Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 285
Offentligt
Seksualitetpå dagsordenenEn håndbog om professionel støttetil voksne med funktionsnedsættelse
Seksualitet på dagsordenenEn håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelseUdgivet af Socialstyrelsen, april 2012Tekst: Henriette Holmskov og Anne SkovRedigering og tilrettelægning: arki•tekst kommunikationTegninger: Karina BjerregaardLayout: Christen Tofte Grafisk TegnestueTryk: Oberthur GrafiskISBN (Trykt udgave): 978-87-92905-05-5ISBN (Elektronisk udgave): 978-87-92905-06-2SOCIALSTYRELSENEdisonsvej 18. 1.5000 Odense CTelefon 72 42 37 00[email protected]www.socialstyrelsen.dk
Seksualitetpå dagsordenenEn håndbog om professionel støttetil voksne med funktionsnedsættelse
Seksualitet på dagsordenen • Indhold
2
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Indledning.........................................................Formål med håndbogen............................................Værdigrundlag for arbejdet med seksualitet......Hvem henvender håndbogen sig til? .....................Håndbogens indhold og opbygning.......................
34466
Kapitel 6: Rådgivning og støtte tilsærlige målgrupper...........................................................Unge over 18 .................................................................Mennesker med erhvervetfunktionsnedsættelse ................................................Mennesker uden talesprog .......................................
38384042
Del 1: Den professionelle tilgangDel 2: BaggrundsvidenKapitel 2: Seksualitet på dagsordenen ....................... 8Hvordan kommunikerer man åbent omseksualitet? ................................................................... 8Dialog og faglig refleksion blandt kolleger......... 11Seksualpolitikker ........................................................ 12Kapitel 3: Personlig og professionel etik.................... 15Kapitel 4: Afdækning af hjælp og støttebehov ......... 20Hvornår tages temaet seksualitet op? ................... 23Hvem skal give den konkrete støtte tilseksualitet? ................................................................... 24Kapitel 5: Typer af rådgivning og støtte .....................Niveauer for rådgivning og støtte ..........................Seksualvejledning som gruppeforløb....................Andre former for vejledning og støtte irelation til seksualitet ...............................................Forebyggelse og ændring af uacceptabelseksuel adfærd.............................................................Seksualoplæring..........................................................Ekstern vejledning og støtte ....................................26272931313536Kapitel 7: Værd at vide om emner i relationtil seksualitet ......................................................................Almen viden om seksualitet og livsfaser..............Graviditet og forældreskab.......................................Hjælpemidler ...............................................................Medicin ..........................................................................Prævention....................................................................Seksuel mangfoldighed.............................................Seksuelt overførte sygdomme .................................Kapitel 8: Den lovgivningsmæssige ramme...............Samtykke.......................................................................Tavshedspligt................................................................Straffeloven og hjælp til seksualitet ......................464646474747484849495153
Kapitel 9: Litteratur, materialer ogrådgivningsinstanser........................................................ 54
Seksualitet på dagsordenen • Indledning
3
Kapitel 1:Indledning“Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes per-sonlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af detat være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekteri livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det hand-ler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig erdet ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vorseksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er såmeget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kær-lighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, viføler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksua-litet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger ogsamvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og dahelse er en fundamental menneskeret, så må også seksuelhelse være en basal menneskeret”.1Seksualitet kan forstås på mange måder og er langtfra nemt at definere. I denne håndbog benyttes oven-stående meget brugte og brede definition, somblandt andet pointerer:l
Alle mennesker, unge som gamle, med eller uden enfunktionsnedsættelse2, har grundlæggende brug forkontakt, varme og intimitet. Hvordan behovene bedstkan opfyldes, varierer fra menneske til menneske ogi forskellige livsfaser.Mange oplever undervejs i livet små eller store pro-blemer i forhold til deres seksualitet. Det kan fxhandle om manglende kendskab til egen eller enpartners seksualitet og om usikkerhed eller proble-mer med at udleve seksualiteten. Også særlige livs-situationer og kriser kan skabe ubalance i seksual-livet. Mennesker med funktionsnedsættelse kan der-udover have specifikke fysiske eller kognitive pro-
l
Seksualitet handler ikke kun om erotik, men i ligeså høj grad om sensualitet, sanselighed, kontakt,varme og intimitet.Seksualitet er en integreret del af ethvert menne-ske.
1. Oversat til dansk fraSexuality and family planning. Report of a consultation and research findings.Langfeldt, 1986.2. Begrebet “funktionsnedsættelse” bruges i denne håndbog i samme betydning som begrebet “nedsat funktionsevne”, som er det begreb, der benyttes i blandtandet lov om social service.
Notater
Seksualitet på dagsordenen • Indledning
4skade, sindslidelse eller demens.Håndbogen baserer sig på lovgivning og bestemmel-ser på voksenområdet. Mange af bogens overvejelserog redskaber kan dog i vidt omfang også anvendessom inspiration i arbejdet med unge. I relation tilunge under 18 år skal man være opmærksom på, atder gælder anden lovgivning. Relevant lovgivningfindes på www.retsinformation.dk.Håndbogen er en videreudvikling af og erstatning forden tidligere og nu historiske Vejledning om seksua-litet – uanset handicap (VEJ nr. 36 af 28/02/2001).
blemstillinger i relation til deres seksualitet, somgør, at de har behov for rådgivning og støtte.
Formål med håndbogenAt hjælpe mennesker, som har behov for støtte i rela-tion til seksualitet, er en opgave, der inden for lovensrammer skal løses professionelt, etisk forsvarligt ogmed respekt for borgerens integritet og ret til selv-bestemmelse. Håndbogen beskæftiger sig med, hvaddet vil sige at have en professionel tilgang til andremenneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvadskal man kunne, og hvordan yder man i praksis enprofessionel indsats i forhold til seksualitet?Formålet med håndbogen er atl
Værdigrundlag for arbejdet med seksualitetMennesker med fysiske eller psykiske funktionsned-sættelser har de samme grundlæggende rettighedersom alle andre. Denne præmis er en væsentlig del afværdigrundlaget i såvel dansk lovgivning som i inter-nationale konventioner.Lov om social service (serviceloven) indeholder ikkeydelser specifikt målrettet støtte til seksualitet, lige-som den ikke angiver, hvordan rådgivning og støttetil seksualitet skal gives. Af servicelovens formåls-bestemmelse i § 1, stk. 1, fremgår det blandt andet, atformålet med hjælp efter serviceloven er at tilgodesebehov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funk-tionsevne eller særlige sociale problemer. I service-lovens voksenafsnit præciseres det i § 81, at voksnemed nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer skal tilbydes en særlig ind-sats, og at formålet med indsatsen er at
l
l
l
beskrive den rådgivning og støtte, der kan ydes tilvoksne med fysiske eller psykiske funktionsned-sættelser,beskrive de retlige rammer, så både fagpersoner ogmennesker med funktionsnedsættelse kan væretrygge ved henholdsvis at give og modtage hjælp,angive pædagogiske retningslinjer, der kan imøde-komme nogle af de tvivlsspørgsmål, som fagperso-ner kan stå over for, når de skal vejlede, støtte ogoplære i forhold til seksualitet,give eksempler på metoder og redskaber, der kananvendes i det daglige arbejde.
Håndbogen har fokus på voksne med fysiske og psy-kiske funktionsnedsættelser. Funktionsnedsættelsenkan være medfødt, fx udviklingshæmning, autismeeller cerebral parese, eller den kan være erhvervetsenere i livet som eksempelvis lammelse, hjerne-
Notater
Seksualitet på dagsordenen • Indledning
5hold og blive forældre. Af reglerne fremgår det også,at mennesker med handicap skal have samme ad-gang som andre til svangerskabsforebyggende midlersamt til oplysning i tilgængelig form om deres seksu-elle funktion (regel nr. 9, stk. 2).FN’s konvention om rettigheder for personer medhandicap (Handicapkonventionen), som Danmarkratificerede i 2009, hviler på en række grundlæg-gende principper om alles ret til at træffe egne valg,om deltagelse og inklusion, lige muligheder, tilgæn-gelighed m.v. Konventionen indeholder også artikler,som har særligt fokus på privatlivet, herunder rettentil at indgå ægteskab, stifte familie og få alders-svarende oplysninger og undervisning om forplant-ning og familieplanlægning.
l
l
l
l
forebygge, at problemerne for den enkelte forvær-res,forbedre den enkeltes sociale og personlige funk-tion samt udviklingsmuligheder,forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfol-delse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivi-tet, behandling, omsorg og pleje,yde en helhedsorienteret indsats med servicetil-bud afpasset efter den enkeltes særlige behov iegen bolig, herunder i botilbud efter lov om al-mene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.
Da seksualitet er en naturlig del af livet, vil formåls-bestemmelsen i serviceloven også i mange tilfældekunne omfatte vejledning og støtte i relation til sek-sualitet.Serviceloven præciserer desuden, at alle voksne bor iegen bolig, uanset om de bor i lejlighed, i hus ellerpå et botilbud, og at de har ret til et privatliv, hvorder er mulighed for at udfolde sig på egne præmisser.Det betyder i praksis, at fagpersoner kun må trædeind i det private rum efter aftale, og at den hjælp,der tilbydes og gives, skal ske i respekt for privatlivetsfred.Internationale regler og konventionerI FN’s standardregler om lige muligheder for handi-cappede3, der blev stadfæstet ved en folketingsbeslut-ning i 1993, understreges det blandt andet, at men-nesker med handicap ikke må nægtes mulighed forat opleve deres egen seksualitet, have seksuelle for-
Handicapkonventionens væsentligsteartikler i forhold til seksualitetArtikel 17: Beskyttelse af personlig integritet.Artikel 22: Respekt for privatlivet.Artikel 23: Respekt for hjemmet og familien.www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/FN-Handicapkonvention
Selv om der ikke i lovgivningen findes konkrete an-visninger på, hvordan rådgivning og støtte til seksua-litet kan gives, er der en række principper, man skalvære opmærksom på.
3. “Handicappede” bruges her om mennesker som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Notater
Seksualitet på dagsordenen • Indledning
6ny inspiration til arbejdet med seksualitet. Kapitler-ne understøttes af faktabokse, cases og refleksions-øvelser, som skal inspirere til, hvordan man i praksiskan udfylde og udvikle sin professionelle rolle.Kapitel 6 beskæftiger sig med særlige problemstillin-ger i relation til unge, til mennesker med erhvervetfunktionsnedsættelse og mennesker uden talesprog.Dette kapitel er primært relevant for personer, derarbejder med disse målgrupper.Del 2 består af kapitlerne 7–9, som indeholder for-skellige typer af baggrundsviden. Har læseren be-grænset kendskab til temaet, anbefales det at læsekapitlerne i forlængelse af første del af håndbogen.Ellers er anden del primært tænkt som opslagsværk.Kapitel 7 beskæftiger sig med forskellige emner, fxprævention og hjælpemidler, som det kan være rele-vant, at man som fagperson har kendskab til. Kapitel8 beskriver den lovgivning, som udgør rammen for,hvad fagpersoner må, kan og skal, når de giver voks-ne vejledning og støtte til seksualitet. I håndbogenskapitel 9 findes en oversigt over relevant litteratur,materialer m.v.Specifikke problemstillinger i relation til konkretefunktionsnedsættelser samt emner i tilknytning tilpatologisk seksualitet og seksuelle overgreb behand-les ikke i bogen. Det er dog muligt at finde litteratur-henvisninger også i forhold til disse emner i kapitel9.
Hjælpen og støtten skall
l
l
afspejle den enkelte borgers behov, ønsker og for-udsætninger,gives med respekt for den enkeltes integritet ogværdighed,gives på en måde, der griber mindst muligt ind iborgerens intime liv.
Hvem henvender håndbogen sig til?Håndbogen henvender sig til medarbejdere, ledereog studerende – fagpersoner – på det sociale område.Fælles for fagpersonerne er, at de, med udgangs-punkt i serviceloven har som opgave at vejlede ogstøtte borgere med fysisk eller psykisk funktionsned-sættelse.Sekundært kan håndbogen anvendes som informa-tionsmateriale til voksne, som modtager støtte efterserviceloven, samt pårørende.
Håndbogens indhold og opbygningHåndbogen er delt op i to. Første del, Den professio-nelle tilgang, består af kapitlerne 2–6.Kapitel 2–5 kan med fordel læses i sammenhæng. Debeskæftiger sig med forskellige grundlæggende oggenerelle aspekter af, hvordan man på arbejdsplad-sen og som individuel fagperson sikrer professionelvejledning og støtte i forhold til seksualitet. Kapitler-ne er målrettet både den uerfarne fagperson, somhar behov for en indføring i temaet, og den mere er-farne, som ønsker at genopfriske emnet eller finde
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Del 1
7
Del 1: Den professionelle tilgang
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
8
Kapitel 2:Seksualitet på dagsordenenKommunerne skal ud fra rammerne i servicelovenstøtte og kompensere mennesker med funktionsned-sættelse ud fra en konkret individuel vurdering afderes behov. Et af disse behov kan være støtte til sek-sualitet.Som fagperson kan man blive konfronteret med enborgers seksualitet, fx når vedkommende verbalteller via kropssprog og handlinger gør opmærksomherpå. Eller man kan i kraft af sin faglighed og erfa-ring forudse, at en borger i bestemte situationer kanhave behov for professionel støtte.Det har stor betydning, at fagpersoner forholder sigprofessionelt til andres seksualitet. Spørgsmål ellersignaler om seksualitet bør ikke ignoreres eller afvi-ses. Er en borger én gang blevet ignoreret eller afvist,vil det formentlig være svært for vedkommende atbede om hjælp en anden gang.I en travl og presset hverdag kan der måske være ten-dens til, at seksuelle spørgsmål og behov overses ellerudsættes. Andre opgaver kan synes mere væsentlige,eller der kan opstå usikkerhed i forhold til, hvis op-gave og ansvar det er at yde den relevante rådgivningog støtte.Dertil kommer, at seksualitet for mange fagpersoner– som for mange borgere – er et følsomt og privatemne. Blufærdighed og/eller manglende erfaringmed at tale om seksualitet kan gøre det svært at taleom emnet. Måske kommer det for tæt på en selv,eller måske er man bange for at komme til at stødeandre. Man kan være nervøs for, hvad kolleger ellerborgere vil tænke, hvis man tager seksuelle spørgs-mål op, eller man kan føle sig usikker på, om manved nok til overhovedet at kunne tale professioneltom det.Men når mennesker på grund af funktionsnedsættel-se er afhængige af rådgivning og støtte for at kunneudvikle sig og have et seksualliv, skal både ledelse ogmedarbejdere prioritere arbejdet med borgerens sek-sualitet. Ved at beskæftige sig med emnet i forskelli-ge sammenhænge og gøre det til et naturligt samta-leemne, vil usikkerhed og berøringsangst efterhån-den kunne mindskes.
Hvordan kommunikerer man åbentom seksualitet?Kommunikation er et samspil, hvor parterne ind-byrdes påvirker hinanden. Såvel ord som mimik,tonefald og kropsholdning har betydning for enhverkommunikation. Afhængigt af hvordan man brugerkropssprog, tonefald og ord, kan man åbne ellerlukke kommunikationen eller dreje den i en ny ret-ning.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
9
Når man indgår i en samtale om seksualitet, er detvigtigt,l
l
l
l
l
l
at samtalen bygger på gensidig tillid og respekt forden andens livssituation, kultur, følelser og græn-ser,at man er bevidst om at bruge udtryk og vendin-ger, som borgeren kender og ikke oplever somkrænkende,at man er bevidst om sin spørgeteknik og om,hvordan man responderer på en andens kommu-nikation,at man spørger ind til det, man hører, for dervedat sikre, at man har den samme opfattelse af situa-tionen,
at man tager sig god tid og ikke afbryder samtalenpå et tidspunkt, hvor den reelt ikke er færdig,at man følger op på et senere tidspunkt, idet derofte dukker nye spørgsmål op efter den første sam-tale.
Spørgsmål og gensvarBåde spørgsmål og gensvar har indvirkning på, hvil-ken drejning kommunikationen tager. Med gensvarmenes her sproglige reaktioner på en andens kom-munikation. I boksen på næste side ses fire eksem-pler på kommunikationsformer, der åbner for kom-munikation (udforskende, rationel, følelsesladet ogkonfronterende), og to former, som lukker for kom-munikationen (ikke-udforskende og undvigende).
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
10
Refleksionsøvelse: KommunikationNedenstående eksempel viser, hvordan forskellige gensvar drejer en samtale i vidt forskellige retninger. Brugeksemplet til at blive bevidst om kommunikationsmåder i forskellige situationer. Øvelsen kan også bruges isamspil med kolleger. Find nye eksempler og træn i forskellige gensvar.En kvinde med sindslidelse udtrykker: “Lysten er ikke så stor længere.”Fagpersonen svarer:llllll
Udforskende kommunikation: “Hvornår oplever du særligt det?”Ikke-udforskende kommunikation: “Nej, men det er helt almindeligt!”Rationel kommunikation: “Hvor længe har du haft det sådan?”Følelsesladet kommunikation: “Er det grunden til, at du virker så trist en gang imellem?”Konfronterende kommunikation: “Har du brug for at tale om dit seksualliv?”Undvigende kommunikation: “Det er nok fordi, du har været så meget igennem!”
.Stil dig selv følgende spørgsmål eller diskuter med dine kolleger:ll
Hvordan åbner eller lukker forskellige gensvar for kommunikationen?Hvordan tror du/I, at kvinden i ovenstående eksempel reagerer på de forskellige gensvar? Hvordan fortsættersamtalen?
Inspireret afLene Sigaard:Seksualitet – en omsorgsdimension.
Det er altid den konkrete situation, der bestemmer,hvordan man bedst kommunikerer. Som fagpersonskal man lytte til og reagere på den problemstilling,som en borger italesætter, herunder vurdere om per-sonen har behov for støtte. Det gør man bedst ved atbruge en kommunikationsform, der åbner for dialog.I ganske særlige tilfælde giver det mening at gøre
brug af en ikke-udforskende eller undvigende kom-munikationsform for at dreje samtalen hen på nogetandet eller at få den lukket. Det kan for eksempelvære i situationer, hvor den nødvendige tid ikke er tilrådighed, eller hvis der er andre mennesker til stede.Muligvis er man ikke den rette til at indgå i en dialogom emnet, eller man kan være usikker på sin rolle.Dialogen åbnes igen ved at følge op på et andet tids-
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
11Dialog og faglig refleksion blandt kollegerSkal arbejdspladsen udvikle en høj grad af faglighedi relation til seksualitet, skal det være legitimt ognaturligt at tage emnet op med kolleger og ledelse pålige fod med andre temaer. Det skal være muligt at fåsparring såvel i relation til retlige problemstillingerog etiske dilemmaer som i forhold til konkrete
punkt eller ved at sørge for, at andre tager hånd omproblemstillingen. Overdrager man opgaven til enanden, skal det altid ske med borgerens samtykke.(Se siderne 49–51 vedr. regler for samtykke). Vær op-mærksom på, at det ofte er tillid, der får en borger tilat åbne sig for en bestemt fagperson, hvorfor det kanvære svært for borgeren at lade andre gå ind i dia-logen.
Refleksionsøvelse: Har vi et fagligt og åbent miljø i forhold til seksualitet?Nedenstående spørgsmål kan bruges som afsæt for en drøftelse i personalegruppen:l
l
l
ll
ll
Er vi åbne for dialog, når en borger henvender sig til os med spørgsmål eller problemstillinger vedrørendeseksualitet? Går vi ind i dialogen og forsøger at afklare årsagen til henvendelsen? Følger vi op?Reagerer vi på signaler, der kan relatere sig til et behov for at drøfte seksuelle spørgsmål? Spørger vi ind ogforsøger at afklare behovet nærmere? Følger vi op?Respekterer vi alles ret til et privatliv, som en betingelse for at kunne have et kærligheds- og seksualliv?Kommer vi i borgerens hjem på borgerens præmisser? Udviser vi den nødvendige diskretion og respekt, eksem-pelvis i forhold til kun at træde ind i andres hjem efter aftale?Respekterer vi, at forskellige mennesker har forskellige seksuelle interesser og behov?Har vi de nødvendige rammer for, at en borger kan få relevant vejledning og støtte til at lære sin egen seksua-litet at kende og/eller at udvikle den – herunder lære egne og andres grænser at kende?Er vi åbne over for generelle drøftelser omkring seksualitet indbyrdes blandt kolleger?Arbejder vi med at give medarbejderne de fornødne kompetencer til at kunne varetage opgaver i relation tilseksualitet, og anerkender vi, at der er forskel på vores personlige grænser?
Hvis I svarer ja til spørgsmålene, kom da med eksempler på, hvad I gør, og hvordan det kommer til udtryk. Drøft,om det er tilstrækkeligt, eller om I kan gøre mere og andet. Svarene kan indgå i en plan for fastholdelse af detåbne faglige miljø.Hvis I svarer nej, drøft da, hvad der skal til, for at I kan svare ja. Hvad vil og kan I gøre? Hvem skal sikre, at det bli-ver gjort? Svarene kan indgå i en plan for etablering af et åbent fagligt miljø.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
12på eksempelvis dag- og aktivitetstilbud eller botilbud.Det vil ofte være nødvendigt at supplere en overord-net kommunal seksualpolitik med en lokal, det vilsige en seksualpolitik, som kun gælder på en mindreenhed inden for kommunen, fx et botilbud. Det skyl-des blandt andet, at der er forskel på, hvad en sags-behandler i forvaltningen og en pædagog på et botil-bud skal vide og kunne for at rådgive og støtte bor-gerne. Lokale retningslinjer kan desuden tage højdefor tilbuddets målgruppe samt øvrige retningslinjerog fokusområder.Processen med at udarbejde en seksualpolitik giverpersonalegruppen anledning til at diskutere seksuali-tet generelt samt at drøfte personlige og fælles græn-ser. Borgerne kan bidrage med informationer om,hvad der er vigtigt for dem at få med i en seksualpoli-tik, og denne viden kan være afsæt for dialog meddem om temaet. En seksualpolitik kan desuden væreet godt afsæt for samtaler med borgerne om, hvad dekan forvente at få hjælp og støtte til.Arbejdet med at udarbejde en politik for området –både overordnet og lokalt – kræver en tydelig ledel-sesmæssig prioritering og opbakning. Erfaring viser,at så mange som muligt skal involveres i udarbejdel-sen af politikken for at sikre ejerskabet.Inspiration og viden til arbejdet kan findes i eksiste-rende seksualpolitikker (se side 55). Derudover kanman gøre brug af konsulentbistand, fx seksualvejle-dere. I forbindelse med arbejdet kan man også retteblikket mod kompetencerne på arbejdspladsen. Erkompetencerne til stede i forhold til at implementere
spørgsmål om, hvordan støtte bedst kan gives. Dialogog faglig refleksion blandt kolleger bidrager til at af-klare både egne og andres holdninger og grænser.Et første skridt på vejen er at sætte seksualitet pådagsordenen på fx personalemøder. Er det svært atkomme i gang med dialogen, kan personalegruppenhente hjælp udefra fx fra en seksualvejleder (se side36–37). Man skal være opmærksom på, at drøftelser iet fælles fagligt forum skal have generel karakter. Deter, jf. tavshedspligten, ikke tilladt at diskutere enbestemt borgers seksualitet i et større forum, fx påpersonalemøder og lignende, idet der er tale ompersonfølsomme oplysninger. Se side 51–53 for enuddybning af reglerne om tavshedspligt.
SeksualpolitikkerFlere og flere kommuner og tilbud vælger at udar-bejde retningslinjer for medarbejdernes arbejde medrådgivning og støtte til seksualitet. Mange steder kal-des sådanne retningslinjer for seksualpolitikker.En kommunal seksualpolitik er overordnet og omfat-ter generelle retningslinjer for arbejdet med seksuali-tet. Den skaber tydelighed, åbenhed og tryghed omrammerne for både medarbejdere og borgere og giverkommunen mulighed for, inden for lovens rammer,at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet medseksualitet.Seksualpolitikker bidrager til at sikre, at alle ved, atdet er et tema, man skal tage alvorligt og yde støtteomkring. Det gælder, uanset om man er sagsbehand-ler i den kommunale forvaltning eller medarbejder
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
13
politikken? Kan man trække på kompetencer andresteder? Er der behov for fx efteruddannelsesaktivite-ter?Hvad indeholder en seksualpolitik?En seksualpolitik kan være mere eller mindre omfat-tende. Det vigtigste er, at det tydeligt fremgår, hvempolitikken er rettet mod, og hvem der har ansvaretfor at yde den nødvendige rådgivning og støtte tilborgerne. Desuden skal politikken både beskæftigesig med holdninger, værdier og etik og på forskelligvis anvise retning for det konkrete arbejde.Implementering af seksualpolitikkenFor at sikre at en seksualpolitik – uanset om den eroverordnet kommunal eller lokal – føres ud i livet,skal den gøres kendt og være tilgængelig for alle. Denbør udleveres både til medarbejdere og borgere oglægges ud på kommunens eller tilbuddets hjemme-side. Derudover anbefales det, at politikken præsen-teres mundtligt for borgerne på en måde, der er til-passet deres kognitive og kommunikative kompeten-cer. I nogle tilfælde kan den måske præsenteres forflere borgere på en gang og derved give anledning tildiskussion.Efterhånden som seksualpolitikken bringes i anven-delse, dukker der typisk nye spørgsmål og temaer op.For at sikre en relevant og brugbar politik skal denderfor løbende evalueres og opdateres.
Eksempler på emner, som en lokalseksualpolitik kan forholde sig till
l
l
l
ll
l
l
l
Hvad er vores fælles holdninger, værdier oggrænser i forhold til seksualitet?Hvordan skaber vi et åbent og positivt miljø iforhold til seksualitet? Hvad ligger der i at væreåben? Hvordan sikrer vi, at kultur og omgangs-former understøtter den enkeltes integritet oggrænserne for, hvad der tilhører det offentligerum henholdsvis privatsfæren?Hvordan sikrer vi, at vi får afdækket den enkelteborgers behov for rådgivning og støtte?Hvad skal alle medarbejdere vide og kunne i for-hold til rådgivning og støtte?Hvordan takler vi svære problemstillinger?Hvor/hos hvem kan vi søge viden/hjælp, når viikke selv er i stand til at løse opgaven?Hvordan giver vi hinanden faglig sparring?Hvordan sikrer vi en løbende faglig refleksion?Hvilke rammer og procedurer har vi for seksual-oplæring? Fx inddragelse af daglig leder, skrift-ligt samtykke, brug af eksterne seksualvejlederem.v.Hvordan sikrer vi, at alle medarbejdere er klædtpå til at løse deres opgave – hvordan sikrer vikompetenceudvikling på området?
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Seksualitet på dagsordenen
14
Gode råd: Om at udarbejde en seksualpolitikl
l
ll
l
Involver så mange som muligt i arbejdet, både blandt personalet og borgerne, så de hver især kan prægeindholdet og føle ejerskab til politikken.Diskuter, hvad I skal bruge politikken til og de centrale elementer i den. Sørg for at de passer til forholdene ogjeres målgruppe(r).Sørg for, at politikken er tilgængelig for alle, og at både borgere, personale og pårørende introduceres til den.Bliv ved med at holde fokus på temaet, diskuter det indbyrdes, tag det op på personalemøder, afhold evt. tema-dage, sørg for kompetenceudvikling i personalegruppen osv.Sørg for at have en uddannet seksualvejleder i kommunen, eller benyt jer af eksterne, som kan være med til atholde fokus på temaet og udvikle arbejdet.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Personlig og professionel etik
15
Kapitel 3:Personlig og professionel etikSom fagperson støder man af og til på etiske problem-stillinger eller dilemmaer, der kan være vanskelige atløse. Det gælder ikke mindst på et følsomt områdesom det seksuelle, hvor der kan opstå konflikt mel-lem personlige og professionelle etiske værdisæt.Ofte vil man søge svaret på svære spørgsmål i sinepersonlige erfaringer og præferencer. Hvad kenderman selv, hvad synes man selv om, og hvad synesman er rigtigt/forkert i en given situation?Egne følelser og holdninger udgør formentlig en afde største barrierer for atl
l
l
anerkende og identificere borgeres seksuellebehov og eventuelle frustrationer,tage ansvar for at håndtere borgeres seksuellebehov og eventuelle frustrationer professionelt,fremkomme med faglige, juridiske og etiskbegrundede løsningsforslag.
Tilsvarende kan man som fagperson komme i situa-tioner, hvor man lader sig påvirke af, hvad man tror,at borgerens pårørende eller ens nærmeste kollegervil finde rigtigt.En forudsætning for at kunne arbejde med andres sek-sualitet på en professionel måde er, at man skærpersin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Personlig og professionel etik
16
Refleksionsøvelse: Egne normer, værdier og grænser i forhold til seksualitetDenne øvelse har til formål at skærpe fagpersonersopmærksomhed på egne normer, værdier og grænser,således at man kan tage højde herfor i det professio-nelle arbejde.Sæt dig et sted, hvor du er alene, og stil dig selvfølgende spørgsmål:llll
l
l
Hvad har jeg af seksuelle fantasier?Er mine grænser tydelige, eller kan jeg være efter-givende?Fornemmer jeg andres grænser, eller sker det, atandre føler sig stødt eller presset af mig?Hvordan giver jeg udtryk for mine ønsker, behov oggrænser?
ll
l
l
Hvordan har min seksuelle udvikling været?Hvor stor en del af min egen seksualitet er krops-lig, og hvor stor en del er følelsesmæssig?Hvor og hvordan finder jeg min krop tiltrækkende?Hvordan kan jeg lide at vise mine følelser for andrei det offentlige rum versus i det private rum? Hvadgør jeg hvor?Hvilke sanser vil jeg helst have stimuleret – oghvordan?Hvilke former for seksuel udfoldelse vil jeg væremed til? Hvad vil jeg ikke være med til?
Stil efterfølgende dig selv disse spørgsmål:l
l
l
l
Hvad følte jeg ved at besvare spørgsmålene om minseksualitet?Hvor mange mennesker drøfter jeg seksuelleglæder og problemer med?Hvad tænker jeg om mennesker, der har andre sek-suelle præferencer end jeg selv?Begrænser mine egne normer, værdier og grænsermig i at udføre professionelt arbejde i forhold tilseksualitet?
Hvis man skal afgøre, hvad der er etisk rigtigt i engiven situation, må man ikke lade sig styre af egneværdier og normer. Etik er ikke et spørgsmål ompersonlig smag her og nu. Etik handler om almentgyldige principper for, hvordan man skal handle iforskellige situationer.En del af etikken er fælles. Der kan fx være fælles eti-ske værdier eller principper på en arbejdsplads ellerinden for en faggruppe. Inden for social- og sund-hedssektoren har eksempelvis socialpædagoger og
sygeplejersker udarbejdet værdigrundlag og etiskeprincipper for deres fag. Et eksempel på et etisk prin-cip kan være, at man som fagperson støtter borge-rens ret til selvbestemmelse, medbestemmelse og tilat træffe valg.Etiske principper og retningslinjer danner grundlagfor arbejdets udførelse, men fritager ikke medarbej-derne for ansvar. Man skal altid kunne begrunde sinevurderinger og handlinger i hvert enkelt tilfælde.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Personlig og professionel etik
17konsekvenser for personen selv eller andre. I sådannesituationer kan der opstå et dilemma mellem om-sorgspligten og respekten for retten til selvbestem-melse.I arbejdet med andres seksualitet kan både den fag-lige og den personlige etik blive udfordret, hvorved
Et klassisk dilemma for fagpersoner inden for social-og sundhedssektoren er, at de på den ene side har ensærlig pligt til at give omsorg og varetage borgerensinteresser – herunder at respektere borgerens valgog at støtte vedkommende i at nå sine mål. På denanden side kan omsorgen kræve en reaktion, hvisborgerens vej mod sine mål vil få alvorlige, negative
Den etiske refleksionsmodelDen etiske refleksionsmodel er en metode, som ersærligt anvendelig, når man skal finde fagligt forsvar-lige handlemuligheder i konkrete situationer. Meto-den kan både bruges af den enkelte medarbejder ogaf flere kolleger sammen.1. Hvilke juridiske bestemmelser er relevante forsagen?Fx serviceloven, forvaltningsloven, persondata-loven og straffeloven.2. Hvilke værdier er relevante?Fx selvbestemmelsesretten og omsorgspligten.3. Hvordan er disse værdier i konflikt med hinanden?Sætter omsorgspligten fx grænser, der samtidig til-sidesætter den enkeltes ret til at bestemme overeget liv?4. Hvordan påvirker de overordnede arbejdsbetingel-ser dig?Fx arbejdspladsens værdigrundlag, samarbejds-relationer, økonomi, politiske prioriteringer ogadministrative forhold.Inspireret afMona Johansen m.fl.:Når seksualitet tages alvorligt.
5. Hvilke faktorer i dig selv påvirker dig til at vælge enbestemt løsning?Fx din egen seksualitet, dine egne holdninger, dineegne erfaringer og oplevelser m.v.6. Hvilken løsning udtrykker din gode vilje?Hvad tror du er bedst for den anden, uafhængigt afhvad den anden siger?7. Hvad ønsker du at opnå, og er midlerne for at nåmålet etisk rigtige?Er det fx etisk rigtigt at lade en mand gå rundt idametøj offentligt med den begrundelse, at pågæl-dende har en selvbestemmelsesret, eller skal manhellere nedtone mandens frie vilje, for at vedkom-mende kan få et bedre forhold til andre menne-sker?8. Hvilke konsekvenser vil dine beslutninger have påkort og på lang sigt?Vil det at sætte grænser for en anden fx være gavn-ligt på kort sigt, men skadeligt på længere sigt,fordi vedkommende ikke får lært at tage ansvar forsit eget liv?
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Personlig og professionel etik
18nalemøde på at præsentere hinanden for forskelligesituationer (cases), som indeholder faglige udfordrin-ger. Læs på skift en case højt og diskuter i mindregrupper, hvordan I forholder jer til udfordringen ogfind i fællesskab frem til en løsning. Se eksempelmed tilhørende refleksionsøvelse i nedenståendecase.
man bliver sat i en vanskelig situation. Der er hjælpat hente i den etiske refleksionsmodel (se side 17),som består af otte trin, der kommer rundt om demange aspekter og faktorer, der er på spil i et di-lemma.Derudover kan man blandt kolleger øve sig i at løseforskellige typer af udfordringer og dilemmaer ved atbenytte refleksionsøvelser og -spil. Brug fx et perso-
Case: PerlekædenHun maler munden stor og rund. Så går hun et skridt tilbage og ser sig fornøjet i spejlet. Pæn? Ja, pæn! Ivrigt læg-ger hun blå øjenskygge på og trækker til sidst øjenbrynene op med en sort blyant. Så går hun hen til klædeskabetog tager det ene klædningsstykke ud efter det andet. Til sidst ligger det meste af hendes tøj strøet ud over gulvet,men pigen er stadig ikke tilfreds. Så ser hun det, hun er på jagt efter. En lille sort kjole, som kryber godt op overknæene og strammer over brystet. Den giver hende det udseende, hun er ude efter. Hun er altid bange for, atkjolen skal blive væk, men de har da ladet hende beholde den. Nu trækker hun den langsomt over hovedet. Pæn?Ja, vældig pæn!Hun lister forsigtigt ud af bagdøren og skynder sig, så hurtigt hun kan, ned ad grusgangen. Hun ved, det ermandag i dag, og hun har lovet at komme tilbage på mandag. Hun glæder sig og kan næsten ikke vente, til hunendelig er henne ved værtshuset. Så snart hun er indenfor, er hun tryg. De passer på hende.– Frank, jeres pige er her igen. Jeg forstår ikke, du gider rende rundt med sådan en pige.– Hold kæft. Frank rejser sig. Han har set bedre dage. En gang kunne han vælge og vrage imellem de bedste prosti-tuerede i de bedste havne. Nu er der langt imellem, at han har penge til den slags. Og langt mellem havnene.– Hold kæft, mumler han igen, før han rejser sig og går hen imod pigen. Hun stråler imod ham.– Se her. Han trækker en aflang pakke i krøllet papir frem. Jeg har købt en gave til dig. Selv om hende her er mær-kelig, er hun kvinde, og Frank har lært lektien. Kvinder skal kurtiseres, og de skal have gaver, selv om nogle er bil-ligere i drift end andre. Hun åbner pakken med rystende hænder og bankende hjerte.– Åh, sukker hun lykkeligt, en perlekæde. Frank får næsten dårlig samvittighed. De billige glaskugler har ikke ko-stet ham mere end 20 kroner, men hendes ansigt stråler, som var de ægte. Pyt med det, siger han til sig selv. Det ertanken, der tæller. Han giver hende halssmykket på og trækker hende utålmodigt hen mod trappen til anden sal.
fi
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Personlig og professionel etik
19
– Jeg låner værelset, råber han til bartenderen. Og du, når Tommy kommer, så sig at vi er ovenpå.– Fint, mumler den anden. Men brug ikke hele aftenen, siger han lidt højere.– Hun er væk. Karin ser på Tom.– Hvem er væk? Tom smører aftensmad og er ikke helt med.– Cecilie. Hendes klædeskab er endevendt, og hun er rendt væk. Nu har hun sikkert sneget sig ned på pubben igen.– Og hvad så. Tom ser udfordrende på Karin. Hun er over 18 år, og hun vil gerne selv. Vil du følge efter hende ognægte hende sex, bare fordi du ikke kan lide dem, hun er sammen med?– Du forstår ingenting. Karin ser vred ud. De fyre dernede udnytter hende. Somme tider er hun sammen med flerepå én gang. Desuden er det sådan nogle ækle og simple typer.– Det er da heller ikke sikkert, at din mor vil bryde sig om ham Per, som du render rundt med. Tom ser på Karin.– Det er noget andet, Cecilie har Downs Syndrom. Hun er ikke i stand til at tage vare på sig selv, men det er jeg.– Men hun siger jo, at de er søde ved hende. Tom ser nu opgivende ud.– Mænd. Karin slår ud med armene. De forsvarer hinanden til sidste blodsdråbe, og de gør hvad som helst for at fået knald. Om de så skal bolle en stakkels udviklingshæmmet pige.– Ved du hvad, siger Tom langsomt. Jeg tror, at sådan en som dig gør livet sværere for Cecilie, end de fyre henne påpubben gør.Så vender han ryggen til hende og fortsætter med at smøre aftensmad til de andre beboere.
Refleksionsøvelse:Diskuter nedenstående spørgsmål i personalegruppen:l
l
ll
Ville I forsøge at sætte en stopper for Cecilies møde med Frank og hans venner, hvis I havde arbejdet i detbofællesskab, hvor Cecilie bor? Hvorfor/hvorfor ikke?Havde I set anderledes på sagen, hvis Cecilie havde været en mand, som havde sneget sig ud for at træffe tokvinder?Havde I set anderledes på sagen, hvis hun kun skulle møde én mand?Tror I, at Karins og Toms syn på sagen er influeret af, hvilket køn de selv har?
Brug evt. den etiske refleksionsmodel som støtte.Inspireret afMona Johansen m.fl.:Når seksualitet tages alvorligt.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Afdækning af hjælp og støttebehov
20
Kapitel 4:Afdækning af hjælp og støttebehovFunktionsnedsættelser, uanset om de er medfødteeller erhvervede, kan på forskellig vis have betydningfor en borgers seksualitet. For nogle vil funktionsned-sættelsen præge den seksuelle udviklingsproces. Forandre kan den medføre tab af færdigheder – også iforhold til seksualitet. Derudover kan samspillet mel-lem en borger med funktionsnedsættelse og omgivel-serne, herunder disses respons på borgerens seksu-elle adfærd, influere på vedkommendes seksualitet.Seksuel trivsel, herunder behov for støtte, er et tema,som skal tages op efter behov på lige fod med andretemaer af relevans for en borgers trivsel. Altså skalfagpersoner reagere, når en borger henvender sigmed ord eller på anden vis udtrykker et behov forstøtte.Støtte til seksualitet skal altid gives på baggrund afen individuel vurdering af behovet og med borgerenssamtykke. Fagpersoner må på intet tidspunkt presseen borger til at modtage rådgivning eller støtte ved-rørende seksualitet, hvis personen verbalt eller medsin kropsholdning er afvisende. Ligeledes må ingenpåtvinge andre en seksualitet, som de måske ikke hareller ønsker på det pågældende tidspunkt.For at kunne give den relevante hjælp er det vigtigt,at fagpersonen stiller sig selv følgende spørgsmål:1. Hvad er det, borgeren har brug for og gerne vilopnå (mål for indsatsen)?2. Hvad ved og hvad kan borgeren allerede i forholdtil seksualitet?3. Hvad har borgeren behov for at lære for at kunnenå sit mål?4. Hvordan, hvornår, hvor længe og af hvem skalstøtten gives?At få svar på disse spørgsmål forudsætter en åbendialog, hvilket kan give nogle faglige udfordringer.Dels fordi det ofte er svært både for borgere og fag-personer at tale med andre om seksualitet, dels fordider kan være tale om borgere med store kognitive og/eller kommunikative vanskeligheder.Afdækning af viden om og erfaringer medseksualitetKvalificeret støtte tager først og fremmest afsæt i denenkelte borgers situation, som varierer alt efter livs-situation og livsforløb. Behovene kan relatere sig tilforskellige aspekter i livet og kan anskues ud fra trevinkler:l
l
Kropslige aspekter – fx at lære at tilfredsstille sigselv.Følelsesmæssige aspekter – fx hjælp til at få kon-takt med andre mennesker, at føle sig attråværdig.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Afdækning af hjælp og støttebehov
21
l
Erkendende og skabende aspekter – fx at udvikleselvværd, erkende og udvikle egen seksualitet.
Billedmateriale og spil/dialogværktøjerBilleder skal vælges med omhu og med respekt forborgerens grænser. Nogle vil synes godt om foto-grafier, mens det for andre fungerer bedre med fxtegninger.
selelFø
ekter
sm
sp
æs
gea
easig
sli
op
Eksempler på billedmateriale:Anette Løwert og Karsten Løt(2003):På vej til voksen – et undervisningsmateriale tilseksualvejledning af ungeSex og Samfund(2010):Kroppens mangfoldighed. Billedmateriale 2010r
sp
Kr
Erkendende og skabende aspekter
Nogle borgere kan i en almindelig samtale give ud-tryk for deres behov. I forhold til andre kan det værenødvendigt først at finde frem til, hvad den pågæl-dende ved og har af erfaringer. Det kan ske i en ufor-mel samtale eller ved hjælp af et struktureret afdæk-ningsskema (se side 22), som stiller en række spørgs-mål, der samlet giver overblik over borgerens videnog erfaringer. I dialogen kan inddrages billedmate-riale, konkreter, spil eller andre former for dialog-værktøjer, som kan hjælpe borgeren i kommunika-tionen.I tilfælde, hvor borgeren ikke har eller har begrænsettalesprog, er det vigtigt, at den person, der foretagerafdækningen, kender borgerens kommunikation ogved, hvordan vedkommendes udtryk skal fortolkes ogbruges. For særlige opmærksomhedspunkter i for-hold til mennesker uden talesprog – se side 55. Herfindes også en analysemodel, som kan anvendes i af-dækningsarbejdet.
teek
Eksempler på spil/dialogværktøj:Rikke Locht, Finn Østergaard, Verner Kongsted,Karina Cilleborg Hansen og Thue Sommer:Følelser og fornemmelser – på spilLars Bjarne Pedersen, Anette Crillesen ogJytte Hjorth:HjertespilletKatrine Zeuthen, SISO og Servicestyrelsen(2011):Spillerum
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Afdækning af hjælp og støttebehov
22
AfdækningsskemaEksempel: Afdækning af en udviklingshæmmet kvindes viden om og erfaring medseksualitetDialog med borgeren om nedenstående spørgsmålkan bidrage til overblik over borgerens viden og er-faring i relation til seksualitet. Listen er ikke udtøm-mende. De enkelte spørgsmåls relevans skal vurderesi forhold til den enkelte borger, ligesom det kan værerelevant at tilføje andre.Skemaet udfyldes af fagpersonen på baggrund afdialog med borgeren.Kroppen1. Ved borgeren, hvad kroppen består af (hjerte,lunger, kønsorganer etc.)?2. Ved borgeren, hvordan kroppen udvikler sig medalderen?3. Hvordan er borgerens kropsbevidsthed?4. Kender borgeren sine erogene zoner?5. Ved borgeren, hvad menstruation er?6. Ved borgeren, hvad graviditet er?Følelser7. Kan borgeren kende forskel på venner og kærester?8. Ved borgeren, hvad forelskelse er?9. Ved borgeren, hvad jalousi er?10. Ved borgeren, hvad kærestesorg er?Erotik11. Ved borgeren, hvordan man kan tilfredsstille sigselv?12. Ved borgeren, hvad et samleje er?13. Ved borgeren, hvad prævention er? Kender borge-ren forskellige præventionsformer?14. Kender borgeren seksuelle hjælpemidler?Kompetencer og støttebehov15. Hvordan er borgerens selvbillede?16. Kan borgeren give udtryk for sine følelser?17. Kan borgeren give udtryk for evt. behov for hjælp?18. Kan borgeren sætte grænser for, hvad andre kan/må gøre med/mod hende?
Beskrivelser og kommentarer til de enkelte spørgsmål/emner:Hvordan har borgeren været involveret i besvarelsen af skemaet?Vurderer du, at borgeren har et udækket seksuelt behov?Hvis ja, hvad er det da vigtigt for borgeren lige nu at få hjælp og støtte til?Hvordan skal der arbejdes konkret med de aktuelle behov?
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Afdækning af hjælp og støttebehov
23
Hvornår tages temaet seksualitet op?Spørgsmål om seksualitet skal som tidligere nævnttages op efter behov. Samtidig kan det være en hjælpat tænke emnet ind i de strukturerede samtaler ogaktiviteter, der i forvejen foregår. Det kan fx være visi-tationssamtaler, udarbejdelse af § 141 handleplaner,opstart på dagtilbud eller indflytning på botilbud,opstart og opfølgning på pædagogiske planer m.v.Servicelovens § 141 handleplanI forbindelse med den almindelige visitation til ydel-ser er det væsentligt at være opmærksom på, omborgeren har et støttebehov i forhold til seksualitet,ligesom man afdækker andre typer af støttebehov.Det kan både dreje sig om behov for rådgivning ogvejledning og om behov for hjælpemidler, som bor-geren skal ansøge om.Hvis borgeren ønsker det, kan der udarbejdes enhandleplan, men af respekt for borgerens privatlivbør støttebehovet ikke beskrives i detaljer. I stedetkan man beskrive det i overordnede vendinger oglade det være oplæg til en mere detaljeret pædago-gisk plan for, hvordan støttebehovet i praksis kan til-godeses.I tilfælde, hvor en borger ikke har lyst til at tale omseksualitet, skal dette naturligvis respekteres, og sags-behandleren må afklare, om den pågældende eventu-elt har lyst til at tale med en anden om emnet. Vær iden forbindelse opmærksom på, at det kan være enbarriere at tale om seksualitet, hvis der er andre –herunder pårørende – til stede. Her er det sagsbe-handlerens opgave at finde rum for en samtale alenemed borgeren, hvis vedkommende ønsker det.Den pædagogiske planFor borgere i botilbud vil der ofte være behov for atudarbejde en pædagogisk plan for, hvilken type afhjælp og støtte borgeren skal have i tilbuddet, påhvilken måde etc. Her er det også relevant at tage stil-ling til eventuelle opmærksomhedspunkter og støtte-behov i forhold til seksualitet.Såfremt § 141 handleplanen nævner, at borgeren børhave støtte i forhold til sin seksualitet, skal de rele-vante fagpersoner i samspil med borgeren finde fremtil, hvordan støtten konkret skal gives, af hvem etc.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Afdækning af hjælp og støttebehov
24
Dette vil fx kunne indarbejdes i en pædagogisk plan.
l
!
Se side 49–51 omkring reglerfor samtykke
Hvem skal give den konkrete støtte tilseksualitet?Når der skal gives konkret støtte i forhold til seksua-litet, bør en række forhold overvejes, blandt andet irelation til, hvem der bedst kan give den relevantestøtte:l
lll
Hvem matcher borgeren? Fagpersonens egen alder,køn og livserfaring kan i forskellige situationervære en barriere. Det kan for eksempel være sværtfor et ældre menneske med et langt samliv bag sigat modtage rådgivning og støtte fra en megetyngre fagperson.Hvem er borgeren tryg ved?Ønsker borgeren selv en bestemt person?Er der noget, der taler særligt for eller imod, at enbestemt fagperson giver støtten? Vil det fx kunnefå betydning for vedkommendes øvrige opgaver iforhold til borgeren?
Hvem har den faglige kompetence til at løfte opga-ven? (Mere herom i kapitel 5).
!
Manglende opmærksomhed på det rig-tige match mellem borger og fagpersonkan betyde, at borgeren ikke får den rele-vante rådgivning og støtte.
Pædagogisk plan for BentNedenstående er et eksempel på, hvordan der kansættes fokus på seksualitet i en pædagogisk plan:Bent har været psykisk syg i 15 år og har boet i botil-bud i 6 år. Bent savner fysisk kontakt med andre men-nesker og ønsker at være mere aktiv på det seksuelleområde. Støtte i forhold til seksualitet gøres derfor tilet særligt fokuspunkt i Bents pædagogiske plan.I samarbejde mellem Bent og en seksualvejlederaftales følgende:
Mål for indsatsen:1. Kontakt til kvinder.2. Fysisk kontakt til andre mennesker.3. Hyppigere onani.
Aftale om indsatsen – hvem gør hvad?Delmål 1: Kontakt til kvinderlDialog mellem Bent og seksualvejlederen om, hvor-dan Bent skal gribe det an, hvis han ønsker at kon-takte en kvinde.
fi
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Afdækning af hjælp og støttebehov
25
l
l
l
Dialog mellem Bent og seksualvejlederen om, hvor-dan Bent kan håndtere et evt. nej.Seksualvejlederen arrangerer et flirtekursus foralle beboere på botilbuddet og underviser i, hvor-dan man kommer fra flirt til kontakt.Seksualvejlederen og Bent undersøger sammen,hvor der er fester og lignende, hvor Bent kan mødenye kvinder.
l
Bents kontaktperson fortæller – på opfordring fraBent – personalegruppen, at Bent ikke vil forstyr-res, når skiltet hænger ude. Kontaktpersonen giveringen begrundelse.
Godkendelse af planenLederen på botilbuddet godkender, at den aftalte ind-sats vedr. seksualitet sættes i værk. Indholdet formid-les ikke til kolleger, jf. reglerne om tavshedspligt.
Delmål 2: Fysisk kontakt til andre menneskerlDialog mellem Bent og seksualvejlederen om, hvor-dan Bent på en naturlig måde kan berøre medbe-boere og medarbejdere, og i hvilke situationer detvil være naturligt at give et knus.lEfter aftale med Bent aftaler seksualvejlederenmed en medarbejder på botilbuddet, som Bent selvhar peget på, at hun gerne må give Bent et knus,også selv om han ikke umiddelbart ser ud til athave lyst til knus.lBent begynder til massage hos en professionelmassør for at vænne sig til kropslig berøring.Delmål 3: Hyppigere onanilSeksualvejlederen taler med Bent om hans glædeved at onanere og muligheden for at gøre det of-tere. Seksualvejlederen oplyser Bent om, at onanifrigiver nogle af de samme stoffer i kroppen somantidepressiv medicin.lBent laver et “vil-ikke-forstyrres” skilt til sin dør,idet han er bange for at blive forstyrret, når hanonanerer.Forkortet og redigeret udgave af “Bents handleplan”, www.handleplan.dk
Opfølgning og statusBent og seksualvejlederen aftaler, hvornår og hvor-dan der skal følges op på de enkelte mål. Bent ønsker,at hans kontaktperson skal deltage i opfølgningen.Bents sagsbehandler oplyses om, at der er udarbejdeten plan vedr. seksualitet. Der gøres ikke status påmålopfyldelsen over for sagsbehandleren, jf. reglerom tavshedspligt.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
26
Kapitel 5:Typer af rådgivning og støtteHvilken information, rådgivning og støtte, fagperso-nen skal tilvejebringe, afhænger af den enkelte bor-gers behov på det givne tidspunkt. Nogle lever et heltliv med ingen eller kun lidt støtte. Nogle har i perio-der behov for information og rådgivning, mens andrehar brug for konkret og handlingsrettet seksualoplæ-ring. Nogle behøver individuel vejledning, mensandre kan profitere af at modtage vejledning sam-men med andre. Ligeledes er det individuelt, om in-formationen skal gives mundtligt eller skriftligt, omborgeren skal informeres om hjemmesider, forenin-ger og lignende. Endelig er der personer, for hvemdet er vigtigt, at også partneren eller nære pårørendemodtager information eller vejledning.Uanset hvilken form for støtte der gives, er det målet,
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
27
Fl
er
Permissionepers
Tilladelseoner
Limited InformationBegrænset information
PLISSIT-modellen.
Specific SuggestionsSpecifikke forslag
Intensive TherapyFær
Intensiv terapireperson
er
at borgeren bliver i stand til selv at praktisere sin sek-sualitet eller selv at kunne definere, hvad vedkom-mende ønsker hjælp til.
fortrolig sparringspartner. Det kræver ingen speci-fikke faglige kompetencer, og forventningen er, atalle fagpersoner kan påtage sig denne opgave.Som det ses af trekanten, fylder det grundlæggendeniveau langt mere end det specialiserede. De flesteseksuelle spørgsmål kan således besvares alene vedåbenhed.Begrænset information.Støtte på dette niveau kanblandt andet indebære:l
Niveauer for rådgivning og støttePsykologen Jack Annon4har udarbejdet PLISSIT-mo-dellen, som viser forskellige niveauer for rådgivningog støtte, når det drejer sig om hjælp til seksualitet.PLISSIT-modellen deler de forskellige former for råd-givning ind i fire niveauer:Tilladelseer PLISSIT-modellens grundlæggende ni-veau. Det indebærer, at der i omgivelserne er en åben-hed i forhold til at kunne tale om og stille spørgsmåltil seksualitet; at fagpersonen vil lytte og fungere som
l
l4.Jack Annon(1976):Behavioral treatment of sexual problems. Brief therapy.Maryland: Harper & Row.
At lytte aktivt til tanker, problemer og behov i for-hold til seksualitet og gennem dialog hjælpe medat se muligheder og finde løsninger.At vejlede om kroppen, følelser, kærester, sex oggrænsesætning m.v.At rådgive om den aktuelle funktionsnedsættelseskonsekvenser for seksuallivet, og hvad der kangøres for at afhjælpe problemerne.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
28og faglig viden. I andre tilfælde vil det være nødven-digt at trække på ekstern hjælp fra seksualvejledereeller andre.
l
l
l
ll
l
At rådgive om prævention. Anvendelse af forskel-lige former for pjecer, billeder, videoer m.v. i vej-ledningen kan være relevant.At rådgive om – og evt. fremvise – forskellige typeraf hjælpemidler.At informere om, at nogle former for medicin kanhave konsekvenser for seksuallivet.At rådgive om onani, samleje m.v.At informere om seksuel mangfoldighed (hetero-seksualitet, homoseksualitet etc.)At informere og vejlede en eventuel partner.
CaseEn kvinde med vejrtrækningsproblemer på grund afemfysem (for store lunger) har ekstra svært ved attrække vejret, når hun ligger på ryggen. Samleje imissionærstilling vil derfor give hende større vejr-trækningsproblemer end et samleje, hvor hun ek-sempelvis sidder overskrævs på manden.Relevant rådgivning indebærer i dette tilfælde, atfagpersonen bruger sin almene viden og informererom alternative stillinger.
For at kunne informere og rådgive om ovenståendeskal fagpersonen kunne kombinere almen viden omseksualitet med viden om almindelige følger af for-skellige funktionsnedsættelser, aldersbetingede for-andringer m.v.Nogle emner kræver større viden og kompetence endandre, hvorfor fagpersonen i det enkelte tilfælde måvurdere, om han/hun har brug for at trække på andremed større viden og erfaring.Specifikke forslagindebærer, at der gives løsnings-forslag til den enkeltes seksuelle problemer, fx:l
Intensiv terapi.Nogle mennesker med funktions-nedsættelse kan have behov for særlig rådgivning fraen psykolog eller sexolog eller for at indgå i et tera-peutisk forløb. En sådan opgave vil typisk involvereeksterne specialister eller terapeuter. Kommunen ogtilbuddet skal have opmærksomhed også på dennetype af behov.Skemaet på side 29 illustrerer variationen af opgaveri relation til seksualitet samt de forskellige niveauerfor viden og kompetence, der knytter sig hertil.Uanset hvilket støttebehov man som fagpersonenkonfronteres med, gælder det, at man enten selv skalhandle eller sørge for, at der på anden vis tages håndom opgaven. Det er derfor vigtigt, at man både ken-
l
Vejledning om hjælpemidler, stillinger mv., sommuliggør et seksualliv til trods for en funktions-nedsættelse.Rådgivning om, hvilke andre instanser der kan til-byde (yderligere) relevant hjælp – for eksempelborgerens egen læge, psykologer m.fl.
De fleste fagpersoner kan ræsonnere sig frem til spe-cifikke forslag ved at bruge en kombination af almen
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
29
Forskellige niveauer for viden og kompetence i tilknytning til seksualitetBør beherskes af alleKræver større viden ogkompetenceSpecialiseret rådgivning og vej-ledning, fx:lGive vejledning om den aktu-elle funktionsnedsættelseskonsekvenser for seksuallivet,og hvad der kan gøres for atafhjælpe problemerne.lGive vejledning om onani, sam-leje mv.Færdighedstræning:lDemonstrere og oplære i brugaf seksuelle hjælpemidler.lGive hjælp til afprøvning og til-pasning af seksuelle hjælpe-midler.lGive praktisk oplæring i selv-tilfredsstillelse.
Kræver ekspertviden
Generel dialog, information, råd-givning og vejledning, fx:lVære samtalepartner.lGive generel information.lGive råd og vejledning.Bistand til aktiviteter i relationtil seksualitet, fx:lForetage indkøb af fx seksuellehjælpemidler, erotiske blade,film mv.lGive hjælp til, at borgeren følersig attraktiv.lHjælpe med forberedende akti-viteter, fx at blive løftet op isengen til en anden, få tændtet massageapparat mv.
Særligt specialiseret rådgivningog vejledning, fx:lPsykologiske og/eller sexologi-ske problemstillinger.Terapeutisk forløb.Lægelig behandling.
Inspireret afMona Johansen m.fl:Når seksualitet tages alvorligt
der og accepterer grænserne for egen kompetence ogved, hvem man ellers kan inddrage og samarbejdemed om en løsning. Det er således fagpersonens op-gave – i samarbejde med kommunen – at drage om-sorg for, at borgeren får den støtte, han eller hun harbehov for.
Seksualvejledning som gruppeforløbSeksualvejledning kan i nogle tilfælde med fordel til-rettelægges som gruppeforløb. Det giver andre mulig-heder, dels i forhold til metodevalg, dels i forhold tilerfaringsudveksling. Ved gruppeforløb skal man dognøje overveje gruppens sammensætning. Skal alle
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
30Derudover er det en god idé at tale om de forskelligekropsdeles navne og at aftale sociale spilleregler. Fxat man ikke taler grimt om hinanden eller andre, ogat det er ok at grine sammen, men ikke af andre.Gruppebaseret undervisning kan gives på mange for-skellige måder. Man kan holde temadage om speci-fikke emner eller gennemføre længerevarende kur-ser, hvor man arbejder i dybden med et særligt emneeller kommer bredere omkring i seksualvejlednin-gen.Afhængigt af målgruppen kan kurserne indeholdeforskellige typer aktiviteter. Afveksling er en god idé.Det fastholder koncentrationen, ligesom der ofte erforskel på, hvilke aktiviteter der appellerer til de en-kelte deltagere.
profitere af forløbet, bør gruppen være nogenlundehomogen i forhold til bl.a. alder, kognitivt funktions-niveau og modenhed og i forhold til viden om seksu-alitet. Det er desuden værd at overveje antal delta-gere, personlige relationer blandt deltagerne og køn.Seksualitet er et privat og intimt emne. Derfor er detvigtigt, at man i begyndelsen af forløbet udarbejdernogle gode fælles aftaler for undervisningen, somhar fokus på at skabe et trygt rum for alle. Særlig vig-tigt er det at få talt om, at man er i et fortroligt rum,hvor man ikke må fortælle det videre, som andre for-tæller. For at beskytte den enkeltes integritet og vær-dighed er det ligeledes godt at lave aftaler om, atman ikke fortæller i detaljer om egne personlige ogintime oplevelser.
Eksempler på aktiviteter og materialer som kan bruges i gruppebaseret seksualvejledningl
l
ll
Temaundervisning om fx kroppen og kropslige signaler, følelser, kærester kontra venner, seksuel mangfoldig-hed (heteroseksualitet, homoseksualitet m.v.), prævention, hjælpemidler, seksualitet og medier (internettetm.v.), fantasi og drømme kontra virkelighed, egne og andres grænser etc. Brug gerne eksterne oplægsholdere,fx praktiserende læge, seksualvejledere m.fl. Det giver ofte nye muligheder for dialog.Kropsbevidsthed og samspilsøvelser: Øvelser eller lege, hvor man skal samarbejde, lægge mærke til hinandensbevægelser og signaler og/eller røre ved hinanden, fx kluddermor, at blive ført rundt af en anden med bind forøjnene, spejldans, kongens efterfølger etc. Legene er udgangspunkt for dialog om kroppen, berøring m.v.Film, billedmateriale og spil kan bruges til at igangsætte snakke om forskellige emner etc.Rollespil, teater, cases og lignende – som eventuelt optages på film – kan bidrage til at gøre undervisningenkonkret.
OBS: Ovenstående eksempler er særligt målrettet undervisning af udviklingshæmmede, men kan tilpasses andremålgrupper.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
31l
Overvej også at flytte nogle aktiviteter ud af huset.Ændringer i de fysiske rammer kan ofte inspirere tilnye indfaldsvinkler og anden form for læring.l
l
l
l
Tag på shoppetur i tøjbutikker og tal om, hvilkettøj man har på i forskellige sammenhænge, oghvilke signaler forskelligt tøj sender.Tag en tur i svømmehallen og brug det til en sam-tale om kroppens mange udtryk, hygiejne m.v.Samtidig styrker bevægelser i vand kropsbevidst-heden.Gå på biblioteket og giv deltagerne viden om, hvadder findes af fx bøger og film om følelser, kærlig-hedsliv, sex m.v.Besøg en sexshop for en snak om blandt andet for-skellige seksuelle præferencer, hjælpemidler ogsexlegetøj m.v.
l
Behov for en tættere fysisk kontakt til andre men-nesker. Fagpersoner kan for eksempel formidlekontakt til en massør eller selv give helt alminde-lig massage af fx nakke og skuldre.Hjælp til at finde frem til – og indkøbe – forskel-lige hjælpemidler, som den pågældende har brugfor. Se side 47.
Forebyggelse og ændring af uacceptabelseksuel adfærdEn funktionsnedsættelse kan i visse tilfælde medføreen seksuel adfærd, som af omgivelserne anses forproblematisk og anstødelig sammenlignet med al-mindelige normer for socialt og seksuelt samvær.Der kan desuden hos enkelte være tale om decideretulovlig seksuel adfærd.Dette afsnit handler om, hvordan fagpersoner kan ar-bejde med at forebygge og ændre uacceptabel seksueladfærd. Problemstillinger vedrørende ulovlig seksueladfærd, fx seksuelle overgreb, falder uden for dennehåndbogs rammer. Der findes dog i kapitel 9 henvis-ninger til litteratur om emnet.Forebyggelse af uacceptabel seksuel adfærdFagpersoner skal kunne rådgive borgere om, hvadder generelt opfattes som acceptabel og som uaccep-tabel seksuel adfærd. Denne form for rådgivning ercentral i forhold til, at borgeren skal lære sine egnegrænser at kende, lære, hvor andres grænser er, oghvordan man undgår at støde andre. Samtidig er råd-givningen et væsentligt element i forebyggelse afulovlig seksuel adfærd.
!
Se kapitel 9 for inspiration til yderligerelæsning, materialer m.v.
Andre former for vejledning og støtte irelation til seksualitetNogle mennesker med funktionsnedsættelse har brugfor konkret og handlingsrettet støtte – for eksempel:l
l
Hjælp til at leve et mere udadvendt liv, hvor der ermulighed for at finde en partner. Det gælder isærfor mennesker, der er afhængige af, at andre brin-ger dem fra sted til sted, eller i forhold til menne-sker, der lever socialt isoleret. En del af opgavenkan bestå i at hjælpe med at søge kontakt til jævn-aldrende.Hjælp til at gøre sig attraktiv.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
32
I dag- og botilbud er det vigtigt at rette opmærksom-heden mod, at kulturen og omgangsformen på stedetunderstøtter den enkeltes integritet og grænsernefor, hvad der hører til i henholdsvis det offentlige ogdet private rum. Er grænserne flydende, kan detmedføre, at det bliver uklart for den enkelte, hvadder er acceptabel social og seksuel adfærd. Det inde-bærer en risiko for, at borgeren både i tilbuddet og iandre situationer kan komme til at krænke andreeller selv bliver krænket.
CaseEn midaldrende mand, som bor på botilbud, har forvane at klappe det kvindelige personale og kvinde-lige medbeboere i numsen. Blandt personalet er deren holdning om, “at han jo ikke mener noget meddet”. Derfor siger ingen tydeligt fra. Enkelte opfat-ter det som sjovt og ler af det.
Refleksionsøvelse:Emner for dialog blandt kolleger omforebyggelse af uacceptabel seksueladfærdl
Diskuter nedenstående spørgsmål i personale-gruppen:Hvad vil I gøre for, at
ll
l
l
Hvad er henholdsvis acceptabel og uacceptabelseksuel adfærd?Hvad er tilladt, hvad er forbudt?Har vi et tydeligt sprog og klare retningslinjer forseksuel adfærd?Har vi regler for relationen mellem fagpersonenog den person, der ønsker hjælp? Regler, som kanforhindre, at begges grænser overtrædes.Hvad vil og kan vi som fagpersoner selv hjælpemed, og hvornår har vi behov for en seksualvejle-der?
l
l
l
manden lærer, hvad der er almindelig acceptabeladfærd?forebygge, at han ikke gør noget tilsvarende overfor andre?de kvindelige beboere lærer at sætte grænser,lærer at skelne mellem acceptable og uaccepta-ble handlinger og lærer at sige fra?
Ændring af uacceptabel seksuel adfærdUacceptabel seksuel adfærd kommer fx til udtryk,når et menneske onanerer offentligt, går rundt i un-dertøj i fællesrum eller på gaden, eller når en persongør verbale eller fysiske tilnærmelser til medbeboere,personale eller andre.I tilfælde, hvor en borger udviser uacceptabel seksuel
En åben dialog om grænser medvirker til at sikre:l
l
At fagpersoner ikke overskrider grænserne over forden, der har brug for vejledning og støtte.At fagpersonernes egne grænser og normer respek-teres.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
33I nogle tilfælde vil der være behov for at hente hjælphos fx læger, sexologer, psykologer, seksualvejledereeller andre specialister. Disse faggrupper kan i kraftaf deres særlige faglighed anvise nye handlemulighe-der eller iværksætte en egentlig behandlingsmæssigindsats. Det er borgerens egen læge, der henviser tilspecialister.Hvis en borger kommer med grænseoverskridendeverbale eller fysiske tilnærmelser over for en medbe-boer eller en fagperson, skal der sættes målrettet indmed støtte med henblik på at ændre den uhensigts-mæssige adfærd. For eksempel er det vigtigt, at bor-geren får konkrete anvisninger på, hvad man kansige eller gøre i samvær med andre.
adfærd, vil der ofte være behov for både rådgivningog konkrete handlinger. Eksempler på handlingerkan være at lære en borger kun at onanere i egenbolig eller at anvise, hvor man kan gå rundt i under-tøj, uden at det støder andre. Sådanne handlinger ermed til at sikre, at borgeren ikke krænker eller støderandre – og samtidig bevarer sin værdighed.Skal det lykkes at ændre en borgers uacceptable ad-færd, handler det i høj grad om at finde ud af, hvadder motiverer vedkommende. Derved kan man findenye og acceptable løsninger for både personen selvog omgivelserne. Her kan analysemodellen på side42–43 være en hjælp.
Refleksionsøvelse: Hvad kan forklare en borgers uacceptable seksuelle adfærd?I tilfælde, hvor en borger har en uacceptabel seksuel adfærd, kan spørgsmål som nedenstående være en hjælp tilat finde frem til årsagen til adfærden. Derudover kan svarene pege på handlemuligheder.l
l
l
ll
l
Er der behov for større tydelighed på tilbuddet i forhold til, hvad der er acceptabelt i det offentlige og i det pri-vate rum? Understøtter stedets kultur og omgangsformer den enkeltes integritet og grænserne for, hvad derhører til hvor? Har den pågældende viden om, hvilke aktiviteter der hører til i hvilke rum?Kan den seksuelle adfærd være en måde at søge kontakt og nærhed på? I bekræftende fald, hvordan kan kon-takt og nærhed etableres på anden vis?Kan fx afklædning og berøring af kønsorganer være udtryk for, at personen har det for varmt, føler ubehag(kløe, svie eller lignende) eller skal på toilettet?Kan den seksuelle adfærd skyldes påvirkning fra medicin?Kan uhensigtsmæssige verbale eller fysiske tilnærmelser være begrundet i, at borgeren er desorienteret ellerforvirret? Eller måske forveksler personen med en anden?Kan den seksuelle adfærd være begrundet i tidligere erfaringer med grænseoverskridende seksuel adfærdog/eller overgreb?
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
34melser. De kan føle skyld og måske endda overveje,om de selv har lagt op til tilnærmelserne.Rådgivning til pårørende om uacceptabelseksuel adfærdSom fagperson kan man komme ud for at skulle in-formere og rådgive pårørende om en borgers ukon-trollerede og/eller uacceptable seksuelle adfærd.Nogle pårørende kan have svært ved at forstå oghåndtere et nært familiemedlems uacceptable seksu-elle adfærd. Det kan i visse tilfælde føre til, at pårø-rende kun vanskeligt kan bevare kontakten til denpågældende.Fagpersoner kan hjælpe begge parter således:l
CaseEn yngre mand sidder i fællesrummet på et botil-bud og onanerer. En medarbejder ser det og bedermanden om at gå ind i egen lejlighed. Medarbejde-ren siger, at han kan “hygge sig” der. Manden følgeranvisningen. Senere på dagen opsøger en andenmedarbejder den pågældende og spørger, om hanvil med ud i fællesrummet og hygge sig sammenmed de andre beboere. Manden går med ud i fælles-rummet og begynder at onanere.
Refleksionsøvelsel
ll
Drøft i personalegruppen betydningen af ord-valg og tydelige signaler.Har I oplevet tilsvarende situationer?Har I behov for at være særligt opmærksommepå, hvordan I bruger konkrete ord?
l
I forhold til medbeboeren er det vigtigt at tale medvedkommende om oplevelsen. I samtalen skal manblandt andet være opmærksom på, om vedkommen-de føler skyld eller afmagt. Om nødvendigt skal manlære vedkommende, hvordan man sætter grænser ogsiger fra over for uønskede tilnærmelser.Fagpersonen skal sige tydeligt fra. I samspil med le-delsen skal det overvejes, om borgeren er for følelses-mæssigt engageret i fagpersonen, og kontakten mel-lem dem derfor bør mindskes. Desuden er det vigtigt,at fagpersonen deler sin oplevelse med kolleger.Nogle tror, at det kun er dem, der er udsat for tilnær-
l
Ved at informere de pårørende om baggrundenfor adfærden. Den vil være nemmere at forstå ogacceptere, hvis årsagen er kendt.Ved at skabe en fortrolighed, der gør, at pårørendeåbner sig om deres tanker og følelser i forhold tilsituationen. Målet er, at de på den baggrund søgergenerel information og vejledning hos fagperso-nen eller andetsteds.Ved at henvise til andre relevante fagpersoner, hvisdet ønskes.
!
Information til pårørende skal altid givesi overensstemmelse med reglerne omtavshedspligt. Se side 51–53.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
35rens som fagpersonens retssikkerhed anbefales det atinddrage den daglige leder, ligesom den enkelte kom-mune bør overveje at udarbejde tydelige retningslin-jer og procedurer for, hvordan seksualoplæring skalforegå. Sådanne procedurer kan med fordel indarbej-des i en seksualpolitik.Seksualoplæring rejser en række spørgsmål blandtandet om grænsesætning og personlig integritet. Forborgeren kan det virke grænseoverskridende ellerkrænkende, hvis oplæringen varetages af samme fag-person, som støtter vedkommende i andre af hver-dagens gøremål. Ligeledes kan det være grænseover-skridende for fagpersonen at udføre opgaven. I enrække situationer vil det derfor være etisk og fagligtkorrekt, at en fagperson udefra varetager oplærin-gen. Læs mere om mulighederne for ekstern bistandtil seksualoplæring på side 36–37.I enkelte tilfælde oplever fagpersoner, at en borger
SeksualoplæringFor nogle mennesker med funktionsnedsættelse erinformation, dialog, rådgivning og seksualvejledningikke tilstrækkeligt. De har brug for konkret og hand-lingsrettet hjælp i form af seksualoplæring.
!l
Når der er tale om unge under 15 år, erdet ikke tilladt at yde seksualoplæring,men kun seksualvejledning. Se side 53.
Seksualoplæring kan blandt andet være:Anvisninger i forhold til onani. Fagpersonen kanvælge at inddrage film, blade, bøger, seksuellehjælpemidler etc.At fagpersonen fører personens hånd, så vedkom-mende lærer at onanere. Vær opmærksom på, athjælp til onani kun må finde sted i forbindelsemed oplæring. Hjælp til onani må altså ikke væreen hyppigt tilbagevendende ydelse, der gives medhenblik på borgerens seksuelle tilfredsstillelse.Demonstrere og oplære i brug af seksuelle hjælpe-midler.Praktisk hjælp til samleje eller anden form for fy-sisk samvær med en partner. Der kan for eksempelvære tale om at placere et par i en stilling, der gørdet muligt for dem at have samleje eller andenform for seksuelt samkvem.
l
l
l
Hjælp til seksualoplæring kræver borgerens sam-tykke. Idet seksualoplæring er et følsomt og megetprivat emne, anbefales det, at samtykket er skriftligt,og at der foreligger en klar beskrivelse af karakterenog omfanget af hjælpen. Af hensyn til såvel borge-
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
36SeksualvejledereSeksualvejledere er medarbejdere inden for social-og sundhedsområdet, der har taget en uddannelse iseksualvejledning. Han eller hun er uddannet til atkunne seksualvejlede, og for nogles vedkommendeogså til at varetage seksualoplæring. Mange har des-uden specialiseret sig inden for forskellige målgrup-per eller faglige fokusområder. Seksualvejledere kanfor eksempel varetage følgende opgaver:l
udtrykker ønske om hjælp til at tage kontakt til enprostitueret. Fagpersoner har ikke pligt til at for-midle en sådan kontakt.Kommunalbestyrelserne har desuden, inden forlovens rammer, mulighed for at præcisere medarbej-dernes råderum i arbejdet med seksualitet.
Kort fortalt: Hvor går grænserne?Det er ikke strafbartll
l
at hjælpe med oplæring til onani,at yde hjælp til personer, der ønsker samleje medhinanden,at hjælpe med at kontakte en prostitueret.
Det er strafbartl
Planlægge og gennemføre seksualfaglige kur-ser for fagpersoner.En kommune kan rekvirereen seksualvejleder til temadage eller kursusforløb.Ligeledes kan et tilbud hente en vejleder ind, hvismedarbejderne har vanskeligt ved at få taget hulpå debatten om seksualitet eller har brug for inspi-ration og hjælp til at udvikle en seksualpolitikeller lignende.Supervisere fagpersoner i arbejdet med sek-sualitet.En fagperson er måske blevet opmærk-som på, at en borger har brug for hjælp vedrøren-de seksualitet, men ved ikke, hvordan han/hunskal håndtere den konkrete situation. Her kan dervære behov for hjælp og supervision fra en seksual-vejleder.Holde foredrag/temadage for forskellige mål-grupper om seksualitet.En seksualvejleder kanholde oplæg for en gruppe af fx pårørende omseksualitet i forskellige livsfaser, muligheder forhjælp og støtte, de retlige rammer etc.
l
l
at udøve seksualoplæring, når personen verbalteller ved sin adfærd modsætter sig det,at fungere som seksualpartner (ved samleje ellerandre former for seksuelt samkvem),at give seksualoplæring til børn under 15 år.Over for denne gruppe kan der kun gives seksual-vejledning.
l
Ekstern vejledning og støtteSom det er fremgået undervejs i håndbogen, kan dervære såvel personlige, faglige som etiske grunde til atbenytte ekstern bistand i arbejdet med andres seksua-litet. Der findes en række forskellige muligheder forsådan bistand:
l
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Typer af rådgivning og støtte
37Bruger- og patientforeningerFlere bruger- og patientforeninger har god viden om,hvor og hvordan netop deres målgruppe kan få dennødvendige rådgivning og støtte. En del foreningerhar selv udgivet informationsmateriale og tilbyderrådgivning om seksualitet (se kapitel 9). I andre til-fælde er det relevant at hjælpe borgeren med at hen-te information fra internettet og/eller de foreninger,der repræsenterer fx bestemte seksuelle interesser.
l
Indgå i konkrete forløb til støtte for fagperso-ner i forhold til bestemte borgere.Her kan sek-sualvejlederen formidle viden om seksuelle hjæl-pemidler og undervise i brugen af disse. Seksual-vejledere kan også vejlede om hjælp til onani, sam-leje m.v.Yde direkte hjælp (såvel individuelt som tilpar).Den direkte hjælp kan fx være vejledning ionani og i seksuelle og samværsmæssige ‘færdsels-regler’, bistand til gennemførelse af et samleje,vejledning og støtte i forhold til seksuelle hjælpe-midler m.v.
l
Der er uddannede seksualvejledere i en del regionerog kommuner. Det er muligt at få oplysning heromved at kontakte seksualvejlederforeningenwww.seksualvejlederforeningen.dk.VISOI forhold til udredning og rådgivning i vanskelige ogkomplekse sager om fx problematisk seksuel adfærdkan både borgere, fagpersoner, tilbud og kommunerfå gratis vejledende specialrådgivning hos Den natio-nale videns- og specialrådgivningsorganisation VISOwww.socialstyrelsen.dk/viso.Praktiserende lægeI en række tilfælde kan det være relevant at inddrageborgerens læge. I forløb, der kræver dyb faglig videnom seksualitet eller klinisk behandling, er det denpraktiserende læge, der kan henvise til fx psykologerog sexologer.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
38
Kapitel 6:Rådgivning og støtte til særlige målgrupperDette kapitel har fokus på vejledning og støtte tilunge mennesker, mennesker med erhvervet funk-tionsnedsættelse samt mennesker uden talesprog.I tilknytning til disse tre målgrupper er der særligeproblemstillinger, man som fagperson skal være op-mærksom på.kommunikationsform. Funktionsnedsættelsen i sigselv kan også medføre et behov for vejledning om,hvordan den påvirker seksualiteten.Nogle unge er på grund af deres funktionsnedsæt-telse mindre mobile end deres jævnaldrende. Andreer socialt isolerede på grund af svære følelsesmæs-sige problemer eller psykiske lidelser. Manglende mo-bilitet og social isolation kan betyde, at de mangleren vennekreds, hvor de kan finde kærester og udvek-sle tanker og erfaringer om bl.a. seksualitet. Disse un-ge har brug for støtte til at etablere sociale relationer.Ligeledes kan afhængighed af fagpersoner eller for-ældre gøre det vanskeligt for netop disse unge atvære seksuelt søgende og eksperimenterende og adden vej opbygge en seksuel identitet.Der kan blandt andet være behov for:l
Unge over 18Fagpersoner bør være særligt opmærksomme på un-ges behov for støtte i relation til seksualitet, idet ung-dommen har stor betydning for den seksuelle udvik-ling, identitetsdannelse og mestring af voksenlivet.Afsnittet beskæftiger sig med unge over 18 år, menkan anvendes som inspiration også i arbejdet medunge under 18. Dog skal man være opmærksom på,at der gælder anden lovgivning i forhold til dennemålgruppe. Relevant lovgivning findes på www.rets-information.dk.Særlige behov blandt unge
l
Unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættel-ser skal i lighed med deres jævnaldrende have modta-get seksualundervisning i løbet af deres skolegang.En del unge med fysiske og psykiske funktionsned-sættelser har dog brug for yderligere viden og vejled-ning, som er tilpasset deres funktionsniveau og
l
l
At hjælpe de unge til at lære deres egen seksualitetat kende.At lære egne og andres grænser at kende.At sikre, at de unge får det nødvendige privatliv,hvor de kan udfolde sig uden overvågning.At medvirke til, at de unge kommer i byen, til fri-tidsaktiviteter m.v., hvor de kan møde venner ogpartnere, som de selv vælger og kan identificeresig med.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
39
l
At introducere de unge for og lære dem at bruge fxmobiltelefoner og internet, herunder sociale me-dier, datingsider, chatfora m.v. på en sikker måde.
ForældresamarbejdeFor nogle unge er det – også selv om de er over 18 år –væsentligt, at der samarbejdes med forældrene i for-hold til at få det bedst mulige udbytte af støtten.Samarbejdet kan imidlertid være en udfordring,
!Notater
Når der er tale om unge under 15 år, erdet ikke tilladt at yde seksualoplæring,men kun seksualvejledning. Se side 53.
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
40
fordi emnet seksualitet er tabubelagt og hører til iprivatsfæren. Nogle forældre kan have svært ved athåndtere, at deres barn på trods af sin funktions-nedsættelse og et eventuelt lavt kognitivt funktions-niveau udvikler sig seksuelt og har seksuelle behov.Hvis forældre inddrages, skal det ske efter den ungesønske og med hans eller hendes samtykke. Det er så-ledes vigtigt at få afklaret, på hvilken måde han ellerhun ønsker, at forældrene evt. involveres, hvilke in-formationer de skal have m.v.
Fagpersoner skal derfor være opmærksomme på:l
l
l
l
Mennesker med erhvervetfunktionsnedsættelseDer er stor forskel på, om et menneske har en med-født funktionsnedsættelse eller har erhvervet densenere i livet; pludseligt ved en ulykke eller på grundaf sygdom. Eksempler på erhvervet funktionsnedsæt-telse er hjerneskade, sindslidelse, demens eller lam-melse. Disse funktionsnedsættelser medfører ofte, atborgeren skal lære ting på ny, at rolle og status i fa-milien forandres, og at et eventuelt samliv udsættesfor betydelige forandringer. Funktionsnedsættelsenkan samtidig influere så meget på seksuallivet, atpersonen og en eventuel partner har brug for vejled-ning og støtte.Nogle vil have behov for konkret information omstøtte- og hjælpemuligheder, mens andre vil havebrug for grundig vejledning. For en del opstår derbehov for en særlig indsats for at fastholde og gen-skabe de følelser og det seksualliv, de havde tidligere.
Om borgeren har brug for seksualvejledning, sek-sualundervisning og/eller seksualoplæring.Om borgeren har problemer, som kræver opmærk-somhed fra egen læge.Om borgerens eventuelle partner har brug for råd-givning og støtte.At begge parter kan have brug for at tale om tan-ker og følelser i forbindelse med den ændrede livs-situation. Hvis parret ønsker det, kan egen lægeevt. henvise til sexolog, psykolog eller en andenrelevant fagperson.
Fysiske problemstillingerNogle seksuelle problemer har fysisk karakter. Funk-tionsnedsættelsen kan fx medføre manglende følelsei dele af kroppen, vanskeligheder med at bevæge sig,at få erektion eller at opnå orgasme. Denne situationskal både den ramte og en eventuel partner lære athåndtere, og de skal måske finde andre måder atpraktisere seksuallivet på. Det er i den forbindelsevæsentligt, at fagpersonen er opmærksom på et even-tuelt behov for behandling, vejledning eller andenform for støtte.Psykiske problemstillingerEn erhvervet funktionsnedsættelse kan desuden inde-bære problemer af psykisk karakter. Udsigten til atskulle leve livet uden at kunne bruge kroppen opti-malt eller at kunne indgå i forskellige dagligdagsgøremål kan forårsage passivitet, depression, frustra-tion, aggression eller manglende livslyst. Det er vig-
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
41
Lysten går sine egne vejeHun har ikke prøvet det førat ha en krop der ikke kan, hvad den vil.Hun ser ned på sin lamme armog benet der heller ikke lystrer.Hun bliver fuld af foragtnår hun serde hvide stykker kød under dynen.Tit har hun svært ved at se ham i øjnenenår han besøger hende.Nogle dage er han træt og stilleog hun får dårlig samvittighed over at ligge her.En dag lyser hanog har købt nyt tøj der klær ham,og da han går bliver hun rastløs og vred på verden.Hun ser alt for levende billeder for sigaf ham sammen med kvinder som kan elskeubesværet.Kan han overhovedet ophidses af en halv lam krop?Har hendes krop glemt sit kærlighedssprog?Kan de sammen få lammelserne til at forsvindehvis de tør elske tit nok?Personalet synes også, at sex er for de sunde.De taler med hende om alt det andet:medicinen økonomien kørestolenmen seksualiteten nejbegæret findes ikkeHun troede engang, at lysten bare forsvandthvis kroppen blev syg og anderledes.Men det passer ikke.Lysten går sine egne veje.
Digt afLene Malmstrøm, 1995
tigt, at man som fagperson er åben om sådanne tabog medvirker til en dialog om de psykiske reaktioner,der opstår i kølvandet på funktionsnedsættelsen.Åbenhed og dialog kan betyde, at parterne får en nyerkendelse af deres samliv, som kan skabe grundlagfor at komme videre med livet.Nogle mennesker med erhvervet funktionsnedsæt-telse kan ændre personlighed på forskellige punkterog måske få en seksuel adfærd, som overskrider part-nerens eller andres grænser. For partneren kan dettevære en lang og smertefuld proces, og det er væsent-
ligt, at fagpersonen giver plads til dialog med beggeparter. Dialogen kan medvirke til en hurtigere acceptaf situationen, at der bliver mulighed for at drøfteeventuelle støttemuligheder, og at partneren begyn-der at indstille sig på, at et tidligere tilfredsstillendeseksualliv ændres eller helt ophører.Mennesker med erhvervet funktionsnedsættelse kanogså have brug for praktisk hjælp til dagligdags gøre-mål – og måske endda intimpleje. Det resulterer i enform for afhængighed, som kan skabe problemer forparforholdet, fordi det kan være svært at gå fra om-
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
42
sorgsrollen til rollen som elskende. Også i den sam-menhæng kan der være behov for vejledning.
Mennesker uden talesprogEn del mennesker med fysisk eller psykisk funktions-nedsættelse har vanskeligt ved verbalt eller medkommunikative hjælpemidler at udtrykke ønsker,
følelser og behov. Mange er helt afhængige af, at fag-personer iagttager, aflæser og tolker på mimik,kropssignaler eller adfærd. Nogle kan signalere etuforløst seksuelt behov, uden at de kan give verbaltudtryk for det. Fx kan man overveje, om tegn på sek-suel opstemthed i forbindelse med en plejesituationeller ved fremvisning af film kan være et signal omet uforløst seksuelt behov. Eller om en aggressiv ad-
AnalysemodelAnalysemodellen er et redskab, som kan bruges til at adskille egne følelser og personlige tolkninger fra det faktu-elle og til at få øje på, hvad der motiverer en person til bestemte handlinger. Modellen kan fx anvendes, hvis mansom fagperson er i tvivl om, hvordan man skal tolke en borgers adfærd.Hvem og hvordan?Minimum tre personer deltager. En af dem fortæller om en konkret episode. Forinden fordeles følgende tre rollermellem deltagerne:lll
Fortæller:Den, der har oplevet episoden.Journalist:Den, der stiller nysgerrige spørgsmål. Brug hv-ord.Observatør(er):Den eller de – hvis flere end tre – der er ‘fluer på væggen’, skriver noter og styrer tiden.
Analysen indeholder seks faser:1. Fortælleren beskriver episodenFortællerenfortæller om episodenuden at komme med forklaringer, vurderinger og fortolkninger.Gennemgår,hvad der skete før, under og efter episoden.Journalistenkender ikke til sagen, men stiller nysgerrige og opklarende spørgsmål:“Hvem var til stede? Hvornår var det? Hvor var det? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvor lang tid tog det?Hvor tit sker det?” etc.Observatørenlytter og skriver ned, hvorved det bliver nemmere at se, om der er vurderinger eller fortolkningermed i fortællerens beskrivelse. Styrer tid og proces.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
43
2. Hvordan oplever fortælleren episoden? Fortælleren = mig selv (1. position)Fortællerenfortæller, hvordan vedkommende oplevede episoden. Hvad var baggrund og motiv for at handle,som han/hun gjorde?Journalistenhjælper fortælleren med at få fortalt om oplevelsen ved at stille spørgsmål:“Hvad gjorde du – og hvorfor? Hvad ville du opnå med din handling? Hvilken baggrund og hvilke erfaringer har dufor at handle, som du gjorde? Kunne du have gjort noget anderledes?” etc.Observatørenlytter og skriver ned. Styrer tid og proces.3. Hvordan oplever borgeren episoden? Fortælleren = borgeren (2. position)Fortællerensætter sig nu i borgerens sted (og sætter sig fysisk i en anden stol). Forsøger nu at sætte sig ind i,hvordan borgeren oplevede episoden. Fortælleren sætter ord på det, vedkommende mener, borgeren ville sige/svare/tænke. Det er ikke rollespil – så fortæl med egne ord: “Hvad oplevede du (borgeren), at der skete? Hvadgjorde andre, hvad gjorde du? Hvorfor handlede du, som du gjorde?” etc.Journalistenhjælper med at få fortalt borgerens oplevelse ved at stille spørgsmål:“Hvad skete der? Hvad gjorde du? Hvad gjorde andre? Hvordan var det? Var det det, du gerne ville?” etc.Observatørenlytter og skriver ned. Styrer tid og proces.4. Hvad oplevede fortælleren ved at være i den andens stol?Fortællerensætter sig tilbage i egen stol og fortæller:“Fik jeg noget ud af at være i borgerens sted, at se episoden fra borgerens synsvinkel? Var der forskel på min ogborgerens oplevelse? Hvis ja, hvordan? Gav det anledning til overvejelser om andre måder at handle på? At værepå?”5. Hvordan oplevede journalist og observatør det? (3. position)Journalistenogobservatørenreflekterer: “Hvordan opleves det udefra? Hvad var kendetegnende for situatio-nen? Hvad var godt? Hvad var skidt? Var der noget, der kunne have været anderledes? Hvordan?”Fortællerenlytter.6. Hvilke handlemuligheder skal afprøves?Alle reflekterer og diskuterer: “Hvilke overvejelser giver analysen anledning til? Hvordan vil vi agere fremover ilignende situationer?” etc.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Rådgivning og støtte til særlige målgrupper
44
færd kan være udtryk for en seksuel frustration.Afhængigt af borgerens funktionsnedsættelse kankommunikationen være svær, og fortolkningsrum-met stort. Derfor skal man som fagperson foretage engrundig afdækning af, hvad borgerens reaktioner ogadfærd kan være udtryk for. I sådanne situationer erdet vigtigt at bringe sin generelle viden om borgereni spil og at benytte de kommunikative metoder, som iandre sammenhænge har vist sig velegnede i forholdtil borgeren.Brug for eksempel analysemodellen side 42–43 somredskab i afdækningen i kombination med andenfaglig viden om borgeren. Se også afdækningsske-maet side 22.Viser det sig, at der er et uforløst seksuelt behov, ud-arbejdes forslag til et handlingsforløb – fx i en pæda-gogisk plan – der kan indeholde seksualoplæring,hvis der er behov for det. Om nødvendigt inddragessærlige fagpersoner. Se side 49–51 for regler om sam-tykke og side 53 for særlige opmærksomhedspunkteri forhold til seksualoplæring.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Del 2
45
Del 2: Baggrundsviden
Seksualitet på dagsordenen •Værd at vide om emner i relation til seksualitet
46
Kapitel 7:Værd at vide om emner i relation til seksualitetI dette kapitel gennemgås forskellige emner, som errelevante for fagpersoner, når de yder rådgivning ogstøtte i forhold til seksualitet. Emnerne er nævnt i al-fabetisk rækkefølge.hygiejne, følelser, kæresteforhold, forplantning m.v.
!
Se kapitel 9 for inspiration til yderligerelæsning, materialer m.v.
Almen viden om seksualitet og livsfaserFor at kunne give mennesker med funktionsnedsæt-telse relevant rådgivning og støtte i forhold til sek-sualitet er det vigtigt, at fagpersoner er opmærksom-me på, hvad der kendetegner den almindelige seksu-elle udvikling og seksualitetens udtryksformer i for-skellige livsfaser og situationer. Eksempler på livs-faser kan være pubertet, overgangsalder og alder-dom, ligesom situationer såsom fx graviditet og kri-ser kan påvirke seksualiteten. Har man ikke denneopmærksomhed, er der risiko for, at fokus kommertil at ligge så meget på funktionsnedsættelsens kon-sekvenser, at man overser de tanker, handlinger ogbehov, der kendetegner en helt almindelig seksueludvikling.Fagpersoner skal desuden være opmærksomme på, atnogle mennesker med funktionsnedsættelse ikke harfulgt den almindelige undervisning i folkeskolen ogdermed heller ikke altid har modtaget seksualunder-visning. Mange af de spørgsmål og den usikkerhed,de kan have i forhold til seksualitet, handler såledesom helt almindelige emner i relation til kroppen,
Graviditet og forældreskabSom fagperson kan man have en særlig rolle i for-hold til at rådgive og vejlede i relation til ønske omgraviditet og forældreskab – både om de forpligtelserog krav, der hører med til at blive forældre, og om destøttemuligheder, der findes.Nogle mennesker med funktionsnedsættelse kanfuldt ud og på lige fod med andre varetage forældre-rollen uden særlig støtte. For andre vil forældrerollenvære forbundet med store vanskeligheder på trods afintensiv støtte. Rådgivning i forbindelse med etønske om graviditet er især relevant for dem, der pågrund af deres funktionsnedsættelse skønnes atkunne få et særligt behov for støtte, hvis de bliver for-ældre. Her skal det vurderes, om borgeren også harbrug for at tale med særlige fagpersoner, herunderegen læge, eller en uvildig person for at kunne træffeen beslutning.I nogle tilfælde kan det være en god idé at anvendekonkrete metoder i rådgivningen. På den måde kande pågældende få en reel mulighed for at opleve og
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Værd at vide om emner i relation til seksualitet
47
forstå, hvilke opgaver der er forbundet med pasning,pleje og omsorg for et barn. Et godt og relevant red-skab er såkaldte babysimulatorer, der kombineretmed undervisning giver et indblik i, hvad det vil sigeat være forældre.
Rådgivning om medicinske hjælpemidler til fx erek-tionsproblemer, tørre slimhinder m.v. fås hos denpraktiserende læge.
MedicinMedicin kan nedsætte seksuallysten, give impotenseller medføre besvær med at få orgasme. Medicin kandesuden i nogle tilfælde give overdreven seksuel lyst,som kan virke krænkende på omgivelserne. Endeligforøger noget medicin vægten, sløver eller giver mo-toriske problemer, som indirekte kan påvirke seksua-liteten.Det er den praktiserende læges ansvar at informereborgeren om eventuelle bivirkninger, herunder medi-cinens mulige indflydelse på seksualiteten. Ligeledeser det lægens ansvar at undersøge muligheden for etalternativt præparat, der ikke påvirker negativt.For at kunne støtte borgeren i dialogen med denpraktiserende læge er det vigtigt, at fagpersoner harkendskab til medicinens indflydelse på seksuallivet.Borgeren har i nogle tilfælde også brug for at blivestøttet i – og måske få hjælp til – at informere sineventuelle partner herom. Viden gør det lettere forparret at håndtere situationen, ligesom det kan åbneop for samtaler om behov og muligheder for støtte ikortere eller længere tid.
!!
Udviklingshæmmedes Landsforbund(ULF) udlåner babysimulatorer til udvik-lingshæmmede og andre sårbare borgere.Erfaringer viser, at lånerne har fået etbedre beslutningsgrundlag for og imodforældreskab (www.ulf.dk).ULF har desuden et brugervejlederkorpsaf udviklingshæmmede, som tager ud ogfortæller andre udviklingshæmmede om,hvorfor de har valgt eller ikke valgt at fåbørn (www.ulf.dk).
HjælpemidlerNogle mennesker har behov for at bruge et hjælpe-middel i seksuallivet. Det gælder også menneskermed en funktionsnedsættelse. Hvilken type afhængeraf lyst og behov. For fagpersoner er det relevant atvide, hvor og hvordan en borger kan anskaffe sig for-skellige hjælpemidler.Socialstyrelsen driver Hjælpemiddelbasen (www.hmi-basen.dk) der bl.a. indeholder information om for-skellige hjælpemidler. Derudover findes firmaer ogerotiske webshops, som ud over salg tilbyder rådgiv-ning om hjælpemidler målrettet mennesker medfunktionsnedsættelse.
PræventionFagpersoner bør kunne informere om, at der findesforskellige præventionsformer. På www.bedreseksual-undervisning.dk findes en guide, som fortæller bredt
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Værd at vide om emner i relation til seksualitet
48
om prævention. Her er det også muligt at bestille enpræventionskasse, som kan bruges i rådgivningsar-bejdet.Det er den enkelte borger, som i samråd med sinpartner og den praktiserende læge skal vælge denpræventionsform, der er mest velegnet. Imidlertidhar nogle mennesker med funktionsnedsættelsesvært ved at benytte flere af de eksisterende præven-tionsformer. Det kan skyldes enten fysiske årsagereller vanskeligheder med at administrere fx p-piller.Derfor kan det være en hjælp, hvis han eller hun haren fagperson med til lægen, når der skal drøftes præ-vention. En fagperson, som vedkommende kender oger tryg ved, og som kan hjælpe med at vælge en løs-ning, der både er tilfredsstillende og hensigtsmæssig.Er der behov for specialrådgivning i forhold til præ-vention og fertilitet, anbefales det at søge råd og vej-ledning hos praktiserende læge eller specialklinik.
En anden væsentlig forudsætning for at menneskertør erkende og udleve deres seksualitet er, at andreudviser åbenhed om og respekt for forskellige seksu-elle præferencer. Fagpersoner har således en vigtigopgave i at møde mennesker med åbent sind og re-spektere, at ikke alle har samme behov og præferen-cer. Tilsvarende kan de bidrage til at sikre en god ogrespektfuld tone ved for eksempel at undgå nedla-dende tale om seksuelle minoriteter.
Seksuelt overførte sygdommeMed til rådgivning om seksualitet hører også infor-mation om risikoen for seksuelt overførte sygdomme,herunder hvordan man undgår at blive smittet,symptomer på smitte, og hvordan man kan behand-les. På blandt andet www.bedreseksualundervis-ning.dk findes omfattende information om seksueltoverførte sygdomme, herunder smitte, symptomer,behandling m.v.Hvis der er mistanke om, at en borger er smittet, skalvedkommende undersøges og behandles. Det kan skeenten hos praktiserende læge eller på særlige klinik-ker. Hvis der ikke iværksættes behandling, kan syg-dommen udvikle sig, få yderligere følger, ligesomborgeren kan smitte andre. Ligeledes er det vigtigt atstøtte den pågældende i at fortælle en eller eventueltflere partnere om sygdommen, så den/de også kanblive behandlet om nødvendigt.
Seksuel mangfoldighedMed mangfoldighed menes her de forskellige præfe-rencer, mennesker kan have i forhold til seksualitet,fx heteroseksualitet, homoseksualitet, transseksuali-tet m.v. At finde ind til sin seksuelle kerne og at blivei stand til at udleve den kræver viden – og adgang tilinformation – om forskellige seksuelle præferencer.Informationen kan dels gives som led i seksualvejled-ningen, dels mere indirekte i hverdagen ved eksem-pelvis at vise spillefilm, der fortæller om forskelligeformer for kærlighed og seksualitet.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Den lovgivningsmæssige ramme
49
Kapitel 8:Den lovgivningsmæssige rammeFlere forskellige lovgivninger angiver retningslinjer,som har betydning for samspillet mellem modtage-ren af hjælp og fagpersonen. Hensigten med dette ka-pitel er at samle og gennemgå de lovbestemmelser,der er særligt relevante for arbejdet med seksualvej-ledning, seksualoplæring og andre former for støtte iforhold til seksualitet.geren skal være indstillet på at modtage hjælpen.Samtykket er imidlertid specielt vigtigt i forbindelsemed seksualitet, fordi samtykket også har betydningi strafferetlig sammenhæng.For at sikre det bedst mulige grundlag for samtykketskal den ansvarlige fagperson sørge for, at borgerenforud for sin stillingtagen dels har modtaget nødven-dig og tilstrækkelig information om, hvad samtykketindebærer, dels har forstået rækkevidden heraf. Deter vigtigt at være opmærksom på, at informationenskal tilpasses den enkeltes kommunikationsform ogfunktionsevne.Et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informe-ret:l
!
Vær opmærksom på, at kommunens juri-ster kan være behjælpelige med afklaringaf juridiske spørgsmål.
Kapitlet har fokus på lovgivning og bestemmelser påvoksenområdet. Hvis man benytter bogen i arbejdetmed unge under 18 år, skal man være opmærksompå, at der i forhold til den målgruppe gælder enanden lovgivning. Relevant lovgivning findes påwww.retsinformation.dk.
SamtykkeServiceloven præciserer borgerens selvbestemmelses-ret. Da borgeren gennem selvbestemmelsesretten harkrav på at få indflydelse på egne forhold, er kravetom samtykke af stor betydning. Samtykket muliggør,at sociale indsatser kan gennemføres over for borge-ren.Hovedreglen for al hjælp efter serviceloven er, at bor-
l
l
Frivilligt betyder, at det ikke må være givet undertvang.Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skalfremgå, hvad der konkret er givet samtykke til,hvilke typer af oplysninger, der må videregives tilhvem og med hvilket formål.Informeret, betyder, at den, der afgiver samtykke,har forstået, hvad vedkommende giver samtykketil.
Der kan være personer med nedsat funktionsevne,der på trods af en grundig information har svært ved
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Den lovgivningsmæssige ramme
50
at forstå rækkevidden af den handling, der gives sam-tykke til. Kravet til denne forståelse kan derfor beropå en konkret vurdering af pågældendes fysiske ogpsykiske tilstand.Hvornår skal der indhentes samtykke?Der skal eksempelvis indhentes samtykke i tilfælde,hvor fagpersoner, som ikke er ansat inden for sammeforvaltning, har brug for at udveksle følsomme per-sonoplysninger, herunder spørgsmål om seksualitet,om en borger (persondataloven §§ 7–8). Det kan værei forbindelse med tværfagligt samarbejde. Man skalvære opmærksom på, at man ikke må indhente flereoplysninger, end hvad der er højst nødvendigt i for-hold til at kunne træffe den relevante beslutning ihvert enkelt tilfælde (persondataloven § 5). Af sam-tykket skal det fremgå, hvilke oplysninger, der måvideregives til hvem.Tilsvarende skal der indhentes samtykke, når dethandler om konkret støtte. Samtykket skal i den for-
bindelse indeholde information om typen af hjælp,hvem der giver den og hvordan.En borger, som har afgivet et samtykke, kan på ethvilket som helst tidspunkt tilbagekalde dette. Detgælder både i tilfælde, hvor en borger har givet sam-tykke til, at en fagperson kan indhente eller videre-give oplysninger om vedkommende, og i tilfælde,hvor samtykket er givet i forhold til iværksættelse afen konkret indsats.Forskellige former for samtykkeDe mest anvendte former for samtykke er det skrift-lige og det mundtlige samtykke.Et skriftligt samtykke skal altid angive, hvilke oplys-ninger der kan behandles af hvem og med hvilket for-mål. I tilfælde, hvor der gives samtykke til konkretstøtte i forhold til følsomme og svære situationersom fx seksualoplæring, er det skriftlige samtykke atforetrække, både af hensyn til borgerens og fagperso-
Eksempel på korrekt samtykkegivet til konkret støtteJeg, Peter Hansen, giver hermed samtykke til at modtage oplæ-ring i onani. Oplæringen vil finde sted i min private lejlighed og vilblive varetaget af seksualvejleder Jens Olsen. Oplæringen foregårved at [den konkrete metode for oplæringen beskrives]. Oplærin-gen finder sted maksimalt x antal gange i perioden xx–xx [omfangog tidsrum præciseres], hvorefter der evalueres. Der tages stillingtil evt. yderligere behov for oplæring.
Eksempel på ukorrekt samtykkegivet til konkret støttePeter Hansen giver samtykke til at mod-tage oplæring i onani.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Den lovgivningsmæssige ramme
51
nens retssikkerhed. Se eksemplet side 50.Et mundtligt samtykke er den form for samtykke, dertypisk anvendes i daglige samværssituationer i hjem-met eller på arbejdspladsen. Det mundtlige samtykkevil ved nogle former for seksualhjælp være tilstræk-keligt. Det kan fx være i forbindelse med hjælp tilindkøb af seksuelle hjælpemidler.Med beskrivelse af det mundtlige og skriftlige sam-tykke er der ikke gjort udtømmende rede for, hvor-dan der kan gives samtykke til hjælp til seksualitet,således at samtykket også har gyldighed i strafferet-lig sammenhæng. Andre former for samtykke vilkunne være gyldige i konkrete situationer, hvor dermå ske en afvejning af kravet om samtykke over forden pågældende persons evne til og måde at formu-lere sig på.Brug af andre former for samtykke end det skriftligeog mundtlige forudsætter, at fagpersonen har et ind-gående kendskab til borgerens kommunikationsform(mimik, gestik m.v.), således at der er klarhed om-kring, hvorvidt borgeren giver samtykke. Jo mereindgribende en indsats, der er tale om, fx seksualop-læring, desto vigtigere er det, at borgernes samtykkefremstår både klart og eksplicit.
borgers seksualitet, som man kommer i besiddelse afvia sit arbejde, eller når det i øvrigt er nødvendigt athemmeligholde oplysninger for at varetage væsent-lige hensyn til offentlige eller private interesser.
Hvem er underlagt hvilke regler omtavshedspligt?Personer, som er ansat inden for den offentlige,forvaltning,er underlagt reglerne om tavsheds-pligt i straffelovens § 152 og §§ 152 c–152 f og for-valtningslovens § 27.Private personer,der udfører opgaver efter aftalemed en offentlig myndighed, har tavshedspligtefter straffelovens § 152 a og efter retssikkerheds-lovens § 43, stk. 2, i forhold til den opgave, der ud-føres for det offentlige efter serviceloven og aktiv-loven.Personlige hjælpere,jf. servicelovens § 96, er ikkeansat af en offentlig myndighed, men af borgeren,og har derfor tavshedspligt efter straffelovens§ 264 d.
TavshedspligtPersoner, som er ansat i en offentlig myndighed, erunderlagt reglerne om tavshedspligt i straffelovens§ 152 og §§ 152 c –152 f og forvaltningslovens § 27. Detbetyder, at man har tavshedspligt med hensyn til allefortroligeoplysninger – herunder oplysninger om en
Videregivelse af fortrolige oplysningertil en kollegaReglerne om tavshedspligt tager højde for, at mansom fagperson i visse tilfælde over for omverdenenskal hemmeligholde oplysninger, som man kan havetilegnet sig gennem sit daglige arbejde. Reglerne hin-drer dog ikke, at man internt, hvis det har et klart
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Den lovgivningsmæssige ramme
52
fagligt formål og viser sig nødvendigt, drøfter en bor-gers forhold med kolleger, som er ansat inden forsamme forvaltning.Man bør dog altid først forsøge atindhente borgerens samtykke.
Spørgsmål, du bør stille dig selv, indendu videregiver oplysninger til kollegeransat inden for samme forvaltningl
ningsmyndigheder– fx i forbindelse med tværfagligtsamarbejde – er det vigtigt, at man inden samarbej-det forsøger at indhente et skriftligt eller et mundt-ligt samtykke. Videregivelse af oplysninger kan dogundtagelsesvis ske, uden at der foreligger et samtyk-ke. Dette kan blandt andet ske efter den såkaldte vær-dispringsregel.Værdispringsreglen kan finde anvendelse, når videre-givelse af oplysninger overstiger hensynet til de inter-esser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunderhensynet til den, som oplysningerne vedrører. For atbruge undtagelsen kræves således en afvejning af demodstående interesser.Videregivelse af oplysninger til privateDer kan ske videregivelse af oplysninger til private –herunder til pårørende – hvis der foreligger samtyk-ke fra den person, oplysningen vedrører, eller hvisvideregivelse af oplysningen i øvrigt er berettiget, jf.forrige afsnit.Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem videregi-
l
l
Hvorfor et det relevant og nødvendigt at videre-give disse oplysninger til andre? Hvad er formå-let?Hvem er oplysningerne relevante for? Hvemblandt dine kolleger skal vide det?Hvilke oplysninger er det højst nødvendigt atvideregive?
Videregivelse af fortrolige oplysninger på tværsaf forvaltningsmyndighederI forbindelse med videregivelse af fortrolige oplysnin-ger om en borgers private forholdpå tværs af forvalt-
Eksempel på berettiget videregivelse afoplysningEfter mange års samliv bliver den ene part i ægteska-bet dement og udviser en usædvanlig seksuel adfærd,som bekymrer ægtefællen. Fagpersonen drøftersammen med den pågældende, hvilken vejledning ogstøtte der kan tilbydes den demente borger.
Eksempel på uberettiget videregivelse afoplysningForældre til en 19-årig udviklingshæmmet kvinde op-lyses om, hvilken konkret form for vejledning og støt-te til seksualitet der ydes til deres barn.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Den lovgivningsmæssige ramme
53
velse af oplysninger og almindelig dialog med eksem-pelvis pårørende. Tavshedspligten hindrer ikke endialog i generelle vendinger med fx forældre om vig-tigheden af, at deres voksne søn eller datter får sek-suelle erfaringer i lighed med andre. Det vil dog værehensigtsmæssigt, hvis denne dialog sker sammenmed borgeren eller med vedkommendes samtykke.Underretningspligt
Der er ikke i straffeloven fastsat bestemmelser, somseksualoplæring etc. kan henføres til. Derimod er derflere bestemmelser, som kan angive, hvor grænsernefor strafferetlige forhold kan trækkes.Det er strafbart atl
!
l
Man skal som fagperson orientere borge-ren, hvis man indhenter eller videregiveroplysninger om vedkommende.
l
give seksualoplæring, når en person verbalt ellerved sin adfærd modsætter sig dette,fungere som seksualpartner, fx ved at have samlejeeller andre former for seksuelt samkvem som led ien seksualoplæring,give seksualoplæring til unge under 15 år. Over fordenne gruppe kan der kun gives seksualvejled-ning.
Her findes de vigtigste regler omtavshedspligt og videregivelse afoplysninger:Straffeloven (§§ 152–152 f)Persondataloven (§§ 5–8, §§ 28–30, § 38)Forvaltningsloven (§ 27, § 28, § 29, §§ 31–32)Sundhedsloven (§§ 40–49)Retssikkerhedsloven (§ 11 a–c og § 43, stk. 1 og 2)www.retsinformation.dk
I forhold til prostitution gælder det, at prostitution isig selv ikke er strafbart. Straffelovens § 229 krimina-liserer bagmandsvirksomhed i relation til prostitu-tion. Efter bestemmelsen er det bl.a. strafbart atfremme kønslig usædelighed ved for vindings skyldeller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mel-lemmand mellem en prostitueret og en kunde. Imid-lertid må det antages, at straffelovens § 229 ikkefinder anvendelse i tilfælde, hvor en anvisning udenbetaling foretages i forbindelse med seksualoplæringaf en person med funktionsnedsættelse.
Straffeloven og hjælp til seksualitetDet er vigtigt at vide, hvad man må, kan og skal i for-hold til seksualvejledning og -oplæring. Fagpersonerkan blandt andet være usikre på, om seksualoplærin-gen kan resultere i en anklage for seksuelt overgreb.
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
54
Kapitel 9:Litteratur, materialer og rådgivningsinstanserDette kapitel indeholder henvisninger til rådgivnings-instanser, litteratur og andet materiale af særlig rele-vans for fagpersoner, der støtter mennesker medfunktionsnedsættelse i relation til seksualitet. I ud-vælgelsen er der lagt særlig vægt på materialernespraktiske anvendelighed. Listen er ikke udtømmende.Noget materiale omhandler bestemte aldersgruppereller mennesker med specifikke funktionsnedsættel-ser. Ofte vil materialet, eller dele af det, dog ogsåkunne anvendes til andre målgrupper. Anvendelig-heden vil altid bero på en konkret faglig vurdering.Sigaard, Lene(2003):Seksualitet – en omsorgsdimension.Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/SThor, Rikke(2012):Husk at tale seksualitet med patien-terne.I: Sygeplejersken. Nr. 1Voetmann, Charlotte; Hald, Conni; Vibe-Pedersen,Lone og Kjærgaard, Helle:Dialogspil om seksualitet –uanset handicap. Hvad gør du?Dialogspillet om seksua-litet er et redskab til at hjælpe personalegruppermed at igangsætte diskussioner og arbejde seriøstmed seksualitet og de problemer, der kan opstå.www.seksualvejlederforeningen.dk/arrangementer/publikation/Dialogspil-folder.pdfVISOVISO er den nationale Videns- og Specialrådgivnings-organisation. VISO tilbyder borgere, fagpersoner, til-bud og kommuner gratis vejledende specialrådgiv-ning i komplekse sager.www.socialstyrelsen.dk/viso
Den professionelle rolleDansk sygeplejeråd(2007):Tema: Sex på skemaet.I: Sygeplejersken. Nr. 6Johansen, Mona; Thynes, Else Merete og Holm,Jan(2001):Når seksualitet tages alvorligt.Gads ForlagSeksualvejlederforeningenSeksualvejlederforeningen er en forening af uddan-nede seksualvejledere. Seksualvejlederne tilbyderbl.a. temadage, processtøtte i forbindelse med udar-bejdelse af seksualpolitikker samt forskellige formerfor undervisning, vejledning og oplæring i seksualitettil mennesker med funktionsnedsættelse.www.seksualvejlederforeningen.dk
Etik i socialt arbejdeHusted, Jørgen(2009):Etik og værdier i socialt arbejde.Hans Reitzels ForlagKayser, Søren(2005):På den anden side – etik, dilem-maer og omsorg.UFC Handicap
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
55
HandleplansarbejdeBo Liv – Viden om indsats i botilbud.Hjemmesiden Bo Liv indeholder et tema med videnom og redskaber til at udarbejde handleplaner ogpædagogiske planer samt gode eksempler og erfarin-ger med inddragelse af borgere. Siden drives afSocialstyrelsen.www.socialstyrelsen.dk/bo-livPædagogiske handleplaner i socialpsykiatrienPædagogiske handleplaner i socialpsykiatrien er etinternet-baseret undervisningsprogram om pædago-giske handleplaner målrettet kontaktpersoner isocialpsykiatrien. Siden drives af Videnscenter forHandicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri. Social-styrelsen.www.handleplan.dk
Christensen, Mette(2011):Alternativ og supplerendekommunikation – pædagogisk arbejde med menneskeruden talesprog.I: Mogens Sørensen (red.): Dansk, kul-tur og kommunikation. Akademisk ForlagLorentzen, Per(2007):Fra tilskuer til deltager. Samspilog kommunikation med voksne udviklingshæmmede.Materialecentret, AalborgPerlt, Birger; Holst, Jesper; Nielsen, Kirsten ogHaagensen, Pauline(2007):Kommunikation, interak-tion og relation – i støtten til mennesker uden et ekspressivtverbalt sprog. Et inspirationshæfte.Socialt Udviklings-center SUS
SeksualpolitikkerSammenslutningen af Unge med Handicap(SUMH) og Socialt Udviklingscenter SUSSammenslutningen af Unge Med Handicap SUMH ogSocialt Udviklingscenter SUS samarbejder om ProjektSeksualpolitik på specialskoler. På projektets hjem-meside findes blandt andet en værktøjskasse, somkan bruges i arbejdet med at udfærdige en seksual-politik samt konkrete eksempler på eksisterende sek-sualpolitikker.www.projektseksualpolitik.dkSocialstyrelsenSocialstyrelsen driver hjemmesiden www.forebyg-overgreb.dk, hvor der blandt andet findes konkreteeksempler på eksisterende seksualpolitikker.www.forebygovergreb.dk
Kommunikation med mennesker medkommunikative funktionsnedsættelserBjerre, Lise(2006):Når jeg kommunikerer – metodebogom kommunikation, sociale netværk og handicap.UFCHandicapBo Liv – Viden om indsats i botilbudHjemmesiden Bo Liv indeholder et tema med videnom kommunikation og redskaber, som kan hjælpefagpersoner i deres kommunikation med menneskermed kommunikative vanskeligheder.www.socialstyrelsen.dk/bo-liv
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
56
Seksualvejledning og -undervisningHjælpemiddelbasenSocialstyrelsen driver Hjælpemiddelbasen, der bl.a.indeholder information om hjælpemidler til seksual-livet.www.hmi-basen.dkKargo, Hanne; Madsen, Trine og Christiansen,Annette(2010):Idekatalog til seksualundervisning/bru-gerkursus inden for specialområdet. Seksualvejlederuddan-nelsen 2009–2010.www.projektseksualpolitik.dk/upload/Idekatalog.pdfLocht, Rikke; Østergaard, Finn; Kongsted, Verner;Hansen, Karina Cilleborg og Sommer, Thue:Følelser og fornemmelser – på spil.Følelser og fornem-melser – på spil – er et spil om følelser, seksualitet,prævention, kønssygdomme og meget mere til brug iseksualundervisningen. Spillet er målrettet unge i13–18-års-alderen med socialkognitive vanskelighe-der. AutismeforlagetLundberg, P.O. og Löfgren-Mårtenson, Lotta (red.)(2010):Sexologi.LiberLøwert, Anette og Løt, Karsten(2003):På vej til vok-sen – et undervisningsmateriale til seksualvejledning afunge.Pedersen, Karen og Draiby, Puk(2007):Kys frøen.Ideer til seksualundervisning på specialskoler for børn ogunge med funktionsnedsættelse – med fokus på elever medetnisk minoritetsbaggrund.Socialt UdviklingscenterSUS
Pedersen, Lars Bjarne; Crillesen, Anette ogHjorth, Jytte:Hjertespillet.Hjertespillet er især mål-rettet mennesker med udviklingshæmning. Det cen-trale er at åbne op for en dialog mellem personale/brugere og brugere/brugere i relation til seksualitet.www.akucenter.frederikssund.dk/content/dk/social_service/akucenter_hojagergaard/varksteder/sporet/hjertespilSex og Samfund(2010):Kroppens mangfoldighed. Bil-ledmateriale 2010.www.bedreseksualundervisning.dkSex og SamfundSex og Samfund driver hjemmesiden bedreseksual-undervisning.dk. Siden indeholder viden, materialer,øvelser, film m.v., som kan bruges i seksualundervis-ningen, herunder også materialer, som er særligtmålrettet mennesker med funktionsnedsættelse.www.bedreseksualundervisning. dk ogwww.bedreseksualundervisning.dk/specialSexlinien for UngeSexlinien for Unge yder anonym rådgivning om sek-suelle spørgsmål og problemer, prævention, sexsyg-domme, graviditet, forelskelse m.v. Sexlinien kankontaktes både telefonisk og via nettet.www.sexlinien.dkSikkerchatSikkerchat.dk er en oplysningsside, der har til formålat klæde børn og unge på til at færdes trygt med netog mobil. Hjemmesiden er lavet af Det Kriminalpræ-ventive Råd og Red Barnet.www.sikkerchat.dk
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
57
SUMH Sammenslutningen af Unge MedHandicapSUMH tilbyder anonym seksualvejledning til ungemed handicap. Fagpersoner, som arbejder med ungemed handicap, kan også henvende sig.www.sumh.dkUndervisningsministeriet(2009):Fælles mål 2009 –Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabUng Sund Sex – LigeværdLigeværd driver en hjemmeside, som blandt andetindeholder seksualundervisnings- og oplysnings-materiale til unge med særlige behov i aldersgrup-pen 15 til 25 år.www.ligevaerd.dkZeuthen, Katrine, SISO og Servicestyrelsen(2011):Spillerum.Spillerum er et forebyggende undervis-ningsmateriale, som gennem en struktureret pæda-gogisk dialog baseret på genkendelige billeder frahverdagen, tager problemer op omkring grænsesæt-ning i forhold til lyst, aktivitet, frivillighed, fantasiog omsorg. Formålet med materialet er at hjælpebørn og unge med at udvikle og kende deres egnegrænser og lære dem meningsfuldt at give udtryk fordisse i relationer til andre samt at forstå og respek-tere andres grænser, herunder at skelne mellem om-sorg og overgreb. Læs mere om Spillerum påwww.socialstyrelsen.dk/sisoFor at kunne bruge materialet i det pædagogiske ar-bejde kræves det, at man har deltaget på kurset Sam-spil, hvor spillet udleveres til kursisterne. Kurserne iSamspil afholdes af seminarer.dk
Specifikke funktionsnedsættelserog seksualitetAutismeBjerregård, Suzanne og Fraenkel, Anne Sofie(red.)(2010):Sex, kærlighed og autisme. Inspiration til sek-sualundervisning og seksualpolitik.Sex og SundhedCenter for AutismeCenter for Autisme tilbyder bl.a. seksualrådgivningfor personer med autismespektrumsforstyrrelser(ASF) samt deres familier og tilknyttet personale.www.centerforautisme.dkGerland, Gunilla(2005):Autismetilstande. Relationerog seksualitet.Videnscenter for Autisme
Cerebral pareseSpastikerforeningenMedlemmer af spastikerforeningen kan benytte for-eningens netrådgivning til at få rådgivning af en ud-dannet seksualvejleder om seksualitet og cerebralparese.www.spastikerforeningen.dk
DemensFOA(2010):Tema demens og seksualitet.Fagbladet FOA.November 2010Jacobsen, Jan V.(2011):Fra tabu til åbenhed.I: SocialFokus. April 2011. Servicestyrelsen
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
58
Kristensen, Ellids(2010):Demens og seksualitet.I: Livetmed Demens. Nr. 1Melin, Else(2008):Seksualitet og demens.I: Håndbogom demens. Til pleje- og omsorgspersonale på ældre-området, undervisere og frivillige. ServicestyrelsenPedersen,Thea Bang og Kure, Marie-Sophie(2012):Gamle har også en seksualitet.I: Sygeplejersken. Nr. 1ÆldreForum m.fl.(2010):Ældres seksualitet og kærlig-hedsliv – tabuer, myter & viden.ÆldreForum
Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler ogSocialpsykiatriHjemmesiden samler information om bl.a. seksuali-tet/seksuelle problemer og epilepsi.www.epilepsi.dk
HjerneskadeHjernesagen(1998):Apopleksi og sex.HjernesagenVidenscenter for hjerneskade(2004):Tema: Seksuali-tet og hjerneskade.Fokus. Nr. 1, februar
BevægehandicapDansk Handicap Forbund(2011):Tema: Seksualitet oghandicap.Handicap Nyt. Juni, nr. 3Evers, Gunnar og Sørensen, Jens Bo(2001):Sex – en guide for rygmarvsskadede og deres partnere.Paraplegikerkredsen
ParkinsonParkinsonforeningenParkinsonforeningens hjemmeside indeholder infor-mation om seksualitet og parkinson.www.parkinson.dk
ScleroseScleroseforeningenScleroseforeningen har en netrådgivning, hvor eks-perter svarer på spørgsmål – også om seksualitet.www.scleroseforeningen.dk
HørehandicapDanske Døves Landsforbund DDLDDL tilbyder under overskriften ‘Bien og blomsten’alle døveskoler information om seksualitet og udvik-ling – på dansk tegnsprog.www.deaf.dk
SindslidelserKristensen, Ellids(2007):Sex og psyke.Psykiatrifon-dens forlagSecher, Marianne Træbing(2006):Sindslidelser ogseksualitet – Hvad sker der med seksualiteten, når man fåren sindslidelse?www.secher.info
EpilepsiEpilepsiforeningenPå epilepsiforeningens hjemmeside findes informa-tion om epilepsi og seksuelle problemer.www.epilepsiforeningen.dk
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
59
Videnscenter for socialpsykiatri(2007):Temanum-mer om seksualitet.Socialpsykiatri. Nr. 6
Grünberger, Pernille(2010):Seksuelle overgreb modmennesker med handicap. Gode råd når skaden er sket.Socialt Udviklingscenter SUSJanusCentretJanusCentret er en klinik for psykologisk udredning,behandling og mediation, som har til formål at fore-bygge seksuelle overgreb mod børn. Centret tilbyderendvidere behandling til børn og unge, der har væretofre for seksuelle overgreb.www.januscentret.dkJørgensen, Frank Ulmer(2010):Seksuelle overgreb –nej tak.Socialt Udviklingscenter SUSMuff, Elsebeth Kirk(2010):Seksuelle overgreb på men-nesker med handicap: Litteraturstudie.Socialt Udvik-lingscenter SUSMuff, Elsebeth Kirk; Knudsen, Margit; Ahrens-burg, Maria Trangbæk og Haagensen, Pauline(2010):Forebyggelse og håndtering. Seksuelle overgreb modmennesker med psykisk funktionsnedsættelse.Socialt Ud-viklingscenter SUSPedersen, Flemming H. og Andersen, Sara(red.)(2010):Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Over-sigt over hjælpemuligheder for voksne.ServicestyrelsenServicestyrelsen og CENFAC(2010):Fokus på forebyg-gelse og behandling. Seksuelle overgreb mod mennesker medhandicap. Idékatalog.Servicestyrelsen
UdviklingshæmningButtenschøn, Jørgen(2001):Sexologi. En bog for profes-sionelle og forældre om udviklingshæmmede menneskersseksualitet.Eiba-pressClasen, Erik og Liljedahl, Leif(2010):Erika og Leffe.Det handler om seksualitet. Kærlighed, kærester, sikker sexog meget andet...!SocialpædagogenLøwert, Anette og Løt, Karsten(2003):På vej til vok-sen – et undervisningsmateriale til seksualvejledning afungeUdviklingshæmmedes Landsforbund ULFULF tilbyder seksualrådgivning til udviklingshæm-mede ved en seksualvejleder.www.ulf.dk
Seksuelle overgrebCenter for VoldtægtsofreCenter for Voldtægtsofre er en åben, akut modtagelsefor kvinder og mænd, der er blevet udsat for voldtægteller andre seksuelle overgreb. Derudover er centretet nationalt videnscenter om voldtægt.www.voldtaegt.dkGrünberger, Pernille(2010):Seksuelle overgreb modmennesker med handicap. Gode råd om at se og forebyggeovergreb.Socialt Udviklingscenter SUS
Notater
Seksualitet på dagsordenen •Litteratur, materialer og rådgivningsinstanser
60
Servicestyrelsens voldsnetværk (red.)(2011):Voldog seksuelle overgreb. Hvordan arbejder Servicestyrelsenmed problemet?ServicestyrelsenSISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Voldog Seksuelle Overgreb mod børn.SISO yder gratis rådgivning til fagfolk om håndteringaf sager vedrørende vold og seksuelle overgreb modbørn. Derudover er der på SISOs hjemmeside enrække materialer og redskaber om emnet.www.socialstyrelsen.dk/sisoSISO og Servicestyrelsen(2011):Den professionelletvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn ogunge. Et fagligt vejledningsmateriale.SISO og Service-styrelsenSocialstyrelsenSocialstyrelsen driver hjemmesiden www.forebyg-overgreb.dk, hvorpå der blandt andet findes viden,inspiration og redskaber i forhold til forebyggelse afseksuelle overgreb mod mennesker med handicap.www.forebygovergreb.dk
Bekendtgørelse af forvaltningsloven LBK nr. 1365af 07/12/2007www.retsinformation.dkBekendtgørelse af straffeloven LBK nr. 1062 af17/11/2011www.retsinformation.dkBekendtgørelse af sundhedsloven LBK nr. 913 af13/07/2010www.retsinformation.dkLov om behandling af personoplysninger LOV nr.429 af 31/05/2000www.retsinformation.dkretsinformation.dkRetsinformation er et netsted, der giver adgang tildet fælles statslige retsinformationssystem.www.retsinformation.dk
Internationale konventionerFN’s standardregler om lige muligheder forhandicappedewww.dch.dkFN’s konvention om rettigheder for personermed handicapwww.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/FN-Handicapkonvention
Dansk lovgivning oginternationale konventionerDansk lovgivningBekendtgørelse af lov om social service LBK nr.904 af 18/08/2011www.retsinformation.dk
Notater
Seksualitet på dagsordenen • Egne notater
61
Notater
SOCIALSTYRELSENEdisonsvej 18. 1.5000 Odense CTelefon 72 42 37 00[email protected]www.socialstyrelsen.dk
