SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 253: Materiale fra Social- og Integrationsministeriets tekniske gennemgang af udkast til forældreansvarsloven den 29. marts 2012.

Revision af forældreansvarslovenTeknisk gennemgang af forslag til lov om ændring afforældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det CentralePersonregister (Revision af forældreansvarsloven m.v.)Folketingets Socialudvalg den 29. marts 2012

ForældremyndighedFælles forældremyndighed mod den enes ønskeAfvisning af ansøgning om ændring af forældremyndighed eller barnets bopælBegrænsning af orienteringsretten efter lovens § 23Begrænsning af klagemulighed over midlertidige afgørelser om forældremyndighed/bopæl

Forældreansvarsloven§ 11.forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen,ikke enige om forældremyndigheden, afgør retten om den fællesforældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal haveforældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve den fællesforældremyndighed,hvis der er holdepunkter for at antage, at forældreneikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Bestemmelsen understøtter fortsat, at begge forældre har et fælles ansvar forbarnetDer skabes et større rum for et skøn over, hvad der er barnets bedsteOg det sikres, at der er et potentiale for et samarbejde mellem forældrene

Forældreansvarsloven§ 39.En anmodning om ændring afforældremyndighed, barnets bopæl,samvær eller anden kontakt kan afvisesaf statsforvaltningen, hvis forholdeneikke har ændret sig væsentligt. Dettegælder dog ikke anmodninger omændring af forældremyndighed efter§14, stk. 2.Stk. 2. Statsforvaltningen indbringerafgørelsen om afvisning af en anmodningom ændring af forældremyndighed ellerbarnets bopæl for retten, hvis ansøgerenanmoder herom inden 4 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende.•

Retsplejeloven§455 a.Sager, der indbringes for rettenaf statsforvaltningen efterforældreansvarslovens§39, stk. 2,afgøres på skriftligt grundlag,medmindre retten finder, at der er grundtil mundtlig behandling.Stk. 2.Afgørelse i sager efter stk. 1træffes ved kendelse.«

Bestemmelsen understøtter intentionen om at skærme barnet – fokus er atskærme barnet mod forældrenes unødvendige procesførelse (de gentagne sager)En afvisning forudsætter et konkret skøn – foreligger der væsentligt forandredeforhold – med afsæt i, hvad der er bedst for det konkrete barnEn anke over en afvisning kan indbringes for retten – der behandler sagen skriftligt

§ 23.En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til orientering om barnetsforhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse,privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forædler har desuden ret til at få udleveretdokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der måikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger ogudlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.Stk. 3.Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren afforældremyndigheden eller fra en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage denforælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveretdokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v.modtager meddelelse om afgørelsen.

Bestemmelsen rummer ikke længere mulighed for at få orientering om og deltage igenerelle sociale aktiviteter på f.eks. barnets skoleDette vil dog fortsat kunne ske efter aftale med forældremyndighedsindehaverenBestemmelsen vil ikke længere kunne anvendes til ”en form for kontakt” medbarnet. Kontakt (samvær) kræver således også for disse forældre, at det konkretvurderes at være bedst for barnet

§ 41.Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til social- ogintegrationsministeren, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.En klage over en midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller barnetsbopæl efter §§ 26 og 30 afvises, hvis sagen om forældremyndighed eller barnetsbopæl er indbragt for retten efter § 40.Stk. 3.Afgørelser efter § 37, afgørelser om at afvise en anmodning om ændring afforældremyndighed eller barnets bopæl efter § 39, stk. 1, afgørelser efter § 40, stk. 1 og 2,afgørelser om at imødekomme en anmodning efter § 40, stk. 3, og afgørelser om afvisning afat behandle en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl efter § 46, stk. 2, jf. stk. 1,kan ikke påklages.Stk. 4.Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan påklage en afgørelse efter § 23,stk. 2, til statsforvaltningen. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Social-og integrationsministeren kan dog efter anmodning optage en sag til behandling, når detskønnes, at den har principiel eller generel betydning

Ved at afskære adgangen til at klage over midlertidige afgørelser omforældremyndighed og bopæl,når sagen er indbragt for retten,undgås tilfælde,hvor både retten og statsforvaltningen er kompetente på samme tidHerved opnås et mere gennemskueligt klagesystem

parterne er til stede, medmindre retten bestemmer andet.Parterne skal forudfor afholdelsen af samtalen orienteres om samtalens karakter ogbetydning, medmindre det vurderes at være unødvendigt.Stk. 2.Retten anmoder en børnesagkyndig om at afholde samtalen.Stk. 3.Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med hovedindholdet afsamtalen, medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.

Forældreansvarsloven§ 33.Statsforvaltningen kan iværksættebørnesagkyndige undersøgelser ogindhente sagkyndige erklæringer omforældrei sager om forældremyndighed,barnets bopæl og samvær.Stk. 2.Har statsforvaltningen iværksat enbørnesagkyndig undersøgelseelleranmodet om en sagkyndig erklæringom en forælder,færdiggøres detteuanset sagens indbringelse for rettenefter § 40.

Retsplejeloven§ 450 b.Retten kan i sager omforældremyndighed eller barnets bopæl,jf. § 448, nr. 2 og 3, træffe bestemmelseom bevisførelse, herunder om attilvejebringe børnesagkyndigeerklæringer ogsagkyndige erklæringerom forældre.Om nødvendigt kan rettenpålægge en part at give møde og afgiveforklaring efter samme regler, somgælder for vidner.

Tydeliggøre muligheden for at indhente en sagkyndig erklæring, der – under hensyn til detkonkrete barns forhold – fokuserer på en eller begge forældres forudsætninger for at tagevare på barnetEn forælders forhold må antages at være af en sådan karakter, at disse set i forhold tilbarnets situation eller isoleret set kan begrunde afgørelse”Sagkyndig” – den nødvendige sagkundskab, eksempelvis en psykolog eller en psykiaterIkke det samme som forældrekompetenceundersøgelser, som foretages i det sociale system

Fastlæggelsen af kompetencen i samværssager flyttes fra § 38 til § 21Statsforvaltningen og Ankestyrelsen har enekompetence på samværsområdet – henholdsvissom 1. instans og rekursmyndighedOmfatter også anden kontakt end samvær og udlandsrejserRetten kan ikke længere tage stilling til samvær – kompetencefordeling som førforældreansvarsloven

Forældreansvarsloven§ 21.Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kanstatsforvaltningen efter anmodning træffe afgørelse herom og fastsætte denødvendige bestemmelser i forbindelse hermed.Stk. 2.Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnetsforhold.Stk. 3.Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse herom kanændres eller ophæves.Det understreges, at barnets bedste i forhold til samvær er en konkret og individuelvurderingDen bedst tænkelige løsning – ingen formodninger for en bestemt samværsordningDer ændres ikke på samværspraksisDeleordninger forudsætter, at forældrene kan samarbejde med hinanden om barnets forhold

Forældreansvarsloven§ 19.Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har rettil samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældre haransvaret for, at barnet har samvær.Stk. 2.Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet iforbindelse med samvær.Stk. 3.Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.Stk. 4.Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder,som barnet har bopæl hos, anmode statsforvaltningen om at indkalde den andenforælder til et møde om samværet.•

Forenkling af transportreglerne – det fælles ansvar følger nu direkte af lovenMulighed for at fravige i helt særlige tilfælde (bekendtgørelse)Det understreges, at transporten er en del af det fælles ansvar for, at barnet har kontaktmed begge forældre

Forældreansvarsloven§ 20.Er en forælder død, er begge forældre døde, eller eren forælder ukendt,kan statsforvaltningen efter anmodning fastsætte samvær med barnets nærmestepårørende,som det er knyttet til.Stk. 2.Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær med den forælder,barnet ikke har bopæl hos, kan statsforvaltningen efter anmodning fastsættesamvær med barnets nærmeste pårørende,som det er knyttet til.«Barnets bedste er ikke længere modificeret•Tilknytningskriteriet er lempet – ikke længere ”nært” knyttet til•Anvendelsesområdet for stk. 2 er udvidet – ikke længere forudsætning, at der er tale om”ganske særlige tilfælde”•Der er ikke længere en forudsat begrænsning for så vidt angår omfanget af samværDer kan nu fastsættes samvær efter stk. 1, i tilfælde hvor en forælder er ukendtIkke ændret ved personkredsen – fortsat ”nærmeste pårørende”