SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 246: Henvendelse af 24/3-12 fra Landsforeningen til støtte for Børn og Pårørende af Misbrugere - BoPaM vedr. børn og unge fra familier ramt af misbrug og eller sindslidelser

På vegne af BoPaM – ”Landsforeningen til støtte for Børn og Pårørende af Misbrugere” fremsender jegansøgning til Satspuljen i håb om, at I finder vores initiativ interessant og støtteberettiget.Mange børn omsorgssvigtes – og en stor del af dem har forældre med misbrug og eller sindslidelser.Den seneste tids mange ulykkelige børnesager har vist hvor kolossalt stort behovet er for at gøre noget forsamfundets mest sårbare børn. Vi ved, det kan være svært at se tegnene på, at et barn lever i endysfunktionel familie med komplekse og tunge problematikker som familierne oftest forsøger athemmeligholde, og derfor ønsker vi, at opkvalificere skolelærere og SFO pædagoger til at spotte tegnenepå omsorgssvigt, vanrøgt og mistrivsel som ofte er et vilkår under disse børns opvækst.Alt for mange børn af misbrugere og eller sindslidende forældre ekskluderes fra fællesskaber pga.familiernes tunge problematikker, dette kan resultere i de opsøger ligesindede i negative sociale miljøer.Ved at undervise skolelærere og pædagoger i vores specielle viden og erfaring om misbrugerramtefamilier, og ved at italesætte tegnene på familiernes ganske komplekse problematikker, vil skolelærere ogpædagoger få indsigt i og mod på at gribe aktivt ind til hjælp og støtte for det enkelte barn, både hvadangår det akutte tiltag som det at observere – indsamle fakta og formulere en underretning tilsocialforvaltningen ved mistanke om omsorgssvigt/overgreb, således at ikke flere børn udsættes for denskæbne, som efterhånden dagligt gengives i medierne.Med dette projekt ønsker vi at viderebringe vores viden og metoder til folkeskolerne.Metoder som er afprøvede igennem mange år bl.a. i projekt VejleModellen.Det er vigtigt, at skolerne besidder den rette viden og får kendskab til helt konkrete metoder til at hjælpede udsatte børn, og som sikrer børnene bedre vilkår for fremtiden.Vores ekspertise består i, at vi hos BoPaM er et team, hvis baggrund relaterer sig til misbrug. Vi er selv børnaf misbrugende forældre, og vi ved hvor stor en betydning den rette hjælp og at hjælpen gives i tide - har!Vi ønsker:1. At opkvalificerer folkeskolelærere og SFO pædagoger til at opfange tegnene på omsorgssvigt.Projektet løber på to skoler over 2 år.2. At metodeudvikle en vejledning til resten af landets folkeskoler og udbrede projektets erfaringerved hjælp af undervisning, artikler, foredrag og vejledning.Vi har i den forbindelse et eksternt finansieringsbehov på 1.249.000 kr.BoPaM har netop modtaget donationer fra:Sascha Fonden100.000 kr.Lauritzen Fonden20.000 kr. som BoPaM modtager ved projektets start.BoPaM afventer svar på flere ansøgninger fra private fonde.

BoPaM modtog Børnesagsprisen 2010 på baggrund af organisationens innovative arbejde med børn ogpårørende til misbrugere.Jeg formand for BoPaM, Bodil Neujahr blev optaget i Kvindernes Blå Bog 2011 pga. min indsats for børn imisbrugsfamilier og er desudenbestyrelsesmedlem i Vejle Udsatteråd/ udsatte kvinder og børn ogbestyrelsesmedlemi Vejle Frivilligråd hvorjeg forsøger at åbne de frivillige organisationers øjne for, atbørn og unge i kommuner har brug for tilbud målrettet dem hvis de skal magte at bryde de negativefamiliemønstre som, i nogle familier, har eksisteret igennem flere generationer.Netop i dag har jeg modtaget en opringning med besked om at Benny Andersen Prisen bliver tildeltBoPaM/ mig. Dette må dog ikke offentliggøres før efter den 20. marts 2012 hvor jeg vil få prisen overraktpå Bygholm Slot i Horsens af Benny Andersen selv.

Indledningsvis ønsker jeg at fortælle, at vi i BoPaM ved, at mange sindslidende aldrig fåren psykiatrisk diagnose fordi deres misbrug overskygger symptomerne.At mange sindslidende benytter alkohol og stoffer til at medicinere sig selv, for at undgåden lægeordinerede psykofarmakas mange bivirkninger.I mit arbejde på den lukkede psykiatriske afdeling på Kolding Sygehus har jeg mødtpatienter med psykoser forårsaget af alkohol – stoffer og medicin.Iblandt disse patienter var mennesker som udviklede sindslidelser fx depression og angstsygdomme pga. misbrug.Andre blev udskrevet til medicinske afdelinger uden en psykiatrisk diagnose.Som støttekontakt person ved socialpsykiatrien hos Vejle Kommune oplevede jegsammenfald hos sindslidende og misbrugere.De færdedes i de samme miljøer og de dannede ofte par.Derfor er vi i BoPaM bekendte med at misbrug og sindslidelser er ganske komplekseproblematikker som ofte optræder sammen og vi er vante til at arbejde med disse.

Ligesom vi kender til og arbejder med de skader børn af misbrugere og ellersindslidende udvikler så som:Føtalt Alkohol Syndrom –Det Limbiske System -Alkoholskader på fosterets hjerne.Også kaldet ”den emotionelle hjerne” Hjerneskaderpga. omsorgssvigt og overgreb.PTSD -Pga. traumer i barndommen.Spiseforstyrrelser – Sindslidelser - Angst og depression –Hukommelses og koncentrationsbesvær.Familieambulatoriernes målgruppe er børn før skolealderen.Når et FAS / FAEbarn har nået skolealderen er det uhyre vanskelig for fx pleje ogadoptivforældre at finde vejledning, støtte og hjælp til opgaverne med det hjerneskadedebarn.Nyere hjerneforskning viser børns hjerner ikke udvikler sig normalt når - Det LimbiskeSystem (Den Emotionelle Hjerne) - bliver understimuleret vokser det ikke tilnormalstørrelse.Derfor er det uhyre vigtigt barnet bliver stimuleret i fx vuggestue, børnehave og skole.Dette er hvad vores projekt handler om.

Vi ved, at mange børn omsorgssvigtes – en stor del af dem lever i familier med misbrug og ellersindslidende forældre.Vi ved, det kan være svært at se tegnene på, at et barn lever i en tung og dysfunktionel familie, og derforønsker vi, at opkvalificere lærere og pædagoger til at kunne spotte de tidlige tegn på omsorgssvigt,vanrøgt og mistrivsel. Ved at undervise lærerne og pædagoger i viden og erfaring omkring misbrug ogsindslidelserne der er risiko for pga. misbrug eller sindslidelser som ofte medfører misbrug skal det givedem indsigt i og mod på den nødvendige underretning til socialforvaltningen ved mistanke omomsorgssvigt/overgreb, således at ikke flere børn udsættes for den skæbne, som efterhånden dagligtgengives i medierne.

1.Uddannelse af folkeskolelærere og SFO pædagoger2.Metodeudviklingsprojekt der skal implementere denne viden til resten af skolen og til folkeskoler ihele DanmarkFolkeskolelærere og SFO pædagoger skal uddannes til at se og genkende tegn på omsorgssvigt, vanrøgtog mistrivsel. Uddannelsen tager afsæt i BoPaMs erfaringer og arbejdsmetoder vedrørende børn ogpårørende til misbrugere og eller sindslidende Formålet er, at lærere og pædagoger bliver bedre til atopfange tegn på omsorgssvigt/overgreb og rustet til at iværksætte en underretning til socialforvaltningen,således at ikke flere børn lider overlast pga. berøringsangst med området eller dårlig kommunikation medkommunen.Metodeudviklingsprojektet består i, at folkeskolerneudarbejder en fast procedure for, hvordan de griber indoverfor de børn der udsættes for omsorgssvigt,vanrøgt og mistrivsel. På baggrund af deres viden frauddannelsesforløbet iværksættes der en procedure,som implementeres i skolens organisation.Metodeudviklingsprojektet består i øvrigt også i at fåetableret et tæt samarbejde med socialforvaltningen,så der kan iværksættes en tidlig indsats for de børnsom skulle have behov herfor, og sikre, at der faktiskogså sker noget til gavn for barnet.

Baggrund for projektet:Nedskæringerne i folkeskolerne har betydet, at mange specialklasser er blevet nedlagt. De børn, der harhaft behov for at være i specialklasse, er tilbage i de almindelige klasser, hvor de har svært ved at fungere –både fagligt og socialt. Disse børn risikerer at blive overset. Rigtig mange folkeskolelærere og SFOpædagoger formår ikke at hjælpe de elever, der har behov for ekstra hjælp i tide. Især hvad angårunderretninger til socialforvaltningerne halter det.Særligt i risiko er børn af misbrugende og eller sindslidende forældre. Alkoholproblemer hos forældre er ethovedproblem i en stor del af de børnesager, som kommunernes familieafdelinger behandler. Ifølge enanalyse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) skønner forvaltningsledere, at i over halvdelenaf børnesagerne er forældrenes alkoholmisbrug en del af problemkomplekset. Alligevel bliveralkoholproblematikken hverken set eller undersøgt, konkluderer CASA i sin rapport ”Alkoholproblemer ibørnefamilier”.Forældres misbrug og eller sindslidelse har store konsekvenser for børnenes sunde udvikling. Med en tidligindsats i skolerne kan vi hjælpe børnene, sikre det enkelte barns trivsel og give det mulighed for at brydeden sociale arv og klare sig længere og bedre i uddannelsessystemet. Uddannelse og en fast procedure til,hvordan skolerne griber disse problemstillinger an, er en måde at løse det på.

Landsforeningen til støtte for Børn og Pårørende af Misbrugere - BoPaM er stiftet i 2007.BoPaM sætter fokus på konsekvenserne af misbrug for misbrugernes børn herunder de psykiske og fysiskeskader, der påføres børn og pårørende af misbrugere og eller sindslidende. Foreningen henvender sig tilfamilier og pårørende af misbrugere, samt voksne, der vil sikre sin familie bedre vilkår, end vedkommendeselv havde som barn. BoPaM adskiller sig fra mange andre frivillige organisationer på detsocialpædagogiske område ved, at foreningens støtte tager afsæt i konsekvenserne for især børnene.BoPaM tager således afsæt i hele familien og ikke kun afsæt i misbrugerens og eller den sindslidendesegne behov for behandling eller i anbringelse af et konkret barn.Med dette projekt ønsker vi at viderebringe vores viden og metoder til folkeskolerne. Det er vigtigt, atskolerne besidder den rette viden og konkrete metoder til at hjælpe de udsatte børn, som sikrer børnenebedre udviklingsvilkår for fremtiden – både hvad angår - livskvalitet og uddannelsesmæssigeforudsætninger.Vores ekspertise består i, at vi hos BoPaM er et team, hvis baggrund relaterer sig til misbrug.

BoPaM modtog Børnesagsprisen 2010 på baggrund af organisationens innovative arbejde med børn ogpårørende til misbrugere. Om udnævnelsen skriver Børnesagens Fællesråd blandt andet:”Det er prisværdigt at I med BoPaM gør noget for de udsattebørn, unge og andre pårørende, der er ramt af et misbrug ifamilien. I har fokus på hele familien og ikke kun afsæt imisbrugerens egne behov for behandling.”Jeg formand for BoPaM, Bodil Neujahr blev optaget iKvindernes Blå Bog 2011 pga. min indsats for børn imisbrugsfamilier og er desudenbestyrelsesmedlem i VejleUdsatteråd/ udsatte kvinder og børn ogbestyrelsesmedlem iVejle Frivilligeråd.”Børn af misbrugere er svære at hjælpe, eller rettere – er svære, at få lov til at hjælpe. Det kræver behandleremed menneskelig indsigt og storsind – samt megen psykologisk viden”Den 20. marts 2012 vil jeg få overrakt Benny Andersen Prisen på Bygholm Slot i Horsens.BoPaM´s medlemmer har indstillet både BoPaM som organisation og mig som formand og stifter.

1.Uddannelse af folkeskolelærere og SFO pædagoger.2.Metodeudviklingsprojekt der tilsigter implementering af en fast procedure for, hvordanunderretninger håndteres på folkeskoler.Samlet skal de to dele udgøre et tiltag der forbedrer børnenes vilkår og generelle trivsel.1. del: Uddannelse af folkeskolelærere og SFO pædagoger:Uddannelsen tilbydes i første omgang til 2 deltagende folkeskoler. Uddannelsen består af 20 moduler.Hvert modul indeholder forskellige områder, der tilsammen ruster lærerne og SFO pædagogerne til atholde øje med tegn på omsorgssvigt og at handle på dem.Der undervises i 2 moduler ad gangen. Til hvert af de to moduler, der tages ad gangen, afsættes der 3undervisningstimer af 40 minutter.Metoderne er baseret på vores viden og erfaring med børn og pårørende i misbrugende familier.I disse familier forekommer der ofte sindslidelser fx depressions og angstrelaterede sygdomme.Nogle forældre har misbrug pga. en udiagnosticeret sindslidelse mens andre sindslidende medicinerer sigselv med alkohol og eller stoffer.

Undervisningen har både et teoretisk og et praksisorienteret udgangspunkt. I uddannelsesforløbet villærerne og SFO pædagogerne blive introduceret for forskellige aktiviteter og opgaver.Der vil være workshops, aktiviteter, øvelser og opgaver igennem hele uddannelsesforløbet.Undervisningen tilrettelægges praksisorienteret og tager udgangspunkt i lærernes egen hverdag. Der villøbende indgå eksempler på og diskussion af, hvordan arbejdet kan gribes an i praksis. Fokus vil ligge pådilemmaer og problematikker i arbejdet med henblik på diskussion, problemdefinering og løsningsforslag.Målet er, at undervisningen skal give brugbare løsninger til konkrete problemstillinger – kontakten ogarbejdet med børn af misbrugere i dagligdagen.Uddannelsen skal sikre at personer der arbejder med børn, ved hvilke signaler de skal væreopmærksomme på, hvilke redskaber der kan anvendes og hvilke muligheder for handling der kaniværksættes – og samtidigt sikre at det faktisk også bliver gjort.Se bilag for en fuld beskrivelse af uddannelsen og de enkelte moduler.2. del: Metodeudviklingsprojekt: implementering af en fast procedure for, hvordan underretningerhåndteres på folkeskoler:Hvordan får vi etableret en procedure for underretning, der virker efter hensigten?På baggrund af den viden lærerne og pædagogerne haropnået skal der udarbejdes en procedure, derimplementeres i skolen. Skolernes daglige rutine ervæsentlig – skal underretning på skemaet, må det tilpassesorganisatorisk på en måde, der er realistisk for lærerne atudføre. Der er med andre ord tale om enorganisationsændring i skolesystemet, der skalsikre debedste vilkår for børni uddannelsessystemet.Metoderne udvikles med udgangspunkt i 2 skoler.Arbejdet tager afsæt i lærernes erfaringer med underretning på skolen:Hvad er der tidligere blev gjort?Hvad er erfaringerne? Virker det? Hvorfor – hvorfor ikke?Hvad skal der til, for underretningen finder sted?Hvordan sikrer vi, at det bliver en fast del af skolens opgaver?Hvordan kan arbejdet organiseres bedst på den enkelte skole?Hvordan kan vi afhjælpe den psykiske belastning det er for en lærer at indberette?Hvordan kan samarbejdet med Socialforvaltningen tilrettelægges?Hvordan sikrer vi opfølgning på indberetningerne?M.v.Med afsæt i den viden lærerne og SFO pædagogerne i modulerne har opnået, er næste skridt at fåudarbejdet en procedure for, hvordan underretninger for fremtiden skal håndteres på den enkelte skole.Når lærerne og SFO pædagogerne har været igennemalle 20 moduler, er de rustede til at give sig i kast medprojektets problemstillinger. Der skal udarbejdes enprocedure for, hvordan underretninger for fremtidenskal håndteres på den enkelte skole.

Organisering og samarbejdspartnere:Projektleder, Bodil Neujahr fra BoPaM.Administrativ medarbejder.Skoler: lærere og pædagoger.Ekstern organisationskonsulent.Sagsbehandlere fra Socialforvaltning.Ekstern evaluering.Styregruppe:Ledelsen fra de 2 skoler.Bodil Neujahr fra BoPaM.Ledelse fra Socialforvaltning.Lærer og pædagog repræsentant.Sagsbehandler repræsentant fra Socialforvaltning.Projektleder og overordnet ansvarlig for projektet.Yder konsulentbistand til udviklingsarbejdet.Står for uddannelsen af lærere og pædagoger.Økonomisk administration.Deltager i uddannelsen og udvikling og afprøvningaf metoder.Ekstern konsulentbistand til skolerne i forbindelsemed ændringer i organisationen inden forarbejdsmiljø i relation til projektet.Udvikling og afprøvning af metoder.Rune Løgstrup (cand. Scient. adm.) fra projekter.nuApSSparring for projektleder. Problemknusere. Sikrefremdrift. Sikre en velfungerende proces påoverordnet plan.

Efter projektet er de udviklede metoder implementeret på 2 folkeskoler.Således kører projektets aktiviteter automatisk videre på disse skoler uden ekstern støtte og er blevet endel af dagligdagen på skolerne.Der er efter projektet udviklet metoder, der formidles i en evalueringsrapport udført af eksterneevaluatorer og en how-to-do-manual, der foreskriver helt konkret, hvordan andre skoler kan gå i gang medlignende projekter.Resultaterne vil derfor blive implementeret på andre skoler i hele landet.Der holdes oplæg på skoler i hele landet om projektets resultater, hvilket skal få andre skoler til at gå i gangog således udbrede projektets resultater.

Bilag 1: Modulopbygning undervisning af folkeskolelærer.Modul 1 og 2:Modul 3 og 4:Modul 5 og 6:Modul 7, 8, 9 og 10:Modul 11 og 12:Modul 13 og 14:Modul 15 og 16:Modul 17 og 18:Modul 19 og 20:Forskelle på forbrug og misbrugPersonligheder der udvikler misbrug og eller sindslidelser i forbindelse medmisbrug og hvorfor dette skerHjernepåvirkningerKonsekvenserne for familien – især for børneneBørnenes signalerSamfunds- og mediepåvirkningKonsekvenser for børn af misbrugeres og sindslidendes teen og ungdomslivKonsekvenser for børn af misbrugeres og sindslidendes voksenliv og fortredje generationFamilierådslagning og netværksrådslagning

Modul 1 og 2:Lærerne introduceres for forskellige former for misbrug og de sindslidelser der typisk optræder iforbindelse med misbrug.Der lægges vægt på at der skelnes mellem forbrug og misbrug. Hvornår er der decideret tale om etmisbrug? Undervisningen vil blandt andet bestå af debat og diskussion af generelle kendetegn på misbrug,holdninger, meninger, fordomme og dysfunktionel voksenadfærd. Dette særligt med udgangspunkt isamfundets opfattelse af familierne og hvordan dette påvirker misbrugerramte familier.Vi har fokus på at skelne mellem fordomme/fejltolkninger og konkret viden om misbrug – herunder demest almindelige sindslidelser i forbindelse med misbrug.Derudover bliver lærerne og SFO pædagogerne bedt om at diskutere deres holdning og oplevelse afhvordan de oplever samarbejdet med socialforvaltningen.Vi tager fat på problemstillinger der kan opstå i mellem fx skolen, sagsbehandleren i forvaltningen ogfamilien.Modul 3 og 4:Allerede i en tidlig alder, kan misbruget forudsiges hos nogle mennesker. Vi vil her have fokus på de tegnder i den forbindelse kan optræde. Her skal lærerne og SFO pædagogerne lære om hvordan der arbejdespå en forebyggende indsats.Misbrug præger mennesker forskelligt. Vi vil arbejde med fællestræk for både mænd og kvinder.Hvem udvikler misbrug?Hvordan misbruget opdages tidligtAdfærdstegn på misbrugMisbrugets præg på mennesketMisbrug hos sindslidende og eller pga. sindslidelseModul 5 og 6:Til disse moduler vil lærerne og SFO pædagogerne få indblik i hjernepåvirkninger hos misbrugeren og hosbarnet.Hos misbrugeren er der tale om flere dele af hjernen som tager skade. Misbrugeren kommer bl.a. til atmangle Dopamin (også kaldet hjernens glædesstof), hvilket har stor betydning for menneskets humør ogsindstilstand.Vi fokuserer på den verbale og nonverbale samtale – også samtalen med børnene.Det er uhyre vigtigt at kende til børnenes måde at kommunikere på og at børnene generelt mangler sprogfor at udtrykke tanker og følelser. Lærerne og SFO pædagogerne vil opnå viden omkring hvordan børnenegiver udtryk for deres tanker og følelser. Hvordan og hvorfor de adskiller sig fra andre børn.For ikke at fejltolke elevernes tegn, arbejder vi med konkrete eksempler fra virkeligheden – det være sigigennem film og observationer.

Modul 7 og 8:De psykiske forandringer hos misbrugeren:–Misbrugets 3 levefaser–Den Psykiske og den medicinske påvirkning – herunder manipulation og humørsvingninger.Fysiske forandringer hos misbrugeren:–Kendetegn–Kort om hvordan kroppen påvirkes–Kort om medicinering og ernæring af misbrugeren.Modul 9 og 10:Misbrugerens den sindslidendes tænkemåde påvirker resten af familien, og den måde hvorpå familienhandler ud fra. Her er tale om mønstre som især påvirker børnene til en anderledes adfærd.–Følelsesmæssige - sociale og psykiske forandringer.Til disse moduler vil lærerne og SFO pædagogerne arbejde med mindre opgaver, der præsenteres forholdet.De vil bl.a. få til opgave at skulle agere ud fra de kendetegn der er gældende for både misbrugere ogpårørende. Dette skal hjælpe dem til at forstå hvordan hverdagen ser ud i de ramte familier.Modul 11 og 12:Misbrugerramte familier set indefra: roller, opgaver og ansvarsfordeling. Vi går dybere ind i familienshverdag. Hvordan ændringer og tidlig indsats kan hjælpe både barnet og familien som helhed.Lærerne og SFO pædagogerne lærer om de konsekvenser der er ved at være barn i en misbrugerramtfamilie. Herunder adfærdsforandringer, traumer og psykiske lidelser.Med udgangspunkt i cases fra virkeligheden i øvrigt skal kursisterne finde de rette metoder og træffe derette valg. Analysere og reflektere ud fra bl.a. konkret stillede spørgsmål, som kursisterne skal forholde sigtil.Modul 13 og 14:Medierne påvirker børnene mere end vi tror!Måden hvorpå misbrugerramte familier bliver mødt og omtalt i samfund og medier har store konsekvenserfor børnenes selvopfattelse. Børnene ekskluderes fra sociale sammenhænge, de stigmatiseres – de opleverat blive set og mødt symbiotiske med deres forældres tunge og komplekse problematikker.Mange børn vil derfor ikke fortælle om hvordan det går der hjemme.Lærerne og SFO pædagogerne får til opgave at udarbejde aktiviteter og måder at imødekomme børnenesbehov. Det være sig eksempelvis:–Tillidsøvelser–Samarbejdsøvelser–Historiefortælling–Hensyntagen til barnets (periodevise)sårbarhed

Modul 15 og 16:Det kan være svært at forstå en helt almindelig teenager. Her fokuserer vi på at skelne mellem normaleteenageradfærd og adfærd der er begrundet i et hverdagsliv i en stærkt dysfunktionel familie.Teenagere påvirkes nemt af og spejler sig i omgivelserne. Der er derfor behov for en ekstra indsats over forde unge, der ikke gerne skulle følge samme spor som den eller de misbrugende familiemedlemmer. Tildisse moduler arbejdes der således på at udpege og holde øje med disse udsatte unge. Vi ser på:–Valg af interesser og omgangskreds–Valg/fravalg af kærester–Valg/fravalg af uddannelseModul 17 og 18:Hvad sker der med børnene når de bliver voksne? Vi lærer om betydninger og konsekvenser i voksenlivet.Hvad skal vi være opmærksomme på ved den tredje generation? Lærerne og SFO pædagogerne skal herudarbejde forslag til:–Forebyggelse–Efterværn.–Metoder til opfølgning–Hvad med de børn/familier der ikke vil hjælpes?Lærerne og SFO pædagogerne skal ydermere:–Lære at grænsen - for disse unge - imellem at være personlig og privat - er anderledes–Overholde og respektere tavshedspligten–Underrette socialforvaltningen når der er behov herfor samt ved mistanke om omsorgssvigt.I den forbindelse undervises kursisterne i Servicelovens bestemmelser om underretningspligt jf. §§ 152-154.Modul 19 og 20:Disse moduler markerer kursets afslutning. Formålet med disse to moduler er todelt.Første fokusvedrørerden rolle som læreren fremover vil skulle varetage. Derudover hvordan der fastholdes et godt tværfagligtsamarbejde med især socialforvaltningen.Der undervises i konfliktteori og konfliktteoretiske redskaber.Derudover indføring i relevant pædagogiske teori og praksis i forhold til målgruppen.Lærerne og SFO pædagogerne vil blive bedt om forslag til emner og dilemmaer. Hvad er svært for mig?

Bilag 1: Metodeudvikling, procedureStatus pt:Afdækningsarbejde: Gode og dårlige erfaringer og barrierer afdækkes. Hvordan er proceduren på voresskole? Hvordan har lærerne og pædagogerne det med at indberette? Hvordan griber man det an?Hvad/hvorfor fungerer det? Hvad/hvorfor fungerer det ikke? Hvad er svært? Hvordan følges der op? Osv.Afdækning af samarbejdet med Socialforvaltningen og andre aktører.Output: rapport, der sendes i høring hos de øvrige lærere og pædagoger. Der følges op på høringen.Fremtiden:Udarbejdelse af forslag til, hvordan arbejdet med indberetningerne på den enkelte skole kan forbedres.Hvordan kan skolerne organisatorisk indrettes, så indberetninger bliver en naturlig del af lærerens ogpædagogens arbejde? Hvordan sikrer vi, at lærerne og pædagogerne har lyst til og mod på at indberette.Udarbejdelse af forslag til, hvordan samarbejdet med Socialforvaltningen kan forbedres.Output: projektplan for, hvordan afprøvningsdelen på de 2 skoler skal forløbe.Introduktion af projektet til medarbejdere på skoler og Socialforvaltning:Afholdelse af temamøder, hvor centrale lærere, pædagoger og sagsbehandlere fra kommunenintroduceres til det kommende arbejde med afprøvning af metoder. Deres rolle og ansvar underafprøvningsfasen gøres klar for dem.Output: notat med tydelig ansvars og rollefordeling.

Vi er selv børn af misbrugende forældre, og vi ved hvor stor en betydning det har at finde hjælp i

nærmiljøet – i hverdagen og i tide!