SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 244: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2012, fra ministeren for ligestillings- og kirke

ligestilling kræver både dialog og handlingPartnervold– Ja til respekt og ligeværdhandel med mennesker er mangel på ligeværdligestilling handler også om drenge og mændkønsmainstreaming i det offentlige– ligestilling giver bedre kvalitetPiger og drenge skal have lige mulighederkvinder og mænd skal have ligemulighed for barsel, løn og karrierelige adgang til ledelse og bestyrelserligestilling på dagsordenen – også globaltRedegørelse– status på ligestillingsarbejdet i det offentligeaktivitetskalendeer og publikationsliste1.marts 2011 – 1.marts 2012

danmark har fået en ny regering. det betyder også et nyt syn på ligestilling. Regeringen vil sikre, atlige rettigheder for piger og drenge, kvinder og mænd går hånd i hånd med reelt lige muligheder,uanset om det er i skolen, på arbejdsmarkedet eller i hjemmet.For regeringen handler ligestilling mellem kvinder og mænd om ligeværd. ingen mennesker erens, men det er en grundlæggende værdi i det danske samfund, at alle mennesker er lige megetværd. derfor skal man også respekteres som den, man er – uanset om man er kvinde eller mand,pige eller dreng.ligestilling er med andre ord noget, der vedkommer os alle, og som vi hver især og i fællesskabhar et ansvar for at sikre. det kræver en åben diskussion om udfordringer og løsninger. Med be-grænsede midler, kræver det også en benhård prioritering af de midler, vi har. vi vil, som regering,tage ansvar for at skubbe på og sikre udvikling og fremskridt på området.der er politisk enighed om målene: kvinder og mænd skal have lige rettigheder og lige mulig-heder. Men spørgsmålet har længe været, hvilke midler der skal til for at nå disse mål. dialogog frivillighed er et godt udgangspunkt – men ikke altid nok. Regeringen har derfor fremlagt enoffensiv ligestillingspolitisk dagsorden. det gælder for eksempel på arbejdsmarkedet, hvor rege-ringen vil øremærke op til tre måneders barsel til mænd, udbygge den kønsopdelte lønstatistikog etablere en barselsudligningsordning for selvstændige.Regeringen vil samarbejde med erhvervslivet om at udvikle en dansk model for, hvordan der re-krutteres flere kvinder til bestyrelsesposter. det vil ikke blot gavne kvinderne, men også virksom-hedernes bundlinje og dermed dansk økonomi.Men ligestilling opnås ikke kun ved at sætte ind i forhold til arbejdsmarkedet, hvor udfordrin-gerne er tydelige, for eksempel i forhold til barsel og ligeløn. Man er også nødt til at se på denormer og barrierer, der er med til at gøre, at kvinder og mænd ikke altid reelt har lige muligheder.det skal gøres både i forhold til voksenlivet, men også i forhold til piger og drenge. På den mådeundgås måske nogle af de udfordringer, som ses på arbejdsmarkedet og i skolen. Piger mødes ek-sempelvis med forventninger om, at de ikke interesserer sig for teknik og it, mens drenge mødeseksempelvis med forventninger om, at de er mere urolige og ikke-boglige.normer og holdninger gør også, at der stadig er børn, kvinder og mænd, der lever med vold ifamilien. Regeringens holdning er klar: det er uacceptabelt.Udgangspunktet må være, at selvom kvinder og mænd, piger og drenge er forskellige – både frahinanden og indbyrdes, er vi alle stadig lige meget værd. og ligestilling er ikke noget, der alleredeer opnået, eller som kun handler om kvinder. ligestilling er for alle – og det handler også om dig.5

ingen kvinder, mænd eller børn skal leve medvold i hverdagen. Regeringens holdning er ufra-vigelig: Partnervold er et udtryk for manglenderespekt. det er uværdigt at udsætte andre men-nesker for vold, og det er et alvorligt udtryk formanglende forståelse for menneskers ligeværd.Fremme af ligeværd og bekæmpelsen af partner-vold er noget, der kommer os alle ved. Partner-vold er ikke et privat anliggende men derimodnoget, alle har et ansvar for at sige fra overfor.Partnervold er over tid blevet udøvet i mangeformer og ligger indlejret i holdninger, adfærdog sociale strukturer. Men uanset baggrundener partnervold, i alle dets former, et udtryk formagt, og for ulige magtrelationer mellem køn-nene. Man slår – eller udøver andre former forvold – fordi man kan. og det er uanset om volds-udøveren er en kvinde eller en mand.Partnervold har en dybt ødelæggende indfly-delse på kvinder, mænd, børn, unge og fami-lier. voldens sociale og psykologiske betydningkan præge individer gennem generationer. densamfundsmæssige betydning må heller ikkeunderkendes. Mange voldsramte er ikke i standtil at arbejde, og de økonomiske omkostningerfor samfundet til blandt andet sundhedsvæsen,

sociale foranstaltninger, politi og retsvæsen erenorme.selvom både kvinder og mænd udsættes for part-nervold, er det dog langt overvejende kvinder, derudsættes for vold af mænd, som de har eller harhaft en relation til. det gælder også kvinder medanden etnisk baggrund end dansk, der er overre-præsenterede på landets kvindekrisecentre.1tallene for vold mod kvinder er heldigvis fal-dende. en helt ny undersøgelse fra statens insti-tut for Folkesundhed viser, at ca. 26.000 kvinderhar været udsat for partnervold i 2010 mod ca.28.000 i 2005. endvidere skønnes det i den nyeundersøgelse, at der var 9.000 mænd, som i 2010var udsat for partnervold mod ca. 8.000 i 2005.2som samfund har vi alle sammen et ansvar forat kunne genkende tegn på vold og forhindrevoldelig og respektløs adfærd eller holdningertil hinanden. ikke mindst i form af den vold, derforegår i familien.Regeringen vil fortsætte tidligere indsatser – her-under forebyggelse, støtte til ofre og voldsud-øvere – og basere dette på viden om problemetog viden om hvilke indsatser, der virker.

Fortsat fokus på bekæmpelse af partnervoldRegeringen vil løbende følge indsatsen og ud-viklingen på partnervoldsområdet, blandt an-det gennem evalueringen af den igangværendestrategi og den ny viden om området, som frem-skaffes via strategien, herunder for eksempeli undersøgelsen om efterværn for voldsramtekvinder. Regeringen vil på den baggrund vurdere,om der skal lanceres en ny handlingsplan ellerandre initiativer i 2012.Forebyggelse og holdningsbearbejdningskoler, arbejdspladser, sportsklubber og de so-ciale medier er fora, hvor adfærd og holdningertil partnervold kan udfordres, påvirkes og æn-dres. ligestillings- og kirkeministeren vil der-for i samarbejde med landets fodboldklubberfortsætte kampagnen: ”giv vold mod kvinder

det røde kort”. kampagnen skal sætte fokus på,at der i hjemmet skal gælde klare spilleregler.derudover iværksættes initiativer med fokus påoplysning om partnervold på arbejdspladsernei samarbejde med udvalgte fagforeninger ogen kreativ konkurrence om kærestevold blandtunge.Støtte til ofre og voldsudøveredet er vigtigt, at der fortsat gives støtte til kvinder,der har været udsat for vold, og at pårørende ogoffentligheden generelt bliver oplyst om voldenskonsekvenser. der iværksættes i 2012 en rækketiltag: en åben anonym rådgivning til kvinder,fagfolk i kommunerne opkvalificeres, så de kangenkende tegn på vold og handle på det, ogvoldsudøvere oplyses om, hvor og hvordan dekan komme i behandling.

Menneskehandel er ikke kun en grusom form forkriminalitet, det er også et fundamentalt brud påmenneskerettighederne og udtryk for en grund-læggende mangel på respekt og ligeværd mel-lem mennesker. derfor har danmark også pligttil at tilbyde ordentlig støtte og beskyttelse tilofrene.langt de fleste ofre for menneskehandel, somidentificeres i danmark, er fortsat kvinder hand-let til prostitution. Men både kvinder, mænd ogbørn kan være ofre for menneskehandel, ogmennesker kan også handles til tvangsarbejdeinden for eksempelvis rengøringsbranchen, tilavisdistribution eller til privat husarbejde.Menneskehandel eksisterer, fordi der er sårbareog udsatte mennesker, der drømmer om at for-bedre deres fremtidsmuligheder. Menneskehan-del eksisterer også, fordi der er bagmænd, derudnytter og tjener store summer på disse men-neskers sårbarhed, og fordi der er efterspørgselefter de ydelser, som ofrene sælger – eksempel-vis seksuelle ydelser eller billig arbejdskraft.

derfor har vi i danmark ikke bare et ansvar forat hjælpe ofrene men også et ansvar for atbegrænse efterspørgslen efter for eksempelkøbesex. Regeringen ønsker at skabe en hold-ningsændring, så færre køber seksuelle ydelseraf et andet menneske.i juni 2011 blev den tredje nationale handlings-plan til bekæmpelse af menneskehandel of-fentliggjort. alle satspuljepartierne står baghandlingsplanen, der løber til og med 2014.Planen beskriver en helhedsorienteret indsats,der sætter fokus på identifikation af og støtte tilofrene, straf af bagmænd, begrænsning af efter-spørgslen efter ydelser fra handlede mennesker,samt forebyggelse af menneskehandel interna-tionalt. den primære målgruppe for indsatsener fortsat kvinder handlet til prostitution, menmed handlingsplanen sættes der også yderlige-re fokus på indsatsen for at identificere muligeofre for handel til tvangsarbejde og handel medmindreårige.

3. der tages forbehold for,at tallene fra Udlæn-dingeservice er opgjortmanuelt på baggrundaf en gennemgang afsagerne i bl.a. Udlændin-geregistret og estherh.endvidere bemærkes,at opgørelsen af udnyt-telsesform er baseret påen konkret vurdering afdet primære formål medmenneskehandelsfor-holdet.der kan derfor i deenkelte sager væretale om en flerhed afudnyttelsesformer, f.eks.til både prostitution ogtvangsarbejde, uden atdette afspejles i opgørel-sen. det er så vidt muligtforsøgt at frasorteregengangere i opgørelsenover personer mødt viadet opsøgende arbejde,men der tages forbeholdfor, at tallet kan inde-holde gengangere.

Bedre beskyttelse til ofrenei 2012 gennemføres en ekstern evaluering aftilbuddet til ofre for menneskehandel om enforberedt hjemsendelse. evalueringen skal un-dersøge årsagerne til, dels at relativt få tagerimod tilbuddet, dels hvilke langsigtede effek-ter der er af den forberedte hjemsendelse. Påbaggrund af evalueringen vil der ske en politiskdrøftelse om en eventuel justering af tilbuddet.Regeringen har desuden i regeringsgrundlagetgjort det klart, at ofre for menneskehandel skaltilbydes bedre beskyttelse i danmark.Styrket indsats for at begrænse efterspørgslenden nuværende viden om de mænd, der køberseksuelle ydelser er alt for mangelfuld. derforskal der i 2012 igangsættes en kortlægning afprostitutionsefterspørgslen i danmark med

særlig fokus på menneskehandel. Undersøgel-sen skal danne grundlag for løbende holdnings-bearbejdning og information af de der køber– eller som overvejer at købe – seksuelle ydelser.Regeringen vil desuden gennemføre en grundigundersøgelse af et forbud mod købesex samti-dig med, at der identificeres og implementeressammenhængende tilbud til prostituerede medhenblik på effektive exit-muligheder.Styrket strafferetligt værnRegeringen har med et nyt lovforslag taget initia-tiv til at hæve strafferammen for menneskehan-del fra 8 til 10 år og samtidig udvidet definitionenaf menneskehandel, så det blandt andet også erstrafbart at udnytte og tvinge personer til at begåbutiks- og lommetyveri mv.

drenge klarer sig generelt dårligere i uddannel-sessystemet, hvor færre drenge end piger i dagfår en uddannelse. særligt i overgangen fra fol-keskolen til ungdomsuddannelserne og fra ung-domsuddannelserne videre i systemet synes derat være et hul. 37,2 procent af drenge med engymnasial uddannelse er efter tre år ikke kom-met videre i systemet. Mens tallene for pigerneer på 29 procent.4specielt drenge med anden etnisk baggrund enddansk oplever udfordringer i uddannelsessyste-met. især på ungdomsuddannelserne har deunge med etnisk minoritetsbaggrund et højerefrafald.5Meget tyder på, at vi i fremtiden får mere ogmere brug for uddannet arbejdskraft, og at ef-terspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde.Fravær af erhvervskompetencegivende uddan-nelse er med andre ord ikke bare et tab for dren-gene selv, men også et tab af ressourcer og talent

for vores samfund som helhed. derfor skal dersættes ind over for udsatte drenge, der risikererat falde ud af uddannelsessystemet.Men det er ikke kun i uddannelsessystemet, atder er brug for en særlig indsats i forhold til dren-ge og mænd. det er også inden for områder somsundhed og sociale problemstillinger, at mænder særligt udsatte. eksempelvis er størstedelenaf de hjemløse og hovedparten af alle stofmis-brugere mænd. Mænds gennemsnitlige levetider lavere end kvinders, og mænd har en højeredødelighed end kvinder i alle aldersgrupper.6i danmark anslås det, at ⅔ af alle selvmord be-gås af mænd.7Mænd, der lider af depression ersvære at få i tale, fordi det fortsat kan være tabufor mænd at sætte ord på deres følelser. der skalderfor mere fokus på mænds sundhedsmæssigeog sociale udfordringer, som kan have konse-kvenser for den enkelte og for samfundet somhelhed.

Fokus på drenges drop-out afuddannelsessystemetdet fremgår af regeringsgrundlaget, at regerin-gen vil iværksætte en helhedsorienteret indsatsfor udsatte drenge. de satspuljefinansieredeprojekter “Brug For alle Unge” og “Fastholdel-seskaravanen”, der er forankret i Ministerietfor Børn og Undervisning, arbejder gennem enhåndholdt opsøgende indsats med aktiviteter,som fremmer fastholdelse af etniske minoritets-drenge i uddannelse. aktiviteterne igangsættes isamarbejde med lokale aktører, herunder skoler,Ungdommens Uddannelsesvejledning og ud-dannelsesinstitutioner. “Brug For alle Unge” erfinansieret til og med 2014. “Fastholdelseskara-vanen” er foreløbigt finansieret til og med ud-gangen af 2012.

Mænds sociale udfordringersocial- og integrationsministeriet følger udvik-lingen på området for mandecentrene. Medudgangspunkt i de centre, der modtager støtte,vurderes det, om det er muligt at gennemføreen undersøgelse af centrenes betydning for atforebygge social deroute for mænd i krise.konference om mænds sundhedder afholdes i 2012 en konference med fokuspå mænds sundhed. konferencen arrangeres afeuropean Men’s health Forum, european insti-tute of Women’s health and european PatientForum, and danish Men’s health society medstøtte fra ligestillings- og kirkeministeriet. kon-ferencen sætter fokus på kvinder og mænds for-skellige sundhedsmæssige udfordringer.

den samlede ligestillingspolitiske succes er af-hængig af, at alle offentlige myndigheder arbej-der med et køns- og ligestillingsperspektiv påderes ressort. derfor er kønsmainstreaming etvæsentligt redskab i indsatsen for at forbedreligestilling mellem kvinder og mænd.Mainstreaming er ikke et mål i sig selv men énblandt andre metoder, der kan anvendes til delsat kvalitetssikre arbejdet, dels sikre ligestillingmellem kvinder og mænd. Mainstreaming høj-ner kvaliteten af det arbejde, der udføres, fordiman sikrer, at indsatsen rammer plet i forhold tilde behov og betingelser, som målgruppen har.Mange offentlige tiltag, det være sig politikker,kommunale tilbud eller lovforslag, der umid-delbart er kønsneutrale i deres formulering,kan have helt forskellige konsekvenser for hen-holdsvis kvinder og mænd. eksempelvis visteundersøgelser af arbejdsskadesystemet, der i

udgangspunktet synes neutralt, at flere mændend kvinder fik anerkendt arbejdsskader. Un-dersøgelserne viste, at en af årsagerne var, at ar-bejdsskadereglerne var formuleret på en sådanmåde, at ansatte i mandedominerede industri-elle fag havde lettere ved at få anerkendt deressag. eksemplet viser, at tilsyneladende neutraleregler kan have forskellige konsekvenser forhenholdsvis kvinder og mænd, hvis ikke man eropmærksom på køn, når man udformer regler.så kort fortalt handler kønsmainstreaming om attænke køn og ligestilling ind i alle initiativer ogpolitiske tiltag. akkurat som når man laver mil-jøvurderinger eller samfundsøkonomiske konse-kvensvurderinger af lovforslag.Regeringen vil sætte ligestilling på dagsordenen,når der fremstilles lovforslag, og når der nedsæt-tes kommissioner m.m.

kønsmainstreaming er en internationalt anerkendt strategi og metode, derhandler om at integrere køn og ligestilling i kerneopgaverne – i trafikplan-lægning, i fødevareoplysning, i aktivering af ledige, lovforslag osv.i ligestillingsloven står der, at ligestilling skal integreres i al offentligplanlægning og forvaltning – det er kønsmainstreaming. derudover erdanmark internationalt forpligtet til at mainstreame både ifølgecedaw(Committee on the elimination of discrimination against Women) kon-ventionen og ifølge eU-traktatens artikel 2 og 3.For værktøjer, retningslinjer og gode eksempler sewww.lige.dk/koensmainstreaming.asp

en kommunikationsindsatsi foråret 2011 blev chefer fra alle ministerier samlettil en camp om udfordringer og løsninger i arbej-det med kønsmainstreaming. her blev det tyde-ligt, at man i centraladministrationen i højere gradskal kunne se fordelene ved at arbejde med lige-stilling på eget ressort. derfor vil ligestillings- ogkirkeministeriet i samarbejde med et kommuni-kationsbureau arbejde på, at det bliver tydeligere,hvordan kønsmainstreaming rent faktisk kan væremed til at gøre opgaveløsningen bedre.et nyt og revideret udbud afwebbaserede værktøjerMange ministerier har stadig en udfordring medat inddrage et kønsperspektiv i udformningen afkerneydelserne på ressortområderne. tydeligsthar det været i forbindelse med udarbejdelse af

lovforslag. På lovprogrammet 2010–2011 blevkun 4 ud af 185 lovforslag ligestillingsvurderet. i2012 vil ligestillings- og kirkeministeriet revide-re og udvikle de nuværende værktøjer til køns-mainstreaming, så ministerierne er klædt på tilopgaven.evaluering af den tidligere handlingsplan– ny indsats for kønsmainstreaming i stateni 2012 skal “handlingsplan for det tværministe-rielle kønsmainstreamingsprojekt 2007–2011”evalueres. de erfaringer, man har gjort, og de kon-klusioner, der drages, skal være med til at dannegrundlag for en ny indsats. Fremadrettet skal dentværministerielle indsats fokuseres på færre mi-nisterier ad gangen, hvilket vil sikre, at der kantilbydes den støtte og sparring, der efterspørges.

eksempler på kønsmainstreaming• socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af boformene, der rettersig mod hjemløse, for at undersøge specielt kvindelige hjemløses for-hold. Undersøgelsen viste, at hjemløse tænkes som én gruppe. der bliverikke taget højde for kvinders og mænds forskellige måder at håndterehjemløshed på, deres forskellige årsager til at ende i hjemløshed og dereseventuelle forskellige behov. Undersøgelsen gav anledning til, at social-styrelsen nu i højere grad indtænker både mænds og kvinders behov ideres forslag til løsninger.• Pensionsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af hjemmesiden“Min Pension” taget højde for nogle af de særlige problemstillinger, derkan gælde for kvinder og pension. i forbindelse med målgruppevurderin-gen blev det dokumenteret, at især kvinder finder pension uinteressant,og at der samtidig er særlige problemstillinger, eksempelvis med kvindersperiodiske fravær fra arbejdsmarkedet, der kræver en fokusering i forholdtil køn. Pensionsstyrelsen har taget højde for dette blandt andet ved atindarbejde dem i hjemmesidens beskrivelser af de forskellige livssituatio-ner, der kan påvirke en persons pensionsforhold og i de pensionsbereg-nere, hjemmesiden stiller til rådighed.

ligestilling handler ikke kun om kvinder ogmænd, men også om piger og drenge. Piger ogdrenge mødes allerede tidligt i livet med forvent-ninger til, hvordan de skal opføre sig. og normer-ne skaber ikke bare de kønsroller, vi ser overalti samfundet, medierne og på arbejdspladserne.de begrænser til en vis grad også pigers og dren-ges lige muligheder for at udvikle deres interes-ser. Både i daginstitutioner og i skoler kan børnopleve, at tilbuddene målrettes enten piger el-ler drenge, og at det kan være svært at bryde desociale mønstre.i danmark har vi i løbet af de sidste mange år væ-ret vidne til store omvæltninger i kønsrollemøn-strene, og det er heldigvis ikke længere sådan,at kvinder og mænd ikke er formelt ligestillede.Men der er stadigvæk brug for at nuancere dekønsbestemte forestillinger og sætte fokus på, atdet enkelte barn skal have lov til at udfolde sig ogudvikle sig på dets egne præmisser uden at blivemødt med bestemte forventninger til, hvordanman skal være som enten dreng eller pige.

at skabe respekt for hinanden som individer –og dermed skabe reelt lige muligheder helt nedi børnehøjde – er derfor afgørende for, ikke bareat fremme ligestilling men også for, at den en-kelte frit kan vælge uddannelse, job og familieliv.i danmark har vi for eksempel et meget kønsop-delt uddannelsesvalg. Fire ud af ti vælger uddan-nelser, hvor der er mere end 75 procent af detene køn.8konsekvensen bliver samtidig et køns-opdelt arbejdsmarked, som skaber en række li-gestillingsmæssige udfordringer, eksempelvismanglende ligeløn mellem kvinder og mænd ogen skæv repræsentation i ledelse og bestyrelser.Regeringen kan ikke lovgive sig ud af begræn-sende kønsroller, men vi skal sigte mod debatpå et højt fagligt niveau om, hvordan vi sammenkan skabe mere frihed, og mod at fagfolk, der ar-bejder med piger og drenge, er opmærksommepå at sætte fokus på den enkelte piges/drengsinteresser og kompetencer.

Fokus på pædagog- og læreruddannelserneBørn skal have samme muligheder for at ud-vikle evner og interesser uden begrænsningerfra fastlåste forventninger til deres interesser ogleg. derfor skal både lærere og pædagoger haveredskaber til at sætte fokus på, hvordan man idet daglige arbejder med at give piger og dren-ge lige muligheder for udvikling. ligestillings- ogkirkeministeren vil derfor i 2012 gå i dialog meduddannelsesministeren om, hvorvidt børn ogkønsroller kan tematiseres yderligere på pæda-gog- og læreruddannelserne.Flere piger i tekniske fagi samarbejde med bl.a. Ministeriet for Børn og Un-dervisning, ingeniørforeningen og experimenta-rium gennemførte ligestillingsministeriet i 2011pilotprojektet: “Piger i praktik som problemknu-ser – piger i naturvidenskab og tekniske fag”. iprojektet, der skulle bidrage til at nedbryde detkønsopdelte uddannelsesvalg, deltog 74 pigerfra 8. klasse i en praktikmesse, hvor de blev intro-duceret til 18 forskellige virksomheder inden for

teknik og naturvidenskab. Pigerne gennemførteherefter et praktikforløb på virksomhederne. Påbaggrund af en evaluering af projektet vil samar-bejdspartnerne i 2012 drøfte, hvordan en even-tuel videreførelse, udvidelse og forankring afprojektet kan gennemføres.eU ekspertseminar om det kønsopdelteuddannelsesvalgUnder det danske eU formandskab vil der bliveafholdt et ekspertseminar, som sætter fokus på,hvad kønsopdelingen i unges uddannelses- ogkarrierevalg betyder for deres integration og mo-bilitet på arbejdsmarkedet.Holdningsændring blandt børn og unge omkønsroller, respekt og ligeværdder igangsættes i 2012 et mindre projekt medfokus på holdningsbearbejdning blandt børnog unge om kønsroller, respekt og ligeværd. Pro-jektet skal samtidig understøtte indsatsen modpartnervold.

køn og ligestilling i børnehaverdanmarks Pædagogiske Universitetsskole udarbejdede i 2008 rapporten“Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehavenmed baggrund i en række observationsstudier i tre børnehaver”. Under-søgelsen viser blandt andet følgende gennemgående træk:• der sker en opdeling af pigerne og drengene i løbet af de tre år børnenetilbringer i børnehaven. lige når de kommer fra vuggestuen leger deubesværet med hinanden, men løbende forstærkes kønsrollerne, ogvenskaber og lege på tværs af køn bliver undtagelsen snarere end reglen.• Børn, der falder uden for traditionelle kønsroller, kategoriseres af pæ-dagoger og forældre som anderledes – eksempelvis vilde piger og stilledrenge.• der arbejdes ikke systematisk med kønsroller og ligestilling i børnehaver idanmark, og ligestilling indgår generelt ikke i de pædagogiske læreplaner.

9. “Barselsorlov ogfamilievenligpolitik i denordiske lande – en lige-stillingsfremmende ogøkonomisk bæredygtigmodel?”, nina smithm.fl. nationaløkonomisktidsskrift 147 (2009)og “the gender paygap in top corporatejobs in denmark: glassceillings, sticky floors orboth?”, nina smith m.fl.international Journal ofManpower, vol. 32.10. nordisk Råd, nordic sta-tistical Yearbook, 2011.11. djøf 2011.12. “Mænd, orlov ogarbejdspladskultur”,socialforskningsinstitut-tet, 2006.13. “arbejdsliv, forældreskabog køn – forhandlingeraf løn og barsel i tremoderne virksomhe-der”, Ph.d.-afhandling afsociolog lotte Bloksga-ard, aalborg Universitet,2009.14. “gender equality andQuality of life”, øysteinholter, helge svare ogCathrine egeland, 2009.15. nordisk Råd, nordic sta-tistical Yearbook, 2011.16. “Children and Careerinterruptions: the Familygap in denmark”, dattagupta og nina smith,economica, 2002.17. “lønforskellen mellemforældre og ikke-forældre i danmark”,Marianne simonsen,2010.

det danske arbejdsmarked er præget af ulighedmellem kvinder og mænd i forhold til løn, barselog karrieremuligheder. Undersøgelser peger på,at den meget ulige fordeling af barselsperioden,omsorgsdage og børns sygedage er afgørendeårsager til skævhederne.9i danmark tager mænd i dag kun 7,7 procentaf den samlede barselsperiode. en ny undersø-gelse lavet for djøf viser, at 82 procent af de ad-spurgte mænd ville have holdt mere barsel, hvisder havde været en øremærket ret. 55 procentpeger på, at det er holdningen på arbejdsplad-sen, der afholder dem fra mere barsel.11det ty-der på, at kulturen på arbejdspladsen kan væreen afgørende faktor for, om mænd holder or-lov.12kvinder meddeler ofte blot til arbejdsplad-sen, hvornår de kommer tilbage fra barsel. Mændskal derimod ofte forhandle om overhovedet atkunne tage barsel, selv om de har samme ret tilat tage barselsorlov som mødrene.1310

steget fra stort set nul til nu en tredjedel af densamlede orlovstid. i norge holder fædrene 14,7procent orlov.15i danmark er der alene reserve-ret to ugers barselsorlov til fædrene i forbindelsemed barnets fødsel.den skæve fordeling af barslen har ikke kun kon-sekvenser for mændene, der som fædre ikke fårmulighed for at dele ansvaret for deres børn pålige fod med mødrene, men også for kvinderne iforhold til arbejdsmarkedet. når barselsorlovenforlænges ud over en vis periode, taber kvin-derne vigtige jobrelaterede kundskaber, de mi-ster deres netværk og kan ofte ikke følge medi kravene til opkvalificering og kompetenceud-vikling. kvinderne ender typisk i lavere stillingerend mændene, som afspejler sig i lønforskellenemellem kønnene.16afhængigt af lønbegrebet tjener mødre i gen-nemsnit 2–5 procent mindre end tilsvarende ik-ke-mødre. Mødre oplever dermed enbørnestraf.Mænd tjener derimod mellem 2 og 6 procentmere i timen. Fædre oplever med andre ord enbørnepræmie.dog genvinder kvinder generelten del af den tabte løn, efterhånden som bør-nene bliver ældre.17Men det ser altså ud somom, at den meget familievenlige politik, som vihar i danmark, der mest benyttes af kvinderneog kun i begrænset omfang af mændene, kanhave utilsigtede virkninger for ligestilling mel-lem kønnene.

i en rapport fra norge fremgår det desuden, atblandt norske fædre, der har tilbragt tid alenemed deres barn i barselsperioden, er der over tiden stigende andel, der tilkendegiver, at de senerehar bedre kontakt til barnet.14erfaringer fra de øvrige nordiske lande viser, atde lande, som har indført øremærket barselpe-riode til faderen, har oplevet en stigning i fædre-nes andel af den samlede orlovstid. sverige, somhar reserveret to måneders “fædrekvote”, har desidste 10 år oplevet en stigning fra 13,7 procenttil 23,9 procent. i island, hvor man i 2003 reser-verede tre måneders orlov til faderen, er andelen

øremærket barselRegeringen ønsker at støtte både kvindernesmuligheder på arbejdsmarkedet og mændenesmuligheder for at tage mere del i deres børns før-ste leveår ved at øremærke op til tre måneder afden betalte barselsperiode til manden.Barseludligningsordning for selvstændigeRegeringen ønsker, at der etableres en obliga-torisk barseludligningsordning for selvstændigefor at selvstændige kan få lige så gode økono-miske vilkår som lønmodtagere, når de er påbarselsorlov.Beskæftigelsesministeren har derfor indledt enpolitisk drøftelse med partierne bag den eksiste-rende barseludligningsordning for det privatearbejdsmarked med det formål at afdække mu-lighederne for etableringen af en obligatoriskbarseludligningsordning for selvstændige.

kønsopdelt lønstatistikder er stadig stor uligeløn på det danske arbejds-marked. lønkommissionen konkluderede i 2010,at den vigtigste årsag til forskellen på kvinder ogmænds gennemsnitlige løn er det kønsopdeltearbejdsmarked.For at bidrage til en bevidsthed og en aktiv ind-sats på den enkelte arbejdsplads om at redu-cere eventuelle lønforskelle mellem kvinder ogmænd, vil Beskæftigelsesministeriet undersøgemulighederne for at udbygge den kønsopdeltelønstatistik. det er vigtigt, at virksomhedernekommer til at arbejde mere aktivt med ligeløn påandre måder. de øvrige nordiske lande har for ek-sempel gode erfaringer med at stille krav til virk-somhederne om at udarbejde ligestillingsplaner.Beskæftigelsesministeren vil indlede drøftelsermed de organisationer og andre, der interesserersig for ligeløn, for at udtænke de bedste redska-ber til at reducere lønforskellene.

analysefirmaet epinion har på vegne af djøf foretaget en undersøgelseaf danske lønmodtageres holdninger til barselsorlov. i alt 1.000 personerhar besvaret undersøgelsen, som blandt andet konkluderer:• 82 procent af de adspurgte mænd ville have taget mere barsel, hvis derhavde været en øremærket ret.• 75 procent af de adspurgte mænd siger, at de ville have taget mere bar-sel, hvis de havde haft bedre løn under barsel.• 55 procent siger, at det er holdninger på arbejdspladsen, der afholderdem fra at holde mere barsel.• af de mænd, der har holdt tre eller flere måneders barsel, erklærer 91procent sig tilfredse med at have været på barsel.

de seneste 10 år er andelen af kvindelige tople-dere i den private sektor kun steget fra ca. 4 pro-cent til 6 procent. den samme tendens gør siggældende for kvinder i virksomhedsbestyrelser.her udgør kvinderne i dag mindre end 12 procentaf bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoteredeaktieselskaber. og trækker man de medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer fra, er tallet heltnede på 6 procent.18Udviklingen med at få flerekvinder i ledelse og på bestyrelsesposterne gåralt for langsomt.Både virksomhederne og det danske samfunder bedst tjent med, at alle ledertalenter, kompe-tencer og gode evner kommer i spil. Flere inter-nationale undersøgelser viser, at der er positivesammenhænge mellem mangfoldighed i besty-relseslokalet og en virksomheds økonomiskepræstationer.19der er helt klart forretningsmæs-sige fordele ved at få flere kvinder i bestyrelser.det giver resultater på bundlinjen. det er derforvigtigt, at der sættes mere skub i udviklingen.Processen omkring besættelse af stillinger tilledelses- og bestyrelsesposter foregår ofte gen-nem ikke-synlige rekrutterings- og udvælgelses-processer eller via netværk, som oftest primærtbestår af mænd. det betyder, at kvindelige

ledertalenter ikke har samme mulighed for atkomme i betragtning til stillingerne som mæn-dene. det er vigtigt, at virksomhederne skabernogle gennemsigtige rekrutterings- og udvælgel-sesprocedurer, så kvindelige lederaspiranter fårmulighed for at søge de pågældende stillinger pålige fod med mandlige ansøgere.en række virksomheder i danmark har allerede ini-tiativer til at fremme en bedre udnyttelse af denkvindelige talentmasse, og mange virksomhederbakker op om de frivillige initiativer på området,eksempelvis “Charter for flere kvinder i ledelse” og“operation kædereaktion” – et sæt anbefalingertil fremme af flere kvinder i bestyrelser.Regeringen støtter op om disse frivillige initiati-ver, og har indledt en dialog med organisationerog repræsentanter fra erhvervslivet om forslag,der kan forpligte virksomhederne mere og sætteyderligere skub i udviklingen. Målet er, at fleredanske virksomheder arbejder seriøst med atfå flere kvinder ind på direktionsgangen. i dag erdet primært de store toneangivende virksom-heder i dansk erhvervsliv, der arbejder med pro-blemstillingen. ligestillings- og kirkeministerenvil derfor i 2012 brede indsatsen ud til en størrekreds af virksomheder.

Flere kvinder i ledelse – Forbedret rekrutteringspraksis i aarhus kommunei aarhus kommune er man gået nye veje, når det handler om at styrkelighed i ledelse. For at styrke rekrutteringsprocessen og sikre kvalificeredeansøgere af begge køn har aarhus Byråd vedtaget fem minimumskravtil rekrutteringsprocessen. det er bl.a. krav til formulering af jobprofil oganonymisering af ansøgerfeltet, krav til rekrutteringskonsulenter og kravom ligelig repræsentation af begge køn i ansættelsesudvalget. i 2008 og2009 resulterede knap hver anden rekruttering til ledige stillinger i denøverste ledelse i ansættelsen af en kvindelig kandidat.kilde: aarhus kommune

operation kædereaktioni 2010 blev “operation kædereaktion – anbe-falinger for flere kvinder i bestyrelser” lancereti fællesskab med repræsentanter for danskerhvervsliv, institutionelle ejere, kapitalfonde,headhuntere og forskere. i foråret 2012 vil derblive samlet op på erfaringerne med “operationkædereaktion” med henblik på at vurdere, ominitiativet har haft positive effekter på bestyrel-sessammensætningerne, og om der skal sættesyderligere i værk for at øge andelen af kvindeligebestyrelsesmedlemmer.ny model for flere kvinder i bestyrelserspørgsmålet om flere kvinder i bestyrelser harværet på dagsordenen i mange lande i europa.der er efterhånden udviklet flere forskellige mo-deller for, hvordan bestyrelserne kan gøres meremangfoldige. det er ikke længere kun en debat

om for og imod kvoter efter norsk forbillede, ideten række nye muligheder er kommet i spil. Rege-ringen har indledt en dialog med dansk erhvervs-liv for at få input og forslag til nye forpligtendeinitiativer, som kan styrke indsatsen. samtidig erregeringen i fuld gang med at samle viden indom andre landes erfaringer. Regeringen vil påden baggrund udvikle en ny dansk model.Charter for flere kvinder i ledelse“Charter for flere kvinder i ledelse” blev lanceret i2008. Charteret er et værktøj til de virksomheder,der vil arbejde for flere kvinder i ledelse. Charte-ret blev udviklet i tæt samarbejde med fem of-fentlige og fem private virksomheder – og tælleri dag mere end 100 virksomheder. Charteret eva-lueres i 2012, og på baggrund af evalueringsresul-taterne tages der stilling til, om der er behov forjusteringer af projektet.

eU har løbende fungeret som drivkraft i indsat-sen for at forbedre ligestillingen mellem kvinderog mænd i de europæiske lande – også i dan-mark, hvor ligestillings- og ligebehandlingsdi-rektiverne ligger til grund for en stor del af dendanske lovgivning på området.der er opnået en række gode resultater i eU ogmedlemslandene. ikke mindst europa-kommis-sionen har med direktiver, årlige rapporter ogflerårige handlingsplaner bidraget til at sætteen række centrale indsatsområder på den euro-pæiske dagsorden. det gælder både sikring afkvinders og mænds rettigheder og anti-diskri-mination, og fremme af kvinders og mænds ligemuligheder på arbejdsmarkedet, i uddannelsemv. samtidig har det mellemstatslige samarbej-de om udveksling af gode erfaringer bidraget tilat udvikle stærke nationale metoder og instru-menter til at fremme kvinders og mænds ligemuligheder.Regeringen vil under det danske formandskabi 2012 sikre, at ligestilling fortsat prioriteres højti det europæiske samarbejde, og at der fortsatsker fremskridt på området.Regeringen har følgende prioriteringer påligestillingsområdet:1. ligestillings- og kirkeministeren vil sikre, at mi-nistre fra alle landene får lejlighed til at drøfteligestilling på et ministermøde. drøftelsen vilhave som formål at starte en debat om, hvor-dan man kan fremme andelen af kvinder i be-styrelser på europæisk niveau.2. som led i opfølgningen på Fn’s Beijing hand-lingsprogram, sætter det danske formandskab

fokus på, hvordan eU og medlemslandenefremover kan sikre et stærkt ligestillingsper-spektiv i forbindelse med håndteringen afklimaforandringer.3. ligestillings- og kirkeministeriet vil bidragetil, at eU fortsat fungerer som drivkraft i detglobale ligestillingsarbejde i forbindelse medforhandlingerne i Fn’s kvindekommission ifebruar/marts 2012 i new York.4. ligestillings- og kirkeministeren vil sætte fo-kus på pigers og drenges uddannelsesvalg forat styrke drenges deltagelse i uddannelsessy-stemet og for at tiltrække flere kvinder til denaturvidenskabelige og tekniske fag.Under formandskabet vil der desuden blive satfokus på mænds sundhed samt initiativer til atstyrke indsatsen mod menneskehandel i eU.det danske formandskab vil, som led i gennem-førelsen af formandskabet, samarbejde tæt medeuropa-kommissionen og det europæiske lige-stillingsinstitut. samtidig ønsker ligestillings- ogkirkeministeren at sikre et godt samarbejde medde danske aktører på ligestillingsområdet. der vilderfor blive holdt møder for ngo’er, myndighe-der mv., der arbejder med ligestilling i danmarkog internationalt, for at sikre koordination ogsynergi mellem de forskellige aktiviteter underformandskabet.

kommuner og regioner– resultater af ligestillingsredegørelser 2011• ligestillingspolitikker på serviceområderne(ældreplejen, daginstitutionerne, mv.) er etvigtigt udgangspunkt for, at myndighederne ivelfærdsydelserne tager højde for både kvin-ders og mænds, pigers og drenges behov.Mange kommuner/regioner mener dog, at detalene handler om at skabe ligestilling for deresansatte og er ikke opmærksomme på at arbej-de for ligestilling blandt borgerne. nogle kom-muner og enkelte regioner er ved at udvikleligestillingspolitikker for serviceområderne. etmindretal har allerede gjort dette.• de kommuner, der har formuleret konkreteligestillingspolitikker for serviceområderne, erogså gode til at kønsmainstreame og dermedtil at tage højde for behovene hos kvinder ogmænd i flere af de konkrete velfærdsydelser.der er nogle kommuner, som arbejder medkøn og ligestilling i enkelte velfærdsydelser.Regionernes arbejde med kønsmainstreaminger fortsat meget sparsomt.• over halvdelen af kommunerne og regio-nerne har ligestillingspolitikker for personale-området, og man er primært interesseret i atskabe mere kønsblandende arbejdspladser.det er dog et mindretal, der kan indberette om

konkrete resultater eller initiativer i forhold tilat sikre dette.• i kommunerne er der en klar overvægt afmænd i råd, nævn og udvalg. i regionernes råd,nævn og udvalg er den kønsmæssige fordelingmere ligelig.Statslige institutioner (departementer,styrelser, mv.) – resultater af ligestillings-redegørelser 2011• alle institutioner på hvert af ministerområ-derne har en fælles ligestillingspolitik for dearbejdsområder, som vedrører borgerne.21en del institutioner har også videreudvikletden overordnede politik i en mere konkretligestillingspolitik for den enkelte institutionsspecifikke fagområde. der er dog behov for, atinstitutionerne får tydeliggjort køn og ligestil-ling i det, de anser for at være deres ligestil-lingspolitikker for de borgerrettede initiativer/indsatser. hertil kommer, at der også i statener en tendens til at anskue ligestilling somnoget, der alene handler om personalepolitik.• Mange er i gang med at tage højde for køn ogligestilling i flere af de daglige arbejdsopga-ver særligt i relation til oplysning rettet modborgerne, effektmålinger af initiativer samti lovforslag. Men flere af institutionerne har

Baggrund om ligestillingsredegørelser og ligestillingsrapporterLigestillingsredegørelseralle kommuner, regioner samt statslige institutioner med mere end 50ansatte skal efter ligestillingsloven indberette ligestillingsredegørelsertil ligestillingsministeren i ulige år. der er blevet indberettet ligestillings-redegørelser siden 2001. i ligestillingsredegørelserne skal der redegøresfor: ligestillingspolitikker på de fag- eller serviceområder som vedrørerborgerne, ligestilling på personaleområdet, kønsmainstreaming og denkønsmæssige fordeling i beslutningsorganerLigestillingsrapporterefter ligestillingsloven skal hver ressortminister på baggrund af deindberettede ligestillingsredegørelser fra de statslige institutioner påministerens område udarbejde en ligestillingsrapport til ligestillings-ministeren samme år, som ligestillingsredegørelserne indberettes. iligestillingsrapporterne skal der primært gøres status for ministerietshidtidige og fremadrettede arbejde med hhv. ligestillingspolitik påministeriets fagområde og kønsmainstreaming.

AktiviteterMarts 2011• ligestillingsafdelingen deltager i euro-Meditera-nian Partnership (euromed)kredsen i Barcelona.• dansk delegation til Fn’s kvindekommissionssamling i new York.• ligestillingsministeren nedsætter Mandepanel.• kvindernes internationale kampdag – ligestil-lingsministeren holder tale og deltager i pa-neldebat om kvinder og naturvidenskabeligesamt tekniske fag på eksperimentarium.• ligestillingsministeren udnævner nye ambas-sadører for flere kvinder i ledelse.• ligestillingsministeren holder tale for di’s er-hvervspolitiske udvalg – vedr. regeringens ar-bejde for at skaffe flere kvinder i ledelse.• ligestillingsministeren taler ved europakom-missionens konference “ligestilling om fremti-dens ledere – den nordjyske vinkel på eU2020strategien”.• ligestillingsministerens rettighedskampagneinddrager nu også et fokus på indvandrermænd.• ligestillingsafdelingen deltager i task Forcentil bekæmpelse af menneskehandel underøstersørådet.april 2011• tredje runde af “operation kædereaktion”– anbefalinger for flere kvinder i bestyrelserlanceres.• ligestillingsafdelingen mødes med den na-tionale referencegruppe til bekæmpelse afmenneskehandel.

Maj 2011• ligestillingsministeren mødes med universiteter-nes rektorkollegium for at diskutere ligestilling in-den for forsknings- og universitetsverdenen.• ligestillingsafdelingen deltager i dansk delega-tion v. danmarks UPR-eksamination ved Men-neskerettighedsrådet ved Fn i geneve.• ligestillingsafdelingen holder møde med nor-disk-baltisk arbejdsgruppe i tallinn.• ligestillingsministeren afholder camp omkønsmainstreaming. Chefer og fuldmægtigefra 19 ministerier deltager.• ligestillingsministeren holder møde med am-bassadører for flere kvinder i ledelse.

September 2011• high level group møde og møde mellem Po-len, danmark og Cypern (trio formandskabs-møde) i Warzawa, Polen.• ligestillingsafdelingen deltager ved 3. PolishCongress of Women.• der afholdes årligt ligestillingsministermøde inordisk Ministerråd i helsinki.• Center for Ungdomsforskning udgiver rap-porten “hvor blev drengene af? – køn oguddannelse efter gymnasiet”. Rapporten erfinansieret af Minister for ligestilling og Forum100%.• i samarbejde med ida, dtU, di, Undervisnings-ministeriet og eksperimentarium afholder li-gestillingsafdelingen praktikmesse for ottendeklasse piger, hvor de får mulighed for at møde18 store danske virksomheder indenfor natur-og teknikbranchen.• statslige institutioner indberetter ligestillings-redegørelser til ligestillingsministeren.• ligestillingsministeren besøger Familiemen-torprojektet i Århus.

november 2011• ligestillings- og kirkeministeren besøger Cen-ter mod Menneskehandel i Mødestedet forudenlandske kvinder i prostitution samt Re-den international, der driver det specialiseredekrisecenter for ofre for menneskehandel.• ligestillings- og kirkeministeriet holder oplægi europa Parlamentet om voldsindsatsen i eU.• ligestillings- og kirkeministeren mødes medeuropa-Parlamentets Udvalg om kvinders Ret-tigheder og ligestilling (femm).• ligestillings- og kirkeministeren holder taleved tænketanken ”viden om Mænds” lan-cering af deres politik for drenge og mændsligestilling.• ligestillings- og kirkeministeren deltager i Cen-ter mod Menneskehandels kampagne: “Udmed bagmændene – nej til menneskehandel”.• ligestillings- og kirkeministeren holder taleved k2-prisoverrækkelse• der påbegyndes tværnordisk projekt som op-følgning på camp om social kontrol afholdtunder dansk formandskab for nordisk Mini-sterråd 2010.

december 2011• ansøgninger til ligestillingspulje, der støtterprojekter, der nedbryder kønsbestemte barri-erer i unges uddannelsesvalg, indkaldes.• ligestillings- og kirkeministeren deltager påmøde i Rådet for Beskæftigelse og sociale an-liggender (epsco) i Bruxelles.• ligestillings- og kirkeministeren holder mødemed eU-kommissær viviane Reding.• ligestillings- og kirkeministeren holder mødemed djøf om bl.a. kvinder i bestyrelser.• ligestillings- og kirkeministeren åbner Fn-for-bundets udstilling “nej til vold mod kvinder”.• e-learning værktøj om vold i familien offentlig-gøres på www.voldmodkvinder.dk.

PublikationslistePerspektiv- og handlingsplan 2011.evaluering af ligestillingsministerens rettighedskampagne 2009–2010.Rapport udarbejdet af als Research: “kønsligestilling blandt etniske minoriteter”.Rapport udarbejdet af sFi: “det var ikke nemt, men jeg klarede det!”Rapport uarbejdet af sFi: “køn og etnicitet i uddannelsessystemet”.ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011–2014.Center for Ungdomsforskning udgiver rapporten “hvor blev drengene af? – køn og uddannelse eftergymnasiet”. Rapporten er finansieret af Minister for ligestilling og Forum 100%.