Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt
1095172_0001.png
1095172_0002.png
1095172_0003.png
1095172_0004.png
1095172_0005.png
1095172_0006.png
1095172_0007.png
1095172_0008.png
1095172_0009.png
1095172_0010.png
1095172_0011.png
1095172_0012.png
1095172_0013.png
1095172_0014.png
1095172_0015.png
1095172_0016.png
1095172_0017.png
1095172_0018.png
1095172_0019.png
Til
Social- og IntegrationsministerietDokumenttype
Afrapportering - kommunerDato
Marts 2012
AFRAPPORTERING – KOMMUNERANALYSE AF DE ØKONOMISKEKONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FORUDSATTE BØRN OG UNGE
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
INDHOLD
1.1.12.3.3.13.24.4.14.24.3
Indledning1Analysens opbygning1Udsatte børn og unge i et samfundsøkonomisk perspektiv 2Potentiale for forbedringer9Økonomiske konsekvenser af forskellige indsatser9Det samlede potentiale10Hvordan indfries potentialet i kommunerne?12Omlægninger med gevinster på kort sigt13Omlægninger med gevinster på mellemlangt sigt14Fokusområder med økonomisk potentiale – uddannelse ogkriminalitetsforebyggelse15
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
1
1.
INDLEDNINGI denne rapport indeholder en analyse af gevinsterne for den offentlige sektor ved at omlæggeindsatsen over udsatte børn og unge. Opgaven er bestilt af Social- og Integrationsministeriet oggennemført af Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) med inddragelse af Køben-havns og Herning kommuner samt eksperter fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Service-styrelsen og SFI.Det offentlige bruger over 15 mia. kr. årligt på foranstaltninger, der skal hjælpe udsatte børn ogunge til en bedre tilværelse. Indsatserne er mange og forskelligartede, både i forhold til indholdog økonomi. Men fælles for dem er, at de bygger på en grundlæggende antagelse om, at en tid-lig, forebyggende indsats over for de udsatte børn og unge vil forbedre deres liv i retning af livs-forløb, der i højere grad ligner ikke-udsatte børns og unges livsforløb. Hermed vil de udsatte børnog unge få livsforløb med en højere sandsynlighed for selvforsørgelse og et bedre helbred mv.Der er dog forskel på, hvor virkningsfulde de forskellige indsatser er i forhold til at hjælpe de ud-satte børn og unge i retning af de ikke-udsatte børns og unges livsforløb. Dermed ligger der etmenneskeligt potentiale i at omlægge indsatserne til mere virkningsfulde indsatser og dermedogså et potentiale til en mere omkostningseffektiv anvendelse af ressourcerne.Størrelsen på og sammensætningen af gevinsterne ved foranstaltninger målrettet udsatte børnog unge er indtil nu kun belyst i begrænset omfang. En af forklaringerne på dette kan være, atde fleste gevinster ved en forebyggende indsats først realiseres mange år efter, at indsatsen ergennemført, hvorfor det kan være svært at isolere effekten af selve indsatsen. Endvidere er detikke nødvendigvis den instans, som betaler for indsatsen, dvs. som afholder foranstaltningsudgif-terne, der kan realisere gevinsterne.I forlængelse af dette er formålet med analysen således:1. At anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kom-munerne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge.2. At bidrage med udvikling af konkrete redskaber, som kommunerne kan anvende til at afdæk-ke og synliggøre fordelene ved en omlægning af indsatsen til mere virkningsfulde indsatser(kasseøkonomisk analyse). Disse indgår ikke i rapporten, men stilles til rådighed på et seneretidspunkt.Til at illustrere metoden og synliggøre gevinstpotentialerne er der i den konkrete analyse udvalgtfire specifikke programmer målrettet udsatte børn og unge, hvis effekter er veldokumenterede.Metoden er generisk i den forstand, at man ved relativt få justeringer i designet kan analysereandre programmer på socialområdet.Det skal understreges, at der i beregningerne og resultaterne er tale om gennemsnitsbetragtnin-ger. Der er således udsatte børn og unge, der ligger tættere på livsforløbene for ikke-udsattebørn og unge, men også udsatte børn og unge der ligger relativt længere fra livsforløbene forikke-udsatte børn og unge.
1.1
Analysens opbygningAnalysen er struktureret i følgende kapitler:Kapitel 2indeholder en analyse af det samlede økonomiske potentiale ved at hjælpe udsattebørn og unge tættere på normalbefolkningen.Kapitel 3indeholder en beregning af de økonomi-ske gevinster ved fire udvalgte indsatser, menskapitel 4indeholder en analyse af, hvordan po-tentialet kan indfries i kommunerne, herunder belysning af investeringshorisonten.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
2
2.
UDSATTE BØRN OG UNGE I ET SAMFUNDSØKONOMISKPERSPEKTIVOmrådet for udsatte børn og unge er reguleret i Bekendtgørelse af lov om social service (nr. 904af 18/08/2011). Der har i de seneste år været to større reformer på området: Anbringelsesre-formen i 2006 og Barnets Reform i 2011, som følger op på anbringelsesreformen.Området for socialt udsatte børn og unge omfatter den kommunale forpligtelse til at yde rådgiv-ning og iværksætte støtte til børn og unge med særlige behov for støtte i alderen 0-18 år medmulighed for efterværn til det 23. år i henhold til servicelovens kap. 11 og 12. Derudover omfat-ter området indsatsen rettet mod de børn, unge og forældre, som benytter sig af kommunens til-bud om åben, anonym rådgivning (jf. servicelovens § 11).Årligt modtager ca. 26.000 børn og unge forebyggende støtte eller anbringes uden for hjemmet.Næsten en tredjedel er i alderen 15-17 år1. Cirka 12.600 børn og unge modtog forebyggende for-anstaltninger, hvoraf 58 pct. omhandler aflastningsophold, og ca. 30 pct. omhandler tilknytningaf fast kontaktperson. I alt 15.300 børn og unge var anbragt uden for eget hjem, hvoraf største-delen er frivilligt anbragt i familiepleje2. Kommunerne bruger samlet set omtrent 15 mia. kr. år-ligt på området, svarende til ca. 5 pct. af de kommunale serviceudgifter.Det er veldokumenteret, at en udsat barndom og ungdom også har konsekvenser i voksenlivet.En række undersøgelser har dokumenteret, at udsatte børn og unge har vanskeligheder i voksen-livet og har en øget udsathed i forhold til normalbefolkningen. I denne analyse er disse vanske-ligheder omsat til udgifter og indtægter for den offentlige sektor.Økonomisk analyse af konsekvenserne for den offentlige sektorGrundlaget for analysen er en registeranalyse af alle der har modtaget foranstaltninger (fx væretanbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger). Disse personers livsforløb er fulgt, såle-des at fx deres tilknytning til arbejdsmarked og sundhedsudgifter er kortlagt. For at omsætte ud-viklingen til udgifter og indtægter er der beregnet udgifter for fx fængselsophold, indlæggelser ogmanglende tilknytning til arbejdsmarkedet.Det økonomiske potentiale opstår ved, at udsatte børn og unge både i barndommen og i voksen-livet generelt set har et livsforløb, der indebærer større udgifter og færre indtægter for samfun-det sammenlignet med ikke-udsatte børn og unge. Til eksempel er livsforløbet for en gennem-snitlig person, der har været anbragt, forbundet med gennemsnitligt ca. 6,7 mio. kr. i øgede of-fentlige udgifter gennem livet sammenlignet med ikke-udsatte. Det skyldes dels udgifter til fxstøtteforanstaltninger, forsørgelse, fængselsophold, misbrugsbehandling mv., dels at udsattebørn og unge over et helt liv generelt set har en langt lavere indkomst end ikke-udsatte børn ogunge, hvor en gennemsnitlig person, der har været anbragt, tjener ca. 2 mio. kr. mindre i livs-indkomst end en gennemsnitlig ikke-udsat. Hvis disse borgere kan hjælpes nærmere livsforløbetfor normalbefolkningen, er der – ud over de personlige gevinster for den enkelte i form af blandtandet forbedret livskvalitet – et betydeligt potentiale for samfundet i form af en reduktion af øko-nomiske omkostninger forbundet med støtteforanstaltninger, sundhedsydelser mv.Nedenstående figur illustrerer livsforløbet, herunder forskellene i det såkaldte nettobidrag, fornormalbefolkningen og gruppen af anbragte børn:
12
Hertil kommer børn eller unge, som har modtaget familierettede foranstaltninger, som dog ikke opgøres på CPR-nummer.Danmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge i 2007.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
3
Figur 2-1: Livsforløb for anbragte børn samt for normalbefolkningen100.000
50.000
01-50.000Nettobidrag pr. år (kr.)3579111315171921232527293133353739414345474951
-100.000
-150.000
-200.000
-250.000
-300.000
-350.000AnbragteNormal befolkningen
Analysen har ligeledes set på forskellige undermålgrupper og konsekvenserne i forhold til disse.Nedenstående figur illustrerer livsforløbene for de fire undermålgrupper og for normalbefolknin-gen.De••••forskellige målgrupper er:Personer, der har modtaget forebyggende foranstaltningerPersoner, der har været anbragt i plejefamiliePersoner, der har været anbragtPersoner, der har været anbragt og er dømt for kriminalitet.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
4
Figur 2-2: Livsforløb for forskellige målgrupper af udsatte børn og unge samt normalbefolkningen100.000
013579111315171921232527293133353739414345474951
-100.000Nettobidrag pr. år (Kr.)
-200.000
-300.000
-400.000
-500.000
-600.000Anbragte, tidligere dømteAnbragte i plejef amilierNormalbefolkningenAnbragteForebyggende foranstaltninger
Ovenstående figur viser, at alle målgrupperne har et lavere nettobidrag pr. år end normalbefolk-ningen. Figuren viser endvidere, at de anbragte og tidligere dømte børn og unge er den målgrup-pe, som har det laveste nettobidrag igennem hele livet. Da man først kan blive dømt som 15-årig, er de tidligere dømtes livsforløb sammenfaldende med de anbragtes indtil det 15. år. Denmålgruppe, der har et livsforløb, der tættes følger normalbefolkningen, er modtagere af forebyg-gende foranstaltninger.Ovenstående livsforløb kan opsummeres ved at opgøre den samlede størrelse af nettobidragetpr. person i målgrupperne og for normalbefolkningen over livsforløbet. Denne størrelse er opgjortsom nettonutidsværdien og fremgår af nedenstående tabel. Nettonutidsværdien er den tilbagedi-skonterede værdi af alle de fremtidige omkostninger og gevinster. Der anvendes en diskonte-ringsrente på 3 pct.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
5
Boks 2-1: Diskontering
Hvad menes der med diskontering?Med livsforløbsbetragtningen ser vi på en person over et helt liv (eller i hvert fald indtil det64. år). Mange af udgifterne til fx sundhed og overførsler samt bidraget til de offentlige kas-ser i form af skattebetalinger falder derfor langt ude i fremtiden. Gevinster, som ligger ifremtiden, er mindre værd, end de gevinster og omkostninger vi kan få nu. Ligeledes betyderomkostningerne i fremtiden ikke så meget, som de omkostninger, vi skal afholde nu. Hvis vikan vælge mellem at få 1.000 kr. nu og 1.000 kr. om to år, vil de 1.000 kr. nu være at fore-trække. Hvis man derimod skal vælge mellem at få 1.000 kr. nu, 1.200 kr. om to år eller1.500 kr. om fire år, vil folk vælge forskelligt. Dette kommer an på, hvor meget vi værdsæt-ter forbrug i dag frem for fremtidigt forbrug, samt på hvor stort et afkast vi kan få af en in-vestering i dag – hvis vi kan sætte de 1.000 kr. i banken i dag og få 1.600 kr. om to år, vildette jo være at foretrække. For at sammenligne forskellige scenarier med fremtidige gevin-ster og omkostninger tilbagediskonteres de med den valgte diskonteringsrente.Valg af diskonteringsrenteI eksemplet ovenfor vil den relevante diskonteringsrente være forskellig fra person til person.Når der er tale om investeringer i offentligt regi, er det "samfundets" diskonteringsrente, derskal anvendes. Der er ikke generel enighed om, hvilken størrelse denne skal have. I analysenanvendes en diskonteringsrente på 3 pct. Denne er valgt frem for Finansministeriets anbefa-lede rente på 5 pct., da denne af mange økonomer anses for at være for høj. Således anven-der De Økonomiske Råd ofte 3 pct., ligesom det også er den anvendte rente i både Velfærds-kommissionen og Arbejdsmarkedskommissionens rapport. Ligeledes anvendes diskonterings-renter på 3-4 pct. også i lande, vi normalt sammenligner os med.
Nettobidraget opgøres fra personerne er 0 til og med 64 år. Vi antager således, at målgrupperneligner normalbefolkningen efter folkepensionsalderen, og at effekten af foranstaltningerne overfor målgrupperne vil være stort set nul på dette tidspunkt.Tabel 2-1: Nettonutidsværdien for målgruppernes og normalbefolkningens livsforløb (0-64 år)
MålgruppeAnbragte børn og ungeBørn og unge der har modtaget forebyggende foranstaltningerKriminelle, anbragte børn og ungeBørn, og unge, der har været anbragt i plejefamilierNormalbefolkningen
Nettonutidsværdi (kr.)-2.024.539-482.293-3.073.984-1.439.6191.155.204
Som det fremgår af tabellen, er nettonutidsværdien for livsforløb for normalbefolkningen opgjorttil ca. 1,2 mio. kr. pr. person. Den laveste nettonutidsværdi findes for livsforløb for de kriminelle,anbragte børn og unge, hvor nettonutidsværdien er ca. minus 3,1 mio. kr. Tabellen viser endvi-dere tydeligt, at der er en gevinst, hvis det er muligt at holde anbragte unge ude af kriminalitet.Forskellen i ovenstående livsforløb kan forklares ud fra en række baggrundsfaktorer, som påvir-ker målgruppernes nettobidrag. Tabel 4-3 viser en række af disse baggrundsfaktorer.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
6
Tabel 2-2: Baggrundsfaktorer for alle målgrupper og normalbefolkningen
AnbragteOmrådeKriminalitetDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbry-delse i 2009aMisbrug og psykiske lidelserAndel i alkoholbehandling i2009bAndel i stofmisbrugsbe-handling i 2009bAndel behandlet for psykisklidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i2007cAndel med førtidspension i2007cAndel med sygedagpenge i2007cUddannelseAndel med en uddannelseefter grundskolen i 200927,32 %39,13 %28,67 %15,39 %15,20 %20,10 %16,32 %14,69 %1,48 %5,97 %0,55 %0,88 %3,06 %0,40 %10,19 %9,02 %4,40 %3,89 %tidligeredømteAnbragte
Forebyggendeforanstalt-ninger
Anbragtei pleje-familierNormal-befolkningen
4,54 %3,93 %
2,77 %2,74 %
0,69 %0,62 %
0,34 %1,65 %0,36 %
0,73 %2,19 %0,35 %
0,07 %0,15 %0,11 %
22,40 %7,42 %11,62 %
14,45 %15,39 %14,87 %
4,24 %6,64 %12,26 %
38,91 %
50,12 %
75,53 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling for misbrugeller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a": andel af de 15-64-årige"b": andel af den 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
Som det fremgår af tabellen, er målgrupperne overrepræsenteret i alle de opstillede baggrunds-faktorer. Tabellen viser fx, at mens ca. 4 pct. af normalbefolkningen (mellem 18 og 64 år) mod-tager kontanthjælp, er andelen for de anbragte børn og unge ca. 20 pct. og ca. 22 pct. for de ud-satte børn og unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. Den samme tendens gårigen for stort set alle de øvrige baggrundsfaktorer. Dvs. at udsatte børn og unge klarer sig rela-tivt dårligere på alle de opstillede baggrundsfaktorer.Det er særligt de udsatte børn og unge, som tidligere har fået en dom for kriminalitet, som klarersig dårligt i forhold til misbrug, psykiske lidelser og uddannelse, hvilket ses af resultaterne formålgruppen med tidligere dømte anbragte. Andelen, som har afsluttet en uddannelse eftergrundskolen, er en smule undervurderet for personer med forebyggende foranstaltninger, idet fo-rebyggende foranstaltninger er en relativt ny indsatstype, hvorfor aldersfordelingen for personer idenne målgruppe er relativt ulige fordelt med en overvægt af børn og unge i forhold til ældre ogdermed tæller relativt mange, som ikke har en uddannelseskode.Det skal bemærkes, at den store forskel på nettobidraget for de enkelte målgrupper og normal-befolkningen i perioden 0-15 år ikke drives af ovenstående faktorer, men primært af at målgrup-perne modtager en række foranstaltninger, som er forholdsvis omkostningstunge. De præsente-rede baggrundsfaktorer ovenfor påvirker således først livsforløbene fra 15-års-alderen.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
7
De samlede økonomiske konsekvenserI dette afsnit illustreres de samlede økonomiske konsekvenser på landsplan.Figuren viser det akkumulerede nettobidrag for målgrupperne og for normalbefolkningen. Danormalbefolkningen på et tidspunkt får et positivt nettobidrag, er dette med til at reducere deakkumulerede nettoudgifter. Derimod synes målgruppernes negative nettobidrag at blive forøgetgennem hele livet.Figur 2-3: Akkumulerede nettobidrag for målgrupperne og normalbefolkningen
01Akkumulerede nettobidrag (Kr.)
6
11
16
21
26
31
36
41
46
-1.000.000-2.000.000-3.000.000-4.000.000-5.000.000-6.000.000-7.000.000-8.000.000Anbragte, tidligere dømteAnbragte i plejef amilierNormal bef olkningenAnbragteForebyggende f oranstaltninger
Der er altså store forskelle på de livsforløb, som et "normalt" barn og et udsat barn har – ogdermed store forskelle på omkostningerne for de offentlige indsatser, der er forbundet med deforskellige livsforløb. Der er ca. 25.000 børn og unge i forskellige aldre, som i løbet af et år mod-tager foranstaltninger eller er anbragte. Hvis man kunne ændre livsforløbet for disse børn og un-ge og flytte dem op på "normal-livsbanen", vil det svare til en årlig besparelse på 29,5 mia. kr.fordelt mellem stat, kommune og deltagere efter nedenstående oversigt:Tabel 2-3: Samlet årligt potentiale i nettonutidsværdi
OmrådeKommuneStatDeltager (løn fratrukket skat)I alt
Årlig nettobesparelse19,5 mia.5,4 mia.4,6 mia.29,5 mia.
Beregningen er foretaget ud fra populationen af tidligere udsatte ud fra deres alder i dag. Her erdet antaget, at de udgifter der adskiller dem fra normalbefolkningen fjernes, hvilket giver densamlede besparelse. Der er relativt færre personer i de ældre aldersgrupper, som er tidligere ud-satte. Det skyldes, at der har været en væsentlig udvidelse af omfanget af særligt forebyggendeforanstaltninger gennem de seneste 10-15 år. Derfor er besparelserne for personer over 50 årrelativt begrænsede, da der ikke er tale om så stor en målgruppe. Når de årgange, der har mod-taget foranstaltninger i de senere år, bliver ældre, vil der være en større gruppe af tidligere ud-satte på fx 50 år end der er i dag. Dermed bliver den samlede besparelse også større, da flereældre vil være tidligere udsatte børn og unge. For de anbragte er der en nogenlunde konstant
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
8
bestand op til de omkring 40-årige – derefter er der relativt få personer pr. årgang. For forebyg-gende foranstaltninger er der meget få i alderen over 30 år.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
9
3.
POTENTIALE FOR FORBEDRINGERAnalysen viser, at der er et betydeligt menneskeligt og økonomisk potentiale ved at omlæggeindsatsen til mere effektive forebyggende indsatser og ved at investere i at styrke forældrekom-petencer hos udsatte børns og unges familier. Realiseringen af gevinsterne forudsætter, at ind-satserne anvendes målrettet i forhold til de målgrupper, hvor der er dokumenteret en effekt.Som illustreret i ovenstående afsnit er det samlede årlige økonomiske potentiale 29,5 mia. kr.,hvis det antages at alle udsatte børn og unge opnår et normalt livsforløb. Der er dog en langrække årsager til, at dette scenarie ikke er realistisk, bl.a.:•••En række af de udsatte borgere har udfordringer, der ikke kan forventes at overvindes fuld-stændigt – selv med en mere effektiv indsatsEt væsentligt øget arbejdsudbud vil ikke nødvendigvis kunne optages på arbejdsmarkedetFravær af udsatte vil resultere i betydeligt færre jobs i den offentlige sektor.
For at give et realistisk bud på de reelle gevinster har vi i analyserne taget udgangspunkt i densamlede population af udsatte børn og unge og anvendt estimerede effektstørrelser for specifikkeindsatser, der er evalueret efter de højeste standarder både internationalt, i Norden og i Dan-mark. Der er således tale om en robust estimering og analyse af de reelle gevinster, der vil kun-ne realiseres for en del af målgruppen.3.1Økonomiske konsekvenser af forskellige indsatserAnalysen fokuserer på de økonomiske gevinster ved at omlægge indsatsen i retning af en tidlig,intensiv og systematisk forebyggelse, anbringelse i slægts- og netværksanbringelse og at styrkeforældrekompetencerne i relation til adfærdsvanskelige unge. Der er således udvalgt en del-mængde af den samlede indsats for udsatte børn og unge – for at vurdere potentialet ved at for-bedre indsatserne for dem. De udvalgte indsatser vedrører ca. 1/3 af målgruppen af udsatte børnog unge.Dentidlige forebyggelsehandler om at styrke indsatsen i familier med adfærdsvanskeligebørn. Undersøgelser viser, at indsatser, der styrker forældrekompetencerne, har positive effekteri forhold til at sikre bedre livsforløb for børnene. Analysen omfatter programserien "De UtroligeÅr" (DUÅ), som er velafprøvet og analyseret meget grundigt. Den økonomiske analyse peger på,at udgiften på 30.000 kr. pr. barn giver et positivt afkast, også selv om det forudsættes, at kun15 pct. reelt vil opnå forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb. Den tidlige, intensiveforebyggelse kan give en samlet økonomisk nettoværdi på 158.000 kr. pr. barn.Slægts- og netværksanbringelser

3

er et alternativ til anbringelse i traditionel familiepleje,hvor man finder personer i slægten eller netværket der kan tage ansvaret for udsatte børn ogunge. Internationale studier har peget på, at børn i slægts- og netværksanbringelser klarer sigbedre end børn i familiepleje, men de nyeste danske studier peger på, at slægts- og netværks-anbringelser har de samme effekter som familiepleje. En særlig udfordring ved at bruge slægts-og netværksanbringelser er, at det ofte kræver væsentligt mere administrativ tid for sagsbehand-leren, fordi man har behov for at afdække netværket og forberede personerne gennem en perio-de. Den økonomiske analyse peger på, at en investering i etablering af slægts- og netværksplejekan give et positivt afkast for kommunerne. Det skyldes særligt, at slægts- og netværkspleje ervæsentligt billigere end traditionel familiepleje. Selv ved en øget administrativ udgift på 15.000pr. slægts- eller netværksanbringelse og efterfølgende støtteforanstaltninger til slægts- eller net-værksplejefamilien vil der være et positivt afkast på 115.000 kr. pr. barn.Systematiske indsatser i forhold til at styrkeforældrekompetencernei relation til adfærdsvan-skelige unge har ligeledes dokumenteret effekt. I Danmark er der særligt erfaring med to evi-densbaserede programmer: Multisystemisk Terapi (MST), der retter sig mod forældre til ungemed adfærdsvanskeligheder og risiko for anbringelse, og Multidimensional Treatment Foster Care(MTFC), der retter sig mod de allermest udsatte unge. De to programmer arbejder efter samme3
Slægtsanbringelser, slægtspleje, netværksanbringelser og netværkspleje anvendes alle som betegnelser for dette.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
10
typer principper og metoder, men MTFC er en væsentlig mere omfattende indsats, der medfører,at den unge bliver anbragt i en prøvefamilie i en periode, mens der arbejdes intensivt med denunge og de biologiske forældre.Den økonomiske analyse peger på, atMSThar et økonomisk potentiale for det offentlige ved atkunne forebygge anbringelser og reducere kriminalitet og misbrug og øge de unges uddannelses-niveau og beskæftigelsesgrad som voksne. Med en forudsætning om, at MST virker bedre endanbringelse for 30 pct. af deltagerne, er det et økonomisk potentiale på ca. 300.000 kr. pr. del-tager. Der er her tale om en investering på 140.000 kr. pr. deltager for et MST-forløb. kr. Detskal dog bemærkes, at der i modsætning til de øvrige programmer er mere tvetydige analyser afde reelle effekter af MST.Den økonomiske analyse peger på, atMTFChar et økonomisk potentiale for det offentlige. Selv-om udgiften til MTCF på 912.500 kr. pr. person er dyrere end de fleste andre anbringelser, pegereffektvurderingen på, at de unge vil klare sig bedre end ved traditionelle anbringelser og derforpå sigt have et bedre livsforløb. Hvis det forudsættes, at MTFC koster 112.500 kr. mere end denanbringelse, man ellers ville iværksætte, er der tale om et økonomisk potentiale på 0,7 mio. kr.pr. deltager.3.2Det samlede potentialeDe fire analyserede indsatser kan karakteriseres ved at handle om tidlig indsats (DUÅ), styrkelseaf forældrekompetencer (DUÅ, MST, MTFC) og om at fokusere på netværket og slægten. Ser vipå tværs af de fire indsatser, kan vi beregne et samlet økonomisk potentiale for den offentligesektor ved i højere grad at målrette indsatsen for udsatte børn og unge mod disse typer tiltag.I 2009 var 12.590 anbragt, og 13.522 modtog forebyggende foranstaltninger. Herudover modtog33.676 familier forebyggende foranstaltninger i 2009. I dag anvendes de beskrevne metoder i etrelativt begrænset omfang, og der vil derfor være et potentiale for at anvende metoderne overfor en væsentligt større målgruppe. Baseret på den gennemførte analyse har vi vurderet et sam-let landsdækkende potentiale for de enkelte typer indsatser, hvilket fremgår af nedenståendeoversigt.Tabel 3-1: Den samlede nettogevinst på landsplan
MST
MTFC
Slægts-anbringelser
DUÅ
I alt (imio. kr.)
ForudsætningerPotentielle deltagere på landsplanSamlet investering i mio. kr.1.500210300341.8002710.000300571
Nettogevinst i mio. kr. (nettonutidsværdi)KommuneStatDeltagereSamlet216153112481917633200208--2085245495031.5761.0397786482.465
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
11
Tabellen viser, at en fuld udrulning af en systematisk styrket og forebyggende indsats og en sy-stematisk investering i familie og netværket efter de beskrevne metoder har et samlet potentialepå 2,5 mia. kr. årligt. I beregningen af det samlede potentiale er der taget højde for, at der forudhar været en samlet investering på 571 mio. kr., som derfor er modregnet.Der er næppe nogen tvivl om det samlede potentiale ved at bruge mere virkningsfulde indsatserer endnu større, da de beregnede forbedringer kun vedrører omkring 1/3 af det samlede antaludsatte børn og unge. En måde at illustrere, at der er tale om et konservativt, estimat er at sedet i forhold til det samlede potentiale på 29,5 mia. kr. Der er således tale om en forbedring på 8pct. af det samlede potentiale ved i højere grad at anvende evidensbaserede metoder.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
12
4.
HVORDAN INDFRIES POTENTIALET I KOMMUNERNE?Analysen illustrerer et samlet potentiale ved at rykke området i retning af mere systematiskemetoder til tidlig forebyggelse og styrkelse af familie og netværk. En central udfordring er dog, atpotentialet ikke i alle tilfælde tilfalder den myndighed eller "kasse", der skal finansiere indsatsen.I dag er det kommunerne, der finansierer udgifterne til udsatte børn og unge (med en mindrestatslig refusion på dyre enkeltsager), og det er derfor særligt kommunernes investeringsvilje,der er afgørende for at indfri potentialerne. I nedenstående er der angivet en række konkretehandlingsanvisende omlægninger og investeringer for kommunerne.I dette kapitel ser vi på, hvordan kommunen kan omlægge sin indsats for at sikre en bedre fagligindsats og samtidig reducere omkostningerne. Der er sondret mellem indsatser med en økono-misk gevinst på kort sigt og indsatser med en økonomisk gevinst på mellemlangt sigt.Tabel 4-1: Hvad kan betale sig på kort sigt? Indtægt pr. person
IndsatsKommunens lang-sigtede perspektivSlægtsanbringelseFamiliebehandling tilmeget adfærdsvanske-lige unge (MTFC)Ja (+115.000)Ja (+341.000)
Børne- og ungeforvalt-ningens langsigtedeperspektivJa (+115.000)Ja (+206.000)
Børne- og ungeforvalt-ningens kortsigtedeperspektiv (4 år)Ja (+79.000)Ja (+76.000)
Slægtsanbringelser har den klareste økonomiske gevinst for børne- og ungeforvaltningerne indenfor en 4-års periode. Allerede første år vil der være en besparelse ved at kunne omlægge indsat-sen fra familiepleje til netværkspleje.Øget brug af intensiv og systematisk familiebehandling for de mest adfærdsvanskelige unge vilmedføre en øget udgift det første år, men vil kunne tjenes hjem over en 2-3-årig periode.Tabel 4-2: Hvad kan betale sig på mellemlangt sigt? Indtægt pr. person
IndsatsKommunens lang-sigtede perspektivTidlig forebyggelse(DUÅ)Familiebehandling til ad-færdsvanskelige unge(MST)Ja (+ 126.000)Ja (+52.000)
Børne- og ungeforvalt-ningens langsigtedeperspektivJa (+2.000)
Børne- og ungeforvalt-ningens kortsigtedeperspektiv (4 år)Nej (-25.000)
Ja (+ 15.000)
Nej (-15.000)
Øget brug af familiebehandling som forebyggende foranstaltning for adfærdsvanskelige unge ersamlet set en god investering for kommunerne, men investeringen tager omkring 4 år at få tjenthjem under de forudsætninger, der er anvendt i denne analyse.Tidlig forebyggelse i førskolealderen for en bred målgruppe er samlet set en god forretning forkommunen, men gevinsterne kommer først en årrække, efter investeringen er foretaget. I analy-sen er der ikke indregnet evt. besparelser i forhold til specialundervisning eller pædagogisk støttei dagtilbud.En række lokale forhold kan have betydning for, hvor stor den enkelte kommunens økonomiskeudgifter og gevinster vil være ved de forskellige foranstaltninger. Der kan ligeledes være forskel-lige faglige vurdering af, præcist hvor store effekter der kan forventes af indsatserne, og hvorstore målgrupperne er i de enkelte kommuner. For at tage højde for det vil der blive udarbejdetet redskab, hvor den enkelte kommune kan indsætte egne forudsætninger om antal, udgifter og
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
13
succesrate for tilbuddene. På den måde får den enkelte kommune mulighed for at foretage en lo-kal vurdering af de præcise økonomiske konsekvenser ved forskellige typer omlægninger.4.1Omlægninger med gevinster på kort sigtHvis udgangspunktet for kommunen er realisering af en besparelse inden for en relativt kort pe-riode peger, analysen på, at særligt øget brug af netværkspleje og indsatser for adfærdsvanske-lige unge har det største potentiale.Øget brug af slægtspleje
4.1.1
Netværksanbringelser har vist sig at være en anbringelsesform med positive resultater. En rækkeinternationale studier peger på, at børn og unge i netværksanbringelser klarer sig bedre end børnog unge anbragt i plejefamilier. Danske studier peger derimod på, at disse klarer sig ligeså godt,som dem der anbringes i familiepleje. Erfaringerne peger på, at slægtsanbringelser er ligeså sta-bile som andre typer anbringelser, så intet tyder på, at slægtsanbringelser vil være meget ustabi-le som anbringelsesform eller en midlertidig eller kortsigtet løsning.Hvor stort er kommunens potentiale?Slægtsanbringelser er en billigere anbringelsesform end almindelige plejefamilier. I gennemsnitvurderes det, at en slægtsanbringelse koster 108.000 kr. årligt, mens en familiepleje koster om-kring 380.000 kr. i gennemsnit. Derfor vil kommunen kunne spare udgifter på anbringelser vedat kunne flytte flere til netværkspleje.Det vurderes, at flere af de unge, der anbringes, fremadrettet vil kunne blive anbragt i net-værkspleje. Den præcise vurdering af, hvor mange der vil kunne flyttes i hver kommune må beropå en konkret faglig vurdering i hver kommune.Det er vigtigt at understrege, at ikke alle børn vil kunne flyttes til netværksanbringelse, men detvurderes, at potentialet er større end den andel på 5 pct., der er anbragt i dag.Hvad vil det kræve af kommunen?At placere børn og unge i slægtsanbringelse er mulig inden for servicelovens rammer. Ofte vil detkræve en styrket indsats i sagsbehandlingen, hvor sagsbehandleren bruger tid på at afdækkefamilien og netværket. Det er derfor en mere omfattende sagsbehandling i visitationen, og ligele-des kan der være behov for mere opfølgning i forhold til slægts- og netværksplejefamilien.Hvis kommunen ønsker at opprioritere netværksanbringelser, skal man være indstillet på at bru-ge flere administrative ressourcer pr. anbringelse. Men denne ekstraudgift vil relativt hurtigtkunne blive tjent ind, hvis det lykkes at anbringe børn og unge i slægtspleje.En opprioritering kan ligeledes betyde en faglig fokusering på metoder til at afdække netværk, fxfamilierådslagning og lign. I visse kommuner kan der også være behov for en kulturændring iforhold til at anskue netværket som en relevant mulighed i udsatte familier.Hvor kan man få mere viden om slægtspleje?http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/anbringelse/netvaerksanbringelse/inspirationsmateriale.4.1.2Øget brug af systematisk familiebehandling for meget adfærdsvanskelige unge (MTFC)
Fokus på styrkelsen af familien og forældrekompetencer hos familier med adfærdsvanskelige un-ge har vist sig at have positive resultater i forhold til øvrige indsatser. En intensiv og systematiskstyrkelse af forældrekompetencer efter faste metoder kan bidrage til, at man i højere grad kanundgå anbringelser, friholde unge fra kriminalitet og sikre dem uddannelse. MTFC er et meget in-tensivt tilbud, hvor den unge anbringes, samtidig med at forældrene opnår støtte og styrkelse afderes forældrekompetencer.Hvor stort er kommunens potentiale?Den enkelte kommunes potentiale afhænger naturligvis af, hvor mange unge med adfærdsvan-skeligheder, kriminalitet og misbrug kommunen har. Potentialet afhænger ligeledes af, hvilke til-
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
14
bud kommunen normalt giver til denne målgruppe. På landsplan vurderes det, at der er 300 imålgruppen for MTFC.Potentialet ved at bruge MTFC opstår ved, at dette tilbud har dokumenterede positive effekter iforhold til at sikre, at meget udsatte unge opnår bedre resultater, end de ellers ville have gjort.MTFC er en dyr anbringelsesform og koster i gennemsnit 912.500 kr., hvilket ofte vil være mere,end kommunen vil bruge på en anbringelse. Gevinsterne opstår ved, at de unge i de efterfølgen-de år opnår bedre resultater, end hvis de havde modtaget en "traditionel" anbringelse på fx etopholdssted eller en døgninstitution. Baseret på de beregninger, der er foretaget, vil ekstraudgif-ten til MTFC være tjent ind for børne- og ungeforvaltningen 2 år efter indsatsen er foretaget ogher efter give et positivt afkast.Hvad vil det kræve af kommunen?En omlægning af indsatsen i kommunerne forudsætter, at man i højere grad har fokus på famili-en og visiterer stærkt adfærdsvanskelige unge til programmer som MTFC, der også indeholderstøtte til familien.Det vil ligeledes kræve, at kommunen prioriterer et dyrt tilbud første år for at kunne indhøste be-sparelsen i de efterfølgende år. For at kunne indhøste besparelsen er det således vigtigt, at derer fokus på, hvilke foranstaltninger der gives til unge, der har modtaget MTFC, i de efterfølgendeår, således at man overvåger, om de unge kan klare sig med mindre støtte end man traditioneltville have givet denne målgruppe.Hvor kan man få mere viden om MTFC og lignende indsatser?http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer/mtfc4.2Omlægninger med gevinster på mellemlangt sigtEn række omlægninger af kommunernes indsats har positive konsekvenser, der dog ikke indfrieshurtigt efter indsatsen er foretaget. En del forebyggende indsatser har reelt først store effekteren årrække efter de er gennemført, og der er derfor behov for et mere langsigtet investerings-perspektiv i kommunerne.Øget brug af systematisk familiebehandling for adfærdsvanskelige unge (MST)Fokus på styrkelsen af familien og forældrekompetencer hos familier med adfærdsvanskelige un-
4.2.1
ge har vist sig at have positive resultater i forhold til øvrige indsatser. En intensiv og systematiskstyrkelse af forældrekompetencer efter faste metoder kan bidrage til, at man i højere grad kanundgå anbringelser, friholde unge fra kriminalitet og sikre dem uddannelse. MST er en forebyg-gende foranstaltning, hvor der arbejdes med den unge og forældrene mhp. at styrke relationenmellem den unge og forældrene og en styrkelse af forældrekompetencer.Hvor stort er kommunens potentiale?Den enkelte kommunes potentiale afhænger naturligvis af, hvor mange unge med adfærdsvan-skeligheder, kriminalitet og misbrug kommunen har. Potentialet afhænger ligeledes af, hvilke til-bud kommunen normalt giver til denne målgruppe. På landsplan vurderes det, at der er 1.500 imålgruppen for MST.Potentialet i MST opstår ved, at man i stedet for at anbringe en ung investerer i at støtte familienog udvikle forældrekompetencer og forbedrede relation mellem forældre og den unge.Anvendes MST som en forebyggende foranstaltning, så peger de gennemførte analyser af evalue-ringer på, at ca. 30 pct. af målgruppen vil opnå bedre resultater, end hvis man gav dem traditio-nelle tilbud. Det svarer til, at man i gennemsnit kan undgå én helårsanbringelse pr. 10 deltagere– set i forhold til hvordan det ellers ville have gået dem. Under disse forudsætninger vil investe-ringen på 140.000 kr. i MST samlet set føre til et økonomisk overskud for kommunen på126.000, mens børne- og ungeforvaltningen kan forvente et positivt afkast på 15.000 kr. Dog vildet tage fire år, inden investeringen er tjent hjem.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
15
Hvad vil det kræve af kommunen?En omlægning af indsatsen i kommunerne forudsætter, at man i højere grad har fokus på famili-en og visiterer adfærdsvanskelige unge til programmer som MST, der også indeholder støtte tilfamilien.Det vil ligeledes kræve, at kommunen prioriterer et dyrt tilbud første år for at kunne indhøste be-sparelsen i de efterfølgende år. For at kunne indhøste besparelsen er det således vigtigt, at derer fokus på, hvilke foranstaltninger der gives til unge, der har modtaget MST i de efterfølgendeår, således at man overvåger, om de unge kan klare sig med mindre støtte, end man traditioneltville have givet denne målgruppe.Hvor kan man få mere viden om MST og lignende indsatser?http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer/mst4.2.2Tidlig forebyggelse: De Utrolig År
Den tidlige forebyggelse handler om at styrke indsatsen i familier med adfærdsvanskelige børn.Undersøgelser viser, at der er evidens for, at indsatser, der styrker forældrekompetencerne, harpositive effekter i forhold til at sikre bedre livsforløb for børnene. Analysen omfatter programseri-en "De Utrolige År" (DUÅ), som er velafprøvet og analyseret meget grundigt.Hvor stort er kommunens potentiale?Den enkelte kommunes potentiale afhænger naturligvis af, hvor mange børn med adfærdsvan-skeligheder kommunen har. Potentialet afhænger ligeledes af, hvilke tilbud kommunen normaltgiver til denne målgruppe. Analysen er baseret på, at ca. 5 pct. af en årgang vil være i målgrup-pen for et tilbud som De Utrolige År.Arbejdet med De Utrolige År forudsætter en styrket indsats i førskole- og indskolingsalderen foren målgruppe, hvor dele af målgruppen normalt ikke vil modtage et tilbud efter serviceloven. Derer således tale om en styrket tidlig indsats baseret på brug af en metode, der har dokumentereteffekt. Visitationen beror dog på en screening af børnene i forhold til adfærdsproblemer, hvor derer dokumenteret sammenhæng mellem de tidlige adfærdsproblemer og senere antisocial adfærdi form af kriminalitet og misbrug.Den økonomiske analyse peger på, at investeringen på 30.000 kr. pr. adfærdsvanskeligt barn på4 år giver et positivt afkast, også selv om det forudsættes, at kun 15 pct. reelt vil opnå forbed-ringer i forhold til deres forventede livsforløb. På kort sigt vil der dog være tale om en serviceud-videlse, der først tjener sig hjem over en periode på 5-10 år. Det skyldes, at kommunernes nu-værende sociale indsats i førskolealderen er begrænset og mange af fordelene først ses i ung-domsårene. Sættes der fokus på hele barnets liv, peger analysen dog på, at børne- og ungefor-valtningen har en gevinst på 2.000 kr. pr. barn, der modtager DUÅ, mens kommunen har en ge-vinst på 52.000 kr. pr. barn. Hertil kommer evt. besparelser i forhold til særlig socialpædagogiskstøtte i dagtilbud og specialundervisning, der ikke er indregnet i analysen.Hvad vil det kræve af kommunen?Hvis kommunen ønsker at implementere De Utrolige År, er der behov for at uddanne personale ibrugen af metoderne. Det er typisk kommunens familiebehandlere, der kommer på tredagskur-sus i Servicestyrelsen i brugen af metoderne. Samtidig forudsætter en effektiv anvendelse afprogrammet, at der arbejdes med screeningsredskab som en del af visitationen for dermed atsikre, at programmet anvendes målrettet.Hvor kan man få mere viden om De Utrolige År og lignende indsatser?http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer/de-utrolige-ar4.3Fokusområder med økonomisk potentiale – uddannelse og kriminalitetsforebyggelseAnalysen viser, at særligt to områder har stor betydning for udsatte børns og unges livsforløb.Det drejer sig om uddannelse og kriminalitetsforebyggelse.
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
16
4.3.1
Fokus på effekterne af uddannelse
I nedenstående tabel har vi sammenlignet lønindkomsten for normalbefolkningen og modtagereaf foranstaltninger, i forhold til om de har en ungdomsuddannelse eller ej.Figur 4-1: Sammenhæng mellem uddannelse og lønindkomst for normalbefolkningen og udsatte børn ogunge
400.000Gns. lønindkomst, årlig350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000Alder
16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50Udsatte - Ej udd.Udsatte - Udd.Normal - Ej udd.Normal - Udd.
Figuren viser, at ungdomsuddannelse har en markant indflydelse på lønindkomsten for personer,der har modtaget foranstaltninger i barndommen eller ungdommen. Meget tyder således på, atgennemførelse af uddannelse har et massivt positivt afkast – både i forhold til de offentlige kas-ser og i forhold til barnet/den unge selv.Effektfulde indsatser, der sikrer, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller får for-bedret sin skolegang, vil derfor ofte kunne betale sig samfundsøkonomisk. Samlet set er forskel-len mellem i livstidsindkomst for tidligere udsatte børn og unge med og uden ungdomsuddannel-se på 4 mio. kr. (2,3 mio. kr. i nutidsværdi). Hertil kommer en række afledte konsekvenser iform af reducerede udgifter til overførsler mv.Hvad kan kommunen gøre?Kommunen kan sikre et særligt fokus på uddannelse i § 50-undersøgelser og handleplaner, samti de bestillinger, der gives til institutioner, plejefamilier og opholdssteder. Der bør ligeledes sikreset tæt samarbejde mellem skoler, UU, ungdomsuddannelser og børne- og ungeforvaltningen forat sikre, at der sker en koordineret indsats for at få udsatte unge til at gennemføre en ungdoms-uddannelse.4.3.2Fokus på effekterne af kriminalitetsforebyggelse
Et andet centralt element i analysen har været at se på konsekvenserne af kriminalitet for udsat-te unge. Vi har således sammenlignet gruppen af unge der har været anbragt med gruppen afunge, der både har været anbragt og begået kriminalitet. I nedenstående tabel beskrives enrække centrale nøgletal for de to målgrupper:
ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
17
Tabel 4-3: Baggrundsfaktorer for udvalgte målgrupper og normalbefolkningen
OmrådeDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbrydelse i 2009aAndel i alkoholbehandling i 2009bAndel i stofmisbrugsbehandling i 2009bAndel behandlet for psykisk lidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i 2007cAndel med førtidspension i 2007cAndel med sygedagpenge i 2007cUddannelseAndel med en uddannelse efter grundsko-len i 2009
Anbragte tid-ligere dømte10,19 %9,02 %1,48 %5,97 %0,55 %
Anbragte4,40 %3,89 %0,88 %3,06 %0,40 %
Normal-befolkningen0,69 %0,62 %0,07 %0,15 %0,11 %
28,67 %15,39 %15,20 %
20,10 %16,32 %14,69 %
4,24 %6,64 %12,26 %
27,32 %
39,13 %
75,53 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling formisbrug eller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a": andel af de 15-64-årige"b": andel af de 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
Tabellen viser, at de tidligere anbragte, der også er dømt for kriminalitet, har væsentligt størrerisiko end de øvrige tidligere anbragte for at være misbrugere, på kontanthjælp og ikke have fåeten uddannelse. Selvom der ikke direkte kan sluttes en kausalitet fra disse tal, så tyder meget på,at man klarer sig væsentligt dårligere, hvis man dømmes for kriminalitet og effektiv kriminalitets-forebyggelse derfor kan være en god investering.De tidligere anbragte og dømte har klart det livsforløb, der er forbundet med flest omkostninger.Sammenlignes nettonutidsværdien af udgifterne til anbragte børn og unge og kriminelle anbragtebørn og unge ses en forskel på ca. 1 mio. kr., jf. nedenstående tabel.Tabel 4-4: Nettonutidsværdien for målgruppernes og normalbefolkningens livsforløb (0-64 år)
MålgruppeAnbragte børn og ungeKriminelle, anbragte børn og ungeNormalbefolkningen
Nettonutidsværdi (kr.)-2.024.539-3.073.9841.155.204
Teoretisk set vil man derfor kunne sige, at en indsats på 100.000 kr., der virker for mere endhver tiende ung, kan betale sig i et økonomisk perspektiv for de offentlige kasser.Hvad kan kommunen gøre?Kommunen kan sikre et særligt fokus på kriminalitetsforebyggelse i § 50-undersøgelser og hand-leplaner samt i de bestillinger, der gives til institutioner, plejefamilier og opholdssteder. En del afløsningen kan være at styrke SSP-samarbejdet eller fokusere særligt på tilbud, der kan forebyg-ge kriminalitet for en udsat målgruppe.En række indsatser har dokumenterede effekter på kriminalitetsforebyggelse, bl.a. MST og MTFC,der er beskrevet i denne rapport. En styrkelse af de metoder (systematiske familierettede indsat-ser) der anvendes her kunne være relevant.