Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt
Til
Social – og IntegrationsministerietDokumenttype
RapportDato
Marts 2012
AFRAPPORTERINGANALYSE AF DE ØKONOMISKEKONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FORUDSATTE BØRN OG UNGE
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
INDHOLD
1.1.12.2.12.23.3.13.24.4.14.24.35.5.15.26.6.16.26.36.47.7.17.27.37.47.57.67.7
IndledningAnalysens opbygningKonklusionØkonomiske konsekvenser af forskellige indsatserDet samlede potentiale ved tidligere indsatser og styrkelse affamilie og netværkUndersøgelsesdesignBeskrivelse af programmernes effekter og gevinsterLivsforløbOm området for udsatte børn og ungeHvad skaber socialt udsathedUdsatte børns livsforløbOpsamling på udsatte børns livsforløbEvidensbaseret familiebehandling ogslægtsanbringelser – veldokumentere foranstaltningerKort beskrivelse af de udvalgte indsatserOpsummering af gevinsterne ved programmerneDet økonomiske regnestykkeAfgræsning af effekter og gevinster til analysenDatagrundlagPrisfastsættelse af gevinster ved programmerneOmkostninger ved programmerneDe samlede økonomiske konsekvenser af indsaterneLivsforløb for målgrupperneSamlet potentialeDe Utrolige ÅrSlægts- og netværksanbringelserMultisystemisk Terapi - MSTMultidimensional Treatment Foster Care – MTFCFokusområder med økonomisk potentiale
113456671010101314151922222224262828303134363943
BILAGBilag 1: Baggrundsbeskrivelse af de udvalgte indsatserBilag 2: Baggrundsbeskrivelse af den anvendte datamodelBilag 3: Oversigt over varighed af foranstaltningerBilag 4: SkattesatserBilag 5: Værdisætning af gevinster/omkostningerBilag 6: Litteraturliste
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
1
1.
INDLEDNINGI denne rapport er der foretaget en analyse af gevinsterne for den offentlige sektor ved at om-lægge indsatsen over udsatte børn og unge. Opgaven er bestilt af Social- og Integrationsministe-riet og gennemført af Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) med inddragelse afKøbenhavns og Herning kommuner samt eksperter fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet,Servicestyrelsen og SFI.Det offentlige bruger over 15 mia. kr. årligt på foranstaltninger, der skal hjælpe udsatte børn ogunge til en bedre tilværelse. Indsatserne er mange og forskelligartede, både i forhold til indholdog økonomi. Men fælles for dem er, at de bygger på en grundlæggende antagelse om, at en tid-lig, forebyggende indsats over for de udsatte børn og unge vil forbedre deres liv i retning af livs-forløb, der i højere grad ligner ikke-udsatte børn og unges livsforløb. Hermed vil de udsatte børnog unge få livsforløb med en højere sandsynlighed for selvforsørgelse og et bedre helbred mv.Der er dog forskel på, hvor virkningsfulde de forskellige indsatser er i forhold til at hjælpe de ud-satte børn og unge i retning af de ikke-udsatte børn og unges livsforløb. Dermed ligger der etmenneskeligt potentiale i at omlægge indsatserne til mere virkningsfulde indsatser, og dermedogså et potentiale til en mere omkostningseffektiv anvendelse af ressourcerne.Størrelsen på og sammensætningen af gevinsterne ved foranstaltninger målrettet udsatte børnog unge er indtil nu kun belyst i begrænset omfang. En af forklaringerne på dette kan være, atde fleste gevinster ved en forebyggende indsats først realiseres mange år efter, at indsatsen ergennemført, hvorfor det kan være svært at isolere effekten af selve indsatsen. Endvidere er detikke nødvendigvis den instans, som betaler for indsatsen, dvs. som afholder foranstaltningsudgif-terne, der kan realisere gevinsterne.I forlængelse af dette er formålet med analysen således:1. At anskueliggøre de sociale og økonomiske gevinster for det offentlige som helhed og kom-munerne specifikt ved virksomme forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge2. At bidrage med konkrete redskaber, som kommunerne kan anvende til at afdække og synlig-gøre fordelene ved en omlægning af indsatsen til mere virkningsfulde indsatser (kasseøko-nomisk analyse).Til at illustrere metoden og synliggøre gevinstpotentialerne er der i den konkrete analyse udvalgtfire specifikke programmer målrettet udsatte børn og unge, hvis effekter er veldokumenterede.Metoden er generisk i den forstand, at man ved relativt få justeringer i designet kan analysereandre programmer på socialområdet.Det skal understreges, at der i beregningerne og resultaterne er tale om gennemsnitsbetragtnin-ger. Der er således udsatte børn og unge, der ligger tættere på livsforløbene for ikke-udsattebørn og unge, men også udsatte børn og unge, der ligger relativt længere fra livsforløbene for ik-ke-udsatte børn og unge.
1.1
Analysens opbygningAnalysen er struktureret i følgende kapitler:Kapitel 2indeholder analysens konklusion, herunder det samlede potentiale og de beregnedegevinster af de enkelte indsatstyper.Kapitel 3 og 4 udgør baggrundsafsnit, hvorkapitel 3indeholder en beskrivelse af analysens de-sign og metodiske grundlag ogkapitel 4indeholder en beskrivelse af eksisterende viden om ud-satte børn og unges livsforløb, som den teoretiske og empiriske ramme for undersøgelsenKapitel 5-7 udgør kernen i rapporten.Kapitel 5indeholder en beskrivelse af de fire udvalgte ind-satser og de dokumenterede og udledte effekter, der danner grundlag for beregningerne.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
2
Kapitel 6indeholder en redegørelse for datagrundlag for beregninger af livsforløb og prisfast-sættelse af omkostninger og gevinster ved programmerne. Endelig indeholderkapitel 7bereg-ningen af de økonomiske gevinster, herunder en beskrivelse af de forudsætninger som anvendesi beregningerne for de fire udvalgte indsatser.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
3
2.
KONKLUSIONDe udsatte børn og unges livsforløb adskiller sig markant fra ikke-udsatte børn og unges livsfor-løb - både hvad angår forhold som uddannelse og beskæftigelse og forhold som misbrug og kri-minalitet. Der er dog også forskel på, hvor virkningsfulde forskellige indsatser er i forhold til athjælpe de udsatte børn og unge til livsforbedringer, som bringer dem tættere på de ikke-udsattebørn og unges livsforløb.Analysen viser, at der er et betydeligt menneskeligt potentiale ved at omlægge indsatsen til merevirkningsfulde forebyggende indsatser for den enkelte og dermed også et samfundsøkonomiskpotentiale. For at opnå de livsforbedringer, der ligger til grund for beregningerne, skal indsatser-ne anvendes målrettet i forhold til de målgrupper, hvor der er dokumenteret en effekt.Hvis disse borgere kan hjælpes nærmere livsforløbet for ”normalbefolkningen” er der et betyde-ligt potentiale for den offentlige sektor. Nettobidraget for normalbefolkningen og anbragte børnses i nedenstående figur:Figur 2-1: Livsforløb for anbragte børn samt for normalbefolkningen100.000
50.000
01-50.000Nettobidrag pr. år (kr.)3579111315171921232527293133353739414345474951
-100.000
-150.000
-200.000
-250.000
-300.000
-350.000AnbragteNormal befolkningen
Note 1: Det økonomiske livsforløb dækker over det gennemsnitlige nettobidrag til samfundet og beregnes for hverårgang.
Det samlede økonomiske potentiale ved omlægningen til mere virkningsfulde indsatser er 29,5mia. årligt – hvis det antages, at alle udsatte børn og unge opnår et normalt livsforløb. Det øko-nomiske potentiale opstår ved, at udsatte børn og unge både i barndommen og i voksenlivet ge-nerelt set et har livsforløb, der indebærer større udgifter og færre indtægter for samfundet sam-menlignet med ikke-udsatte børn og unge. Til eksempel er livsforløbet foren gennemsnitlig per-son, der har været anbragt, forbundet med i gennemsnit ca. 6,7 mio. kr. i øgede offentlige udgif-ter gennem livet sammenlignet med ikke-udsatte. Det skyldes dels udgifter til f.eks. støtteforan-staltninger, forsørgelse, fængselsophold, misbrugsbehandling mv. Det skyldes også. at udsattebørn og unge over et liv generelt set har en langt lavere indkomst end ikke-udsatte børn og un-ge, hvor en gennemsnitlig person, der har været anbragt tjener ca. 2 mio. kr. mindre i livs-indkomst, end en gennemsnitlig ikke-udsat.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
4
Der er dog en lang række årsager til dette scenarie er ikke er realistisk, bl.a. fordi en række af deudsatte borgere har udfordringer, der ikke kan forventes at overvindes fuldstændigt – selv meden mere effektiv indsats, og at et væsentligt øget arbejdsudbud ikke nødvendigvis vil kunne op-suges i arbejdsmarkedet. Endelig vil et fravær af udsatte vil resultere i betydeligt færre jobs i denoffentlige sektor.For at give et realistisk bud på de reelle gevinster har vi i analyserne taget udgangspunkt i densamlede population af udsatte børn og unge og anvendt estimerede effektstørrelser for specifikkeindsatser, der er evalueret efter de højeste standarder både internationalt, i Norden og i Dan-mark. Der er således tale om en robust estimering og analyse af de reelle gevinster, der vil kun-ne realiseres for en del af målgruppen.Analysen viser, at gennemførelse af uddannelse, samt forebyggelse og reduktion af kriminaliteter de væsentligste faktorer i forhold til at understøtte en ændring i de udsatte børn og unges livs-forløb i retning af ikke-udsatte børn og unges livsforløb, og dermed også er de væsentligste fak-torer i forhold til realisering af de økonomiske gevinster.2.1Økonomiske konsekvenser af forskellige indsatserAnalysen fokuserer på de økonomiske gevinster ved at omlægge indsatsen i retning af en tidlig,intensiv og systematisk forebyggelse, anbringelse i slægts- og netværksanbringelse og at styrkeforældrekompetencerne i relation til adfærdsvanskelige unge.Dentidlige forebyggelsehandler om at styrke indsatsen i familier med adfærdsvanskeligebørn. Undersøgelser viser, at indsatser, der styrker forældrekompetencerne, har positive effekteri forhold til at sikre bedre livsforløb for børnene. Analysen omfatter programserien "De UtroligeÅr" (DUÅ), som er velafprøvet og analyseret meget grundigt. Den økonomiske analyse peger på,at udgiften på 30.000 kr. pr. barn giver et positivt afkast, også selv om det forudsættes, at kun15 pct. reelt vil opnå forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb. Den tidlige, intensiveforebyggelse kan give en samlet økonomisk nettoværdi på 158.000 kr. pr. barn. Der vurderes så-ledes at være et samlet økonomisk potentiale for det offentlige på 1,6 mia. kr., hvis man kangennemføre indsatsen for 10.000 børn mellem 4-6 år.Slægts- og netværksanbringelser1er et alternativ til anbringelse i traditionel familiepleje,hvor man finder personer i slægten eller netværket, der kan tage ansvaret for udsatte børn ogunge. Internationale studier har peget på, at børn i slægts- og netværksanbringelser klarer sigbedre end børn i familiepleje, men de nyeste danske studier peger på, at slægts- og netværks-anbringelser har de samme effekter som familiepleje. En særlig udfordring ved at bruge slægts-og netværksanbringelser er, at det ofte kræver væsentligt mere administrativ tid for salgsbe-handleren, fordi man har behov for at afdække netværket og forberede personerne gennem enperiode. Den økonomiske analyse peger på, at en investering i etablering af slægts- og net-værkspleje kan give et positivt afkast for kommunerne. Det skyldes særligt, at slægts- og net-værkspleje er væsentligt billigere end traditionel familiepleje. Selv ved en øget administrativ ud-gift på 15.000 pr. slægts- eller netværksanbringelse og efterfølgende støtteforanstaltninger tilslægts- eller netværksplejefamilien vil der være et positivt afkast på 115.000 kr. pr. barn.Systematiske indsatser i forhold til at styrkeforældrekompetencernei relation til adfærdsvan-skelige unge har ligeledes dokumenteret effekt. I Danmark er der særligt erfaring med to evi-densbaserede programmer: Multisystemisk Terapi (MST), der retter sig mod forældre til ungemed adfærdsvanskeligheder og risiko for anbringelser, og Multidimensionel Treatment FosterCare (MTFC), der retter sig mod de allermest udsatte unge. De to programmer arbejder eftersamme typer principper og metoder, men MTFC er en væsentlig mere omfattende indsats, dermedfører, at den unge bliver anbragt i en prøvefamilie en periode, mens der arbejdes intensivtmed den unge og de biologiske forældre.Den økonomiske analyse peger på, atMSThar et økonomisk potentiale for det offentlige ved atkunne forebygge anbringelser og reducere kriminalitet og misbrug og øge de unges uddannelses-niveau og beskæftigelsesgrad som voksne. Med en forudsætning om at MST virker bedre end an-1
Slægtsanbringelser, slægtspleje, netværksanbringelser og netværkspleje anvendes alle som betegnelser for dette.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
5
bringelser for 30 pct. af deltagerne, er det et økonomisk potentiale på ca. 245.000 kr. pr. delta-ger. Der er her tale om en investering på 140.000 kr. pr. deltager for et MST-forløb.. Det skaldog bemærkes, at der i modsætning til de øvrige programmer er mere tvetydige analyser af dereelle effekter af MST.Den økonomiske analyse peger på, atMTFChar et økonomisk potentiale for det offentlige. Selv-om udgiften til MTCF på 912.500 kr. pr. person er dyrere end de fleste andre anbringelser, såpeger effektvurderingen på, at unge vil klare sig bedre end ved traditionelle anbringelser og der-for på sigt have et bedre livsforløb. Hvis det forudsattes at MTFC koster mere 112.500 kr. mereend den anbringelse man ellers ville iværksætte, så er der tale om et økonomisk potentiale på0,7 mio. kr. pr. deltager.2.2Det samlede potentiale ved tidligere indsatser og styrkelse af familie og netværkDe fire analyserede indsatser kan karakteriseres ved at handle om tidlig indsats (DUÅ), styrkelseaf forældrekompetencer (DUÅ, MST, MTFC) og om at fokusere på netværket og slægten. Ser vipå tværs af de fire indsatser, kan vi beregne et samlet økonomisk potentiale for den offentligesektor ved i højere grad at målrette indsatsen for udsatte børn og unge mod disse typer tiltag.I 2009 var 12.590 anbragt, og 13.522 modtog forebyggende foranstaltninger. Herudover modtog33.676 familier forebyggende foranstaltninger i 2009. I dag anvendes de beskrevne metoder i etrelativt begrænset omfang, og der vil derfor være et potentiale for at anvende metoderne overfor en væsentligt større målgruppe. Baseret på den gennemførte analyse har vi vurderet et sam-let landsdækkende potentiale for de enkelte typer indsatser, hvilket fremgår af nedenståendeoversigt:Tabel 2-1: Den samlede nettogevinst på landsplan
MST
MTFCForudsætninger
Slægts-anbringelser
DUÅ
I alt(i mio. kr.)
Potentielle deltagere på landsplanSamlet investering i mio. kr.
1.500210
30034
1.80027
10.000300571
Nettogevinst i mio. kr. (nettonutidsværdi)KommuneStatDeltagereSamlet216153112481917633200208--2085245495031.5761.0397786482.465
Tabellen viser, at en fuld udrulning af en systematisk styrket og forebyggende indsats og en sy-stematisk investering i familie- og netværket efter de beskrevne metoder har et samlet potentialepå 2,5 mia. kr. årligt. I beregningen af det samlede potentiale er der taget højde for, at der forudhar været en samlet investering på 571 mio. kr., som derfor er modregnet.Der er næppe nogen tvivl om det samlede potentiale ved at bruge mere virkningsfulde indsatserer endnu større, da de vedrørte forbedringer kun vedrører omkring 1/3 af det samlede antal ud-satte børn og unge. En måde at illustrere, at der er tale om et konservativt estimat er at se detforhold til det samlede potentiale på 29,5 mia. kr. Der er således tale om en forbedring på 8 pct.af det samlede potentiale ved i højere grad at anvende evidensbaserede metoder.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
6
3.
UNDERSØGELSESDESIGNUdgangspunktet for analysen er en opgørelse af det økonomiske livsforløb for den gennemsnitligeperson, som har været udsat i barndommen.Det økonomiske livsforløb dækker over det gennemsnitlige nettobidrag til samfundet og beregnesfor hver årgang. Basisscenariet er et ”treatmentas usual”-scenarie,dvs et tidligere udsat barnsnettobidrag til samfundet gennem livet, såfremt vedkommende modtager de ”sædvanlige” tilbud,og ikke de målrettede programmer, som denne analyse vedrører. De "sædvanlige" tilbud dækkerfx over forskellige typer af anbringelser og forebyggende foranstaltninger.I analysen beregnes alternative livsforløb, hvor basisscenariet justeres med de formodede effek-ter af de respektive programmer med et deraf følgende ændret nettobidrag til samfundet gen-nem hele livet. I de alternative livsforløb vil livsforløbene for udsatte børn og unge nærme sigforløbet for den gennemsnitlige dansker, om end erfaringerne peger på, at de udsatte børn ogunge aldrig helt vil opnå samme nettobidrag som normalbefolkningen. Dette skyldes blandt andetde relativt dyre foranstaltningsudgifter i barndommen, og at de vanskeligere baggrundsvilkår formålgruppen kan være svære at overvinde.
I rapporten anvendes følgende centrale begreber:Normalbefolkningendækker over personer, som ikke har modtaget forebyggende foran-staltninger eller været anbragt uden for hjemmet, og dermed ikke er registeret i børne- ogungeregisteret. Normalbefolkningen udgør vores kontrolpopulation og udgør nærværende ana-lyse 30 pct. af den samlede population.Nettobidragdækker over forskellen mellem de målbare offentlige udgifter og gevinster, derer direkte relateret til forskellige målgrupper. I beregningerne indgår reducerede udgifter tilforanstaltninger, sundhedsydelser, kriminalitet og indkomstoverførelse samt øgede indtægterfor beskæftigelse og uddannelse. I rapporten beregnes nettobidraget for hhv. normalbefolk-ningen, personer der har modtaget forebyggende foranstaltninger; personer i plejefamilie.Nettonutidsværdiensom dækker over den tilbagediskonterede værdi af alle de fremtidigeomkostninger og gevinster, hvor der er anvendt en diskonteringsrente på 3 pct.
3.1
Beskrivelse af programmernes effekter og gevinsterSom udgangspunkt er målet med opgaven at skabe en generisk analysemodel, ud fra hvilken enrække forskellige typer indsatser kan vurderes. I udviklingen af modellen er det dog nødvendigtat tage udgangspunkt i en række konkrete indsatser over for udsatte børn og unge i Danmark.Oplysninger fra tidligere eller igangværende programmer skal blandt andet bruges til at belyse ogvurdere de generelle effekter ved indsatser over for marginaliserede børn og unge.Følgende indsatser er udvalgt:•De Utrolige År – DUÅ•Slægts- og netværksanbringelser•Multisystemisk Terapi - MST•Multidimensional Treatment Foster Care – MTFC.Målgrupperne for disse indsatser er udvalgt til at være:•DUÅ: Personer, der har modtaget forebyggende foranstaltninger•Slægts- og netværksanbringelser: Personer, der har været anbragt i plejefamilier•MST: Personer, der har været anbragt•MTFC: Personer, der har været anbragt og er dømt for kriminalitet.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
7
Denne målgruppeafgræsning er gennemgående for analyserne, og der beregnes således basis-scenarier og alternative scenarier for hver af disse fire målgrupper.For at skabe grundlag for en præcis identifikation af effekter og vurdering af målgruppernesfremtidige livsforløb er der behov for detaljeret viden om de udvalgte programmer og indsatser,herunder programmernes formål, indhold og målgrupper. Det første trin i etablering af analyse-grundlaget er således at beskrive de udvalgte programmer i forhold til de relevante parametresamt identificere de dokumenterede effekter. Dette gøres i kapitel 5.I Figur 3-1 illustreres, hvilke datakilder der er anvendt til at foretage en tværgående analyse afde forventede gevinster af indsatserne.Figur 3-1: Kilder til vurdering af effekterne ved programmerneUdenlandske effektstudierInterviews med kommuner med erfaringer med indsatserneInddragelse af danske eksperter på områdetAnalyse på registerdataDanske studier og evalueringer af indsatser
Når de overordnede effekter er defineret, skal omkostningerne ved programmerne opgøres, oggevinsterne afgrænses og værdisættes. De centrale spørgsmål, der skal besvares her, er således,hvordan effekterne operationaliseres i målbare faktorer – og hvordan disse kan kvantificeresøkonomiske termer.I kapitel 6 og Bilag gives en nærmere beskrivelse af afgrænsningen og værdisætningen af gevin-sterne. Grundlæggende kan effekterne dog grupperes under følgende overskrifter:•Foranstaltninger•Sundhedsydelser, herunder ydelser i forbindelse med misbrug•Kriminalitet•Indkomstoverførsler•Beskæftigelse•Uddannelse.3.2LivsforløbFundamentet for analysen er Danmarks Statistiks register over udsatte børn og unge, som er op-dateret til og med 2008. Registret indeholder foranstaltningsoplysninger over alle børn og unge,som har modtaget en foranstaltning siden 1957. Med personnumrene som nøgle er det muligt atkoble registret over udsatte børn og unge med andre registre og dermed beskrive de tidligere ognuværende udsatte børn og unge i forhold til socioøkonomiske karakteristika, sundhed og krimi-nalitet.Personerne i registret har alle på et tidspunkt i deres liv modtaget foranstaltninger. Der er måskeen person, som har været anbragt som 15-årig i 1978, og en anden person, som har modtageten forebyggende foranstaltning som 6-årig i 2004. Disse personer vil så være hhv. 46 og 11 år i2009. I registret har vi dermed personer i alle aldersgrupper, som på et tidspunkt i deres barn-dom/ungdom har modtaget foranstaltninger. Tilsammen dækker de aldersspektret fra 0 år tilmindst 64 år i dag. 0-64 år er netop det aldersinterval, inden for hvilket livsforløbene estimeresog sammenlignes.Med udgangspunkt i personernes alder ved udgangen af 2009 beregnes det gennemsnitlige net-tobidrag til samfundet for hvert alderstrin i forhold til de fire målgrupper. Dvs. at alle personer iregistret, som er 40 år i 2009 og tidligere har modtaget forebyggende foranstaltning, repræsen-terer en 40-årig i beregningerne af livsforløbet for personer, som tidligere har modtaget forebyg-
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
8
gende foranstaltninger. Og tilsvarende for de andre tre målgrupper. Der opstilles dermed en ma-trice med det gennemsnitlige nettobidrag pr. alder.Figur 3-2: Beregning af livsforløb15-årige i 2009Foranstaltninger Sundhed Kriminalitet Overførsler BeskæftigelsePerson 1Person 2Person 3Person 4Person 5Person 6Person 7Person 8Person 9Person 10Person 11…Gennemsnit 15-årige
40-årige i 2009Foranstaltninger SundhedPerson 1Person 2Person 3Person 4Person 5Person 6Person 7Person 8Person 9Person 10Person 11…Gennemsnit 40-årigeKriminalitet Overførsler Beskæftigelse
NettobidragAlder01234567891011……4849505152535455565758596061626364Foranstaltninger SundhedKriminalitet Overførsler BeskæftigelseSamlet
Disse matricer udgør dermed livsforløbene, som beregnes for hhv. normalbefolkning, dvs. perso-ner, som ikke har modtaget foranstaltninger, og de fire målgrupper. Når livsforløbet for fx alletidligere anbragte personer skal beregnes, beregnes en matrice med det gennemsnitlige nettobi-drag for alle de tidligere anbragte frem for hele registret.Opgørelsesmetoden bygger på en grundlæggende antagelse om, at en person, som modtog enforanstaltning i eksempelvis 1980, vil have samme gennemsnitlige livssituation som 40-årig, somet barn, der modtog en foranstaltning i 2008, når denne fylder 40. Dvs., at det er de samme ”ty-per” børn og unge, som modtager de forskellige foranstaltninger dengang som nu. Da visitati-onspraksis har ændret sig gennem tiderne, kan man naturligvis diskutere, om denne antagelse errimelig. Da effekterne sent i livet tæller relativt lidt i det økonomiske regnestykke, vurderes usik-kerheden fra denne antagelse dog ikke at have den store betydning for robustheden af analysensresultater.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
9
I Figur 3-3 illustreres to af disse livsforløb. Figuren viser livsforløbene for anbragte børn og unge2samt for normalbefolkningen3.Figur 3-3: Gennemsnitlige livsforløb for anbragte børn samt for normalbefolkningen100.000
50.000
01-50.000Nettobidrag pr. år (kr.)3579111315171921232527293133353739414345474951
-100.000
-150.000
-200.000
-250.000
-300.000
-350.000AnbragteNormal befolkningen
Figuren viser, at nettobidraget for de anbragte børn og unge er negativt igennem hele deres livs-forløb, mens nettobidraget for normalbefolkningen bliver positivt fra det 28. år. Figuren viserendvidere, at nettobidraget for de anbragte børn og unge er mest negativt i deres 14-18 leveår.I figuren er livsforløbet skåret af ved 50 år. Dette skyldes, at der er forholdsvis få personer i al-dersgruppen over 50 år, og dette får indflydelse på grafens udseende. Selvom antallet af perso-ner i registret over udsatte børn og unge falder med alderen, er der alligevel nok observationer tilat tegne et gennemsnitligt billede af tidligere og nuværende udsatte børn og unge på forskelligetidspunkter i livet, om end spredningen som følge heraf er relativt stor for de ældste personer.I de endelige analyser inddeles de udsatte børn og unge i fire målgrupper, da programmerne ermålrettet forskellige typer af udsatte børn og unge, hvorfor en sammenligning med livsforløbenefor udsatte børn og unge generelt vil over- eller undervurdere effekterne afhængigt at det aktuel-le program.
23
Personer, som på et tidspunkt i deres liv har været anbragt minimum én dag.Personer bosiddende i Danmark, som aldrig har været eller er anbragt.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
10
4.
OM OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGEOmrådet for udsatte børn og unge er reguleret i Lov om social service (LBK nr. 979 af01/10/2008). Der har i de seneste år været to større reformer på området: Anbringelsesrefor-men i 2006 og Barnets Reform i 2011, som følger op på anbringelsesreformen.Området for socialt udsatte børn og unge omfatter den kommunale forpligtelse til at yde rådgiv-ning og iværksætte støtte til børn og unge med særlige behov for støtte i alderen 0-18 år medmulighed for efterværn til det 23. år i henhold til Servicelovens kap. 11 og 12. Derudover omfat-ter området indsatsen rettet mod de børn, unge og forældre, som benytter sig af kommunens til-bud om åben, anonym rådgivning.I 2009 var 12.590 anbragt, og 13.522 modtog forebyggende foranstaltninger. Herudover modtog33.676 familier forebyggende foranstaltninger i 20094. Kommunerne bruger samlet set omtrent15 mia. kr. årligt på området, svarende til omkring 6 pct. af de kommunale serviceudgifter.En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at de udslagsgivende årsager til en anbringelse kanvære både forhold hos barnet og forhold hos forældrene. Udadreagerende adfærd og/eller tilpas-ningsproblemer er den udslagsgivende årsag for 48 pct. af drengene og 40 pct. af pigerne, menogså skoleproblemer og problemer i fritid og/eller venskaber er hyppige årsager til anbringelser.Ligeledes ses, at voldsom disharmoni i hjemmet, misbrug hos forældrene, sindslidelser hos for-ældrene og grove omsorgssvigt er de hyppigste årsager til anbringelse5.
4.1
Hvad skaber socialt udsathedSer man indledningsvist på risikofaktorer hos de børn og unge, som modtager forebyggende for-anstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, viser tidligere undersøgelser, at der er taleom børn og unge, der som udgangspunkt er vanskeligere stillet end deres jævnaldrende.Således er der oftere tale om børn og unge, hvor familiebaggrunden involverer tidlige forældre-skaber (før det 18. år), brudte familier og tidligere anbragte forældre. Ligeledes er der ofte taleom en familiebaggrund, hvor forældrene – og særligt mødrene – har lav uddannelse, høj ledighedog en overhyppighed på somatiske og psykiske diagnoser6. Og endelig er der ofte tale om en fa-miliebaggrund med manglende forældreevne og et lavt funktionsniveau internt i familien. Risiko-faktorerne findes både hos børn og unge, som modtager forebyggende foranstaltninger og hosbørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Dog er risikofaktorerne hyppigst forekommendeblandt børn og unge anbragt uden for hjemmet – og særligt hvad angår risikofaktorer i tilknyt-ning til familieforhold7.Det er vigtigt at understrege, at disse forhold ikke entydigt bestemmer barnets livschancer. Ma-joriteten af de udsatte børn og unge vil vokse op og udvikle sig hensigtsmæssigt til trods for al-vorlige risikofaktorer. Risikofaktorernes betydning afhænger af barnets egen modstandskraft, oghvordan risikofaktorerne håndteres i barnets nærmiljø, herunder både af forældre, af det privatenetværk og i dagtilbud/skole. I forlængelse heraf påpeger Rutter, at”even with the most severestressors and the most glaring adversities, it is unusual for more than half of children to suc-cumb”(Rutter, 1985).
4.2
Udsatte børns livsforløbEn række danske undersøgelser belyser, hvordan udsatte børn og unge klarer sig i sammenlig-ning med ikke-udsatte børn og unge. I det følgende sondres mellem anbragte/tidligere anbragtebørn og unge, udsatte/tidligere udsatte børn og unge og ikke-udsatte børn og unge, som er ensondring, der følger undersøgelser fra SFI og Danmarks Statistik8. Anbragte og tidligere anbragtebørn og unge omfatter børn og unge, som i kortere eller længere tid har været anbragt uden for45678
Tal fra Danmarks StatistikDanmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge i 2007Bengtson, T. (2008): ”Kortlægning af kommunernes forebyggende foranstaltninger til unge. Udviklingen efter anbringelsesreformen”Se bl.a. Danmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge i 2007, og Egelund, et.al. (2008); Anbragte børns udvikling og vilkår. Re-
Egelund, et al. (2008); Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995
sultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
11
hjemmet. Udsatte/tidligere udsatte børn og unge omfatter børn og unge, som har/har haftiværksat forebyggende foranstaltninger i henhold til Serviceloven, mens ikke-udsatte omfatterøvrige børn og unge i aldersgruppen.Udsathed og uddannelseEn række undersøgelser dokumenterer, at udsatte børn og unge klarer sig generelt dårligere iuddannelsessystemet end ikke-udsatte børn og unge. Således viser en registerbaseret undersø-gelse fra Danmarks Statistik, at en betydelig mindre andel af udsatte unge end ikke-udsatte ungehar gennemført folkeskolens 9. klasse. Således gennemfører 81 pct. af ikke-udsatte unge 9. klas-se, mens 32 pct. af anbragte unge og 57 pct. unge med forebyggende foranstaltninger gennem-fører 9. klasse.Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) børneforløbsundersøgelse, som følger børnfødt i 1995, viser, at der ligeledes er betydelige forskelle på skolegangen for hhv. anbragte børnog unge, udsatte, ikke-anbragte børn og unge og ikke-udsatte børn og unge. Undersøgelsen vi-ser, at der blandt både anbragte børn og unge og udsatte, ikke-anbragte børn og unge er en hø-jere andel, der modtager specialundervisning på en folkeskole eller vidtgående. 23 pct. af de an-bragte børn og 36 pct. af de udsatte, ikke-anbragte børn modtager fuld eller delvis specialunder-visning på en folkeskole, mens dette kun er tilfældet for 12 pct. af de ikke-udsatte børn. Og til-svarende modtager 28 pct. af de anbragte børn vidtgående specialundervisning, enten på speci-alskole eller på en intern skole på anbringelsesstedet, mens dette kun er tilfældet for ca. 1 pct.for de to andre grupper.Tilsvarende viser en undersøgelse foretaget af Rockwool Fonden, at andelen med minimum enerhvervskompetencegivende uddannelse er betragteligt lavere blandt tidligere anbragte, endblandt ikke-anbragte unge9. Således gennemfører hhv. 15 pct. af de anbragte drenge og 21 pct.af de anbragte piger en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens der blandt ikke-anbragtetilsvarende er hhv. 50 pct. af drengene og 58 pct. af pigerne, der gennemfører minimum en er-hvervskompetencegivende uddannelse. I Rockwool Fondens undersøgelse sondres ikke mellemikke-udsatte og udsatte med forebyggende foranstaltninger, og forskellen i uddannelsesniveauetfor tidligere anbragte unge og ikke-udsatte må således antages at være større, mens forskellenmellem tidligere anbragte unge og andre udsatte unge med forebyggende foranstaltninger måantages at være mindre end forskellen i Rockwool Fondens undersøgelse.En svensk forløbsundersøgelse af anbragte børn og unge viser, ligesom Rockwool Fondens under-søgelse, at anbragte børn og unge har større sandsynlighed for kun at have en grundskoleud-dannelse, selvom der kontrolleres for baggrundsforhold som køn, etnisk baggrund og forældresuddannelsesniveau10. Undersøgelsen dokumenterer også, at børn anbragt i kortere tid (dvs. underfem år) i alderen 0-12 år klarer sig bedre end den samlede gruppe af anbragte, og at børn an-bragt i kortere tid, efter de er fyldt 13 år, klarer sig dårligere, end den samlede gruppe af an-bragte.Udsathed og beskæftigelseDer er en naturlig sammenhæng mellem gennemført uddannelse og type af beskæftigelse, menherudover ses også en sammenhæng mellem gennemført uddannelse og beskæftigelsesfrekvens.Tidligere anbragte oplever langt større ledighedsgrader end ikke-anbragte. Blandt 16-21-årige,som ikke er skolesøgende, er andelen af beskæftigede mellem 36 pct. og 48 pct. for de tidligereanbragte drenge og mellem 24 pct. og 41 pct. for de tidligere anbragte piger, mens de tilsvaren-de andele for unge, der ikke tidligere har været anbragt, er hhv. mellem 60 pct. og 72 pct. fordrenge og mellem 35 pct. og 64 pct. for piger.Udsathed og sundhedDet Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) forløbsundersøgelser viser, at anbragte børnog unge allerede ved fødslen har en dårligere sundhed end andre børn. Således har dobbelt så9
Andersen, S. H. (red). (2010): ”Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv. Rockwool FondensVinnerljnung, et al. (2005): Educational attainments of former child welfare clients – a Swedish national cohort stydy. I: Internatio-
Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.10
nal Journal of Social Welfare, 14. 4.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
12
mange anbragte børn enten sygdomme ved fødslen eller medfødte misdannelser, og ligeledes haranbragte børn en overhyppighed af diagnosticerede, fysiske sygdomme som fx sygdomme i ørerog øjne, sygdomme i åndedrætsorganer og sygdomme i nervesystemet – både i forhold til øvrigeudsatte børn og unge og i forhold til ikke-udsatte børn og unge11. Tilsvarende viser forløbsunder-søgelsen, at både anbragte børn og unge og udsatte børn og unge har en overforekomst af psy-kiske diagnoser, psykisk udviklingshæmning, hyperaktivitet og/eller koncentrationsbesvær(DAMP/ADHD) samt børnepsykiatriske sygdomme i forhold til børnene i Børneforløbsundersøgel-sen.12. Dette indikerer, at det er barnets socioøkonomiske baggrund, snarere end anbringelsen,der bestemmer barnets sundhedsrisici.De udsatte børn og unges øgede sundhedsmæssige risiko giver også udslag i forskelle i kontak-ten med sundhedssystemet. Således viser en opgørelsen fra Danmarks Statistik, at26 pct. af de udsatte børn og unge har været på skadestuen mindst en gang det seneste år,mens det er 16 pct. for ikke-udsatte børn og unge, samt at forskellen mellem de to grupper bli-ver større jo ældre aldersgruppe. Ligeledes viser opgørelsen, at anbragte børn og unge i gen-nemsnit har 0,42 besøg på skadestuen per år, at udsatte børn og unge i gennemsnit har 0,34 be-søg per år, og at ikke-udsatte børn og unge i gennemsnit har 0,21 besøg per år. Den samme for-skel ses i forhold til det gennemsnitlige antal indlæggelser, som er 0,19 indlæggelser per år foranbragte, 0,25 for udsatte og 0,11 for ikke-udsatte.De danske undersøgelser vedr. anbragte børn og unges psykiske sundhed er ligeledes i en rækkeundersøgelser belyst ud fra SDQ (Strength and Difficulties Questionaire), som belyser emotionel-le problemer, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer og prosocial ad-færd. Her viser bl.a. den danske forløbsundersøgelse, at anbragte børn klarer sig dårligere på alledimensioner i SDQ end ikke-anbragte børn, mens de klarer sig dårligere end ikke-anbragte ud-satte børn på dimensioner som adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet og prosocial adfærd. Un-dersøgelsen viser, at 50 pct. af de anbragte børns problemer er af en sådan styrke, at de falderuden for normalområdet, mens dette kun er tilfældet for 30 pct. af de udsatte børn og 5 pct. afde ikke-udsatte børn. Der ses desuden en sammenhæng mellem SDQ-scoren og anbringelsesår-sag, hvor to ud af tre af de børn, som anbringes uden forældrerelaterede problemstillinger ogsåligger uden for normalområdet på SDQ-skalaen, mens dette kun er tilfældet for halvdelen af debørn, hvor anbringelsen er helt eller delvist begrundet i forhold hos forældrene. Det vil sige, joflere forældrerelaterede årsager til anbringelsen, desto større andel af børnene tilhører normal-området på SDQ-skalaen13.Endelig viser tidligere undersøgelser om udsatte børn og unges vilkår, at der er en øget risiko forselvmord og tidlig død. Således er risikoen for at blive indlagt med selvmordsforsøg 4-5 gangehøjere for anbragte og tidligere anbragte unge, også når der tjekkes for socioøkonomiske forholdog psykisk sygdom eller misbrug hos forældre14. Ligeledes er anbragte børn og unge mere udsat-te for andre former for dødsfald som følge af fx vold eller misbrug, samt overdødelighed som føl-ge af sygdomme i nervesystem og sanseorganer, psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyr-relser.Udsathed og normbrydende adfærdEndelig viser tidligere undersøgelser, at udsatte børn og unge har en øget risikoadfærd, både irelation til misbrug, kriminalitet og i forhold til tidlig graviditet og forældreskab.Danmarks Statistisk har udarbejdet en opgørelse som viser, at der både blandt tidligere anbragteog tidligere udsatte unge er en overhyppighed i forhold til at komme i behandling for stofmis-brug15. Således har ca. 7 pct. af de tidligere anbragte 20-39-årige været i behandling for stofmis-brug, mens det blandt tidligere udsatte 20-39-årige er 4,5 pct., og blandt ikke-udsatte 20-39-
11121314
Egelund, et al. (2009); Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt.Egelund, et al. (2008); Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.Egelund, et al. (2008); Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.Se bl.a. Egelund, et al. (2009): Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt og Danmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge iDanmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge i 2007.
200715
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
13
årige blot er 1 pct.. Forskellen skal dog tages med det forbehold, at behandling for misbrug erfrivillig, og at der derfor kan være forskel på, hvem der opsøger behandling for misbrug.I forhold til kriminalitet ses ligeledes en sammenhæng mellem domme for kriminalitet og udsat-hed som barn og ung16. Således ses for det første, at anbragte og udsatte unge er overrepræsen-teret blandt 15-17-årige, der er dømt for kriminalitet, hvor 13 pct. af de udsatte unge er dømt forkriminalitet, mens der kun er 3 pct. af de ikke-udsatte 15-17-årige, der er dømt for kriminalitet.Og ser man på kriminalitet i et længere livsperspektiv ses, at 13 pct. af de 20-39-årige, der erdømt for kriminalitet, har været tidligere anbragte, mens 4 pct. har været udsat, dvs. modtagereaf forebyggende foranstaltning som barn/ung. Dette skal ses i lyset af, at disse to målgrupperblot udgør 7 pct. af samtlige 20-39-årige. Der er således en overhyppighed af kriminalitet blandtnuværende og tidligere anbragte og udsatte unge, samtidig med at der også hyppigere er taleom mere alvorlig kriminalitet – herunder personfarlig kriminalitet. Ligeledes ses, at udsatte ungehar en overhyppighed i forhold til at blive udsat for kriminalitet. Således omhandler 13 pct. afforbrydelser mod 15-17-årige udsatte unge, om end de kun udgør 5 pct. af aldersgruppen.Endelig ses også en normbrydende adfærd i forhold til tidlig graviditet og forældreskab, hvor ud-satte unge har en markant overhyppighed set i forhold til ikke-udsatte, om end der er tale omsmå andele. Således ses, at 1,36 pct. af de tidligere anbragte piger er blevet forældre, før defyldte 18 år, mens den tilsvarende andel blandt piger, som ikke har været anbragt, er på 0,5pct.. Tilsvarende er 0,13 pct. af de tidligere anbragte drenge blevet forældre, inden de er fyldt 18år, modsvarende 0,05 pct. for drenge, som ikke har været anbragt17.4.3Opsamling på udsatte børns livsforløbFormålsparagraffen i Servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge understreger, atformålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov er:”at sikre, at disse børn og un-ge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenlivsom deres jævnaldrende”.På tværs af de tidligere undersøgelser tegner sig dog et billede, at dette mål ikke indfries, og atde socialt udsatte børn og unge, trods den offentlige støtte i form af både forebyggende foran-staltninger og anbringelser, ikke er ligestillet med befolkningen som helhed, hvad angår uddan-nelse, beskæftigelse, sundhed og risikoadfærd – eller i familiedannelsen med tidligere forældre-skaber og flere brudte familier. Det skal dog understreges, at det ikke er ensbetydende med, atindsatsen ikke har nogen positive effekter, da der ikke foreligger dokumentation for, om borger-ne ville være stillet endnu dårligere, hvis de slet ikke havde modtaget støtte fra det offentlige, ogsamtidig er der også en gruppe af de socialt udsatte børn og unge, hvis livsforløb udvikler sighensigtsmæssigt. Dette kan dække over, at de udsatte børn og unge har forskellige personlige ogkontekstuelle beskyttelsesfaktorer, som betyder, at de klarer sig bedre, end man vil formode, udfra deres samlede belastningsfaktorer.Det generelle billede kan dog også dække over, at der er forskelle på effekten af forskellige typeraf indsatser – ikke blot mellem de forebyggende foranstaltninger og anbringelse, men også mel-lem forskellige typer af forebyggende foranstaltninger og mellem forskellige former for anbringel-se.
1617
Danmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge i 2007.Andersen, S. H. (red). (2010): ”Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv. Rockwool Fondens
Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
14
5.
EVIDENSBASERET FAMILIEBEHANDLING OG SLÆGTS-ANBRINGELSER – VELDOKUMENTERE FORANSTALTNIN-GERPå området for udsatte børn og unge har der i de seneste år været en bevægelse mod mere sy-stematiske indsatser, som internationalt har dokumenteret effekt i forhold til at støtte udsattebørn og unges personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Der er tale om relativtvelafgrænsede indsatser, som har dokumenteret effekt for en veldefineret målgruppe, og hvordet er muligt for kommunerne at implementere indsatserne med sammenlignelige effekter.I analysen anvendes disse systematiske indsatser som grundlag for en beregning af de økonomi-ske gevinster, der kan realiseres for den offentlige sektor ved omlægningen af indsatserne i ret-ning af mere systematiske indsatser. Der er således fokus på, om disse specifikke foranstaltnin-ger kan betale sig at anvende – både i forhold til det personlige udbytte for udsatte børn, ungeog deres forældre, for kommunens egne budgetter og i forhold til den offentlige sektor samletset.I dette kapitel gives en kort beskrivelse af de fire typer indsatser, ud fra hvilke det er udvalgt atforetage analyse. Endvidere beskrives målgrupperne og de dokumenterede effekter for de enkel-te indsatser.Tabel 5-1: De fire indsatser
MålgruppeDUÅ(De Utrolige År)Udadreagerende børni aldersgruppen 3-8år samt forældre tiludadreagerende børnAnbragte børn og un-ge
Indsats – Kort beskrivelseDUÅ er en tidlig, forebyggende indsats og består af grup-pebaserede undervisningsforløb for børn og voksne. Un-dervisningsforløbene er velbeskrevne og veldokumente-rede med faste temaer og fast struktur for gennemførel-sen af det enkelte møde i gruppen.Slægts- og netværksanbringelser er en alternativ anbrin-gelsesform. Kommunerne har mulighed for at godkendepersoner i netværket og slægten som plejefamilie for ud-satte børn og unge og overdrage ansvaret til dem i enkortere eller længere periode. Slægts- og netværksan-bringelse adskiller sig fra anbringelse i en plejefamilie påden måde, at netværks- og slægtsplejefamilien udeluk-kende aflønnes i forhold til merudgifter og tabt arbejds-fortjeneste og ikke modtager plejevederlag som en al-mindelig plejefamilie.MST er en familie- og netværksorienteret foranstaltning.Det er en intens familiebehandlingsindsats, hvor foræl-drene derfor har en central rolle i behandlingen, som fo-regår i den unges eget hjem. Terapeuter og psykologerer tilknyttet projektet.MTFC er et evidensbaseret behandlingstilbud til de mestadfærdsvanskelige børn og unge med svære emotionelleeller adfærdsmæssige problemer. Indsatsen medfører enmidlertidig anbringelse hos en træningsfamilie, mens dersideløbende arbejdes med den unge og den unges egenfamilie.
Slægts- og netværks-anbringelser
MST (Multisystemiskterapi)
Behandlingstilbud tilunge mellem 12 og17 år i alvorlige ad-færdsproblemer.Behandlingstilbud tilunge mellem 12 og17 år i alvorlige ad-færdsproblemer, derskal anbringes
MTFC (Multidimen-sional Treatment Fos-ter Care)
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
15
5.15.1.1
Kort beskrivelse af de udvalgte indsatserDe Utrolige År – DUÅ
De Utrolige År er en samlet serie af programmer, som har til formål at styrke børnenes socialekompetencer og problemløsningsstrategier og reducere deres adfærdsproblemer i hjemmet, i re-lation til jævnaldrene og i skolen. Programserien består af særskilte, men integrerede undervis-ningsforløb rettet mod hhv. forældre (BASIC baby/toddler, BASIC Preschool, BASIC school age,Advanced og School), lærere (Teachers) og børn (Dinosaurusskolen små grupper og Dinosaurus-skolen klasseværelset). De tre BASIC forældreprogrammer er hjørnestenene i DUÅ.De Utrolige År blev første gang introduceret i en dansk sammenhæng i 2006 med en afprøvningaf forældreprogrammet BASIC. I 2007 fulgte børneprogrammet Dinosaurusskolen efter, og i 2008igangsatte Servicestyrelsen projektet DUÅ Forældreprogrammer, hvor BASIC blev afprøvet i 12kommuner. I 2011 er dette udvidet med en afprøvning af BASIC school age-programmet samtDinosaurusskolen i klasseværelset. Tre kommuner har herudover taget initiativ til at implemente-re småbørns-programmerne (parent-baby/parent-toddler progams) og skole/børnehave-programmet (teacher classroom management program).MålgruppeDe Utrolige År-programserien retter sig mod børn i alderen 0-12 år og deres forældre, hvor bør-nene udviser (tidlige tegn på) adfærdsvanskeligheder i hjemmet, daginstitutionen eller i skolen.Programmerne kan både anvendes som et forebyggende program for børn i udsatte positioner ogsom behandlingsprogrammer rettet mod børn med betydelige adfærdsproblemer i hjemmet ellerskolen. Visitationen til programmet er baseret på en screening af adfærdsproblemer hos barnet,hvor studier har vist en klar sammenhæng mellem de former for tidligere adfærdsproblemer,som der screenes for i programmet og anti-social adfærd, herunder misbrug og kriminalitet iungdomsårene.Dokumenterede effekterDer er foretaget ganske omfattende international forskning i De Utrolige År programmernes ef-fekt, hvor der i notatet primært er fokus på amerikanske og nordiske studier. I en række ameri-kanske randomiserede effektstudier af DUÅ viser der sig statistisk signifikante forskelle til fordelfor DUÅ. Der er foretaget follow-up-målinger 5-6 år efter et endt DUÅ-forløb, hvor man har fun-det, at effekten af DUÅ er de samme som et år efter afsluttet forløb. Det vil sige, at 2/3 af dedeltagende børn ikke længere er behandlingskrævende, hvor de alle ved start på et DUÅ-hold varbehandlingskrævende.18De nordiske studier ligger i tråd med den internationale forskning, og der opleves også her enpositiv effekt på baggrund af familiers deltagelse i DUÅ. I Norge har man i 2004 lavet et rando-miseret, kontrolleret forsøg, hvor man har undersøgt effekten af BASIC og en kombination afBASIC og Dinosaurusskolen, og sammenholdt effekten af disse behandlinger med en gruppe fa-milier, som var på ventelisten til et DUÅ-program. Studiet indikerer, at barnets sociale kompe-tencer og adfærdsproblemer er formindsket på baggrund af deltagelse i DUÅ i Norge. Undersø-gelsen viser ligeledes, at forældrene både benytter mere positive opdragelsesmetoder og harmindre stress i forældrerollen.Der findes i Danmark en Delrapport 2, som omhandler effekten af DUÅ i Danmark. Effektstudieter foretaget med udgangspunkt i afprøvningen af BASIC preschool og Dinosaurusskolen og kon-kluderer:••••atatatatbørnene har færre adfærdsproblematikker i hjemmet og skolenbørnene har fået styrket deres sociale kompetencerrelationen mellem forældre og børn styrkesforældrenes indbyrdes relation forbedres og deres trivsel øges.
18
For uddybende gennemgang af effektstudier se bilag 1
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
16
5.1.2
Slægts- og netværksanbringelser
I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006 blev der sat øget fokus på at anvende netværk ogslægten som anbringelsesform for udsatte børn og unge. Kommunerne har mulighed for at god-kende personer i netværket og slægten som plejefamilie for udsatte børn og unge og overdrageansvaret til dem i en kortere eller længere periode. Slægts- og netværksanbringelse adskiller sigfra anbringelse i en plejefamilie på den måde, at netværks- og slægtsplejefamilien udelukkendeaflønnes i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste og ikke modtager plejevederlag somen almindelig plejefamilie.MålgruppeDe fleste børn bliver anbragt pga. mindst et forhold knyttet til deres hjem eller forældre. Mereend halvdelen er anbragt pga. forældrenes misbrugsproblemer, og mere end en fjerdedel er an-bragt pga. forældrenes psykiske lidelser. I Danmark var 654 børn og unge i 2009 anbragt i net-værks- og slægtsanbringelse, svarende til 7 pct. af alle anbragte. I forhold til andre lande er dertale om en relativ lav andel.Dokumenterede effekterDer er foretaget en lang række grundige evalueringer af effekterne af slægtsanbringelse, inklusi-ve såkaldte metaevalueringer, hvor man samler erfaringerne på tværs af alle relevante enkelt-studier internationalt. Både danske og internationale erfaringer peger entydigt på, at børn an-bragt i slægten klarer sig væsentligt bedre end andre anbragte børn19.I et internationalt metastudie fra Campbell pegede erfaringer på, at børn anbragt i slægten klarersig væsentligt bedre end børn anbragt i plejefamilier20. Studiet kunne dokumentere signifikante,positive forskelle i forhold til barnets adfærdsmæssige og mentale udvikling, barnets mentale ud-vikling samt stabilitet i anbringelsen.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har i en række analyser beskrevet de danskeerfaringer med netværks- og slægtsanbringelser. Studiets primære fokus er at undersøge de re-lative effekter af slægtsanbringelse sammenlignet med traditionel familiepleje. Samlet viser eva-lueringen:•At efter det 18. år er samlet set 43 pct. af de 18-24-årige, der var i slægtsanbringelse 2 årtidligere, fortsat anbragt uden for hjemmet sammenlignet med 62 pct. af de 18-24-årige, dervar i traditionel familiepleje.En stærkt signifikant sammenhæng mellem plejefamilietype og de 4-16-årige plejebørns ni-veau af psykosociale problemer. Slægtsanbragte børn befandt sig oftest inden for normalom-rådet (70 pct.), mens lige så mange plejebørn i traditionelle plejefamilier havde psykosocialeproblemer helt uden for normalområdet (43 pct.) som inden for normalområdet (44 pct.).De daværende 13-23-årige plejebørn i traditionelle plejefamilier havde signifikant oftere endunge i slægtsanbringelse begået tyveri og hærværk.Signifikant flere af de slægtsanbragte gik i normalklasser i folkeskolen, friskoler eller privat-skoler sammenlignet med plejebørn i traditionelle plejefamilier (71 pct. vs. 59 pct.). Til gen-gæld gik plejebørnene i de traditionelle plejefamilier signifikant oftere i specialklasser i folke-skolen eller på specialskoler (27 pct. vs. 15 pct.).
•
•
•
5.1.3
Multisystemisk Terapi - MST
Multisystemisk Terapi er et familiebaseret terapeutisk program rettet mod årsager til adfærds-problemer i den unges miljø. Programmet fokuserer derfor på den unges familie, kammerater,skolen samt de unges nære omgivelser, og behandlingen foregår primært i hjemmet og i de næ-re omgivelser.
1920
For uddybende gennemgang af effektstudier se bilag 1Winokur, M., et al. (2009):Kinship Care for the safety, permanency, and well-being of children removed from the home for mal-
treatment,Campbell Systematic Review
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
17
Behandlingen styres af ni principper, som fungerer som en fleksibel manual. Multisystemisk Te-rapi udføres af et team, der består af en vejleder og 2-4 terapeuter. Behandlingsarbejdet forud-sætter skriftlig dokumentation af arbejdet fra uge til uge og indebærer kontinuerligt formaliseretkvalitetssikring. Den unges samspilsrelationer med de relevante systemer undersøges, og pådenne baggrund opstilles delmål for behandlingen, som derpå styrer valget af interventioner,som familien og terapeuten planlægger og gennemfører. Dette omsættes i en behandlingsplan,som der følges op på og justeres hver uge sammen med forældre og andre berørte.MST blev afprøvet i Danmark fra 2003-2006 som et nyt behandlingsprogram til unge med alvorli-ge adfærdsproblemer, og blev herefter forankret i Servicestyrelsen, der koordinerer den danskeindsats. Siden 2011 har MST været forankret i to organisationer, der bistår med konsulentstøtteog træning til kommuner, der ønsker at indføre MST lokalt.MålgruppeProgrammet er udviklet med sigte på kriminelle unge som et alternativ til anbringelse uden forhjemmet. Programmet er senere videreudviklet til at omfatte unge med misbrugsproblemer ogunge med alvorlige psykiske problematikker. Målgruppen er i dag anti-sociale, ofte kriminelle,unge i alderen 10-17 med sociale, emotionelle og adfærdsmæssige problemer. De er ofte mis-handlede eller omsorgssvigtede; har psykiske problemer, der kan føre til indlæggelse eller risikofor fængsling eller anbringelse på lukket institution.Dokumenterede effekterDer findes en række randomiserede effektstudier af MST internationalt, hvoraf mange viser stati-stisk sikre forskelle til fordel for MST. Et Campbell metastudie viser dog, at samlet set kan det ik-ke konkluderes, at MST er bedre end Treatment as Usual (TAU). Det skal her ligeledes nævnes,at TAU giver næsten ligeså gode resultater som MST i en nordisk sammenhæng. Et svensk ran-domiseret effektstudie tegner et billede af en positiv effekt af MST sammenlignet med kontrol-gruppen (TAU), uden der dog er statistisk signifikante forskelle på de forskellige effektparamet-re21.Der er i en dansk sammenhæng gennemført to resultatevalueringer af MST, der samlet viser:•••••5.1.4
en 50 pct. reduktion i samlet problemscore blandt de ungeen reduktion på 40-50 pct. i forhold til unge med manglende skoletilbuden reduktion på ca. 50 pct. i forhold til kriminaliteten reduktion på 50-60 pct. i forhold til unge med misbrugsproblemerat mellem 1/3 og 1/4 af de unge fortsat bliver anbragt uden for hjemmet.
Multidimensional Treatment Foster Care – MTFC
Multidimensional Treatment Foster Care er et evidensbaseret behandlingstilbud til de mest ad-færdsvanskelige børn og unge med svære emotionelle eller adfærdsmæssige problemer. Formå-let med MTFC-behandlingen er, at den unge efter endt behandling kan vende hjem igen til egenfamilie eller overgå til en mindre indgribende foranstaltning i form af opvækstplejefamilie, egetværelse og/eller støttekontaktperson.Behandlingen er helhedsorienteret og omfatter både den unge/barnet, de biologiske forældre ogen midlertidig trænings-/plejefamilie. Gennem hele forløbet, der varer 9-12 måneder, anvendesbelønninger for social adfærd og konsekvenser for problemadfærd. Et MTFC behandlerteam om-fatter behandlingskoordinator, familieterapeut, ungdomsterapeut, færdighedstræner, PDR-interviewer og træningsfamilien. MTFC blev indført i Danmark i 2008 i et samarbejde mellemServicestyrelsen, fem kommuner og Familjeforum AB, og i dag findes der 5 MTFC-teams i Dan-mark, der samarbejder med Servicestyrelsen.MålgruppeProgrammet henvender sig til børn og unge som står umiddelbart overfor en anbringelse på insti-tution, i plejefamilie eller lignende. Dog har de børn og unge som visiteres til MTFC ofte proble-mer som er så omfattende, at de betegnes som ’svære at placere’ hos almindelig plejefamilier el-21
For uddybende gennemgang af effektstudier se bilag 1.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
18
ler på en institution. Der er tale om børn, der har en aggressiv, indadvendt eller selvskadendeadfærd; der har svært ved at få venner og ved at følge almindelig skolegang, omgås kammera-ter, der har negativ indflydelse på dem og er involveret i kriminalitet samt prøvet alkohol, hasheller stofferMTFC findes i tre versioner, MTFC-P for børn i alderen 3 – 5 år, MTFC-C for børn i alderen 6 – 11år og MTFC-A for unge i alderen 12 – 18 år. I Danmark bruges MTFC primært til unge i alderen12-18 år - men også i mindre grad til børn i alderen 6-11 år. I analyserne er der taget afsæt imålgruppen af 12-18årige, men der vil umiddelbart kunne forventes en tilsvarende – eller større– økonomisk gevinst ved en yngre målgruppe, da ændringen i livsforløbet igangsættes tidligereog gevinstrealiseringen dermed også igangsættes tidligere.Dokumenterede effekterEt Cochrane metastudie over internationale randomiserede studier fremhæver, at TFC22kan med-virke til en betydelig nedsættelse i antisocial og kriminel adfærd. Studierne peger endvidere på,at TFC fremmer stabilitet hose barnet/den unge. Metastudiet peger desuden på en betydelig re-duktion i antallet af dage tilbragt i sikrede omgivelser for unge i særligt intensive TFC-forløb. Pro-grammerne formåede således i højere grad end TAU at fastholde de unge/børnene i træningsfa-milien under behandlingen.Et andet amerikansk randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor piger imellem 13 og 17 år blev tildeltMTFC eller TAU, viser at MTFC var succesfuld i at mindske antallet af teenagegraviditeter. Antalletaf gravide piger i TAU var 2 ½ gange højere i TAU end i MTFC.23Sverige har som det første land udenfor USA gennemført randomiserede studier af MTFC. På allevariabler viser MTFC en stærkere positiv udvikling end TAU. Studierne viser:•At unge der har deltaget i MTFC har en stærkere positiv udvikling på prosocial adfærd og fø-lelsesmæssige kompetencer end unge, der har modtaget TAU.At der for en ung i TAU i Sverige er der tre gange så stor sandsynlighed for at opleve sam-menbrud i en anbringelse som for en ung i MTFC i Sverige.At effekten af MTFC i Sverige syntes mest markant i forhold til teenagepiger.
•
•
22
I denne forskningsoversigt bruges TFC som et paraplybegreb forspecialised foster care, ’wrap-around’foster careogmultidimensionalFor uddybende gennemgang af effektstudier se bilag 1
treatment foster care(MTFC)”. MTFC er en intensiv variant af TFC med ekstra indsatser.23
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
19
5.2
Opsummering af gevinsterne ved programmerneI nedenstående figur har vi illustreret sammenhængene mellem de umiddelbare effekter, somdokumenteres i studierne af programmerne og de udledte effekter disse formodes at kunne føretil på længere sigt (dvs. ændringer i livsforløbet). Kausaliteten mellem de enkelte sammenhængeer i forskellig grad forskningsmæssigt underbygget og hvor der er forskningsmæssigt belæg, erdette angivet med en pil.Figur 5-1: Oversigt over effekter
I bilag 1 findes en nærmere angivelse af, hvilke effekter der er påvist, og hvilke der er teoretiskafledt for hvert af de fire programmer. Idet følgende redegøres for det forskningsmæssige belægfor antagelserne om sammenhængene i figuren.Som det fremgår af de foregående afsnit har DUÅ og MST dokumentet effekt i forhold til atstyrkebørn og unges sociale kompetencer,målet fx på validerede instrumenter som fx Strength andDifficulties Questionaire (SDQ), Child Behavior Checklist (CBCL) eller Social Skills Rating System(SSRS). Tidligere undersøgelser dokumenterer her, at sociale kompetencer kan har betydning iforhold til skolegang, uddannelsesforløb og beskæftigelse, fordi sociale kompetencer er en forud-sætning for inklusion i de forskellige arenaer, og manglende sociale kompetencer kan føre tilmobning og eksklusion24. Og tilsvarende har sociale kompetencer betydning i forhold til etableringaf konstruktive kammeratskabsrelationer, og dermed potentielt for forebyggelse af kriminalitet.Her er der dog også undersøgelser, der viser, at en styrkelse af sociale kompetencer hos indad-vendte, isolerede børn og unge kan føre til dannelsen af negative kammeratskabsrelationer.Ligeledes dokumenterer både DUÅ, MST og MTFCreduktioner i adfærdsproblemer,målt på vali-derede instrumenter som fx Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ), Child BehaviorChecklist (CBCL); Eyberg Child Behaviour Index, eller Social Skills Rating Scale (SSRS). En rækkeundersøgelser viser, at tidlig antisocial adfærd prædikerer antisocial adfærd senere i livet, herun-der kriminalitet25. En svensk undersøgelse viser, at der er en relativ høj sammenhæng mellemproblemadfærd i barndommen og en række mistilpasninger i ungdommen i form af misbrug, dår-lig skolemotivation, risikabel seksuel adfærd mv. og i voksenlivet i form af kriminalitet, lav be-
2425
Rutter M. and Rutter M. (1993): Den livslange udvikling – forandring og kontinuitet.Magnusson, Stattin & Dunér 1983; Stattin & Magnusson 1995; Stattin & Trost 2000 citeret i Egelund, Hestbæk & Andersen 2004,.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
20
skæftigelsesgrad, dårlige sociale levekår mv.26. Ligeledes viser en række undersøgelser, at børn,der debuterer med kriminalitet i 10-12 års alderen bliver de mest vedvarende kriminelle.Både de tre behandlingsprogrammer og slægtsanbringelser viser positive resultater i forhold til atstyrkerelationen mellem barnet/den unge og forældrene.I en forskningsoversigt om anbringel-ser konkluderes, at: ”Til nu foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, atkontaktmed for-ældrene har den positive betydning, som man ellers har antaget. Det er dog vigtigt at understre-ge, at der heller ikke er dokumentation for det modsatte. Vi ved altså ikke med sikkerhed, omkontakten med de biologiske forældre er positiv, neutral eller eventuelt negativ for det anbragtebarn”27. Der er dog en række undersøgelser som peger på, at der er en sammenhæng mellemforældrekompetencerkan have betydning i forhold til udvikling af kriminel adfærd28, samt at dis-harmoni i familien kan styrke risikoen for udvikling af psykiatriske lidelser i voksenalderen. Disseresultater ligger i tråd med tilknytningsteorien og socialpsykologi, som tilsiger, at børn med tryg-ge relationer til forældre vil være bedre til at håndtere frustration, er mindre hyperaktive, og me-re opmærksomme i førskolealderen, og ligeledes vil klare sigbedre indskolingen,end børn medmindre stabil forældretilknytning. Og ligeledes ses, at kvaliteten af relationen mellem barn ogforældre har betydning i forhold til barnets selvværd, kompetencer og ansvarlighed, samt at for-ældrenes opmærksomhed i forhold til barnets adfærd har betydning i forhold til udvikling af anti-social adfærd og andre adfærdsproblemer29. Der foreligger dog ikke systematisk dokumentationfor disse sammenhænge, hvorfor der ikke er medregnet en afledt effekt af bedre netværk - ogdermed ikke en økonomisk gevinst af denne.DUÅ, MST og MTFC dokumenterer positive resultater i forhold til at styrke udsatte børn og ungesskolegang, om end det dog er forskelligt, om de dokumentererderes skolefremmøde, læringsbe-redskab eller skolepræstationer.En række danske og internationale interventionsstudier under-søger og dokumentere en positiv sammenhængen mellem en læringsorienteret indsats i førskole-alderen og styrkelsen af børns læring ud fra en antagelse om, at børnenes livschancer styrkes pålængere sigt, om end denne antagelse ikke hverken bekræftes eller afkræftes af studierne30. Lige-ledes dokumenterer en række studier, at den ungesakademiske færdigheder(at læse, skrive ogregne) og akademiske kompetencer (at lære) har en stærk forklaringskraft i forhold til de ungesuddannelsesniveau31. Undersøgelserne viser her, at evnen til at forstå, hvordan man begår sig,hvad der forventes i uddannelsessystemet, og hvordan man skal afkode undervisningen har stør-re betydning for uddannelsesniveauet, end den unges kognitive kompetencer32. Under alle om-stændigheder kan særligt DUÅ, men også i et vist omfang MST og MTFC formodes at have behovbetydning for det efterfølgende behov for specialundervisning: enten ved at unge, der tidligere vilhave haft behov for specialundervisning kan fastholdes i almindelige skoletilbud uden særlig støt-te, eller at unge der tidligere vil have været uden skoletilbud eller i specialskole flyttes til almin-delige skoletilbud, men med specialundervisning eller lignende støtte.Der foreligger ikke dansk dokumentation, som systematisk belyser langsigtede effekter af styr-kelse af udsattebørn og unges netværk.En aktuel dansk undersøgelse dokumenterer dog enstærk sammenhæng mellem social integration og psykisk trivsel blandt børn, således at der er enstærk forøget risiko for forekomst af psykisk mistrivsel hos børn, der mangler fortrolige kontaktertil både forældre og jævnalderen33. Ligeledes indikerer forskning, at stabile relationer til andrevoksne end forældre kan yde en form for støtte, som kan supplere eller delvist kompensere forstøtte fra barnets forældre – enten i form af støtte til praktiske forhold og i forhold til håndteringaf følelser og adfærd. Sådanne stabile relationer til andre voksne kan have karakter af mentor el-ler rollemodel34. Der foreligger dog ikke systematisk dokumentation for disse sammenhænge,26
Stattin & Magnusson 1996 citeret i Egelund, Hestbæk & Andersen 2004, s. 62, samt O’Neil et. al. (2010): A Cost-Benefit Analysis ofEgelund og Hestbæk (2003): Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet – en forskningsoversigtMcCord 1983 citeret i Egelund, Hestbæk & Andersen 2004, s. 46.Elizabeth C. Hair, et al. (2002): Clark Youth Development Outcomes Compendium; Division C. Social and Emotional Development.Jensen, B., et al. (2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet.Jensen, B., et al. (2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet.Jensen, B., et al. (2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet.Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandtElizabeth C. Hair, et al. (2002): Clark Youth Development Outcomes Compendium; Division C. Social and Emotional Development.
Early Childhood Intervention: Evidence from an Experimental Evaluation of the Incredible Years Parenting Program.27282930313233
11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.34
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
21
hvorfor der ikke er medregnet en afledt effekt af bedre netværk - og dermed ikke en økonomiskgevinst af denne.Undersøgelser af slægtsanbringelser viser, at dette er en mere stabil anbringelsesform end fami-liepleje – og ydermere i forhold til institutionsanbringelser. Der er imidlertid begrænset dokumen-tation vedr. sammenhængen mellemstabilitet i anbringelsenog de unges videre livsforløb, omend der findes enkelte studier, der viser en positiv sammenhæng. Således viser et svensk op-følgningsstudie på tidligere anbragte unge som 25årige viser, at en sammenhængmellem stabili-tet i anbringelsenog de unges livsforløb. Her ses en større sandsynlighed for lavt uddannelsesni-veau, lav beskæftigelsesgrad, alvorlig kriminalitet, mentale problemer og tidlig død, hvis der harværet sammenbrud i anbringelserne35.MST og MTFC dokumenterer, at programmet medvirker til, at flere unge kanfastholdes i hjem-met,frem for at blive anbragt uden for hjemmet. Det er dog ikke muligt på baggrund af danskforskning at dokumentere, at fastholdelse i hjemmet i sig selv har en positiv effekt i forhold tiluddannelse, beskæftigelse, forebyggelse af kriminalitet mm. Tværtimod klarer udsatte børn ogunge sig dårligere end ikke-udsatte børn og unge uanset om de anbringes uden for hjemmet ellerej, og forskellen mellem udsatte børn og unge og anbragte børn og unge kan i lige så høj gradskyldes andre forhold, end fastholdelse i hjemmet.Både MST, MTFC og Slægtsanbringelser har en dokumenteret positiv effekt i forhold til de ungesmentale sundhed.Mental sundhedomfatter dels en oplevelsesdimension – at have det godt medsig selv – og en funktionsdimension – at fungere i relation til sig selv og sin omverden. Forskningviser her, at mental sundhed er en forudsætning for udvikling og læring, og ligeledes er en be-skyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet36.Således viser forskning,at den mentale sundhed har betydning for læring og fravær, ligesom der ses en høj forekomst afproblemer som fx selvskadende adfærd og selvmordsrelateret adfærd. Et charter fra EU fastslår,at den mentale sundhed grundlægges i de tidlige år, og at omkring halvdelen af alle psykiske li-delser viser sig allerede i ungdommen37.
3536
Vinnerjlung, 2008, citeret i Egelund et. al. (2009): Anbragte børn og unge. En forskningsoversigtHolstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandtHolstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt
11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.37
11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
22
6.
DET ØKONOMISKE REGNESTYKKEAfgrænsningen af effekterne ved forskellige programmer målrettet udsatte børn og unge tillæg-ges stor opmærksomhed i den eksisterende litteratur på området. Eksempelvis vil reduceret kri-minalitet som følge af en indsats over for et marginaliseret ungt menneske føre til direkte gevin-ster for samfundet i form af eksempelvis reducerede udgifter i forbindelse med opklaring, doms-fældelse og afsoning. Men der vil også være indirekte gevinster for samfundet i form af et meretrygt samfund, ligesom det unge menneskes egne børn også forventes at kunne holdes ude afkriminalitet, hvis de ikke vokser op med forældre, der lever på kanten af loven. Afgrænsningenog operationaliseringen af effekterne samt datagrundlaget er netop i fokus i dette kapitel.
6.1
Afgræsning af effekter og gevinster til analysenI denne analyse er effekterne af programmerne afgrænset til effekterne for målgruppen, dvs. demålbare udgifter og gevinster, der er relateret direkte til det udsatte barn/den unge. Denne af-grænsning er valgt, da fokus er på afkastet af investeringen for det offentlige og for deltageren.Dette betyder omvendt, at resultatet af analysen er udtryk for konservative skøn over værdien afde forebyggende indsatser, idet de faktiske økonomiske besparelser vil være højere, hvis værdi-en af afledte effekter også var medtaget.I beregningen af de økonomiske gevinster er effekterne (eller gevinsterne) afgrænset til at om-fatte:Reducerede udgifter til:•Foranstaltninger•Sundhedsydelser, herunder ydelser i forbindelse med misbrug•Kriminalitet•Indkomstoverførsler.Øgede indtægter fra:•Beskæftigelse•Uddannelse.Dermed er der alene medtaget målbare effekter, som formodes at følge af programmerne.Værdisætningen af de forskellige effekter forbundet med de udvalgte programmer tager ligeledesudgangspunkt i en pragmatisk tilgang til fastsættelse af priser på gevinster og omkostninger. Foreksempel indgår indkomstoverførsler normalt ikke i denne type analyser, men da de er vigtige iforhold til vurderingen af afkastet på det offentliges investeringer i foranstaltninger, er analysensuppleret med en beregning af ressourcetrækket på den offentlige sektor ved de forskellige pro-grammer.
6.2
DatagrundlagFundamentet for den økonomiske analyse er et omfattende registerdatamateriale. Datagrundla-get anvendes hovedsagligt til at estimere livsforløbene (basisscenariet) for de udvalgte pro-grammers målgrupper. Derudover anvendes det til beregning af standardpriser for de forskelligegevinster og omkostninger ved de udvalgte programmer. Et eksempel på standardpriser kunnevære, ”prisen for en gennemsnitlig voldsdømt pr. år” eller ”prisen for en gennemsnitlig behand-ling af en alkohol- og stofmisbruger pr. år”.Populationen er som nævnt personer i Danmarks Statistiks register over udsatte børn og unge.Desuden har vi fået tilsvarende oplysninger om ”Normalbefolkningen”. Normalbefolkningen be-står af en stikprøve på 30 pct. af hele befolkningen, som ikke er i ”Børn og unge-registret”. Nor-malbefolkningen fungerer i analysen som en kontrolpopulation.Datagrundlaget til beskrivelse af de udvalgte programmers målgrupper er dannet ved en samkø-ring af en række af de største registerdatabaser med personnummeret som nøgle. DanmarksStatistik har i forbindelse med udgivelsen af publikationen "Udsatte børn og unges livsmulighe-der" tidligere foretaget denne samkøring af de forskellige datakilder. Rambøll har fået adgang til
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
23
dette datamateriale, som dermed udgør det grundlæggende datafundament. Rambøll har efter-følgende suppleret oplysningerne med data fra andre kilder på individniveau.Figur 6-1 viser i overskrifter de forskellige registre, som er anvendt til analysen.Figur 6-1: Registerdatagrundlag
DANMARKSSTATISTIKSREGISTREBefolkning, familier,husstande.
INTEGRERETDATABASE FORARBEJDSMARKEDS-FORSKNING (IDA)Socioøkonomiskekarakteristika
ANALYSEDATASÆT
DST’S REGISTEROVER UDSATTEBØRN OG UNGEForanstaltninger
KRIMINAL-FORSORGEN OGPOLITILovbrud og domme
SUNDHEDS-STYRELSENSREGISTRESundhedsydelserDødsårsagerMisbrug
I det følgende gives en kort beskrivelse af registret over udsatte børn og unge, da dette ergrundlaget for analysen. Bilag 2 beskriver de øvrige registre nærmere.Danmarks Statistiks register over udsatte børn og ungeDanmarks Statistiks register over udsatte børn og unge indeholder 190.350 personer mellem 0og 64 år, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har modtaget en foranstaltning. Foranstalt-ninger dækker over forskellige former for anbringelser og opholdssteder samt forskellige fore-byggende foranstaltninger.Der er en overvægt af mænd i forhold til kvinder (56 pct. mænd og 44 pct. kvinder), og i forholdtil befolkningens sammensætning generelt er der relativt få helt unge og ældre personer. De 18-35-årige udgør dermed over halvdelen af personerne i registret. De helt unge aldersgrupper ernaturligt nok repræsenteret med relativt få personer, da sandsynligheden for at have modtageten foranstaltning på et tidspunkt i sit liv stiger med alderen. Grunden til, at der er meget få per-soner i registret i de ældre aldersgrupper er, at relativt flere personer i dag modtager foranstalt-ninger end i 1950'erne og 1960'erne. Figur 6-2 viser en oversigt over køns- og aldersfordelingen iregistret.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
24
Figur 6-2: Oversigt over personer i registret over udsatte børn og unge
8000700060005000Antal
400030002000100001 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63AlderKvinderMænd
58.182 (31 pct.) af personerne i registret har kun modtaget forebyggende foranstaltninger og89.704 (47 pct.) har kun haft anbringelser. 42.442 (22 pct.) har modtaget både forebyggendeforanstaltninger og anbringelser. 50.396 personer i registret har været i plejefamilie, 63.993 harværet på døgninstitution, og blot 975 personer har været i slægts- og netværksanbringelse.Varigheden, målt som antal dage med foranstaltningen i løbet af livet, varierer med aldersgrup-perne. I bilag 3 kan findes figurer, som viser den gennemsnitlige varighed for hhv. forebyggendeforanstaltninger, plejefamilier, døgninstitutioner samt slægts- og netværksanbringelser.Det er ikke kun mellem aldersgrupper, at der er forskel på varigheden af foranstaltningerne. Derer også stor forskel på varigheden mellem de enkelte personer. Således indgår en person i regi-stret, hvis denne blot modtager én dags foranstaltning, mens registret samtidig indeholder per-soner, som er i et eller flere foranstaltningsforløb i alle deres børne- og ungdomsår. Tabel 6-1 vi-ser den gennemsnitlige varighed for den fjerdedel af personer, som har den hhv. længste og kor-teste varighed.Tabel 6-1: Variation i varigheden
AnbragteGennemsnitlig varighed for de 25 % med højest varighedGennemsnitlig varighed for de 25 % med lavest varighed3.517 dage186 dage
Forebyggendeforanstaltninger1.253 dage180 dage
6.3
Prisfastsættelse af gevinster ved programmerneEt centralt element i analysen er at kvantificere gevinster og omkostninger ved de udvalgte pro-grammer i økonomiske termer. I den forbindelse har vi udarbejdet et katalog med standardpriserpå de enkelte programmers gevinster og omkostninger. Standardpriserne for gevinsterne er somudgangspunkt ens på tværs af programmer, men varighed, styrke og sandsynlighed vil væreprogram- og målgruppespecifik.I Tabel 6-2 vises de typer af omkostninger, der fastlægges inden for hver gruppe.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
25
Tabel 6-2: Beskrivelse af typer af omkostninger
Gevinster, opgjort som reducerede, offentlige omkostningerDe direkte omkostninger forbundet med efterforskning, sigtelse, doms-fældelse og afsoning. I forhold til styrke sondres mellem kriminel adfærdi relation til vold mv., indbrud, tyveri og hærværk samt færdselslov ogandre særlove. Følgeomkostninger, såsom erstatningsudbetalinger til of-re for vold mv. samt forsikringsudbetalinger i forbindelse med indbrud,tyveri og hærværk, medregnes endvidere. Øvrige følgeomkostninger forden dømte samt dennes familie medregnes ikke i analysen.Udgifter til behandlingen af psykiske lidelser og behandlingen af alkohol-og stofmisbrug opgøres. Endvidere opgøres de generelle sundhedsom-kostninger i form af læge- og sygehusforbrug for målgrupperne.Omkostninger til andre forebyggende foranstaltninger og anbringelser,som eventuelt falder bort som en effekt af de programmer, der analyse-res i undersøgelsen. Omkostningerne til fem typer af foranstaltningeropgøres: Plejefamilier, slægts- og netværksanbringelse, opholdsstederfor børn og unge, forebyggende foranstaltninger samt døgninstitutioner.Hvis programmet øger deltagernes selvforsørgelsesgrad, falder udgifter-ne til offentlige overførsler. De arbejdsmarkedsrelaterede offentligeoverførsler indgår i analyser, herunder førtidspension, kontanthjælp, sy-gedagpenge og ledighedsydelse. Øvrige offentlige overførsler, som fxboligsikring og fripladsordninger i institutioner, indgår således ikke ianalysen. I en traditionel samfundsøkonomisk analyse vil overførsler ik-ke indgå som en effekt, da overførsler alene er en overflytning af værdimellem to dele af samfundet (det offentlige til det private). Ud fra et of-fentlig-økonomisk perspektiv er reducerede udgifter til overførsler ikkedesto mindre en væsentligt gevinst ved indsatser over for marginalise-rede børn og unge, hvorfor overførsler indgår i nærværende analyse.Gevinsten ved beskæftigelse opgøres som lønindkomsten for den ud-dannelse, deltageren forventes at opnå, graden af tilknytning til ar-bejdsmarkedet og alder for tilbagetrækning, herunder førtidspension.Prisen på uddannelse opgøres i forhold til den livstidsindkomst en givenuddannelse forventes at skabe grundlag for.
Kriminalitet
Sundhed
Andre foranstaltninger efterserviceloven
Overførsler
Beskæftigelse og uddannelse
En central opgave i fastlæggelsen af standardpriser er at sikre, at der ikke opstår dobbelttællingaf effekterne, særligt mellem reducerede udgifter og øgede indtægter. For eksempel skal der ikkebådeindregnes tabt arbejdsfortjeneste ved afsoning i forbindelse med kriminalitetogen beskæf-tigelseseffekt med færre år på arbejdsmarkedet.Beregningen af standardpriserne for gevinster ved de udvalgte programmer sker med udgangs-punkt i (en kombination af) forskellige metoder. Fra dataregistre har vi for eksempelvis beregnetde gennemsnitlige arbejdsmarkedsrelaterede overførsler til målgruppen, mens andre beregningertager udgangspunkt i litteratur på området. I Tabel 6-3 ses en oversigt over de fundne standard-priser. En del af priserne er opgjort specifikt for hver aldersgruppe og målgruppe og rapporteresderfor ikke i tabellen.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
26
Tabel 6-3: Beregnede standardpriser
TypeKriminalitetVolds- eller sædelighedsforbrydelser, våbenlov og lov om euforiserendestofferIndbrud, tyveri, og hærværkFærdselslove og andre særloveFrihedsberøvelseSundhedGenerelle sundhedsomkostningerMisbrugsbehandling (alkohol- og stofmisbrug)Behandling af psykiske lidelserAndre foranstaltninger efter servicelovenPlejefamilierSlægts- og netværksanbringelserOpholdssteder for børn og ungeForebyggende foranstaltningerDøgninstitutionerOverførslerFørtidspensionKontanthjælpSygedagpengeLedighedsydelseBeskæftigelse og uddannelseIndkomst
Pris
37.643 kr. pr. dom25.458 kr. pr. dom12.694 kr. pr. dom1386 kr. pr. dag
Målgruppe- og aldersspecifik234 kr. pr. dagMålgruppe- og aldersspecifik
1.061 kr. pr. dag320 kr. pr. dag2.027 kr. pr. dag706 kr. pr. dag2.964 kr. pr. dag
Målgruppe- og aldersspecifikMålgruppe- og aldersspecifikMålgruppe- og aldersspecifikMålgruppe- og aldersspecifik
Målgruppe- og aldersspecifik
Priserne er valideret i forhold til forskellige andre tilgængelige opgørelser. Fx skal prisen på mis-brug ganget med antallet af misbrugsbehandlingsdage gerne svare til de samlede, offentlige ud-gifter til misbrugsbehandling. Validering er vigtig, da beregningerne bag priserne er baseret påforskellige gennemsnitsbetragtninger. Fx er prisen på misbrug opgjort som gennemsnittet af flereforskellige typer af behandlinger. Hvor den oprindeligt beregnede pris overestimerer, er dennenedjusteret. Dermed anlægges igen en konservativ tilgang til analysen.Bilag 5 giver en detaljeret gennemgang af de anvendte metoder og kilder til beregningerne.6.4Omkostninger ved programmerneOmkostningerne ved programmet, der analyseres, opgøres som de direkte udgifter forbundetmed gennemførelse af programmet. Dertil kommer et gennemsnitligt overhead indeholdende deindirekte programomkostninger i form af udgifter til administration, IT, HR mv., der leveres cen-tralt fra kommunen.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
27
De gennemsnitlige, indirekte udgifter ved programmerne er estimeret på baggrund af interviewsmed kommunerne, der har implementeret programmerne samt opgørelser fra Servicestyrelsenog tidligere danske undersøgelser. For en uddybende beskrivelse af omkostninger ved program-merne, se Bilag 1.Tabel 6-4: Omkostninger ved programmer
IndsatsSlægts- og netværksanbringelserMSTDe Utrolige ÅrMTFC
Estimeret omkostning pr. deltager108.000 kr. årligt140.000 kr. over 4 måneder30.000 kr.915.000 pr forløb svarende til en merudgift på 112.500)
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
28
7.
DE SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF INDSA-TERNESom beskrevet i undersøgelsesdesignet er udgangspunktet for analysen en opgørelse af det øko-nomiske livsforløb for den gennemsnitlige person, som har været udsat i barndommen. Dvs. detgennemsnitlige nettobidrag til samfundet beregnes for hver årgang. Evidensbaserede studier harvist, at det med den rette indsats er muligt at ændre de udsatte børn og unges livsforløb i retningmod livsforløbet for ikke-udsatte børn og unge. Ved at analysere de afledte ændringer i udgifterog gevinster som følger af ændrede livsforløb er det således muligt at vurdere de samfundsøko-nomiske konsekvenser af igangsættelsen af indsatserne.I det følgende præsenteres livsforløbene og de samfundsmæssige omkostninger over et helt livs-forløb for de målgruppeafgræsninger, der anvendes for hver af de fire indsatser. Endvidere præ-senteres, hvordan de fire programmer kan ændre et livsforløb for de udsatte børn og unge, oghvilken betydning dette har for samfundsøkonomien.
7.1
Livsforløb for målgrupperneDe udsatte børn og unge er som tidligere beskrevet delt op i fire målgrupper:1.2.3.4.Børn og unge, der har modtaget forebyggende foranstaltningerBørn og unge, der har været anbragt i plejefamilieAnbragte børn og ungeKriminelle, anbragte børn og unge.
Målgrupperne 2 og 4 er således undergrupper af målgruppe 3.Figur 7-1 illustrerer livsforløbene for de fire målgrupper samt for normalbefolkningen.Figur 7-1: Livsforløb for forskellige målgrupper af udsatte børn og unge samt normalbefolkningen100.000
013579111315171921232527293133353739414345474951
-100.000Nettobidrag pr. år (Kr.)
-200.000
-300.000
-400.000
-500.000
-600.000Anbragte, tidligere dømteAnbragte i plejef amilierNormalbef olkningenAnbragteForebyggende f oranstaltninger
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
29
Figur 7-1 viser, at alle målgrupperne har et lavere nettobidrag pr. år end normalbefolkningen. Fi-guren viser endvidere, at de anbragte og tidligere dømte børn og unge er den målgruppe, somhar det laveste nettobidrag igennem hele livet. Da man først kan blive dømt som 15-årig, er detidligere dømtes livsforløb sammenfaldende med de anbragtes indtil det 15. år. Den målgruppe,der ligner normalbefolkningen mest, er børn og unge, som har modtaget forebyggende foran-staltninger.Ovenstående livsforløb kan opsummeres ved at opgøre den samlede størrelse af nettobidragetpr. person i målgrupperne og for normalbefolkningen over livsforløbet. Denne størrelse er opgjortsom nettonutidsværdien og fremgår af Tabel 7-1. Nettonutidsværdien er den tilbagediskonteredeværdi af alle de fremtidige omkostninger og gevinster. Der anvendes en diskonteringsrente på 3pct.Boks 7-1: Diskontering
Hvad menes der med diskontering?Med livsforløbsbetragtningen ser vi på en person over et helt liv (eller i hvert fald indtil det 64.år). Mange af udgifterne til fx sundhed og overførsler samt bidraget til de offentlige kasser iform af skattebetalinger, falder derfor langt ude i fremtiden. Gevinster, som ligger i fremtiden,er mindre værd end de gevinster og omkostninger, som vi kan få nu. Ligeledes betyder omkost-ningerne i fremtiden ikke så meget, som de omkostninger, som vi skal afholde nu. Hvis vi kanvælge mellem at få 1.000 kr. nu og 1.000 kr. om to år, vil de 1.000 kr. nu være at foretrække.Hvis man derimod skal vælge mellem at få 1.000 kr. nu, 1.200 kr. om to år eller 1.500 kr. omfire år vil folk vælge forskelligt. Dette kommer an på, hvor meget vi værdsætter forbrug i dagfrem for fremtidigt forbrug samt på, hvor stort et afkast vi kan få af en investering i dag – hvisvi kan sætte de 1.000 kr. i banken i dag og få 1.600 kr. ud om to år, vil dette jo være at fore-trække. For at sammenligne forskellige scenarier med fremtidige gevinster og omkostninger til-bagediskonteres disse med den valgte diskonteringsrente.Valg af diskonteringsrenteI eksemplet ovenfor vil den relevante diskonteringsrente være forskellig fra person til person.Når der er tale om investeringer i offentligt regi, er det "samfundets" diskonteringsrente, somskal anvendes. Der er ikke generel enighed om, hvilken størrelse denne skal have. I analysenanvendes en diskonteringsrente på 3 pct.. Denne er valgt frem for Finansministeriet anbefalederente på 5 pct., da denne af mange økonomer anses for at være for høj. Således anvender DeØkonomiske Råd ofte 3 pct., ligesom det også er den anvendte rente i både Velfærdskommissi-onen og Arbejdsmarkedskommissionens rapport. Ligeledes anvendes diskonteringsrenter på 3-4% også i lande, vi normalt sammenligner os med.
Nettobidraget opgøres fra personerne er 0 til og med 64 år. Vi antager således, at målgrupperneligner normalbefolkningen efter folkepensionsalderen, og at effekten af foranstaltningerne overfor målgrupperne vil være stort set nul på dette tidspunkt.Tabel 7-1: Nettonutidsværdien for målgruppernes og normalbefolkningens livsforløb (0-64 år)
MålgruppeAnbragte børn og ungeBørn og unge der har modtaget forebyggende foranstaltningerKriminelle, anbragte børn og ungeBørn og unge anbragte i plejefamilierNormalbefolkningen
Nettonutidsværdi (kr.)-2.024.539-482.293-3.073.984-1.439.6191.155.204
Som det fremgår af tabellen, er nettonutidsværdien for normalbefolkningen opgjort til ca.1,2mio. kr. pr. person. Den laveste nettonutidsværdi findes for de kriminelle, anbragte børn og un-
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
30
ge, hvor nettonutidsværdien er ca. minus 3,1 mio. kr.. Tabellen viser endvidere tydeligt, at derfor de anbragte, er en gevinst, hvis det er muligt at holde disse ude af kriminalitet.Figur 7-2 viser det akkumulerede nettobidrag for målgrupperne og for normalbefolkningen. Danormalbefolkningen på et tidspunkt får et positivt nettobidrag, er dette med til at reducere deakkumulerede nettoudgifter. Derimod synes målgruppernes negative nettobidrag at blive forøgetgennem hele livet.Figur 7-2: Akkumulerede nettobidrag for målgrupperne og normalbefolkningen
01Akkumulerede nettobidrag (Kr.)
6
11
16
21
26
31
36
41
46
-1.000.000-2.000.000-3.000.000-4.000.000-5.000.000-6.000.000-7.000.000-8.000.000Anbragte, tidligere dømteAnbragte i plejef amilierNormal bef olkningenAnbragteForebyggende f oranstaltninger
7.2
Samlet potentialeDer er altså store forskelle på de livsforløb, som et "normalt" barn og et udsat barn har – ogdermed store forskelle på, hvor de offentlige udgifter forbundet med de forskellige livsforløb. Derer ca. 25.000 børn og unge i forskellige aldre, som i løbet af et år modtager foranstaltninger ellerer anbragte. Hvis man kunne ændre livsforløbet for disse børn og unge og flytte dem op på"normal-livsbanen", vil det svare til en årlig besparelse på 29,5 mia. kr. fordelt mellem stat,kommune og deltagere efter nedenstående oversigt:Tabel 7-2: Samlet årligt potentiale i nettonutidsværdi
OmrådeKommuneStatDeltager (løn fratrukket skat)I alt
Årlig nettobesparelse19,5 mia.5,4 mia.4,6 mia.29,5 mia.
Beregningen er foretaget ud fra populationen af tidligere udsatte ud fra deres alder i dag. Her erdet antaget, at de udgifter der adskiller dem fra normalbefolkningen fjernes, hvilket giver densamlede besparelse. Der er relativt færre personer i de ældre aldersgrupper, som er tidligere ud-satte. Det skyldes, at der har været en væsentlig udvidelse af omfanget af særligt forebyggendeforanstaltninger gennem de seneste 10-15 år. Derfor er besparelserne for personer over 50 årrelativt begrænsede, da der ikke er tale om så stor en målgruppe. Når de årgange, der har mod-taget foranstaltninger i de senere år, bliver ældre, vil der være en større gruppe af tidligere ud-satte på fx 50 år end der er i dag. Dermed bliver den samlede besparelse også større, da flere
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
31
ældre vil være tidligere udsatte børn og unge. For de anbragte er der en nogenlunde konstantbestand op til de omkring 40-årige – derefter er der relativt få personer pr. årgang. For forebyg-gende foranstaltninger er der meget få i alderen over 30 år.7.37.3.1
De Utrolige ÅrHvilket livsforløb er det typiske for målgruppen?
De Utrolige År er et eksempel på en tidlig, intensiv og systematisk forebyggende indsats. DUÅbliver både brugt som en foranstaltning og et forbyggende tiltag, men Rambøll vurderer, at defleste børn i DUÅ ville have modtaget en forbyggende foranstaltning enten i stedet for DUÅ ellersenere i barnets liv, havde DUÅ ikke været en mulighed. I beregningerne anvendes derfor en af-græsning af målgruppen svarende til børn, der modtager forebyggende foranstaltninger.Visitationen til programmet er baseret på en screening af adfærdsproblemer hos barnet, hvorstudier har vist en klar sammenhæng mellem de former for tidligere adfærdsproblemer, som derscreenes for i programmet og anti-social adfærd, herunder misbrug og kriminalitet i ungdoms-årene. Derfor må det også formodes, at en mindre del af målgruppen for DUÅ også senere vil bli-ve anbragt uden for hjemmet. Når vi i beregningerne anvender en afgræsning af målgruppen tilbør, som modtager forebyggende foranstaltninger er der derfor tale om en konservativ vurderingaf gevinsterne, da gevinsterne vil være højere i de tilfælde, hvor et barn senere vil blive anbragt,da omkostningerne til anbringelser er højere end omkostninger til forebyggende foranstaltninger.I nedenstående tabel ses en illustration af livsforløbet for tidligere modtagere af forebyggendeforanstaltninger, som altså anvendes som målgruppen for DUÅ.Tabel 7-3: Baggrundsfaktorer for målgruppen for DUÅ og normalbefolkningen
Område
Målgruppen for DUÅ(tidligere modtager af forebyg-gende foranstaltninger)
Normal-befolkningen
KriminalitetDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbrydelse i 2009aMisbrug og psykiske lidelserAndel i alkoholbehandling i 2009bAndel i stofmisbrugsbehandling i 2009bAndel behandlet for psykisk lidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i 2007cAndel med førtidspension i 2007cAndel med sygedagpenge i 2007cUddannelseAndel med en uddannelse efter grundsko-len i 2009eller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a": andel af de 15-64-årige"b": andel af den 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
4,5 %3,9 %
0,7 %0,6 %
0,3 %1,6 %0,4 %
0,1 %0,1 %0,1 %
22,4 %7,4 %11,6 %
4,2 %6,6 %12,3 %
38,9 %
75,5 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling for misbrug
Som ovenstående tabel illustrerer, er der en overhyppighed for målgruppen for forebyggendeforanstaltninger på stort set alle parametre.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
32
7.3.2
Hvilke effekter kan vi forvente af DUÅ?
På tværs af danske, nordiske og internationale studier er der dokumenteret en positiv effekt afDUÅ i forhold til dels at reducere børnenes adfærdsproblemer i hjemmet og i skolen, og dels atstyrke børnenes sociale kompetencer. Samtidig viser nordiske og internationale studier, at denneeffekt fastholdes i opfølgningsstudier på op til 12 år efter indsatsen. Da der er tale om en tidligforebyggende indsats, belyser hverken nordiske eller internationale studier effekter i forhold tiluddannelse, beskæftigelse, kriminalitet eller misbrug.Givet, at der er tale om en tidlig, forebyggende indsats, stiller det store krav til den rette visitati-on af familier til deltagelsen i programmet, hvor der dog også anvendes en systematisk screeningaf børnene, som styrker visitationen. I beregningerne anvendes en succesrate på 15 pct., sva-rende til at 1,5 ud af 10 vil få større effekt af DUÅ, end de vil have fået af de foranstaltninger, deellers vil have modtaget. Den relativt lave succesrate skyldes, dels at der er tale om en bredmålgruppe, hvor der dels er risiko for at visitere familier, som ellers ikke ville have modtaget for-anstaltning, dels at effekten for nogle familier ikke vil være større end effekten af andre forebyg-gende foranstaltninger.I beregningerne har vi indregnet, at en fuld effekt af programmet svarer til, at børnene opnårlivsforløb, som er sammenlignelige med normalbefolkningens i forhold til misbrug og kriminalitet,mens vi har regnet med, at de stadig ligger marginalt under normalbefolkningen i forhold til ud-dannelse, beskæftigelse og overførelser, da der som udgangspunkt er tale om mere udsatte fa-milier end normalbefolkningen, og indsatsen ikke forventes fuldt ud at kunne kompensere fordette. I forhold til foranstaltninger er det regnet med, at de 15 pct., som opnår fuld effekt, ikkeefterfølgende har behov for andre foranstaltninger.I bilag 1 har vi specificeret den præcise effektstørrelse, der er indregnet.7.3.3Vurdering af det samfundsøkonomiske potentiale
I nedenstående figur ses en oversigt over livsforløbene for normalbefolkningen, målgruppens al-mindelige livsforløb og det estimerede livsforløb for modtagere af DUÅ.I nedenstående oversigt er der regnet på en omkostning på 30.000 kr. pr. program, og at pro-grammet igangsættes for 4-årige. Der er regnet på en 15 pct. succesrate, men omkostninger foralle deltagere.Figur 7-3: Samfundsmæssige omkostninger ved livsforløb
100.000
50.000
Nettobidrag(Kr.)
-0-50.0002468 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54
-100.000
-150.000Normalt livsforløbNormalt forløb (målgruppen)DUÅ
Figuren illustrerer, at de personer, der får fuld effekt af DUÅ, ligger væsentligt over deres "nor-male" livsbane. I nedenstående tabel er nettonutidsværdien beregnet ved en 15 pct. succesrate.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
33
Tabel 7-4: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på myndigheder (nettonu-tidsværdi)
MyndighedKommuneStatOffentlige (ikke delbar)Offentlige i altDeltagereSamlet
Normalt forløb(målgruppen)-194.209-338.362-2.019.449-2.552.0212.069.727-482.293
DUÅ-141.832-283.491-2.019.449-2.444.7732.119.996-324.776
Konsekvens52.37754.871-107.24850.269157.517
Tabellen viser, at livsforløbet for et gennemsnitligt udsat barn i denne målgruppe vil være for-bundet med om offentlige udgifter på 2,6 mio., mens man ved at omlægge indsatsen til DUÅ kanopnå effekter, hvor livsforløbet i stedet er forbundet med offentlige udgifter på ca. 2,4 mio. kr. iet livsforløb. Besparelsen for de offentlige peger på, atkommunernekan spare 52.000 kr.Sta-tenkan spare omkring 54.000 kr. pr. deltager – primært ved mindre udgifter til kriminalitet ogøgede skatteindtægter.Deltagernevil ligeledes opnå en gevinst i form af en højere lønindtægt,svarende til omkring 50.000 kr. i nutidsværdi.Fordelingen på forskellige delområder fremgår af nedenstående oversigt:Tabel 7-5: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på områder (nettonutidsvær-di)
Område
Normalt forløb(målgruppen)-94.044619.318-547.991-786.706-30.668-3.755-141.462-66.668-932.140-567.904-2.552.021
DUÅ-83.463669.995-502.552-783.540-26.549-3.689-148.263-66.668-932.140-567.904-2.444.773
Forskel10.58250.67745.4403.1664.11967-6.801---107.248
KriminalitetSkat af lønindkomstOverførslerSundhedMisbrugPsykiske lidelserForanstaltningerFritid, kultur mv.Undervisning mv.Social beskyttelseSamlet
Som det fremgår af tabellen, tilfalder kun en begrænset del af nettogevinsten foranstaltningsom-rådet, mens den største del af indtægten tilfalder kommunekassen og beskæftigelsesforvaltnin-gen i kraft af at børnene i voksenlivet opnår bedre uddannelse og beskæftigelse.De Utrolige År henvender sig til en bred gruppe af børn i alderen fra 4-6 år med adfærdsvanske-ligheder. På landsplan er der ca. 200.000 børn i alderen 4-6 år. Hvis det antages, at 5 pct. haradfærdsvanskeligheder, vil det landdækkende, samlede potentiale vurderes at være omkring10.000 børn årligt. Ved at bruge DUÅ i relation til 10.000 børn og familier, vil der være tale omen samlet investering på 300 mio. kr., der vil medføre en nettogevinst for samfundet på ca. 1,6mia. kr.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
34
Tabel 7-6: Samlet potentiale
DUÅAntal deltagere på landsplanSamlet investering i mio. kr.10.000300
Nettogevinst i mio. kr.KommuneStatDeltagereSamlet
5245495031.576
7.47.4.1
Slægts- og netværksanbringelserHvilket livsforløb er det typiske for målgruppen?
Internationale og danske studier viser, at børn anbragt i traditionelle plejefamilier i stor udstræk-ning har samme karakteristika som børn anbragt i slægtspleje, og at man kan anvende gruppenaf anbragte børn og unge i traditionelle plejefamilier som sammenligningsgrundlag i forhold tilbørn og unge anbragt i slægtsanbringelse. Det er således denne gruppe, der anvendes somsammenligningsgruppe i de fleste kontrolstudier, inklusive de danske, foretaget af SFI.I nedenstående tabel ses en oversigt over centrale nøgletal for målgruppen, dvs. unge, som tidli-gere har været anbragt i plejefamilie:Tabel 7-7: Baggrundsfaktorer for målgruppen for slægts- og netværksanbringelse og normalbefolknin-gen
Område
Målgruppen for slægts- og net-værksanbringelse(tidligere anbragt i plejefamilier)
Normal-befolkningen
KriminalitetDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbrydelse i 2009aMisbrug og psykiske lidelserAndel i alkohol-behandling i 2009bAndel i stofmisbrugsbehandling i 2009bAndel behandlet for psykisk lidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i 2007cAndel med førtidspension i 2007cAndel med sygedagpenge i 2007cUddannelseAndel med en uddannelse efter grundsko-len i 2009eller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a": andel af de 15-64-årige"b": andel af den 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
2,8 %2,7 %
0,7 %0,6 %
0,7 %2,2 %0,3 %
0,1 %0,1 %0,1 %
14,5 %15,4 %14,9 %
4,2 %6,6 %12,3 %
50,1 %
75,5 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling for misbrug
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
35
Som ovenstående tabel illustrerer, er der en overhyppighed for målgruppen for slægts- og net-værksanbringelser på stort set alle de parametre, der er opstillet i ovenstående tabel.7.4.2Hvilke effekter kan vi forvente af slægtsanbringelser?
Analysen af gevinsterne af slægts- og netværksanbringelse peger lidt i forskellige retninger. Enrække internationale studier peger på, at personer i slægtsanbringelse klarer sig bedre end børnanbragt i plejefamilier på en række forhold, såsom uddannelse, mental sundhed mv. Et nyligtgennemført dansk kontrolstudie peger dog på, at børn og unge anbragt i slægtsanbringelse klaresig lige så godt som unge anbragt i plejefamilie i forhold til uddannelse, adfærdsvanskelighedermv.Rambøll har valgt at tillægge det danske studie størst vægt og anlægger derfor det konservativeskøn, at målgruppen klare sig lige så godt som unge anbragt i plejefamilier på alle variabler. Deneneste effekt, der indregnes, er således de gennemsnitlige udgifter for anbringelserne, som er la-vere end en traditionel anbringelse. Baseret på oplysninger fra bl.a. Københavns Kommune erudgifterne til en netværksplejefamilie estimeret til 108.000 kr. årligt, hvilket er væsentligt lavereend for en normal plejefamilie, der i gennemsnit ligger på 225.000 kr.Arbejdet med at etablere en slægts- og netværksanbringelse er dog ofte væsentligt mere tids-krævende end at igangsætte en almindelig anbringelse, da det kræver, at familie- og netværks-relationer udredes.I bilag 1 har vi specificeret den præcise effektstørrelse, der er indregnet.7.4.3Vurdering af det samfundsøkonomiske potentiale
I nedenstående figur ses en oversigt over livsforløbene for normalbefolkningen, målgruppens al-mindelige livsforløb og det estimerede livsforløb for børn og unge anbragt i slægts- og netværks-anbringelse.I nedenstående oversigt er der regnet på en omkostning på 108.000 kr. pr. anbringelse, og atprogrammet igangsættes for 12-årige. Der er ligeledes indregnet en administrativ udgift til atetablere netværksplejefamilien på 15.000 kr. pr. anbringelse.Figur 7-4: Samfundsmæssige omkostninger ved livsforløb
100.00050.000-
Nettobidrag(Kr.)
0-50.000-100.000-150.000-200.000-250.000
2
4
6
8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54
Normalt livsforløb
Normalt forløb (målgruppen)
Slægts- og netværksanbringelse
Figuren illustrerer, at de personer, der anbringes i slægten eller netværket, ligger væsentligt overderes "normale" livsbane ved at have lavere foranstaltningsudgifter. I nedenstående tabel er net-tonutidsværdien beregnet ved en 70 pct. succesrate.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
36
Tabel 7-8: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på myndigheder (nettonu-tidsværdi)
MyndighedKommuneStatOffentlige (ikke delbar)Offentlige i altDeltagereSamlet
Normalt forløb(målgruppen)-1.136.061-340.270-2.019.449-3.495.7802.056.162-1.439.619
Slægtsanbringelse-1.020.767-340.270-2.019.449-3.380.4862.056.162-1.324.325
Konsekvens115.294--115.294-115.294
Tabellen viser, at livsforløbet for en gennemsnitlig ung i denne målgruppe vil være forbundetmed offentlige udgifter på ca. 3,5 mio. kr., mens man ved at bruge slægts- og netværksanbrin-gelse kan opnå effekter, hvor livsforløbet i stedet er forbundet med offentlige udgifter på ca. 3,4mio. kr. i et livsforløb. Besparelsen for de offentlige peger på, atkommunernekan spare ca.115.000 kr. – udelukkende gennem lavere udgifter til foranstaltninger. For de øvrige områder erder ikke indregnet nogen ændring, jf. afsnittet om effekter.Slægtsanbringelse kan som nævnt ses som et alternativ til familiepleje. 5.942 børn og unge varanbragt i familiepleje i 2010. Hvis det antages, at omkring 30 pct. af disse kunne flyttes tilslægts- og netværksanbringelser, vil det landdækkende samlede potentiale være omkring 1.800børn og unge årligt. Ved at anbringe 1.800 børn og unge i slægten vil der være tale om en sam-let administrativ investering på 27 mio. kr., der vil medføre en nettogevinst for samfundet på ca.208 mio. kr.Tabel 7-9: Samlet potentiale
SlægtsplejeAntal deltagere på landsplanSamlet investering i mio. kr.1.80027
Nettogevinst i mio. kr.KommuneStatDeltagereSamlet208--208
7.57.5.1
Multisystemisk Terapi - MSTHvilket livsforløb er det typiske for målgruppen?
Multisystemisk Terapi (MST) henvender sig til unge mellem 12 og 17 år med adfærdsvanskelig-heder. Ofte anvendes MST som alternativ til anbringelser for adfærdsvanskelige unge. For atidentificere det typiske livsforløb for denne målgruppe har vi taget udgangspunkt i det gennem-snitlige livsforløb for anbragte børn og unge.I nedenstående tabel ses denne målgruppe, dvs. tidligere anbragte børn og unge, i forhold til enrække sociale baggrundsforhold.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
37
Tabel 7-10: Baggrundsfaktorer for målgruppen for MST og normalbefolkningen
OmrådeKriminalitetDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbrydelse i 2009aMisbrug og psykiske lidelserAndel i alkohol-behandling i 2009bAndel i stofmisbrugsbehandling i 2009bAndel behandlet for psykisk lidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i 2007cAndel med førtidspension i 2007cAndel med sygedagpenge i 2007cUddannelseAndel med en uddannelse efter grundskolen i 2009eller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a":andel af de 15-64-årige"b": andel af den 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
Målgruppen for MST(tidligere anbragte)
Normalbefolkningen
4,4 %3,9 %
0,7 %0,6 %
0,9 %3,1 %0,4 %
0,1 %0,1 %0,1 %
20,1 %16,3 %14,7 %
4,2 %6,6 %12,3 %
39,1 %
75,5 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling for misbrug
Tabellen viser, at målgruppen er væsentligt overrepræsenteret i forhold til normalbefolkningen iforhold til kriminalitet, misbrug og overførsler.7.5.2Hvilke effekter kan vi forvente af MST?
Analysen af gevinsterne af MST peger på, at indsatsen vil kunne føre til forbedringer i borgerneslivssituation og øge deres livschancer. Internationale og nordiske studier peger dog ikke alle påen dokumenteret effekt i forhold til andre tiltag (Treatment as Usual). Analysen er dog baseretpå, at MST har en positiv effekt, hvilket de danske og norske studier tyder på er tilfældet.Gennemgang af eksisterende studier peger på, at MST har en effekt i forhold til at reducere kri-minalitet, reducere misbrug, undgå anbringelser og forbedre uddannelse. I beregningsforudsæt-ningerne er der regnet med en succesrate på 30 pct., hvilket vil sige, at 3 ud af 10 vil få størreeffekt af MST, end de ville have fået af de foranstaltninger, de almindeligvis gives. Vi har indreg-net, at effekten svarer til, at de 30 pct. kommer på niveau med normalbefolkningen i forhold tilmisbrug, kriminalitet, men stadigt ligger under normalbefolkningen i forhold til uddannelse, be-skæftigelse, overførsler. Det skyldes, at målgruppen med et mere ustabilt skoleforløb frem tilindsatsen som 14-årige, uagtet resultaterne af MST, har svagere uddannelsesmæssige forudsæt-ninger end normalbefolkningen. I forhold til foranstaltninger til udsatte børn og unge er der lige-ledes regnet med, at de 30 pct., der opnår effekt, forsat vil modtager forebyggende foranstalt-ninger, men ikke bliver anbragt. Effektstørrelserne svarer til, at man undgår én helårsanbringelseom året pr. 10 deltagere.I bilag 1 har vi specificeret den præcise effektstørrelse, der er indregnet.7.5.3Vurdering af det samfundsøkonomiske potentiale
I nedenstående figur ses en oversigt over livsforløbene for normalbefolkningen, målgruppens al-mindelige livsforløb og det estimerede livsforløb for modtagere af MST.I nedenstående oversigt er der regnet på en omkostning på 140.000 kr. pr. program, og at pro-grammet igangsættes for 14-årige. Der er regnet på en 30 pct. succesrate, men omkostningerfor alle deltagere.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
38
Figur 7-5: Samfundsmæssige omkostninger ved livsforløb
100.00050.000-
Nettobidrag(Kr.)
-50.000-100.000-150.000-200.000-250.000-300.000-350.000
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54
Normalt livsforløb
Normalt forløb (målgruppen)
MST
Figuren illustrerer, at de personer, der får effekt af MST, ligger væsentligt over deres "normale"livsbane. I nedenstående tabel er nettonutidsværdien beregnet ved en 30 pct. succesrate.Tabel 7-11: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på myndigheder (nettonu-tidsværdi)
MyndighedKommuneStatOffentlige (ikke delbar)Offentlige i altDeltagereSamlet
Normalt forløb (mål-gruppen)-1.530.790-470.123-2.019.449-4.020.3621.995.823-2.024.539
MST-1.386.508-368.075-2.019.449-3.774.0322.070.166-1.703.866
Konsekvens144.282102.048-246.33074.342320.673
Tabellen viser, at livsforløbet for en gennemsnitlig ung i denne målgruppe vil være forbundetmed offentlige udgifter på 4 mio., mens man ved at bruge MST kan opnå effekter, hvor livsforlø-bet i stedet er forbundet med offentlige udgifter på knap 3,8 mio. kr. i et livsforløb. Besparelsenfor de offentlige peger på, atkommunernekan spare ca. 145.000 kr. – primært gennem lavereudgifter til overførsler og øget skatteindtægt som følge af bedre uddannelse.Statenkan spareomkring 100.000 kr. pr. deltager – primært ved mindre udgifter til kriminalitet og øgede skatte-indtægter.Deltagernevil ligeledes opnå en gevinst i form af en højere lønindtægt, svarende tilomkring 75.000 kr. i nutidsværdi.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
39
Fordelingen på forskellige delområder fremgår af nedenstående oversigt:Tabel 7-12: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på områder (nettonutids-værdi)
OmrådeKriminalitetSkat af lønindkomstOverførslerSundhedMisbrugPsykiske lidelserForanstaltningerFritid, kultur mv.Undervisning mv.Social beskyttelseSamlet
Normalt forløb(målgruppen)-131.726511.213-717.880-759.726-5.132-4.523-1.285.876-66.668-932.140-567.904-4.020.362
MST-99.258590.860-635.568-759.726-46.555-4.348-1.252.725-66.668-932.140-567.904-3.774.032
Forskel32.46879.64782.312-18.57717633.150---246.330
Ovenstående tabel viser, at gennem øget beskæftigelse, mindre kriminalitet og sparede foran-staltninger opnås der gevinster.Ser vi på det samlede potentiale for udbredelsen af en metode som MST, så kan det ses i forholdtil, at der anbringes omkring 6.000 unge mellem 12-18 år, og omkring 45 pct. anbringes pga. afadfærdsvanskeligheder. Det landdækkende samlede potentiale vurderes derfor at være omkring1.500 børn og unge årligt. Ved at bruge MST på 1.500 unge vil der være tale om en samlet inve-stering på 210 mio. kr., der vil medføre en nettogevinst for samfundet på ca. 454 mio. kr.Tabel 7-13: Samlet potentiale
MSTAntal deltagere på landsplanSamlet investering i mio. kr.Nettogevinst i mio. kr.KommuneStatDeltagereSamlet2161531124811.500210
7.67.6.1
Multidimensional Treatment Foster Care – MTFCHvilket livsforløb er det typiske for målgruppen?
Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) henvender sig til unge mellem 12 og 17 år medalvorlige adfærdsvanskeligheder. MTFC anvendes som alternativ til anbringelser for adfærdsvan-skelige unge og består af en midlertidig anbringelse og et intensivt forløb med den unge og debiologiske forældre. For at identificere det typiske livsforløb for denne målgruppe har vi taget ud-gangspunkt i det gennemsnitlige livsforløb for anbragte børn og unge, der har begået kriminali-tet. I nedenstående tabel ses denne målgruppe i forhold til en række sociale baggrundsforhold.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
40
Tabel 7-14: Baggrundsfaktorer for målgruppen for MTFC og normalbefolkningen
Område
Målgruppen for MTFC(tidligere anbragte børnog unge, der har begåetkriminalitet)Normal-befolkningen
KriminalitetDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbrydelse i 2009aMisbrug og psykiske lidelserAndel i alkohol-behandling i 2009bAndel i stofmisbrugsbehandling i 2009bAndel behandlet for psykisk lidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i 2007cAndel med førtidspension i 2007cAndel med sygedagpenge i 2007cUddannelseAndel med en uddannelse efter grundskolen i200927,3 %75,5 %28,7 %15,4 %15,2 %4,2 %6,6 %12,3 %1,5 %6,0 %0,6 %0,1 %0,1 %0,1 %10,2 %9,0 %0,7 %0,6 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling formisbrug eller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a": andel af de 15-64-årige"b": andel af den 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
Som tabellen illustrerer, er næsten alle i målgruppen uden for arbejdsmarkedet, på enten kon-takthjælp, førtidspension eller sygedagpenge. Under 30 pct. har en ungdomsuddannelse, menstallet for normalbefolkningen er 75 pct.7.6.2Hvilke effekter kan vi forvente af MTFC?
Analysen af gevinsterne af MTFC peger på, at indsatsen vil kunne fører til forbedringer i borger-nes livssituation og øge deres livschancer. Internationale og nordiske studier peger entydigt påen dokumenteret effekt i forhold til andre tiltag (Treatment as Usual). Således er der foretagetbåde en omfattende metaevaluering af Cochrane og svenske, kontrollerede forsøg, der dokumen-tere klare positive effekter. Der er dog ikke foretaget danske evalueringer af effekterne, mengenerelt er der meget solid evidens bag metodens positive effekter.Gennemgang af eksisterende studier peger på, at MTFC har en effekt i forhold til at reducerekriminalitet, reducere misbrug, undgå anbringelser og forbedre uddannelse. I beregningsforud-sætningerne er der regnet med en succesrate på 40 pct., hvilket vil sige, at 4 ud af 10 vil få stør-re effekt af MTFC, end de ville have fået af de foranstaltninger, som de almindeligvis gives. Vi harindregnet, at effekten svarer til, at de 40 pct. kommer på niveau med normalbefolkningen i for-hold til misbrug, kriminalitet, men stadigt ligger under normalbefolkningen i forhold til uddannel-se, beskæftigelse, overførsler. Det skyldes, dels at målgruppen har svagere uddannelsesmæssigeforudsætninger end normalbefolkningen, og dels at det er vanskeligt at rette uddannelsen op for14-årige. I forhold til foranstaltninger til udsatte børn og unge er der ligeledes regnet med, at de40 pct., der opnår effekt, forsat vil modtage forebyggende foranstaltninger, men ikke bliver an-bragt.I bilag 1 har vi specificeret den præcise effektstørrelse, der er indregnet.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
41
7.6.3
Vurdering af det samfundsøkonomiske potentiale
I nedenstående figur ses en oversigt over livsforløbene for normalbefolkningen, målgruppens al-mindelige livsforløb og det estimerede livsforløb for modtagere af MTFC.I nedenstående oversigt er der regnet på en omkostning på 912.500 kr. pr. program, og at pro-grammet igangsættes for 14-årige. Den reelle merudgift er opgjort som forskellen mellem engennemsnitlig anbringelse (sat til 800.000 kr. årligt) og prisen på MTFC. Denne beregningsmeto-de er valgt fordi alle i MTFC’s målgruppe bør anbringes, og valget er derfor primært hvilken typeanbringelse der skal være tale om. Der er regnet på en 40 pct. succesrate, men omkostningerfor alle deltagere.Figur 7-6: Samfundsmæssige omkostninger ved livsforløb
100.000-0-100.0002468 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54
Nettobidrag(Kr.)
-200.000-300.000-400.000-500.000-600.000Normalt livsforløbNormalt forløb (målgruppen)MTFC
Figuren illustrerer, at de personer, der får effekt af MTFC, ligger væsentligt over deres "normale"livsbane. I nedenstående tabel er nettonutidsværdien beregnet ved en 40 pct. succesrate.Tabel 7-15: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på myndigheder (nettonu-tidsværdi)
MyndighedKommuneStatOffentlige (ikke delbar)Offentlige i altDeltagereSamlet
Normalt forløb(målgruppen)-2.043.764-801.282-2.019.449-4.864.4951.790.512-3.073.984
MTFC-1.741.716-546.682-2.019.449-4.307.8481.900.827-2.407.021
Konsekvens302.048254.600-556.648110.314666.962
Tabellen viser, at livsforløbet for en gennemsnitlig ung i denne målgruppe vil være forbundetmed offentlige udgifter på ca. 4,9 mio. kr., mens man ved at bruge MTFC kan opnå effekter, hvorlivsforløbet i stedet er forbundet med offentlige udgifter på ca. 4,3 mio. kr. i et livsforløb. Bespa-relsen for de offentlige peger på, atkommunernesparer ca. 300.000 kr..Statenkan spare ca.250.000 kr. pr. deltager – primært ved færre udgifter til kriminalitet og øgede skatteindtægter.Deltagernevil ligeledes opnå en gevinst i form af en højere lønindtægt, svarende til ca. 110.000kr. i nutidsværdi
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
42
Fordelingen på forskellige delområder fremgår af nedenstående oversigt:Tabel 7-16: Konsekvenserne for de offentlige kasser og deltageren – fordelt på områder (nettonutids-værdi)
OmrådeKriminalitetSkat af lønindkomstOverførslerSundhedMisbrugPsykiske lidelserForanstaltningerFritid, kultur mv.Undervisning mv.Social beskyttelseSamlet
Normalt forløb(målgruppen)-94.498404.376-739.629-756.197-123.755-4.632-1.683.449-66.668-932.140-567.904-4.864.496
MTFC-246.099518.793-625.530-750.128-75.537-4.490-1.558.146-66.668-932.140-567.904-4.307.848
Forskel148.399114.417114.1006.06948.218142125.303---556.648
Ovenstående tabel illustrerer at de største besparelser findes i forhold til kriminalitet og foran-staltninger. Det peger på, at den myndighed, der i dag finansierer indsatsen, kun får omkringhalvdelen af gevinsterne ved at bruge indsatsen.For at estimere det samlede potentiale for MTFC kan der tages udgangspunkt i, at der årligt pla-ceres omkring 100 unge i ungdomssanktion. MTFC henvender sig til en bredere målgruppe, såderfor estimeres det, at omkring 300 unge årligt vil kunne modtage MTFC. Det landdækkendesamlede potentiale vurderes derfor at være omkring 300 unge årligt. Ved at bruge MTFC på 300unge vil der være tale om en samlet investering på 34 mio. kr., der vil medføre en nettogevinstfor samfundet på ca. 200 mio. kr.Tabel 7-17: Samlet potentiale
MTFCAntal deltagere på landsplanSamlet investering i mio. kr.30034
Nettogevinst i mio. kr.KommuneStatDeltagereSamlet917633200
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
43
7.7
Fokusområder med økonomisk potentialeAnalysen har vist, at særligt to områder har stor betydning for udsatte børn og unges livsforløb.Det drejer sig om uddannelse og kriminalitetsforebyggelse, som også er fokusområder i de treevidensbaserede programmer, som indgår i analysen. I det følgende ses nærmere på den øko-nomiske værdi af generelt at styrke udsatte børn og unges skolegang og uddannelse samt at fo-rebygge kriminalitet uden at gevinsten er knyttet op på enkelte programmer.Fokus på effekterne af uddannelse
7.7.1
I nedenstående tabel har vi sammenlignet lønindkomsten for normalbefolkningen og modtagereaf foranstaltninger, i forhold til om de har en ungdomsuddannelse eller ej.Figur 7-7: Sammenhæng mellem uddannelse og lønindkomst for normalbefolkningen og udsatte børn ogunge
400.000Gns. lønindkomst, årlig350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000Alder
16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50Udsatte - Ej udd.Udsatte - Udd.Normal - Ej udd.Normal - Udd.
Figuren viser, at ungdomsuddannelse har en markant indflydelse på lønindkomsten for personer,der har modtaget foranstaltninger i barndommen eller ungdommen. Meget tyder således på atgennemførslen er uddannelse har et massivt positivt afkast – både i forhold til de offentlige kas-ser og i forhold til barnet/den unge selv.Effektfulde indsatser der sikrer at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller får forbed-ret sin skolegang vil derfor ofte kunne betale sig samfundsøkonomisk. Samlet set er forskellenmellem i livstidsindkomst for tidligere udsatte børn og unge med og uden ungdomsuddannelse på4 mio. kr. (2,3 mio. kr. i nutidsværdi). Hertil kommer en række afledte konsekvenser i form afreducerede udgifter til overførsler mv.7.7.2Fokus på effekterne af kriminalitetsforebyggelse
Et andet centralt element i analysen har været at se på konsekvenserne af kriminalitet for udsat-te unge. Vi har således sammenlignet gruppen af unge der har været anbragt med gruppen afunge, der både har været anbragt og begået kriminalitet. I nedenstående tabel beskrives enrække centrale nøgletal for de to målgrupper:
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
44
Tabel 7-18: Baggrundsfaktorer for udvalgte målgrupper og normalbefolkningen
OmrådeDømt for vold i 2009aDømt for ejendomsforbrydelse i 2009aAndel i alkohol-behandling i 2009bAndel i stofmisbrugsbehandling i 2009bAndel behandlet for psykisk lidelse i 2008bOverførslerAndel med kontanthjælp i 2007cAndel med førtidspension i 2007cAndel med sygedagpenge i 2007cUddannelseAndel med en uddannelse efter grundskolen i 2009
Anbragte tid-ligere dømte10,19 %9,02 %1,48 %5,97 %0,55 %
Anbragte4,40 %3,89 %0,88 %3,06 %0,40 %
Normal-befolkningen0,69 %0,62 %0,07 %0,15 %0,11 %
28,67 %15,39 %15,20 %
20,10 %16,32 %14,69 %
4,24 %6,64 %12,26 %
27,32 %
39,13 %
75,53 %
Note: Opgjort som andelen af de respektive grupper, som har begået kriminelle handlinger, været i behandling formisbrug eller psykiske lidelser og modtaget overførsler inden for et år."a": andel af de 15-64-årige"b": andel af den 0-64-årige"c": Andel af de 18-64-årige"d": Andel af de 22-39-årige.
Tabellen viser, at de tidligere anbragte, der også er dømt for kriminalitet har væsentligt størresandsynlighed and de øvrige tidligere anbragte for at være misbrugere, på kontanthjælp og ikkehave fået en uddannelse. Selvom der ikke direkte kan sluttes en kausalitet fra disse tal, så tydermeget på at man klarer sig væsentligt dårligere, hvis man dømmes for kriminalitet og effektivkriminalitetsforebyggelse derfor kan være en god investering.De tidligere anbragte og dømte har klart det livsforløb, der er forbundet med flest omkostninger.Sammenlignes nettonutidsværdien af udgifterne til anbragte børn og unge og kriminelle anbragtebørn og unge ser en forskel på omkring 1 mio. kr. jf. nedenstående tabel:Tabel 7-19: Nettonutidsværdien for målgruppernes og normalbefolkningens livsforløb (0-64 år)
MålgruppeAnbragte børn og ungeKriminelle, anbragte børn og ungeNormalbefolkningen
Nettonutidsværdi (kr.)-2.024.539-3.073.9841.155.204
Teoretisk set vil man derfor kunne sige, at en indsats på 100.000 kr. der virker for mere endhver tiende ung kan betale sig i et økonomisk perspektiv for de offentlige kasser.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
I
BILAG 1: BAGGRUNDSBESKRIVELSE AF DE UDVALGTE INDSATSERDe Utrolige År (DUÅ)Hvad er DUÅ?De Utrolige År er en samlet serie af programmer, som har til formål at styrke børnenes socialekompetencer og problemløsningsstrategier og reducere deres adfærdsproblemer i hjemmet, i re-lation til jævnaldrene og i skolen. Programserien bygger på tilknytningsteorien (bl.a. Bowlby,1980) og teorier om social læring (fx Patterson, Reid & Dishion, 1992) og har fokus på at udvikleog styrke beskyttelsesfaktorer og reducere risikofaktorer.Programserien består af særskilte, men integrerede undervisningsforløb rettet mod hhv. forældre(BASIC baby/toddler, BASIC Preschool, BASIC school age, Advanced og School), lærere (Tea-chers) og børn (Dinosaurusskolen små grupper og Dinosaurusskolen klasseværelset). De tre BA-SIC forældreprogrammer er hjørnestenene i DUÅ. De resterende forældreprogrammer og pro-grammerne til lærere og børn anbefales til familier, hvor der er særlige risikofaktorer til stede. IDanmark har man siden 2006 arbejdet med BASIC Preschool og Dinosaurusskolens små grupper.Fra 2011 vil man yderligere afprøve BASIC school age og Dinosaurusskolen i klasseværelset.Programmerne består af gruppebaserede undervisningsforløb, som er bygget op omkring velbe-skrevne og veldokumenterede undervisningsplaner med faste temaer og en fast struktur for gen-nemførelsen af det enkelte møde i gruppen. I forældre- og lærerprogrammerne anvender træne-de gruppeledere, fx video vignetter, til at understøtte diskussion og videndeling blandt deltager-ne. I dinosaurusskolen arbejder gruppelederne bl.a. med at give børnene redskaber til at håndte-re følelser, forme venskaber og gå i skole. Med disse programmer er intentionen at forbedre pæ-dagogernes evner til positiv ledelse, forbedre børnenes selvledelsesevner, reducere adfærdspro-blemer hjemme og i dagtilbuddet, og forældres brug af positiv opdragelse og disciplinære strate-gier og styrke relationen mellem dagtilbud og hjem.Målgruppen for DUÅDe Utrolige År-programserien retter sig mod børn i alderen 0-12 år og deres forældre, hvor bør-nene udviser (tidlige tegn på) adfærdsvanskeligheder og udadreagerende adfærd i hjemmet,daginstitutionen eller skolen. Programmerne kan både anvendes som et forebyggende programfor børn i udsatte positioner og som behandlingsprogrammer rettet mod børn med betydelige ad-færdsproblemer i hjemmet eller skolen.I Danmark har den nationale evaluering af DUÅ belyst målgruppen, som man har rekrutteret tilBASIC og Dinosaurusskolen. Her ses det, at kønsfordelingen er 67 pct. drenge og 33 pct. piger.Langt størstedelen af forældrene er lønmodtagere (55 pct.). 15 pct. er arbejdsløse eller i aktive-ring, og 10 pct. er langtidssygemeldte eller på førtidspension. Ud af de deltagende forældre er 10pct. ikke født i Danmark.Der findes ikke særskilt opgørelse over de børn og unge, som modtager DUÅ, og analyserne irapporten er derfor baseret på en sammenlignelig målgruppeafgrænsning. DUÅ bliver både brugtsom en foranstaltning og et forbyggende tiltag, særligt fordi programmet bliver tilbudt ned til 4
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
II
års alderen, hvor der er begrænsede alternative tilbud. I forlængelse heraf anvendes i analyserneen målgruppeafgrænsning baseret på børn, der modtager forebyggende foranstaltninger.Den danske implementering af DUÅDe Utrolige År blev første gang introduceret i en dansk sammenhæng i 2006, hvor Ikast-Brande,Herning, Holstebro og Aalborg kommuner med støtte fra Socialministeriet forestod den første af-prøvning af forældreprogrammet BASIC. I 2007 fulgte børneprogrammet Dinosaurusskolen efter,da Servicestyrelsen igangsatte en afprøvning i samarbejde med seks kommuner: Herning, Hol-stebro, Ikast-Brande og Aalborg kommuner samt Frederikssund og Struer kommuner. I 2008igangsatte Servicestyrelsen projektet DUÅ Forældreprogrammer, hvor BASIC blev afprøvet i føl-gende kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Aalborg, Hjørring, Viborg, Struer, Horsens,Kolding, Nordfyn, Næstved og København.I 2011 har Servicestyrelsen udvidet DUÅ-serien i Danmark. Sammen med Holstebro, Nordfyn,København, Viborg og Horsens kommuner afprøves BASIC school age-programmet. Ligeledes af-prøves Dinosaurusskolen i klasseværelset i samarbejde med Aarhus, Ikast-Brande, Center forADHD, Holstebro, Frederikssund og Herning. Endelig har tre kommuner herudover på egen håndtaget initiativ til at implementere småbørns-programmerne (parent-baby/parent-toddler pro-gams) og skole/børnehave-programmet (teacher classroom management program).Hvad viser studierne?Her samles op på resultaterne af tidligere effektstudier.Internationale studierDer er foretaget ganske omfattende international forskning i De Utrolige År-programmernes ef-fekt. I en række randomiserede effektstudier af DUÅ viser der sig statistisk sikre forskelle til for-del for DUÅ.Programudviklerne har selv gennemført effektforskning, hvor seks randomiserede kontrolleredeforsøg viser en positiv effekt afforældreprogrammerne.Yderligere bakker fem studier fortagetaf uafhængige evaluatorer op om de samme fund. Overordnet viser studierne sammenligneligeresultater, nemlig at forældreprogrammet bidrager til en:•••••Reduktion af barnets problemer og vanskelige adfærd i hjemmet og i skolenStyrkelse af barnets sociale kompetencerStyrkelse af relationen mellem forældrene og barnetStyrkelse af forældrenes indbyrdes relationForbedring af forældrenes psykiske helbred.
Der er yderligere foretaget randomiserede kontrollerede forsøg af børneprogrammerne. Studierneviser sammenlignelige resultater, nemlig at børneprogrammerne:•••Forbedrer børnenes relation til jævnaldrendeForbedre børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling og adfærdForbedre børnenes indlæringsmæssig.
Der er foretaget follow-up-målinger 5-6 år efter et endt DUÅ-forløb, hvor man har fundet, at ef-fekten af DUÅ er de samme som et år efter afsluttet forløb. Det vil sige, at 2/3 af de deltagendebørn ikke længere er behandlingskrævende, hvor de alle ved start på et DUÅ-hold var behand-lingskrævende.Der er gennemført et teoretisk cost-benefit-studie af DUÅ i USA i 2009. Studiet bygger på teorierom, at styrkelsen af udsatte børns sociale og emotionelle kompetencer tidligt i barnets liv er in-strumentale i at styrke barnets fremtidige livs chancer, idet DUÅ har vist sig at påvirke netop dis-se kompetencer i op til tre år efter programmets afslutning. Artiklen undersøger hypotetisk vedhjælp af tidligere studier, hvad man potentielt kan spare på, at en gruppe børn, som har deltageti DUÅ, begår mindre kriminalitet, får højere uddannelse og bliver bedre integreret på arbejds-
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
III
markedet. Artiklen argumenterer for, at det er en god investering at tilbyde DUÅ, da der på bag-grund af deres estimater er en positiv intern rente (13,3 pct.).De nordiske studierResultaterne i de nordiske studier er i tråd med resultaterne i den internationale forskning, ogder er også her målt en positiv effekt på baggrund af familiers deltagelse i DUÅ.I Norge har man i 2004 lavet et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor man har undersøgt effek-ten af BASIC, en kombination af BASIC og Dinosaurusskolen og sammenholdt effekten af dissebehandlinger med en gruppe familier, som var på ventelisten til et DUÅ program. Effekten blevmålt med de validerede redskaber Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI) og Child BehaviorChecklist (CBCL).Det norske studie viser, at der er en positiv effekt af både BASIC og BASIC/Dino-kombinationen.Udviklingen er så markant for begge programmer, at børnene går fra at være behandlingskræ-vende ifølge ECBI til at befinde sig i eller på kanten af normalområdet. Et andet tegn på effektenaf DUÅ er ved at se på, hvor mange børn, der ligger under 90 pct.-fraktilen i deres ECBI scoreved afslutningen af programmet. Henholdsvist 51 pct. af mødrene i BASIC og 45 pct. i BA-SIC/Dino score deres børn under 90 pct.-fraktilen ved afslutningen af et DUÅ-forløb. Til sammen-ligning score 28 pct. af mødrene i kontrolgruppen deres børn under 90 %-fraktilen. Ligeledes vi-ser studiet, at børnene udvikler sig positivt i forhold til udadreagerende og regelbrydende ad-færd, sociale relationer og internaliserende adfærd som indadvendthed og depression (samletmålt på CBCL)).De danske erfaringerDer findes i Danmark ’Evaluering af De Utrolige År’, som omhandler effekten af DUÅ i Danmark.Effektstudiet er foretaget med udgangspunkt i den afprøvning af BASIC Preschool og Dinosaurus-skolen, som fra 2008 til 2011 fandt sted i 12 danske kommuner. Evalueringen viser, at der over-ordnet set er en positivt udvikling på baggrund af et DUÅ-forløb for både de deltagende børn ogderes forældre. Således ses der en signifikant positiv udvikling for børn på næsten alle dimensio-ner i effektmålingen for de undersøgte indsatser. I flere tilfælde udvikler børnene sig fra at være igrænseområdet til normalområdet set i forhold til alderssvarende normer, og børnene får såledesstyrkede sociale kompetencer og udviser i mindre grad problematisk og udadreagerende adfærd.Vurdering af de samlede gevinster og omkostningerNedenstående model giver på baggrund af de gennemgåede studier et overblik over de doku-menterede effekter ved DUÅ.Tabel 1: Dokumenterede effekter ved DUÅ
InternationalestudierØget sociale kompetencerFærre adfærdsproblemerBedre relationer til forældreBedre netværkBedre indlæring og skolegangStabilitet i anbringelsenFastholdelse i hjemmetBedre mental sundhedDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterIkke relevantDokumenteredeeffekterIkke relevantIkke relevantIkke relevant
Nordiske studierDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterIkke relevantMåles ikkeIkke relevantIkke relevantIkke relevant
Danske studierDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterMåles ikkeIkke relevantMåles ikkeIkke relevantIkke relevantIkke relevant
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
IV
Generelt vurderes evidensen bag effekten af DUÅ at være solid, da der er entydige resultater påtværs af studierne – uanset om der er tale om danske, nordiske eller internationale studier.Ydermere ses det på tværs af opfølgningsstudierne, at effekten er holdbar helt op til 12 år efterindsatsen.Svagheden ved evidensgrundlaget er, at der i studierne udelukkende måles på psyko-metriskeinstrumenter, og ingen af studierne dokumenterer effekter i forhold til uddannelse, beskæftigel-se, kriminalitet og misbrug, hvorfor gevinster relaterede til disse langtidseffekter er teoretisk ba-seret. Nedenstående tabel illustrerer, hvor DUÅ har dokumenterede effekter (blå farve), og hvorder kan udledes yderligere effekter (grøn farve) af forbedringerne på de målte effektvariable.Figur 1: Oversigt over effekter ved DUÅ
På baggrund af ovenstående effekt-vurderinger regnes med følgende gevinster for den andel afmålgruppen, der opnår effekt af indsatsen.Tabel 2: Gevinster for den del af målgruppen, der opnår effekt
OmrådeMindre kriminalitetØget beskæftigelseØget uddannelseMindre misbrugFærre/kortere anbringelserFærre forebyggende foranstaltningerReducerede sundhedsudgifterFærre psykiske lidelser
Gevinst for den del af målgruppen, der opnåreffekt af indsatsenOpnår samme profil som normalbefolkningenKommer 80 % nærmere normalbefolkningenKommer 80 % nærmere normalbefolkningenOpnår samme profil som normalbefolkningenUndgår anbringelserUndgår forebyggende foranstaltningerKommer 50 % nærmere normalbefolkningenKommer 50 % nærmere normalbefolkningen
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
V
SuccesrateEffektstudierne måler primært på effektstørrelser ved brug af den statistiske metode Pearson's D,der giver et billede af, om forskellene mellem gennemsnittene for deltagerne og kontrolgruppener signifikante, og hvor store de er i forhold til standardafvigelsen. Denne opgørelsesmetode kanikke direkte oversættes til en vurdering af, hvor mange der opnår positive resultater, da der ertale om en gennemsnitsbetragtning for målgrupperne.Givet, at der er tale om en tidlig, forebyggende indsats, stiller det store krav til den rette visitati-on af familier til deltagelsen i programmet. I beregningerne anvendes en succesrate på 15 pct.,svarende til at 1,5 ud af 10 vil få større effekt af DUÅ, end de vil have fået af de foranstaltninger,de ellers vil have modtaget. Den relativt lave succesrate skyldes, dels at der er tale om en bredmålgruppe, hvor der er risiko for at visitere familier, som ellers ikke ville have modtaget foran-staltning, og dels at effekten for nogle familier ikke vil være større end effekten af andre fore-byggende foranstaltninger.OmkostningernePrisen på DUÅ er baseret på, at der gennemføres forløb med gruppemøder af 2½ timer over 18-20 uger med grupper af 5-8 familier under ledelse af to uddannede gruppeledere. Herudover an-befales i programmet, at kommunen tilbyder børnepasning, mens forældrene deltager i pro-grammet. I praksis er det dog relativt sjældent, at dette er aktuelt eller tilbydes, og derfor erdette ikke indregnet i omkostningerne.Etableringsomkostningerne er baseret på, at hvert gruppeforløb til familier i DUÅ kræver to ud-dannede gruppeledere, som skal gennemføre et 3-dages uddannelsesforløb. Deltagelsen i uddan-nelsen er pt. gratis og forudsætter derfor primært frikøb af medarbejderne, hvor det i uddannel-sesperioden anbefales, at medarbejderne frikøbes 40 pct. af arbejdstiden. Hertil kommer res-sourcer til efterfølgende vejledning og sparring internt mellem gruppelederen.Tabel 3: Omkostninger ved DUÅ
OmkostningDriftAdministrationEtablering30.000 kr.Ingen ekstraudgift40.000 kr. pr. kommune
PeriodeEt DUÅ-forløb
KonteringHovedkonto 5.28
Hovedkonto 6
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
VI
Slægts- og netværksanbringelseHvad er slægts- og netværkspleje?Man skelner i Danmark mellem slægtspleje- og netværksplejefamilier, hvor netværksplejefamiliefx kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen, der har en god relation til bar-net eller den unge. Slægtspleje er anbringelse hos barnets eller den unges familiemedlemmer ogkan fx være bedsteforældre, mostre, onkler eller forældre uden del i forældremyndigheden.Før et barn eller en ung kan anbringes i slægts- eller netværkspleje, skal slægts- og netværks-plejefamilien godkendes af kommunen, ligesom alle andre familieplejere, men til forskel for andrefamilieplejere har slægts- og netværksfamilieplejere kun autorisation til at arbejde som familie-plejere med et specifikt barn eller ung. Netværksplejefamilien vil dog godt kunne have flere børni pleje, men skal i givet fald godkendes i forhold til hvert enkelt barn (jf. Lov om social service §142, stk. 2).Slægts- og netværksfamilieplejere skal modtage den samme træning som andre familieplejere.De skal således deltage i et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at væ-re plejefamilie (jf. Lov om social service § 142, stk. 3).Målgruppen i slægtsanbringelserPlejebørn, uanset plejefamilietype, er altovervejende etnisk danske, og de har langt hyppigereend andre børn mistet mindst én af deres forældre. Både børn anbragt i slægten og traditionelfamiliepleje kommer som oftest fra hjem med en betydelig problemophobning. Praktisk talt alleplejebørn er anbragt pga. mindst et forhold knyttet til deres hjem eller forældre. Mere end halv-delen er anbragt pga. forældrenes misbrugsproblemer, og mere end en fjerdedel er anbragt pga.forældrenes psykiske lidelser. Slægtsanbringelse anvendes dog mindre hyppigt end traditionelfamiliepleje til børn, der har oplevet alvorlig konflikt eller vold mellem forældrene, eller som selvhar været udsat for mishandling eller grove omsorgssvigt. Slægtsanbringelse anvendes desudenmindre hyppigt til børn og unge, som er psykisk udviklingshæmmede, har psykiske lidelser,kammeratskabsproblemer, skoleproblemer og visse adfærdsproblemer. Omtrent halvdelen af deslægtsanbragte og mellem en tredjedel og en fjerdedel af plejebørnene i de traditionelle plejefa-milier knytter sig udelukkende til deres forældre (SFI 2009).Der findes ikke en særskilt opgørelse over de børn og unge, som er anbragt i slægten. I analy-serne anvendes derfor en sammenlignelig målgruppeafgrænsning baseret på børn i traditionelleplejefamilier. I danske så vel som internationale studier af effekter af slægtsanbringelser anven-des traditionelle plejefamilier som sammenligningsgruppe, og det er derfor Rambølls vurdering,at børn anbragt i traditionelle plejefamilier i stor udstrækning har samme karakteristika som børnanbragt i slægtsplejefamilier.Den danske implementering af slægtsanbringelserI de seneste år er slægtsanbringelse i større grad blevet accepteret og fremhævet som en muliganbringelsesmetode. Det er en anbringelsesform, hvor barnet er anbragt på fuld tid uden forhjemmet hos personer i barnets familie eller nære omgangskreds.Slægtsanbringelse gør det muligt for barnet at bo med mennesker, som det allerede har en rela-tion til og stoler på. Det kan hjælpe barnet igennem den traumatiske oplevelse, det kan være atblive anbragt uden for hjemmet. Det primære mål med slægtsanbringelse er at undgå, at anbrin-gelsen opløser familien. På længere sigt er det målet, at barnet kan blive genforenet med detsforældre.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
VII
I 2009 var 654 børn anbragt i slægtspleje eller netværksplejefamilie38.•••48 pct. af slægtsplejeforældre har uformelt haft plejebarnet boende, før plejeforholdet blevgodkendt.79 pct. af slægtsplejeforældre havde et tæt eller særdeles tæt forhold til barnet, før plejefor-holdet startede.57 pct. af slægtsanbragte børn måtte skifte nærmiljø, da han/hun flyttede til plejefamilien(mod 82 pct. af anbragte i traditionelle plejefamilier)39.
Hvad viser studierne?Her samles op på resultaterne af tidligere effektstudier. Som udgangspunkt er afsnittet baseretpå evt. systematiske reviews eller metaanalyser samt nordiske og danske effektstudierInternationale erfaringerDen internationale forskning peger på, at der er færre sammenbrud i anbringelserne, og at børnog unge anbragt i slægtspleje i større grad opretholder kontakten til deres biologiske forældre.I den samlede vurdering af effekten tages udgangspunkt i et Campbell-meta-review, som sam-menfatter resultaterne af 62 undersøgelser, der undersøger effekten af slægtsanbringelse i for-hold til traditionelle anbringelsesformer. De 62 undersøgelser dækker over en periode på 15 årfra 1991 til 2006 og kommer hovedsagligt fra USA. Der er også inkluderet undersøgelser fra hen-holdsvis Norge, Sverige, Holland, Israel og Australien.De undersøgelser, der er taget med i reviewet, sammenligner børn placeret i slægten med børnplaceret i en traditionel anbringelse. Forskerne bag oversigten har målt effekten af slægtsanbrin-gelse på bl.a. barnets adfærdsmæssige udvikling, stabilitet i anbringelsen og barnets opnåedeuddannelsesniveau. I reviewet gennemføres meta-analyser på de forskellige effektdimensionerherunder:••••••barnets adfærdsmæssige udvikling/støttens betydning for barnets udviklingkriminalitet og misbrugskolegangforanstaltninger efter det 18. årstabilitet i anbringelsenbarnets opnåede uddannelsesniveau.
Samlet set konkluderes i Campbell-reviewet, at børn i slægtsanbringelse trives bedre end børnanbragt i plejefamilier. Det vil sige, at et barn, der er anbragt i slægten, bl.a. er mindre aggres-sivt over for omverdenen og trækker sig mindre ind i sig selv, end et barn der er anbragt i enplejefamilie. Som flere undersøgelser peger på, kan det skyldes, at slægtsanbragte også harmindre alvorlige problemer end andre plejebørn, når de påbegynder deres slægtsanbringelse(Holtan, 2004; Knudsen, 2009). Videre viser reviewet, at slægtsanbringelse er bedre til at sikrestabilitet i anbringelsen end anbringelse hos plejefamilier, hvilket betyder, at der kommer færreopbrud i børnenes opvækst.Samtidig viser den systematiske forskningsoversigt bl.a., at der ikke er nogen forskel på de toanbringelsesformer (traditionel plejefamilie og slægtsanbringelse), når det kommer til barnets re-lation til plejefamilien eller barnets fremtidige uddannelsesniveau. Der er heller ikke nogen for-skel i forhold til, om barnet på et tidspunkt flytter hjem til de biologiske forældre igen eller omanbringelsens varighed.De nordiske studierDer er kun gennemført ganske få nordiske studier af anvendelse af slægtsanbringelse. Et svenskstudie fra 2004, som ser på stabilitet i anbringelser, viser, at der er større stabilitet i anbringelseri slægtsanbringelse (Sallnæs, et al., 2004). Videre peger det pågældende studie på, at mens der3839
Anbringelsesstatistikken, Ankestyrelsen 2009.Anbringelsesstatistikken, Ankestyrelsen 2007.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
VIII
er en overrepræsentation af unge med antisocial adfærd/ psykiske problemer i gruppe af anbrag-te unge, er dette mindre udbredt blandt unge i slægtsanbringelse.Et norsk effektstudie fra 2005 sammenholder unge i slægtsanbringelse og unge i traditionelle ple-jefamilier. Rapporten belyser effekten i forhold til skolegang, kriminalitet og misbrug. Herudoverbelyser rapporten også effekten på et valideret, standardiseret instrument Child BehavioralChecklist (CBCL).I alt 214 børn i slægtsanbringelse og familiepleje og i alderen 4-13 år deltog i undersøgelsen. Igruppen af unge anbragt i traditionelle plejefamilier scorede 51,8 pct. over grænsen på den tota-le problemscore på CBCL, sammenholdt med 35,8 pct. af de slægtsanbragte unge. Videre viserundersøgelsen, at gruppen af slægtsanbragte unge havde færre tidligere anbringelser, oftere varanbragt i deres lokalmiljø og havde større kontakt med deres biologiske forældre. Slægtspleje-forældre havde, sammenlignet med traditionelle plejeforældre, et lavere uddannelsesniveau (Hol-tan, 2005).I rapporterne peges på, at der er fortolkningsmæssige problemer med effekt i forhold til anbrin-gelse i traditionelle plejefamilier over for unge i slægtsanbringelse. En gennemgående kritik afstudier, der sammenligner effekter for de to typer anbringelse, er, at disse komparative studierikke tager højde for forskelle i problembelastningen hos de to grupper.De danske erfaringerDer er kun sparsom dansk forskning på området. I forbindelse med Socialministeriets projekt omKvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge (KABU), der løb fra 2002-2005, blev deriværksat en række delprojekter om emnet – herunder hører også Socialforskningsinstituttets pi-lotundersøgelse. SFI har i 2011 afsluttet et større forskningsprojekt om slægtsanbringelse set iforhold til traditionelle plejefamilier. Studiets primære fokus er at undersøge de relative effekteraf slægtsanbringelse sammenlignet med traditionel familiepleje. Til det formål er der anvendtpropensity score matching, som korrigerer for de kendte forskelle mellem plejebørnene og deresforældre forud for anbringelsen.I undersøgelsen fra 2011 gennemføres meta-analyser på de forskellige effektdimensioner, her-under foranstaltninger efter det 18. år, kriminalitet og misbrug, uddannelse og beskæftigelse,støttens betydning for barnets udvikling, skolegang og psykiske og sociale problemer.Samlet viser evalueringen, at:•de stærkeste effekter af slægtsanbringelse sammenlignet med traditionel familiepleje ses iforhold tilbevarelsen af plejebarnets familienetværk og i forhold til dets relation til plejefor-ældrene.efter det 18. år er der færre slægtsanbragte, som fortsat er anbragt uden for hjemmet sam-menlignet med unge anbragt i traditionel familiepleje.der ikke kan identificeres nogen relative effekter i forhold til plejebørneneshelbred generelt.Plejebørnene i traditionel familiepleje udvikler imidlertid markant flerepsykiske problemer,der volder dem vanskeligheder i en grad, så de er blevet påpeget af deres dagsinstitution,skole eller arbejdsplads.plejebørn i traditionelle plejefamilier signifikant oftere end unge i slægtsanbringelse havdebegået tyveri og hærværk.signifikant flere af de slægtsanbragte gik i normalklasser i folkeskolen, friskoler eller privat-skoler sammenlignet med plejebørn i traditionelle plejefamilier (71 pct. vs. 59 pct.).
•
•
•
•
I modsætning til de internationale studier ses ikke større stabilitet ved slægtsanbringelse end vedanbringelse i plejefamilie, hvilket kan skyldes forskelle i kvaliteten af plejefamilier i dansk sam-menhæng sammenlignet med de internationale (primært amerikanske) erfaringer.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
IX
Undersøgelsen viser i forhold til uddannelse og anden beskæftigelse ingen signifikante forskellemellem slægtsanbragte børn og børn i traditionelle plejefamilier. Videre kan der ikke identificeressignifikante forskelle mellem de to grupper, når der ses på den enkelte støttetype til plejeforæl-dre og udviklingen i niveauet af psykosociale problemer blandt plejebørn til og med 16 år. Under-søgelsen viser ingen signifikante effekter i forhold til at sikre, at plejebarnetdyrker fritidsinteres-ser, har gode venner, ikke omgås kammerater med risikoadfærd eller selv har misbrugs- ellerkriminalitetsproblemer.Endelig viser undersøgelsen, at tilsyn med plejefamilien som anbringelsessted og den løbendesparring og supervision, som tilsynet kan indebære, har en positiv sammenhæng med plejebar-nets psykosociale udvikling ved anbringelser i slægten. Jo hyppigere slægtsplejefamilierne mod-tog tilsynsbesøg, desto hyppigere har plejebarnet reduceret sit niveau af psykosociale problemer.Således har 36 pct. af børnene anbragt i slægtsplejefamilier, der modtog tilsynsbesøg mindsthvert halve år, færre psykosociale problemer ved den anden dataindsamling end ved den første.Til sammenligning er det kun tilfældet for 8 pct. anbragt i slægtsplejefamilier med tilsynsbesøgen gang om året, sjældnere eller aldrig.Det har ikke i forbindelse med undersøgelsen været muligt at identificere studier, som foretagerdeciderede cost-benefit-analyser i forhold til anvendelsen af slægtsanbringelser.På baggrund af de gennemgåede effektstudier vurder vi, at man kan forvente effekter i forhold tilbrug af slægtsanbringelse, når det kommer til stabilitet i anbringelsen og bedre mental sundhed.Vurdering af de samlede gevinster og omkostningerNedenstående model giver på baggrund af de gennemgåede studier et overblik over de doku-menterede effekter ved slægtsanbringelse.Tabel 4: Dokumenterede effekter ved slægtsanbringelse
Internationale studierØget sociale kompetencerFærre adfærdsproblemerBedre relationer til forældreBedre netværkBedre indlæring og skolegangStabilitet i anbringelsenFastholdelse i hjemmetBedre mental sundhedIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Nordiske studierIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Danske studierIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterIngen dokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Evidensgrundlaget bag effekterne er konsistent på tværs af danske, nordiske og internationalestudier, hvad angår stabiliteten i anbringelsen og relationer til forældre, om end det danske stu-die ikke viser signifikant forskel på slægtsanbringelse og familiepleje. Evidensgrundlaget bag ef-fekter på uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet og misbrug er mindre entydigt og mere svagt,men danske studier viser ikke signifikante forskelle på slægtsanbringelser og familiepleje på ud-dannelse, beskæftigelse, kriminalitet.Nedenstående tabel illustrerer, hvor MTFC har direkte dokumenterede effekter (blå farve), oghvor der kan udledes yderligere effekter af forbedringerne på andre effektvariabler (grøn farve).
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
X
Figur 2: Oversigt over effekter ved slægtsanbringelse
På baggrund af dette regnes der med følgende gevinster for den andel af målgruppen, der opnåreffekt af indsatsen:Tabel 5: Oversigt over gevinster for den del af målgruppen, der opnår effekter
OmrådeMindre kriminalitetØget beskæftigelseØget uddannelseMindre misbrugFærre/kortere anbringelserFærre forebyggende foranstaltningerReducerede sundhedsudgifterFærre psykiske lidelser
Gevinst for den del af målgruppen, der opnår effekt afindsatsenIngen effekt indregnetIngen direkte effektIngen effekt indregnetIngen effekt indregnetOpnår 50 % lavere udgifter til anbringelserOpnår 50 % lavere udgifter til forebyggende foranstaltningerIngen effekt indregnetKommer 25 % nærmere normalbefolkningen
Omkostninger forbundet med slægtsanbringelseEn undersøgelse gennemført af SFI, som undersøger de relative effekter af slægtsanbringelsesammenlignet med traditionel familiepleje, omhandler ligeledes omkostninger forbundet med deto former for anbringelse.Aflønningen af plejeforældrene er et af de områder, hvor vilkårene for slægtsplejefamilier og tra-ditionelle plejefamilier adskiller sig. Alle plejefamilier, uanset plejefamilietype, kan få godtgjortderes udgifter til barnets kost, logi, beklædning og andre fornødenheder. Forskellen i aflønningbestår i, at traditionelle plejeforældre aflønnes med et antal plejevederlag pr. måned. De traditi-onelle plejefamilier modtager som udgangspunkt mellem ét og syv normalvederlag pr. måned forhvert plejebarn eller for hver søskendeflok, de har i pleje. Der kan i ekstraordinære tilfælde ud-betales op til 10 normalvederlag pr. måned pr. barn. Aflønningen bliver fastsat ud fra, hvilkevanskeligheder plejebarnet har, men også forventninger til plejefamiliens samarbejde med bar-nets forældre spiller ind. Normalvederlaget udgjorde i 2007 3.285 kr. pr. måned.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XI
Slægtsplejefamilier modtager i princippet ikke plejevederlag, men kan modtage lønkompensationfor tabt arbejdsfortjeneste, hvis plejebarnet har behov for, at den ene af plejeforældrene i en pe-riode går hjemme for at kunne støtte barnet optimalt.Undersøgelsen viser, at slægtsplejefamilierne, der modtager plejevederlag40, modtager maksimalt18.000 kr. om måneden i plejevederlag og økonomiske tilskud med henblik på plejebarnet, mensenkelte traditionelle plejefamilier (4 pct.) modtager over 30.000 kr. Således ses det, at slægts-plejefamilierne, der modtager plejevederlag, modtager i gennemsnit 8.948 kr. om måneden,mens de traditionelle plejefamilier modtager signifikant mere med et månedligt gennemsnit på18.743 kr. Dette resultat svarer til resultatet af en undersøgelse fra før anbringelsesreformen,hvor eventuelle anbringelser i slægten var underlagt de samme vilkår som anbringelser i traditio-nelle plejefamilier. Undersøgelsen viste, at slægtsplejeforældre i Københavns Kommune også pådet tidspunkt modtog markant mindre i løn end andre plejeforældre (Nielsen, 2002). Det er dogvisse usikkerheder forbundet med omkostningsanalysen foretaget i den førstnævnte undersøgel-se. For det første er datagrundlaget for slægtsplejefamilier yderste begrænset og omfatter såle-des kun en mindre andel af slægtsplejefamilierne (13 pct.). For det andet er det ikke længeregældende praksis at slægtsplejefamilier modtager plejevederlag.Den nedenstående tabel giver et samlet overblik over omkostninger forbundet med anvendelse afslægtsanbringelse som anbringelsesform. I tabellen skelnes der mellem omkostninger til etable-ring, administration og drift.Tabel 6: Omkostninger ved slægtsanbringelse
OmkostningerEtableringAdministrationDriftIngen etableringsudgift15.000108.000
Periode
Kontering
Pr. forløbpr. år
Hovedkonto 6Hovedkonto 5.28
Der findes ingen systematiske prisopgørelser for de samlede gennemsnitlige omkostninger fornetværkspleje, men opgørelser fra Københavns Kommune viser, at man i gennemsnit bruger108.000 kr. årligt på netværksplejefamilier. Denne udgift er dog væsentligt lavere end gennem-snitsudgiften for plejefamilier. Derfor er omkostningerne til driften af slægtsanbringelse reelt la-vere end alternativerne.
40
Alle de anbringelser, hvor slægtsplejefamilier modtager plejevederlag, er iværksat, før anbringelsesreformen trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2006.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XII
Multisystematisk Terapi (MST)Hvad er MST?Multisystemisk Terapi er et familiebaseret terapeutisk program rettet mod årsager til adfærds-problemer i den unges miljø, og programmet fokuserer derfor på den unges familie, kammerater,skolen og nære omgivelser. Behandlingen foregår derfor primært i hjemmet og i de nære omgi-velser. De forskellige systemer får støtte til at udforme strategier og redskaber til at iværksætteog opretholde ændringer i de unges adfærd, samt til at håndtere evt. vanskeligheder efter pro-grammets afslutning.Multisystemisk Terapi udføres af et team, der består af en vejleder og 2-4 terapeuter. Den enkel-te terapeut er hovedansvarlig for det terapeutiske arbejde i familien og arbejder individuelt med3-5 familier ad gangen. Behandlingsarbejdet forudsætter skriftlig dokumentation af arbejdet frauge til uge og indebærer kontinuerligt formaliseret kvalitetssikring.MST er rettet mod det netværk, som den unge indgår i. Konkret foregår det derfor således, atden ansvarlige terapeut kommer ud til den unge i den unges eget hjem og involverer familien ognetværket i behandlingen. MST kræver, at den unge, forældrene og evt. nære familiemedlemmergør en aktiv indsats hver dag. Sammen med den unge og familien planlægger terapeuten opga-ver, som familien sammen gennemfører. Ofte har opgaverne til formål at hjælpe forældrene medat finde forældrerollen igen. En behandling tager mellem 3-5 måneder.Målgruppen for MSTProgrammet er udviklet med sigte på kriminelle unge som et alternativ til anbringelse uden forhjemmet. Programmet er senere videreudviklet til at omfatte unge med misbrugsproblemer ogunge med alvorlige psykiske problematikker.Målgruppen er i dag anti-sociale, ofte kriminelle, unge i alderen 10-17 år med sociale, emotionel-le og adfærdsmæssige problemer. De er ofte mishandlede eller omsorgssvigtede, har psykiskeproblemer, der kan føre til indlæggelse eller risiko for fængsling eller anbringelse på lukket insti-tution. Programmet har været anvendt målrettet til særlige målgrupper, som fx 1) unge, som harbegået seksuelle overgreb, 2) voldelige og kronisk kriminelle unge, 3) unge med misbrug og 4)unge med psykiske problemer.Der findes ikke en særskilt opgørelse over de børn og unge, som er modtager MST, og analyser-ne i rapporten er derfor baseret på en sammenlignelig målgruppeafgrænsning. Da målgruppenfor MST er forholdsvis bred, er den anvendte målgruppeafgrænsning baseret på en kombinationaf flere karakteristika. Hvis et barn eller en ung har tre eller flere af følgende karakteristika, såindgår de i målgruppeafgrænsningen for analysen:••••••Dømt for kriminalitetI misbrugsbehandlingAmbulant behandling, psykiatriSelvskadende adfærdForebyggende foranstaltningAnbragt uden for hjemmet.
Den danske implementering af MSTMST i Danmark var oprindelig et 3-årigt projekt, der blev finansieret af Socialministeriet. Ringkø-bing Amt, Århus Amt og Århus Kommune fik økonomisk støtte fra ministeriet til at afprøve MSTsom nyt behandlingsprogram til unge med alvorlige adfærdsproblemer. Den 3-årige projektperio-de begyndte i efteråret 2003, hvor interesserede amter og kommuner kunne koble sig på projek-tet. Nordjyllands og Vejle Amt kom med i projektet i begyndelsen af 2004, efterfulgt af Frede-riksborg Amt i sommeren 2004. Endelig indgik Viborg Amt i foråret 2005 en samarbejdsaftalemed Nordjyllands Amt om at deltage i projektet.Efterfølgende er MST videreført som behandlingsprogram i Danmark og har i perioden 2007 til2010 været forankret i Servicestyrelsen. Fra 2011 har der været to organisationer, der kan tilby-
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XIII
de konsulentstøtte, træning mv. til de kommuner og organisationer, der ønsker at gøre brug afMST lokalt, nemlig ”Center for innovation og metodeudvikling for den specialiserede sociale ind-sats i Danmark” og ”MST-Hovedstaden”. Ifølge MST-Services har 1400 unge været i et MST-forløb i Danmark, siden programmet startede i 2003.Hvad viser studierne?Her samles op på resultaterne af tidligere effektstudier. Som udgangspunkt er afsnittet baseretpå evt. systematiske review eller metaanalyser samt nordiske og danske effektstudier.Internationale studierDer findes en række randomiserede effektstudier af MST, hvoraf flere viser statistisk sikre for-skelle til fordel for MST. Flere evalueringer viser ligeledes, at MST er mere virkningsfuldt på læn-gere sigte end ordinær behandling, og tilsvarende resultater ang. opfølgningstiden ses i evalue-ringer af FFT (funktionel familieterapi) og ART (aggression replacement training). Der ses ikkemarkante forskelle på effekter for forskellige målgrupper – resultaterne er svage og modsæt-ningsfyldte. Evalueringer foretaget af programudviklerne viser dog generelt mere positive resul-tater end uvildige evalueringer (Löfholm, mfl., 2009).I den samlede vurdering af effekten tages udgangspunkt i et Campbell-meta-review, som omfat-ter i alt otte randomiserede forsøg, gennemført i hhv. USA, Canada og Norge. Blot et studie erhelt uafhængig af programudviklerne. Seks af de otte studier omhandler MST i relation til ungekriminelle, et studie omhandler MST i relation til mere generel problemadfærd og normbrydendeadfærd, og et studie omhandler MST i relation til akutte psykiatriske problemer. I reviewet gen-nemføres meta-analyser på de forskellige effektdimensioner, og størstedelen af disse falder ud tilfordel for MST sammenlignet med Treatment As Usual (TAU), men med for begrænset statistisksikkerhed til, at man kan konkludere, at MST er mere effektivt end TAU. Samlet set konkluderes ireviewet, at det ikke kan konkluderes, at MST er bedre end TAU, men at det til gengæld, i mod-sætning til TAU, er påvist, at der ikke er negative effekter af MST. I konklusionen påpeges ligele-des, at reviewet omfatter for få og for heterogene studier med for begrænsede populationer tilentydigt at kunne udelukke, at MST kan have større positiv effekt end TAU.Metaanalysen er dog underlagt en del kritik: For det første, fordi der er tale om relativt få studi-er, men stor heterogenitet i målgruppen og i rapporteringer på de forskellige effektmål, såledesat de enkelte elementer i metaanalysen typisk kun bygger på to-tre studier. For det andet, fordiet enkelt studie med væsentligt dårligere resultater end de øvrige syv studier vægter tungt i densamlede population, og dermed influerer resultatet væsentligt i en negativ retning. Og for dettredje, fordi studier, hvor målgruppen er defineret som ”intention to treat” (dvs. også medregner”drop outs”), regnes som mere valide end studier, hvor målgruppen er defineret som ” treatmenton the treated/totally treatet” (dvs. kun medregner familier, som har gennemført behandlingen).Argumentet er, at effekten hermed underestimeres. Omvendt argumenteres for, at selektivt dropout kan betyde en overestimering af effekten.De nordiske studierDet norske randomiseret studie af Ogden omfatter 100 unge i alderen 12-18 år og deres familier,og omfatter MST-team i de tre første af de i alt 17 amter, som har etableret MST-teams. Studiettegner et billede af en positiv effekt af MST sammenlignet med kontrolgruppen, som modtog or-dinære foranstaltninger:••••MST-målgruppen har et større fald i internalisering og eksternalisering end TAU-gruppen(CBCL)MST-målgruppen har større stigning i sociale kompetencer end TAU-gruppen (CBCL og SCPQ)MST-gruppen har større stigning i familiens sammenhængskraft, men ikke bedre/værre re-sultater på familiens tilpasningsevne, sammenlignet med TAU-gruppenMST-gruppen har større fastholdelse i hjemmet (90.6 pct.) end TAU-gruppen (58.1 pct.)
Det svenske studie viser ligeså stor behandlingseffekt af MST som de øvrige studier, men det vi-ser dog også en større behandlingseffekt for kontrolgrupperne, som modtog socialforvaltninger-nes øvrige foranstaltninger. Både MST og TAU viser således positive resultater på 14 af i alt 18
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XIV
mål og stabile effekter efter 24 mdr. Efter 24 mdr. var 1/3 af målgruppen stadig i indsatser indenfor sociallovgivningen.•••••Normbrud er reduceret fra 59 pct. til 35 pct. ved syv mdr. og 33 pct. efter to årEn stigning i de unges alkoholmisbrug, men fald i stofmisbrugMål på trivsel forbedres over tid, undtagen internalisering af problemer.Fald i problembelastning på CBCL, højere ved MST fra start til slut end TAU.Ved syv mdr. opfølgning fik 68 pct. af TAU nye foranstaltninger, mens 49 pct. af MST fik for-anstaltninger.
Der ses ikke for nogen effektmål en statistisk signifikante forskel i resultater/effekter for inter-ventionsgruppe og kontrolgruppe. Det indikerer, at de forskellige resultater i studierne kan for-klares ved forskelle i behandlingskonteksten, fx den generelle håndtering af ungdomskriminaliteti regi af domstole i USA og i regi af behandlingssystemet i Norden samt muligheder for socialmobilitet og dermed fremtidsperspektiver er forskellige – og dermed påvirker motivation.En svensk cost-benefit-undersøgelse viser, at den gennemsnitlige omkostning forbundet med etMST-forløb er 98.200 SKR efter syv måneder, 104.600 SKR efter et år og 105.400 SKR efteryderligere et år. Med øvrige omkostninger koster de unge i perioden 171.000 SKR efter syv må-neder mod 121.600 SKR i TAU-gruppen. Efter to år var den gennemsnitlige totalomkostning565.000 SKR for MST, og 537.500 SKR for TAU – om end forskellen ikke er statistisk sikker.MST-unge er forbundet med større udgifter for det offentlige end unge uden MST. Det skyldes, atMST primært har erstattet anden behandling, men ikke har modvirket anbringelse uden forhjemmet. MST fungerer altså lige så godt som andre programmer, men har en højere omkost-ning.Analysen beror på, at arbejdsbelastningen i gennemførelsen af MST ligger tæt på mininum-anbefalinger ang. antal sager per MST-terapeut, og det må derfor formodes, at omkostningernekan reduceres med højere arbejdsbelastning.De danske erfaringerDer er i en dansk sammenhæng gennemført to resultatevalueringer (delrapport 1 og delrapport2) med forskellige målgrupper. Begge studier omhandler 12-17-årige unge med alvorlig udadret-tet problemadfærd. De to delrapporter består begge af en førmåling, som belyser forløbet seksmåneder forud for behandlingens opstart, en 7-månedersmåling (svarende til en eftermåling) ogen 18-månedersmåling (svarende til en opfølgningsmåling). Begge rapporter belyser effekten iforhold til anbringelse, skolegang, kriminalitet og misbrug. Herudover belyser delrapport 2 ogsåeffekten på en række validerede, standardiserede instrumenter, som belyser alment psykisk be-findende (Teacher Report Form), familiefunktion (FACES), relationer til jævnaldrende (SCPQ) ogforældreskab (SIPA). Samlet viser evalueringerne, at:•••••Der kan ses en 50 pct. reduktion i samlet problemscoreDer er en reduktion på 40-50 pct. i forhold til unge med manglende skoletilbudDer ses en reduktion på ca. 50 pct. i forhold til kriminalitetDer er en reduktion på 50-60 pct. i forhold til unge med misbrugsproblemerMellem 1/3 og 1/4 af de unge fortsat bliver anbragt uden for hjemmet.
I rapporterne peges på, at der er fortolkningsmæssige problemer med effekt i forhold til anbrin-gelse, da det både kan udregnes ud fra tidligere anbringelser (som underestimerer effekten) ogtidligere anbringelsesrisiko (som overestimerer effekten). Beregnes effekten i forhold til et gen-nemsnit på tidlige døgnanbragte og anbringelsesrisiko, ses en reduktion i antallet af anbragteunge på 11,2 pct..Vurdering af de samlede gevinster og omkostningerNedenstående model giver på baggrund af de gennemgåede studier et overblik over de doku-menterede effekter ved MST.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XV
Tabel 7: Dokumenterede effekter ved MST
Internationale studierØget sociale kompetencerFærre adfærdsproblemerBedre relationer til forældreBedre netværkBedre indlæring og skolegangStabilitet i anbringelsenFastholdelse i hjemmetBedre mental sundhedDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterMåles ikkeIkke relevantMåles ikkeIkke relevantDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Nordiske studierDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterIkke relevantMåles ikkeIkke relevantDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Danske studierDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterIkke relevantDokumenteredeeffekterIkke relevantDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Evidensgrundlaget bag effekterne for MST er ikke entydigt. Et Campbell-review, baseret på ottestudier, konkluderer, at MST ikke er bevist mere effektivt end ordinær behandling, men også atder i modsætning til den ordinære behandling ikke ses negative effekter. Ser man på enkeltestudier dokumenter en række internationale, randomiserede studier en positiv effekt af MSTsammenlignet med ordinær behandling. Et norsk, randomiseret studie dokumenterer en positiveffekt set i forhold til kontrolgruppen, mens svenske randomiserede studier dokumenter effektertilsvarende de øvrige studier, men dog også tilsvarende effekter for kontrolgruppen. Det tvetydi-ge evidensgrundlag kan indikere, at resultaterne af MST er afhængige af institutionskonteksten.Styrken ved evidensgrundlaget er, at studierne generelt dokumenterer effekter på både psykoso-ciale forhold og forhold såsom skoledeltagelse, fastholdelse i hjemmet, kriminalitet og misbrug.Nedenstående tabel illustrerer, hvor MST har direkte dokumenterede effekter (blå farve), og hvorder kan udledes yderligere effekter (grøn farve) af forbedringerne på de inkluderede effektvariab-ler.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XVI
Figur 3: Oversigt over effekter ved MST
På baggrund af ovenstående regnes der med følgende gevinster for den del af målgruppen, deropnår fuld effekt af deltagelsen.Tabel 8: Gevinst for den del af målgruppen, der opnår effekt
OmrådeMindre kriminalitetØget beskæftigelseØget uddannelseMindre misbrugFærre/kortere anbringelserFærre forebyggende foranstaltningerReducerede sundhedsudgifterFærre psykiske lidelser
Gevinst for den del af målgruppen, der opnår effekt afindsatsenOpnår samme profil som normalbefolkningenKommer 50 % nærmere normalbefolkningenKommer 50 % nærmere normalbefolkningenOpnår samme profil som normalbefolkningenOpnår 50 % lavere udgifter til anbringelserOpnår 50 % lavere udgifter til forebyggende foranstaltningerIngen effekt indregnetKommer 50 % nærmere normalbefolkningen
SuccesrateEffektstudierne måler primært på effektstørrelser ved brug af den statistiske metode Pearson's D,der giver et billede af, om forskellene mellem gennemsnittet for deltagerne og kontrolgruppen ersignifikante, og hvor store de er i forhold til standardafvigelsen. Denne opgørelsesmetode kan ik-ke direkte oversættes til en vurdering af, hvor mange der opnår positive resultater, da der er taleom en gennemsnitsbetragtning for målgrupperne.I det danske studie, uden kontrolgruppe, dokumenteres en positiv udvikling i skoleforhold for 40pct., og en positiv udvikling i forhold til misbrug for 50-60 pct. af deltagerne. De svenske studierviser dog ikke statistisk signifikante forskelle mellem effekter for unge i et MST-forløb sammen-holdt med unge med et andet behandlingstilbud. Tilsvarende må der forventes en positiv effektfor unge i ordinær behandling i Danmark, hvorfor vi i beregningerne anvender en succesrate på30 pct., dvs. at 3 ud af 10 formodes at klare sig bedre, end hvis de havde modtaget ordinær ind-sats.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XVII
OmkostningerneDet er muligt at købe MST-forløb eksternt, hvorfor foranstaltningen kan iværksættes uden etab-leringsomkostninger for den enkelte kommune. Gennemsnitsprisen for et forløb er sat til 130.000kr. over en 4-måneders periode.Tabel 9: Omkostninger ved MST
OmkostningDriftAdministrationEtablering1.100 kr. pr. per.Ingen administrationsudgiftIngen – kan købes eksternt.
PeriodePr. døgn
KonteringHovedkonto 5.28
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XVIII
Multidimensional Treatment Forster Care (MTFC)Hvad er MTFC?Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) er et evidensbaseret behandlingstilbud til demest adfærdsvanskelige børn og unge med svære emotionelle eller adfærdsmæssige problemer.Formålet med MTFC-behandlingen er, at den unge efter endt behandling kan vende hjem igen tilegen familie eller overgå til en mindre indgribende foranstaltning i form af opvækstplejefamilie,eget værelse og/eller støttekontaktperson.Behandlingen er helhedsorienteret og omfatter både den unge/barnet, de biologiske forældre ogen midlertidig trænings-/plejefamilie. Forløbet starter ved at den unge bliver midlertidigt anbragthos træningsfamilien. Herefter går behandlingen i gang som inddrager både den unge, trænings-familien og den biologiske familie. Igennem terapi og samtaler med medlemmer af MTFC behand-lingsteamet, skal den unge og den biologiske familie lære nye færdigheder og redskaber, som al-ternativer til den uhensigtsmæssige adfærd, som har ført til anbringelsen. Forløbet er kendeteg-net ved kontrol og opsyn af den unge. Kontrollen lettes gradvist som forløbet skrider frem og ifald at den unge gør fremskridt. Den unge belønnes for positiv adfærd og straffes for negativ ad-færd. Hvert forløb tilrettelægges individuelt omkring den unge, og derfor kan forløbene variere iforhold til den unges mål, ressourcer og vanskeligheder.Et MTFC behandlerteam omfatter behandlingskoordinator, familieterapeut, ungdomsterapeut,færdighedstræner, PDR-interviewer41og træningsfamilien. Et team kan typisk have 8-10 familier ibehandling af gangen. MTFC-forløb varer 9-12 mdr.Målgruppen for MTFCProgrammet henvender sig til børn og unge med store følelsesmæssige og adfærdsmæssige van-skeligheder og som står umiddelbart overfor en anbringelse på institution, i plejefamilie eller lig-nende. Dog har de børn og unge, som visiteres til MTFC, ofte problemer, som er så omfattende,at de betegnes som ’svære at placere’ hos almindelig plejefamilier eller på en institution. Mål-gruppen er typisk karakteriseret ved, at de unge:••••••••har en aggressiv adfærdhar en indadvendt eller selvskadende adfærdhar svært ved at få venneromgås kammerater, der har negativ indflydelse på demhar svært ved at følge almindelig skoleganger involveret i kriminalitethar prøvet alkohol, hash eller stofferstår over for anbringelse uden for hjemmet.
MTFC findes i tre versioner, MTFC-P for børn i alderen 3-5 år, MTFC-C for børn i alderen 6-11 årog MTFC-A for unge i alderen 12-18 år. I Danmark bruges MTFC primært til unge i alderen 12-18år - men også i mindre grad til børn i alderen 6-11 år.Der findes ikke opgørelser over unge, som har deltaget i MTFC, og analyserne i rapporten er der-for baseret på en sammenlignelig målgruppeafgræsning. Da der er tale om anbragte eller anbrin-gelsestruede unge med stærk udadreagerende adfærd er målgruppeafgrænsningen baseret påunge, der anbringes på et anbringelsessted og som har begået kriminalitet.Den danske implementering af MTFCServicestyrelsen påbegyndte i 2008 i samarbejde med en række projektkommuner (Aalborg,Herning, Ikast-Brande, Holstebro og Slagelse Kommune) og Familjeforum AB etableringen af fireMTFC-sites i Danmark. Der uddannes tre MTFC-A teams og ét MTFC-C team. I dag findes der 5MTFC-teams i Danmark der samarbejder med Servicestyrelsen fordelt over regionerne (Aalborg,Herning og Holstebro og Slagelse Kommune, Hovedstaden og CEAS Syddanmark).
41
Personal Development Requirement - intevriewer
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XIX
Til og med januar 2011 har i alt 58 børn og unge været indskrevet på MTFC. 37 har færdiggjortet forløb hvor 21 stadig er indskrevet. Der har været i alt 31 drenge og 27 er piger.Hvad viser studierne?Her samles op på resultaterne af tidligere effektstudier. Som udgangspunkt er afsnittet baseretpå systematiske review eller metaanalyser samt nordiske effektstudier.Internationale studierI den samlede vurdering af effekten tages udgangspunkt i et Cochrane-meta-review af TFC42, derinddrager fem randomiserede studier. Generelt indikerer de inddragne studier, at TFC har positi-ve effekter for målgruppen. Dog påpeger meta-studiet, at der er en tendens til at overvurdere ef-fekterne i forhold til datagrundlaget, samt at evidensen for de forskellige effekter kun bygger påresultater fra en eller to undersøgelser. Følgende effekter blev dog fremhævet på baggrund afmeta-reviewet.•••••At der ses en moderat reduktion af anti-social adfærd og kriminalitet – i både korttidsstudierog opfølgningsstudier.At der sker en reduktion af antal dage i sikrede omgivelser for unge i særligt intensive TFC-forløb.At TFC fremmer stabilitet, og at de unge tilbringer mere tid i hjemmetAt der ses en positiv psykosocial udvikling blandt unge i TFC.At der ses mindre skolefravær og bedre skolepræstationer hos piger i FTC end i piger i ordi-nære anbringelsesforløb.
I et randomiseret kontrolleret forsøg hvor piger imellem 13- og 17 år blev tildelt MTFC eller an-den anbringelse udenfor hjemmet, viste det sig at MTFC var succesfuld i at mindske antallet afteenagegraviditeter. Antallet af gravide piger i almindelig anbringelse var 2 ½ gange højere end iMTFC. Der var ved baseline ingen forskel blandt pigerne i de to behandlingsformer, der alle hav-de begået kriminalitet mindst en gang indenfor et tidsrum af 12 måneder før studiet gik i gang(David, mfl., 2009).Endvidere viser et randomiseret kontrolleret studie, igen med fokus på piger, at MTFC i højeregrad sikrer stabilitet i de unges liv. Studiet bygger på data målt to år efter, at de unge har afslut-tet et MTFC-forløb, og studiet viste, at effekterne af MTFC er fastholdt. De unge i MTFC har væretmindre på kant med loven, færre dage i sikrede institutioner eller fængsel og scoret højere påspørgeskemaer, der måler egen opførsel end unge i kontrolgruppen (Chamberlain P., mfl., 2007).De nordiske studierSverige har som det første land uden for USA gennemført randomiserede studier af MTFC. I stu-diet(Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC): results from an independent replication)bliver 35 unge tildelt enten MTFC eller almindelig anbringelse uden for hjemmet. Der udregneseffekt ved at sammenholde førmåling med en måling foretaget 24 måneder efter, at behandlin-gen startede. På alle variabler viser MTFC en stærkere positiv udvikling end TAU.Til at måle effekten anvendes ‘Achenbach system of empirically based assessment’(ASEBA), som indeholder de validerede redskaber CBCL og Youth Self Report (YSR). I undersø-gelsen fremgår det af CBCL og YRS, at unge, der har deltaget i MTFC, har en stærkere positivudvikling på prosocial adfærd og følermæssige kompetencer end unge, der har modtaget TAU.I et andet svensk studie har man sammenlignet henholdsvis 1) unge, der modtager MTFC i Sve-rige, 2) unge, der er anbragt uden for hjemmet i Sverige (TAU), og 3) unge, der modtager MTFCi Oregon, USA, for at undersøge om den svenske MTFC er lige så effektiv som den amerikanskeversion af MTFC og TAU i at undgå sammenbrud i anbringelser. Studiet viser, at den svenskeMTFC er lidt bedre end den amerikanske MTFC og markant bedre end TAU i Sverige i forhold til atundgå sammenbrud i anbringelser. For en ung i TAU i Sverige er der tre gange så stor sandsyn-42
. I denne forskningsoversigt bruges TFC som et paraplybegreb forspecialised foster care, ’wrap-around’foster careogmultidimensi-
onal treatment foster care(MTFC)”. MTFC er en intensiv variant af TFC med ekstra indsatser.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XX
lighed for at opleve sammenbrud i en anbringelse som for en ung i MTFC i Sverige. Effekten afMTFC i Sverige syntes mest markant i forhold til teenagepiger. (Westermark, ml, 2008)De danske erfaringerDen danske implementering af MTFC er forholdsvis ny. Der har derfor ikke været grundlag for atvurdere effekterne af de gennemførte programmer. Der er således ikke gennemført kendte meta-studier eller studier på danske erfaringer med MTFC.Vurdering af de samlede gevinster og omkostningerNedenstående model giver på baggrund af de gennemgåede studier et overblik over de doku-menterede effekter ved MTFC.Tabel 10: Dokumenterede effekter ved MTFC
Internationale studierØget sociale kompetencerFærre adfærdsproblemerBedre relationer til forældreBedre netværkBedre indlæring og skolegangStabilitet i anbringelsenFastholdelse i hjemmetBedre mental sundhedMindre kriminalitetMåles ikkeDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterMåles ikkeDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekter
Nordiske studierMåles ikkeDokumenteredeeffekterDokumenteredeeffekterMåles ikkeMåles ikkeDokumenteredeeffekterMåles ikkeDokumenteredeeffekterMåles ikke
Danske studierIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgtIkke undersøgt
Generelt vurderes evidensen bag effekten for MTFC at være ret solid, da der eksistere både etpositivt meta-review fra Cochrane og positive erfaringer fra et randomiseret kontrolforsøg i Sve-rige, der generelt peger på samme konklusioner som de amerikanske erfaringer. Det skal dogbemærkes, at de svenske studier måler på psykosociale måleinstrumenter (bl.a. CBCL, YSR ogSCL 90) og sammenbrud i anbringelser og ikke direkte kriminalitet, skoledeltagelse og fastholdel-se i hjemmet.Nedenstående tabel illustrerer, hvor MTFC har direkte dokumenterede effekter (blå farve), oghvor der kan udledes yderligere effekter af forbedringerne på andre effektvariable (grøn farve).
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXI
Figur 4: Oversigt over effekter ved MTFC
På baggrund af dette regnes der med følgende gevinster for den andel af målgruppen, der opnåreffekt af indsatsen:Tabel 11: Gevinst for den del af målgruppen, der opnår effekt
OmrådeMindre kriminalitetØget beskæftigelseØget uddannelseMindre misbrugFærre/kortere anbringelserFærre forebyggende foranstaltningerReducerede sundhedsudgifterFærre psykiske lidelser
Gevinst for den del af målgruppen, der opnår effekt afindsatsenOpnår samme profil som normalbefolkningenIngen direkte effektKommer 50 % nærmere normalbefolkningenOpnår 50 % forbedring i forhold til TUAOpnår 50 % lavere udgifter til anbringelserOpnår 50 % lavere udgifter til forebyggende foranstaltningerKommer 25 % nærmere normalbefolkningenKommer 25 % nærmere normalbefolkningen
Der er ikke identificeret studier af langtidseffekterne af programmerne.SuccesrateEffektstudierne måler primært på effektstørrelser ved brug af den statistiske metode Pearson's D,der giver et billede af, om forskellene mellem gennemsnittet for deltagerne og kontrolgruppen ersignifikante, og hvor store de er i forhold til standardafvigelsen. Denne opgørelsesmetode kan ik-ke direkte oversættes til en vurdering af, hvor mange der opnår positive resultater, da der er taleom en gennemsnitsbetragtning for målgrupperne.I forhold til at vurdere succesraten i Danmarks vurderes de svenske studier at være klart mestrelevante, da deres almindelige indsats for målgruppen (TUA) minder om den danske.De svenske studier peger på, at 15 ud af 20 (75 pct.) oplever en 30 pct. forbedring eller mere påYSR, mens det er tilfældet for 5 ud af 15 (33 pct.) for kontrolgruppen. Målt på CBCL er det 16 ud
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXII
af 20 (80 pct.), der oplever en forbedring på mere end 30 pct., mens det er tilfældet for 6 ud af15 i kontrolgruppen (40 pct.). På begge skalaer er der altså tale om en nettoeffektstørrelse påomkring 40 pct.; altså er det omkring 40 pct. af gruppen, der klarer sig bedre, end hvis de havdefået den almindelige indsats.Baseret på disse studier forventes det, at succesraten også i Danmark vil være 40 pct..OmkostningerPrisen på en MTFC-behandling varierer en smule fra team til team i Danmark, men den ligger påcirka 2.500 kr. pr. døgn inkl. al behandling samt omkostninger til anbringelse af den unge i træ-ningsfamilien. Døgntaksten er typisk fordelt med 700-1.000 kr. til MTFC-behandlingsteamets an-del og ca. 1.800 kr. til træningsfamiliens andel. Et 9-måneders MTFC-forløb ligger således påomkring 675.000 kr., mens et 12-måneders forløb ligger på 912.500 kr.I analysen er der regnet på en omkostning på 912.500 kr. pr. program, og at programmet igang-sættes for 14-årige. Den reelle merudgift er opgjort som forskellen mellem en gennemsnitlig an-bringelse (sat til 800.000 kr. årligt) og prisen på MTFC. Denne beregningsmetode er valgt fordialle i MTFCs målgruppe bør anbringes, og valget er derfor primært hvilken type anbringelse derskal være tale om.Tabel 12: Omkostninger ved MTFC
OmkostningDriftAdministrationEtablering2.500 kr. pr. personIngen ekstra administrationsudgiftIngen – kan købes eksternt
PeriodePr. døgn
KonteringHovedkonto 5.28
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXIII
BILAG 2: BAGGRUNDSBESKRIVELSE AF DEN ANVENDTE DATAMODELFundamentet for den økonomiske analyse er et omfattende registerdatamateriale.Populationen er personer i Danmarks Statistiks register over udsatte børn og unge. Desuden harvi fået tilsvarende oplysninger om ”Normalbefolkningen”. Normalbefolkningen består af en stik-prøve på 30 pct. af hele befolkningen, som ikke er i ”Børn og unge-registret”. Normalbefolknin-gen fungerer i analysen som en kontrolpopulation.Datagrundlaget til beskrivelse af de udvalgte programmers målgrupper er dannet ved en samkø-ring af en række af de største registerdatabaser med personnummeret som nøgle. DanmarksStatistik har i forbindelse med udgivelsen af publikationen "Udsatte børn og unges livsmulighe-der" tidligere foretaget denne samkøring af de forskellige datakilder. Rambøll har gennem en for-skeraftale med Danmarks Statistik og efter godkendelse fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsenfået adgang til dette datamateriale, som dermed udgør det grundlæggende datafundament.Rambøll har efterfølgende suppleret oplysningerne med data fra andre kilder på individniveau.Figur 5 viser i overskrifter de forskellige registre, som er anvendt til analysen. I det følgende gi-ves en kort beskrivelse af de mest centrale af disse registre.Figur 5: Registerdatagrundlag
DANMARKSSTATISTIKSREGISTREBefolkning, familier,husstande.
INTEGRERETDATABASE FORARBEJDSMARKEDS-FORSKNING (IDA)Socioøkonomiskekarakteristika
ANALYSEDATASÆT
DST’S REGISTEROVER UDSATTEBØRN OG UNGEForanstaltninger
KRIMINAL-FORSORGEN OGPOLITILovbrud og domme
SUNDHEDS-STYRELSENSREGISTRESundhedsydelserDødsårsagerMisbrug
Danmarks Statistiks register over udsatte børn og ungeDanmarks Statistiks register over udsatte børn og unge indeholder 190.350 personer mellem 0og 64 år, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har modtaget en foranstaltning (og som var ilive i 2009), opgjort fra og med 1957. Foranstaltninger dækker over forskellige former for an-bringelser og opholdssteder samt forskellige forebyggende foranstaltninger.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXIV
Der er en overvægt af mænd i forhold til kvinder (56 pct. mænd og 44 pct. kvinder), og i forholdtil befolkningens sammensætning generelt er der relativt få helt unge og ældre personer. De 18-35-årige udgør dermed over halvdelen af personerne i registret. De helt unge aldersgrupper ernaturligt nok repræsenteret med relativt få personer, da sandsynligheden for at have modtageten foranstaltning på et tidspunkt i sit liv stiger med alderen. Grunden til, at der er meget få per-soner i registret i de ældre aldersgrupper er, at relativt flere personer i dag modtager foranstalt-ninger end i 1950'erne og 1960'erne.Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) og andre registre fra Dan-marks StatistikIntegreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) er en totaldækkende database indehol-dende oplysninger om samtlige personer og arbejdssteder i Danmark. IDA indeholder mere end250 variable, blandt andet en lang række baggrundskarakteristika om befolkningen. IDA ersammensat af registeroplysninger fra en lang række registre, blandt andet SKAT, BBR, Folkeregi-steret, Uddannelsesregisteret og Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. I IDA kan person- ogvirksomhedsoplysninger kobles, ligesom det er muligt at følge personer såvel som virksomhederover tid. Ikke mindst IDA's muligheder for at koble børn og forældre samt ægtefæller, samleven-de mv. med hinanden er særdeles relevant på det sociale område.IDA indeholder oplysninger på årsbasis. Ved opgørelse af effekter for forskellige årgange over tider det i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at alderen er opgjort pr. 31/12.I forbindelse med analysen er mange oplysninger dog kommet direkte fra hovedregistrene udenom IDA grundet analysens sammenhæng med datagrundlaget bag den omtalte publikation omudsatte børn og unges livsmuligheder. Det drejer sig blandt andet om befolkningsstatistikken,husstandsstatistikken, familiestatistikken, uddannelsesstatistikken og den sammenhængende so-cialstatistik.Kriminalforsorgens og politiets registreKriminalforsorgen fører statistik over en lang række forhold vedrørende de indsatte i landetsfængsler samt typer af kriminalitet og straflængder. Således er det muligt at analysere personerskontakt med retsvæsenet og årsagen hertil. I analysen er kriminalitetsstatistikken over afgørelseranvendt til at belyse antallet, arten og længden af domme for populationen samt normalbefolk-ningen, både i 2009 såvel som historisk.Sundhedsstyrelsens registreSundhedsstyrelsen vedligeholder en lang række registre. I den konkrete analyse er primært op-lysninger fra Landspatientregisteret (LPR), Sygesikringsregisteret og DAGS/DRG-registret af rele-vans. Med udgangspunkt i LPR er det blandt andet muligt at estimere målgruppernes kontaktermed sygehusvæsenet (indlæggelser og ambulante kontakter), ligesom Sygesikringsregisteretrummer mulighed for at beregne målgruppernes forbrug af sygesikringsydelser, fx besøg hos pri-vatpraktiserende læge samt offentlig støttet psykologhjælp. På baggrund af DRG og DAGS tak-ster er det muligt at estimere priserne på de sundhedsydelser, som målgrupperne modtager. LPRindeholder oplysninger fra 1977 og frem, mens sygesikringsregisteret går tilbage til 1990. Det erdog vigtigt at være opmærksom på, at Landspatientregisteret ikke er endeligt, hvilket betyder, atder løbende kan foretages efterregistreringer i systemet. Dette vurderes dog ikke at være en ud-fordring i relation til den konkrete analyse. I analysen er Danmarks Statistiks aggregerede versi-on af LPR ligeledes anvendt. Denne opgør kontakt med sundhedsvæsenet efter den dominerendediagnose over hele året.Som supplement til de nævnte registre er der endvidere inddraget oplysninger fra "Register ogover stofmisbrugere i behandling" samt "Det nationale alkoholbehandlingsregister", som indehol-der oplysninger om behandling af hhv. stofmisbrugere og alkoholikere. Det Psykiatriske Central-register er en del af LPR, hvorfor eventuelle psykiske lidelser blandt målgruppen afdækkes her-igennem.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXV
BILAG 3: OVERSIGT OVER VARIGHED AF FORANSTALTNINGERGennemsnitlig varighed (i dage) af forebyggende foranstaltninger pr. alder
1000900800700600500400300200100014710131619222528313437404346495255586164Alder
Gennemsnitlig varighed (i dage) i plejefamilier pr. alder
VarighedVarighed
50045040035030025020015010050014710131619222528313437404346495255586164Alder
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXVI
Gennemsnitlig varighed (i dage) på døgninstitution
600500400
Varighed
300200100014710131619222528313437404346495255586164Alder
Gennemsnitlig varighed (i dage) i slægts- og netværksanbringelser
403530
Varighed
252015105014710131619222528313437404346495255586164Alder
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXVII
BILAG 4: SKATTESATSERI fordelingen af de økonomiske gevinster, fx i forbindelse med lønindkomst mellem det offentligeog den enkelte borger, er det afgørende at kende den enkelte borgers skatteforhold. Da dette ik-ke er praktisk muligt, benyttes i stedet de gennemsnitlige skattesatser for forskellige indkomstin-tervaller.Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af offentlige overførsler men af lønindkomst, hvilket gørdet nødvendigt at benytte to forskellige skatteberegninger i analyserne. For de offentlige over-førsler er de relevante skatter indkomst- og ejendomsværdiskat, mens det i forbindelse med løn-indkomst er indkomst- og ejendomsværdiskat samt arbejdsmarkedsbidrag.Den gennemsnitlige skatteprocent, inklusive og eksklusive arbejdsmarkedsbidrag for forskelligeindkomstintervaller, fremgår af Tabel 13.Tabel 13: Gennemsnitlig skattesats fordelt efter indkomstinterval, 2010
Personlig indkomst før fra-drag af AM-bidrag (kr.)Negativ0 - 25.00025.001- 50.00050.001- 75.00075.001- 100.000100.001- 125.000125.001- 150.000150.001- 200.000200.001- 250.000250.001- 300.000300.001- 350.000350.001- 400.000400.001- 500.000500.001- 750.000750.001-1.000.000Over 1.000.000Alle skattepligtige
Indkomstskat, ejendoms-Indkomstskat og ejendoms-værdiskat i pct. af indkomst-8%4%12 %19 %22 %25 %26 %25 %25 %26 %26 %28 %33 %37 %41 %27 %værdiskat, og AM-bidrag ipct. af indkomst-16 %11 %16 %21 %24 %26 %28 %30 %32 %33 %34 %36 %40 %45 %48 %34 %
Kilde: www.skat.dk samt egne beregninger.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXVIII
Personer, der modtog offentlige skattepligtige overførsler i intervallet 150.001 kr.-200.000 kr.,betalte i gennemsnit 25 pct. i skat i 2010, mens lønmodtagere med en lønindkomst i samme in-terval i gennemsnit betalte 26 pct. skat43.Det antages, at målgruppen ikke ejer fast ejendom, hvilket medfører, at hele deres skattebeta-ling kan henføres til deres indkomst. Denne antagelse medfører, at hvis målgruppen ejer fastejendom, overestimeres skattebetalingerne af lønindkomsten, ligesom fordelingen mellem det of-fentlige og den enkelte borger skævvrides. Det antages endvidere, at målgruppen som maksi-mum opnår en årlig indtægt på 389.899 kr. og holder sig dermed under topskattegrænsen44.Skatteindtægterne fordeler sig mellem kommune og stat. Fordelingen mellem kommune og statestimeres på baggrund af den gennemsnitlige kommuneskattesats, sundhedsbidraget, bundskat-tesatsen samt arbejdsmarkedsbidraget.Da der, som nævnt ovenfor, ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af offentlige overførsler men kunaf lønindkomst, er det nødvendigt at benytte to forskellige fordelingsnøgler for skatteindtægternemellem kommune og stat.Af Tabel 14 fremgår fordelingen af skatteindtægter mellem kommune og stat i forbindelse medudbetaling af skattepligtige overførsler.Tabel 14: Skattesatser samt fordelingen mellem skattetyper (offentlige overførsler)
SkattesatsKommune (kommuneskat inkl. kirkeskat)1Stat (sundhedsbidrag)Stat (bundskat)Stat (arbejdsmarkedsbidrag)2Kilde: www.skat.dk samt egne beregningerNote: "1" opgjort som den gennemsnitlige kommuneskat inkl. kirkeskat
Fordeling69 %21 %10 %0%
25,6 %8%3,67 %0%
"2" Arbejdsmarkedsbidraget bruges til finansieringen af statslige foranstaltninger på arbejdsmarkedet
Af de samlede skattebetalinger tilfalder ca. 69 pct. kommunerne, mens de resterende 31 pct. til-falder staten. De statslige skatteindtægter fordeler sig mellem bundskat og sundhedsbidrag.Som for overførslerne opstilles fordelingen af skatteindtægter mellem kommune og stat i forbin-delse med lønindkomst i Tabel 15.Tabel 15: Skattesatser samt fordelingen mellem skattetyper (lønindkomst)
SkattesatsKommune (kommuneskat inkl. kirkeskat)1Stat (sundhedsbidrag)Stat (bundskat)Stat (arbejdsmarkedsbidrag)2Kilde: www.skat.dk samt egne beregningerNote: "1" opgjort som den gennemsnitlige kommuneskat inkl. kirkeskat
Fordeling57 %18 %8%18 %
25,6 %8%3,67 %8%
"2" Arbejdsmarkedsbidraget bruges til finansieringen af statslige foranstaltninger på arbejdsmarkedet
For skatteindtægter af lønindkomst går ca. 57 pct. til kommunerne, mens de resterende ca. 43pct. går til staten, jf. Tabel 15. De statslige skatteindtægter fordeler sig her mellem sundhedsbi-drag, bundskat og arbejdsmarkedsbidrag.
4344
Forskellen i disse skattesatser kan udelukkende henføres til, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af offentlige overførsler.Topskattegrænsen er fastsat på baggrund af 2010-reglerne. Hvis målgruppen opnår en indkomst over 389.900 kr. vil fordelingen
mellem kommune og stat være anderledes end antaget i denne undersøgelse.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXIX
BILAG 5: VÆRDISÆTNING AF GEVINSTER/OMKOSTNINGERI dette bilag beskrives hver ad de fem grupper af effekter:•••••KriminalitetSundhedForanstaltningerOverførslerBeskæftigelse og uddannelse .
Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af de overvejelser, der er gjort i forhold til udvælgelsenaf de relevante typer af omkostninger/gevinster. Herefter beskrives selve værdisætningen af om-kostningerne. Grundlæggende er der anvendt to former for værdisætning. I den ene metode ud-regnes en enhedspris (fx prisen pr. voldsdom), som så ganges med en gennemsnitlig mængde(fx det gennemsnitlige antal voldsdomme pr. person). I den anden metode indeholder det an-vendte registerdata beløb, og omkostningerne/gevinsterne kan derfor trækkes direkte ud af regi-stret (fx overførsler). Til sidst i hvert afsnit beskrives finansieringen af de forskellige omkostnin-ger/gevinster i forhold til fordelingen mellem kommune og stat.
KriminalitetDer arbejdes med tre typer af kriminalitet. Typerne er defineret ud fra forbrydelsernes grovhed.De tre typer af kriminalitet samt en beskrivelse af disse fremgår af Tabel 16.Tabel 16: Beskrivelse af de tre typer af kriminalitet
Type af kriminalitetVolds- eller sædelighedsforbrydelser, vå-benlov og lov om euforiserende stoffer
BeskrivelseDenne kategori indeholder de alvorligste former for kriminali-tet. Den dækker fx over alle typer voldssager, drabsforsøg,voldtægt. Endvidere dækker kategorien over andre sædelig-hedsforbrydelser, overtrædelse af våbenloven samt loven omeuforiserende stoffer.Denne kategori dækker over alle former for indbrud, tyveri oghærværk.Denne kategori indeholder den mildeste form for kriminalitet.Den indeholder overtrædelser af færdselsloven og andre sær-love, som fx brandlovgivningen, fyrværkerilovgivningen samtfalske anklager.
Indbrud, tyveri, og hærværkFærdselsloven og andre særlove
Kilde: DST "Udsatte børn og unge 2007"
For hver af disse typer af kriminalitet estimeres de totale omkostninger i det efterfølgende.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXX
Omkostninger ved kriminalitetOmkostningerne i forbindelse med kriminalitet kan groft sagt deles op i tre typer:•••Direkte omkostninger, som kan henføres til efterforskning, sigtelse, domsafsigelse og fri-hedsberøvelse.Personlige omkostninger for den kriminelle og dens familie (økonomiske og ikke-økonomiske)Samfundsrelaterede omkostninger (fx erstatning, forsikringsudbetalinger, øget utryghed)
De direkte omkostninger dækker det offentliges direkte omkostninger i forbindelse med efter-forskning og sigtelse, domsafsigelse samt frihedsberøvelse. Størrelsen af disse omkostninger af-hænger alle af typen af forbrydelse. Omkostningerne hertil er alle finansieret direkte af staten ogkommunernes økonomi er således uafhængige heraf.I forbindelse med frihedsberøvelse er der en række personlige omkostninger både for den fængs-lede og for den fængsledes familie. Disse omkostninger opstår som en direkte konsekvens af sel-ve fængslingen. For den fængslede kan konsekvensen blandt andet være fastholdelse i kriminali-tet samt sociale og psykiske omkostninger ved at miste kontakten til venner og familie. For denfængsledes børn og øvrige familie kan der også være en række omkostninger ved selve fængs-lingen. For den fængsledes partner kan der udover sociale og psykiske omkostninger også væredirekte økonomiske omkostninger. Disse omkostninger kan være et resultat af, at de ændredefamilieforhold gør det umuligt for partneren at beholde sit job og/eller bolig. En fængsling kanogså have store omkostninger for den fængsledes børn. Et SFI-Campbell-review konkluderer, atfængsling af en forælder kan være en medvirkende faktor til, at barnet tager psykisk og socialtskade. Børn, hvor den ene forælder er fængslet, har dobbelt så stor risiko for at udvikle adfærds-problemer og et svagt psykisk helbred. Reviewet viser endvidere, at disse skader kan få konse-kvenser for barnet - ikke blot i barndommen men igennem hele livet45.De samfundsrelaterede omkostninger er blandt andet erstatnings- og forsikringsudbetalinger afødelagt/forsvundet ejendom og tabt arbejdsfortjeneste. Disse omkostninger er kontekstbestemteog afhænger af den enkelte sag. Endelig findes der en række generelle samfundsmæssige gevin-ster ved reduceret kriminalitet. Dette dækker over både økonomiske og ikke-økonomiske gevin-ster. En økonomisk gevinst kan fx være behovet for mindre politi, mens en ikke-økonomisk ge-vinst fx kan være værdien af et mere trygt samfund.En række af de ovenfornævnte omkostninger er yderst vanskelige at estimere og usikkerhedenforbundet med disse er betydelige. Dette drejer sig blandt andet om de personlige omkostningerfor den kriminelle og dens familie. Værdien af et trygt samfund er ligeledes vanskelig at estime-re, mens den økonomiske gevinst (mindre politi) af én mindre kriminel må antages at være mar-ginal.I analyserne er omkostninger i forbindelse med kriminalitet derfor begrænset til:Direkte omkostninger•Politi•Anklagemyndighed•Forsvars- og bistandsadvokat•Domstol•Kriminalforsorgen (frihedsberøvelse).Samfundsrelaterede omkostninger•Forsikringsudbetalinger•Erstatningsudbetalinger.De direkte omkostninger forbundet med kriminalitet er således alle medtaget, mens det kun erde direkte økonomiske samfundsrelaterede omkostninger, der er medtaget. Ingen af de personli-
45
Se http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4841&Action=1&NewsId=2375&PID=10045
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXI
ge omkostninger for den fængslede og dens familie er medtaget i indeværende analyser. Detteskyldes som nævnt ovenfor, at estimationerne af disse er forbundet med store usikkerheder.Direkte omkostningerne ved kriminalitetDe direkte omkostninger forbundet med kriminalitet er estimeret på baggrund af tidligere studier,Danmarks Statistik og Kriminalforsorgens årsrapport.Tabel 17 indeholder de gennemsnitlige omkostninger pr. dom fordelt på politi, anklagemyndig-hed, forsvars- og bistandsadvokat samt domstol.Tabel 17: Gennemsnitlige omkostninger pr. dom fordelt på områder
Type af forbrydelsePolitiVolds- eller sædelighedsforbry-delser, våbenlov og lov om eufo-riserende stofferaIndbrud, tyveri, og hærværkbFærdselsloven og andre særlovec7.7243.6402.491
Anklage-myndighed8.3213.9212.683
Forsvars- og bi-standsadvokat13.6986.4564.417
Domstold3.1043.1043.104
I alt32.84717.12212.694
Kilde: "Voldens pris", Danmarks Statistik, Kriminalforsorgens årsrapport samt egne beregningerNote: Priserne er opgjort i 2009-priser"a" Udregnet på baggrund af en vægtning på 1,3"b" Udregnet på baggrund af en vægtning på 0,6"c" Udregnet på baggrund af en vægtning på 0,4"d" Udregnet som en gennemsnitspris på tværs af alle typer af retssager fra Danmarks Statistik om straffelængder.
De direkte omkostninger ved en volds- eller sædelighedsforbrydelse, overtrædelse af våbenlovenog loven om euforiserende stoffer er estimeret til ca. 33.000 kr. pr. dom. Omkostningerne vedindbrud, tyveri og hærværk er estimeret til ca. 17.000 kr. pr. dom, mens det offentlige har om-kostninger for ca. 13.000 kr. pr. dom ved overtrædelse af færdselsloven eller andre særlove.Omkostningerne for politi, anklagemyndighed, forsvars- og bistandsadvokat samt domstol erestimeret ved hjælp af publikationen "Voldens pris - samfundsmæssige omkostninger ved voldmod kvinder" samt oplysningerne fra Rigsadvokaturen. I publikationen "Voldens pris - sam-fundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder" estimeres omkostningerne pr. voldssag. Om-kostningerne til de ovenstående typer af sager estimeres således på baggrund af disse omkost-ninger samt oplysninger fra Rigsadvokaturen om vægtningen af forskellige typer af sager. I den-ne rapport benyttes vægtningen 1,3 for volds- eller sædelighedsforbrydelser samt overtrædelseaf våbenlov og lov om euforiserende stoffer, 0,6 for indbrud, tyveri og hærværk samt en vægt-ning på 0,4 for overtrædelse af færdselsloven og andre særlove.Ud over de ovenfor nævnte omkostninger er der ligeledes omkostninger forbundet med friheds-berøvelse. Omkostningerne til Kriminalforsorgen er udregnet på baggrund af oplysninger fra Kri-minalforsorgens årsrapport. Disse oplysninger fremgår af Tabel 18.Tabel 18: Pris pr. fængslede pr. dag
Pris pr. fængslede dagGns. pris pr. dagaKilde: Kriminalforsorgens årsrapport 2009Note: Priserne er opgjort i 2009-priser
Kr.1.386
"a": Gennemsnitlig pris pr. fængslede dag på tværs af alle typer af pladser.
Prisen pr. fængslede pr. dag er antaget at være ens på tværs af de forskellige typer af forbrydel-ser og er opgjort til 1.386 kr. pr. dag, jf. Tabel 18.Samfundsmæssige omkostningerDe samfundsmæssige omkostninger opgøres som forsikringsudbetalingerne fra forsikringsselska-berne samt afgørelser fra erstatningsnævnet. Forsikringsudbetalingerne i forbindelse med over-trædelser af færdselsloven og andre særlove medtages ikke. Det antages endvidere, at erstat-
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXII
ningsudbetalingerne fra erstatningsnævnet kan henføres til sager om drab, mv., vold og sæde-lighed.Tabel 19 indeholder en oversigt over erstatnings- og forsikringsudbetalinger i 2010, antallet afanmeldte sager samt udbetalingerne pr. sag.Tabel 19: Forsikrings- og erstatningsudbetalinger 2009
Type af forbrydelseVolds- eller sædelighedsforbrydelser, våbenlovog lov om euforiserende stofferaIndbrud, tyveri, og hærværkbFærdselslove og andre særlove
Erstatning/forsikring86.919.8002.505.153.365-
Antal anmeldelser18.126c300.505d-
Pr sag.4.7958.336-
Kilde: Erstatningsnævnets årsrapport 2009 samt Forsikring og Pensions årsstatistikNote: Alle priser er opgjort i 2009-priser."a" 2 pct. af erstatningerne er opkrævet fra skadevolderne, mens de resterende betales af det offentlige. Det er antaget atalle erstatninger tilkendt af Erstatningsnævnet kan henføres til volds- og sædelighedsforbrydelser."b" Dækker alle udbetalinger i forbindelse med tyveriskader."c" Dækker over anmeldelser af drab mv., vold og sædelighed"d" Dækker over anmeldelser af røveri, indbrud og tyveri.
Der blev i 2009 i gennemsnit udbetalt ca. 5.000 kr. i erstatning pr. vold- og sædelighedsforbry-delse, mens der i gennemsnit blev udbetalt ca. 8.000 kr. pr. anmeldt indbrud og tyveri i 2009, jf.Tabel 19.Samlede omkostninger ved kriminalitetDe samlede økonomiske omkostninger ved kriminalitet estimeres ved hjælp af de direkte økono-miske omkostninger og de samfundsmæssige omkostninger. Af Tabel 20 fremgår de gennemsnit-lige samlede omkostninger pr. dom fordelt på type af forbrydelse.Tabel 20: Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. dom
Type af forbrydelseVolds- eller sædelighedsforbrydelser, våbenlov og lov om euforiserende stofferIndbrud, tyveri, og hærværkFærdselslove og andre særlovestatistik, Rigsadvokaturen samt egne beregningerNote: Priserne er opgjort i 2009-priser.
Pr. dom37.64325.45812.694
Kilde: "Voldens pris", Kriminalforsorgens årsrapport 2009, Erstatningsnævnets årsrapport 2009, Forsikring og Pensions års-
Den dyreste type af kriminalitet pr. dom er således i volds- eller sædelighedsforbrydelser, våben-lov og lov om euforiserende stoffer med ca. 38.000 kr. pr. dom. Omkostninger ved indbrud, tyve-ri og hærværk er ca. 26.000 kr. pr. dom, mens overtrædelse af færdselsloven og andre særloveer forbundet med offentlige udgifter på ca. 13.000 kr. pr. dom.Der er endvidere yderligere omkostninger forbundet med frihedsberøvelse. Disse omkostningerkan dog ikke opgøres pr. dom, da omkostningerne er afhængige af frihedsberøvelsens længde.Som beskrevet ovenfor indregnes disse omkostninger med en gennemsnitlig pris pr. dag på1.386 kr.For at opgøre de samlede omkostninger for en person i den pågældende målgruppe ganges denfundne pris med antal domme eller frihedsberøvelse pr. person inden for den enkelte målgruppe.Opgørelsen af antal domme/frihedsberøvelser laves ved at se på data for 2009. En gennemsnitlig20-årig kan således have fx 0,1 voldsdom. Dette dækker over, at der blandt de 20-årige i mål-gruppen i år 2009 har været 1 voldsdom for hver 10 personer.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXIII
SundhedInden for sundhed er der forventede gevinster af programmerne inden for tre områder: Mindremisbrug, færre psykisk lidelser og reducerede sundhedsrelaterede problemer. Omkostningerneved disse effekter medregnes derfor i analysen.Omkostninger ved sundhedI vurderinger af de samfundsøkonomiske omkostninger inden for sundhedsområdet skelner mantypisk mellem to former for omkostninger: Direkte omkostninger og indirekte omkostninger. Dedirekte omkostninger er de omkostninger, der opstår som følge af en ændring i brugen af res-sourcer i sundhedssektoren (fx færre indlæggelser) og i andre sektorer (fx den sociale sektor),men dækker også over personlige omkostninger fx øget livskvalitet som følge af bedre sundhed.De indirekte omkostninger består af det samfundsøkonomiske produktionstab, som opstår somfølge af fx for tidlig død, permanent eller midlertidig tab af arbejdsevne eller midlertidig fraværfra arbejdet pga. sygdommen/den ændrede helbredstilstand – altså den værdi, som personenkunne have bidraget med, hvis han/hun var fuldt arbejdsdygtig. De indirekte omkostninger er of-te mange gange større end de direkte omkostninger, og kan være svære at opgøre.Kompleksiteten i opgørelsen af de indirekte omkostninger skyldes dels, at der findes flere forskel-lige beregningsmetoder, som varierer i forhold til hvor lang en periode ud i fremtiden, der med-tages dels, at det især for folk uden for arbejdsmarkedet (børn, udsatte grupper…) kan væresvært at fastsætte en værdi på deres potentielle produktionsbidrag til samfundet. Hvis de fremti-dige indirekte omkostninger ved produktionstab indregnes, bør også de fremtidige indirekte ge-vinster indregnes. Disse kan fx være sparede fremtidige sundhedsudgifter ved at en person dørfør tid og derfor ikke har behov for pleje i fremtiden. Hvis der foretages en "cost-of-illness-analyse", hvor fx de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkohol generelt analyseres, vil detvære hensigtsmæssigt at inddrage de indirekte omkostninger. Men da fokus for denne analyse erde omkostninger, som er mulige at realisere som følge af tiltagene, og for at mindske kompleksi-teten af analysen, vurderes det, at kun de direkte omkostninger bør inddrages i opgørelsen afomkostningerne. Endvidere inddrages der en beskæftigelsesvariabel i analysen og inddragelse afbåde denne og de indirekte omkostninger, ville kunne medføre dobbelttælling.I omkostningerne til sundhed medtages altså forbruget af sundhedsydelser i den sekundære sek-tor (sygehussektoren), samt forbruget af ydelser i den primære sektor (almen læge + speciallæ-ger m.m. Dog fraregnet psykologer og psykiatere – se afgræsningen af de psykiske lidelser her-under).Omkostninger ved misbrug og psykiske lidelserAlkohol- og stofmisbrug medfører en bred vifte af samfundsmæssige, sociale og personlige om-kostninger. Først og fremmest er der udgifter forbundet med behandlingen af misbruget. Ofte erder en lang årrække med misbrug, inden misbrugeren søger behandling, hvis det overhovedetsker, og måske er behandlingen ikke succesfuld i første omgang og må gentages senere. Alkohol-og stofmisbrug kan medføre forskellige specifikke følgesygdomme og en højere forekomst af al-mindelige sygdomme og ulykker. Der kan også ofte være en øget behandlingstid af sygdommesammenlignet med ikke-misbrugere på grund af sociale og fysiske komplikationer som følge afmisbruget. Dette fører samlet til, at misbrugere har et øget træk på sundhedssektoren i forholdtil ikke-misbrugere. Misbrugere har desuden en større dødelighed end ikke-misbrugere. Misbrughar derudover konsekvenser for misbrugerens pårørende – fx kan børn af misbrugere have endårligere sundhedstilstand og dårligere sociale vilkår, som giver øget forbrug af ydelser i sund-hedssektoren og den sociale sektor. Mange misbrugere begår kriminalitet – fx er indbrud, vold ogfærdselsrelateret kriminalitet ofte konsekvens af alkohol- eller stofmisbrug. Som følge af misbru-get og de sociale og fysiske problemer, det medfører, vil misbrugere ofte have svært ved at vare-tage et arbejde og vil derfor ofte modtage offentlig forsørgelse. Endelig har misbrug en lang ræk-ke menneskelige omkostninger, som er sværere at kvantificere; dårligere livskvalitet, marginali-sering og sociale omkostninger for pårørende.Ligesom misbrug medfører psykiske lidelser også adskillige samfundsøkonomiske, sociale og per-sonlige omkostninger. De mest umiddelbare er omkostningerne til behandling af den psykiske li-
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXIV
delse på psykiatriske sengeafsnit, psykiatriske ambulatorier eller i distriktspsykiatrien. I lighedmed misbrug vil personer med psykiske lidelser også have et øget træk på de somatiske sygehu-se. Også i den sociale sektor inden for plejeområdet og socialpsykiatrien vil psykiske lidelser haveomkostninger – fx til botilbud og beskyttet beskæftigelse.Afgrænsning og definitionerI beregningen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af alkohol- og stofmisbrug, støder manpå den første udfordring, idet definitionen på misbrug, skal fastsættes. Især inden for alkohol erder en flydende grænse mellem forbrug, overforbrug og misbrug. Der kan fx være sundheds-mæssige og samfundsmæssige konsekvenser af selv et mindre forbrug af alkohol. Misbrugereidentificeres i indeværende analyse som personer som er registreret i "Register over stofmisbru-gere i behandling" og "Det nationale alkoholbehandlingsregister" – altså misbrugere, som harværet i behandling. Denne definition vil selvfølgelig langt fra ikke indkredse alle misbrugere, menud fra det tilgængelige data, vurderes det at være den bedst mulige.Personer med psykiske lidelser defineres som personer, der var været i kontakt med en psykiatereller psykolog46i den primære sektor. Kontakt til den psykiatriske behandling i den sekundæresektor er ikke medtaget af datamæssige årsager; der er meget få personer med denne type kon-takt (fx indlæggelser med en psykisk diagnose), når der opdeles på målgrupper og alder. Engennemsnitsbetragtning vil derfor være meget følsom over for enkelte individers forbrug. Denpsykiatriske del af den sekundære sektor er derimod medregnet i de almindelige sundhedsudgif-ter.Misbrug og psykiske lidelser kan som nævnt have mange typer af konsekvenser og omkostnin-ger. I denne opgørelse af omkostninger medtages kun omkostninger, som knytter sig direkte tilpersonen selv. Der medtages altså ikke omkostninger, som knytter sig til fx dårligere helbredstil-stand for en stofmisbrugers barn eller en voldsramt kæreste til en alkoholiker. Ligeledes er derheller ikke medtaget omkostninger som følge af kriminalitet (fx indbrud, narkotikahandel, alko-holrelaterede færdselsuheld osv.), da kriminalitet er behandlet for sig. De omkostninger, som eraf mere menneskelig og personlig karakter medtages ikke, da de som nævnt er svære at kvanti-ficere. De direkte omkostninger ved alkohol- og stofmisbrug samt psykiske lidelser kan opgøressom udgifterne til behandling. Omkostningerne i den sociale sektor inddrages ikke, da det ikke ermuligt at identificere de konkrete omkostninger.Priskatalog for omkostningerI det følgende er det beskrevet, hvordan behandlingsomkostningerne opgøres for hhv. de gene-relle sundhedsudgifter, misbrug og psykiske lidelser.Sundhed:De direkte omkostninger, der finder sted i den sekundære sundhedssektor (ambulante besøg,indlæggelser og skadestue), værdisættes traditionelt ved hjælp af DRG/DAGS-takster, som eraktivitetsbaserede omkostningsberegninger, hvor alle omkostninger henføres til en given aktivi-tet. DRG/DAGS-taksterne indregner altså forbruget af personale, materialer m.m. som bruges iden pågældende afdeling, men også en andel af de øvrige omkostninger, som afholdes på syge-huset. Dermed giver DRG/DAGS en god approksimation af omkostningerne til sundhedsydelser.Der er anvendt DRG/DAGS-data fra 2006 – disse fremskrives til 2009-priser med en fremskriv-ningsfaktor på 2 pct.. Udgifter i den primære sektor (læger, speciallæger m.v.) opgøres sombruttohonoraret til disse, som er størrelsen af honoraret som ydelsen udløser fra Den OffentligeSygesikring – en evt. egenbetaling er altså ikke medregnet. Til gengæld er der indregnet det ge-nerelle, aktivitetsuafhængige honorar, som alment praktiserende læger modtager.47
4647
Afgrænses ved specialerne: Psykiatri, børnepsykiatri, distriktspsykiatri og psykologhjælpDe almene læger modtager et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - altså uafhængig af, om den pågældende faktisk har be-
nyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksishonorar. Disse 2 honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på allegruppe 1-sikrede modtagere af ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for dealmindelige ydelser.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXV
Tabel 21: Eksempel på de gennemsnitlige årlige sundhedsomkostninger pr. person for hele den udsattegruppe
Primær sektora15 år16 år17 årNote: "a": Fraregnet psykolog og psykiater
Sekundær sektor3185 kr.3716 kr.4310 kr.
I alt5119 kr.5593 kr.6137 kr.
1934 kr.1877 kr.1827 kr.
Kilde: Sygesikringsregistret, Landspatientregistret, DRG/DAGS-registret og egne beregninger
Misbrug:Omkostningerne ved misbrugsbehandling findes som de samlede offentlige nettodriftsudgifter tilalkohol- og stofmisbrugsbehandling delt med antallet behandlingsdage. Hermed findes den gen-nemsnitlige omkostning pr. dag i behandling.48Med denne opgørelsesmåde af udgifterne inddra-ges altså kun de omkostninger, der direkte er knyttet til kommunens udgifter til behandling, ogfx ikke de administrationsomkostninger, som afholdes i andre af kommunens forvaltninger. Detvil være vanskeligt at opgøre, hvor stor denne overhead skulle være. Prisen pr. behandlingsdager valgt frem for fx prisen pr. person i behandling, da der dermed i højere grad tages højde for atbehandlingsforløb kan være af forskellig længde, og for, at en person kan have flere behandlings-forløb. Der udregnes en samlet gennemsnitlig omkostning for misbrugsbehandling. Denne korri-geres med 25 pct. for at tage højde for, at den ambulante behandling er relativt billigere.Tabel 22: Priser pr. dag i alkohol- og stofmisbrugsbehandling, 2009
VariabelOffentlige udgifterAntal behandlingsdageOmkostning pr. dagKorrigeret gennemsnitlig omkostning pr. dagaling"
Alkohol301.085.000 kr.913.565330 kr.
Stof882.452.000 kr.2.252.679392 kr.234 kr.
Kilde: Statistikbanken tabel REGK31, "Det nationale alkoholbehandlingsregister" og "Register over stofmisbrugere i behand-Note: "a": Er beregnet som et simpelt gennemsnit af prisen på alkoholbehandling og stofbehandling. Prisen er derefter ned-skrevet med 25 %, for at korrigere for den lavere omkostning ved ambulant behandling.
Den overordnede gennemsnitlige pris pr. dag ganges med det gennemsnitlige antal behandlings-dage pr. år pr. person i målgruppen.Psykiske lidelser:Værdien af omkostningerne til behandling af psykiske lidelser bestemmes ud fra bruttohonorarettil psykologer og psykiatere. Der beregnes en gennemsnitlig pris pr. person pr. år pr. alder forhver målgruppe.Tabel 23: Eksempel på de gennemsnitlige årlige omkostninger vedbehandling af psykiskelidelser for hele den udsatte gruppe
Behandlingsomkostninger15 år16 år17 årKilde: Sygesikringsregistret
9,2 kr.17,4 kr.34,2 kr.
48
Udgifterne er opgjort som nettodriftsudgifter på konto 5.38.44 hhv. 5.38.45, som findes i Statistikbanken tabel REGK31. Antallet af
behandlingsdage er opgjort som antal dage mellem indskrivningsdatoen og udskrivningsdatoen fra hhv. "Det nationale alkoholbehand-lingsregister" og "Register over stofmisbrugere i behandling".
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXVI
Finansiering af sundhedsudgifter:Ansvaret for opgaverne indenfor sundhedsvæsenet er delt mellem kommuner og regioner.Tabel 24: Ansvarsfordeling af opgaver på sundhedsområdet
KommunerForebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke fore-går under indlæggelse, behandling af alkohol- ogstofmisbrug, hjemmesygepleje, tandpleje og social-psykiatriKilde: Finansministeriet
RegionerSygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatriensamt sygesikringen, herunder privatpraktiserendelæger og speciallæger
Sundhedsudgifterne til de regionale sundhedsopgaver finansieres primært af staten i form afbloktilskud og et mindre aktivitetsbestemt bidrag til regionerne. Derudover bidrager kommunernemed et fast grundbidrag, som er afhængig af kommunens befolkningssammensætning og med etaktivitetsbestemt bidrag, som afhænger af, i hvor høj grad kommunens borgere belaster sund-hedssystemet. Samlet finansierede kommunerne i 2010 ca. 18 pct. af udgifterne. Det aktivitets-bestemte bidrag fra kommunen udgjorde imidlertid kun 11 pct. af de samlede udgifter i 2010. Engevinst i form af sparede udgifter til sundhedsydelser i regionalt regi, vil derfor kun give den en-kelte kommune en besparelse på 11 pct. af de sparede udgifter.Fra og med år 2012 vil kommunernes finansiering dog udelukkende være aktivitetsbestemt.Grundbidraget fjernes altså. Den præcise udformning og konsekvenserne er ikke klare, men idenne analyse antages det, at kommunerne fremover dermed vil finansiere 18 pct. (svarende tildet nuværende grundbidrag + det aktivitetsbestemte bidrag) som aktivitetsbestemt.Kommunernes udgifter til regionerne hører under konto 4.62.81: Aktivitetsbestemt medfinansie-ring af sundhedsvæsenet. Misbrugsbehandling hører under de kommunale opgaver og finansieresderfor af kommunen selv49. Kommunernes udgifter til alkoholbehandling hører under konto5.38.44: Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskade, mens udgifter til stofmis-brugsbehandling hører under konto 5.38.45: Behandling af stofmisbrugere.Tabel 25: Fordelingen af sundhedsudgifter mellem kommuner og stat/region
TypeSomatisk sygehus (indlæggelse, skadestue, ambulant)Psykiatrisk sygehus (indlæggelse, skadestue, ambulant)Praktiserende læger, speciallægerMisbrugsbehandling
Konto4.62.815.38.445.38.45
Kommune18100
Region/stat820
Kilde: http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Kommuner%20og%20regioner/Aftalesystemet/Regionernes%20finansiering.aspx
49
Dog dækkes enkelte poster af offentlige puljer herunder Kriminalforsorgens stofmisbrugsbehandling af indsatte ligesom Satspulje-
midler kan søges til misbrugsbehandling. Derudover er en del misbrugsbehandlingerne privat finansieret – enten af den enkelte personselv eller af dennes arbejdsgiver.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXVII
Øvrige foranstaltninger/anbringelserDe fire programmer forventes at give gevinster i form af færre fremtidige forebyggende foran-staltninger og færre/kortere fremtidige anbringelser. Omkostningerne ved disse sparede foran-staltninger senere i barnets liv kan derfor medregnes i analysen.Omkostninger ved øvrige foranstaltninger/anbringelserDe økonomiske omkostninger ved de øvrige foranstaltninger/anbringelser opgøres som nettoud-gifterne – dvs. alle indtægter og udgifter som kan knyttes direkte til foranstaltninger-ne/anbringelserne. Hvis det var muligt burde de indirekte omkostninger – fx omkostninger tiladministration og andre funktioner i den øvrige drift i forbindelse med foranstaltninger-ne/anbringelserne – også inddrages.Udsatte børn og unge er målet for en række hjælpeforanstaltninger efter lov om social service forbørnefamilier med særlige behov. Foranstaltningerne opdeles på baggrund af den kommunalekontoplan i flg. typer:•••••PlejefamilierSlægts- og netværksanbringelserOpholdssteder for børn og ungeForebyggende foranstaltningerDøgninstitutioner.
Priskatalog for omkostninger ved øvrige foranstaltninger/anbringelserOmkostningerne ved foranstaltningerne/anbringelserne beregnes ved at tage de offentlige netto-driftsudgifter til disse og dele med det samlede antal dage med foranstaltning/anbringelse i detgivne år. Hermed fås den gennemsnitlige omkostning pr. dag i foranstaltning/anbringelse.50Meddenne opgørelsesmåde af udgifterne inddrages altså kun de omkostninger, der direkte er knyttettil kommunens udgifter til foranstaltningen/anbringelsen, og fx ikke de administrationsomkost-ninger, som afholdes i andre af kommunens forvaltninger. Det vil være vanskeligt at opgøre,hvor stor denne overhead skulle være. Prisen pr. dag er valgt frem for fx prisen pr. person ellerforløb, da der dermed i højere grad tages højde for at forløb kan være af forskellig længde og aten person kan have flere forløb. Der anvendes data fra 2008 – når den anvendes i analysenfremskrives priserne til 2009-priser.Tabel 26: Beregninger af priser for foranstaltninger, 2008
TypePlejefamilierSlægts- og netværksanbringelserOpholdssteder for børn og ungeForebyggende foranstaltningerDøgninstitutioner
Samlede nettoudgifter2.409.267.00076.890.0002.395.536.0003.501.312.0003.361.148.000
Antal dage2.270.623240.3751.182.0214.962.4541.133.805
Pris pr. dag106132020277062964
Kilde: Statistikbanken tabel REGK31 og REGK53, Udsatte børn og ungeregistret og egne beregninger.
For at finde omkostningerne til de øvrige foranstaltninger, skal de beregnede priser ganges meddet gennemsnitlige antal dage, som en gennemsnitlig person i den givne målgruppe har haft ihver type foranstaltning. Da en person først medtages i udsattepopulationen, når denne harmodtaget en foranstaltning/anbringelse, vil det det give et forkert billede, hvis vi anvender til-gangen, hvor der ses på populationen i 2009. Hvis vi fx ser på de 3-årige, som er i registret i2009, vil disse kun dække over de 3-årige, som allerede har modtaget foranstaltninger. Den re-levante opgørelse er de gennemsnitlige antal dage i det 3. leveår for alle de personer, som på ettidspunkt i deres liv modtager foranstaltninger. Opgørelsen tager derfor udgangspunkt i gennem-snittet af de 20-, 21- og 22-årige i 2009 og deres historie i forhold til foranstaltninger.50
Udgifterne er opgjort som nettodriftsudgifter på konto 5.28.20-24, som findes i Statistikbanken tabel REGK31 og REGK53. Antallet
af dage er opgjort ud fra "Udsatte børn og ungeregistret".
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXVIII
Finansiering af foranstaltningerKommunerne har det overordnede ansvar for det sociale område51. I tilfælde af dyre enkeltsageryder staten dog en vis grad af refusion.52Det antages i denne analyse, at kommunen finansierer100 pct..Tabel 27: Fordelingen af udgifter til foranstaltning/anbringelser mellem kommuner og stat/region
TypePlejefamilierSlægts- og netværksanbringelserOpholdssteder for børn og ungeForebyggende foranstaltningerDøgninstitutioner
Konto5.20.0015.20.0025.20.0035.28.215.28.23
Kommune100100100100100
Region/stat00000
51
Dog har regionerne ansvaret for driften af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- ogJf. § 176 og 177 i Serviceloven
specialundervisningsområdet.52
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XXXIX
OverførslerDer er en lang række offentlige overførsler, som det kan være relevant at inddrage i analysen.Nogle af disse overførsler er pensions- og arbejdsmarkedsrelaterede (fx førtidspension og kon-tanthjælp), andre er økonomiske tilskud til mindre økonomisk velstillede (fx boligsikring og var-metillæg), mens en tredje kategori er fripladsordninger på daginstitutionsområdet. Overførslernetildeles efter forskellige kriterier, og kommunens udgifter kan henføres til forskellige konti på denautoriserede kommunale kontoplan.Tabel 28 indeholder en oversigt over forskellige offentlige overførsler samt hvilken konto i denkommunale autoriserede kontoplan, den enkelte overførsel kan henføres til.Tabel 28: Offentlige overførsler samt konti
OverførselFørtidspensionKontanthjælpSygedagpengeDagpengeLedighedsydelseBoligsikringBoligydelse til pensionisterVarmetillægMedicintilskudFriplads til dagtilbud*
Konto5.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion5.57.73 Kontanthjælp5.57.71 Sygedagpenge5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelses indsats5.58.81 Løntilskud m.v.5.57.77 Boligsikring5.57.76 Boligydelse til pensionister5.48.67 Personlige tillæg m.v.5.48.67 Personlige tillæg m.v.5.25.11 Dagpleje – 5.25.17 Særlige dagtilbud og klubber
Kilde: Borger.dk og den autoriserede kommunale kontoplan"*" For husstande med årlig indkomst under 151.500 kr. er brugerbetalingen til dagtilbudspladser 0 kr. For husstande i ind-komstintervallet 151.500-470.400 kr. finansierer kommunen en del af den fulde takst. For husstande med indkomst over470.400 kr. betaler husstanden den fulde takst. Disse indkomstgrænser justeres for antal børn under 18 år i husstandensamt hvis forælderen er enlig forsørger.
Antallet af overførsler er i analysen begrænses til at inkludere de arbejdsmarkedsrelaterede over-førsler. Følgende overførsler medtages således i analyserne til:••••FørtidspensionKontanthjælpSygedagpengeLedighedsydelse.
Denne afgrænsning anbefales dels for at reducere kompleksiteten i analyserne mest muligt ogdels ud fra en vurdering af økonomisk relevans. Fx er nogle af overførslerne er meget små (fxvarmetillæg, medicintilskud). Ligeledes er den marginale besparelse for den enkelte kommuneved, at én person går fra dagpengeordningen til at være beskæftiget meget lille. Dette skyldes,at kommunerne ikke udbetaler dagpengene, men udelukkende har administrative udgifter i for-bindelse med ordningen53.Overførslernes størrelseDer er en del forskel på størrelsen af de forskellige offentlige overførsler Tabel 29 viser satsernefor de overførsler, som Rambøll forslår at inddrage i analyserne.
53
Sygedagpenge er derimod finansieret af arbejdsgiver de første 21 dage, hvorefter kommunerne står for finansieringen.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XL
Tabel 29: Størrelsen på de offentlige overførsler
OverførselFørtidspensionaKontanthjælp (under 25 år)bKontanthjælp (Over 25 år)cSygedagpengedLedighedsydelseeKilde: www.borger.dk, www.nogletal.dk
Årlig sats174.31273.488132.804197.600171.600
Note: Alle beløb er 2009 satser og opgjort i 2009 priser"a" Satserne for førtidspension er opgjort på baggrund af den nye ordning. Den angivne sats er beregnet som et simpeltgennemsnit af førtidspension for enlig 199.128 samt gifte og samlevende 169.260."b" Satsen er opgjort som udeboende under 25."c" Satsen er beregnet som et simpelt gennemsnit af kontanthjælpsmodtager over 25 med forsørgerpligt (151.548) og udenforsørgerpligt (114.060)."d" Arbejdsgiver finansierer sygedagpengene de første 21 dage, mens kommunen herefter finansierer ordningen. Borgerenkan modtage sygedagpenge i op til 12 måneder. Den højeste sats er angivet."e": Ledighedsydelsen udgør mellem 91 pct. og 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb og udbetales for 5 dageom ugen. Den højeste sats er angivet her.
Satserne for kontanthjælp og førtidspension er grundsatser, hvortil der i særlige tilfælde kan væ-re nogle fradrag og tillæg54. Disse satser kan betragtes som en gennemsnitlig sats og kan brugesdirekte i analyserne.I analyserne opgøres overførslerne som den gennemsnitlige udbetaling pr. person i de enkeltemålgrupper et givent år. Personerne i målgruppen kan således fx få udbetalt 25.000 kr. i gen-nemsnit i kontanthjælp som 27-årige. Dette tal dækker dog, at en del af målgruppen får udbetalthele satsen på de ca. 132.000 kr., mens den resterende andel af målgruppen ikke får udbetaltnogen overførsel.Finansiering af overførslerneDet er i forbindelse med opgørelsen af de offentlige overførsler vigtigt at gøre klart, hvem der fi-nansierer de forskellige overførsler. Tabel 30 indeholder en oversigt over de forskellige offentligeoverførsler samt hvorledes finansiering af disse fordeler sig mellem kommune og stat.
54
Efter seks måneders kontanthjælp bliver borgeren omfattet af "loftet". Dette betyder, at boligstøtte og evt. andre særlige støtteord-
ninger bliver reduceret.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLI
Tabel 30: Finansiering af de offentlige overførsler
OverførselFørtidspensionaKontanthjælpb
FinansieringKommunen finansierer førtidspensionen, men modtager 35 pct. i statslig refusionStaten refunderer 30 pct. statslig af kommunernes udgifter, hvis borgeren ikke er iaktivering. Hvis borgere er i aktivering efter § 32 stk. 1, nr. 1 eller kapitel 11 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats modtager kommunen 50 pct.
Sygedagpengec
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Dog refundererstaten 50 pct. af udgiften til sygedagpenge, hvis den sygemeldte deltager i tilbud efter§ 32, stk. 1, nr. 1, eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, eller hvis den sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde, jf. stk. 2 - 4
Ledighedsydelsee
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelseefter lov om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten 50 pct. for modtagere af ledig-hedsydelse og særlig ydelse, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats.
Kilde: RetsinformationNote: "a" Bekendtgørelse af lov om social pension. LBK nr. 1005 af 19/08/2010 § 52"b" Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedag-penge, ledighedsydelse og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller tilsygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde § 1-4.LBK nr. 1006 af 19/08/2010 § 50. For førtidspension tildelt før 1999 er den statslige refusion 50 pct."c" Sygedagpengeloven. LBK nr. 85 af 07/02/2011 § 61 og § 62"d" Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LBK nr. 1428 af 14/12/2009§ 117.
Kommunerne finansierer således kontanthjælpen, men modtager statslig refusion, hvis størrelseafhænger af, hvorvidt borgeren er i aktivering eller ej. På samme måde får kommunen refunde-ret 35 pct. af deres udgifter til førtidspension.De offentlige nettoudgifter ved udbetaling af overførslerNår der udbetales offentlige overførsler som fx førtidspension eller kontanthjælp, har det offentli-ge udgifter i forbindelse med udbetalingen, men har ligeledes indtægter i forbindelse med skatte-betalingerne af overførslerne. Det er således ikke nok at undersøge overførslernes størrelse, mendet offentliges nettoudgifter i forbindelse med overførslerne.Nedenfor præsenteres principperne for fordelingen af udgifter og skatteindtægter mellem de en-kelte myndigheder i forbindelse med udbetalingen af de offentlige arbejdsmarkedsoverførsler.Beregningerne foretages under antagelse af, at overførslerne udbetales igennem et helt år ogsvarer således til satserne.Ved at benytte skattesatser fra bilag 1 kan skattebetalingerne af de forskellige overførelser esti-meres. Tabel 31 viser de gennemsnitlige samlede udgifter og skatteindtægter ved de forskelligeoffentlige overførsler.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLII
Tabel 31: Det offentliges nettoudgifter ved udbetaling af overførsler
OverførselFørtidspensionKontanthjælp (under 25)Kontanthjælp (over 25)SygedagpengeLedighedsydelseaKilde: www.borger.dk, www.skat.dk samt egne beregninger
Udgifter174.31273.488132.804188.500171.600
Skatteindtægter44.48113.62433.03648.10143.789
Netto-129.831-59.864-99.768-140.399-127.811
Note: I forbindelse med beregningen af skatteindtægterne er det antaget, at modtagerne af overførslerne ikke har andenpersonlig indkomst end selve overførslen."a" Udregnet på baggrund af den maksimale sats.
Den samlede nettoudgift for det offentlige pr. kontanthjælpsmodtager under 25 er således ca.60.000 kr. og ca. 100.000 kr. pr. kontanthjælpsmodtager over 25. Ligeledes viser Tabel 31, atnettoudgifterne pr. førtidspensionist i gennemsnit er ca. 130.000 kr., ca. 140.000 kr. pr. modta-ger af sygedagpenge og endelig ca. 130.000 kr. pr. modtager af ledighedsydelse.I den kasseøkonomiske analyse er hovedfokus på de kommunale regnskaber, og det er derfornødvendigt, at fordele udgifter og indtægter på de forskellige offentlige myndigheder; kommuneog stat. Til denne fordeling af udgifterne benyttes overførslernes finansieringsformer, jf. Tabel30.Tabel 32 viser fordelingen af udgifter på myndighedsniveau for de forskellige overførslerTabel 32: Fordeling af udgifter på myndighedsniveau
OverførselFørtidspensionKontanthjælp (under 25)aKontanthjælp (over 25)Sygedagpengeba
Kommune113.30333.00059.63665.97560.060
Stat61.00940.48873.168122.525111.540
Samlet174.31273.488132.804188.500171.600
Ledighedsydelse
Kilde: www.borger.dk, Retsinformation, www.jobindsats.dk samt egne beregningerNote: "a" For gruppen af kontanthjælpsmodtagere er det ved hjælp af www.jobindsats.dk estimeret, at ca. 72 pct. er i akti-vering, mens ca. 28 pct. ikke er i aktivering."b" For modtagere af sygedagpenge er det ved hjælp af www.jobindsats.dk estimeret, at ca. 15 pct. er i aktivering, mens ca.85 pct. ikke er i aktivering.
Kommunerne bærer den største del af finansieringen af førtidspensionen, mens staten bærer denstørste del af finansieringen for de øvrige overførsler.På samme måde som for udgifterne er det i den kasseøkonomiske analyse nødvendigt at se påfordelingen af skatteindtægterne mellem kommune og stat. Denne fordeling foretages på bag-grund af de samlede skattebetalinger, jf. og fordelingen af skattebetalingen, jf. bilag 1.Tabel 33 viser fordelingen af de samlede skattebetalinger på myndighedsniveau i forbindelse medde forskellige overførsler.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLIII
Tabel 33: Fordeling af skatteindtægter på myndighedsniveau
OverførselFørtidspensionKontanthjælp (under 25)Kontanthjælp (over 25)SygedagpengeLedighedsydelseKilde: www.borger.dk, www.skat.dk samt egne beregninger.Note: "a" Indeholdt i statens indtægter er sundhedsbidraget på 8 pct.
Kommune30.5539.35822.69233.04030.078
Stata13.9284.26610.34415.06113.711
Samlet44.48113.62433.03648.10143.789
Kommunerne er derved den største modtager af skatteindtægter i forbindelse med overførslerne,mens staten kun i mindre grad modtager skattebetalinger i forbindelse med overførslerne,jf. Tabel 33.Ved at sammenholde udgifter og skatteindtægter for henholdsvis kommune og stat er det muligtat finde nettoudgifterne for de to myndighedsniveauer. Tabel 34 viser henholdsvis kommunernesog statens nettoudgifter i forbindelse med de forskellige overførsler.Tabel 34: Nettoudgifter fordelt på myndighedsniveau
OverførselFørtidspensionKontanthjælp (under 25)Kontanthjælp (over 25)SygedagpengeLedighedsydelse
Kommune82.75023.64236.94432.93529.982
Stat47.08136.22262.824107.46497.829
Samlet129.83159.86499.768140.399127.811
Kilde: www.borger.dk, www.skat.dk, Retsinformation, www.jobindsats.dk samt egne beregninger.
For udbetaling af førtidspension gælder det, at kommunerne har de største nettoudgifter (ca.83.000 kr.), mens det for udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse er sta-ten, der har de største nettoudgifter.En sammenligning af udgifterne, jf. Tabel 32 og nettoudgifterne, jf. Tabel 34 viser, hvor afgøren-de det er at tage højde for skattebetalingerne i forbindelse med de arbejdsmarkedsrelateredeoverførsler.I den kasseøkonomiske analyse kompliceres regnestykket yderligere af, at de kommunale skatte-indtægter henføres til en anden konto, end overførslerne udbetales fra. Det er afgørende at tagehøjde for dette, når konsekvenserne for de enkelte forvaltninger undersøges. Tabel 35 indeholderen oversigt over hvilke kommunale konti, der bliver berørt i forbindelse med udbetalingen af deoffentlige overførsler.Tabel 35: De berørte konti i kommunernes kontoplan
DimensionFørtidspensionKontanthjælp (under 25)Kontanthjælp (over 25)SygedagpengeLedighedsydelseSkatteindtægterKilde: Kommunernes autoriserede kontoplan
Konto5.48.705.57.735.57.735.57.715.58.817.68.90
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLIV
Generelt udbetales alle overførslerne fra hovedkonto 5, mens skatteindtægter kan henføres tilhovedkonto 7. For de enkelte overførsler gælder det, at de udbetales fra forskellige underkonti ogdriftskonti. De arbejdsmarkedsrelaterede overførsler udbetales fra konti 5.57-5.58, mens førtids-pension udbetales fx fra konto 5.48.69.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLV
Beskæftigelse og uddannelseBeskæftigelse og overførsler hænger til en vis grad sammen, da de substituerer hinanden. Enøget beskæftigelse vil give gevinster både i form af øgede skatteindtægter og sparede overførs-ler. Dette tages der højde for i effektberegningerne ved at en øget beskæftigelse følges af en re-duktion i overførsler.Gevinster ved beskæftigelse og uddannelseDen isolerede økonomiske effekt af beskæftigelse kan henføres til borgerens indkomst, herunderfordelingen mellem den enkelte borger og det offentlige. Beskæftigelsesfrekvensen og erhvervs-erfaringen blandt målgrupperne er nogle af de afgørende faktorer for den forventede indkomstBeskæftigelsesfrekvensen er den gennemsnitlige andel af året, hvor målgruppen i gennemsnit eri beskæftigelse – hvis man kun er i beskæftigelse dele af året, vil ens gennemsnitlige indkomstfor hele året være lavere. Antal år på arbejdsmarkedet afhænger af flere parametre, herundertilbagetrækningsalderen, starttidspunktet for indtræden på arbejdsmarkedet samt midlertidigeudtræden af arbejdsmarkedet, fx i forbindelse med fængselsophold. Erhvervserfaringen kan ud-renges, som den periode, personen har været i beskæftigelse siden sit 18. år. Uddannelse indgårimplicit i beskæftigelsen, da øget uddannelse som udgangspunkt fører til øget beskæftigelsesfre-kvens. Derudover er indkomsten generelt højere for et højere uddannelsesniveau.Udover de direkte økonomiske effekter er der en række andre effekter forbundet med at gå fraledighed til beskæftigelse. Dette drejer sig blandt andet om:••••Livsglæde ved at møde nye menneskerFærre livsstilssygdommeMindre misbrugPositive synergieffekter på familie og børn
Disse effekter er imidlertid svære at kvantificere og flere af dem (fx færre livsstilssygdomme) eren del af "sundhed". I analysen er det kun de direkte økonomiske effekter, der er medtaget.En anden effekt ved øgte indlæring og skolegang er i forhold til specialundervisning. Specialun-dervisning er dyrere end almindelig undervisning, så der kan opnås gevinster, hvis man kanmindske behovet for specialundervisning og flytte folk til den almindelige undervisning. På denanden side vil en forbedring af indlæringen og skolegangen for meget problematiserede unge,som i øjeblikket fx bliver undervist på deres opholdssted, kunne medføre en øget tilgang til spe-cialundervisningen, da disse unge pludselig vil kunne klare sig med "almindelig" specialundervis-ning. Summa summarum kan der både være øgede omkostninger og gevinster på specialunder-visningsområdet. Specialundervisning er dog ikke medtaget i analysen, da der ikke findes data påområdet.Der er fx oftest en stærk negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhedsudgifterog kriminalitet. Jo højere uddannelsesniveau, jo lavere er de gennemsnitlige sundhedsudgifter ogantallet af kriminelle aktiviteter. Den kausale sammenhæng kendes imidlertid ikke, hvorfor det vilvære forkert at sige, at hvis man øger målgruppens uddannelsesniveau, vil det reducere deressundhedsudgifter og gøre dem mindre kriminelle. Som ved beskæftigelse kan der ligeledes fore-komme positive synergieffekter på familie og børn ved et højere uddannelsesniveau. Disse effek-ter er imidlertid yderst svære at kvantificere, og en estimering af disse vil være behæftet medstore usikkerheder. De samfundsmæssige effekter af uddannelser begrænses derfor i nærværen-de rapport til effekten i form af beskæftigelse og indkomst.Værdien af beskæftigelse og uddannelseVærdien af beskæftigelse opgøres som den gennemsnitlige indkomst for de forskellige målgrup-per pr. alder. I denne gennemsnitsbetragtning indgår der implicit målgruppens uddannelsesni-veau, beskæftigelsesfrekvens og erhvervserfaring, da disse alle vil påvirke den gennemsnitligeindkomst. Effekter inden for disse samt for beskæftigelses generelt, vil altså kunne fanges ved atskrue på beskæftigelsesparameteren.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLVI
Tabel 36: Eksempel på indkomst for hhv. normalbefolkning og gruppen med foranstaltninger
Normal29 år30 år31 år219.677 kr.234.328 kr.246.066 kr.
Foranstaltninger154.738 kr.152.883 kr.163.140 kr.
Skatteindtægten og fordelingen mellem kommune er skat er udregnet ved hjælp af skattesatser-ne i bilag 1.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLVII
BILAG 6: LITTERATURLISTEAndersen, S. H. (red). (2010): ”Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen ogdet videre liv. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.Axberg, U., Hansson, K., Broberg, A. G. (2007) Evaluation of the Incredible Years Series - Anopen study of its effects when first introduced in Sweden.Nordic Journal of Psychiatry,Vol. 61,No. 2Backe-Hansen, E., Egelund T. & Havik T. (2010)Barn og unge i fosterhjem – enkunnskapsstatus.Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA), Oslo.Bengtson, T. (2008): ”Kortlægning af kommunernes forebyggende foranstaltninger til unge. Ud-viklingen efter anbringelsesreformenChamberlain, P., Leve, L. D. & DeGarmo, D. S. 2007() Multidimensional Treatment Foster Carefor Girls in the Juvenile Justice System: 2-Year Follow-Up of a Randomized Clinical Trial,Journalof Consulting and Clinical Psychology,Vol. 75 No. 1Curtis, N. M., Kevin, R. R. & Borduin, C. M. (2004): Multisystemic Treatment: A meta-analysis ofoutcome studies,Journal of Family Psychology,Vol. 18. Nr. 3Danmarks Statistik (2010): Udsatte børn og unge i 2007Drugli, M., Larsson, B., Fossum, S. & Mørch, W. (2010) Five- to six-year outcome and its predic-tion for children with ODD/CD treated with parent training,The Journal of Child Psychology andPsychiatryVol. 51, No. 1Egelund, et al. (2009); Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt.Egelund, et al. (2008); Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgel-ser af årgang 1995Familieplejecenteret Århus Kommune (2005)Slægtsanbringelser i Århus Kommune – et KABU-projekt.Århus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, FamilieplejecentretGreve, M. & Thastum, M. (2008)Resultatevaluering af Multisystemisk terapi i Danmark 2004-2007, delrapport 2,Center for Kvalitetsudvikling, Servicestyrelsen & JYFEHair, E. C., et al. (2002): Clark Youth Development Outcomes Compendium; Division C. Socialand Emotional Development
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLVIII
Holtan, A., Rønning, J. A., Handegård, B. H. & Sourander, A. (2005) A Comparison of MentalHealth Problem in Kinship and Non Kinship Foster Care.European Child & Adolescent Psychiatry,Vol. 14, No. 4Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, RayceSB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.Jensen, B., et al.(2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA pro-jektetJYFE (2006)Resultatevaluering af Multisystemisk terapi I Danmark 2004-2007, delrapport 1.JY-FE og Kvalitetsafdelingen, Århus AmtKerr, D. C. R., Leve, L. D. & Chamberlain, P. (2009) Pregnancy Rates Among Juvenile JusticeGirls in Two Randomized Controlled Trials of Multidimensional Treatment Foster Care,Journal ofConsulting and Clinical Psychology,Vol. 77, No. 3Knudsen, L. & Egelund T. (2011)Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragte børn og unges udviklingsammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier.SFI - Det Nationale forskningscenterfor velfærd.Knudsen, L. (2009).Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning af slægtsanbringelser oganbringelser i traditionelle familiepleje.SFI - Det Nationale forskningscenter for velfærdLeve, D.L og Chamberlain, P. (2007): A Randomized Evaluation of Multidimensional TreatmentFoster Care: Effects on School Attendance and Homework Completion in Juvenile Justice Girls,Research on Social Work Practice 17 (6) 657-63Littell, J., Popa, M. & Forsythe, B. (2005)Multisystemic therapy for social, emotional, and beha-vioral problems in youth aged 10-17.Campbell Systematic ReviewsLöfholm, C. A., Olsson, T., Sundell, K. & Hansson, K. (2009)Multisystemisk terapi for ungdomarmed allvarliga beteendeproblem,Insititut för Utvekling av Metoder i Socialt ArbeteMacdonald, G. & Turner, W. (2008)Treatment Foster Care for improving outcomes in childrenand young people.Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, No. 1.Mørch, W., Clifford, G., Larsson, B., Rypdal, P., Tjeflaat, T., Lurie, J., Drugli, M., Fossum, S. &Reedtz, C. (2004)The Incredible Years - The Norwegian Webster-Stratton Programme 1998-2004.Regionsenter for barn og unges psykisk helse, NTNU, Regionsenter for barn og ungespsykisk helse, Universitet i Tromsø, Barnevernets utviklingssenter i Midt-Norge NTNUSamfunnsforskning ASO’Neill, D., McGilloway, D., Donnelly, M., Bywater, T. & Kelly, P. (2010)Cost-Benefit Analysis ofEarly Childhood Intervention: Evidence from an Experimental Evaluation of the Incredible YearsParenting Program.NUI Maynooth, Department of Economics Finance & AccountingOgden, T. & Halliday-Boykin, C. A. (2004) Multisystemic Treatment of Antisocial Adolescents inNorway: Replication of Clinical Outcomes Outside of the US.Child and Adolescent Menthal Helath,Vol. 9 Nr. 2Olchowski, A.E, Foster, E. M and Webster-Stratton, C.H. (2006):Implementing Behavioral Inter-vention Components in a Cost-Effective Manner: An Analysis of the Incredible Years ProgramRambøll Management Consulting (2010).Evalueringen af De Utrolige År – Delrapport 2.
KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
XLIX
Reid, J. M., Webster-Stratton, C., & Baydar, N. (2004) Halting the Development of Conduct Prob-lems in Head Start Children: The Effects of Parenting Training.Journal of Clinical Child and Ado-lescent PsychologyVol. 33, No. 2.Rutter M. and Rutter M. (1993): Den livslange udvikling – forandring og kontinuitet.Sallnäs, M. Vinnerljung, B. & Westermark, P. K. (2004) Breakdown of teenage placements inSwedish foster and residential care.Child & Family Social Work,Vol 9, No. 2SFI Campbell (2005)Multisystemisk terapi: tvivl om metodens effekter.SFI CampbellSFI Campbell (2009)Lovende indsatser giver nyt håb for svært belastede børn.SFI Campbell.Vinnerljnung, et al. (2005): Educational attainments of former child welfare clients – a Swedishnational cohort stydy. I: International Journal of Social Welfare, 14. 4.Webster-Stratton, C., Reid, M. J. & Hammond, M. (2001) Preventing conduct problems, promot-ing social competence: A parent and teacher training partnership in Head Start.Journal of ClinicalChild PsychologyVol. 30, No. 3Westermark, P. K., Hansson, K. & Olsson, M. (2010) Multidimensional treatment foster care(MTFC): results from an independent replication.Journal of Family TherapyWestermark, P. K., Hansson, K. & Vinnerljung, B. (2008) Does Multidimensional Treatment FosterCare (MTFC) reduce placement breakdown in Foster Care?International Journal of Child & FamilyWelfareWinokur, M., Holtan, A. & Valentine, D. (2009)Kinship care for the safety, permanency, and well-being of children removed from the home for maltreatment.Campbell Systematic Reviews2009:1
