Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 234
Offentligt

FOREBYGGELSEAF EKSTREMISMEEN HÅNDBOGSSERIE

RELATIONS-MENTORARBEJDEOG

RELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Indhold05 Indledning06 Gode råd om relationsarbejdet14 At understøtte positiv forandring24 Mentorarbejde og mentorværktøjer32 ilag 1: Eksempler på notater i logbogB34 ilag 2: UdredningsskemaB36 ilag 3: Emne- og spørgeguide til udredningsskemaetB42 ilag 4: Skema til Personlig PlanB44 ilag 5: Spørgeguide til Personlig PlanB

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

IndledningMange medarbejdere med kontakt til unge kender til problemer med mistrivsel, social marginalise-ring, hærværk, chikane og vold blandt unge, som færdes i ekstremistiske miljøer eller opleves somsårbare over for at blive en del af disse miljøer.

ForordDenne publikation er udviklet af Social- og Integrationsministeriet som led i håndbogsserien”Forebyggelse af ekstremisme” på baggrund af en bred erfaringsindsamling og dialog medkommuner, institutioner, foreninger og enkeltpersoner. Publikationen er et resultat af detEU-støttede projekt ”Afradikalisering – målrettet intervention”. Projektet har blandt andet tilformål at udvikle metoder til relations- og mentorarbejde, som kan støtte unge i at frigøre sigfra ekstremisme samt forebygge, at sårbare unge bliver involveret i ekstremisme.Projektet er et samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet, Forebyggelsescentereti Politiets Efterretningstjeneste, Københavns Kommune, Aarhus Kommune og ØstjyllandsPoliti. Som led i projektet er der i Aarhus gennemført en række konkrete mentorforløb, derudgør en del af erfaringsgrundlaget for denne publikation.Endvidere har Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og Margit Helle Thomsen,mhtconsult, bidraget til projektet og udviklingen af denne publikation.

Som fagperson med kontakt til unge har man et medansvar for den enkeltes trivsel og for tryghedog trivsel i sociale fællesskaber som skolen, klubben, boligområdet og lokalsamfundet.I hæftetMetoder i arbejdet med radikalisering,der også er en del af håndbogsserien ”Fore-byggelse af ekstremisme”, gives der eksempler på årsagerne til, at nogle bliver en del af ekstremi-stiske miljøer eller forlader dem igen. Der gives også anvisninger på, hvordan man kan fortolke ogvurdere umiddelbare bekymringstegn, og hvordan man kan udrede den enkelte unge og motivereog understøtte positiv forandring.Når man skal støtte og motivere unge i at frigøre sig fra ekstremisme, tage vare på eget liv og fun-gere bedre i fællesskaberne, er der forskellige tiltag, man kan vælge. Det kan for eksempel værepraktisk støtte til at komme i uddannelse, få et arbejde eller deltage i fritids- eller foreningstilbud.Det kan også være en ungdomspædagogisk indsats i form af relationsarbejde over for gruppereller enkeltpersoner.Dette hæfte sætter fokus på relationsarbejdet, hvor man opbygger en tillidsfuld kontakt og dialogmed den enkelte unge, hvilket ofte er den afgørende nøgle til at skabe positiv forandring.Hæftet gennemgår en række råd, anvisninger og værktøjer i forbindelse med relationsarbejdet,herunder:

•Hvordan man skaber en tillidsfuld relation til en ung, der er sårbar over for ekstremisme.•Hvordan man forstår og håndterer de forskellige lag, der er i kommunikationen med den unge.•Hvordan man støtter den unge i forskellige stadier af en forandringsproces for at gøre sig friaf ekstremisme.

•Arbejdsform og forberedelse for personer, der fungerer som mentorer for de unge.•Værktøjerne Logbog, Udredning og Personlig Plan.Hvem kan bruge dette hæfte?Dette hæfte henvender sig til fagpersoner og andre, der ønsker at understøtte positiv foran-dring hos en ung gennem kortere- eller længerevarende relationsarbejde, eventuelt i form afet formaliseret mentorskab.Målgruppen for hæftet er således medarbejdergrupper som pædagoger, lærere, socialråd-givere, boligsociale medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, medarbejdere i PPR(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), medarbejdere i SSP (forebyggende samarbejdemellem sociale myndigheder, skoler og politi) og PSP (forebyggende samarbejde mellempsykiatrien, sociale myndigheder og politi) samt ikke mindst personer, der er udpeget somkontaktpersoner, støttepersoner eller mentorer for unge. Hæftets metodiske anvisningerbygger delvis på erfaringer fra ungdomspædagogisk arbejde i bred forstand. Mange anvis-ninger vil derfor være velkendte for fagpersoner med erfaring på dette felt. Samtidig omfatterhæftet nye elementer, idet de almindelige ungdomspædagogiske metoder er søgt videre-udviklet og tilpasset i forhold til emnet ekstremisme.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

RELATIONS- OG MENTORARBEJDE

GODE RÅDOM

RELATIONSARBEJDET

GODE RÅD OM RELATIONSARBEJDET

Gode råd om relationsarbejdetTilgangen til den ungeRelationsarbejde drejer sig om at etablere en relation til en anden person for at kunne støtteog motivere til forandring. Som relationsarbejder skal man være bevidst om sin evne til atsætte sig empatisk og fordomsfrit ind i de udfordringer, som har betydning for den andenssituation – i dette tilfælde en ung. Her er nogle råd om tilgangen til den unge:Et trygt rum.Forudsætningen for relationsarbejdet er, at der opbygges en gensidigtillid. Det er relationsarbejderen, som har ansvaret for at skabe den åbenhed og tryghed,der er forudsætningen for dette. Overvej, hvor og hvordan jeres relation skal foregå. Denunge skal ikke føle sig utryg på grund af omgivelserne.Åben tilgang.Relationsarbejderen skal være i stand til at møde den unge uden forfor-ståelse og normative forestillinger om dennes behov og handlemuligheder. Undgå ogsåat sætte den unge i en bestemt bås, for eksempel ”utilpasset”, ”kriminel” eller ”ekstre-mist”. Mød den unge med en uforbeholden og positiv indstilling.Anerkendelse.Tilgangen bør bære præg af værdsættelse, anerkendelse og nysgerrig-hed. Lyt, og mød den unge i øjenhøjde. Undgå at overtale, presse, prædike, moralisereog fordømme. Det avler kun modstand. Men udfordr gerne påstande og tænkemåder, ogstøt den unge i at reflektere over dem.Ressourcesyn.Tag udgangspunkt i den unges ressourcer. Undgå at bekræfte denunge i offertænkning, der blokerer for at tage ansvar for eget liv. Anerkend gerne følelsersom indignation og frustration, men prøv at få den unge til at fokusere på nære og prakti-ske muligheder for positiv forandring.Empati.Forsøg at leve dig ind i den unges tanker, følelser, hverdagsbekymringer ogdrømme. Ved at tage udgangspunkt i den unge er der gode forudsætninger for at ud-bygge dialogen til emner, der er vanskelige at tale om.Motivation.Det er kun muligt at støtte en ung i at forbedre sit liv, hvis den unge selvønsker det. Ved at tage udgangspunkt i den unges egen basale motivation – for ek-sempel behov for identitet, fællesskab eller spænding – kan man rykke ved den ungesgrundlæggende lyst til forandring. Forsøg at skabe rammer for, at den unge selv pegerpå nye løsninger. Vent på åbninger fra den unge, inden du eventuelt selv giver bud påløsninger.

Forskellen på personlig og privatRelationsarbejderens evne til at skabe en tillidsfuld og personlig relation til den ungeer afgørende for, om der sker positive forandringer i den unges liv. Men man skal væreopmærksom på, at relationen ikke bør blive privat.•Personlig:At være personlig betyder, at relationsarbejderen bruger sin personlig-hed bevidst i forhold til et fagligt og pædagogisk mål. I den personlige kontakt viserrelationsarbejderen sig som et helt menneske, der både inddrager følelsesmæssigeog intellektuelle vurderinger i sin professionelle tilgang til relationsopgaven. Relations-arbejderen kan benytte personlige erfaringer i en generaliseret form, hvor det er denalmenmenneskelige erfaring, der skal formidles til den unge. Det kan for eksempelgælde erfaringer med at føle usikkerhed og mindreværd i de unge år, at søge efteridentitet og mening med livet eller at opnå noget, man har stræbt efter.•Privat:I den private kontakt vil relationsarbejderen derimod sætte egne erfaringer ogfølelser i centrum. Det er relationsarbejderen som privat person og ikke længere somden professionelle, der er i dialog med den unge. Det kan derfor være vanskeligt atperspektivere til almenmenneskelige forhold på en relevant og hensigtsmæssig måde.

”Det, mentee er glad for, er, at han kan se, at jeg ikke bare er der, fordi jegskal være der. Men at jeg er til stede som mig selv med mine egne udford-ringer og opvækst.”Mentor for ung med tilknytning til ekstremisme

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

GODE RÅD OM RELATIONSARBEJDET

Kommunikationens lagRelationsarbejdet drejer sig først og fremmest om kommunikation med denunge. Det er derfor nyttigt at kende til de forskellige lag, som kommu-nikationen består af, og som dialogen med den unge bevægersig ind og ud af. Navnlig i forbindelse med unge, der er op-taget af ekstreme verdensopfattelser og fjendebilleder,er det vigtigt at forstå de kommunikative lag og denmåde, de spiller sammen på.I det følgende er der et eksempel på enkommunikationsmodel (inspireret afWilliam R. Miller og Stephen Rollnick),som viser de forskellige lag, somrelationsarbejderen og den ungeskommunikation kan tænkes atbevæge sig rundt i. Det drejersig om ”klichelaget”, ”factlaget”,”meningslaget” og ”følelses-laget”, som forklares nedenfor.Bevægelserne mellem disselag er vekslende og situa-tionsafhængige. Ofte vilrelationsarbejderens kom-munikationsform afhængeaf den relation, som haneller hun har fået opbyggeteller er ved at opbygge tilden unge, samt af hvor denunge er i sin forandrings-proces.I klichelagetudvekslerparterne meget generelle,neutrale eller hverdagsagtigebetragtninger. Det kan hjælperelationsarbejderen og denunge til at se hinanden an og”komme på bølgelængde”, isærhvis man fokuserer på emner affælles interesse, for eksempel sport.Klichelaget kan især optræde i denindledende fase, hvor relationsarbejde-ren møder den unge første gang. I nogletilfælde kan kommunikationen risikere at bærepræg af parternes forforståelser og formelleroller. Den unge kan måske relatere sin opfattelseaf den voksne til fordomme og fortællinger fra tidligereerfaringer med voksne. Tilsvarende kan relationsarbejderenhave en stereotyp eller forenklet forforståelse af den unge.I factlagetudveksler man faktuelle og gerne mere relevante oplysninger.Relationsarbejderen kan for eksempel fortælle om den konkreteanledning til samtalen, sit mandat, sin tavshedspligt og sinindberetningspligt – hvis det er relevant. Den unge kanfor eksempel fortælle om sine konkrete handlinger, sinfamiliesituation, skolegang, fritid og arbejde.I meningslagetkommer den unges ønsker,forventninger, bekymringer og syn på sinlivssituation eller på samfundsforholdtil udtryk, enten direkte eller indirekte.Meningslaget kommer ofte mest i spilet stykke henne i relationens forløb,hvor den unge i visse tilfælde harmere tillid til relationsarbejderen.Men den unge kan stadig haveet stereotypt billede af dennesrolle og et ønske om at prøvehans eller hendes grænseraf. Den voksne får indbliki den unges motiver ogadfærd.I følelseslagetgiver denunge udtryk for de følelser,der ofte ligger til grundfor den måde, den ungetolker sin livssituation ogomverden på. Følelses-laget er med andre ordmeget vigtigt, når rela-tionsarbejderen skal støtteden unge i at reflektere oversine antagelser og frigøresig fra ekstremisme. Noglehar let ved at udtrykke følelsersom glæde og sorg. Andre, ikkemindst unge med tilknytning tilekstremisme, har vanskeligere veddet og udtrykker i stedet vrede ogfrustration. Det kan for eksempel værefrustration over personlige nederlag ellerforhold i samfundet, der opfattes som tru-ende eller uretfærdige. Relationsarbejderenbør her arbejde med at opnå det tillidsforhold,der kan åbne op for, at den unge kan bearbejdesine følelser.

KlichelagetFactlagetMeningslagetFølelseslaget

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

GODE RÅD OM RELATIONSARBEJDET

Kropssproget er en vigtig del af kommunikationenAt skabe den første kontaktAt skabe den første kontakt er en udfordring for en mentor eller anden relationsarbejder,der møder den unge for første gang.Her er nogle råd til, hvordan den første kontakt kan blive vellykket:Forklar dit ærinde, hvis det ikke allerede er klart.Kør ikke for hårdt på. Skab en god relation gennem ”small talk” om emner af fællesinteresse.Lyt, og lad den unge tale mest muligt. Stil spørgsmål med åbne svarmuligheder fremfor lukkede svarmuligheder.Undgå at virke for nysgerrig eller bruge ”hvorfor”, da det kan virke negativt og for-dømmende.Undgå ironiske bemærkninger, der kan skabe misforståelser og ødelægge relationen.Undgå forstyrrende afbrydelser.Vis din menneskelige side. Erkend nogle af dine små fejl eller svagheder, hvis detvirker relevant i situationen.Hvis den unge er meget afvisende, kan man forsøge at bytte roller ved for eksempelat sige, ”nu er det dig, der stiller spørgsmål til mig”.Kropssproget er en vigtig del af vores kommunikation og kan være særlig vigtigt i en situa-tion, hvor der skal skabes en tillid mellem to parter.De første sekunder er vigtige. Du og den unge aflæser hinandens kropssprog og danner jerubevidst en mening om den anden inden for et kort øjeblik.Du kan få meget ud af at aflæse den unges kropssprog. Det kan være den unges kropshold-ning, blikket, armenes placering, hænders og fødders bevægelser m.v. For eksempel kanen foroverbøjet kropsholdning være tegn på aggressivitet, og at se ned kan være et tegnpå usikkerhed eller lukkethed. Men pas på med at tolke et enkelt tegn. Hold øje med flereforskellige tegn, og vurder dem i sammenhæng med situationen.Dit eget kropssprog er også vigtigt, men det må ikke virke påtaget. Alligevel er der nogletommelfingerregler, du kan søge at blive mere bevidst om. Brug dem kritisk. Det kan virkekunstigt og utroværdigt, hvis du ikke først og fremmest er dig selv.Vær opmærksom på øjenkontakt.Øjenkontakt er vigtig, men stir ikke. Veksl mellemat se på personen og at se ned.Benyt bekræftende signaler.Når du nikker, kan det fremme den unges oplevelse afinteresse og anerkendelse. Smil gerne, men kun hvis det ernaturligt.Brug åbent kropssprog.Åbne håndflader og arme er tegnpå imødekommenhed. Omvendt kan knyttede næver op-fattes som et aggressivt signal og korslagte arme somet afvisende signal. Du kan dog godt lægge armeneover kors ind imellem, hvis det forekommer naturligt,og du samtidig sender andre positive signaler.Vær opmærksom på placering.Sid gerne ned,så I kommer i øjenhøjde. Den unge bør ikke føle sigdomineret eller angrebet. Sid gerne i en 90 gradersvinkel, for eksempel ved hjørnet af et bord. Det ermindre konfronterende end at være placeret direkteover for hinanden.Benyt spejling.Efterlign den unges kropssprogeller kropsstilling, hvis det forekommer rigtigt ognaturligt. Det kan styrke tilliden mellem jer.Slap af.Træk vejret roligt, og undgå uroligebevægelser. Vær især opmærksom på dine fødder.Vippende, urolige fødder hjælper ikke til at skabeen afslappet stemning.

”Udgangspunktet er, at alle vil blive provokeret over at få en mentor udenat kunne forstå det. Mentor kan ingen forskel gøre uden den unges ac-cept. Men her er ingen manual. Brug din personlighed. Den unge vil testedig igen og igen. Deres erfaring er, at man ofte ikke kan stole på voksne.Voksne svigter og moraliserer. Her skal du bevise, at du vil være der for denunge og ikke svigte.”Mentor for ung med tilknytning til ekstremisme

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

RELATIONS- OG MENTORARBEJDE

AT UNDERSTØTTE

FORANDRING

POSITIV

AT UNDERSTØTTE POSITIV FORANDRING

At understøtte positiv forandringMålet i arbejdet med en sårbar ung er at støtte en forandring, hvor risikoadfærd, der er tilskade for den unges eller andres trivsel, reduceres, og en mere konstruktiv adfærd tagerover.”Vi er ikke holdningspoliti. Man har lov til at være meget ortodoks bådereligiøst og politisk. Men vi forsøger at forebygge, at unge ryger ud over denkant, hvor de begår ulovligheder eller i værste fald terror.”SSP-leder med ansvar for mentorindsats

”Den tilgang, vi har fået nu, hvor vi ser på radikalisering som udtryk formistrivsel, er den rigtige måde at anskue det på.”Mentor for ung med tilknytning til ekstremisme

Motivationsfaktorerer for eksempel søgen efter identitet og mening og behov for fælles-skab, anerkendelse, kontrol, spænding, beskyttelse eller andet. Her kan man søge at forstå,hvilke behov der motiverer den unges adfærd og valg i tilværelsen.Relationsarbejderen og andre omkring den unge kan arbejde med, hvordan den un-ges motivation kan bearbejdes og bruges positivt. For eksempel ved at imødekommeidentitetsmæssige behov gennem dialog om eksistentielle emner, imødekomme behovfor spænding via involvering i action-prægede aktiviteter eller imødekomme et samfunds-engagement gennem at motivere til deltagelse i demokratiske fora eller frivilligt socialtarbejde.Ideologiske faktorerer for eksempel den unges drivkraft, verdensopfattelse og retorik.

Som relationsarbejder kan du kombinere din baggrundsviden om den unge med en for-domsfri dialog med den unge for at forstå dennes livssituation, adfærd og tankegang.Særligt i forbindelse med unge, der færdes i ekstremistiske miljøer eller er sårbare over forrekruttering til disse, kan man afdække og arbejde med:

•Risikofaktorer•Beskyttende faktorer•Motivationsfaktorer•Ideologiske faktorer•BarriererBåde i hæftetMetoder i arbejdet med radikaliseringog i afsnittet ”Mentorarbejde ogmentorværktøjer” i dette hæfte er der mere detaljerede gennemgange af, hvad disse faktorerindebærer, og hvordan man kan arbejde med dem. Men her er en kort introduktion.Risikofaktorerer personlige, familiemæssige og sociale forhold, som erfaringsmæssigtøger sandsynligheden for, at en person udvikler en uhensigtsmæssig adfærd eller er modta-gelig for uønskede påvirkninger. Risikofaktorer er for eksempel psykiske helbredsproblemer,en dårligt fungerende familie, ringe evne til at skabe venskaber og ringe tilknytning til socialefællesskaber som skole, arbejde og foreningsliv. Også mere forbigående forhold som enpersonlig krise, en nederlagsoplevelse eller en ulykke kan være risikofaktorer.Beskyttende faktorerer personlige, familiemæssige og sociale forhold, som mindskermodtageligheden for uønskede påvirkninger og reducerer risikofaktorernes betydning.Beskyttende faktorer kan for eksempel være, at den unge er psykisk robust og ikke let blivervred eller frustreret, at den unge har god støtte fra familien eller en kæreste, eller at denunge er godt forankret i sociale fællesskaber.Relationsarbejderen og andre omkring den unge kan arbejde med at afklare, om der erpersonlige, familiemæssige eller sociale forhold, der giver anledning til særlige trivsels-problemer.Man kan arbejde med, hvordan beskyttende faktorer kan aktiveres, og derved kompen-sere for risikofaktorer og styrke den unges trivsel. For eksempel ved at arbejde medeventuelle problemer i den unges familie, ved at hjælpe den unge til bedre sociale rela-tioner eller ved at styrke den unges evne til at håndtere vrede og modgang.

Relationsarbejderen kan søge at afdække, om den unge er drevet af frustration, indigna-tion eller vrede over forhold i samfundet, og om den unge virker personligt ansvarlig ogforpligtet af en ”sag”.Man kan søge at forstå den unges antagelser, verdensbillede, forbilleder og eventuellefjendebilleder.Man kan udforske, om den unge har taktikker eller særlige måder at argumentere, for-tolke og skabe betydning på.Man kan arbejde med, hvordan ekstreme og voldslegitimerende ideologiske forestillingerkan udfordres. For eksempel ved at støtte den unge i at reflektere over sine antagelser,ved at anvise andre måder at påvirke samfundsforhold på eller ved at pege på de negativekonsekvenser af det ekstremistiske engagement. Negative konsekvenser kan for eksempelvære den skade, som vold forårsager, at den unge begrænser sine egne muligheder forat få en god fremtid, eller at den unge eller personer, der står den unge nær, udsættes forat blive isoleret eller chikaneret af andre, som er stærkt uenige med den unges ekstremesynspunkter.Barrierer,der kan hindre positiv forandring, kan blandt andet være pres fra andre i engruppe, oplevelsen af at være stigmatiseret, frygt for fjender uden for gruppen samt tatove-ringer og andre fysiske identitetsmarkører.Relationsarbejderen kan arbejde med, hvordan fysiske, psykiske eller sociale barriererkan afdækkes og overvindes. For eksempel ved at støtte den unge i at overvinde grup-pepres og følelser af stigmatisering eller frygt, at etablere sig i nye sociale relationer ellerat skabe sig en ny stil og få eventuelle tatoveringer fjernet.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

AT UNDERSTØTTE POSITIV FORANDRING

Den unges forandringsprocesMennesker og de forandringsprocesser, de gennemgår, er meget forskellige. I nogle tilfældekan en forandring ske meget pludseligt, måske som følge af en udefrakommende hændelse.Men for at forstå den unges forandringsproces kan det alligevel være nyttigt at se på den lit-teratur, der beskriver de typiske stadier og reaktioner, som man gennemlever i en forandringfra en livssituation til en anden.Ifølge bogen ”Towards a comprehensive model of change” af James O. Prochaska og CarloC. DiClemente fra 1986 kan forandringsprocessen deles op i følgende stadier:

Søg information om de samfundsforhold, der optager den unge, gerne sammen med denunge selv. Det vil ofte være et godt grundlag for refleksion og forandring hos den unge.Undersøg, om der er ændringer, der kan mindske relevansen af det ekstremistiskeengagement for den unge. Det kan være, at ændringer i samfundet har gjort det mindrerelevant, eller at der er svagheder i den ekstremistiske gruppes idégrundlag eller orga-nisation. Det kan også være, at sociale og psykologiske behov kan dækkes på andremåder end gennem det ekstremistiske tilhørsforhold. Giv eventuelt små inspirationsfor-slag til andre måder at leve sit liv på, for eksempel ved besøg i en lokal idrætsklub ellerved eget eller andres eksempel.Afdæk den unges drømme for fremtiden. Se også mentorværktøjet ”Personlig Plan”, derer beskrevet i næste afsnit, og som kan give inspiration til, hvordan dialogen med denunge kan foregå.Illustrer eventuelle uoverensstemmelser mellem den unges nuværende situation og denunges dybereliggende værdier ved at spørge ind til disse.Drøft de negative konsekvenser ved den nuværende adfærd – ikke bare for den ungeselv, men også for mennesker, der står den unge nær.

•Førovervejelsesstadiet•Overvejelsesstadiet•Forberedelsesstadiet•Handlingsstadiet•Vedligeholdelsesstadiet•TilbagefaldsstadietDenne tilgang til forandringsprocessen benyttes især inden for misbrugsområdet, men eri dette hæfte udviklet til at rette sig mod unge, der er tiltrukket af ekstremisme. Formålet erdels at anskueliggøre den unges reaktionsmønster i de forskellige faser af forandringspro-cessen, dels at give anvisninger på, hvordan relationsarbejderen kan yde støtte i de enkeltefaser.Alle mennesker er forskellige, og angivelsen af de forskellige stadier er derfor kun vejleden-de. En forandringsproces vil naturligvis ikke omfatte alle de nævnte stadier i alle tilfælde.

OvervejelsesstadietDen unge erkender, at der er et problem, og overvejer at gøre noget – bare ikke lige nu. Etønske om forandring er til stede, men ambivalensen er stor, og motivationen er tilsvarendelille. Den unge føler sig måske fastlåst eller får grundlæggende behov dækket i sin nuvæ-rende situation. Der er dog en begyndende tvivl om adfærden og de dominerende fortællin-ger i det ekstremistiske miljø. Der er noget, der ikke er godt, og noget andet, der føles mererigtigt. Den unge er med andre ord på vej mod en indre diskussion med sig selv.Støt den unge i at afdække sin forvirring og genoverveje sin situation.Spørg ind til og hjælp den unge med at sætte ord på, hvad der virkelig betyder noget,og hvorvidt den nuværende livssituation opfylder dette.Præsenter andre muligheder for at få opfyldt ønskerne for et godt liv – gerne medeksempler fra andre situationer og personer.Prøv med udgangspunkt i din viden om den unges motiver og behov at opstille attraktivealternativer, som imødekommer den unges behov. Se også eksemplerne i de tidligereafsnit.Motiver til positiv forandring med udgangspunkt i din viden om den unges drømme oghåb.Fortæl eventuelt, hvad der betyder noget for dig, og hvordan du selv er kommet videre.

FørovervejelsesstadietDen unge har intet ønske om forandring i sit liv. Måske fordi den unge får ”hele pakken” medsocialt tilhørsforhold, handling og retning i sit liv gennem det ekstremistiske miljø. Eller må-ske fordi den unge opfatter sin situation som fastlåst, håbløs og uoverskuelig. Den unge ermåske fyldt op med oplevelser af svigt og nederlag og oplever vrede, sorg og en følelse afmarginalisering. Oplevelser, der bringer den unge ind i konflikter, fordi han eller hun ikke haroverskud til at forstå andre synspunkter end sine egne og har modstand mod forandringer isit liv.Husk, at den unges modvilje mod samfundsforhold eller bestemte grupper i samfundet ihøj grad bygger på følelser. Arbejd derfor på at skabe tillid og en åbning til følelseslagetog derfra støtte den unge i at udtrykke sine følelser. Derved får den unge også et fornyetgrundlag til at reflektere over sine antagelser.Arbejd, hvor det er hensigtsmæssigt, med at afdække den unges livssituation, herunderrisikofaktorer, beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, ideologiske faktorer og barrierer.Mentorværktøjet ”Udredning”, der er beskrevet i næste afsnit, kan give inspiration tilemner og spørgsmål, der kan drøftes.

Vend tilbage til emner, der kan være afgørende for den unge, for eksempel de negativekonsekvenser af det ekstremistiske tilhørsforhold.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

AT UNDERSTØTTE POSITIV FORANDRING

Understøt den unge i at reflektere over sin måde at se verden påUdforsk, om den unge på nogle punkter er i tvivl om sine antagelser om samfundsfor-hold – særligt forenklede forklaringer og fjendebilleder, der bruges til at legitimere vold.Spørg til, hvornår og i hvilke situationer den unge eventuelt er tvivlende over forsine antagelser og holdninger.Sæt fjendebilleder og antagelser om samfundsforhold i kontekst ved at påpegeinkonsistente antagelser, og udfordr antagelser med nye vinkler og oplysninger.Undersøg, om den unge ønsker, at noget var anderledes.

Eksempler på spørgsmål, der kan udfordre den unges antagelser:•Har du tænkt på, at …? (Vis inkonsistens i påstande eller adfærdsmønstre ved atsammenholde dem med fakta eller med den unges egne udsagn om drømme ogønsker).•Kan du komme i tanke om situationer, hvor det (den pågældende antagelse,holdning eller risikoadfærd) gjorde noget dårligt/forhindrede dig i noget?•Hvis den unge har gjort noget, der har været til skade eller ulempe for andre:Ville du også gøre sådan mod mig/mod din egen familie/mod dig selv?(For at sætte adfærden/holdningen i kontekst til noget, der er tæt på).•Hvad skulle der ske, hvis du skulle se anderledes på tingene?

ForberedelsesstadietDen unge er indstillet på, at der skal ske noget, og er begyndt at overveje muligheder ogtidspunkter for forandringer. Ofte er det en bestemt begivenhed, der har påvirket den ungesbeslutning. Motivationen er høj, men det er ambivalens og tvivl også. Forandring kan skabeusikkerhed og modstand, fordi den unge skal sige farvel til det kendte og vende sig modnoget nyt. Så modet er skiftende, og intentionen svinger voldsomt mellem skal – skal ikke.Det ene øjeblik står fordelene ved det gamle og ulemperne ved det nye indlysende klart. Detnæste øjeblik er det omvendt. Angsten for at give slip er stor. Men grundlæggende har denunge fået mere nuancerede fortællinger og er begyndt at lægge afstand til de gamle sort-hvide forståelser af livet og dets udfordringer.Spørg ind til tabet af det gamle liv ved at give plads til følelser, tvivl og ambivalens.Spørg ind til og hjælp den unge til at se mulighederne og fordelene i det nye.Hjælp den unge til at finde konkrete løsninger på problemerne ved forandringen.Stimuler den unges ressourcer, selvtillid og vilje til forandring med ros og anerkendelse.

”På nogle punkter er han indstillet på forandring. Han har hårdt brug forsine venner fra gruppen, men i stille stunder kan han godt indse, at han børfinde andre venner.”Mentor til ung med tilknytning til ekstremisme

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

AT UNDERSTØTTE POSITIV FORANDRING

HandlingsstadietDen unge har besluttet sig og er i gang med omlægning af tidligere adfærd. Omlægningenfylder meget, og hver dag byder på både nye erkendelser og nye udfordringer i den unges liv.Ambivalensen er lille, og motivationen er høj, men den unge sættes igen og igen på prøve.Hjælp den unge med at se sine egne ressourcer og muligheder frem for at fokusere påmangler og barrierer.Hjælp den unge til at finde konkrete løsninger på problemerne ved forandringen.Fortæl om egne erfaringer med at komme videre, når det var svært.Stimuler den unges ressourcer, selvtillid og vilje til forandring med ros og anerkendelse.Fokuser på, hvilke tab den unge oplever ved at bevæge sig fra det gamle og kendte tildet nye og ukendte. Giv plads til følelser og tvivl.Ansvarliggør den unge for egen fremtid.

Giv støtte og opmuntring til at se alle de små forbedringer og fordele, der alleredehar vist sig.Gør som i overvejelsesstadiet: Spørg ind til og hjælp den unge med at sætte ord på,hvad der virkelig betyder noget, og hvorvidt det gamle liv levede op til det.Sæt fokus på alle de ting, den unge ønskede at lægge bag sig, og hvordan han ellerhun har oplevet forandringerne som noget positivt.

”Det er ikke sikkert, at der sker de forandringer i den unges liv, som mentorhåber. Det kan virke, som om det hele preller af. Men vær tålmodig, og husk,at selvom der ikke umiddelbart sker nogen forandring, så lægger du småspirer hele tiden. Et menneske er hele tiden i proces. Det er ikke til at sige,hvornår en forandring sker. Og når åbningen er der, skal mentor være der.”Mentor for ung med tilknytning til ekstremisme

VedligeholdelsesstadietI denne fase er den unge i gang med en positiv udvikling fri af ekstremisme. Men bevidsthe-den om at være på rette vej er skrøbelig, og der er endnu fare for tilbagefald. Det nye følesendnu ikke som et sikkert ståsted, og de gamle måder at skabe mening eller dække socialebehov på dukker op og kan skabe fornyet tvivl. Det kan også være gamle kontakter i et eks-tremistisk miljø, der frister eller presser den unge.Støt den unge i at holde fast. Giv masser af ros og anerkendelse.Hjælp den unge til at se fordelene og de mange nye muligheder.Prøv at vise, hvordan den unge er kommet tættere på det, der virkelig betyder noget.Spørg ind til ulemperne ved det gamle liv.Stimuler den unges ressourcer, vilje og handlekraft.

”Vi diskuterer for eksempel de negative konsekvenser af at bruge vold, oghvordan vold kan ramme andre mennesker. Vi har nu mødtes i tre måneder,og jeg kan mærke, at han rykker sig. Jeg skal ikke prøve at ændre holdnin-ger, men kan udfordre min mentee, så han bløder sine sort-hvide opfattel-ser af verden op.”Mentor for ung med tilknytning til ekstremisme

Den unges egen drivkraft er afgørendeI en forandringsproces, hvor en ung frigør sig fra ekstremisme, er det altafgørende, atden unge har en egen drivkraft, der kan skabe den positive forandring. Det gælder,uanset om:• forandringen sker gennem refleksion og holdningsændringer, hvor den unge tagerafstand fra det forenklede fjendebillede, som han eller hun måske indtil nu har troet på• forandringen sker i forbindelse med, at den unge søger at dække et behov for meningmed tilværelsen, spænding, identitet, at være en del af et fællesskab eller lignende• forandringen sker, fordi den unge træffer et rationelt valg for at undgå ubehageligekonsekvenser eller for at opnå mere gennem at følge en anden strategi, for eksempelat anvende demokratiske midler i stedet for vold.

TilbagefaldsstadietAlle forandringsprocesser er forskellige. Nogle gange lykkes det at fastholde den positive for-andring, og andre gange sker der tilbagefald til den tidligere adfærd. Tilbagefaldet kan værekorterevarende, eller det kan være længerevarende og true med at bide sig fast. Tilbagefalds-stadiet kan for eksempel indtræde, hvis det nye ikke indfrier forventningerne, og forandringer-ne ikke er, som den unge har forventet. Derfor vokser motivationen for at vende tilbage til detgamle liv, og der skal en stærk vilje eller hjælp udefra til for at holde fast i det nye.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

MENTORARBEJDE

MENTORVÆRKTØJER

MENTORARBEJDE OG MENTORVÆRKTØJER

Mentorarbejdeog mentorværktøjerDet foregående kapitel har beskrevet stadier i den unges forandringsproces, samt hvordanman som relationsarbejder kan understøtte processen.De forskellige råd og anvisninger kan anvendes bredt i det almindelige ungdomspædagogi-ske arbejde i for eksempel skoler, klubber og boligområder. Men hvis man ønsker at arbejdemeget struktureret med den enkelte unge, vil det typisk have form af en egentlig mentorre-lation. Her kan det være en stor hjælp at have nogle redskaber til at styre og systematisererelationen til den unge.I dette afsnit sættes der derfor fokus på:

Uanset de vekslende roller står selve relationsdannelsen altid i centrum. Mentorskab kanikke reduceres til at være en bestemt samtaleteknik eller et særligt kommunikationsværktøj.Mentorrollen har effekt i kraft af den tillidsfulde relation, der opbygges mellem mentor ogmentee. Se også afsnittet ”Tilgangen til den unge”, hvor der gives anvisninger på det aner-kendende og tillidsskabende relationsarbejde.

Match af mentor og menteeMentors ungdomspædagogiske faglighed er vigtig. Men det er også vigtigt for forløbet medden unge, at der er et godt personligt match mellem mentor og mentee. Det vil sige, at men-tor har en baggrund, som gør, at den unge kan spejle sig i mentor eller oplever mentor somvedkommende og troværdig. Det kan for eksempel være, at mentor har personligt kendskabtil det miljø, mentee har tilknytning til, at mentor har viden om et emne, der interesserer men-tee, eller at mentor har samme religiøse baggrund som mentee.”Vi arbejder med at finde en mentor, som kan forstå den unges baggrundog miljø. For eksempel tæller vores mentorkorps flere unge med kendskabtil det højreorienterede fodboldmiljø (…) og en religionshistoriker, der kandiskutere religiøse spørgsmål med unge, der er på vej ind mod en ekstremreligiøs retning. For ofte savner de unge faktisk nogle at diskutere deresholdninger med, og tit oplever vi, at forældrene og de nærmeste omgivelserhar opgivet at debattere med de unge.”SSP-leder med ansvar for mentorindsats

•Mentorens rolle, arbejdsform og forberedelse.•Værktøjerne Logbog, Udredning og Personlig Plan.

Mentorens rolleMentor-mentee-relationen forener menneskeligt nærvær med professionel sparring og støtte.Mentorrollen er indbegrebet af et relationsarbejde, hvor den menneskelige faktor spiller enafgørende rolle i den professionelle adfærd.Mentorbegrebet og mentorordninger har i de senere år vundet stadig større indpas, ikkealene i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, men også i socialt og forebyggendearbejde.I de seneste år er der gjort systematiske forsøg med mentorordninger til unge, der har vaktbekymring i forhold til radikalisering og ekstremisme. Erfaringen fra disse ordninger er, at enmentorindsats kan virke forebyggende, fordi mentoren kan tilbyde en relation og en anerken-delse, der dels tager hånd om den unges mistrivsel og mangel på meningsfulde voksenre-lationer, dels virker som alternativ og modvægt til det sammenhold, som nogle unge søger iekstremistiske fællesskaber. Mentoren kan samtidig give en systematisk og målrettet støttetil en forandringsproces, på både et kognitivt og et emotionelt plan.I mentorskabet kan mentor indtage forskellige roller, der vil variere efter mentees aktuellestøtte- og udviklingsbehov. Mentors rolle kan spænde fra en meget aktiv til en mere lyttendeposition. Mentor skal understøtte mentees afklaring af ønsker, mål og handlemuligheder forfremtiden. Men mentor skal også give udfordringer, der kan styrke mentees refleksion ogrealitetssans.”Du skal frem for alt være god til at stille spørgsmål og lytte, lytte og atterlytte. De unge har så meget på hjertet. Du skal også turde tavshed. Og såskal du turde tage kampen op, for du skal både give medspil og modspil tilden unge.”Mentor for ung med tilknytning til ekstremisme”Mentorerne kan støtte de unge til at reflektere over deres handlinger ogkonsekvensen af de valg, de træffer.”Underviser for mentorer

Mentorens arbejdsformDet er vigtigt, at mentoren løbende sætter sig mål for og dokumenterer arbejdet med denunge. En simpel måde at gøre dette på er via en logbog med optegnelser om forløbet medden unge.”Jeg laver en logbog over forløbet, for eksempel hvad jeg gerne vil opnåmed den unge, og hvad der har virket og ikke virket. Som mentor er det vig-tigt at kunne følge med i, hvilken metode der er god at bruge over for denunge. For eksempel hvor meget jeg skal skubbe på i forhold til at skabeforandring. Skal jeg tage med ham til et muligt fritidsjob, eller er det nokat hjælpe med at skrive en ansøgning? Hvor håndfast skal jeg være i minkommunikation? Hvad kan den unge lide at lave sammen med mig?”Mentor for ung med tilknytning til ekstremismeIbilag 1finder du nogle eksempler på, hvordan notater i en logbog kan se ud.Som det første forud for hvert møde med mentee bør mentoren sikre, at der sker en gensi-dig forventningsafstemning. Selv om det enkelte møde tager udgangspunkt i mentees ak-tuelle behov og udfordringer, er det vigtigt at fastholde en kontinuitet – en ”rød tråd” fra detene møde til det næste. På den måde bliver det tydeligt for både mentee og mentor, at derer en progression frem mod de langsigtede mål i samtaleforløbet, selv om samtaleemnerne”springer” fra gang til gang.Forud for hvert møde med den unge er det også vigtigt at forberede sig og sætte mål formødet. Hvilket resultat ønsker mentor for dialogen med den unge? Eller hvis det er muligt:Hvilket resultat er mentor og mentee enige om at arbejde for?Især i de indledende faser kan målene for samværet være ganske simple, såsom at denunge har fortalt lidt om sine drømme for fremtiden, eller at der har været en god stemning.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

MENTORARBEJDE OG MENTORVÆRKTØJER

Forbered hvert møde med den ungeMentorens egen forberedelse

Ibilag 2finder du etUdredningsskemamed udgangspunkt i risikofaktorer, beskyttendefaktorer, motivationsfaktorer, ideologiske faktorer og barrierer. En udredning kan være mereeller mindre omfattende. En meget omfattende udredning vil typisk ikke blive varetaget af enmentor, men for eksempel af en tværfaglig gruppe af professionelle i regi af SSP-samarbejdet.Mentoren kan bruge skemaet som dokumentation og registrering af sin udredning af denunge.Ibilag 3finder du en emne- og spørgeguide til udredningsskemaet, der kan hjælpe med atskabe et både fokuseret og nuanceret billede af den unge. Guiden skal ikke nødvendigvisfølges slavisk. Men den skal understøtte, at der tages højde for alle væsentlige informatio-ner om den unge, og fungere som et idékatalog, hvorfra mentoren kan ”plukke” emner ogspørgsmål, der virker relevante i den konkrete situation.Mentoren kan også med fordel understøtte den unge i at udvikle en Personlig Plan medmålsætninger og milepæle for det, den unge gerne vil opnå.Ibilag 4finder du etskema til Personlig Plan,som du og den unge kan udfylde ogarbejde med sammen. Den unge bør så vidt muligt selv føle ejerskab til den personlige planog have ansvar for, hvad der skal skrives ned i den.Når mentor skal understøtte den unge i at udvikle sin personlige plan, kan man med for-del benytte modellen ”GROW”. Det er en forkortelse, der står for ”Goal, Reality, Options,Will”. Modellen er beskrevet i John Whitmores bog ”Coaching for Performance” fra 1992.”GROW”-tilgangen kan understøtte dialogen om de mål, den unge vil arbejde for at nå, ogdermed hjælpe til konkret at nedskrive den personlige plan for den unge.”GROW”-modellen er oprindeligt udviklet som et ledelsesinstrument til styrkelse af ansatteskompetencer, men er i denne sammenhæng tilpasset til arbejdet med unge, der er en del afekstremistiske miljøer eller sårbare over for rekruttering. Modellen gør det muligt at arbejdemed den unges forandringsproces på en systematiseret og kvalificeret måde.Mentoren kan vælge at bruge spørgsmålene i modellen løbende i dialogen med den ungeeller som en aftalt struktureret dialogform, hvor mentoren og den unge aftaler tid til at gen-nemgå spørgsmålene. Brugen af ”GROW” er dog først relevant, når mentoren har skabt ettillidsforhold til den unge og kan mærke, at den unge er klar til en forandringsproces.Ibilag 5finder du en spørgeguide til den personlige plan. Guiden er baseret på ”GROW”-modellen og kan hjælpe mentor og mentee i deres indbyrdes dialog om udformningen afden personlige plan.

•Hvad er situationen lige nu for den unge?•Hvordan gik det sidste gang i forhold til mine forventninger?•Hvad skal jeg være særlig opmærksom på?•Hvad skal lykkes i dag?•Hvilke ting lykkedes i særlig grad og hvorfor?•Hvordan har jeg det selv? Hvad er mine ”blindspots”, såsom holdninger, følelserog behov, som jeg har svært ved at håndtere professionelt?

•Hvad skal jeg være opmærksom på næste gang?Mentorens forberedelse sammen med den unge

•Hvad vil du gerne drøfte i dag – hvad skal være målet for dagen?•Hvorfor er det vigtigt at drøfte disse emner lige nu?•Hvordan vil du gerne bruge mig?•Hvad har vi talt om i dag – hvordan kan vi opsummere?•Hvad skal vi aftale i forhold til næste møde?•Hvornår og hvor skal vi mødes?•Hvad skal vi hver især tænke over til næste møde?

Værktøjerne Udredning og Personlig PlanDen unges situation kan være kompliceret og vanskelig at overskue – ikke kun for den ungeselv, men også for mentor. Trods det skal der være en vis klarhed om, hvad udfordringerneer, og der skal være langsigtede mål for relationen mellem mentor og mentee.Derfor kan der være behov for redskaber, der kan styrke mentors forståelse af den unge ogfremme fastsættelsen af mål og succeskriterier på længere sigt.VærktøjerneUdredningogPersonlig Planer sådanne værktøjer.En udredning af den unges samlede livssituation og bevæggrunde kan hjælpe en mentoreller anden relationsarbejder til:

•At forstå den unge og dennes udfordringer samt vurdere, på hvilken måde den ungesforandringsproces kan understøttes.at der gøres fremskridt.

•At orientere sig om, hvor den unge befinder sig i forandringsprocessen, og løbende sikre,•At danne udgangspunkt for samarbejde med andre ressourcepersoner omkring den unge.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

RELATIONS- OG MENTORARBEJDE

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Bilag 1Eksempler på notater i logbogMøde med ADato: 22. maj, 1. mødeSted: Fodboldklubbens cafeteriaA virkede afvisende over for mig. Han spurgte som noget af det første, om jeg gav en øl. Dethavde jeg ikke lyst til, i stedet gav jeg en sodavand og en sandwich. Mens vi spiste, tøedehan lidt op. Vi talte et stykke tid om hjemmeholdets chancer i den kommende turnering. Deter tydeligt, at han går meget op i fodbold, og han livede ligesom op, da vi talte om fodbold.Han virkede også meget imponeret over, at jeg selv har spillet på klubbens 2. hold. Men jegsynes også, at A blev lidt aggressiv, da vi talte om bestemte hold og deres fans.Jeg spurgte, hvorfor han har sagt ja til at få en mentor. Det havde han ikke noget klart svarpå, men jeg synes, det er tydeligt, at han savner nogen at tale med. Jeg forklarede lidt omgrunden til, at jeg er blevet bedt om at fungere som mentor – nemlig at A og hans vennerhar haft nogle konflikter med politiet (blandt andet på grund af slåskampe på diskoteker ogopsætning af klistermærker med racistiske budskaber).Jeg forklarede, at SSP er bekymret for, om A er på vej ud af et dårligt spor med vold ogfor megen druk. Jeg fortalte lidt om min rolle som mentor og spurgte, hvordan han synes, for-løbet skal være. A er villig til at mødes en gang imellem, men han foretrækker ikke at lave enbestemt aftale lige nu. Vi aftalte, at jeg ringer ham op om tre–fire dage for at få en ny aftaletil om ca. 14 dage.Lidt refleksioner over mødet: A virkede oprigtigt glad for at have en at snakke med. Jegkunne mærke, at vores fælles interesse for fodbold vil gøre det lettere at opbygge en relationtil ham.B sad denne gang uroligt på stolen og kiggede mest på sine hænder under vores møde. Jegsynes, han virkede meget rastløs og noget frustreret. Jeg forsøgte at få ham til at åbne lidt opog spurgte til, hvordan den sidste uges tid er gået. B mumlede lidt og begyndte på min opfor-dring at tale om episoden, hvor han igen var oppe at slås i skolen. B har efter episoden værettil skolepsykolog en enkelt gang. Han bryder sig ikke om psykologen og vil helst være fri.Vi snakkede længe om, hvorfor B nogle gange bliver så vred og aggressiv. B er meget fru-streret over morens helbredssituation. Hun er næsten dagligt træt og irritabel, og hun har togange været indlagt på grund af stress og ekstrem træthed. Jeg spurgte B, hvordan han selvmente, han kunne bidrage til at ændre situationen i hjemmet, nu hvor moren er syg, og farener flyttet. Han havde ikke umiddelbart noget forslag. Alligevel syntes han at indse, at han ogbroren bliver nødt til at tage mere ansvar derhjemme. Det skal vi følge op på næste gang.B fortalte meget detaljeret om en tv-udsendelse, han havde set om, at der igen var blevetdræbt civile i Afghanistan. B udtrykte stor vrede mod det, han kalder ”den vestlige besæt-telsesmagt”. Så begyndte han at tale om C, hans lidt ældre ven, som mener, at alle muslimerhar pligt til at forsvare sig mod angreb på muslimsk jord, hvad enten kampen kæmpes iAfghanistan eller her i Danmark.Vi gik på internettet sammen for at finde ud af mere om konflikten i Afghanistan. Det rykkedeikke umiddelbart ved B’s synspunkter, men det virkede, som om han hyggede sig sammenmed mig. Jeg vil prøve at lave den slags informationssøgninger sammen med ham igen.Efter vi havde været på internettet sammen, var B mere afslappet og rolig, og jeg spurgte lidtind til B’s skolegang og fremtidsønsker. B vil stadig gerne arbejde inden for handel, ligesommange i hans familie gør, men han er usikker på hvordan. B skal i erhvervspraktik i maj, og viaftalte at følge op på det i vores samtaler.Vi aftalte at gå i fitness sammen næste gang.Opfølgning til næste møde: Vi skal have snakket mere om forholdet til moren og forholdet tilC, som begge er lidt problematiske.Møde med BDato: 7. januar, 3. mødeSted: Lokal café

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Eksempel på konkret brug af udredningsskemaet

Bilag 2UdredningsskemaDe risikofaktorer, beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, ideologiske faktorer, barrierer og fremadrettedehandlemuligheder, der knytter sig til den enkelte unge, kan beskrives og vurderes i dette skema.Du kan downloadeUdredningsskemaetpå www.sm.dk.Risikofaktorer ogbeskyttende faktorer- PersonligeBeskrivelse og vurderingForandringspotentiale oghandlemuligheder

Risikofaktorer ogbeskyttende faktorer- Personlige

Beskrivelse og vurderingD forekommer intelligent, men også følelses-mæssigt hæmmet.

Forandringspotentiale oghandlemulighederD har gode evner til at reflektere og tænke oversamfundsforhold. Det kan der bygges videre på,blandt andet ved at få ham ind i nogle nye socialefællesskaber. Der kan arbejdes for, at D tager påhøjskoleophold, efter han har afsluttet HF.

- Familiemæssige

D kommer fra en familie, som virker megetvelfungerende. Men forældrene har megettravlt i det daglige, og det er spørgsmålet,hvor tæt en kontakt de egentlig har til D.

D’s forældre indkaldes til et møde for at drøfte D’sproblemer, og hvordan de kan støtte D fremadrettet.

- Sociale- Familiemæssige

- SocialeMotivationsfaktorer

D opfatter sig selv som ”anti-autoritær” oghar det svært med de almindelige fællesska-ber. Han pjækker en del fra skolen og dyrkerikke sport eller lignende. Han færdes megeti subkulturer, som ”kæmper mod racisme ogfascisme”. D går til mange demonstrationer.Som regel forløber det fredeligt, men Dhar også været involveret i en del voldeligesammenstød med politiet og personer, hanopfatter som politiske modstandere. D har fåegentlige venner i disse grupper. Han talermeget om E, som synes at være den ideolo-giske leder i gruppen, og som han ser op til.D synes umiddelbart meget optaget af”sagen”, men er samtidig også motiveret afat være en del af en gruppe. Han har et stortbehov for anerkendelse. Han nærer en storbeundring for E, og det er tydeligt, at hangerne vil have en endnu tættere relation til E.

Det er oplagt at bygge videre på D’s positivesamfundsengagement. D og mentor vil i fællesskabundersøge forskellige foreninger og græsrodsorga-nisationer, som arbejder med sociale og humani-tære projekter, og som D eventuelt kan deltage i.Desuden vil det påtænkte højskoleophold være enfin chance for, at D kan få nye venner og interesser.

Mentor er ved at opbygge en god relation til D,som i stigende grad deler sine tanker og følelsermed ham. Det vurderes, at D gennem sin relation tilmentor kan komme på afstand af E og blive mindreafhængig af ham.

MotivationsfaktorerIdeologiske faktorer

Ideologiske faktorer

D vil egentlig ”det gode”. Han er imodracisme, vil redde klimaet og går ind formere nærdemokrati. Men han ser fjender allevegne. Han opfatter myndighederne og poli-tiet som ”kapitalens lakajer”, der undertrykkerde svage i samfundet.D har svært ved at se, at man kan opnånoget som helst via de traditionelle demokra-tiske kanaler. Han er derfor stor fortaler forsubkulturer og alternative måder at leve på.

Mentor skal igangsætte en snak om de konsekven-ser, som D’s ideologiske engagement og voldeligeaktiviteter kan få for hans fremtidige liv. Fredeligemåder at påvirke samfundsforhold på bør indgå isamtalerne.

BarriererBarrierer

D lægger lige nu mest af alt sine følelser ogengagement i ”sagen”. Men det er tydeligt,at D ikke kan finde den anerkendelse, hansøger, andre steder end i gruppen – ogisær hos E. Lige nu er D ikke indstillet på atkomme væk fra gruppen, heller ikke ved attage på højskole.

Mentor skal forsøge at lave en aftale med D om,at de sammen besøger en højskole, som arbejdermed politik og samfundsforhold. Målet er, at Dbliver mere positiv over for muligheden for atkomme på højskoleophold (og derigennem påstørre afstand af gruppen).

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Bilag 3Emne- og spørgeguide til udredningsskemaetGennem samtaler med den unge og familie og fagpersoner omkring den unge kan manundersøge følgende:Om familien er præget af problemer eller er velfungerende.Er der sociale problemer i familien?Er der psykiske helbredsproblemer i familien?Er der vold eller andre former for omsorgssvigt i familien?Er der mangelfulde relationer eller gode og nære relationer i familien som helhed?Er der velfungerende ressourcepersoner i familien, der kan støtte den unge?Udtrykker familiemedlemmer sympati for ekstremistiske ideer, eller ser de de positiveelementer og muligheder i samfundet?Er der mulighed for at få familien til at støtte den unge mere?Er der potentiale for at arbejde med familiens eventuelle sociale problemer?

Risikofaktorer og beskyttende faktorerRisikofaktorer og beskyttende faktorer af personlig karakter.For eksempel:Om den unge har en lav eller høj frustrationstærskel.Bliver den unge let irriteret og vred over småting?Udviser den unge overdreven frustration, harme, vrede eller had enten på egne vegneeller på vegne af grupper, den unge identificerer sig med?Oplever den unge sig som diskrimineret, ydmyget, ekskluderet, truet eller uretfærdigtbehandlet i sin hverdag?Om den unge har en svag eller stærk psyke.Virker den unge tillukket, forknyt eller forhærdet – eller åben og imødekommende?Har den unge svært eller let ved at udtrykke primære følelser som glæde, sorg, frygt ogbekymring?Har den unge eventuelt tendens til at vise sekundære følelser som forargelse, fordøm-melse og had?Er der tegn på traumatisering eller andre psykiske lidelser hos den unge?Har den unge et markant udækket behov for anerkendelse?Virker den unge rodløs og identitetssøgende?Viser den unge tegn på overdreven trods, ligegyldighed, afhængighed eller selvovervur-dering?Har den unge eventuelt misbrugsproblemer?Er der potentiale for at styrke den unges evne til at håndtere vrede, frustration eller psy-kiske helbredsproblemer, enten i kraft af mentorrelationen eller ved at formidle kontakt tilterapi eller relevante kurser?

Risikofaktorer og beskyttende faktorer af social karakter.For eksempel:Om der er negative påvirkninger eller positive relationer og ressourcer blandt den ungesvenner og omgangskreds.Har den unge relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring? Ellerer der positive ressourcepersoner eller rollemodeller, som den unge kan knytte sig til?Hvis den unge er i en gruppe, hvilken position har den unge – leder eller følger i grup-pen?Hvor involveret er den unge i gruppen?Om der er mangelfuld eller god tilknytning til sociale fællesskaber som skole, arbejde ogforeninger.Hvordan fungerer den unge i skolen, på jobbet, i klubben, i foreningen?Er der faglige problemer i skolen?Er der problemer med fravær eller mobning i forbindelse med skole, arbejde, klub ellerfritidsinteresser?Oplever den unge sig som en del af de etablerede fællesskaber, skolen, samfundet mv.eller i modsætning til dem?Er den unge begyndt at isolere sig fra venner, eller er der afstandstagen fra fritidsaktivi-teter, som personen tidligere brugte tid på?Savner den unge venner og et socialt tilhørsforhold?

Risikofaktorer og beskyttende faktorer af familiemæssig karakter.For eksempel:Om den unge har ringe eller god tilknytning til familien.Hvordan omtaler den unge sit forhold til familien – er det et konfliktfyldt forhold, prægetaf ligegyldighed, eller et velfungerende forhold, præget af gode, tætte relationer?Hvordan er omgangstonen i familien?Er kommunikationen i familien dårligt fungerende eller velfungerende?Er der én eller flere i familien, den unge lytter særligt til? Hvis ja, hvilke holdninger hardenne (disse) person(er)?

Savner den unge forståelse og respekt?Er der potentiale for at hjælpe den unge til at fungere bedre i sociale fællesskaber somskole, arbejde, fritidsklubber og sportsforeninger?

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

MotivationsfaktorerFor eksempel:I hvilket omfang har de nedenstående behov og motivationsfaktorer betydning for den ungestilknytning til det ekstremistiske miljø, og i hvilket omfang kan de bruges til at få den unge tilat frigøre sig fra miljøet?••••••••••Søgen efter identitetBehov for fællesskabBehov for anerkendelseBehov for at skabe mening i tilværelsenBehov for at gøre en forskelBehov for kontrol – over andre eller eget livBehov for et forbilledeBehov for spændingBehov for beskyttelseBehov for intellektuelle udfordringer

Ideologiske faktorerFor eksempel:

DrivkraftHvad driver den unge? Udviser den unge indignation over uretfærdige eller truendeforhold i samfundet eller i verden?Kobler den unge egne personlige oplevelser af at være truet, undertrykt eller uretfærdigtbehandlet sammen med den fælles fortælling i sit miljø?

VerdensopfattelseUdtrykker den unge had eller modvilje mod bestemte forhold eller grupper i samfundet?Det kan være ”indvandring”, ”undertrykkelse”, ”racisme”, ”politivold”, ”spekulanter” ellerlignende.Giver den unge udtryk for polariserede fjendebilleder eller konspirationsteorier, somtegner et billede af verden som styret af onde kræfter?Hvilke påvirkningskanaler har bidraget til den unges opfattelse? Er der eventuelt tale ompåvirkning fra ekstremistiske grupper via møder, internettet, musik, løbesedler, en til en-samtaler eller andet?

Afklar i den forbindelse:Hvilke tidligere positive oplevelser har haft betydning for den unge?Hvad betyder virkelig noget for den unge?Hvad er den unges grundlæggende værdier?Har den unge håb og drømme? Hvilke?Hvilke færdigheder, ressourcer og styrker ser relationsarbejderen hos den unge?Hvad oplever den unge af fordele og ulemper ved sin nuværende situation?Hvad oplever den unge af fordele og ulemper ved at forsøge at ændre sin nuværendesituation?Er der en tvivl hos den unge om hans/hendes nuværende situation?Hvad mener den unge selv holder ham/hende fast i den nuværende situation?Hvad har den unge mest brug for, for at komme videre?Er der potentiale for at arbejde med at aktivere den unges motivation på en positiv oglegitim måde?Har den unge identitetsmæssige eller sociale behov, der kan imødekommes ved at gå idialog om eksistentielle emner eller ved at hjælpe den unge ind i nye sociale fællesska-ber?Har den unge behov for spænding, der for eksempel kan imødekommes ved at involvereden unge i fysisk udfordrende sport eller tilskynde den unge til en action-præget uddan-nelse?Har den unge et samfundsengagement, der for eksempel kan imødekommes ved attilskynde ham/hende til at deltage i et politisk parti, en interesseorganisation eller socialteller humanitært hjælpearbejde?Kan den unge introduceres for nye forbilleder og rollemodeller?

RetorikGiver den unge udtryk for idealer om det ”rene samfund”, ”det retfærdige samfund” ellerlignende?Giver den unge udtryk for sympati for absolutte løsninger som afskaffelse af demokratiet,terror eller vold mod bestemte befolkningsgrupper?Er der intolerance over for andres synspunkter? Prøver den unge at pådutte andre sinoverbevisning?

LegitimeringFremsætter den unge argumenter, som ”retfærdiggør” terror, vold eller andre ulovligehandlinger?

KonsistensHar den unge en sammenhængende og dyb forståelse eller usammenhængende ogoverfladisk forståelse af den ideologi, som det drejer sig om?

EngagementVirker den unge personligt ansvarlig og forpligtet af ”sagen”?Har den unge interesse for internet-fora, litteratur eller film med voldelige/ekstremebudskaber?Er den unge indblandet eller har været indblandet i begivenheder, der vækker anledningtil bekymring? Det kan være voldelige sammenstød med andre grupper, deltagelse irejser eller møder med ekstremistiske budskaber.

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

KonsekvenserEr den unge i risiko for at begå ulovligheder, der kan medføre frihedsstraf?Hvilke konsekvenser har den unges ideologiske holdninger på relationerne til familie,venner og klassekammerater, deltagelse i lokalsamfundet, fremtidsmuligheder m.v.?Har den unge taget afstand fra familie eller venner?Har familie eller venner taget afstand fra den unge?Har det ekstremistiske engagement givet problemer i forhold til uddannelse ellerarbejde?Har den unge meget eller lidt at miste på grund af det ekstremistiske engagement?Virker den unge ligeglad med eller optaget af konsekvenserne af det ekstremistiskeengagement?Er der potentiale for at motivere den unge med udgangspunkt i de negativekonsekvenser?

BarriererAfklar barrierer, der kan hindre den unge i at frigøre sig fra ekstremisme. For eksempel:Er den unge udsat for pres fra andre i gruppen?Har den unge en oplevelse af at være stigmatiseret, som fastlåser den unge i sinsituation?Frygter den unge fjender uden for gruppen?Er der fysiske identitetsmarkører – som tatoveringer – der hindrer den unge i at frigøresig fra ekstremisme?Har den unge økonomiske problemer, der er med til at fastholde ham/hende i sinsituation?Er der potentiale for at overvinde barriererne ved for eksempel:•••••At støtte den unge mentalt – i kraft af relationsarbejdet eller på anden måde?At understøtte skabelsen af nye sociale relationer via uddannelse, foreninger, klubtilbudog lignende?At støtte den unge i at etablere sig i et nyt miljø?At støtte den unge i at få tatoveringer fjernet eller skabe sig en ny stil?At støtte den unge i at komme i arbejde og forbedre sin økonomiske situation?

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Bilag 4Skema til Personlig PlanMentor og mentee kan sammen udfylde dette skema og bruge det til at beskrive menteesfremtidsønsker, målsætninger og fremskridt. Downloadskemaet til Personlig Planpå www.sm.dk.

Eksempel på konkret brug af skemaet til Personlig PlanHvilke mål har jeg, og hvordan vil jeg opfylde dem skridt for skridt?HandleområderMit mål erHvordan synesMin mentorsjeg, det går, påvurdering af,en skala fra 1 til 10 hvordan det går, påen skala fra 1 til 10

Hvilke mål har jeg, og hvordan vil jeg opfylde dem skridt for skridt?HandleområderMit mål erHvordan synesjeg, det går, påen skala fra 1 til 10Min mentorsvurdering af,hvordan det går, påen skala fra 1 til 10

Mig selv(personlige kompetencer)

Jeg vil lære at styre mit temperament og undgå atkomme op at slås.Jeg vil fortsætte med at mødes med skolepsykologenen gang hver tredje uge.

610

410

Delmål 1Delmål 2Forholdet til min familie

Jeg vil have et bedre forhold til min mor.Jeg vil snakke med min mentor, når jeg har været oppe atskændes med min mor, så han kan hjælpe mig.

Delmål 1Delmål 2Venner, bekendte ogkæreste

Jeg vil finde nye venner, som ikke er voldelige.Jeg vil være mere sammen med de andre fra klassen.Når jeg går til fodboldkampe, vil jeg undgå at væresammen med mine gamle venner.Jeg vil gøre 10. klasse færdig og starte på tekniskskole.Jeg skal finde ud af, om jeg kan få lektiehjælp påskolen eller i en lektiecafé.Jeg vil tale med en vejleder fra teknisk skole.Jeg vil have andre fritidsinteresser end at være sam-men med de gamle venner på fodboldstadion.Jeg vil begynde at gå til kickboksning.

5778104

475854

Delmål 1Delmål 2Skole, uddannelse ogbeskæftigelse

Delmål 1Delmål 2Fritid og interesser

Delmål 1Delmål 2Sundhed

Jeg vil drikke mindre.Jeg vil kun drikke øl én aften i weekenden. Entenfredag eller lørdag.

Delmål 1Delmål 2Bolig

Jeg bliver boende hjemme indtil videre.

Delmål 1Delmål 2Økonomi

Delmål 1Delmål 2ØkonomiJeg vil tjene mine egne penge.Jeg vil finde et fritidsjob som ung-arbejder på en byg-geplads – eller hvor der kan findes et job.6666

Delmål 1Delmål 2

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Bilag 5Spørgeguide til Personlig PlanSpørgeguiden er baseret på ”GROW”-modellen og har til formål at understøtte dialogen,der skal føre frem mod den personlige plan.

•Hvordan tror du Y (positiv person for den unge) ser din situation? Har Y ret?•Læs forhindringerne op: Hvilken forhindring er den største for at nå dit mål?•Hvad tænker du om dig selv i forhold til denne forhindring?

Opportunity.

Den unges muligheder

Formål:At støtte den unge i at se handlemuligheder og bruge sine ressourcer. Støtte den ungesselvværd, autonomi og vilje til forandring.

Goal.

Hvilken ændring ønsker du i dit liv?

Formål:At få den unge til at fortælle om sit ønske om en positiv og konkret forandring i sit liv ogbeskrive det præcist med konkrete situationer, sanser og billeder. Støt den unge til at findeud af, hvad der virkelig betyder noget i livet.

•Hvad vil det give dig, hvis du giver slip på den måde, du ser forhindringerne på, for at nådit mål?

••••••

Hvordan vil du gerne have det?Hvad er dit mål?Hvad drømmer du om?Hvis du havde det, hvad ville det så give dig?Hvordan er det vigtigt for dig?Når vi nu snakker her, hvad er så vigtigst for dig? Skal vi snakke mere om … eller …eller …?

•Hvordan ved du, at den måde, du ser forhindringerne på, er rigtig?•Har du oplevet et tidspunkt, hvor forhindringerne ikke var rigtige?•Hvad har du gjort tidligere, der virkede godt/fremmende for at opnå noget af det, der ervigtigt for dig ved dit mål?

•Var det svært? Hvad gjorde du? Hvad var din indstilling?•Hvilke andre måder at se forhindringerne på kan der være?•Hvilke andre måder at se på dine evner til at overkomme forhindringerne kan der være?•Hvordan kan du bruge det, du er god til 1) … 2) … 3) … (relationsarbejderen nævnerrelevante færdigheder) for at overkomme det svære og nå dit mål?

•Hvordan vil du vide, at du har nået dit mål? (Situationer, billeder, mærke, se, høre).•Hvad vil være de første tegn på, at du er på vej mod dit mål?•Hvordan vil du have det, når du har nået dit mål?

•Vil du høre, hvad jeg tænker? Jeg tror bestemt, at du kan klare, at …•Hvilke nye veje/måder kan du gå for at nå dit mål og gøre forhindringerne mindre?•Lav en liste over mulige veje at gå – store som små.

Reality.

Den unges situation

Formål:At støtte den unge i at håndtere ambivalensen mellem den nuværende situation og ønskernefor fremtiden for derved at styrke motivation og vilje til forandring. Mentor får indblik i, hvor-dan den unge oplever sin situation, og sammen får mentor og mentee en realistisk idé omde barrierer og hindringer, der måtte være for at opnå en positiv forandring.

Will.

Den unges handlingskompetence

Formål:At styrke handlekompetencer og motivation hos den unge til at udføre konkrete handlingerinden for et afgrænset tidsrum.

•Hvordan ser dit liv ud om 5, 10 eller 15 år?•På en skala fra 1 til 10, hvor vigtigt er det for dig at nå dine drømme/mål?•Hvad ville andre gøre for at nå deres mål? For eksempel din bedste ven, kammerater iklassen, søskende?

•Når du nu tænker på de ting, du er god til 1) … 2) … 3) … (relationsarbejderen nævnerrelevante færdigheder), hvad vil så nemmest bringe dig nærmere dit mål?

•På en skala fra 1 til 10, hvordan vurderer du dine muligheder for at nå dine drømme/mål?•Hvad forhindrer dig i at nå dit mål?•Hvad mere forhindrer dig? (Få det uddybet).•En forhindring ad gangen: Hvordan er netop dette en forhindring for dig?•Hvilke ulemper er der i dag og om 1 år, 2 år, hvis du ikke når dit mål? (Få det uddybet).•Nævn alle de fordele, der er ved at nå dit mål? (Uddybes).•Hvilke fordele er der trods alt i den måde, du har det på nu? (Uddybes).•Hvad er værst for dig: Forhindringerne/ulemperne ved at nå dit mål eller ved ikke at gørenoget? Forklar.

•Hvad er første skridt på vejen til dit mål?•Hvad er andet skridt på vejen?•Hvilke sider/stemmer i dig tror du, at du skal lytte mere til for at nå dit mål?•Hvad vælger du at gøre?•Hvad skal der til, for at du vil gøre det?•Hvad kan forhindre dig i at gøre det?•Hvor stor er sandsynligheden for, at du kan nå dit mål?•Hvordan kan jeg støtte dig?•Hvem andre kan støtte dig? Hvordan?

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

Her kan du få mere information om ekstremisme og forebyggelse

www.sm.dk

RELATIONS- OGMENTORARBEJDEEn del af håndbogsserien’Forebyggelse af ekstremisme’UDGIVET AF:Social- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København Kwww.sm.dkUDGIVET:Marts 2012OPLAG:2000Dansk sprogversion, 1. oplag

TEKST:Social- og IntegrationsministerietDESIGN OG GRAFISK OPSÆTNING:Aller Client PublishingFOTO:iStockphoto og Scanpix

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING:Rostra Kommunikation A/STRYK:Rosendahls - Schultz Grafisk a/sISBN-nr: 978-87-7546-272-8(trykt udgave)ISBN-nr: 978-87-7546-271-1(elektronisk udgave)PUBLIKATIONEN KAN BESTILLES HOS:Social- og IntegrationsministerietLovekspeditionenHolmens Kanal 221060 København KE-post: [email protected]

FOREBYGGELSE AF EKSTREMISMERELATIONS- OG MENTORARBEJDE

With the support of the Prevention of and Fightagainst Crime Programme European Commission –Directorate General Justice, Freedom and Security