SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 233: Henvendelse af 28/2-12 fra Center for Selvmordsforskning vedr. forebyggelse af unges selvskadende adfærd

ForordSiden 1989 har Center for Selvmords-forskning indsamlet data til Registerfor Selvmordsforsøg. Registeret viser enudvikling i alder og køn blandt de per-soner, som kommer i kontakt med ethospital som følge af deres selvmordsfor-søg. Men det er de færreste, som kommertil lægen, når de bevidst skader sig selv.Derfor viser registerets data kun toppenaf isbjerget, men vi kan bl.a. se, at selv-mordsforsøg især begås af unge piger.For at få en større viden har Center forSelvmordsforskning siden 2001 forsketi unges sårbarhed, tanker om selvskadeog selvskadende adfærd. I skrivendestund har 14.307 unge i alderen 13-19 årfra folkeskolens ældste klasser og fra degymnasiale uddannelser bidraget til denviden, vi har i dag. Vi har derved fået enenestående mulighed for at følge udvik-lingen og pege på tendenser og problemersom grundlag for forebyggelse. Den fore-liggende rapport rummer tal for 2011.Vi skylder de unge en varm tak for deninteresse og åbenhed, de har vist i forbin-delse med spørgeskemaundersøgelserne.Deres besvarelser og skriftlige begrun-delser har bidraget til at få spørgsmål ogproblemer belyst ud fra vidt forskelligesynsvinkler. Endvidere rettes en varmtak til skoleledere fra de deltagende sko-ler for velvillig behandling og imøde-kommenhed i forbindelse med projektetsgennemførelse.Uden økonomisk støtte ville det ikkehave været muligt at indsamle data.Der skal derfor rettes en varm og stortak til Social-og Integrationsministerietfor økonomisk støtte til at gennemføredataindsamlingen om unges selvskade.Dataindsamlingen er omfattende oggiver meget vigtig indsigt i de problemerog livsomstændigheder, der kan føre tilselvskade. En indsigt og viden, som kandanne grundlag for forskningsbaseretforebyggelse rundt om i skolerne, i kom-munerne og i regionerne.Lilian ZøllnerFebruar 2012

1 IndledningSelvskade er en ensom handling. Des-værre er der en del unge, som er sår-bare, som har tanker om selvskade, ogsom skader sig selv. Det er unge i en al-der, hvor de i det daglige er omgivet afforældre, lærere, klassekammerater ogeventuelt søskende. Det er unge, som ikkeer indlagt på sygehus, og som ikke har endiagnose på en psykisk sygdom. Det erunge, som går i skole, ungdomsskole ogsom eventuelt har et job efter skoletid.Kort sagt: Det er unge, som er en del afskolens hverdag, og som har livets mu-ligheder foran sig. Hovedparten af børnog unge i Danmark trives, men et mind-retal er sårbare, mangler livsmod og for-søger at tage livet af sig.Langt de fleste stiller i forbindelse medunges selvskadende adfærd spørgsmålethvorfor, men der er ingen enkle og en-tydige forklaringer herpå, og det erikke muligt at angive én enkelt faktor,som forklarer fænomenet, eller som kanforudsige hvert enkelt tilfælde. Der ersnarere tale om, at selvskadende adfærdmå anskues og forklares multifaktorieltog multidisciplinært. Forskellige viden-skaber kan hver især eller tværvidenska-beligt belyse adfærden med inddragelseaf viden fra netop deres felt. Derigennemkan forebyggelsesinitiativer hente inspi-ration fra såvel psykologi, sociologi, reli-gion og kultur som fra psykiatri og neu-robiologi.Der er international tradition for, atforskningsbaseret viden om selvskadepri-mært stammer fra psykiatrien. Forsk-ningen inden for psykiatrien retter fokusmod patienter, der er indlagt med en di-agnose eller netop udskrevet fra hospi-talet.Når det drejer sig om de unge, som ska-der sig selv, er det de færreste, som har endiagnose, og som er indlagt. De befindersig i deres dagligdag i skolen omgivet afforældre, lærere og andre unge.Med henblik på forebyggelse er det over-ordnede mål med det foreliggende arbej-de at få øget viden om unges selvskade.Forskningsbaseret viden skaber grundlagfor forebyggelse. Inden resultaterne afdisse præsenteres, defineres de forskelligebegreber, som anvendes i rapporten.

2 Definition af begreber og tidlig-ere forskning2.1 IndledningInden for den internationale og nation-ale psykiatriske og psykologiske forsk-ning har der gennem tiden været anvendtforskellige benævnelser for selvskadendeadfærd. Benævnelserne afspejler diverge-rende opfattelser af, hvordan centrale be-greber som selvmordstanker, selvskade,selvmutilering, selvmordsforsøg og selv-mord skal defineres (Bjerke, 1991; Meh-lum, 1994; Renberg, 1998; Møhl, 2005),og hvad selvskadende handlinger og selv-mordshandlinger egentlig er.2.2 Definitioner2.2.1 Intentional SelfharmIntentional Selfharm er en betegnelse,som anvendes i det internationale klas-sifikationssystem (ICD -10 Classificationof Mental and Behavioural Disorders1).Selvskade registreres under punkterneX60 til X84, hvor de første ti omfat-ter forgiftninger, mens de resterende 15dækker selvskade ved brug af voldeligemetoder (fx brug af skydevåben, hæng-ning) foruden andre og uspecificeredemetoder.Nævnte internationale klassifikations-system anvendes også i Danmark omde personer, som indbringes til sygehusefter forsøg på selvmord fx ved at skære1The International Classification of Diseases

sig i pulsåren, ved at indtage en overdo-sis medicin, ved at forsøge at hænge sigeller at springe fra højde. Definitionenretter fokus mod adfærden og ikke modfølelserne, hensigten eller konsekvenser-ne.2.2.2 SelvskadeBegrebet selvskade beskrives ofte i psy-kiatrien som en fejltilpasning eller fejlud-vikling og kan dække over en lang rækkeandre betegnelser: parasuicide, wrist-cutting syndrome, deliberate selfharm(DSH), self inflicted violence (SIV), bod-ily harm, self-injury self-destructive be-haviour, self-wounding, focal suicide ogself-mutilation m.fl. I forskellige kulturerog forskningssammenhænge anvendesforskellige definitioner, men overordneter der tale om en ikke-livstruende, ikke-suicidal selvpåført kropslig skade, somikke er socialt accepteret. I forskningener det derfor nødvendigt at definere be-grebet selvskade yderligere set i relationtil den sociale og kulturelle kontekst.I det foreliggende forskningsprojekt(Hawton et al., 2006) defineres selvskadesom følger2:En handling uden dødelig udgang, hvoren person med vilje foretog sig én eller2Definitionen er en oversættelse af den defini-tion, som er udarbejdet i forbindelse med af pro-jektet Child and Adolescent Self-harm in Europe(Hawton et al, 2006)

flere af følgende ting:1. tog initiativ til handling (fx snitte sigselv, springe fra højde) med den hensigtat skade sig selv2. indtog et stof ud over den foreskrevneeller generelt anbefalede terapeutiskedosis3. indtog et afslappende (recreational)eller ulovligt stof (drug) som en hand-ling, som personen anså for at ville væreselvskadende4. indtog et ikke-indtageligt objekt elleret stofSelvskade ses i denne sammenhængsom et omfattende begreb. Definitionener primært rettet mod det bevidst ad-færdsmæssige (med vilje) uden at hand-lingen behøver at være gennemført (toginitiativ til handling). Endvidere skalhensigten med handlingen være at skadesig selv.2.3 Tidligere forskning2.3.1 Unge i folkeskolens ældste klasserEn undersøgelse (Zøllner, 2002) fore-taget i Ringkøbing Amt, viser, at 13% afde unge piger i 7.-10. klasse har forsøgtat skade sig selv, og 5,6% har taget formange piller.Undersøgelser om sårbarhed, tankerom selvskade og selvskadende adfærd ergennemført blandt unge i folkeskolensældste klasser i 2002 og i 2007 (Zøllnerog Jensen, 2009). Gruppen af sårbareunge udgør i 2007 23,2% af samtligeunge (12,8% af drengene og 33,3% afpigerne). Besvarelserne fra 2002 viste,at 20% af de unge (12,4% af drengene

og 27,7% af pigerne) havde angivet, atde inden for det sidste års tid havde haftalvorlige, personlige, følelsesmæssige el-ler psykiske problemer, hvor de følte, dehavde brug for professionel hjælp. Bådefor undersøgelsen i 2002 og i 2007 er dertale om en signifikant forskel på drengeog piger. De sårbare fordelte sig i 2002med 31,8% drenge og 68,2% piger.I 2002 angav 18,6% af drengene og47,1% af pigerne (sårbare såvel som ikkesårbare), at de alvorligt har overvejet attage en overdosis eller skade sig selv påanden måde, uden at gennemføre det. I2007 har 12,8% af drengene og 34,9%af pigerne alvorligt overvejet selvskadeuden at gennemføre det. Der er både i2002 (p < 0,0001) og 2007 (p < 0,0001)en signifikant overvægt af piger i forholdtil drenge, der har alvorlige tanker omselvskade.I undersøgelsen fra 2002 er der 10,5% afde unge, som svarer, at de har skadet sigselv, og blandt disse er der en signifikantovervægt af piger i forhold til drenge(4,5% af drengene og 16,7% af pigernehar skadet sig selv). Procentvis er der 3,7gange så mange piger, som skader sigselv i forhold til drenge. I 2007-under-søgelsen er der 13,6%, som har skadetsig selv (4,8% af drengene og 22,1% afpigerne). Der er en signifikant overvægtaf piger i forhold til drenge.2.3.2 Unge i de gymnasiale uddannelserI 2010 blev resultaterne af en under-søgelse af tanker om selvskade ogselvskade fremlagt (Zøllner og Jensen,2010). Resultaterne viste, at 12,8% af de

3 Mål, metode og deltagere3.1 IndledningRegisteroplysninger viser, at raten forselvmordsforsøg blandt kvinder i al-dersgruppen 15-19 år var på 379,1 i1990. I 2009 var raten 449,5 i sammealdersgruppe. Stigningen udgør 18,57%.(Register for Selvmordsforsøg, Centerfor Selvmordsforskning).Oplysningerne giver ikke svar på pro-blemernes reelle omfang og besvarer ikkespørgsmål om, hvilke forhold der kanføre til, at unge mennesker bevidst skad-er sig selv. For langt de fleste menneskerer tanken om at skære sig selv eller skadesig selv ved forgiftning frastødende, oglangt de fleste vil søge at forebygge skadepå deres krop. Udviklingen kan betegnessom et paradoks, idet vi har søgt at hin-dre lidelser og fokuserer på at fremme ensund krop og skabe gode opvækstvilkårfor børn og unge. Endvidere er udviklin-gen et paradoks, idet vi lever i en del afverden, hvor skade og smerte grundetsult, underernæring, social fattigdom,krig, tortur, etnisk udrensning og natur-katastrofer ikke er et dagligt fænomen.Forsøg på at finde forklaringer somgrundlag for forebyggelse er derfor efter-spurgt blandt de faggrupper, som harmed unge at gøre.3.2 MålDen foreliggende undersøgelses mål erat afdække unges sårbarhed, tanker omselvskade og selvskade i 2011.3.3 MetodeSkolelederne kontaktes med henblik påat træffe beslutning om, hvorvidt elev-erne må deltage i undersøgelsen. Nårskolerne har givet tilsagn om at deltage,bliver de bedt om at oplyse, hvor mangeunge, der forventes at deltage i under-søgelsen. Herefter genererer Center forSelvmordsforskning et tilsvarende antallogins til et elektronisk spørgeskema ogsender dem til skolen. Centeret ved ikke,hvilke unge der bruger hvilke logins. Påden måde er de unge sikret anonymitet.Sammen med det nødvendige antal log-ins får skolelederne en meget kort infor-mation om, hvordan eleverne kommerpå nettet og i gang med spørgeskemaet,samt hvad de unge skal være opmærk-somme på rent teknisk, når de udfylderspørgeskemaet.Uddannelsesinstitutionernes ledere erpå forhånd lovet en tilbagemelding om,hvor mange procent af de deltagendeelever, der• er sårbare• har tanker om at skade sig selv• har skadet sig selv.Når de unge er færdige med at besvarespørgeskemaerne, bearbejder Center forSelvmordsforskning data fra den enkelte

har haft alvorlige, personlige, følelses-mæssige eller psykiske problemer, hvorde følte, de havde brug for professionelhjælp.4.2 Alvorlige overvejelser om selvskadeI 2011 har 19,41% af unge (30% af pi-gerne og 9,04% af drengene) i folkesko-len og 14,69% af unge i de gymnasialeuddannelser (19,29% af pigerne og 8%af drengene) alvorligt overvejet selvskadeuden at gennemføre det (Fig.1).4.3 Selvskade13,42% af unge (21,92% af pigerneog 5,08% af drengene) i folkeskole og13,75% af unge (19,69% af pigerne og5,14% af drengene) i de gymnasiale ud-dannelser har skadet sig selv en eller fleregange (Figur 1).4.4 OvervejelserResultaterne giver anledning til overve-jelser.Et absolut mindretal af skolelederne hargivet tilsagn om at medvirke. Det kanskyldes, at kommunerne lukker skoler,og at skoler fusionerer. Fra 2010 til 2012

er der blevet 231 færre skoler. Omlæg-ningsprocessen er tidskrævende og givermindre overskud til andre tiltag.En anden forklaring kan være, at deter forbundet med tabu at tale omselvskadende adfærd. Det kan væreproblematisk at tale med forældre om,at unge har skadet sig selv. Viden om, atder på skolen er selvskadende unge, kanmedføre afmægtighed, hvis skolelederneer usikre på, hvordan de kan bidrage tilforebyggelse.Tallene viser, at problemet ikke for-svinder af sig selv til trods for, at der gen-nem de seneste år har været fokuseret påat mindske mobning og styrke børns ogunges trivsel.Hver femte af de unge piger har alvorligtovervejet at skade sig selv og hver femtehar skadet sig selv inden for det senesteår. Der er procentvis flere i de gymna-siale uddannelser end tidligere, som hartanker om selvskade og som har skadetsig selv.De voksne, som omgiver den unge idagligdagen, har nu fået viden om,hvordan det ser ud på deres skole. Visio-nen er, at flere skoleledere giver tilsagnom at deres elever må deltage, så de ungefår den hjælp, de har brug for.

LitteraturBjerke T. (1991):Selvmord og selvmordsforsøk blant unge.Trondheim.Mehlum L. (1994): ClinicalStudies of Suicidal Behaviour in the Young With SpecialReference to Personality Disorders.Oslo.Møhl B. (2005): At skære smerten bort – om cutting som drug. Psyke & Logos,26, 98-117.Renberg E., Jacobsson, L., Tungstrom, S. (1986): 32 procent har själmordstankernågon gång i livet. Lakartidningen, 83 (28-29), 2460-62.Zøllner L. (2002a):Unges livsstil.Lemvig Ungdomsgård.Zøllner L. (2002b):Unges livsstil og trivsel.Center for Selvmordsforskning.Zøllner L., Jensen B. (2009):Unges (mis)trivsel.Center for Selvmordsforskning.Zøllner L., Jensen B. (2010):Selvskadende adfærd blandt unge i de gymnasialeuddannelser.Center for Selvmordsforskning.