Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 14. februar 2012

følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar på

spørgsmål nr. 494 (REU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 494:

”Vil ministeren oplyse, hvorvidt den sagsbehandling og de ledelsesmæssigedispositioner der har resulteret i de manglende indsatser på socialområdet iforhold til seksuelle overgreb og vold mod børn, som man har set i vissekommuner på det seneste, normalt er fyringsgrund, og hvis ikke, hvad menerministeren så bør være udslagsgivende for at medarbejdere, der ikke griberind i denne type sager, på trods af underretninger fra fagpersoner eller sompå anden vis begår pligtforsømmelse i sådanne sager, vil stå til afskedigel-se”.

Svar:

Det er helt uacceptabelt, når en kommune igennem en årrække ikke reage-rer tilstrækkeligt på alvorlige underretninger. Det kan og skal vi gøre bedre.Mange kommuner gør det godt, men de mange ulykkelige sager, vi har setigennem de sidste år, understreger med al ønskelig tydelighed, at der ogsåer steder, hvor der er behov for at rette op på indsatsen.Alle – fra kommunalbestyrelse til sagsbehandler – skal tage ansvar for atsikre, at der bliver taget hånd om overgrebssager. Kommunalbestyrelsen haret klart ansvar for at sikre, at medarbejderne i kommunerne er deres opga-ver og ansvar bevidst, herunder at der følges op på underretninger og sikres,at sager ikke falder mellem to stole mv. Kommunalbestyrelsen har også etansvar for at sikre, at kulturen blandt medarbejderne er baseret på ansvar-lighed og faglighed.Kommunerne og deres medarbejdere skal naturligvis overholde lovgivnin-gen.Såfremt en medarbejder ikke følger de pligter, som følger af ansættelsesfor-holdet, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at tage hånd om dette ogvurdere, om det skal have ansættelsesretlige konsekvenser.Tilsynet med, at kommunerne overholder lovgivningen, føres efter § 47, stk.1, i lov om kommunernes styrelse af statsforvaltningen i den region, hvor

kommunen ligger. Statsforvaltningernes tilsyn omfatter tilfælde, hvor enkommune ikke overholder reglerne. Det kan f.eks. være, hvor en kommunehar fastsat et ulovligt serviceniveau. Statsforvaltningerne fører ikke tilsyn ienkeltsager, hvor afgørelsen træffes af børn og unge-udvalget, eller i tilfæl-de, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder, f.eks. Ankestyrelsen, kantage stilling til den pågældende sag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48,stk. 3.I forlængelse heraf bemærkes det, at Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 65,har mulighed for af egen drift at gå ind i sager, når det må antages, at enkommune en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlings-skridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse medbarnets eller den unges behov. Enhver som har grund til at antage, at enkommune ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikkehar truffet de fornødne afgørelser kan underrette Ankestyrelsen herom.Endelig vil jeg pege på, at der er igangsat en række andre initiativer. Herun-der arbejdes der bl.a. på et forslag om børnehuse, der skal sikre en profes-sionel tidlig indsats omkring barnet i overgrebssager. Endvidere har jeg bedtAnkestyrelsen om at foretage en tilbundsgående kulegravning af de senereårs alvorlige enkeltsager. Formålet er at analysere hvilke særlige problem-stillinger, der går igen, og hvordan indsatsen kan styrkes fremadrettet. Påbaggrund af kulegravningen skal et ekspertpanel, bestående af ekspertermed relevant baggrund og kompetencer, rådgive om behovet for nye tiltagpå området med det formål at styrke indsatsen på området.Endelig kan jeg oplyse, at der oprettes en task-force, som skal understøttekommunerne i bedre sagsbehandling i børnesager. Task-forcen skal kunnerekvireres af kommunerne og kunne give sparring til arbejdsgange, organi-sering og sagsbehandling, herunder i forhold til underretninger, undersøgel-ser og handleplaner.