Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 211
Offentligt
Til
Social- og IntegrationsministerietDokumenttype
RapportDato
Januar 2012
RAPPORTEVALUERING AF UNG-DOMSSANKTIONEN
RAPPORTEVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
INDHOLD
1.1.11.21.32.2.13.3.13.23.34.4.14.24.35.5.15.25.35.45.56.6.16.26.36.46.56.66.77.7.17.27.3
IndledningEvalueringens formål og fokusMetodisk grundlagLæsevejledningKonklusionAnbefalingerOm ungdomssanktionenFormålet med skærpelsen af ungdomssanktionenUngdomssanktionens målgruppeUngdomssanktionens indhold og strukturHvem dømmes til ungdomssanktionDe dømte ungeDe unges problembelastningDe dømte unges familiemæssige baggrundUngdomssanktionens forløb og indholdUngdomssanktionens forløbFase 1: Sikrede afdelingerFase 2: Åbent anbringelsesstedFase 3: Åbent regiTværgående opsamling på forløbetImplementeringen og anvendelsen af lovændringerneKoordinatorens ansættelsesvilkårTildeling af koordinatorRelations- og rådgivningsopgaverSystemrelaterede opgaverArbejdsdelingen mellem sagsbehandlere og koordinatorerDeltagelse i uddannelse og efterlevelse af anbefalingerTværgående opsamling på anvendelse af lovændringerLovændringernes virkningInddragelse og ansvarliggørelse af unge og forældreDe anbragte unges uddannelse og beskæftigelseHvilke forhold har betydning for effekten
1123456667991012161621222527292930313438394042424345
BILAGBilag 1: MetodebeskrivelseBilag 2: Supplerende tabeller
RambøllOlof Palmes Allé 22DK-8200 Aarhus NT +45 8944 7700F +45 8944 7625www.ramboll.dk
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
1
1.
INDLEDNINGI 2007 blev reglerne om ungdomssanktionen skærpet som følge af evalueringer af erfaringer i deførste forløb af ungdomssanktionen. Formålet med lovændringer var (i) at styrke indholdet i ogsammenhængen mellem ungdomssanktionens faser, (ii) at sikre en højere grad af involvering ogansvarliggørelse af de unge og forældre og (iii) at sikre øget fokus på, at de unge kommer i gangmed en uddannelse eller i beskæftigelse.I forbindelse med vedtagelsen af lovændringerne blev det desuden besluttet, at der skulle gen-nemføres en evaluering af implementeringen og resultaterne af lovændringerne. Rambøll har iperioden marts 2011 til januar 2012 gennemført evalueringen af ungdomssanktionen på vegne afSocial- og Integrationsministeriet.
1.1
Evalueringens formål og fokusEvalueringen af ungdomssanktionen har fokus på lovændringerne om styrkelsen af ungdoms-sanktionen (dvs. en policy-evaluering) og er således ikke en evaluering af ungdomssanktionensom samlet intervention (programevaluering). I forlængelse heraf er der i evalueringen fokus påimplementeringenaf de nye redskaber i ungdomssanktionen, og hvorvidtmålet med ændringer-ne er nåeti form af en styrkelse af ungdomssanktionen. Evalueringens formål er i udbudsmateri-alet omsat til følgende evalueringsspørgsmål:Er loven blevet implementeret, og anvendes loven efter intentionerne?Medvirker koordinatoren til større sammenhæng i ungdomssanktionen og til at sikre en invol-vering af unge og forældre?Medvirker afholdelse af netværksmøder til at sikre større sammenhæng i ungdomssanktionenog til at sikre en involvering af unge og forældre?Medfører fokus på uddannelse og beskæftigelse i de unges handleplan, at de unge i højeregrad kommer i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse?
Justitsministeriets Forskningskontor gennemfører sideløbende med nærværende evalueringen eneffektevaluering af ungdomssanktionens forløb med fokus på, om ungdomssanktionen forebyggerrecidiv, hvor der således er fokus på ungdomssanktionen som samlet intervention (programeva-luering).1De to evalueringer skal sammen udgøre et beslutningsgrundlag i forhold til ungdoms-sanktionens fremtid.Fundamentet for vores evalueringstilgang er en eksplicit forandringsteori, som tydeliggør dels an-tagelser om sammenhænge mellem indsats, resultater og tilsigtede effekter, dels tydeliggør kon-tekstuelle drivkræfter og barrierer.Vores tilgang til evalueringen tager afsæt i, at lovændringerne ikke kan ses isoleret fra ungdoms-sanktionen som et samlet program. De instrumenter, som indskærpes med ændringerne i regler-1
De to evalueringer har imidlertid to forskellige undersøgelsespopulationer, der er blevet idømt ungdomssanktion i forskellige tidsin-
tervaller. Der er således ikke mulighed for direkte synergi mellem de to evalueringer.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
2
ne er at betragte somprograminterne drivkræfter og barriereri selve ungdomssanktionen. I vo-res evalueringstilgang operationaliseres evalueringens genstand, lovændringerne, derfor somprograminterne drivkræfter og barrierer i forhold til aktivering af mekanismerne i ungdomssank-tionen. Derfor ser vi på, om de samlede mål med ungdomssanktionen nås, og hvordan de nye in-strumenter medvirker til at realisere målene. I forandringsteorien arbejder vi derfor med et sam-let blik på ungdomssanktionen, men fremhæver, hvordan lovændringerne tænkes at indgå i ung-domssanktionens forandringsteori.Forandringsteorien er opstillet af Rambøll på baggrund af dokumentstudier og er efterfølgendeblevet kvalificeret i eksplorative interviews med interessenter i form af medlemmerne af følge-gruppen for nærværende evaluering. På grundlag af interviewene er antagelserne om sammen-hængen mellem implementering, indsats, resultater og effekt – samt de programinterne og pro-grameksterne drivkræfter og barrierer af ungdomssanktionen således blevet understøttet. I detfølgende præsenteres i) en afgrænsning af det problem, som ungdomssanktionen og de skærpe-de regler er et svar på, ii) en afgrænsning af målgruppen for indsatsen samt iii) en beskrivelse afde ønskede resultater og virkninger af ungdomssanktionen og de skærpede regler.1.2Metodisk grundlagEvalueringen af lovændringerne i ungdomssanktionen er baseret på tre datakilder: Journalanaly-se af ungdomssanktionssager, registeranalyser og en spørgeskemaundersøgelse blandt koordina-torer.For at udføre journalanalysen har Rambøll på baggrund af oplysninger fra JustitsministerietsForskningskontors oversigt over unge, som i perioden 01.01.2009 til 31.12.2010 har været idømten ungdomssanktion, kontaktet de kommunale myndigheder, som har tilsynsforpligtelsen for dis-se unge. Rambøll har anmodet kommunerne om at få adgang til de fulde journaler på de dømteunge, herunder både § 50-undersøgelser, indstillinger og handleplaner. I perioden er i alt 163unge blevet idømt en ungdomssanktion, hvoraf Rambøll har haft adgang til journalerne i 133 sa-ger. Journalanalysen dækker således 82 pct. af de unge, der er idømt ungdomssanktionen i denfastlagte periode. Alle journaler er herefter kodet i henhold til et fast kodeark, som beskrivermålgruppen (dvs. de unges personlige, sociale og familiemæssige baggrund), forløbet (indholdog varighed af de enkelte faser) og implementering af lovændringerne (brug af koordinator, net-værksmøder og handleplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse).På baggrund af CPR-oplysninger fra Justitsministeriets Forskningskontor på undersøgelsespopu-lationen er der etableret en forskningsdatabase hos Danmarks Statistik. Der er i databasen dan-net to udtrækspopulationer: En population med de unge, deres biologiske forældre, halv- og hel-søskende og sociale søskende2og en population med de unge og deres biologiske forældre. Derhar i forbindelse hermed været udtrukket data fra følgende registre:KriminalstatistikkenRegisterbaseret ArbejdsstyrkestatistikUddannelsesstatistikregistretBørn og unge (Forløbsregister)
Endelig har Rambøll kontaktet kommunerne for at indhente kontaktoplysninger på de unges ko-ordinatorer3, med henblik på at udsende et spørgeskema til koordinatorerne. Rambøll modtog op-lysninger på koordinatorer for i alt 92 unge. Antallet af unge, som de enkelte koordinatorer harhaft ansvar for, varierer fra 1 til 7, så for de 92 unge var der i alt 74 koordinatorer. Spørgeske-maundersøgelsen har derfor bestået af et stamskema, som koordinatorer skulle besvare én gangog et ungeskema, som koordinatoren har skullet besvare for hver af de unge. Spørgeskemaet til2
De sociale søskende er defineret som søskende, som populationen af unge bor sammen med, hvor der er udtrukket oplysninger på
hjemmeboende børn med samme adresse som de unge. Der vil for nogle af søskende være sammenfald med de biologiske søskende,ligesom nogle af de unge i undersøgelsespopulationen kan være sociale søskende til andre i undersøgelsespopulationen.3
Det har her ikke været muligt at få udleveret kontaktoplysninger på alle koordinatorer, enten fordi koordinatorerne har været syge-
meldte eller på barsel; at kommunerne ikke har kontaktoplysninger, fordi de ikke længere anvender pågældende koordinator, ellerfordi der i nogle sager ikke været tilknyttet koordinatorer. Endelig har det efterfølgende vist sig, at nogle af kontaktoplysningerne påkoordinatorerne ikke har været korrekte.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
3
koordinatorerne blev udsendt i november-december 2011. 55 koordinatorer ud af 74 har gen-nemført stamskemaet. For ungeskemaet er der gennemført besvarelser for i alt 83 unge af de 92unge, hvor der forelå oplysninger på koordinatoren. Ud af de 163 unge, der blev idømt ungdoms-sanktionen i 2009-10, foreligger der således koordinatorbesvarelser for 51 pct.Der er endvidere blevet gennemført otte case-studier med den unge som analytisk enhed. Case-udvælgelsen var baseret på en contrasting-case logik, hvor cases blev udvalgt pba. variation iimplementeringen af lovændringerne.Datagrundlaget og evalueringsdesignet er nærmere beskrevet i bilag 1.1.3LæsevejledningKapitel 2 indeholder konklusionerne af rapporten, samt anbefalinger.Kapitel 3 indeholder en kort beskrivelse af ungdomssanktionen som program samt formålet ogindholdet i lovændringerne, som udgør rammen for evalueringen af ungdomssanktionen.Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de unge, som er idømt ungdomssanktionen i perioden 1januar 2009 til 31. december 2010, som er de unge, hvis forløb i ungdomssanktionen der er gen-stand for evalueringen.Kapitel 5 indeholder en beskrivelse og analyse af ungdomssanktionens forløb for de unge, derindgår i evalueringen. Her er der fokus på de unges forløb gennem ungdomssanktionen, herunderrammer og indhold i de tre faser.Kapitel 6 indeholder en beskrivelse og analyse af implementeringen af lovændringerne i forløbet,herunder anvendelsen af koordinatorer, netværksmøder og handleplaner med fokus på uddannel-se og beskæftigelse.Kapitel 7 indeholder en analyse af effekten af styrkelsen af ungdomssanktionen, herunder sam-menhæng mellem implementeringen af lovændringerne og udbyttet af ungdomssanktionen.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
4
2.
KONKLUSIONEvalueringen viser, at der for størstedelen af de unge gennem ungdomssanktionen har væretiværksat uddannelses- og beskæftigelsestilbud undervejs i ungdomssanktionen. Således viserevalueringen:AtAtAtAtAt4488428038pct.pct.pct.pct.pct.afafafafafdededededeungeungeungeungeungeharharharharharetetetetetskoletilbud i fase 1skoletilbud i fase 2beskæftigelsestilbud i fase 2skoletilbud i fase 3beskæftigelsestilbud i fase 3
Således ses det, at flere af de unge i fase 2 og 3bådehar et skoletilbudoget beskæftigelsestil-bud.Der er dog også en del unge, hvor uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold er uoplyste ijournalerne. Således mangler der i fase 1 oplysninger om uddannelse i 40 pct. af sagerne; i fase2 mangler der blot oplysninger om uddannelse i 2 pct. af sagerne og om beskæftigelse i 19 pct.af sagerne, mens der i fase 3 mangler oplysninger om uddannelse og beskæftigelse i omkring 20pct. af sagerne. Dette betyder dog også, at andelen af unge med uddannelses- og beskæftigel-sestilbud reelt kan være højere end angivet ovenfor. Det er dog i sig selv interessant, at disseforhold er uoplyste i journalerne, idet handleplaner med mål og plan for uddannelse og beskæfti-gelse netop er et af fokuspunkterne i lovændringerne.Samlet set indikerer evalueringen således, at der i de forskellige faser iværksættes relevanteskole- eller beskæftigelsestilbud med afsæt i den enkelte unges motivation og forudsætninger.Set i lyset af at der er tale om en målgruppe med multiple belastninger og en stærk negativ på-virkning i nærmiljøet, må det dog også forventes, at styrkelsen af de unges kompetencer fornogles vedkommende starter på et basalt niveau, og at styrkelsen af de uddannelsesmæssige ogarbejdsmarkedsrelaterede kompetencer ikke kan ses uafhængigt af den sociale indsats, hvor derogså skal arbejdes med de unges relation til nærmiljøet og deres håndtering af negative påvirk-ninger i nærmiljøet.Samlet set tegner evalueringen et billede af, at lovændringerne i form af tilknytning af fast koor-dinator, handleplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse samt netværksmøder har en posi-tiv virkning i forhold til de dømte unges uddannelses- og beskæftigelsessituation, og at lovæn-dringerne dermed reelt bidrager til en styrkelse af ungdomssanktionen. Således er der størresandsynlighed for, at de dømte unge er i uddannelse eller beskæftigelse ved ungdomssanktio-nens afslutning, såfremt følgende betingelser er opfyldt:AtAtAtAtder har været en tæt (daglig eller ugentlig) kontakt mellem den unge og koordinatorenhandleplanen fra ungdomssanktionens opstart har fokus på uddannelse og beskæftigelseder løbende gennem de tre faser er opfølgning på handleplanens målsætningerden unge undervejs i forløbet deltager i skole- og beskæftigelsestilbud.
Evalueringen tegner et billede af, at koordinatorens rolle som den unges kontaktperson som ud-gangspunkt har den største betydning for effekten, men dette skal dog også ses i lyset af, at ko-ordinatorrollen er den del af lovændringerne, der umiddelbart er stærkest implementeret.Således viser evalueringen, at koordinatorens kontakt til den unge er højest prioriteret i forholdtil de øvrige koordinatoropgaver, og størstedelen af koordinatorerne har en tæt personlig dialogmed de unge i form af ugentlige møder og løbende telefonisk kontakt. Evalueringen tegner dogogså et billede af, at denne rolle endnu ikke er fuldt ud implementeret, idet der er en gruppe afunge, der ikke får tilknyttet en koordinator fra starten af forløbet, og samtidig ses, at koordina-torrollen i flere sager varetages af sagsbehandleren, som også agerer som myndighed i sagen.Og endelig ses, at lovændringerne ikke er fuldt ud implementeret i forhold til, at koordinatorenskal have særligt fokus på den unge i fase 3.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
5
Evalueringen tegner ligeledes et billede af, at lovændringerne i forhold til koordinatorens meresystemorienterede opgaver i relation til netværksmøder og handleplaner endnu ikke er fuldt udimplementeret. Der ses her en tendens til, at der særligt i den første fase af ungdomssanktionenkan være behov for yderligere fokus på at bruge handleplanen som et arbejdsredskab i forhold tilat sikre fokus på uddannelse og beskæftigelse, upåagtet at der er andre forhold, der skal arbej-des med, før der mere eksplicit kommer fokus på uddannelse og beskæftigelse. I forlængelseheraf viser evalueringen, at arbejdsdelingen mellem sagsbehandler og koordinator fortsat eruklar i mange forløb, særligt i kommuner med begrænsede erfaringer med ungdomssanktionen,og at der derfor er stor forskel på, hvordan opgaverne og ansvaret er fordelt indbyrdes. Evalue-ringen indikerer, at samarbejdet er mest velfungerende, når der er klare retningslinjer for rollerog opgavefordeling, og hvor det er klart, at koordinatoren primært er den unges kontaktperson,og at myndighedsansvaret ligger hos sagsbehandleren.2.1AnbefalingerEvalueringen tegner samlet set et billede af, at lovændringerne vedr. styrkelse af ungdomssank-tionen har en positiv virkning i forhold til at sikre fokus på uddannelse og beskæftigelse under-vejs i forløbet. Dette indikerer, at programteorien bag loven er holdbar. Evalueringen tegner dogogså et billede af, at lovændringerne endnu ikke er fuldt ud implementeret i forløbene, og at im-plementeringen af lovændringerne derfor kan styrkes. Evalueringens fund vedr. implementeringog anvendelse af reglerne peger på følgende centrale anbefalinger.Det anbefales, at der på nationalt og/eller kommunalt niveau iværksættes følgende tiltag til atunderstøtte implementeringen og anvendelsen af lovændringerne.FundAt lovændringerne fortsat ikke erfuldt ud implementeretAt der er større efterlevelse aflovændringerne hos koordinato-rer, der har deltaget på kursermm.At der er uklarhed over rolle ogansvarsfordeling mellem sagsbe-handler og koordinatorAt der er fortsat en del sager,hvor uddannelse og beskæftigelseikkefremgår af handleplanerneAt der er begrænset brug af destående rådgivningstilbud, herun-der særligt Socialstyrelsens råd-givningAnbefalingerDet anbefales, at den nationale formidling i fx uddannelses-aktiviteter suppleres med viden om lovændringernes betyd-ning for de unges udbytte.Det anbefales, at dette tydeliggøres overfor kommunerne,således at der kommer mere fokus på at anvende koordina-torer, som har gennemgået kursusforløbet. Evt. med enegentlig godkendelse.Det anbefales, at den nationale formidling suppleres medkommunale rammer og retningslinjer for koordinatorens rol-le og opgaverDet anbefales, at der udarbejdes kommunale retningslinjer,som indskærper ansvaret og rollefordelingen om udarbejdel-se og opfølgning på handleplaner
Det anbefales, at mulighederne for at få rådgivning hos So-cialstyrelsens formidles til kommunerne med henblik på atunderstøtte en større grad af anvendelse af reglerne.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
6
3.3.1
OM UNGDOMSSANKTIONENFormålet med skærpelsen af ungdomssanktionenBaggrunden for indførelsen af ungdomssanktionen var et ønske om at styrke indsatsen over forbørn og unge, der begår alvorlig, personfarlig kriminalitet, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved,om den eksisterende indsats var tilstrækkelig.I rapport fra 2001 fra Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet peges på, at de eksisterende ind-grebsmuligheder i de fleste tilfælde er tilstrækkelige, forudsat at mulighederne udnyttes fuldt ud.Endvidere peges der dog også på, at ”det selv med en fuld udnyttelse af de eksisterende ind-grebsmuligheder ikke i alle tilfælde vil være muligt i tilstrækkeligt omfang at imødekomme beho-vet for at kunne gennemføre en fastholdelse, der på samme tid både kan tilgodese beskyttelses-hensynet og hensynet til muligheden for at iværksætte og gennemføre en behandling, der pålængere sigt kan være egnet til at resocialisere den unge”.4I forlængelse heraf blev ungdoms-sanktionen indført med virkning fra 2001.I de efterfølgende undersøgelser af ungdomssanktionen peges på, at den socialpædagogiske ind-sats ikke altid tilgodeser den enkelte unges behov for støtte og behandling, og at dette bl.a.skyldes, at der ikke etableres et sammenhængende forløb på tværs af de tre faser. Årsagerneskal bl.a. findes i en usystematisk eller mangelfuld anvendelse af handleplaner, manglendekommunal koordination, samt at personalet på de forskellige institutioner ikke har en fælles be-handlingstilgang. Dette er baggrunden for lovændringerne, som er genstanden for evalueringen.
3.2
Ungdomssanktionens målgruppeMålgruppen er unge på mellem 15 og 18 år, der har begået alvorlig kriminalitet, og som samtidighar et massivt socialpædagogisk behandlingsbehov. Det er alderen på gerningstidspunktet, derer afgørende for muligheden for at anvende ungdomssanktionen. Afvikling af ungdomssanktionenkan strække sig ud over det fyldte 18. år, og givet ungdomssanktionens længde vil dette oftevære tilfældet.Målgruppen er unge med markante tilpasningsproblemer, som har vanskeligt ved at etablere ogindgå i almindelige sociale relationer og sammenhænge. Der er ofte tale om unge med uhen-sigtsmæssig og grænseoverskridende adfærd og reaktionsformer. Den unge skal findes egnet tilungdomssanktionen, dvs. skønnes at kunne drage nytte af socialpædagogisk behandling, ogmålgruppen vil derfor typisk ikke omfatte unge med psykiske lidelser, om end det vil bero på enkonkret vurdering.Ungdomssanktion anvendes kun ved grovere, personfarlig kriminalitet, anden alvorlig kriminaliteteller mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyveri eller hærværk. Forbrydelser, der almin-deligvis falder uden for kriminalitetskriteriet, vil eksempelvis være mindre alvorlige tyverier, nar-kotikaforbrydelser og afgivelse af falsk vidneforklaring.Ungdomssanktionen er et alternativ til ubetinget fængselsstraf fra 30 dage op til 1 år. Det er dogikke udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til en lidt længere ubetinget fæng-selsstraf, fx på 1 år og 6 måneder, hvis ungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig endalmindelig ubetinget fængselsstraf.Det er ikke en betingelse for at idømme sanktionen, at den unge (eller forældremyndighedsinde-haveren) giver samtykke, men det er en forudsætning, at den unge efter en individuel vurderingikke findes uegnet til behandling.Siden 1. juli 2001, hvor muligheden for at idømme unge en ungdomssanktion trådte i kraft, ogindtil 31. dec. 2010 har 838 unge fået dommen. Som det fremgår af nedenstående figur toppedebrugen af ungdomssanktionen i 2006.
4
Rapport om ungdomskriminalitet, Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet, 2001.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
7
Figur 3-1: Antal unge idømt ungdomssanktionen fra 2001-10
14012010080604020016617298101
118
107
1028677
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Kilde: Justitsministeriets forskningskontor
I 2010 blev i alt 77 unge dømt til ungdomssanktionen, og i 2009 blev 86 unge dømt. De 163 sa-ger fra disse to år danner udgangspunkt for nærværende undersøgelse. Rambøll har haft adgangtil journalerne i 133 sager, og journalanalysen dækker således 82 pct. af de unge, der er idømtungdomssanktionen i den fastlagte periode. Eftersom ungdomssanktionen dækker over et to-årigt forløb, var det kun en mindre del af de unge, der havde gennemført deres ungdomssankti-on, da Rambøll indhentede journaldata fra landets kommuner henover sommeren 2011. I neden-stående figur ses et overblik over, hvor mange unge der på dataindsamlingstidspunktet var ellerhavde været i hhv. fase 1, 2 og 3 i ungdomssanktionen.Figur 3-2: Overblik over antal unge i hhv. fase 1, 2 og 3 på dataindsamlingstidspunktet
2009-10Antal ungedømt tilungdoms-sanktionenN = 163(Jornaldataforeligger for 133)Unge, der er ieller harafsluttet fase 1
FASE 1
FASE 2Unge, der er ieller harafsluttet fase 2
FASE 3Unge, der er ieller harafsluttet fase 3
N = 133
N = 130
N = 69
Kilde: Journalanalyse
3.3
Ungdomssanktionens indhold og strukturUngdomssanktionen som et samlet program indeholde to overordnede spor, som kan opstilles iform af kausale antagelser om sammenhænge mellem aktiviteter og effekter. For det første kander identificeres et spor, som handler om fastholdelse og sanktion, hvor antagelsen er, at dettekan føre dels til umiddelbar standsning af kriminalitet gennem fjernelsen fra uhensigtsmæssigemiljøer, dels til motivation for behandling. For det andet kan der identificeres et spor, der handlerom struktureret, socialpædagogiske behandling, hvor antagelsen er, at dette kan føre til en styr-
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
8
kelse af de unges ansvarlighed og af deres personlige, faglige og sociale kompetencer. Sammebidrager de to spor i sidste ende til resocialisering og forebyggelse af recidiv.De lovændringer, som indgår i styrkelsen af ungdomssanktionen i form af i) handleplan med fo-kus på uddannelse og beskæftigelse, ii) netværksmøder samt iii) koordinator med relations- ogsystemfunktioner, indføres med det formål at aktivere eller styrke de grundlæggende mekanis-mer i ungdomssanktionen som samlet program.Nedenstående figur er en grafisk illustration af den grundlæggende programlogik bag lovændrin-gerne, nemlig at lovændringerne indgår somprograminterne moderatorer eller drivkræfteri for-hold til den overordnede programteori bag ungdomssanktionen.Figur 3-3: Lovændringens programlogikPrograminterne, modererende faktorer
KoordinatorOpfølgning påhandleplanNetværksmøder
Øget kontinuitetog sammenhængInddragelse ogansvarliggørelse
Ungdomssanktionen(behandlingskontekst)
Effekt foranbragte unge
KommunalerammerEksisterendesamarbejde
Målgruppen
Programeksterne, modererende faktorer
Vores grundlæggende antagelse i evalueringen er således, at en høj implementering af lovæn-dringerne i de enkelte forløb må formodes at styrke det samlede forløb i ungdomssanktionen,fordi de understøtter en fælles retning i de forskellige spor og mekanismer i ungdomssanktionen.Omvendt må en lav implementering formodes at svække det samlede forløb, fordi det giver enlavere grad af koordinering af retning og indsats. I bilag 1 findes en oversigt over de hypoteserde interne drivkræfter, som er udledt af forandringsteorien, og som udgør grundlaget for struktu-rering af evalueringen.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
9
4.
HVEM DØMMES TIL UNGDOMSSANKTIONSom en del af evalueringen erder indsamlet data, der kan bi-drage til en karakteristik af deunge, der idømmes en ung-domssanktion.I denne karakteristik indgår delsen vurdering af, om de dømteunge falder inden for målgrup-pen for ungdomssanktionen (inærværende afsnit), dels enanalyse af programeksterne mo-dererende faktorer, hvor der ersærligt fokus på, hvordan denunges familiemæssige baggrundpåvirker udbyttet af ungdoms-sanktionen (kapitel 6).Programinterne, modererende faktorer
KoordinatorOpfølgning påhandleplanNetværksmøder
Øget kontinuitetog sammenhængInddragelse ogansvarliggørelse
Ungdomssanktionen(behandlingskontekst)
Effekt foranbragte unge
KommunalerammerEksisterendesamarbejde
Målgruppen
Programeksterne, modererende faktorer
4.1
De dømte ungeEvalueringen viser, at størstedelen af de unge, der idømmes en ungdomssanktion, er drenge, ogpigerne udgør således kun 10 pct. af den samlede gruppe af unge, der i perioden den 1. januar2009 til den 31. december 2010 er idømt en ungdomssanktion. Denne fordeling ses også i denredegørelse om de første 148 forløb, som er udarbejdet af Justitsministeriets ForskningskontorForskningskontor i 2006, og der er således tilsyneladende ikke sket en udvikling i kønsfordelin-gen.Evalueringen tegner ligeledes et billede af, at omtrent halvdelen af de unge idømmes ungdoms-sanktionen som 16-årige, mens den anden halvdel er ligeligt fordelt mellem 15-årige og 17-årige,om end der dog blandt pigerne er flere 15-årige end 17-årige (jf. Tabel 4-1).Tabel 4-1: De anbragte unges alder ved sigtelse
DrengAntal15 år16 år17 år18 årI altKilde: Journalanalyse, n=1333257261116Procent28 %49 %22 %1%100 %
PigeAntal672-15Procent40 %47 %13 %0%100 %
I altAntal3864281131Procent29 %49 %21 %1%100 %
Ser man på de unges uddannelsesmæssige status ved tidspunktet for den sigtelse, der fører tildom til ungdomssanktionen, viser registerdata, at 16 pct. af de unge har en adgangsgivende ek-samen, mens status er uoplyst for 19 pct. (jf. Tabel 4-2). I lyset af at 78 pct. af de unge er 15-16år, må det formodes, at en stor del stadig går i folkeskolen og derfor endnu ikke har en alder,hvor de burde have en adgangsgivende eksamen.Tabel 4-2: Andel af anbragte unge med adgangsgivende eksamen ved sigtelse
DrengAntalJaNejUoplystI altKilde: Journalanalyse, n=133187822118Procent15 %66 %18 %100 %
PigeAntal310316Procent19 %63 %19 %100 %
I altAntal218825133Procent16 %66 %19 %100 %
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
10
Af Tabel 4-3 fremgår det, at 59 pct. af de unge var hjemmeboende umiddelbart op til sigtelsen,men også at en stor del af de unge var anbragt på institution umiddelbart op til sigtelsen, idet 30pct. har bopæl på en åben institution eller et opholdssted ved sigtelsestidspunktet.Tabel 4-3: De unges bopæl ved sigtelsen
AntalHjemmeboendeLejet værelseFamilieplejeBor hos vennerSikret institutionÅben institution/opholdsstedStøttebolig/bofællesskabAndetUoplystI altKilde: Journalanalyse (n=133)79211140135133
Procent59 %2%1%1%1%30 %1%2%4%100 %
At 32 pct. ved sigtelsen har bopæl på en åben institution, et opholdssted, en sikret institution el-ler i en støttebolig indikerer, at der er tale om unge med forskellige problemkarakteristikker forudfor dom til ungdomssanktionen.4.2De unges problembelastningAf registeranalysen fremgår det, at 45 pct. af de unge har modtaget forskellige former for fore-byggende foranstaltninger i henhold til Servicelovens § 52. Ser man på den senest iværksatteforanstaltning, fremgår det, at fast kontaktperson er den hyppigst anvendte foranstaltning, ogdet er da også generelt en af de mest anvendte forebyggende foranstaltninger (jf. Tabel 4-4).Samtidig viser registeranalysen, at i alt 41 pct. af de dømte unge har været anbragt uden forhjemmet, som seneste iværksatte foranstaltning forud for ungdomssanktionen, og at 8 pct. harværet anbragt uden samtykke fra forældrene.Tabel 4-4: Seneste foranstaltninger forud for sigtelsen
AntalFast kontaktpersonPersonlig rådgiverAflastningAnbringelse uden samtykkeAnbringelse med samtykkeForeløbig anbringelseUoplyst foranstaltningstypeIngen foranstaltningI altKilde: BU (Børne- og ungeregisteret), 2008 (n=133)3632111440513133
Procent27 %2%16 %8%33 %0%4%10 %100 %
Ser man på det samlede antal iværksatte foranstaltninger, som gruppen af unge har modtagetover tid, ses, at flere af de unge også tidligere har haft andre foranstaltninger. Således har derværet iværksat i alt 66 forløb med fast kontaktperson, 36 aflastningsforløb, 14 anbringelser udensamtykke og 93 anbringelser med samtykke i forhold til den samlede gruppe af unge, og ung-domssanktionen er dermed blot det seneste led i række af foranstaltninger.I casestudierne tegnes et lignende billede, hvor der i flere af de kaotiske sager af tale om unge,som i en lang årrække har været kendt af kommunerne, og hvor der har været forudgående for-anstaltninger og anbringelser – og sammenbrud i anbringelser. Blandt nogle af de unge er der ta-
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
11
le om omsorgssvigtede unge, som begynder at udvise uhensigtsmæssig adfærd og pludselig stårmed en sigtelse, mens der for andre er tale om unge, som i en længere årrække har begået for-skellige former for kriminelle handlinger.Endelig er det gennem journalanalysen undersøgt, i hvilket omfang de dømte unge har alvorligepsykiske problemer ved tidspunktet for dom til ungdomssanktionen. Journalanalysen viser her, athalvdelen af de dømte unge har været udredt med psykiske problemer forud for dommen til ung-domssanktionen, og at 15 pct. af alle de unge har en ADHD-diagnose, mens 17 pct. har diagno-sticerede adfærds- og følelsesforstyrrelser (jf. Tabel 4-5 og Tabel 8-2 i bilag).Tabel 4-5: Psykiske problemer med udredning før idømmelse af ungdomssanktion
AntalJaNejUoplystI altKilde: Journalanalyse (n= 133)71548133
Procent53 %40 %7%100 %
Journalanalysen viser også, at det kun er halvdelen af de unge med klinisk udredte psykiske pro-blemer, der har været i behandling for de psykiske problemer forud for dommen til ungdoms-sanktionen. Således har blot 24 pct. af de unge modtaget behandling for psykiske problemer for-ud for ungdomssanktionen (jf. Tabel 4-6).Tabel 4-6: Psykiske problemer med behandling iværksat før idømmelse af ungdomssanktion
AntalJaNejUoplystI altKilde: Journalanalyse, (n = 133)328813133
Procent24 %66 %10 %100 %
Interviewene med sagsbehandlere i de otte casestudier bekræfter, at der for flere af de unge ertale om behandlingsbehov, og flere af de unge har været anbragt som led i en udredning ellerbehandling. Her peges dog også på, at der for nogle af de unge har været iværksat forebyggendeforanstaltninger, som fx kontaktperson i relation til lettere problemer, men hvor man som del afungdomssanktionen har fået udredt den unge og fundet ud af, at den unge har haft sværere psy-kiske problemer end antaget. Nogle sagsbehandlere har i interviewene peget på, at nogle af deunge med psykiske problemer er dømt til ungdomssanktionen, til trods for at sagsbehandlernehar frarådet det. Og andre sagsbehandlerne påpeger, at de, efter de unge som en del af ung-domssanktionen er blevet udredt med psykiske problemer, har overvejet, om ungdomssanktio-nen er det rette tilbud.Endelig tegner journalanalysen et billede af, at en betydelig del af de dømte unge har misbrugs-problemer, idet i alt 46 pct. af de unge ifølge journalerne har et eller flere misbrug. En tredjedelaf de dømte unge (35 pct.) har et hashmisbrug, mens de øvrige fordeler sig på alkohol-, medicin-og blandingsmisbrug.Tabel 4-7: Misbrug hos den unge
Type misbrugAlkoholmisbrugHashmisbrugBlandingsmisbrugMedicinmisbrugIntet misbrugUoplyst
Antal446643043
Procent3%35 %5%3%23 %32 %
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
12
I altKilde: Journalanalyse (n = 133)
133
100 %
Samlet set tegner evalueringen et billede af, at der er tale om unge med komplekse problematik-ker med samspil af psykiske problemer, diagnose og misbrug, og der er derfor også ofte tale omunge med en længere foranstaltningshistorik. Det betyder også, at der er tegn på, at der er ungeidømt ungdomssanktionen, som ikke umiddelbart falder ind under målgruppen, da unge medpsykiske problemer kun kan indstilles efter en konkret vurdering af egnethed.Ser man afslutningsvis på de unges historik i forhold til kriminalitet, tegner der sig et billede af,at det er et mindre antal af de unge, hvor den sigtelse, der fører til dom til ungdomssanktionen,er den første sigtelse, idet der ikke forud herfor er registreret sigtelser hos den unge. Dette ersåledes tilfældet for 13 pct. af de unge. På den anden side viser registeranalysen dog også, atder er en mindre gruppe af de unge, der har en række kriminelle forhold bag sig forud for dom-men til ungdomssanktionen. Således har 47 pct. af de unge mere end fem sigtelser bag sig forudfor sigtelsen, der fører til dom til ungdomssanktionen, og tilsvarende har 16 pct. af de unge mereend fem fængslinger bag sig (herunder varetægtsfængslinger).Tabel 4-8: De unges tidligere afgørelse
SigtelserAntal hændelser0123456-1011-2021-3031-50over 50I altAntal17811121483617541133Procent13 %6%8%9%11 %6%27 %13 %3%3%1%100 %
AfgørelserAntal372829208380000133Procent28 %21 %22 %15 %6%2%6%0%0%0%0%100 %
FængslingerAntal32211122138215000133Procent24 %16 %8%17 %10 %6%16 %4%0%0%0%100 %
Kilde: Kriminalstatistik, (perioden 1980-2009)
Samtidig tegner der sig et billede af, at en større del af målgruppen tidligere har været sigtet,uden at det har ført til afgørelse, idet andelen af unge uden afgørelser (28 pct.) er større end an-delen af unge uden sigtelser (13 pct.). Ses der på hvad udfaldet af afgørelserne har været, harder ud af de i alt 279 afgørelser for 96 unge kun været 2 tilfælde af frifindelse. Se endvidere ta-bel Tabel 8-3 i bilag for fordelingen af afgørelsestyper.4.3De dømte unges familiemæssige baggrundSom nævnt i indledningen til afsnittet udgør de unges familiemæssige baggrund en del af mål-gruppebeskrivelsen, da der kan forventes en sammenhæng mellem dels familiebaggrund og un-ges problemadfærd, dels familiebaggrund og udbytte af ungdomssanktionen.Af Tabel 4-9 fremgår det, at de dømte unge kommer fra forholdsvis uddannelsessvage familier,hvor blot 17 pct. af mødrene og 14 pct. af fædrene har almen gymnasiale uddannelser eller vide-regående uddannelser som højeste, gennemførte uddannelser, mens hhv. 48 pct. af mødrene og51 pct. af fædrene har grundskolen som højeste, gennemførte uddannelse.5
5
De biologiske forældre samt hel – og halvsøskende udtrækkes fra fertilitetsdatabasen.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
13
Tabel 4-9: Højeste gennemførte uddannelse hos forældre
ModerenAntalGrundskoleErhvervsfaglige praktik- og hovedforløbAlmengymnasiale uddannelserKorte videregående uddannelserMellemlange videregående uddannelserLange videregående uddannelserKilde: Uddannelsesregisteret, 1. jan. 2010674810464Procent48 %35 %7%3%4%3%
FaderenAntal61426461Procent51 %35 %5%3%5%1%
Set i lyset af eksisterende viden om sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau ogunges skolegang og uddannelse kan ovenstående indikere, at de unge har vanskelige forudsæt-ninger i forhold til skolegang og uddannelse.6Ser man dernæst på risikoadfærd hos forældrene, fremgår det, at flere af de unge kommer frahjem med misbrug hos forældrene. Således har 16 pct. af mødrene og 15 pct. af fædrene etmisbrug, hvor der for størstedelens vedkommende er tale om alkoholmisbrug. For en væsentligdel af forældrene (33 pct. af fædrene og 18 pct. af mødrene) har det dog ikke været tilgængeligeoplysninger om hvorvidt de har et misbrug.Tabel 4-10: Misbrug hos forældrene
ModerenAntalAlkoholmisbrugHashmisbrugStofmisbrugBlandingsmisbrugMedicinmisbrugIntet misbrugUoplystI altKilde: Journalanalyse (n=133)1312318924133Procent10 %1%2%2%1%66 %18 %100 %
FaderenAntal1104506944133Procent8%0%3%4%0%51 %33 %100 %
Endelig viser registeranalysen, at de unge kommer fra hjem, hvor de i forskellig omfang har stif-tet bekendtskab med kriminalitet. Af nedenstående tabel fremgår det således, at 71 pct. af fæd-rene har minimum én og 39 pct. af fædrene mere end seks sigtelser bag sig. Tabellen viser lige-ledes, at 38 pct. af fædrene mindst en gang og 16 pct. mere end fem gange har været fængslet.Tabel 4-11: Sigtelser, afgørelse og fængslinger, fædrene
SigtelserAntal hændelserAntalProcent
AfgørelserAntalProcent
FængslingerAntalProcent
6
Se bl.a. C.P. Nielsen: ” Sammenhænge mellem elevernes læsefærdigheder, deres hjemmebaggrund og skoleforløb 2010 i: Egelund,
N. (red.):PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning Bind 1 – Resultatrapport.Danmarks Pædagogiske Universi-tetsskole, Aarhus Universitet, 2010. og Egelund, N. og Eidesgaard, F: “The influence from individual social background and school so-cial background in the Nordic countries” i: Matti, T. (eds):Northern Lights on PISA 2006. Differences and similarities in the NordicCountries,Nordisk Ministerråd, 2009
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
14
0123456-1011-2021-3031-50over 50I alt
38913157131510319133
29 %7%10 %11 %5%10 %11 %8%2%1%7%100 %
341512178816118340133
26 %11 %9%13 %6%6%12 %8%6%26 %0%100 %
82158412103233133
62 %11 %6%3%1%2%8%2%2%2%2%100 %
Kilde: Kriminalstatistik, (perioden 1980-2009) (n=133)
Blandt mødrene tegner sig et lignende, om end mindre udtalt mønster. Her har 38 pct. af mødre-ne mindst én sigtelse, men størstedelen af disse har blot en enkelt sigtelse, og blot 4 pct. afmødrene har mere end fem sigtelser. Tilsvarende fremgår det, at 11 pct. af mødrene mindst engang har været fængslet, men blot 4 pct. har været fængslet mere end en gang.Tabel 4-12: Sigtelser, afgørelse og fængslinger, mødrene
SigtelserAntal hændelser0123456-1011-2021-3031-50over 50I altAntal8224855511200133Procent62 %18 %6%4%4%4%1%1%2%0%0%100 %
AfgørelserAntal80241544312000133Procent60 %18 %11 %3%3%2%1%2%0%0%0%100 %
FængslingerAntal1189400010000133Procent89 %7%3%0%0%0%1%0%0%0%0%100 %
Kilde: Kriminalstatistik, (perioden 1980-2009) (n=133)
Der er i forbindelse med evalueringen desuden indhentet registerbaserede oplysninger om krimi-nalitet blandt biologiske søskende (herunder halvsøskende) og sociale søskende, dvs. personer,hvor der ikke er tale om fælles forældre, men hvor personerne har været sammenbragte ogsamboende i kortere eller længere tid som følge af samlevende forældre. Denne analyse tegneret billede af, at en stor del af de unge har relativt kaotiske familieforhold med flere biologiske ogsociale søskende. Analysen viser også, at der er sociale søskende-relationer på tværs af populati-onen, både ved at de dømte unge optræder som sociale søskende for hinanden, og ved at dedømte unge har fælles sociale søskende.7Dette er særligt interessant, fordi der blandt de sociale søskende er en markant hyppighed af sig-telser, afgørelser og fængslinger, ligesom det ses hos de unges forældre. Således har både de bi-ologiske og sociale søskende i gennemsnit fire sigtelser og en afgørelse bag sig, og tilsvarendehar de biologiske søskende i gennemsnit to fængslinger, mens de sociale søskende i gennemsnithar en fængsling.7
De sociale søskende udtrækkes fra befolkningsfilerne, dvs. de søskende som populationen af cases bor sammen med. Først udtræk-
kes adressen for populationen af cases. Dernæst findes alle de personer, der bor på adressen, og dernæst udvælges de hjemmeboen-de børn på adressen som sociale søskende. Der vil for nogle af søskende være sammenfald med de biologiske søskende.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
15
Tabel 4-13: Sigtelser, afgørelser og fængslinger hos biologiske og sociale søskende, gennemsnit
SigtelserBiologiske søskendeSociale søskendeKilde: Kriminalstatistik, (perioden 1980-2009)44
Afgørelser11
Fængslinger12
Det har ikke som en del af evalueringen været muligt at foretage en egentlig social netværksana-lyse, hvor det belyses, om de unge begår kriminalitet sammen med deres biologiske og socialesøskende. Dog fremgår det samlet set af målgruppebeskrivelsen, at der også i forhold til krimina-liteten er tale om unge med en tung social arv, og hvor de unge er udsat for negative normsy-stemer i hjemmet.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
16
5.
UNGDOMSSANKTIONENS FORLØB OG INDHOLDI dette kapitel er der fokus påungdomssanktionens samledeforløb og indhold, idet implemen-teringen og anvendelsen af lov-ændringerne skal ses i sammen-hæng med ungdomssanktionensom samlet kontekst.Kapitlet belyser selve forløbet afungdomssanktionen med faktuel-le oplysninger om varighed, til-bageførelser m.m., og ungdoms-sanktionens indhold, dvs. de be-handlingsmæssige, uddannel-sesmæssige og beskæftigelses-mæssige rammer og tilbud.Programinterne, modererende faktorer
KoordinatorOpfølgning påhandleplanNetværksmøder
Øget kontinuitetog sammenhængInddragelse ogansvarliggørelse
Ungdomssanktionen(behandlingskontekst)
Effekt foranbragte unge
KommunalerammerEksisterendesamarbejde
Målgruppen
Programeksterne, modererende faktorer
5.1
Ungdomssanktionens forløbEt ungdomssanktionsforløb vil normalt strække sig over to år, hvor den unge tilbringer den førstemåned på en sikret afdeling (fase 1), omkring et år på et opholdssted eller åben institution, derer godkendt til US-sager (fase 2), og den resterende del af tiden i egen bolig eller hjemme hosforældrene med støtte fra koordinator og evt. kontaktpersoner fra fase 2 (fase 3). Rømmer denunge, eller er der tilfælde af ny kriminalitet undervejs i forløbet, kan den unge blive tilbageført tilen tidligere fase, hvis den ny kriminalitet er af en sådan karakter, at den afgøres med bøde ellertiltalefrafald. I stedet for at tildele straf kan retten vælge at forlænge ungdomssanktionen, her-under ophold i fase 1 og 2, i op til 6 måneder8.Evalueringen tegner her et billede af, at sagerne spænder over et kontinuum fra relativt eksem-plariske sager med en høj grad af relationel og indholdsmæssig sammenhæng og kontinuitet tilmeget kaotiske forløb med høj grad af omskiftelighed. Ungdomssanktionen består som programaf tre på hinanden følgende faser med en progression frem mod stadig større frihedsgrader ogautonomi for den unge. Imidlertid tegner evalueringen et billede af, at de enkelte faser ikke hardenne afgrænsning og progression, men at de unge gennemgår ungdomssanktionen i mere af-brudte forløb. Således viser vores analyse af journalerne, at der i 21 pct. af sagerne har værettilbageførelser fra en åben institution i fase 2 til en sikret institution/afdeling og dermed til fase 1(jf. nedenstående tabel). Der kan i journalanalysen ikke ses tilfælde, hvor der er foretaget tilba-geførelser fra fase 3 til en åben institution i fase 2. Dette kan dog skyldes flere ting. For det før-ste har en del af de unge haft bopæl på en åben institution forud for ungdomssanktionen, hvorfordet er muligt, at en del af de unge også i fase 3 har bopæl på eller er tilknyttet en åben instituti-on. For det andet er der som nævnt tidligere blot 69 unge, der er påbegyndt fase 3, og endeligkan der være tale om forskelle i registreringspraksis.Tabel 5-1: Er der sket en tilbageførsel til en tidligere fase i løbet af denne fase?
Fase 2AntalJaNejUoplystI altNote: Journalanalyse, n=130; 69Procent
Fase 3AntalProcent
27985130
21%75%4%100%
068169
0%99%1%100%
Den hyppigste angivne årsag til tilbageførelser i løbet af fase 2 er rømning, der angives som år-sag i halvdelen af sagerne, mens andre forklaringer er, at den unge optræder voldeligt eller ikke8
Servicestyrelsen: Håndbog om Ungdomssanktionen
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
17
overholder aftaler. I casestudierne giver sagsbehandlere, medarbejdere på anbringelsessteder ogkoordinatorer udtryk for, at tilbageførelser ofte anvendes som enten en trussel om sanktion ellersom en reel sanktion – enten fordi der er et socialpædagogisk behov for at kunne etablere ensanktion, eller fordi der er en retslig nødvendighed for at straffe gentagen kriminalitet eller lig-nende. Denne brug af tilbageførelser som sanktion virker som en udfordring for den grundlæg-gende antagelse i ungdomssanktionen om et sammenhængende og kontinuert forløb med enklar, tidsmæssig afgræsning og faglig kontinuitet, og etablerer i stedet relationelle og indholds-mæssige brud, hvor der dog er bedre forudsætninger for at skabe sammenhæng og kontinuitet iforløb, hvor de unge er anbragt på samme institution i både fase 1 og fase 2 i hhv. en sikret ogåben afdeling. Det kan også være fordrende for kontinuiteten i forløbet hvis den unges bopæl ifase 3 er i geografisk nærhed af den unges fase 2-anbringelsessted, da det skaber mulighed forat fortsætte i samme uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, evt. med kontinuerlig kontakt tilpersonale fra fase 2-anbringelsesstedet.
Oversigt over et stabilt og to kaotiske ungdomssanktionsforløbRambølls udvælgelse af cases bygger på en "contrasting case"-logik, hvilket betyder, at cases medstor variation analyseres. I de 8 cases, der udgør analysegenstanden for evalueringens dybdeana-lyse, er der således stor forskel på kontinuiteten i forløbene. For at illustrere forskellen mellem etungdomssanktionsforløb med mange opbrud og et stabilt ungdomssanktionsforløb har vi udarbejdetnedenstående figurer, som viser forløbet for 3 cases. Den første case viser et forløb præget af kon-tinuitet og stabilitet, og de sidste to cases viser to forløb præget af opbrud i form af tilbageførslermellem sikrede institutioner og åbne institutioner.
Case 1Fase 1 forløber blot over 20 dage, da varetægtsfængslingen næsten varer 3 måneder. Den ungeshøje alder på 17 år ved sigtelsen skaber tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at idømme denunge en ungdomssanktion. Fase 2 varer 1 år og en måned, og fase 3 varer 9 måneder. Den ungeanbringes på to forskellige institutioner i fase 1 og 2, og hun har ingen tilbageførsler mellem fa-serne. Den unge fortæller, at hun har fået den største støtte på fase 2-anbringelsesstedet, og deter først i fase 2, at hun indser, at hun skal ændre sin adfærd.Casen er en succes i forhold til intentionerne i lovgivningen. Den unge har fået tilknyttet en koor-dinator, som har formået at skabe en tæt relation til den unge. Samtidig har koordinatoren styrketsammenhængen mellem faserne, og koordinatoren har især støttet den unge i fase 3 med etable-ring af egen bolig, uddannelse, og vejledt den unge i forhold til økonomi. Den unges kontaktpersonfra fase 2 er yderligere blevet koblet på fase 3, hvilket har bidraget til en smidigere overgang mel-lem fase 2 og 3. Derudover har det været en konstellation, som har været i tråd med den ungesønske. Netværksmøderne har medført en involvering af den unge, som i høj grad har følt sig ind-draget i processen. I forhold til inddragelsen af den unges forælder, har det været et mål for denunge at løsrive sig fra forælderen. Det har dog fra kommunens side været en ambition, at forælde-ren hele tiden blev informeret om forløbet. Den unges handleplan har løbende haft fokus på ud-dannelse og beskæftigelse, hvilket har resulteret i, at den unge er kommet i uddannelse og er ble-vet selvforsørgende.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
18
Overblik over forløbet i case 1År 1År 2
Fase 1
Sikret 1
Fase 2
Åben 1
Fase 3
Egen lejlighed
Case 2Den unge har et forløb præget af mange skift. Han tilbageføres to gange fra fase 2 til 1, og når atbefinde sig på 3 forskellige sikrede institutioner. De mange skift mellem forskellige behandlings-kulturer skaber dårlige betingelser for en kontinuitet i behandling. Fra kommunens side forsøgerman dog at skabe kontinuitet i behandlingen, da man konsekvent har valgt samme anbringelses-sted for fase 2.Tilbageførslerne skyldes, at den unge ofte rømmer fra anbringelsesstedet i fase 2. Han giver dogudtryk for, at han befinder sig godt på fase 2-anbringelsesstedet. De mange rømninger skyldesvenner i den unges hjemby, som trækker meget i ham, og samtidig at han har et hashmisbrug.Den unge får koblet en koordinator på forløbet, som han, efter eget udsagn, er glad for. Man harsamtidig i fase 2 iværksat beskæftigelsestilbud til den unge, som har været i overensstemmelsemed den unges ønsker. Han blev i den forbindelse tilbudt ansættelse i en dagligvarebutik, men daden unge efter kort tid rømmer igen, trækkes ansættelsestilbuddet tilbage.Koordinatoren fortæller, at de sætter netværksmøderne sammen med statusmøderne, som er påopholdsstederne. Da den unge har rømmet mange gange, har det ofte ikke kunnet lade sig gøreat afholde netværksmøderne. Den unges mor har deltaget ved møderne, men har holdt sig megeti baggrunden.Den unges forløb er endnu ikke afsluttet og den unge har i mellemtiden begået ny kriminalitet. Iden forbindelse håbede den unge på at få ændret sin ungdomssanktion til en almindelig ubetingetdom. Den unges utilfredshed med ungdomssanktionens varighed på 2 år har været karakteristiskfor forløbet. Dommen afgjorde dog, at den unge skulle fortsætte i ungdomssanktionen, som efterplanen afsluttes primo 2012. Det er væsentligt at pointere, at sagen er kendetegnet ved, atkommunen fra start frarådede, at den unge skulle idømmes en ungdomssanktion.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
19
Overblik over forløbet i case 2År 1År 2
Fase 1
Sikret 1
Sikret 2
Sikret 3
Fase 2
Åben 1
Åben 1
Åben 1
Fase 3
Lejlighed på åben 1 institution
Case 3:Case 3 er præget af mange opbrud og vekslen mellem faserne. Den unge har 3 tilbageførsler frafase 2 til fase 3. De to seneste tilbageførsler bliver foretaget inden for samme institutionskultur,da anbringelsesstedet både har mulighed for fase 1- og fase 2-anbringelser, hvilket på trods aftilbageførslerne har bidraget med en stringens i behandlingen af den unge. Det anbringelsessted ifase 2 vælges efter ca. 2 måneder fra, da det ikke matcher den unges behov.Interviewene med de involverede parter i sagen peger på, at den unge befinder sig bedst i fase 1,hvilket er et problematisk udgangspunkt for fremdriften i de tre faser. I den forbindelse sår bådesagsbehandler og anbringelsessted tvivl, om den unge egner sig til en ungdomssanktion.Der er ikke koblet en koordinator på den unges forløb, da sagsbehandleren vurderer, at det vilkræve mange ressourcer at finde en koordinator. Samtidig pointerer sagsbehandleren, at endnuen person i den unges forløb, blot vil virke forvirrende på den unge, og at den unge ikke vil være istand til at skelne mellem en sagsbehandler og en koordinator. Den koordinerende rolle er deltmellem sagsbehandleren og anbringelsesstedet i fase 2. Man har afholdt netværksmøder, men dethar været svært at inddrage den unge på grund af den unges dårlige begavelse.Handleplanerne har haft fokus på uddannelse, men det har dog været svært at forfølge fokussetpå uddannelse grundet den unges ustabile forløb. Anbringelsesstedet i fase 2 understreger, at derfra starten har været en erkendelse af, at den unge ikke vil komme ud i et normalt arbejdsforløb.Den unge begår på et tidspunkt ny kriminalitet og bliver dømt til at fortsætte ungdomssanktionen.Den unge er for nylig kommet i fase 3 og har i den forbindelse fået egen lejlighed. Sagsbehandle-ren for den unge og lederen for den unges tidligere opholdssted fortæller, at de på nuværendetidspunkt overvejer endnu en tilbageførsel til fase 2 grundet den unges manglende fremmøde påen uddannelsesinstitution.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
20
Overblik over forløbet i case 3År 1År 2
Fase 1
Sikret 1
Sikret 2
Sikret 2
Sikret 2
Fase 2
Åben 1
Åben 2
Åben 2
Åben 2
Fase 3
Egen lejlighed
Af journaldata fremgår det, at af de 133 ud af de 166 sager, hvor der er idømt ungdomssanktioni perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010, har der været 44 tilfælde af forlæn-gelser i alt. 16 af forlængelserne blev idømt unge i fase 1. Der var 26 tilfælde af forlængelser forunge i fase 2. I fase 3 blev der i blot 2 tilfælde dømt forlængelse, dog skal det nævnes, at 69 udaf de 133 unge, der er blevet idømt ungdomssanktionen i perioden fra den 1. januar 2009 til den31. december 2010, endnu ikke havde afsluttet fase 3 på dataindsamlingstidspunktet.Tabel 5-2: Antal forlængelser af ungdomssanktionen
FaseFase 1Fase 2Fase 3Note: Journalanalyse, n=133
Antal forlængelser16262
Begår den unge ny kriminalitet af grov karakter, og idømmes den unge i den anledning en ube-tinget fængselsstraf på omkring 1 år eller mere, kan den resterende del af ungdomssanktionenbortfalde. En anden årsag til at afbryde ungdomssanktionen kan være, hvis den unge på tids-punktet for dommen for ny kriminalitet anses for uegnet til behandling9.Journaldata viser, at der siden 2009 har været 23 afbrydelser af ungdomssanktionsforløb. Langtstørstedelen af afbrydelserne har fundet sted i fase 2.Tabel 5-3: Antal afbrydelser af ungdomssanktionen
Antal afbrydelserFase 1JaNejUoplyst/missingI altFase 2JaNejUoplyst/missingI altFase 3JaNejUoplyst/missingI altNote: Journalanalyse, n=1339
211219133171076130459669
Servicestyrelsen: Håndbog om Ungdomssanktionen
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
21
Som nævnt er de centrale intentioner bag lovændringerne at skabe øget sammenhæng og konti-nuitet i ungdomssanktionen, og det er derfor centralt, om ændringer i reglerne medvirker til øgetsammenhæng og kontinuitet. I evalueringen anvendes betegnelsensammenhængbåde om enrelationel dimension,som handler om stabilitet og skift i relationer og miljøer, hvor koordinato-rens gennemgående funktion er central, ogen indholdsmæssig dimension,som handler om kon-sistens og samspil på tværs af forskellige aktiviteter og aktører, og dermed om en fælles retning iindsatsen, hvor handleplaner og netværksmøder er central.5.2Fase 1: Sikrede afdelingerUngdomssanktionens første fase foregår i sikret regi. Formålet med den første fase er i henholdtil håndbogen at påbegynde den socialpædagogiske behandling og motivation samt evt. foretagesupplerende udredning med henblik på at fastlægge en behandlingsplan, som kan understøtte, atmålene i den unges handleplan indfries.Der er i alt syv sikrede institutioner som tilbyder sikrede pladser i forbindelse med ungdomssank-tionen. Fem af disse har ud over de sikrede afdelinger også tilknyttet åbne afdelinger, som givermulighed for videreførelse til fase 2, som foregår i åbent regi. De syv sikrede institutioner liggergeografisk spredt ud over Danmark med to i Region Hovedstaden, to i Region Sjælland, én i Re-gion Syddanmark og to i Region Midtjylland.Valg af behandlingsstedDa der er relativt få sikrede pladsertil fase 1, og der ofte tidligere har været relativt høj belæg-ning på disse10, er der ofte begrænsede muligheder for valg mellem forskellige institutioner, ogdet er således ofte den aktuelle kapacitet på de sikrede pladser, der afgør, hvor de unge anbrin-ges i fase 1, snarere end en prioritering af den socialpædagogiske behandlingsindsats og de an-vendte metoder på anbringelsesstederne.BehandlingstilgangeDe gennemførte casestudier tegner et billede af, at behandlingsmetoderne i fase 1 beror megetpå, at de unge har brug for struktur og forudsigelighed i fase 1, og hvor der er fokus på at tilbydede unge faste rammer og tydeliggøre konsekvenser af handlinger. Flere af de unge fremhæver iinterviewene netop den strukturerede hverdag og den tydelige konsekvenstænkning, som væ-rende positivt, og at det faktisk er noget, der giver dem en tryghed, som de efterfølgende savneri fase 2. Ligeledes peger de på, at strukturen og konsekvensen i den socialpædagogiske tilgangbetyder, at medarbejderne fremstår troværdige, og at de unge får respekt for dem.SkoletilbudDet er ved 44 pct. af de unge, at det af journalerne fremgår, at de unge har et skoletilbud i fase1, mens det i 40 pct. af sagerne ikke fremgår, at de unge har et skoletilbud, hvilket i sig selv erinteressant i lyset af, at lovændringerne medfører et krav om, at der ved opstarten af ungdoms-sanktionen skal opstilles mål og udarbejdes en plan for, hvordan der arbejdes frem mod uddan-nelse og beskæftigelse. Tilsvarende fremgår det af journalerne, at skoletilbuddene i fase 1 fore-går på den sikrede afdeling, hvilket skal ses i lyset, at de unges bevægelsesfrihed er begrænset11.
10
I anden halvdel af 2010 blev antallet af pladser på sikrede afdelinger øget fra 121 til 145, som konsekvens af at der i en årrække
havde været ventelister, og at man forventede en stigning i efterspørgslen af pladser. Da der imidlertid skete en reduktion i kommu-nernes brug af de sikrede afdelinger, var belægningsprocenten i andet halvår nede på 84 pct., og dermed blev antallet af afvisningerogså markant reduceret (Danske Regioner, 2010: Statistik for de sikrede institutioner). Da denne evaluering omfatter unge dømt tilungdomssanktionen i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010, er det dog sandsynligt, at en del af sagerne har væ-ret påvirket af høje belægningsprocenter, idet størstedelen af sagerne blev igangsat forud for kapacitetsudvidelsen.11
I en enkelt sag foregår skolegangen på en ekstern skole. Det skyldes at man for at sikre kontinuitet har vurderet, at den unge skal
tilbringe fase 1 på det åbne opholdssted, hvor han var anbragt inden dommen, og hvor fase to også skal foregå.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
22
Tabel 5-4: Iværksat skoletilbud og form fase 1
AntalJaNejUoplyst/missingI altInternt skoletilbudEksternt skoletilbudUoplyst/missingI altKilde: Journalanalyse, n=13359215313355177133
Procent44 %16 %40 %100 %41 %1%58 %100 %
Der er ifølge casestudierne ofte tale om individuel undervisning for den unge i denne fase, samti-dig med at det også ofte er forskellige behandlingshensyn og motivationsarbejde, der har priori-tet i fase 1 snarere end uddannelse, således at den unge ved afslutningen af fase 1 er klar til atindgå i et skole- eller beskæftigelsestilbud.Der er ofte flere muligheder for forskellige aktiviteter med erhvervsmæssig sigte, såsom værk-stedsaktiviteter (træværksteder, metalværksted, multimedieværksted, musikværksted). Desudenofte mere praktiske og fritidsorienterede aktiviteter (såsom sportsaktiviteter). Dette er tilfældetbåde for de sikrede og de åbne institutioner, og der er for begge typer af institutioner dog forskelpå, hvor mange muligheder der er på de enkelte anbringelsessteder.5.3Fase 2: Åbent anbringelsesstedUngdomssanktionens anden fase foregår i åbent regi og kan således afsones på åbne døgninsti-tutioner og opholdssteder. Der er i evalueringen gennemført interview med pædagoger fra bådede sikrede afdelinger og de åbne døgninstitutioner og opholdssteder, og disse understreger, atder er stor forskel på, hvor stor kapacitet de forskellige institutioner har, og hvad de kan tilbydeden unge, herunder både behandlingsformer og aktivitetstilbud.
DE MEST ANVENDTE ANBRINGELSESSTEDER I FASE 2*1)2)3)4)5)6)7)8)9)Grenen (Randers og Glesborg) (11 unge)Nexus (København) (11 unge)Casablanca (Holstebro) (6 unge)Solhaven (Farsø) (6 unge)Jabes (Viby Sjælland) (5 unge)Egely (Nr. Åby) (4 unge)Koglen (Stakroge) (4 unge)Krabbehus (Skive) (4 unge)Projekt Start (Ruds Vedby) (4 unge)
*) opgjort på baggrund af journaler på de 133 gennemgåede sager.
Valg af anbringelsesstedDen større diversitet i viften af anbringelsessteder betyder, at kommunerne – og ofte i praksissagsbehandlerne – har mulighed for at gøre sig andre og flere overvejelser i valget af anbringel-sessted. Af casestudierne fremgår det, at flere overvejelser spiller ind her. For det første har dengeografiske placering ofte indflydelse på valget, enten fordi de unge skal væk fra nærmiljøet, el-ler fordi det er vigtigt, at de unge kan fastholde relationer til forældre m.m. og dermed skal blivei nærmiljøet. For det andet har anbringelsesstedernes tidligere erfaringer med unge i ungdoms-
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
23
sanktionen betydning, idet flere sagsbehandlere påpeger, at anbringelsesstederne skal have øjefor de særlige forhold, der gør sig gældende, når der er tale om en ungdomssanktion. For dettredje lægger sagsbehandlerne i deres valg af anbringelsessted vægt på mere generelle overve-jelser om formen og tilgangen på stedet, fx hvor kontinuiteten ift. fase 1, og den pædagogisketilgang på anbringelsesstedet. Dette er illustreret i nedenstående citat:”Efter den unge er blevet tilbageført til fase 1, finder jeg ud af, at de har åbent opholdsted til-knyttet [den sikrede institution] med samme pædagogik og samme mennesker. (…) Jeg vælgerderfor, at den unge skal være på dette åbne sted når han igen påbegynder fase 2. Han har detrigtigt godt på her. Han har svært ved relationer, så det skal være et sted, hvor der ikke er formange mennesker, og at der er rimeligt stramme rammer [på det første fase 2 sted var der ikkeså faste rammer som lovet]. Deres pædagogik har virket for ham.” (sagsbehandler)Og endelig kan økonomiske overvejelser også udgøre en del af grundlaget for valg af anbringel-sessteder. Eksempelvis nævner en sagsbehandler, at hun anbringer den unge på en fase 1 insti-tution, som også har mulighed for fase 2 anbringelse. Sagsbehandleren fravælger dog institutio-nens fase 2 anbringelse til den unge ud fra den betragtning, at anbringelsen er for dyr. Sammesagsbehandler nævner, at hun efterhånden har fået nogle favoritter i forhold til opholdssteder, oghar fået en god indsigt i, hvem der leverer varen, og hvem der ikke gør, "Nogleanbringelsesste-der er for dyre i forhold til at levere varen. Man bliver nødt til at se på hvad man får for pengene"(sagsbehandler).At valget kan forekomme vanskeligt for sagsbehandlerne skal ses i lyset af, at tidligere undersø-gelser har vist, at valg af anbringelsessteder generelt er præget af pragmatisme og personlig er-faring12, samtidig med at mange kommuner ofte kun har få unge idømt ungdomssanktion. Denenkelte sagsbehandler, som ofte forestår indstillingen om valg af anbringelsessted, har derforsparsomme erfaringer med anbringelsesstederne og dermed også begrænset viden om, hvad deforskellige anbringelsessteder kan tilbyde en ung i ungdomssanktion, hvorfor det pragmatiske ogerfaringsbaserede valg vanskeliggøres.BehandlingsmetoderI fase to er selve behandlingskonteksten mere forskellig fra sted til sted. I nedenstående tekst-boks gives eksempler på, hvilke behandlingsmetoder der benyttes, men den overordnede erfa-ring fra både casestudier samt samtale med de mest anvendte anbringelsessteder er, at der ofteer tale om en kombination af metoder. Stort set alle disse anbringelsessteder præsenterer, at de-res behandlingstilgang til den unge tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Kun enkelteinstitutioner anvender systematisk behandlingsprogrammer, og der er her ofte tale om kognitiveprogrammer, som fx Anger Management og Reflex.
BEHANDLINGSMETODER PÅ ANBRINGELSESSTEDERNE---RelationspædagogikSocialpædagogisk behandlingKognitive programmeroAnger ManagementoReflexIndividuel behandlingAdfærdsterapeutiske principperIndlæringsterapeutiske principperAnerkendende pædagogisk tilgangPædagogisk observationPsykologisk observation
------
Flere af ovennævnte metoder er i praksis ofte i spil på de forskellige anbringelsessteder. Der er etstort overlap og kombineret brug af disse metoder. Flere institutioner udtrykker, at de ikke kunbekender sig til én bestemt behandlingsretning.
12
Mortensøn, M og Neerbæk, M (2008): Fokus på skolegang ved visitation, SFI – Det nationale forskningscenter for Velfærd.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
24
SkoletilbudI åbent regi er der færre begrænsninger og flere muligheder i forhold til at iværksætte skole- oguddannelsestilbud, om end der dog er mange af anbringelsesstederne, der har interne skoletilbudtilknyttet. Samlet set tegner journalerne et billede af, at 88 pct. af de unge har et skoletilbud ifase 2, mens 11 pct. af de unge ikke har et skoletilbud. Af journalanalysen tegner sig desuden etbillede af, at der i fase 2 er der en overvægt af unge i hhv. internt skoletilbud sammenlignet medeksternt skoletilbud. Halvdelen af de unge har været i et internt skoletilbud i forbindelse med fa-se 2, en tredjedel har været i eksternt, mens det i 16 pct. af journalerne ikke fremgår, hvilket til-bud der er tale om.Tabel 5-5: Iværksat skole- og uddannelsestilbud og form, fase 2
AntalJaNejUoplystI altInternt skoletilbudEksternt skoletilbudUoplyst/missingI altKilde: Journalanalyse, n=130
Procent
114142130674221130
88%11%2%100%52%32%16%100%
For lidt over en femtedel af de unge (22 pct.) fremgår det ikke af journalen, hvilket klassetrinden unge har modtaget undervisning på. For de unge, hvor det fremgår, har størstedelen gået i9. klasse (29 pct.). Derudover er der en nogenlunde ligelig fordeling af de øvrige unge i hhv.grundskole (op til 9. klasse), 10. klasse, produktionsskole eller ungdomsskole mv. samt gymna-sial uddannelse eller erhvervsuddannelse (8-9 pct. af de unge i hver af disse grupper).Tabel 5-6: Iværksat skoletilbud fase 2, niveau
AntalGrundskole (op til 9. klasse)9. klasse10. klasseTAMU/produktionsskole/Kombinationsprojekt/ungdomsskoleGymnasial Uddannelse/erhvervsuddannelseAndetUoplyst/missingI altKilde: Journalanalyse, n=130
Procent
11381112121828130
8%29%8%9%9%14%22%100%
BeskæftigelsestilbudHos knap 80 pct. af de unge fremgår det af journalerne, om der har været iværksat beskæftigel-sestilbud, og dette er tilfældet for 42 pct. af de dømte unge. For størstedelen af beskæftigelses-tilbuddene (58 pct.) er det ikke angivet hvor tilbuddet er forankret. For en tredjedel af de unge(34 pct.) foregår beskæftigelsestilbuddet i et eksternt miljø uden for anbringelsesstedet, mensder 8 pct. er tale om interne beskæftigelsestilbud.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
25
Tabel 5-7: Iværksat beskæftigelsestilbud fase 2
AntalJaNejUoplystI altInterntEksterntUoplyst/missingI altKilde: Journalanalyse, n=130
Procent
555025130114475130
42 %38 %19 %100 %8%34 %58 %100 %
Det er i handleplanernes beskrivelser af beskæftigelsestilbuddene kun sparsomme oplysningerom, hvilke former for beskæftigelse der er tale om. Af de journaler, hvor der er beskrivelse af be-skæftigelsestilbuddene i fase 2, er der tale om praktikophold (n=6) eller reelt lønnet beskæftigel-se (n=2). Det samme ses i casestudierne, hvor flere af de unge enten har haft praktikforløb i lo-kalmiljøet eller haft fritidsarbejde sideløbende med aktiviteterne på anbringelsesstedet.5.4Fase 3: Åbent regiUngdomssanktionens tredje fase foregår i ambulant regi, og den unge er således i højere gradoverladt til sig selv i forhold til at skabe en velfungerende hverdag og fastholde motivation i for-hold til uddannelse eller beskæftigelse. Som nævnt indledningsvist er det blot 69 unge ud af de133, som vi har journaldata på, der har påbegyndt fase 3 ved tidspunktet for dataindsamlingen.Bopæl i fase 3Der er i journalerne begrænsede oplysninger om, hvor de unge bor i fase 3, idet det af 42 pct. afjournalerne ikke er muligt at indhente denne oplysning. I de journaler, hvor bopæl i fase 3 frem-går, ses der dog en tendens til, at de unge enten flytter hjem til forældrene (35 pct.) eller flytterpå eget værelse (16 pct.). Set i lyset af at 30 pct. er bosiddende på et opholdsted eller døgninsti-tution forud for dommen til ungdomssanktionen, og at eget værelse kan anvendes som anbrin-gelses form til 15-18årige og som efterværn, er dette ikke overraskende. Endvidere må manformode, at en betydelig andel af de unge, hvor der ikke fremgår oplysninger om bopæl, tilsva-rende anbringes i egne værelser i fase 3.Tabel 5-8: Den unges bopæl i fase 3
AntalHjemmeboendeLejet værelseFamilieplejeÅben institution/opholdsstedStøttebolig/bofællesskabEgen lejlighedMissingI altKilde: Journalanalyse, n=69
Procent
241121112969
35%16%3%1%1%1%42%100%
Casestudierne viser en stor variation i, hvor fase 3 gennemføres, både hvad angår ramme og be-liggende. Således er der netop eksempler på, at nogle unge med stabile forældrerelationer flytterhjem til forældrene, mens andre af de unge flytter i eget værelse/lejlighed, evt. i tilknytning tilanbringelsessted som et efterværnstilbud. Denne forskellighed skyldes dels forskelle i relationermellem de unge og deres forældre, dels forskelle i de unges behov for støtte i fase 3.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
26
Sagsbehandlerne fortæller, at de unge har meget forskellige behov, hvor nogle har haft brug forbotræning, hvorimod andre er mere klar til at flytte i egen bolig. Oplevelsen hos de unge er ofte,at det er meget overvældende at flytte i egen lejlighed trods den støtte, som ydes fra koordina-tors side (og eventuelle bevilligede timer til en kontaktperson). Denne oplevelse understøttes afflere sagsbehandlere, som ofte benævner udfordringer for de unge ved at skulle flytte i egen lej-lighed og klare sig selv.Ligeledes er der forskel på, om fase 3 foregår i de unges tidligere nærmiljø/hjemby, eller om manfastholder afgrænsningen fra de unges tidligere netværk, hvor casestudierne indikerer, at et reeltmiljøskift i fase 3 kan være hensigtsmæssigt. Endvidere er det et reelt ønske fra flere af disseunge, som netop frygter konsekvenserne ved at vende tilbage til de gamle venner. Der er dogsamtidig ingen tvivl om, at det er meget omkostningsfyldt for den unge at skulle starte på enfrisk et nyt sted.SkoletilbudI fase 3 viser journalanalysen, at 80 pct. af de unge er i skole- eller uddannelsestilbud. For 20 pctaf sagerne fremgår det ikke, hvorvidt de unge er i skole eller uddannelse. En tredjedel af de un-ge følger i fase 3 en gymnasial eller erhvervsuddannelse (35 pct.), og 10 pct. går hhv. i 10. klas-se eller produktions- eller ungdomsskole mv.Tabel 5-9: Iværksat skoletilbud fase 3, form
AntalGrundskole (op til 9. klasse)9. klasse10. klasseTAMU/produktionsskole/Kombinationsprojekt/ungdomsskoleGymnasial uddannelse/erhvervsuddannelseAndetUoplyst/missingI altKilde: Journalanalyse, n=69
Procent
137724131469
1%4%10%10%35%19%20%100%
Af casestudierne fremgår det i både de kaotiske og de vellykkede forløb, at der generelt er en delfokus på skoletilbud, men at der kan være forskellige kontekstuelle faktorer, som kan modarbej-de en fastholdelse og videreførelse af den gode udvikling i fase 3. Her kan fx samarbejde meduddannelsesinstitutioner og ungdommens uddannelsesvejledning på tværs af kommuner udgøreet problem, fordi vejledningen og opfølgningen ligger i den unges opholdskommune og dermedskifter, når den unge flytter fra et anbringelsessted i en kommune til eget værelse eller forældre-nes bopæl i den unges hjemkommune. Her er der bl.a. eksempler på, at de unge gennemfører etgrundforløb under anbringelsen og står over for et praktikforløb i fase 3, men hvor den modta-gende uddannelsesinstitution og uddannelsesvejledning ikke godtog at skulle finde praktikpladstil den unge.BeskæftigelsestilbudAf journalerne fremgår det, at i alt 38 pct. af de unge er i en form for beskæftigelse i fase 3,hvoraf det for 9 af de 26 unge i beskæftigelse er tale om praktikforløb eller andet. Beskæftigel-sens karakter er uoplyst i 17 pct. af de sager, hvor de unge er i beskæftigelse. 41 pct. af de ungeer ikke i beskæftigelsestilbud, og for 22 pct. af de unge er det ikke oplyst, om de er i beskæfti-gelse eller ej.Tabel 5-10: Iværksat beskæftigelsestilbud samt form
AntalJaNejUoplyst/missing
Procent
262815
38%41%22%
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
27
I altPraktikArbejde med løntilskudLønnet beskæftigelseAndet, angiv hvilketFremgår ikke af handleplanenUoplyst/missingI altKilde: Journalanalyse, n=69
6990416122869
100%13%0%6%23%17%41%100%
StøttebehovDer er mange praktiske ting i fokus i denne fase, i ogmed at den unge i højere grad skal ud at stå på egneben. Ofte er der tale om kontaktpersonordning, somtrappes ned i løbet af fasen. Det er i forlængelse herafen erfaring fra flere af casestudierne, at flere af de un-ge har brug for meget støtte i fase tre. Det er en kritiskfase, hvor det handler om at fastholde den unge i den(forhåbentlig) gode udvikling, som er opnået i de tidli-gere faser.Det fremgår af casestudierne, at overførsel af en kon-taktperson fra anbringelsesstedet fra fase 2 til fase 3fungerer i flere cases i forhold til at understøtte over-gangen mellem faserne og søge at fastholde en positivudvikling. Dette kan ses som en indikation på, at koor-dinatoren ikke fuldt ud løfter opgaven som den ungesrådgiver og kontaktperson i og efter overgangen til fa-se 3.
Det er forskelligt, i hvor høj grad forældre og den ungei de otte cases oplever, at støtten i fase 3 er tilstræk-kelig. Nogle unge fremhæver, at deres koordinator harværet meget opmærksom på dem i fase 3, hvilket gør, at disse unge ikke føler, at de har værethelt overladt til sig selv, på trods af at de var i udslusningsfasen. Omvendt ses det af ovenståen-de tekstboks, at andre har følt sig (for) meget overladt til sig selv.5.5Tværgående opsamling på forløbetCasestudierne viser, at der i alle otte cases tilrettelægges enten et skoleforløb eller beskæftigel-sesforløb, som den unge interesserer sig for. Det er endvidere en pointe fra disse besøg, at deter forskelligt fra ung til ung, hvor balancen mellem skole og beskæftigelse bedst findes. Hos nog-le af de unge er motivationen og forudsætningerne størst i forhold til praktik eller beskæftigelse,mens der for andre er en stærkere motivation i retning af uddannelse.En central udfordring ved skoletilbuddene i de enkelte faser er dog, at de unge ofte ikke er moti-verede. Mange har ofte haft dårlige skoleoplevelser, som begrænser motivationen. Endvidere erder stor forskel på de unges faglige niveau, hvor der hos nogle af de unge er tale om, at helt ba-sale ting som at kunne læse kan være en udfordring. Også dette forhold hos de unge gør, at denindividuelle tilrettelæggelse af skolegangen er en nødvendighed, som anbringelsesstederne dogogså ser ud til (ud fra casestudierne) og i stor grad evner at opfylde.Til trods for at journalerne dokumenterer, at kun lidt under halvdelen af de unge i både fase 2 ogfase 3 deltager i beskæftigelsestilbud, vidner samtlige casebesøg om, at der lægges mange res-sourcer i at finde fx praktiksteder til de unge i faserne. Dette er typisk med udgangspunkt i dis-ses ønsker og faglige niveau/færdigheder.
XX er 16 år, da hun overgår til fa-se 3. Hun føler ikke, at der er såmeget opfølgning på hende mere,efter hun er kommet i fase 3. Hunoplever, at det handler om at kun-ne klare sig selv og vise, hvad manduer til, så man ikke ryger tilbagetil fase 2. Hun fortæller, at hun deførste 4 mdr. i lejligheden ikkekunne finde ud af noget selv. Hungad ikke noget, var ked af det heletiden og følte ikke, at hun blevhjulpet nok. Hun er glad for at bo isin lejlighed, men engang imellemføler hun sig ensom. Hun synes, athun var blevet sendt i fase 3 fortidligt og savner trygheden i dentidligere hyppige kontakt medkommunen.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
28
Samlet set indikerer evalueringen således, at der i de forskellige faser iværksættes relevanteskole- eller beskæftigelsestilbud med afsæt i den enkelte unges motivation og forudsætninger.Set i lyset af at der er tale om en målgruppe med multiple belastninger og en stærk negativ på-virkning i nærmiljøet, må det dog også forventes, at styrkelsen af de unges kompetencer fornogles vedkommende starter på et rent basalt niveau, og at styrkelsen af de uddannelsesmæssi-ge og arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer ikke kan ses uafhængigt af den sociale indsats,hvor der også skal arbejdes med de unges relation til nærmiljøet og deres håndtering af negativepåvirkninger fra netværket.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
29
6.
IMPLEMENTERINGEN OG ANVENDELSEN AF LOV-ÆNDRINGERNEMed lovændringerne i 2007 er derintroduceret handleplan med fokuspå uddannelse og beskæftigelse,netværksmøder og koordinatormed relations- og systemfunktio-ner, og der er kommet mere fokuspå at øge inddragelsen af den un-ge og forældrene.I dette kapitel undersøges det,hvordan lovændringerne er blevetimplementeret, og der ses på,hvilke drivkræfter og barrierer derkan være, for at de forskelligeredskaber eller fokuspunkter rentfaktisk kommer i spil i sagerne.Programinterne, modererende faktorer
KoordinatorOpfølgning påhandleplanNetværksmøder
Øget kontinuitetog sammenhængInddragelse ogansvarliggørelse
Ungdomssanktionen(behandlingskontekst)
Effekt foranbragte unge
KommunalerammerEksisterendesamarbejde
Målgruppen
Programeksterne, modererende faktorer
Formålet med koordinatorrollen er dels at sikre kontinuitet i forløbet af ungdomssanktionen ogdels at sikre inddragelse af den unge og forældrene. I overensstemmelse hermed skal koordina-toren udfylde rollen som kontaktperson og rådgiver for den unge, samtidigt med at han eller hunskal koordinere mellem ung, forældre og professionelle i sagen. Koordinatoren står for at indkal-de til netværksmøder og er ansvarlig for, at der følges op på punkterne i den unges handleplan13.I det kapitel undersøges det, hvordan koordinatorrollen er blevet implementeret i US-sagerne si-den 2007.Datagrundlaget til dette kapitel er, som tidligere nævnt, en spørgeskemaundersøgelse blandt ko-ordinatorer. For at gennemføre undersøgelsen kontaktede Rambøll kommunerne for at indsamlekontaktoplysninger på de koordinatorer, der har været anvendt på de enkelte sager. Det har ikkeværet muligt at få udleveret kontaktoplysninger på alle koordinatorer, enten fordi koordinatorer-ne har været sygemeldte eller på barsel, eller fordi at kommunerne ikke længere anvender på-gældende koordinator. I 7 sager har der ikke været tilknyttet en koordinator. I 33 sager har detikke været muligt at få en tilbagemelding fra kommunen om, hvem der var koordinator på sagen.I alt indhentede Rambøll kontaktoplysninger på 74 koordinatorer, der var koordinatorer for i alt92 unge. Spørgeskemaet til koordinatorerne blev udsendt i november-december 2011. I alt sva-rede 55 koordinatorer ud af de 74, hvilket svarer til at der blev udfyldt skemaer for 83 af de 92unge, hvor vi havde oplysninger på koordinatoren.6.1Koordinatorens ansættelsesvilkårEvalueringen tegner et billede af, at halvdelen af koordinatorerne er fastansat i kommunerne,mens der dog også er en relativt stor andel (38 pct.), der er timelønnet eller løst tilknyttet i for-hold til enkelte sager.Tabel 6-1: Koordinatorernes ansættelsesforhold
RespondenterFastansatTimelønnet/løst tilknyttet/ad hocAndetI altKilde: Survey til koordinatorer n= 556.228217566.3
Procent50 %38 %13 %100 %
13
Servicestyrelsen: Håndbog om Ungdomssanktionen
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
30
I spørgeskemaet til koordinatorerne spørges ind til, hvad det bevilligede antal timer pr. måned ertil koordinatorfunktionen for hver fase 1. Gennemsnittet for antal bevilligede timer pr. måned tilkoordinatorfunktionen i fase 1 er 36 timer, fase 2 32 timer og fase 3 37 timer. Det er væsentligtat pointere, at der for alle tre faser skal tages højde for et stort spænd mellem det observeredeminimum på 2-5 timer og det observerede maksimum på 148 timer. Koordinatorernes svar viser,at der bevilliges nogenlunde det samme antal timer på tværs af faserne. Det lader altså ikke til atvære tendensen, at koordinatorens rolle intensiveres i fase 3, hvad angår besøg og kontakt, ioverensstemmelse med intentionerne i lovgivningen. Der skal dog tages forbehold for, at de ad-spurgte koordinatorer i blot lidt en tredjedel af sagerne har besvaret dette spørgsmål, og at da-tagrundlaget for opgørelsen således er spinkelt.Tabel 6-2: Oversigt over gennemsnittet af det bevilligede antal timer pr. måned til koordinatorfunktionen
ObserveretminimumBevilgede antal timer pr. i fase 1Bevilgede antal timer pr. måned i fase 2Bevilgede antal timer pr. måned i fase 3Kilde: Survey til koordinatorer n= 83245
Observeretmaksimum148148148
Gennemsnit363237
Respondenter233126
6.4
Tildeling af koordinatorLovændringen vedr. tildeling af en koordinator giver mulighed for, at den unge kan udvælge enperson, som den unge kender i forvejen og har tillid til, men det kan også være en koordinator,der tildeles af kommunen14. På tværs af sagerne ses, at der kun er gjort brug af muligheden forat vælge en koordinator fra den unges eget netværk i 15 pct. af sagerne, hvor det er mest al-mindeligt, at koordinatoren har været tidligere kontaktperson for den unge eller kender den ungefra SSP-regi. Herudover er der eksempler på koordinatorer, der har kendskab til den unge gen-nem familiebehandling eller fra skole eller tidligere anbringelsessted15.Det er altså i udpræget grad tendensen, at det erkommunen, der tildeler koordinatoren. I en rækkeaf sagerne (12 pct.) er der overlap mellem koordi-nator og sagsbehandler, dvs. at det er den ungessagsbehandler, der sideløbende varetager koordi-natorfunktionen. Flere af sagsbehandlerne peger påvigtigheden af at finde det rigtige match mellemden unge og koordinatoren, og at det derfor er vig-tigt at kunne vælge koordinator fra sag til sag fremfor at have faste koordinatorer tilknyttet kommu-nen.
Overordnet set viser casestudierne, at det er for-skelligt hvordan koordinatorrollen er organiseret,og hvor meget koordinatoren har taget sig af hhv.kontakt til og rådgivning af den unge og koordine-ring af sagen. I en af casene har koordinatorenprimært haft rollen som den unges kontaktpersonog med nogen grad af kontakt til forældrene. Sagsbehandleren har stået for alt det koordineren-de. I en anden sag har der ikke været en koordinator inde over, i stedet har sagsbehandlerendelt koordinatorrollen mellem sig selv og opholdsstedet. Denne sagsbehandler har brugt en delressourcer på koordinering og kontakt til den unge og forældrene. I en tredje sag er kommunenførst sent i forløbet blevet opmærksom på, at den unge ifølge lovgivningen skulle have koblet enkoordinator på forløbet. I de fleste af casene følger koordinatorrollen og arbejdsdelingen mellemkoordinator og sagsbehandler i højere grad anbefalingerne om, at koordinator står for kontakt tilden unge og forældre og for den overordnede koordination i sagen.
XX mødes med sin koordinatoren hveruge og har haft en tættere relation tilkoordinatoren end til personalet påanbringelsesstederne, og både denunge og sagsbehandleren giver udtrykfor, at koordinatoren betydet rigtigmeget for den unges udvikling og forkontinuiteten i ungdomssanktionen.XX havde den unge selv indflydelse påvalget af koordinator, som han tidlige-re havde haft som kontaktperson. Deter vurderingen, at dette har haft storbetydning for at relationen mellemkoordinatoren og den unge blev såvellykket.
1415
Servicestyrelsen: Håndbog om UngdomssanktionenSurvey med koordinatorer
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
31
For at sikre at koordinatoren følger den unge fra start til slut gennem ungdomssanktionen, skalkommunerne udpege en koordinator til den unge allerede ved indstillingen til ungdomssanktio-nen. Journaldata viser, at dette er sket i 40 pct. af de sager, der foreligger data for, mens koor-dinatoren i de resterende sager først er udpeget på et senere tidspunkt i forløbet.Evalueringen viser desuden, at der i flere af de mere kaotiske forløb er tale om personudskiftnin-ger i koordinatorrollen, som naturligvis udgør et relationelt skift ud over de øvrige skift i forløbet,og at der for fire unge faktisk er tale om tre udskiftninger i koordinatorrollen i løbet af ungdoms-sanktionen.Tabel 6-3: Er der sket et koordinatorskift i forløbet?
Antal,journalanalyse0 skift1 skift2 skift3 skiftUoplyst/missingI altNote: Journalanalyse, n=133 og spørgeskema til koordinatorer n= 8369102448133
Antal,koordiatorsurvey601212883
I interviewene fortæller flere af de unge og deres forældre, at de unge får skabt en god relationtil koordinatoren, om end der dog også er unge, for hvem koordinatoren blot er endnu en repræ-sentant for myndighederne og hvor relationen til medarbejderne på anbringelsesstederne udgørden mest stabile relation, da dette er den bærende relation i hverdagen.Særligt fremhæver flere af de unge, at relationerne til medarbejdere på de sikrede afdelinger erbetydningsfulde og giver i forlængelse heraf udtryk for, at overgangen fra fase 1 på en sikret af-deling til fase 2 på en åben institution opleves som et tab af den struktur og tryghed, som skabesi relationen til medarbejderne i fase 1. Hermed opstår der et skisma i ungdomssanktionensgrundlæggende antagelse om progression mod større frihed og de unges mere eller mindre eks-plicitte søgen efter tryghed forbundet med den begrænsede frihed – og dermed også en iboendekonflikt i forhold til anbringelsesstedernes og myndighedernes brug af tilbageførelser som sankti-on, hvor tilbageførelsen i sidste ende kan være tilstræbt af de unge.6.5Relations- og rådgivningsopgaverIfølge håndbogen om ungdomssanktionen er det koordinatorens opgave at have ansvaret forkontakten til den unge. Spørgeskemaet til koordinatorerne viser imidlertid, at denne arbejdsop-deling ikke er fuldt ud implementeret i kommunerne, idet ansvaret for kontakten til de unge i 29pct. af sagerne ligger hos en anden end koordinatoren, typisk hos sagsbehandleren.Tabel 6-4: Hvem havde det primære ansvar for kontakten til den unge i forløbet?
AntalKoordinatorSagsbehandlerSagsbehandler og koordinator (samme person)Anden aktørVed ikkeI altKilde: Survey til koordinatorer n= 83
Procent54%21%17%6%2%100%
4517145283
Prioritering af ressourcer til relations- og rådgivningsopgaverEn bærende antagelse bag lovændringerne er, at en stærk og tillidsfuld relation mellem den ungeog koordinatoren vil fremme de unges udbytte af ungdomssanktionen, fordi koordinatoren kanmedvirke til ansvarliggørelse og modning af den unge (og forældrene). Derfor er det vigtigt, at
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
32
koordinatoren skaber en god og tillidsfuld relation til den unge, og evalueringen viser da også enklar tendens til, at kontakten med den unge er højt prioriteret i koordinatorrollen.I spørgeskemaet til koordinatorerne om de enkelte sager vurderer koordinatorerne gennemsnitligat have brugt 38 pct. af deres tid i fase 1 på kontakt med den unge, mens andelen falder til 33pct. i fase 2 og stiger til 38 pct. igen i fase 3. Det skal dog her nævnes, at der er nogle af koordi-natorerne, der har anvendt 100 % af deres tid på kontakt med den unge, hvilket trækker gen-nemsnittet væsentligt op.
6-5: Oversigt over gennemsnittet af hvor stor en andel af deres tid, koordinatorerne bruger på kontakttil den unge (hvor koordinatorens samlede tidsforbrug på sagen udgør 100 %)
Observeretminimum
Observeretmaksimum
Gennem-snit
Respon-denter
Andel af tid brugt på kontakt til den unge, fase 1Andel af tid brugt på kontakt til den unge, fase 2Andel af tid brugt på kontakt til den unge, fase 3Kilde: Survey til koordinatorer n= 83
5%5%0%
100 %70 %80 %
38,03 %33,27 %38,84 %
385243
Formen for kontakt med den unge kan enten være gennem personlige møder, telefonisk ellerskriftlig. Surveyen med koordinatorer viser, at koordinatorerne i 35 pct. af sagerne har ugentligepersonlige møder med den unge i fase 1. I de øvrige sager mødes man sjældnere, og i 11 pct. afsagerne har der ikke været personlig kontakt i fase 1, hvilket skal ses i lyset af, at der også erflere sager, hvor der først senere i forløbet tildeles en koordinator. I fase 2 falder andelen afugentlige møder, så man i en fjerdedel af sagerne har ugentlige møder, mens frekvensen afugentlige møder stiger igen i fase 3, hvor der i 37 pct. af sagerne afholdes ugentlige møder. her-under er der to sager, hvor koordinatoren dagligt møder den unge personligt.Herudover ses et tilsvarende mønster med en tæt telefonisk kontakt mellem de unge og dereskoordinatorer, hvor der dog er en hyppigere kontakt i alle faser. En yderligere analyse viser des-uden, at der er sammenfald mellem hyppig telefonisk kontakt og hyppige personlige møder medden unge. Det er altså ikke tendensen, at koordinatorer benytter sig mest af enten den ene ellerden anden form for kontakt, men snarere at nogle koordinatorer bruger væsentligt mere tid påungekontakt (både telefonisk og personligt) end andre. Endelig ses, at skriftlig kontakt med denunge bruges sjældnere end de øvrige kontaktformer, på tværs af sagerne er det således blot i 14pct. af sagerne, at koordinatoren ugentligt er i skriftlig kontakt med den unge. Denne fordeling afkontaktformer stemmer godt overens med lovændringens hensigt om, at koordinatoren skal ska-be en tæt og tillidsfuld relation til den unge, hvilket kontaktformerne med telefonisk kontakt ogpersonlige møder bedre underbygger.Ifølge håndbogen om ungdomssanktionen understreges det, at der bør afsættes væsentligt meretid til ungekontakt i fase 3, hvor den unge er flyttet for sig selv, end i fase 1 og 2, hvor den ungemodtager støtte på anbringelsesstedet. Spørgeskemaundersøgelsen viser en tendens til, at koor-dinatorerne bruger lidt mere tid på kontakt med den unge i fase 3 sammenlignet med fase 1 ogisær 2, men der er ikke tale om, at der bruges væsentlig mere tid på ungekontakt i fase 3. Medforbehold for at datagrundlaget ikke indeholder information om samtlige sager, kan der spores entendens til at anvendelsen af koordinatorerne ikke er helt i overensstemmelse med intensionernebag lovændringerne.Flere koordinatorer fortæller, at de for at skabe relationerne har været meget fleksible ift., hvor-når de mødes med de unge, og hvad de laver, når de mødes. To af koordinatorerne fortæller, atdet er essentielt, at de unge kan få fat i dem og mødes med dem, når de føler behov for det,hvorfor de kan kontaktes telefonisk på alle tidspunkter. Mange af koordinatorerne laver også de-cideret opsøgende arbejde ift. de unge, specielt i fase 3: ”Deunge er typisk ikke selv særligtvedholdende i kontakten. Man skal være meget opsøgende.”(sagsbehandler)
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
33
Flere koordinatorer giver udtryk for, at det kræver en ekstra indsats at nå ind til de unge, og atdet er godt givet ud at tage de unge med i biografen, på cafe eller en shoppingtur for at brydemed den mere traditionelle mødekultur og lære hinanden at kende under mere uformelle former.Koordinatorerne har fra tid til anden også hjulpet med ting af mere praktisk karakter, hvis deropstod pludselige problemer for de unge, fx i forhold til at holde styr på økonomien eller at fåhandlet ind. Koordinatorerne har gennemgående haft fokus på at have socialt samvær med deunge, og i det omfang det har været muligt at tale med dem om de ting, der optager de unge, ogom de unges drømme og planer for fremtiden.Etablering af tillidsfuld relationFlere af de koordinatorer Rambøll har interviewet, har været bevidste om, at de netop i fase 3ville komme mere på banen ift. de unge, og at det også derfor er vigtigt at skabe en god, stabilrelation til den unge i de foregående faser.Casestudierne viser, at koordinatoren i mange af sagerne er lykkedes med at skabe en god og til-lidsfuld relation. En ung siger: "Jeghar en god relation til koordinator. Jeg kan snakke med hamom mange ting, og jeg føler, at jeg kan være åben over for ham." (ung)De unge giver også ofte udtryk for, at de kan lide deres koordinator: Han”erflink”, ”et godt men-neske”eller”har et godt hjerte”.Det er de unges indtryk, at koordinatoren har været på deresside, og at de har kunnet gøre god brug af ham eller hende. Der er i casestudierne ikke eksem-pler på, at det ikke er lykkedes at skabe et godt forhold mellem den unge og koordinatoren. I etpar af sagerne har der også i fase 3 været en tættere og mere betydningsfuld relation til perso-nalet på et anbringelsessted, hvorfor denne snarere er søgt fastholdt end relationen til koordina-toren.De unge har været glade for, at koordinatoren har haft tid til dem, og flere giver udtryk for, atkoordinatorerne er gode til at læse, hvad der skal til for skabe en god relation. Nogle har et merepragmatisk forhold til koordinatoren, men sætter stadig stor pris på den hjælp, de kan få fra ko-ordinatoren. Typisk hjælper koordinatoren i forhold til at overbringe ønsker mv. til sagsbehandle-ren og til at tale den unges sag, også ved netværksmøder. Flere af de unge giver udtryk for, atdet er en lettelse, at der har været en person, som de har følt har hjulpet dem.På tværs af casene giver de unge udtryk for, at de er glade for at kunne spørge en til råds, derikke er sagsbehandler, og som ikke er repræsentant for systemet. Fra casestudierne er det detklare indtryk, at de unge er klar over rollefordelingen mellem sagsbehandler og koordinator.Sagsbehandleren har myndighedsrollen og koordinatoren er en person, der er lyttende og somman kan være fortrolig med, uden at det går videre til andre parter. Dette indikerer således, atdet har været relativt uproblematisk, at koordinatoren har en dobbelt funktion som både den un-ges rådgiver og kontaktperson og koordinator i relation til myndighederne.En koordinator nævner, at de har et andet mandat til at være lyttende i forhold til, hvad der fo-regår sammenlignet med sagsbehandleren, og en sagsbehandler fremhæver, at dette også gørsig gældende i forhold til anbringelsesstedet:”Koordinatoren har haft en god position, da den unge ikke opfatter ham som en del af straffen.Koordinatoren kan fungere som ventil i forhold til den unges problemer. Det er godt, at der er enudefra, som kan sparre med den unge i forhold til konflikter, som opstod på opholdsstedet. Dehar talt meget om, at den unge måske selv har været skyld i en konflikt, og det har den ungegodt kunnet reflektere over.” (sagsbehandler)Casestudierne viser, at koordinatoren i specielt to-tre af sagerne har skabt en meget tæt relation,næsten familiær til den unge. Koordinatoren beskrives som en man kunne stole på, og de ungehåber at kunne fortsætte relationen efter ungdomssanktionens afslutning.At koordinatoren kan være med til at skabe tryghed ift. overgange understreges også i en af ca-sene, hvor den unge først sent i forløbet fik tildelt en koordinator. På den sikrede institution vur-deres, at det ville have gjort en forskel, hvis denne unge havde haft en koordinator fra start, isæri overgangssituationen mellem sikret institution og opholdssted:
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
34
”Det var et kæmpe minus, at den unge ikke havde en koordinator. I forvejen følte han sig svigtetaf alt og alle, og havde i den grad brug for at føle sig hørt og set. En koordinator kunne have bi-draget med at gøre ham mere tryg i forhold til, hvad der skulle ske. Han ville have haft stor glæ-de af en koordinator, som kunne bane vejen for ham.” (anbringelsessted)Kontakt til forældreUd over at have tæt kontakt til den unge står koordinatoren også for kontakten til den ungesforældre. Spørgeskemaet til koordinatorerne viser, at kontakten til forældrene fylder ca. 10 pct.af koordinatorernes tid på tværs af faserne. Ses der på rollefordelingen mellem koordinator ogandre aktører, er billede nogenlunde det samme som for ungekontakten: I 36 pct. af sagerne erdet andre end koordinatoren, der har ansvaret for forældrekontakten, typisk sagsbehandler elleransatte på anbringelsesstedet.Tabel 6-6: Hvem havde det primære ansvar for kontakten til den unges forældre i forløbet?
AntalKoordinatorSagsbehandlerSagsbehandler og koordinater (samme person)Anden aktørVed ikkeI altKilde: Survey til koordinator n= 834022137183
Procent48 %27 %26 %8%1%100 %
Casestudierne viser, at der er en vis variation i omfanget af koordinatorernes kontakt til foræl-drene, kontaktformen og indholdet af kontakten. Nogle af koordinatorerne har mest kontakt tilforældrene ved netværksmøderne, mens andre er i jævnlig telefonisk kontakt med forældrene.Det skal nævens, at forældrene generelt er i tættere kontakt med de ansatte på anbringelsesste-derne, hvor tæt forældresamarbejde også prioriteres højt.Flere forældre har i forbindelse med casestudierne givet udtryk for at værdsætte koordinatorensrolle. Forældrene har dels været glade for, at koordinatoren har kunnet støtte op om deres børn,og dels selv gjort god brug af koordinatoren til at afklare de tvivlsspørgsmål, der måtte være, li-gesom koordinatoren i flere tilfælde hjælper forældrene i forhold til, hvordan de bedst kan støtteop om deres barn. Flere forældre giver endvidere udtryk for, at det er meget lettere at få fat ikoordinatoren end sagsbehandleren, og at det er rart, at koordinatoren har tid til at informeredem løbende om, hvad der sker i deres barns sag. I den case, hvor der først sent blev tilknytteten koordinator, er forældrene kede af, at koordinatoren ikke var tilknyttet før, da de forestillersig, at det kunne have betydet bedre inddragelse af dem i deres søns sag. I tilfælde hvor foræl-drene ikke har villet deltage i møder, har koordinatoren efterfølgende opsøgt dem for at informe-re dem i forhold til sagens videre forløb.Samtidig skal det nævnes, at der i casestudierne også er eksempler på, at det ikke altid er hen-sigtsmæssigt med en dyb inddragelse af forældrene i den unges sag. I en af sagerne har det så-ledes været et mål, at den unge skulle løsrive sig fra forælderen, da forælderen havde en negativindvirkning på den unge. I den forbindelse pointerer sagsbehandleren, at man skal skelne melleminddragelse af forældrene og orientering til forældrene, og at forælderen i denne sag hele tidenhar været informeret om forløbet.6.6Systemrelaterede opgaverDen anden del af koordinatorens rolle er mere systemrelaterede opgaver i forhold til koordinationog opfølgning i forhold til mål i den unges handleplan. Denne del af koordinatorfunktionen er tætforbundet med de to øvrige centrale elementer i handleplanen, nemlig netværksmøder og hand-leplan med særligt fokus på uddannelse og beskæftigelse.NetværksmøderSom del af styrkelsen af ungdomssanktionen indskærpes, at der bør afholdes netværksmødermed deltagelse af alle relevante professionelle aktører samt den unge og forældrene. Den bæ-
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
35
rende antagelse er, at netværksmøderne kan medvirke til en fælles forståelse af mål og indsatserog dermed en mere sammenhængende og koordineret indsats – og et mere effektivt samarbej-de. Samtidig er det antagelsen, at involveringen af de unge og deres forældre i netværksmødervil sikre, at deres ønsker og behov høres, og at de unge og forældrene dermed vil have størreansvarlighed i forhold til handleplanen.Evalueringen indikerer, at netværksmøderne har høj prioritet i forbindelse med forløb i ungdoms-sanktionen, og netværksmøderne er således den aktivitet, som koordinatorerne ifølge egne op-lysninger bruger næstmest tid på. Således bruger koordinatorerne i gennemsnit 14 pct. af derestid i fase 1 og i fase 2 til netværksmøder, og 11 pct. af tiden i fase 3 bliver anvendt i relation tilnetværksmøder.Tabel 6-7: Oversigt over gennemsnittet af hvor stor en andel af deres tid, koordinatorerne bruger pånetværksmøder (hvor koordinatorens samlede tidsforbrug på sagen udgør 100)
Observeretminimum
Observeretmaksimum
Gennemsnit
Respondenter
Andel af tid brugt på netværksmøder, fase 1Andel af tid brugt på netværksmøder, fase 2Andel af tid brugt på netværksmøder, fase 3Kilde: Survey til koordinatorer n= 83
0%2%2%
65 %40 %30 %
13,68 %14,02 %11,33 %
385243
Ifølge håndbogen om ungdomssanktionen er det koordinator, der er ansvarlig for at afholde net-værksmøder. Spørgeskemaundersøgelse blandt koordinatorer viser imidlertid, at det i 36 pct. afsagerne er andre end koordinatoren, der står for møderne, og at det i disse tilfælde typisk ersagsbehandlerne (19 pct.), der er ansvarlige for afholdelsen af netværksmøderne. Intentionen ilovændringen om at det er koordinator, der skal afholde netværksmøderne, lader altså ikke til atblive efterlevet i alle sager.Tabel 6-8: Hvem var ansvarlig for afholdelse af netværksmøderne?
AntalSagsbehandlerKoordinatorSagsbehandler og koordinator (samme person)AnbringelsesstedetAndreVed ikkeI altKilde: Survey til koordinatorer n= 8316431050983
Procent19 %52 %12 %6%0%11 %100 %
Fra casestudierne er det erfaringen, at der i alle sager bliver afholdt netværksmøder. I største-delen af sagerne bliver der afholdt netværksmøder i forbindelse med de opfølgningssamtaler,som sagsbehandlerne har hvert halve år, mens der i enkelte sager afholdes netværksmøder medstørre hyppighed.Casestudierne viser endvidere, at netværksmøderne ofteafholdes i et mindre forum. Typiske deltagere er såledesden unge og forældre, institution eller opholdssted, sags-behandler og koordinator. Dvs. at mere eksterne partersåsom skole, fritidsaktiviteter, andet personligt netværktypisk ikke deltager i netværksmøderne, hvilket særligt ifase 3 kan være en svaghed i forhold til at aktivere res-sourcer i de unges nærmiljø, som kan hjælpe den ungemed at fastholde motivation og samtidig kan hjælpe medpraktiske forhold.I en af sagerne ville en ung ikkedeltage på netværksmøderne,fordi han var bange for, at mode-ren på mødet ville få kendskabtil, at han havde røget hash. Dadet viste sig, at den unge gene-relt var bekymret for, hvad derblev bragt op på møderne, brugtekoordinatoren meget tid på atforberede ham til møderne. Detbevirkede, at den unge efterhån-den turde være til stede til net-værksmøderne, hvilket skabtebedre betingelser for inddragel-sen af den unge.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
36
I de fleste af sagerne er den unge med i hele netværksmødet. Men i to af sagerne har man imid-lertid valgt at inddele netværksmødet i to dele, hvor den første del kun udgøres af de professio-nelle og forældre, og den unge første deltager i anden halvdel af mødet. I de to tilfælde har manvalgt at organisere det på denne måde, fordi man vurderer, at den unge kan have svært ved atskelne mellem, hvilke beslutninger der er blevet truffet, og hvad der blot har været til diskussion.I en af sagerne er det også ud fra en vurdering af, at den unge ikke kan koncentrere sig i denfulde mødelængde. Koordinatorer og ansatte på opholdssteder nævnes i øvrigt også, at man ofteorganiserer netværksmøderne på denne vis for at undgå "splitting", hvor den unge spiller de in-volverede parter ud mod hinanden.Casestudierne viser også, at en vigtig rolle for mange koordinatorer er at forberede den unge på,hvad der sættes på dagsordenen på netværksmøderne. Flere koordinatorer fortæller, at de indenmøderne bestræber sig på at afdække, om der er noget særligt, den unge gerne vil have pådagsordenen. Mange af koordinatorerne sørger også for at tale mødet igennem med den unge ef-ter mødet for at sikre, at den unge har forstået og er indforstået med, hvad der er blevet disku-teret og besluttet.Handleplaner med særligt fokus på uddannelse og beskæftigelseDet er med lovændringerne blevet indført, at handleplanen for den unge særligt skal fokusere påat ruste og motivere den unge til uddannelse og beskæftigelse. Det er i forlængelse heraf ind-skrevet i loven, at uddannelse og beskæftigelse allerede fra fase 1 skal fremgå som et konkretmål i handleplanen, og at der gennem alle tre faser skal være en plan for, hvordan man kan for-berede og motivere den unge til at indgå i beskæftigelse eller uddannelse senest ved afslutningenaf fase 3. Det er sagsbehandleren, der er ansvarlig for at opstille de overordnede punkter i hand-leplanen, og det er koordinatorens opgave at sikre, at den unge og forældrene inddrages i ud-formningen af og ansvarliggøres ift. de målsætninger, der opstilles i handleplanen.I spørgeskemaundersøgelsen vurderer koordinatorerne, at der i 61 pct. af sagerne i høj eller imeget høj grad har været fokus på uddannelse og beskæftigelse i handleplanen ved opstart afsanktionen, men også at der i 16 pct. af sagerne er lavt eller meget lavt fokus herpå.Tabel 6-9: Hvilken grad var der fokus på uddannelse og beskæftigelse i den unges handleplan?– Ved opstart af sanktionen
AntalI meget lav gradI lav gradI nogen gradI høj gradI meget høj gradVed ikkeI altKilde: Survey til koordinatorer n= 83
Procent6%10%16%36%25%7%100%
58133021683
Til sammenligning viser spørgeskemaundersøgelsen, at fokus på uddannelse og beskæftigelse in-tensiveres ved afslutningen af sanktionen. Der er således ved afslutningen af sanktionen 77 pct.af sagerne, hvor der i høj eller i meget høj grad er fokus herpå. I blot 3 pct. af sagerne vurderesfokus på uddannelse og beskæftigelse at være lavt eller meget lavt ved afslutningen af ungdoms-sanktionen.Tabel 6-10: I hvilken grad var der fokus på uddannelse og beskæftigelse i den unges handleplan?– Ved afslutning af sanktionen
AntalI meget lav gradI lav gradI nogen gradI høj grad12725
Procent1%2%8%30%
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
37
I meget høj gradVed ikkeI altKilde: Survey til koordinatorer n= 83
39983
47%11%100%
Overordnet vurderer koordinatorerne således, at der i langt flertallet af sagerne har været et fo-kus på uddannelse og beskæftigelse i handleplanen, om end der dog også er indikationer af, atreglerne vedr. handleplanens fokus på uddannelse og beskæftigelse endnu ikke er fuldt imple-menteret – særligt i opstarten af ungdomssanktionen. I casestudierne bekræftes dette, men derpeges også på, at der ofte i fase 1 er mange andre problematikker, der skal adresseres, før derer basis for at sætte fokus på uddannelse og beskæftigelse.At der undervejs i ungdomssanktionen løbende er fokus på uddannelse og beskæftigelse kommerogså til udtryk ved, at koordinatorerne anvender en del af deres tid på aktiviteter, der går på atafdække behov og muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Således bruger koordinatorerne isnit 6 pct. af deres tid på dette i fase 1 og 7 pct. af tiden i fase 2, mens dette stiger en smule ifase 3, hvor 11 pct. af koordinatorernes tid bruges til dette. Casestudierne tegner nogle billedeaf, hvad det er for aktiviteter, koordinatoren indgår i vedr. afdækning af behov og muligheder.Således ses i casestudierne, at koordinatorerne i nogle af sagerne har hjulpet de unge i forhold tilat finde praktikpladser og lignende. I andre sager er det anbringelsesstederne, der sørger for atformidle kontakt til praktikpladser, skoler, fritidsjob mv., og koordinatoren har i højere grad enrolle i forhold til at hjælpe den unge med at afklare, hvad denne har lyst til uddannelsesmæssigt.Flere koordinatorer fortæller, at de unge ofte har urealistiske forventninger til, hvad de kan ud-dannelses- og beskæftigelsesmæssigt, men at koordinatorerne passer meget på, at de ikke un-derminerer motivationen, men i stedet langsomt prøver at spore de unge ind på mere realistiskeuddannelses- og beskæftigelsesmæssige spor.Netværksmøderne nævnes i lovgivningen som et redskab til at følge op på og give input i forholdtil handleplanen. Spørgeskemaundersøgelsen med koordinatorer viser, at man i størstedelen afsagerne bruger netværksmøderne til at følge op på den unges handleplan. I 53 pct. af sagernehar man hver gang fulgt op på handleplanen, og i 19 pct. har man oftest brugt netværksmødernetil at samle op på handleplanen. I flertallet af sagerne bruges netværksmøderne således hvergang eller oftest til at følge op på handleplanen, mens det i knap 30 pct. af sagerne endnu ikkeer blevet en fast vane at gennemgå handleplanen.Tabel 6-11: Blev der fulgt op på den unges handleplan i forbindelse med netværksmøderne i hver fase?
AntalJa hver gangJa oftestJa af og tilNejVed ikkeI altKilde: Survey til koordinatorer n= 83
Procent53%19%8%6%13%100%
4416751183
Det er vurderingen ud fra casestudierne, at netværksmøderne og opfølgningen på handleplanener med til at skabe en fælles sigtelinje for den unges forløb. En sagsbehandler fremhæver hand-leplanen som et redskab til at holde hinanden op på de opgaver, der skal udføres internt mellemde professionelle, herunder fokus på uddannelse og beskæftigelse. Han beskriver, at handlepla-nen fungerer som en kontrakt mellem de involverede parter.Det er indtrykket fra casestudierne, at det kan være svært for de unge at forholde sig til de over-ordnede mål i deres handleplan, og at der er stor variation i, hvor godt kendskab til og hvor stortengagement de unge har i deres egen handleplan. Således har nogle af de unge ganske godtkendskab til handleplanen og går op i at nå målene, mens andre har en svag fornemmelse af,hvad de mest konkrete fokuspunkter (såsom at stå op om morgenen, vaske tøj mv.) går på.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
38
6.7
Arbejdsdelingen mellem sagsbehandlere og koordinatorerSom det fremgik af ovenstående afsnit, er der nogle af aspekterne i lovændringerne, der endnuikke er fuldt ud implementeret i kommunerne. I dette afsnit undersøges det ud fra casestudierne,hvordan de kommunale rammer kan være drivkræfter eller barrierer i forhold til at implementerelovændringerne.I nogle kommuner har man ikke implementeret en selvstændig koordinatorfunktion. I stedet va-retager sagsbehandleren koordinatorrollen, evt. i samspil med anbringelsesstederne. Dette kan inogle henseender være hensigtsmæssigt, fx hvis den unge ikke er tryg ved at have mange per-soner ind over sin sag. Samtidig er det en meget tidskrævende opgave at være koordinator, ogden store mængde af koordination og uplanlagte møder og hændelser, der skal tages hånd om,passer typisk ikke godt ind i en sagsbehandlers arbejdsrutiner. I sagen, hvor sagsbehandler ogsåvaretog koordinatorrollen, pointerer hun i tråd hermed, at hun i starten brugte lang tid på at rin-ge frem og tilbage til de involverede parter i den unges sag i forhold til, hvem der gjorde hvad oghvorfor. Sagsbehandleren fremhæver det som en stor belastning, da hun i forvejen havde mangeandre sager, der skulle tages hånd om. Omvendt fremhæver sagsbehandlere i de sager, hvor ar-bejdsdelingen mellem sagsbehandler og koordinator fungerer, at koordinatoren kan være en rig-tig god aflastning for sagsbehandleren, da der er meget arbejde forbundet med at koordinere, ogat det er tidskrævende at inddrage og opbygge relationer til den unge.Det er erfaringen fra casestudierne, at de steder, hvor man ikke eller først sent i forløbet har til-knyttet koordinator, er sagsbehandlerne positivt indstillede ift. at få en koordinator, der kan afla-ste dem. Casestudierne viser endvidere, at en barriere for at ansætte en koordinator kan være,at det kan virke uoverskueligt og ressourcetungt at rekruttere og uddanne en koordinator. Koor-dinatorer kan deltage på uddannelsesforløb hos Socialstyrelse, men casestudierne viser, at detteikke er kendt i alle kommuner. I tråd hermed fortæller flere selvstændige koordinatorer, der sæl-ger koordinatorydelser til kommuner, at især mindre kommuner, der kun har en eller to ung-domssanktioner, synes det er svært at navigere i de indbyrdes roller mellem sagsbehandler ogkoordinator. Det er deres oplevelse, at det i disse tilfælde er den eksterne koordinator, der kanguide sagsbehandleren i reglerne om og udførelsen af koordinatorfunktionen.Koordinatorrollen er organiseret forskelligt på tværs af kommunerne. I to kommuner har manvalgt at fastansætte en koordinator, der tager sig af alle ungdomssanktioner. Koordinatoren ar-bejder i samme bygning som sagsbehandlerne, hvilket skaber gode betingelser for vidensdelin-gen mellem sagsbehandler og koordinator. Sagsbehandleren fremhæver koordinatoren som engod sparringspartner, der også tager del i udarbejdelsen af den unges handleplan, og det sessom en fordel, at man fysisk er placeret i samme bygning:"Det er jo altid lettere at samarbejde,hvis man fysisk befinder sig samme sted. Man snakker sammen hele tiden, hvilket giver et heltandet flow i sagsarbejdet."(sagsbehandler)Casestudierne viser generelt, at der er tilfredshed med samarbejdet mellem kommune og anbrin-gelsessteder i forbindelse med afholdelsen af netværksmøder. Det fremgår således, at beggeparter prioriterer netværksmøderne. Medarbejdere på anbringelsessteder nævner, at sagsbe-handlerne ofte har travlt, men at det ikke influerer negativt på afholdelsen af netværksmøder.Selvom det er koordinatoren, der står for koordinationen og kontakten til den unge og forældre iungdomssanktionen, så er det i sidste ende den unges sagsbehandler, der har det endelige an-svar for at koordineringen og samarbejdet finder sted16. Koordinatorens og sagsbehandlerens rol-ler er derfor tæt forbundne, og casestudierne viser, at det nogle gange kan være svært at findeden rette balance i forhold til, hvem der gør hvad. I nogle sager er der ingen retningslinjer, ogbåde sagsbehandlere og koordinatorer oplever at bruge mange ressourcer på at afklare indbyr-des roller og opgaver. I andre sager er der klare retningslinjer, hvor koordinatorens rolle somkontaktperson og støtte til den unge og sagsbehandlerens rolle som myndighedsperson er klartbeskrevet, og hvor der i forlængelse heraf er stor tilfredshed med samarbejdet.
16
Servicestyrelsen: Håndbog om Ungdomssanktionen
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
39
Koordinatorsurveyen viser, at kommunen for 55 pct. af koordinatorernes vedkommende har ud-arbejdet rammer for koordinatorarbejdet. Det tyder således på, at man mange steder stadigmangler at blive mere klare på, præcis hvordan rollefordelingen mellem koordinator og sagsbe-handler skal være, og hvad man helt præcist kan bruge koordinatorrollen til i sager om ung-domssanktionen.Tabel 6-12: Koordinator: Har kommunen udarbejdet rammer for dit arbejde?
AntalJaNejVed ikkeI altKilde: Survey til koordinatorer n= 563116956
Procent55 %29 %16 %100 %
6.8
Deltagelse i uddannelse og efterlevelse af anbefalingerFor at skabe gode betingelser for implementeringen af koordinatorrollen udbyder Socialstyrelsenen koordinatoruddannelse. Koordinatoruddannelsen består af 12 moduler, som har til formål atoplyse koordinatorerne om lovgivning og juridiske principper i forbindelse med en ungdomssank-tion, herunder koordinatorens opgaver og rolle i de tre faser i ungdomssanktionen. Samtidig skaluddannelsen være med til at forberede koordinatorerne på potentielle problematikker i arbejdetmed den unge og andre relevante aktører i ungdomssanktionen.Som det fremgår af Tabel 8-5 i bilag, har 71 pct. af koordinatorerne i spørgeskemaundersøgelsendeltaget i koordinatoruddannelsen. Koordinatorerne giver i koordinatorsurveyen udtryk for, atlangt flertallet af dem er tilfredse med den faglige kvalitet i uddannelsen (jf. Tabel 8-6 i bilag er84 pct. tilfredse eller meget tilfredse) og med det faglige udbytte (jf. Tabel 8-7i bilag er 84 pct. afkoordinatorerne er enten meget tilfredse eller tilfredse).Koordinatorernes svar i spørgeskemaet viser dog også, at der er en vis divergens koordinatorer-ne imellem i forhold til om de mener at kunne bruge koordinatoruddannelsen i arbejdet medungdomssanktionen. Jf. Tabel 6-13 svarer 62 pct., at de enten mener at kunne bruge koordina-toruddannelsen i meget høj eller i høj grad, og 39 pct. svarer enten i nogen grad eller i lav grad.Tabel 6-13: I hvilken grad mener koordinator at kunne bruge koordinatoruddannelsen i arbejdet medungdomssanktionen?
RespondenterI meget høj gradI høj gradI nogen gradI lav gradI meget lav gradSlet ikkeVed ikkeI alt81612300039
Procent21%41%31%8%0%0%0%100%
Kilde: Survey til koordinatorer n= 55For at vurdere, om koordinatoruddannelsen bevirker, at koordinatorrollen i højere grad imple-menteres i ungdomssanktionen i tråd med intentionerne i lovgivningen, ses på sammenhængenmellem koordinatorer, der har deltaget i koordinatoruddannelsen, sat i forhold til tre væsentligeopgaver, der ifølge lovgivningen skal varetages af koordinatorerne, nemlig afholdelse af net-værksmøder, kontakt til den unge samt kontakt til forældre.Analysen viser, at der er en høj grad af sammenhæng mellem, om koordinatorerne har deltaget ikoordinatoruddannelsen, og om de følger anbefalingerne for rollefordelingen mellem koordinatorog sagsbehandler. Jf. Tabel 8-8 i bilag gælder det for 60 pct. af de koordinatorer, der har delta-
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
40
get i undervisningen, at det er dem selv, der er ansvarlige for afholdelsen af netværksmøder. Detsamme gør sig gældende for 33 pct. af de koordinatorer, der ikke har deltaget på uddannelsen.Koordinatorerne, der ikke har fået uddannelse, er således mere tilbøjelige til at overlade ansvaretfor netværksmøder til andre aktører, typisk sagsbehandlere.Samme billede ses, når det handler om kontakten til den unge og forældrene. Således har 80pct. af de koordinatorer, der har deltaget i koordinatoruddannelsen, haft det primære ansvar forkontakten til den unge i forløbet mod 50 pct. af de koordinatorer, der ikke har, (se tabel 8-7 i bi-lag)17. Mht. kontakten til forældre har koordinatorerne en tendens til at lægge denne opgave lidtmere over til sagsbehandlerne, men stort set samme tendens viser sig her: 72 pct. af de koordi-natorer, der har været på uddannelse, står selv for kontakten til forældrene, mens dette gælderfor 44 pct. af de koordinatorer, der ikke har deltaget i uddannelsen.Det tyder således på, at uddannelsen er med til at gøre det klart for koordinatorerne hvad deresrolle er i ungdomssanktionen, og hvordan opgavefordelingen ideelt set bør være mellem koordi-nator og sagsbehandler. Analysen viser dog også, at der stadig er en del koordinatorer – ogsåblandt de, der har været på uddannelsen – der endnu ikke påtager sig de opgaver, som anbefa-les i håndbogen om ungdomssanktionen.Det er endvidere blevet analyseret, om kommunestørrelse og erfaringsgrundlag med Ungdoms-sanktionen har betydning for efterlevelsen af lovgivningen på forskellige parametre. Der ses ikkenogen sammenhæng hermed, muligvis også grundet de sparsomme erfaringer på tværs af kom-munerne, da der typiske er tale om sager per kommune, om end de største kommuner har op til11 sager, men til gengæld også har sagerne spredt på flere sagsbehandlere).Socialstyrelsen tilbyder ud over koordinatoruddannelsen også erfa-møder for koordinatorer. Påerfa-møderne er der mulighed for erfaringsudveksling koordinatorerne imellem, hvilket kan sikre,at koordinatorerne rustes bedre til opgaven som koordinator. Surveyen viser, at 56 pct. af koor-dinatorerne har deltaget i erfa-møder (jf. Tabel 8-11 bilag), og at lidt under halvdelen af dem,der har deltaget, er meget tilfredse med møderne (jf. Tabel 8-12 bilag). Socialstyrelsen har yder-ligere etableret en vejledning til koordinatorerne på telefon eller mail, som kan anvendes, hviskoordinatorerne har tvivlspørgsmål. Surveyen viser, at størstedelen af koordinatorerne megetsjældent (52 pct.) eller aldrig (34 pct.) benytter sig af vejledningen (jf. Tabel 8-13 i bilag).I modsætning hertil gør koordinatorerne relativt ofte brug af Socialstyrelsens håndbog om ung-domssanktionen. Ifølge Tabel 8-14 i bilag bruger 39 pct. af koordinatorerne håndbogen en ellerflere gange om ungen, og 16 pct. bruger den hver anden måned. Dog er der stadig 40 pct. dersvarer, at de meget sjældent eller aldrig benytter sig af håndbogen.6.9Tværgående opsamling på anvendelse af lovændringerEvalueringen tegner et billede af, at koordinatorens rolle som den unges kontaktperson som ud-gangspunkt er højest prioriteret rent ressourcemæssigt, og at størstedelen af koordinatorernehar en tæt personlig dialog med de unge i form af ugentlige møder og løbende telefonisk kontakt,og at der dermed skabes et godt afsæt for en tæt og tillidsfuld relation. Evalueringen tegner dogogså et billede af, at lovændringerne ikke er fuldt ud implementeret, idet flertallet af de unge ik-ke får tilknyttet en koordinator fra starten af forløbet, og samtidig ses, at koordinatorrollen i fleresager varetages af sagsbehandleren, som også agerer myndighed i sagen. Og endelig ses der entendens til, at lovændringerne ikke er fuldt ud implementeret i forhold til, at koordinatoren skalhave særligt fokus på den unge i fase 3.Hvad angår koordinatorens systemrelaterede opgaver tegner evalueringen et billede af, at reg-lerne om netværksmøder og handleplaner med fokus på uddannelse og beskæftigelse har de til-sigtede virkninger i forhold til at understøtte koordination og sammenhæng. Samtidig tegner eva-lueringen dog også et billede af, at lovændringerne endnu ikke er fuldt ud implementeret, og atder særligt i den første fase af ungdomssanktionen kan være behov for yderligere fokus på atbruge handleplanen som et arbejdsredskab i forhold til at sikre fokus på uddannelse og beskæfti-
17
I tabel 8.14 og 8-15 er besvarelserne fra koordinatorer og koordinatorer der samtidig er sagsbehandlere, lagt sammen
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
41
gelse, upåagtet at der er andre forhold, der skal arbejdes med, før der mere eksplicit kommer fo-kus på uddannelse og beskæftigelse.Endelig peger evalueringen på, at arbejdsdelingen mellem sagsbehandler og koordinator fortsater uklar i mange forløb, særligt i kommuner med begrænsede erfaringer med ungdomssanktio-nen, og at der derfor er meget stor forskel på, hvordan opgaverne og ansvaret er fordelt indbyr-des. Evalueringen indikerer, at samarbejdet er mest velfungerende, når der er klare retningslinjerfor roller og opgavefordeling, og hvor det er klart, at koordinatoren primært er den unges kon-taktperson, og at myndighedsansvaret ligger hos sagsbehandleren.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
42
7.
LOVÆNDRINGERNES VIRKNINGUdgangspunktet for evalueringen af styrkelsen af ungdomssanktionen er, at de lovændringer, derer indført til styrkelsen, må betragtes som programinterne mekanismer i ungdomssanktionen,som skal styrke effekten af ungdomssanktionen.Derfor er det væsentligt atundersøge, om lovændrin-gerne har de intenderedevirkninger båder som internmekanisme i forhold til atinddrage og ansvarliggøreden unge og forældre, ogmere generelt i forhold til in-tentionerne bag ungdoms-sanktionen i form styrket ud-dannelse og beskæftigelse.Dette er illustreret i analyse-figuren til højre.I forlængelse heraf er i dettekapitel fokus på virkningerneaf lovændringerne.Programinterne, modererende faktorer
KoordinatorOpfølgning påhandleplanNetværksmøder
Øget kontinuitetog sammenhængInddragelse ogansvarliggørelse
Ungdomssanktionen(behandlingskontekst)
Effekt foranbragte unge
KommunalerammerEksisterendesamarbejde
Målgruppen
Programeksterne, modererende faktorer
7.1
Inddragelse og ansvarliggørelse af unge og forældreEt af formålene med at indføre lovændringerne om koordinatorrollen, netværksmøder og fokuspå handleplaner har været at styrke inddragelsen af unge og forældre i ungdomssanktionen, idetdet er antagelsen, at en styrket inddragelse vil føre til øget ansvarliggørelse af den unge og den-nes forældre i forhold til de opstille mål og planer.Erfaringen fra casestudierne er overordnet set, at tiltagene har været med til at underbygge un-ges og forældrenes oplevelse af at være blevet inddraget.For de unges vedkommende er oplevelsen af inddragelse dog tvetydig. På den ene side giver deunge i interviewene generelt udtryk for, at de primært opfatter ungdomssanktionen som en straf,fordi de unge ikke oplever, at varigheden af ungdomssanktionen ikke står mål med deres krimi-nalitet. Ungdomssanktionen iværksættes således mod deres vilje, og det betyder, at de unge ofteoplever, at de som udgangspunkt er sat uden for indflydelse, og den målrettede inddragelse ogansvarliggørelse i forhold til forløbet derfor virker modsætningsfyldt. På den anden side står detklart, når der spørges nærmere ind til det, at de unge oplever at have god mulighed for indflydel-se, især baseret på om de efterlever aftaler mv. Det er især inden for områder som hjemmebe-søg, skolevalg og tilrettelæggelse af ferier og aktiviteter, at de unge bliver inddraget og får med-bestemmelse. Dette er vigtige ting i den unges hverdag, og de unge sætter stor pris på, at deresmening bliver hørt i disse henseender.De forældre, der synes at de har god indflydelse, fremhæver, at de særligt er blevet hørt i for-hold til hjemmebesøg og muligheden for tæt kontakt med anbringelsesstedet. Forældrene er lige-som de unge meget opmærksomme på, at ungdomssanktionen er en dom, og at de i bund oggrund ikke kan have indflydelse på, at deres barn anbringes uden for hjemme. Set i lyset af detteer flere forældre positivt overraskede over, at sagsbehandlere, koordinatorer og anbringelsesste-der lytter til deres mening. Disse forældre fremhæver, at kombinationen af koordinatorrollen ognetværksmøderne har bidraget til en god grad af inddragelse af både dem og de unge. Dette harogså været tilfældet i nogle af sagerne med mange tilbageførelser. Andre forældre har indtageten meget passiv rolle ud fra det argument, at ungdomssanktionen er en dom. En forælder siger,at det er hendes opfattelse, at hendes ord ikke vil have nogen indflydelse, men at hun føler sigfint velinformeret både om forløbet som sådan og om hvordan hendes søns hverdag fungerer.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
43
Det påpeges både af sagsbehandlere, koordinatorer og kontaktpersoner fra flere anbringelsesste-der, at det kan svært at indfri målet om inddragelse af den unge og især forældrene, hvis de eraf anden etnisk herkomst og ikke taler dansk. I så fald kan der være kommunikative vanskelig-heder og kulturelle forskelle, der virker som barrierer for inddragelsen. Eksempelvis ville fædrenei to sager ikke vide af deres barn efter dommen, da de unge har bragt skam over familien. I detene tilfælde har moderen dog fastholdt kontakten med den unge.Et af formålene med at inddrage de unge i deres forløb og handleplan er ifølge lovgivningen atansvarliggøre dem i forhold til deres mål. Casestudierne viser, at der er en vis variation ift., omde unge bliver ansvarliggjorte, og på hvilket plan ansvarliggørelsen ligger. Fx fortæller en unge:”Jeghar aldrig brokket mig over min handleplan, da den altid har fulgt min historie. Der har væ-ret nogle mål om, at jeg skulle passe skolen og finde mig en bedre omgangskreds og nye venner.Jeg har selv været med til at formulere delmål i handleplanen. De fleste mål har jeg klaret selv.Jeg har klaret mig godt” (ung).Denne ung har i høj grad været involveret i udformningen afhandleplanen og fået et ejerskab i forhold til målsætningerne i handleplanen. En anden ung for-tæller i samme dur: "Jeghar opnået de mål, som jeg har sat mig, og jeg har svært ved at sigenoget negativt om US. Det har været positivt for mig at få en ungdomssanktion." (ung).Disseunge er gode eksempler på, hvordan inddragelsen i handleplanen har understøttet deres ansvar-liggørelse i forhold til målene i ungdomssanktionen.I en anden sag fortæller en koordinator om en ung, at han ansvarliggøres i den forstand, at hangør hvad der bliver sagt og dermed følger målsætningerne i handleplanen:"Han føler sig ansvar-lig. Han gør de ting, der bliver sagt. Han vokser med opgaven. Han synes dog det hele er enstraf. Det er svært, at de tager hans frihed. Han forstår ikke, at han ikke kan komme hjem, nårhan nu er blevet clean." (den unges mor).Den unges mor understreger i overensstemmelsehermed, at den unge gør, hvad der bliver sagt med det mål for øje at få overstået ungdomssank-tionen.Andre unge vurderes ikke at være ansvarliggjort i forhold til målene i deres handleplan. Somnævnt har nogle unge svært ved at forstå målene, og hvad en handleplan egentlig er, og forhol-der sig mest til konkrete fokuspunkter. Dette indtryk bakkes op af en koordinator, der fortæller:”Deter min oplevelse, at de unge som regel ikke kender målene i handleplanen. De unge harsvært ved at forholde sig til målene i handleplanen.” (koordinator).I de fleste sager i casestudi-erne har koordinatoren søgt at inddrage den unge ved at gennemgå og formulere målene i sam-spil med den unge og sagsbehandleren. I en af sagerne er der dog også et eksempel på en ung,der har overladt udarbejdelsen af handleplanen til de professionelle: ”Jegvar ikke selv med til atbestemme hvad fokuspunkterne i handleplanen var. Det var fint nok, at de voksne satte fokus-punkterne." (ung)Samlet set tegner der sig altså et billede af, at de unge og deres forældre oplever, at de bliverinvolveret og inddraget i forløbet og i centrale beslutninger inden for de fastsatte rammer i sank-tionen, og at denne involvering og inddragelse virker motiverende og ansvarliggørende i forholdtil de mål, som er fastsat i handleplanen. Evalueringen tegner også et billede af, at den gennem-gående koordinator er central i forhold til at sikre oplevelsen af involvering og inddragelse, lige-som netværksmøder som udgangspunkt har en positiv virkning.7.2De anbragte unges uddannelse og beskæftigelseEt af de centrale mål med styrkelsen af ungdomssanktionen er, at de unge hjælpes til at komme igang med eller genoptage skolegang og uddannelse, og dette fokus på uddannelse og beskæfti-gelse er en central del af styrkelsen af ungdomssanktionen.De seneste tilgængelige registerdata vedr. de unges uddannelsessituation belyser højeste gen-nemførte uddannelser per 1. januar 2010. I evalueringen er de unges uddannelsesmæssige sta-tus derfor belyst gennem spørgeskemaundersøgelse blandt koordinatorer, som er gennemførtnovember til december 2011. Det betyder, at der er tale om en tværsnitsundersøgelse, hvor deunge er på forskellige stadier i forhold til ungdomssanktionens forløb: Nogle unge er fortsat iungdomssanktionen (primært fase 3), og nogle unge har afsluttet ungdomssanktionen. Spørge-skemaundersøgelsen viser, at 41 pct. af de unge, der foreligger besvarelser for, ifølge koordina-torerne er under uddannelse, og at yderligere 9 pct. formodes at være under uddannelse.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
44
Tabel 7-1: Er den unge på nuværende tidspunkt under uddannelse?
AntalJaNejJa, det formoder jeg, men jeg ved det ikke med sikkerhed (f.eks. hvis for-løbet er afsluttet)Ved ikkeI altKilde: Spørgeskema til koordinator (n=83)33337780
Procent41 %41 %9%9%100 %
Spørgeskemaundersøgelsen viser ydermere, at der for 9 af de unge er tale om produktionsskole,AMU eller ungdomsskole, mens der for 18 unge er tale om ordinær ungdomsuddannelse.En nærmere analyse af de unges uddannelsesmæssige status i efteråret 2011 viser, at der erstørre chance for at være i uddannelse, jo yngre de unge er. Dette antages at hænge sammenmed, at når de unge når over den skolepligtige alder, kan det være svære at finde egnede skole-tilbud til dem og fastholde dem i de uddannelser, man sætter i gang. Derimod ses ingen markan-te sammenhænge mellem de unges foranstaltningshistorik og uddannelsesmæssige status, lige-som der ikke ses sammenhænge mellem deres kriminalitetshistorik og uddannelsesmæssige sta-tus.Spørgeskemaundersøgelsen blandt koordinatorerne viser, at 25 pct. af de unge, der foreliggerbesvarelser for, er i beskæftigelse i efteråret 2011, og at der for 70 pct. af disse er tale om fuld-tidsbeskæftigelse.Tabel 7-2: Er den unge på nuværende tidspunkt i beskæftigelse?
AntalJaNejJa, det formoder jeg, men jeg ved det ikke med sikkerhed (fx hvis forløbeter afsluttet)Ved ikkeKilde: Spørgeskema til koordinator (n=83)204659
Procent25 %58 %6%11 %
En nærmere analyse viser her, at der kan være en tendens til sammenhæng mellem foranstalt-ningshistorik og beskæftigelsesgrad, idet omtrent 25 pct. af de unge med maksimalt én tidligereforanstaltning er i arbejde, mens der blandt de 25 unge, der er i beskæftigelse, blot er fire medmere end en foranstaltning.De kvalitative casestudier, som omhandler hhv. fire ka-otiske forløb og fire eksemplariske forløb, tegner et bil-lede af, at forløbet i ungdomssanktionen i de eksempla-riske cases giver de unge mulighed for komme væk fraderes lokalmiljø og de forventninger, der møder her, ogat forløbet dermed giver de unge mulighed for at reflek-tere over deres egne ønsker og forventninger til tilvæ-relsen. Dette betyder, at flere af de unge gennem forlø-bet bliver mere afklaret i forhold til evt. uddannelse ogpåbegynder uddannelse eller praktikforløb.Interviewene med de anbragte unge og deres forældretegner et billede af, at der foregår et motiveringsarbej-de på institutionerne i fase 1 og fase 2, som medvirkertil, at de unge finder vej ind i uddannelse. Samtidig teg-ner interviewene dog også et billede af, at de unge, derXX føler, at han i dag står etsted, han aldrig troede, han villevære i dag. Han læser til pæda-gog og vil gerne arbejde med un-ge kriminelle. Han siger, at hanhar haft en stærk vilje og person-lighed, og at det har betydet, atdet er gået ham godt i US. Hanhar reflekteret over, hvorfor haner havnet der, hvor han havnede.Han har tænkt alle sine fejl i livetigennem for at kunne starte etnyt liv langt væk fra sin tidligereomgangskreds.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
45
kommer i gang med uddannelse og bliver fastholdt i denne i fase 3, er unge, der i forvejen harværet mere motiverede i retning af uddannelse, eller unge, hvor der hos forældrene er en op-bakning til de unge og deres valg af uddannelse.Casestudierne tegner imidlertid også et billede af, at der for en række af de dømte unge er læn-gere til realisering af målsætningen om uddannelse eller beskæftigelse. Blandt nogle af de unge,som indgår i casestudierne, fremhæver sagsbehandlere og medarbejdere på institutioner, at derer behov for behandling af misbrug eller psykiske problemer, før der er basis for at påbegynde etskole- eller beskæftigelsestilbud. Herudover er der flere unge – også med behandlingsbehov –der dog også påbegynder skolegang eller beskæftigelse, hvor mange af dem klarer sig godt, menfalder tilbage i uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, når de møder deres gamle netværk og derpåafbryder deres skolegang eller beskæftigelse. Her peger sagsbehandlere og forældre til nogle afde unge på, at institutionerne for så vidt gør, hvad de kan, og at det centrale problem er, hvadder sker i fase 3 eller efter ungdomssanktionen, når de unge vender tilbage til deres tidligere mil-jø.7.3Hvilke forhold har betydning for effektenI dette afsnit undersøges, om lovændringerne vedr. koordinator, handleplaner med fokus på ud-dannelse og beskæftigelse og netværksmøder har en betydning for, om de unge opnår at kommei arbejde eller under uddannelse. Det skal i den forbindelse understreges, at det datasæt, der lig-ger til grund for analyserne, indeholder et lille antal unge, hvorfor mulighederne for at testesammenhængene statistisk er begrænset.Den bærende antagelse bag lovændringerne er, at man ved at sætte et målrettet fokus på ud-dannelse og beskæftigelse kan sætte en mere sammenhængende ramme for ungdomssanktio-nens forløb, og at dette kan understøtte den unges udbytte af forløbet. Undersøger man, om derer sammenhæng mellem et mere målrettet fokus på uddannelse og beskæftigelse og de ungesuddannelsesmæssige status i efteråret 2011, ses, at 33 pct. af de unge, der har deltaget i ud-dannelsestilbud undervejs i ungdomssanktionen, også er i uddannelse i efteråret 2011, mod 26pct. af de unge, der ikke deltog i undervisningstilbud i fase 2 eller 3.Tabel 7-3: Har uddannelsestilbud betydning for, om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseDeltagelse i uddannelses-tilbud i fase 2 eller 3JaNejI altAntal201939Procent33 %26 %29 %Ej i uddannelseAntal415394Procent67 %74 %71 %
I altAntal6172133Procent100 %100 %100 %
Kilde: Journaldata og koordinatorsurvey
En tilsvarende, og mere udtalt, tendens ses for sammenhængen mellem deltagelse i beskæftigel-sestilbud undervejs i ungdomssanktionen og de unges beskæftigelsessituation efteråret 2011,hvor 25 pct. af de unge, der har deltaget i beskæftigelsestilbud er i arbejde, mens det blot er 14pct. af de unge, der ikke har deltaget i beskæftigelsestilbud, der er i arbejde.Tabel 7-4: Har beskæftigelsestilbud betydning for om den unge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I arbejdeDeltagelse i beskæftigel-sestilbud i fase 2 eller 3JaNejI altAntal151025Procent25 %14 %19 %Ej i arbejdeAntal4662108Procent75 %86 %81 %Antal6172133
I altProcent100 %100 %100 %
Kilde: Journaldata og koordinatorsurvey
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
46
Evalueringens resultater synes således umiddelbart at understøtte den bærende antagelse baglovændringerne, om end datamaterialet dog er for spinkelt til at kunne fastslå sammenhængen.En af de bærende antagelser bag lovændringernes indhold er, at der skal udarbejdes en handle-plan med mål og plan for, hvordan de unge ved ungdomssanktionens afslutning kan være i ud-dannelse eller beskæftigelse, samt at der skal være løbende opfølgning på handleplanen. Serman på, hvilken betydning arbejdet med handleplanen har i forhold til de unges uddannelses- ogbeskæftigelsesmæssige status i efteråret 2011 ses også en sammenhæng.Af nedenstående tabeller ses således, at der blandt de unge, hvor der ved opstarten af ungdoms-sanktionen har været fokus på handleplanen er 58 pct., der er i uddannelse, mens blot 13 pct. afde unge, hvor der ikke er fokus på handleplanen ved opstart, er i uddannelse i efteråret 2011.Tabel 7-5: Har handleplaner ved opstart betydning for om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseFokus ved op-startEj fokusFokusI altAntal112839Procent13 %58 %29 %Ej i uddannelseAntal742094Procent87 %42 %71 %
I altAntal8548133Procent100 %100 %100 %
Kilde: Survey til koordinatorer
Denne tendens er også udtalt, hvad angår beskæftigelse, hvor det ses, at 29 pct. af de unge,hvor der er fokus på handleplanen ved opstart af ungdomssanktionen, er i beskæftigelse, mensblot 13 pct. af de unge, hvor der ikke er fokus på handleplanen ved opstarten, er i beskæftigelse.Tabel 7-6: Har fokus på uddannelse og beskæftigelse i handleplaner ved opstart betydning for om denunge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I arbejdeFokus ved op-startEj fokusFokusI altAntal111425Procent13 %29 %19 %Ej i arbejdeAntal7434108Procent87 %71 %81 %
I altAntal8548133Procent100 %100 %100 %
Kilde: Survey til koordinatorer
Ligeledes tegner evalueringen et billede af, at der er en positiv virkning af en løbende opfølgningpå handleplanen. Således er 36 pct. af de unge, hvor der altid blev fulgt op på handleplanen ihver fase, i beskæftigelse, mod 11 pct. af de unge, hvor der ikke altid blev fulgt op til hvert net-værksmøde.Tabel 7-7: Harløbende opfølgningpå handleplaner betydning for om den unge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I arbejdeLøbendeopfølgninghandleplanIkke altidAltidI altAntalProcentEj i arbejdeAntalProcentAntal
I altProcent
101525
11 %36 %19 %
8127108
89 %64 %81 %
9142133
100 %100 %100 %
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
47
Kilde: Survey til koordinatorer
Det samme gør sig gældende for uddannelse, hvor 55 pct. af de, hvis handleplaner altid blev fugtop på netværksmøder, er i uddannelse, mod 18 pct. af de, hvor der ikke altid blev fulgt op påhandleplanerne.Tabel 7-8: Harløbende opfølgningpå handleplan betydning for, om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseLøbendeopfølgninghandleplanIkke altidAltidI altAntalProcentEj i uddannelseAntalProcent
I altAntalProcent
162339
18 %55 %29 %
751994
82 %45 %71 %
9142133
100 %100 %100 %
Kilde: Survey til koordinatorer
Her synes evalueringens resultater altså også at understøtte antagelsen om, at en målrettet brugaf og opfølgning på handleplanerne kan sikre et fokus på uddannelse og beskæftigelse, og der-med understøtte, at den unge ved afslutningen af ungdomssanktionen kommer i uddannelse ogbeskæftigelse.En anden central antagelsen bag lovændringers indhold er, at koordinatoren kan medvirke tilkontinuitet og sammenhæng qua sin koordinerende og rådgivende funktion.En af de vigtige opgaver for koordinatoren er at holde tæt kontakt til den unge og fungere sombåde som kontaktperson og rådgiver for den unge. I de følgende tabeller er det opgjort, hvilkensammenhæng der er mellem graden af koordinators kontakt med den unge og den unges uddan-nelse og beskæftigelse. En høj grad af kontakt dækker over, at koordinatoren dagligt eller ugent-ligt er i både telefonisk og personlig kontakt med den unge18. Tabel 7-9 viser, at de unge, somhar en høj grad af kontakt med deres koordinator, har en markant højere sandsynlighed for atvære i uddannelse. Således er 52 pct. af de unge, der har haft tæt kontakt til deres koordinator iuddannelse, mod 22 pct. af de unge, der har haft en lavere grad af kontakt til koordinatoren.Tabel 7-9: Har graden af koordinators kontakt til den unge betydning for om den unge kommer i uddan-nelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseKontakt til denungeHøj gradLav gradI altAntal172239Procent52 %22 %29 %Ej i uddannelseAntal157994Procent48 %78 %71 %
I altAntal32101133Procent100 %100 %100 %
Kilde: Survey til koordinatorer
Samme tendens ses i nedenstående tabel, der viser at 36 pct. af de unge med tæt koordinator-kontakt er i beskæftigelse, mod 13 pct. af de unge, der ikke ofte er i både telefonisk og personligkontakt med deres koordinator.Tabel 7-10: Har graden af koordinators kontakt til den unge betydning for om den unge kommer i arbej-de
Status på beskæftigelse, efteråret 2011
I alt
18
Da der ikke var stor forskel mellem virkningerne af kontaktgraden mellem de faser, er der i de nedenstående tabeller beregnet et
samlet gennemsnit for faserne.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
48
I arbejdeKontakt til den ungeHøj gradLav gradI altKilde: Survey til koordinatorerAntal121325Procent36 %13 %19 %
Ej i arbejdeAntal2187108Procent64 %87 %81 %Antal32101133Procent100 %100 %100 %
Her ses altså også en bekræftelse af antagelse om, at tilknytningen af en gennemgående kon-taktperson og rådgiver til den unge kan styrke fokus på uddannelse og beskæftigelse og under-støtte de unges udbytte af ungdomssanktionen.Samlet set tegner evalueringen således et billede af, at lovændringerne i form af tilknytning affast koordinator, handleplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse samt netværksmøderhar en positiv virkning i forhold til de dømte unges uddannelse og beskæftigelse, og at lovæn-dringerne dermed reelt bidrager til en styrkelse af ungdomssanktionen.Selve forandringsteorien forsøger at tydeliggøre, hvordan selve indsatsen antages at virke, ogdet centrale element i evalueringen er således at efterprøve disse antagelser. Men en koblingmellem indsats, resultater og virkninger kan kun sandsynliggøres, hvis det også er undersøgt,om der har været andre virkende mekanismer på spil, som ikke indgår i ungdomssanktionen somsamlet program.Tidligere undersøgelser vedr. straf og resocialisering tegner et billede af, at der også kan findesandre virkende mekanismer i relation til resocialisering af tidligere kriminelle, end dem der indgåri den iværksatte straf eller behandling. Her peges bl.a. på, at de unge gennem etableringen afnye betydningsfulde personer (fx en ældre rollemodel eller en kæreste), som inspirerer til æn-dring af den unges moralsystem. Disse fund understøttes ligeledes af casestudierne, hvor fx enkæreste influerer positivt, og et familiemedlem, der idømmes en lang fængselsstraf for kriminali-tet, er med til at have en afskrækkende effekt, så en kriminel løbebane ser mindre attraktiv udfor den unge. Omvendt er der i casestudierne også eksempler på, at den unges fastholdelse afnetværk i kriminelle miljøer kan være en stor hindring ift. at holde den unge ude af kriminalitetog få et optimalt udbytte af ungdomssanktionen.Ligeledes peges på, at tiden i sig selv udgør en virkende mekanisme, fordi de unges prioriteringerændres med alderen. Og endelig påpeges, at sanktionen kan have en præventiv effekt, fordi deunge ikke ønsker en gentagen sanktion. Denne mekanisme er dog mere omdiskuteret. I bilag 1findes en oversigt over hypoteser om alternative forklaringer, som er udledt af forandringsteori-en, og som udgør grundlaget for strukturering af evalueringen.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
1
BILAG 1: METODEBESKRIVELSEOVERORDNET EVALUERINGSDESIGNVores evalueringsdesign er bygget op om Contribution Analysis, som er en tilgang til operationa-lisering af en teoribaseret evaluering, hvor der er fokus på, hvordan en given indsats virker forhvem og under hvilke omstændigheder19. Tilgangen er bygget op om en forandringsteori med hy-poteser om de formodede kausale sammenhænge i indsatsen (dvs. sammenhænge mellem ind-sats, resultat og virkning), som udbygges med hypoteser om drivkræfter og barrierer i forhold tilde kausale sammenhænge og hypoteser om alternative forklaringer, dvs. om det er andre meka-nismer, der skaber resultaterne.Den centrale metodiske antagelse i tilgangen er således, at hvis man gennem evalueringen kandokumentere (i) at forandringsteorien er plausibel og implementeret med høj fidelitet, og (ii) atalternative forklaringer er belyst med henblik på enten eksklusion eller revision af forandringsteo-rien, så kan detsandsynliggøres,at indsatsen har bidraget til realiseringen af de dokumenteredeeffekter.Disse hypoteser har efterfølgende været teoretisk og/eller empirisk afprøvet, hvor dataindsam-lingen således vil være struktureret om at afprøve hypoteser om (i) de virkende mekanismer iforandringsteorien, (ii) kontekstuelle drivkræfter og barrierer i forhold til de virkende mekanis-mer20og (iii) alternative forklaringer.I nedenstående tabel har vi sammenfattet de fire evalueringsspørgsmål og de afledte hypotesersom har dannet grundlag for struktureringen af evalueringen og de enkelte aktiviteter i dataind-samlingen. Der er for hver hypotese forsøgt opstillet evalueringskriterier og -normer, som indgåri vurderingen af implementeringsgraden og målopfyldelsen.EvalueringsspørgsmålEr loven er blevet implemen-teret, og anvendes loven ef-ter intentionerne?Evalueringskriterier og-normerKoordinatoren skal vare-tage relations- og rådgiv-ningsopgaver, som be-skrevet i håndbogenKoordinatoren skal vare-tage systemrelateredeopgaver, som beskrevet ihåndbogenAfledte hypoteserHviskoordinatoren varetager de beskrevneopgaver,såvil det have positiv virkning i for-hold til relationer mellem koordinator og ungog i forhold til den unges håndtering af fase 3.Hviskoordinatoren varetager de beskrevnesystemrelaterede opgaver,såvil der væreøget samspil mellem indsatser/aktiviteter iungdomssanktionen.
19
Se bl.a. Mayne, J. (1999): "Addressing Attribution through Contribution Analysis: Using Performance Measures Sensibly" (discussion
paper); Mayne, J. (2011): "Addressing Cause and Effect in Simple and Complex Settings through Contribution Analysis", i: Evaluatingthe Complex, R. Schwartz, K. Forss, and M. Marra (Eds.), Transaction Publishers 2011 samt Dybdal, L. (2009): “Contribution Analysis– et alternativ til klassiske effektdesigns?”, i: Evalueringsnyt, November 2009. Dybdal, L, Bohni Nielsen, S & Lemire, S. (2010): Con-tribution Analysis Applied. Reflections on Scope and Methodology, Canadian Journal of Program Evaluation, vol. 25, nr. 1, pp 29-58.20
Pawson, R., Greenhalgh, T, Harvey, G: Realist synthesis: An introduction. ESRC Research Methods Programme, University of Man-
chester RMP Methods Paper 2/2004, pp 7-8.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
2
Evalueringsspørgsmål
Evalueringskriterier og-normerDen unge skal være tildelten koordinator.
Afledte hypoteserHviskoordinatoren anvendes i maksimalt om-fang,såvil det have en positiv virkning i for-hold til relationer mellem koordinator og ung,og de unges moralsystem vil ændres.Hvisder er udarbejdet handleplan i samarbej-de mellem forskellige aktører,såvil der væreopbakning til handleplanen og større sam-menhæng i indsatsen.Hvisde unge og forældre involveres i udar-bejdelsen af handleplanen,såvil de få med-ansvar for handleplanen, og dermed vil deunge i højere grad efterleve handleplanen.Hvisder afholdes netværksmøder,såvil dervære en fælles forståelse af mål, delmål ogaktiviteter og en klar ansvarsfordeling – ogdermedvil der være større samspil mellem deforskellige aktiviteter i ungdomssanktionen.Hvisman tilbyder personlig rådgivning ogkontakt og involverer unge og forældre,såkan man ansvarliggøre unge og forældre ogdermed styrke forudsætninger for uddannelseeller beskæftigelse.Hviskoordinatoren er gennemgående i forlø-bet og får skabt en god relation til den ungeog dennes forældre,såvil relationen virkemodnende og ansvarliggørende.Hvisde unge selv har indflydelse på valg afkoordinator,såvil relationen være stærkere,og der vil være øget ansvarlighed hos de un-ge og forældre.Hviskommunens økonomiske interesser på-virker overgange mellem faser,såkan dethave indflydelse på sammenhængen i forlø-bet.
Der skal udarbejdes hand-leplan med fokus på ud-dannelse eller beskæfti-gelseDe unge og forældre skalinvolveres i udarbejdelsenaf handleplanen
Der afholdes netværks-møder med fokus påhandleplanen
Medvirker koordinatoren tilden unge til de ønskede re-sultater
De unge og forældre skalopleve, at koordinatorenaktivt involverer dem iforløbetDe unge skal opleve, atkoordinatoren bidrager tilat skabe sammenhæng ogkontinuitet i forløbet
De unge skal resocialise-res
Hviskoordinatoren fungerer som rådgiver forde unge, så vil de unges moralsystem ændresog de unge vil ophøre med kriminalitetHvis koordinatoren fungerer som systemkoor-dinator, så vil der være øget sammenhæng iindsatsen, så virkningen af ungdomssanktio-nen øges.
Medvirker afholdelse af net-værksmøder til de ønskederesultater?
Netværksmøderne skalsikre sammenhæng ogkoordination af indsatsen
Hvisde involverede professionelle samarbej-der effektivt i forhold til de unges behov,såvil virkningen af ungdomssanktionen øgesHvisnetværksmøderne ikke prioriteres af derelevante aktører,såvil det påvirke sammen-hængen negativt.
De unge og forældre skalaktivt involveres i net-værksmøder
Hvisde unge og forældre involveres,såvilderes ønsker og behov i højere grad blivehørt, og de vil have større ejerskab til beslut-ninger.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
3
EvalueringsspørgsmålMedfører fokus på uddannel-se og beskæftigelse i de un-ges handleplaner til de øn-skede resultater?
Evalueringskriterier og-normerDe unges skal resocialise-res i samfundet
Afledte hypoteserHvisman tilbyder relevant skole- eller be-skæftigelsestilbud,såkan man forbedre deunges skolemæssige, sproglige og fagligekompetencer og dermed styrke forudsætnin-ger for uddannelse eller beskæftigelseHvisde unge fastholder negative relationer tillokalmiljøet (fx tilhørsforhold til bandemiljø-er),såvil det have negativ indflydelse på deunges resocialiseringHvisde unges tilhørsforhold til andre, positi-ve, sociale miljøer styrkes,såkan det påvirkeden unges resocialisering positivt
Ej relevant
Hvispersonalets kompetencer er tilstrækkeli-ge til at gennemføre den planlagte indsats,såvil det føre til et bedre resultat.
DATAGRUNDLAGLitteraturstudie og eksplorative interviewsDer er gennemført indledende eksplorative interviews, hvor de forskellige interessenters perspek-tiver på centrale undersøgelsestemaer er afdækket. Der er gennemført interview med: Socialmi-nisteriet, Justitsministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialpædagogernes Landsfor-bund og Danske Regioner. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af relevante dokumenterfra lovbehandlingen og en gennemgang af relevant dansk og international forskning.JournalanalyseRambøll har på baggrund af oplysninger fra Justitsministeriets Forskningskontor Forskningskon-tors oversigt over unge idømt en ungdomssanktion kontaktet de kommunale myndigheder, somhar tilsynsforpligtelsen vedrørende de unge, som i perioden 01.01.2009 til 31.12.2010 har væretidømt en ungdomssanktion. Vi har her anmodet kommunerne om at få adgang til de fulde jour-naler på de dømte unge, herunder både § 50-undersøgelser, indstillinger og handleplaner.Ifølge opgørelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor Forskningskontor har der i periodenværet i alt 163 unge, der er idømt en ungdomssanktion, hvoraf Rambøll har haft adgang til jour-nalerne i 133 sager. Journalanalysen dækker således 82 pct. af de unge, der er idømt ungdoms-sanktionen i den fastlagte periode.Alle journaler er herefter kodet i henhold til et fast kodeark, som beskriver målgruppen (dvs. deunges personlige, sociale og familiemæssige baggrund), forløbet (indhold og varighed af de en-kelte faser) og implementering af lovændringerne (brug af koordinator, netværksmøder og hand-leplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse). For at styrke validiteten af kodningen er derforetaget pilotkodning, så der sikres en ensartet kodning på tværs af de tre kodere.Journalanalysen bærer præg af, at der er stor forskel i journaliseringspraksis på tværs af kom-muner og sagsbehandlere, og at der derfor er mange delvist uoplyste forhold i journalanalysen.Dette er dog så vidt muligt søgt imødekommet ved at triangulere data fra journalanalysen meddata fra registeranalysen.RegisteranalysePå baggrund af CPR-oplysninger fra Justitsministeriets Forskningskontor Forskningskontor på un-dersøgelsespopulationen er der etableret en forskningsdatabase hos Danmarks Statistik. Der er idatabasen dannet to udtrækspopulationer: En population med de unge, deres biologiske foræl-dre, halv- og helsøskende og sociale søskende og en population med de unge og deres biologiskeforældre.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
4
De sociale søskende er defineret som søskende, som populationen af unge bor sammen med,hvor der er udtrukket oplysninger på hjemmeboende børn med samme adresse som de unge.Der vil for nogle af søskende være sammenfald med de biologiske søskende, ligesom nogle af deunge i undersøgelsespopulationen kan være sociale søskende til andre i undersøgelsespopulatio-nen.Der er herpå udtrukket data fra følgende registre:KRIMINALSTATISTIKKENSigtelser (Årsbetragtninger), KRSIVariable fra KRSISIG_GER7SIGTGER7PNRSIGTDTO620SIG_SIGTDTOJOURNRBeskrivelseGerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS)Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS)Identifikationsnummer (fx personnummer)Sigtelsesdato620SigtelsesdatoPolitiets sagsnummer (journalnummer)År2007-20091980-20061980-20091980-20062007-20091980-2009
Afgørelser (Årsbetragtninger), KRAFVariable fra KRAFAFGER7AFGER7_03AFG_GER7JOURNRAFG_AFGTYP3AFGTYP3PNRBeskrivelseGerning el. lovovertrædelse til grund for afgørelsen(DS)Gerning el. lovovertrædelser til grund for afgørelsen(DS)Gerning el. lovovertrædelser til grund for afgørelsen(DS)Politiets sagsnummer (journalnummer)Afgørelsens el. sanktionens type (DS)Afgørelsens el. sanktionens type (DS)PersonnummerÅr1980-20022003-20062007-20091980-20092007-20091980-20061980-2009
Indsættelser (Årsbetragtninger), KRINVariable fra KRININD_FGSSTEDFGSLSTEDPNRIND_FGSLDTOFGSLDTO620IND_LOESLDTOLOSLDTO620JOURNRBeskrivelseFængslingssted (RP)Fængslingssted (RP)Identifikationsnummer (fx personnummer)Fængslingsstartdato 620Fængslingsstartdato 620Løsladelsesdato 620Løsladelsesdato 620Politiets sagsnummer (journalnummer)År1980-20062007-20091980-20092007-20091980-20062007-20091980-20061980-2009
REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIKRegisterbaseret Arbejdsstyrkestatistik (Statusopgørelse pr. ultimo november i registeråret), RASVariable fra RASPNRSOCSTIL1BeskrivelsePersonnummerSocioøkonomisk statusÅr20092009
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
5
UDDANNELSESSTATISTIKREGISTRETUddannelse (Befolkning pr. 1/1 i registeråret med statusopgørelse pr. 1/10 året før registeråret),UDDAVariable fra UDDAPNRHFUDDBeskrivelsePersonnummerHøjeste fuldførte uddannelseÅr20102010
PERSONER I BEFOLKNINGENPersoner i befolkningen (Statusopgørelse per 1/1 i registeråret), BEFVariable fra BEFPNRCIVSTIELANDBeskrivelsePersonnummerCivilstandOprindelseslandÅr201020102010
SOGNEKODER OG POSTNUMRESognekoder og postnumre (Statusopgørelse per 1/1 i registeråret), SOGNVariable fra SOGNSOGNKOMOPGIKOMBeskrivelseSognekodeKommuneOpgang i kommuneÅr201020102010
BØRN OG UNGE REGISTERETBørn og unge (Forløbsregister), BUVariable fra BUPGFPNRSAG_VFRASAG_VTILSTSTEDBeskrivelseParagrafkodePersonnummerStartdato for hændelsenSlutdato for hændelsenAnbringelsesstedÅr20082008200820082008
Survey blandt koordinatorerSpørgeskemaundersøgelsen til koordinatorerne er gennemført ved, at Rambøll har kontaktetkommunerne med henblik på at indsamle kontaktoplysninger på de koordinatorer, der har væretanvendt på de enkelte sager. Det har her ikke været muligt at få udleveret kontaktoplysninger påalle koordinatorer, enten fordi koordinatorerne har været sygemeldte eller på barsel; at kommu-nerne ikke har kontaktoplysninger, fordi de ikke længere anvender pågældende koordinator, ellerat der i nogle sager ikke været tilknyttet koordinatorer. Endelig har det efterfølgende vist sig, atnogle af kontaktoplysningerne på koordinatorerne ikke har været korrekte.Vi fik kontaktoplysninger på 74 koordinatorer, som vi dermed har kontaktet med henblik på be-svarelse af spørgeskemaerne, som omfatter i alt 92 unge. Antallet af unge, som de enkelte koor-dinatorer i undersøgelsen har været koordinator for, varierer fra 1 til 7, hvilket har betydning forantallet af respondenter. Spørgeskemaundersøgelsen har derfor bestået af et stamskema, somkoordinatorer skulle besvare én gang og et ungeskema, som koordinatoren har skullet besvarefor hver af de unge. Nogle koordinatorer skulle derfor besvare flere ungeskemaer, mens andreblot har besvaret et enkelt ungeskema.Spørgeskemaet til koordinatorerne blev udsendt 02-11-2011 og undersøgelsen blev afsluttet 16-12-2011, hvor der i mellemtiden har været gennemført op til tre skriftlige påmindelser. Hvis det-te ikke var tilstrækkeligt, ringede vi afslutningsvis til de respondenter, som manglede at besvarespørgeskemaet.På stamskemaet har 55 koordinatorer ud af 74 gennemført besvarelser, hvorfor der på stam-spørgeskemaet er en svarprocent på 74 pct.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
6
For ungeskemaet er der gennemført besvarelser for i alt 83 unge af de 92 unge, hvor vi har op-lysninger på koordinatoren. Dette giver en svarprocent på selve spørgeskemaundersøgelsen på83:92 = 90 pct. og en svarprocent i forhold til undersøgelsespopulationen på 83:133 = 62 pct.CasestudierCasestudierne er baseret på en "contrasting case"-logik, hvor cases med stor variation undersø-ges, med den enkelte unge som den centrale analyseenhed.I udvælgelsen har viprimærttaget udgangspunkt i sager, hvor journalanalysen viser, at der til-syneladende har været hhv. en høj og en lav grad af efterlevelse af forskrifterne i ungdomssank-tionen. Her er udvalgt cases ud fra variation i forhold til følgende kvalitetsdimensioner: (i) om derfindes handleplan med mål og delmål i relation til uddannelse og beskæftigelse, (ii) om der sy-stematisk følges op på handleplanen, (iii) om der er en gennemgående koordinator og (iv) omder afholdes netværksmøder.Sekundærter der udvalgt cases med størst mulig variation i de institutionelle arenaer, hvor derer valgt cases med variation på følgende dimensioner: (i) om fase 1 og fase 2 foregår på sammeanbringelsessted (kontinuitet i behandlingskultur), (ii) antallet af planlagte og akutte skift mellemfaser og anbringelsessteder (planlægning) og (iii) kommunernes erfaringsgrundlag i forhold tilungdomssanktionen. Der er gennemført i alt otte casestudier.I casestudierne er gennemført interview med følgende aktører:SagUnge 1Unge 2Unge 3Unge 4Unge 5Unge 6Unge 7Unge 8Gennemførte interviewDen unge, sagsbehandler, koordinator, anbringelsessted fase 2 og anbrin-gelsessted i fase 1.Den unge, den unges mor, sagsbehandler, koordinator, anbringelsessted ifase 1 og anbringelsessted i fase 2.Den unge, den unges mor, sagsbehandler, anbringelsessted i fase 1 og an-bringelsessted i fase 2.Den unges mor, sagsbehandler, koordinator, anbringelsessted i fase 1 oganbringelsessted i fase 2.Den unges mor, sagsbehandler, koordinator 1 og koordinator 2 og anbrin-gelsessted i fase 1.Den unge, sagsbehandler, koordinator, anbringelsessted i fase 1 og anbrin-gelsessted i fase 2.Den unge, sagsbehandler, koordinator, anbringelsessted i fase 1 og anbrin-gelsessted i fase 2Den unge, den unges mor, sagsbehandler, koordinator og anbringelsessted ifase 1.
Alle interviewreferater er efterfølgende kode i softwareprogrammet NVivo, som er udviklet til atunderstøtte analyser af kvalitativt datamateriale, og hvor alle referater kodes ud fra et fælleskodetræ. Ved at organisere og gennemføre analyse af casestudiematerialet i NVivo bliver detenklere at sikre stringens og overblik i den kvalitative analyseproces. I NVivo gennemføres analy-sen med direkte afsæt i de tekstudsagn, der findes i forskellige kvalitative kilder.Integreret dataanalyseI analysen er der anvendt en mixed method-tilgang, hvor de forskellige datakilder er kombinerettil at belyse de opstillede hypoteser og dermed besvare de overordnede evalueringsspørgsmål.Dataanalyserne er gennemført med den enkelte unge som caseenhed, hvor den unges CPR-nr. eranvendt som nøgle til at koble data fra journaler, registre og ungeskemaet i spørgeskemaet tilkoordinatorerne. Disse data er lagret i en samlet database hos Danmarks Statistisks Forskerser-vice, hvorved det er muligt at gennemføre tværgående analyser af materialet, som belyser sam-menhænge på aggregeret niveau.
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
7
BILAG 2: SUPPLERENDE TABELLER
Supplerende tabeller til kapitel 4
Tabel 8-1: Tidligere foranstaltningerAntalFast kontaktpersonPersonlig rådgiverAflastningUoplystAnbringelse uden samtykkeAnbringelse med samtykkeForeløbig anbringelseKilde: Registerdata (n= 133)66336614931
Procent2821388330,5
Tabel 8-2: Psykiske diagnoser
AntalADHDAngstBorderline personlig-hedsforstyrrelseDepressionSpiseforstyrrelseObsessiv-kompulsiv til-stand (OCD)Adfærds- og følelses-mæssig forstyrrelserAnden udviklingsmæssigforstyrrelseIngen diagnoseUoplystKilde: Journalanalyse (n= 133)234431127185624
Procent14,11 %2,45 %2,45 %1,84 %0,61 %0,61 %16,56 %11,4 %34,36 %14,72 %
Tabel 8-3: Afgørelsens eller sanktionens type, unge (1980-2009, men kun afgørelser i 2007-2009)
AntalUbetinget dom aleneDelvis betinget dom118Betinget dom aleneBetinget dom og samf.tj.Betinget dom og bødeBet. dom, bøde og samf.tj.BødedomUdeblivelsesdomBødevedtagelseBødeforlægRpl. p.722,stk.1 nr.2(ungdomskontrakt)Rpl. p.722,stk.1 nr.455852813117263112
Procent1,81,830,09,90,41,10,40,42,50,722,30,44,2
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
8
Rpl. p.722,stk.1 nr.7Rpl. p.722,stk.2 jf. stk.3Rpl. p.721,stk.1 nr.2Straffeloven p.68-70 i øvr.Frifundet517UoplystKilde: Registerdata (n= 133)
21563214
0,70,419,81,10,70,41,4
Tabel 8-4: Samlet antal hændelser
SigtelserAntal hændelserGennemsnit per ungKilde: Registerdata (n=133)11407
Afgørelser2832
Fængslinger4873
Supplerende tabeller til kapitel 6
Tabel 8-5: Har du deltaget i koordinatoruddannelsen udbudt af Servicestyrelsen?AntalJaNejI altTabel 8-6: I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet i uddannelsen?
Procent7129100
391655
RespondenterI meget høj gradI høj gradI nogen gradI lav gradI meget lav gradSlet ikkeVed ikke429510039
Procent107413300100
Tabel 8-7: I hvilken grad er du tilfreds med det faglige udbytte af koordinatoruddannelsen?
RespondenterMeget tilfredsTilfredsHverken ellerUtilfredsMeget utilfredsVed ikkeI alt627600039
Procent156915000100
Tabel 8-8: Sammenhæng mellem om koordinator har deltaget i koordinatoruddannelse, og hvilken aktørder er ansvarlig for netværksmøder
Hvem var ansvarlig for afholdelse af netværksmøderne?
Deltaget i koordi-natoruddannelse
Sagsbehand-ler
Koordinator
Anbringel-sesstedet
Ved ikke
Ialt
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
9
JaNejI alt
131023
22%56%29%
36642
60%33%54%
224
3%11%5%
9-9
15%-12%
601878
100%100%100%
Tabel 8-9: Sammenhæng mellem om koordinator har deltaget i koordinatoruddannelse, og hvilken aktørder er ansvarlig for ungekontakten
Hvem havde det primære ansvar for kontakten til den unge i forløbet?Deltaget ikoordina-tor-uddannelseJaNejI altKoordinatorSagsbehand-lerBegge (én ogsamme person)Anden aktørVed ikkeI alt
39443
65%22%55%
9716
15%39%21%
9514
15%28%18%
123
2%11%4%
2-2
3%-3%
601878
100%100%100%
Tabel 8-10: Sammenhæng mellem om koordinator har deltaget i koordinatoruddannelse, og hvilken ak-tør der er ansvarlig for forældrekontakten
Deltaget ikoordinator-uddannelseJaNejI alt
Koordinator
34438
57%22%49%
Hvem havde det primære ansvar for kontakten tilden unges forældre i forløbet?Sagsbe-Begge (én ogAnden aktørVed ikkehandlersamme per-son)1220%915%47%12%82044%26%41322%17%2611%8%-1-1%
I alt
601878
100%100%100%
Tabel 8-11: Har du deltaget i Servicestyrelsens Erfa-møder for koordinatorer?
AntalJaNejVed ikkeI altTabel 8-12: I hvor høj grad er du tilfreds med Erfa-møderne?
Procent56440100
2217039
AntalI meget høj gradI høj gradI nogen gradI lav gradI meget lav gradSlet ikkeVed ikkeI alt199210022
Procent541419500100
Tabel 8-13: Hvor ofte gør du brug af Servicestyrelsens vejledning på telefon eller mail i din funktion somkoordinator?
AntalUgentligtFlere gange per månedEn gang per månedHver anden måned0125
Procent0249
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
10
SjældnereAldrigVed ikkeI alt
2919056
52340100
Tabel 8-14: Hvor ofte gør du brug af Servicestyrelsens håndbog om ungdomssanktionen?
AntalUgentligtFlere gange per månedEn gang per månedHver anden månedSjældnereAldrigVed ikkeI alt21189184355
Procent42015163376100
Supplerende tabeller til kapitel 7
Tabel 8-15: Har antallet af afgørelser betydning for om de unge kommer i uddannelseStatus på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseAntalafgørelserIngen1 eller flereI altAntal122739Procent322829Ej i uddannelseAntal256994Procent687271Antal3796133I altProcent100100100
Tabel 8-16: Har antallet af afgørelser betydning for om de unge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I beskæftigelseAntalafgørelserIngen1 eller flereI altAntalProcentEj i beskæftigeleAntalProcentAntalI altProcent
71825
191919
1278108
328181
3796133
100100100
Tabel 8-17: Har antallet af tidligere foranstaltninger betydning for om den unge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I beskæftigelseForanstaltninger0123456Antal1561-3--Procent25265-33--Ej i beskæftigelseAntal44172014623Procent75749510067100100IaltAntal59232114923Procent100100100100100100100
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
11
78I alt
--25
--19
11108
10010081
11133
100100100
Tabel 8-18 Har antallet af tidligere foranstaltninger betydning for om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse efteråret 2011I uddannelseForanstaltninger012345678I altAntal2193231---39Procent363914143350---29Ej i uddannelseAntal381418126131194Procent64618686675010010010071IaltAntal5923211492311133Procent100100100100100100100100100100
Tabel 8-19: Har tilbageførsler betydning for om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseTilbageførelserEj tilbageførselTilbageførselI altAntal32739Procent302629Ej i uddannelseAntal742094Procent707471Antal10627133I altPro-cent100100100
Tabel 8-20: Har tilbageførsler betydning for om den unge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I beskæftigelesTilbageførelserEj tilbageførselTilbageførselI altAntal22325Procent211119Ej i beskæftigelseAntal8424108Procent798981Antal10627133I altPro-cent100100100
Tabel 8-21: Har forlængelse af ungdomssanktionen betydning for om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseForlængelseEj forlængetForlængetI altAntal251439Procent273529Ej i uddannelseAntal682694Procent736571Antal9340133I altProcent100100100
EVALUERING AF UNGDOMSSANKTIONEN
12
Tabel 8-22: Har forlængelse af ungdomssanktionen betydning for om den unge kommer i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I beskæftigelseForlængelseEj forlængetForlængetI altAntal151025Procent162519Ej i beskæftigelseAntal7830108Procent847581Antal9340133I altProcent100100100
Tabel 8-23: Har afbrydelser i ungdomssanktionen betydning for om den unge kommer i uddannelse
Status på uddannelse, efteråret 2011I uddannelseAfbrudtAfbrudtEj afbrudtI altAntal53439Procent223129Ej i uddannelseAntal187694Procent786971Antal23110133I altProcent100100100
Tabel 8-24: Har afbrydelser i ungdomssanktionen betydning for om den unge i beskæftigelse
Status på beskæftigelse, efteråret 2011I beskæftigelseAfbrudtAfbrudtEj afbrudtI altAntal-2525Procent-2319Ej I beskæftigelseAntal2385108Procent1007781Antal23110133I altProcent100100100
