Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 21
Offentligt
To forebyggelsesprojekterGRØNLANDSKE BØRN & UNGE I DANMARKOktober 2011
TO FOREBYGGELSESPROJEKTER
Et børneprojektForebyggelse &integration
Et ungeprojektFremtid &uddannelse
Udsatte grønlandske børn og unge i Danmark er en overset gruppe i det danske samfund. De er ofteensomme, stille og indadvendte og forsvinder derfor i de institutionelle sammenhænge, de indgår i, og fårdermed ikke de muligheder for støtte, som de har både brug for og krav på.Den smule forskning, der er lavet på voksenområdet, viser med al tydelighed, at den forholdsmæssig størstegruppe, der ender lavest i hierarkiet, er grønlændere. De er præget af ensomhed og social isolation (se fx ElseChristensen (2011), SFI).Derfor er der brug for at gøre en særlig indsats for udsatte grønlandske børn og unge i Danmark, så de reelt fårmulighed for at uddanne sig og få et selvstændigt voksenliv.Foreningen Grønlandske Børn (FGB) har de seneste fem år forbedret trivslen for grønlandske børn og unge ide største kommuner landet over gennem projekt ”Et godt liv i Danmark”. Projektet har skabt flotte resultater iforhold til at højne børnenes trivsel:••••Alle børn har fået mindst en god ven; for de flestes vedkommende er det deres første ven nogensinde.92 % af børnene synes, at de generelt har fået det bedre, efter de er startet i projektet.56 % af børnene går nu fast til en fritidsaktivitet.64 % af børnene mener, det er blevet bedre at gå i skole, efter de er startet i projektet.
De gode resultater og erfaringer vil vi bygge videre på i samarbejde med kommunerne, så vi sammen hindrer,at endnu en generation af grønlændere skal gøre rekord på samfundets bund.Vi præsenterer i denne invitation to projekter, som lægger op til et samarbejde mellem ForeningenGrønlandske Børn og fem kommuner: Et BØRNEPROJEKT med fokus påintegration og forebyggelsesamt etUNGEPROJEKT med fokus påfremtid og uddannelse.Børneprojektet skal gøre en uvurderlig forskel for 75 udsatte grønlandske børn, der har behov for støtte til atbryde deres mistrivsel, isolation og ensomhed med henblik på at få et bedre børneliv.Ungeprojektet skal årligt sikre, at ca. 50 grønlandske unge får viden om og motiveres til at benytte demuligheder, der er for job og uddannelse i Danmark, så de gennemfører folkeskolen og påbegynder enungdoms- eller erhvervsuddannelse.Følgende kommunerer inviteret tilsamarbejde:AalborgÅrhusEsbjergOdenseKøbenhavn
Der vil i hver kommune blive ansat 3 socialfaglige fuldtidsmedarbejdereog desuden blive engageret omkring 15 frivillige, der sammen vil løftelivsomstændighederne for 35 børn og unge i alderen 8 til 20 år.Børneprojektet løber over 4 år. Ungeprojektet er et helt nyt projekt idansk sammenhæng og løber derfor i første omgang i 2 år, hvorefter detskal vurderes, om projektet er bæredygtigt og skal forankres lokalt.Begge projekter påbegyndes august 2012.
2
Indhold
ProjektbaggrundenBØRNEPROJEKTETEt forebyggelses- og integrationsprojekt. En modelMålgruppekriterierProjektaktiviteterSucceskriterierAktiviteter, der involverer kommunerne
456781011
UNGEPROJEKTETEt projekt med fokus på fremtid & uddannelse. En modelMålgruppekriterier & succeskriterierProjektaktiviteterAktiviteter, der involverer kommunerne
1213141516
Foreløbigt budgetTidsplanFordele ved et samarbejde med Foreningen Grønlandske BørnOm Foreningen Grønlandske Børn
17181920
3
Projektbaggrunden
Foreningen Grønlandske Børn har siden januar 2007 modtaget satspuljemidler fra Socialministeriet til etlandsdækkende integrationsprojekt ”Et godt liv i Danmark” for herboende udsatte grønlandske børn og ungei alderen 6-18 år. Mere end 100 børn har været en del af projektet, som er centreret om de fem største byer;København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Projektet afsluttes sommeren 2012 og er løbende blevetevalueret med meget flotte resultater af en ekstern evaluator, Epinion.I 2009 modtog vi Børnehjælpsdagens Lillebror Pris som anerkendelse af projekt ”Et godt liv i Danmark”.Foreningen har modtaget 30 mio. kr. i støtte til det eksisterende projekt og har tilmed fået satspuljemidler tilat udvikle et endnu bedre projekt med udgangspunkt i vores flerårige erfaringer med grønlandske børn ogunge i Danmark. Dette udviklingsprojekt afsluttes med en satspuljeansøgning ultimo december 2011.Det er en forventning, at ansøgningen indeholder aftale om et kommunalt samarbejde i de kommendeprojektbyer.Projekterne, og særligt børneprojektet, er samtidig en mulighed for at afprøve og udvikle et forpligtendesamarbejde mellem kommuner og en ngo, der involverer frivillige i løsningen af sociale opgaver.Begge projekter vil løbende blive dokumenteret samt evalueret af en ekstern evaluator.Det bemærkes, at samarbejdet alene vil blive en realitet, såfremt der modtages satspuljemidler, ogkommunerne ønsker at indgå samarbejde. Der ansøges om midler til 4 år.
4
BØRNEPROJEKTET
Integration &forebyggelse
Projektet er et 4-årigt projekt og indeholder på et år følgende aktiviteter formålgruppen:••••••••••8 weekendkolonier for børnene1 sommerlejr for børnene26 aktivitetseftermiddage for børnene26 forældrerådgivninger5 forældrearrangementer & madklub for børn og forældre5 familieaktivitetsdage1 familielejr2 årlige temadage for kommunens medarbejdereNetværksmøder efter behovDesuden løbende opfølgning for børn og forældre samt bisidderfunktioni kontaktenmed kommunen
Baggrunden for samarbejdet med kommunerne
Når vi ønsker at samarbejde med kommunerne om børneprojektet, er det, fordi det er voreserfaringer gennem det eksisterende projekt, at børnene hjælpes bedst, såfremt allerelevante aktører omkring det enkelte barn samarbejder. Det sikrer koordinationen ogstyrker indsatsen betragteligt.Med et gensidigt erklæret ønske om at samarbejde vil børn og forældre være langt bedrestillet i forhold til at opnå den hjælp, der er nødvendig, og/eller familien er berettiget til.
I den nuværende gruppe af børn, som er indskrevet, er knap halvdelen underprojektperioden blevet anbragt uden for hjemmet. Det vidner om, at flere børn i målgruppener dårligere stillet end oprindelig antaget, og at det for at undgå samme situation ernødvendigt at sætte ind med en massiv forebyggende indsats. For at sikre dette har vigennem en lang research- og udviklingsperiode opkvalificeret det oprindelige projekt, så vimed børneprojektet sikrer både forebyggelse og integration.
5
Et forebyggelses- og integrationsprojekt med tre fokusområder
SelvværdHandle-kompe-tencer
Barnet- at tro på sig selv
Drømme&visioner
Viden &råd-givning
Fællesople-velser
Tryghed
Familie- at skabe en tryg base
Aflast-ning
Netværk
MulighederSkole-gang
Omverden- at bygge bro
Fritidsliv
Venskab
6
Målgruppekriterier
Undersøgelsen ”Grønlænderes sociale vilkårpå Fyn” (2004) viser, at grønlændere af andengeneration klarer sig dårligere endandengenerationsindvandrere fra ikke-vestligelande. Undersøgelsen inspirerede os til atudvikle et projekt for udsatte grønlandske børnog unge for at sikre dem en bedre tilværelse.Det er første gang, der i Danmark er blevetiværksat en særlig indsats for dennemålgruppe.Vores erfaringer fra ”Et godt liv i Danmark”viser, at børnene generelt har levet i størremistrivsel end først antaget, hvilketunderstreger nødvendigheden af at skærpeopmærksomheden på gruppen.
•••
Barnet er i alderen 8-14 år og afgrønlandsk herkomstFamilien er bosat i kommunen ogdeltager frivilligt i projektetForælderen er primært enlig forsørger
Barnet
I forholdtil om-verden
Forælder/familie
Karakteristika•••••DanskesprogvanskelighederUvant med at udtrykkefølelser og behovReaktionsmønster iforhold til svigt ogutryghed er oftestindadvendt frem forudadvendtLavt selvværdEnsomhedSocialt isoleretBegrænsetbegrebsverden•••Oplever fordomme ogmobningIngen eller få vennerSvært ved at begå sigfagligt og socialt iskolenBenytter ikkefritidstilbud eller andremuligheder inærmiljøetForstår ikkenødvendigvis danskehverdagsstrukturer,forståelser ogomgangsformer••••••På overførsels-indkomstBor i boligsocialtområdeSparsomt socialtnetværkUhensigtsmæssigeøkonomiskedispositionerKonfliktfyldte forhold(fx vold)Tidligere misbrugMangel på grænser,struktur ogforudsigelighedUtilstrækkeligopbakning til barnetsliv (skole, fritid, etc.)
••••
•
•
7
Projektaktiviteter 1:2
Gennem projektaktiviteterne lærer børnene socialespilleregler og strukturer at kende. De får erfaring medat danne venskaber og løse konflikter, og de bliverudfordret i fysiske og sociale aktiviteter. Gradvis bliverselvtilliden større i takt med, at tilliden til de voksne ogmodet vokser. Samlet set udgør projektaktiviteterneen træningsbane, hvor børnene lærer at begå sig.Vi har set, hvordan børnene profiterer af at kunnespejle sig i hinanden, hvordan det har gavnet dem atmøde ligesindede, der slås med mange af de sammeudfordringer, og er blevet bestyrket i, at detgrønlandske er en ressource, de har til fælles.
Vores erfaring er, at modet til integration sker gennemmuligheden for i en tryg base sammen medligesindede at øve sig på at indgå i socialesammenhænge.
WEEKENDKOLONIBørnene samles frafredag til søndagomkring samvær ogaktiviteter, derstyrker deresselvværd og deressociale, faglige ogkulturellekompetencer.
AKTIVITETS-EFTERMIDDAGBørnene bliverhjulpet i gang med atbenyttefritidsaktiviteter oglokale tilbud.Derudoverlektiehjælp, gensynmed venner ogløbende opfølgning.
SOMMERLEJRSommerlejren er ethøjdepunkt, nårbørnene mødes påtværs af bygrænserfor at få unikkeoplevelser ogvenskaber i en ellerslang sommerferie.
8 gange/år
Hver andenuge
Hversommer
LØBENDE INDIVIDUELOPFØLGNINGBørn og familie har løbende brug for opfølgning gennem hele projektperioden, detvære sig sparring og drøftelser, støtte til at få hverdagen til at fungere, særligopmærksomhed i en svær periode, eller andre ad hoc opgaver.
Efter behov
8
Projektaktiviteter 2:2
FAMILIE-AKTIVITETERFamilien får fællesoplevelser og bliverintroduceret tilmuligheder ilokalområdet.Derudover er dermulighed for atdanne netværk medandre familier.
FAMILIELEJRFamilierne holderferie sammen i enøkonomisk trængthverdag. I tryggerammer tilbydes denenkelte familie ogfamilier på tværsaktiviteter ogsamvær.
5 gange/år
Hvert år
FORÆLDRE-ARRANGEMENTER& MADKLUBUndervisning, dialogog rådgivning omforældreskabet samtintroduktion tilstrukturer ogforventninger i detdanske samfund.Børnepasning ogfællesspisning.
FORÆLDRE-RÅDGIVNINGIndividuel rådgivningom problemerforældrene måttehave i relation til sigselv og børnene.Forældrene henvisestil kommunen ogandre relevantekommunale ogprivate tilbud.
BISIDDER-FUNKTION
Projektmedar-bejderne bisidder forforældre og familier imødet medkommunen samtandre aktører.
5 gange/år
Hver andenuge
Efter behov
NETVÆRKSMØDERMed henblik på atsikre enhelhedsorienteretindsats omkringbarnet deltagerrelevantefagpersoner ud overfamilien selv løbendei netværksmøder.
TEMADAGE FORFAGFOLKImplicerede fagfolktilbydes temadageomkring målgruppenmed henblik på atopkvalificere denenkelte, men ogsåfor at sikre dettværfagligesamarbejde.
Efter behov
2 gange/år
9
Succeskriterier
Dokumentation:Vi dokumenterer løbende projektet,bl.a. ved årlige afrapporteringer tilSocial- og Integrationsministeriet.Der vil desuden ved afslutningen af2. projektår blive foretaget enekstern evaluering af proces ogfremdrift. Ved afslutningen af 4.projektår vil projektets resultaterligeledes blive evalueret af enekstern evaluator.
•••••••••
Forpligtende samarbejde med kommunerne gennemføresAfholdelse af alle projektaktiviteter75 børn på landsplanSamlet deltagelse i projektaktiviteterne på 75 %70 % påbegynder en fritidsaktivitet/går i fritidsklub eller lignendeSamtlige deltagere får mindst en ven i projektet80 % passer deres skole dagligt50 % forbedrer sig både fagligt og socialt i skolen40-50 frivillige er involveret på landsplan
Barnet
Familien
Omverden
Barnet oplever øgettrivsel siden projektstart iforhold til••••••Sig selvFamilienSkoleFritidVenskaberFremtiden
Forælderen oplever øgettrivsel i forhold til•••
Fagpersoner ognetværkspersoneroplever øget trivsel iforhold til•••
BarnetEgen forælderevneFamilien
•
Barnet som personBarnets faglige niveauBarnets medvirken idet sociale liv påskolenFamilien
10
Aktiviteter, der involverer kommunerne i børneprojektet
INDHENTNING AFLOKAL DATAEn lokal fagpersonudpeges med henblikpå at biståforeningen i atindhente relevantdata til den endeligeprojektbeskrivelse.
ANNONCEREPROJEKTETSkolechef samtskoleledere bakkerop og udbrederkendskabet tilprojektet. Materialeuddeles på skolerneDesuden kan FGBforetræde pålærermøder etc.
UDPEGE MULIGEDELTAGEREFagfolk, som er ikontakt med et udsatgrønlandsk barn,informererforeningensprojektmedarbejderom barnet.
Udviklings-fasen
Rekrutte-ringsfasen
Rekrutte-ringsfasen
SPARRING VEDR.DELTAGEREEn kommunaltudpegetsocialrådgiver påbørne- ogfamilieområdet stillestil rådighed fordrøftelser afpotentielle deltageretil projektet.
ADGANG TILLOKALERKommunen stillerhytte tilweekendkoloniersamt lokaler tilaktivitetsefter-middage, familie- ogforældrearrange-menter samttemadage tilrådighed.
FORÆLDRE-ARRANGEMENTERForældrene tilbydesundervisning, dialogog rådgivning ombl.a. forældreskabet.Kommunen stillerrelevantefagpersoner (f.eks.familiekonsulenter) tilrådighed.
Rekrutte-ringsfasen
Hver andenuge
2-4gange/år
TEMADAGEUndervisning ogoplæg med henblikpå at opkvalificereden enkelte og sikreet tværfagligtsamarbejde ognetværk.Planlægning ogansvar påhviler FGB.
NETVÆRKSMØDERFor at sikre enhelhedsorienteretindsats omkringbarnet deltagerrelevantefagpersoner inetværksmødersammen medfamilien og FGB.
FØLGEGRUPPEFor at sikreprojektets fremdriftnedsættes enfølgegruppe med tretil fire fagpersoner frakommunen. Igruppen drøftesfremdrift, ændringerog samarbejdegenerelt.
2 gange/år
Efter behov
2 gange/år
11
UNGEPROJEKTET
Fremtid &uddannelse
Ungeprojektet er et forebyggende tiltag, hvor formålet er, at flere grønlandske unge fårstyrket deres forudsætninger og motivation for at gennemføre en uddannelse efterfolkeskolen. For nogle unge kan det at gennemføre folkeskolen være første udfordring,som der skal fokuseres på i projektet.Foreningen har gennem flere år drevet lignende ungeprojekter i Grønland med storsucces. Projektet har med andre ord stor relevans for og effekt hos grønlandske unge.De unge og frivillige mødes en aften om ugen fra september måned og til midten af junimåned.De unge inviteres herigennem til en række sociale, faglige/uddannelsesrettedeaktiviteter, men også til et mere individuelt forløb, hvor det handler om at identificereegne drømme, styrker og svagheder med henblik på at klarlægge sin egenuddannelsesplan.
Projektet benytter sig af ung-til-yngre metoden, hvor de frivilligefungerer som rollemodeller for de unge.Igennem en anerkendende tilgang, hvor der fokuseres på deunges muligheder og kompetencer, er det de frivilliges opgave atskabe lyst og motivation hos de unge til at påbegynde enuddannelse. Ligeledes er det de frivilliges opgave at skaberammerne for de unges refleksion over deres fremtid med fokuspå uddannelsesønsker og drømme.
UNGTILYNGRE
På baggrund af en eksternevaluering, som afsluttesefter 1½ år i den to årigeprojektperiode, skal detbesluttes, om projektet erbæredygtigt og med fordelkan forankres lokalt og/elleri øvrige lokale initiativer.
12
Et ungeprojekt med tre fokusområder
SelvtillidSelv-erken-delse
Personligt
Frem-tids-drømme
NetværkFællesople-velser
Socialt
Fælles-skab
MulighederRåd-givning
Fagligt
Uddan-nelses-aktivi-teter
Fagligeaktivi-teter
13
Målgruppekriterier•Unge grønlændere i alderen 14-20 år, som mangler viden ogselvindsigt i forhold til job og uddannelsesmuligheder i Danmark
••••••••••
KarakteristikaLavt selvværdEnsomhedSocialt isoleretTilbageholdende og afventendeOplever fordomme og mobningSvært ved at identificere egne styrker og svaghederKan have faglige vanskeligheder i skolenBenytter ikke lokale muligheder fx vejledning, støtte og andre tilbudKender ikke mulighederne for job og uddannelse i det danske samfundKan have danske sprogvanskeligheder
Dokumentation:
Succeskriterier
Vi dokumenterer løbende projektet,bl.a. ved årlige afrapporteringer tilSocial- og Integrationsministeriet.Derudover vil der ved afslutningenaf 1.projektår og det følgende halveår blive foretaget en eksternevaluering af proces og resultatermed henblik på at vurderemulighederne i at forlænge og/ellerforankre projektet lokalt.
••••••
Afholdelse af alle projektaktiviteter50 deltagere på landsplan/årSamlet deltagelse i projektaktiviteterne på 75 %75 % udvikler en uddannelsesplan75 % søger ind på en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse25 frivillige er involveret på landsplan
14
PROJEKTAKTIVITETER
UGENTLIGT MØDE
PERSONLIGTKlarlægge egnemuligheder ogbegrænsninger irelation tilfremtidsplan og -drømme i etnærværende ogtillidsfuldt rum.
SOCIALTSociale aktiviteter,hvor unge og frivilligelærer hinanden atkende, så de ungeoplever at være endel af et fællesskab,men også for atmuliggørefortrolighed.
FAGLIGTIndhente personer ogviden frauddannelser oguddannelsesbesøg.Rollemodeller i formaf frivillige. Fagligeaktiviteter(lektiehjælp,eksamens-forberedelse, etc.).
LØBENDE INDIVIDUELOPFØLGNINGDe unge har løbende brug for opfølgning og støtte. Det være sig i forhold tiluddannelsesbesøg, møde på kommunen eller andre instanser, men kan også ibegrænset omfang være støtte for at få hverdagen til at fungere, opmærksomhed ien svær periode eller andre ting.
Efter behov
FORÆLDRE-MØDERForældrenesopbakning erafgørende for deunges lyst til at tageen uddannelse. Derafholdes to møder/årmed fokus på deunges muligheder ogbehov for støtte.
SAMARBEJDE M.INSTITUTIONERDer lægges vægt påat etablere et positivtog synligtsamarbejde medlokale aktører somuddannelses-institutioner,virksomheder,fritidstilbud, etc.
To gange/år
Løbende
15
Aktiviteter, der involverer kommunerne i ungeprojektet
ANNONCEREPROJEKTETSkolechef samtskoleledere bakkerop og udbrederkendskabet tilprojektet. Materialeuddeles på skolerneDesuden kan FGBforetræde for lærere,vejledere, etc.
REKRUTTEREUNGE
STILLE LOKALETIL RÅDIGHED
Fagfolk, som er ikontakt medgrønlandske unge,informerer de ungeom projektet.
Kommunen stillerlokale til rådighed,hvor unge og frivilligekan mødes ugentligt.
Hver august
Hver august& løbende
Ugentligt
SAMARBEJDE M.INSTITUTIONERDer etableresadgang tilkontaktpersoner frauddannelses- ogfritidsinstitutioner,som FGB kansamarbejde medunderprojektperioden.
FØLGEGRUPPEFor at sikreprojektets fremdriftnedsættes enfølgegruppe med totil tre fagpersoner frakommunen. Igruppen drøftesændringer ogsamarbejde generelt.
Løbende
To gange/år
16
Foreløbigt budget
2013BørneprojektUngeprojektI alt2.909.784kr./by11.133.4183.415.50114.548.919
BørneprojektUngeprojektI alt1.568.499kr./by
5.958.7471.883.7497.842.496
2014
BørneprojektUngeprojektI alt2.672.646kr./by
11.408.2381.954.99213.363.230
2015
BørneprojektI alt2.277.140kr./by
11.385.70311.385.703
BørneprojektI alt1.153.383kr./by
5.766.9165.766.916
Ret til ændringerforbeholdes underprojektudviklingsfasen
17
Fordele for kommunerne ved at indgå samarbejde medForeningen Grønlandske Børn
Unge, som er i risiko for ikke at ikke at få sig en uddannelse og etjob, støttes og rådgives, så de motiveres til at tage en uddannelseog i det hele taget at vælge sig en god fremtid.
En gruppe børn i mistrivsel og heraf mange i potentiel risiko for atblive anbragt uden for hjemmet tilbydes en massiv forebyggendeindsats og får det bedre med sig selv, sin omverden og i sin familie.
Kommunerne sparer penge på det forebyggende områdesamt på anbringelsesområdet.
Når de unges, forældrenes og børns livssituation styrkes,muliggøres en bedring i tilknytning til det danske samfund her ognu – og på sigt: Kommunerne sparer dermed penge påvoksenområdet.
Gennem projektets temadage for kommunernes fagfolk styrkes deansattes viden på området og i det hele taget det tværfagligesamarbejde i kommunerne.
Erfaringer med at samarbejde med en ngo.
Erfaringer med at få frivillige til at løse sociale opgaver.
18
Om Foreningen Grønlandske Børn
Foreningen Grønlandske Børnhar drevet projekter i Grønland og Danmark siden 1924.Foreningen Grønlandske Børn gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcerog kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.
Foreningen Grønlandske Børn er en politisk uafhængig ngo, der arbejder for at sikre, at alle grønlandskebørn og unge bosiddende i Grønland eller Danmark skal leve et værdigt liv med mulighed for positivudvikling i respekt for deres rettigheder.I 2009 modtog Foreningen Grønlandske Børn Lillebror Prisen for "Et godt liv i Danmark”.Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for foreningen.Læs mere på www.fgb.dk
19
