Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 206
Offentligt
Når de store klokker ringer,kan det være svært at høre de små bjælder.En livshistorie:Kære alle medlemmer af Folketingets Socialudvalg.Jeg håber I vil have tålmodighed til at læse denne livsberetning, den siger meget om de vilkår manlever under, når man har en funktionsnedsættelse. Jeg håber beretningen er god at blive klog af:Jeg er nu 64 år, og har levet med en muskelsvindsygdom siden jeg var 12 år.I går – en tilfældig dag – var jeg på rundvisning med Magisterforeningen Pensionistafdeling påChristiansborg. Vi spise i Snapstinget.Under middagen fortalte deltagerne om deres liv og deres mange rejser, spændende job ogudfordringer. Jeg følte mig meget anderledes. Det gav mig stof til eftertanke.De fleste af mine jævnaldrende er i dag pensioneret med gode pensioner og lever et godt liv medmange muligheder. Mit liv er meget begrænser ikke bare af mit handicap, men også af minøkonomi.ogher kommer så historien:Da jeg som 19 årig havde afsluttet studentereksamen, ønskede jeg inderligt at blive arkitekt. Jegsøgte optag på Kunstakademiet, men allerede ved indgangen opstod problemer. Man skulle entreregennem en høj trappe. Det lukkedes at forcere trappen, men næste forhindring var en spindeltrappe.Her sluttede min karriere som arkitekt.Jeg søgte ind på indendørsarkitektskolen, men da jeg søgte revalideringshjælp, fik jeg afslag. Manmente ikke, at jeg var istand til – fysisk – at gennemføre. Derefter blev jeg tilkendt invalidepension– meget mod min vilje – i 1968, som 20 årig.Jeg blev gift og fik børn, men savnede udfordring. Derfor søgte jeg optag på et seminarium, men jegfik besked på, at hvis jeg læste ville jeg miste min pension, altså måtte jeg opgive. Da jeg var 35årig prøvede jeg at tage 12 timers undervisning, skete det samme. Jeg fik besked på, at man villefjerne HELE pensionen, hvis jeg arbejdede i et almindeligt arbejde. Jeg kunne ikke arbejde mere.Altså måtte jeg opgive.I 1985 blev det lovligt at læse, mens man havde pension. Jeg startede på en universitetsuddannelse,så snart det var muligt, og gennemførte på normeret tid. Netop i de år blev der muligt at blive ansat iskånejob. Jeg tog kontakt til Odder Højskole og blev ansat 12 timer ugentligt. Men der gik 2 år medinderlig kamp for at få jobbet godkendt, og før jeg fik løn. Jeg var den førte herhjemme, der blevansat i skånejob.Jeg har nu arbejdet i ca. 13 år på særlige vilkår. Langt det meste af tiden har min løn været ca 2500kr. brutto månedligt, og min pensionsindbetaling ca. 250 kr. mdl.. Først da jeg i 2009 blev ansat påCenter for Ligebehandling af Handicappede fik jeg en højere løn og en pensionsindbetaling, dersvare de til lønnen, nemlig 1300 kr. mdl..
jeg modtog fortsat førtidspension på 85 % af dagpengene. Så min samlede indkomst svarede tildagpengeneI slutningen af 90erne blev det muligt at indbetale til ATP via førtidspensionen, det har jeg gjort fradag eet. Og i 2002 blev det muligt at indbetale til SUP pension via førtidspensionen, Der har jeggjort fra dag eet.NU skal jeg snart overgå fra førtidspensionist til folkepensionist.Jeg vil ud over folkepensionen på brutto 11.300 kr.,, altså ca. 7.900 netto modtagesammenlagtca1000 kr. månedligt fra alle mine pensionsopsparinger.Jeg vil altså have ca. 9000 kr. til termin, lys , vand, varme, forsikring, net, tv antenne, telefon, mad,tøj etc.og ikke mindst min invalidebil med plads til el-scooter, som alene i øjeblikket koster ca 7000kr. mdl. ----Det betyder, at jeg ikke længere kan blive i mit lille hus (og jeg kan heller ikke sælge det, pgakrisen) og jeg kan ikke beholde min invalidebil, som jeg er dybt afhængig af.Det kommer til at betyde, at jeg bliver isoleret og formentligt får en meget dårlig livsværdi.Når jeg skriver hele denne historie, så er det for at oplyse om at mennesker, der har levet med ethandicap hele livet, vil få et meget begrænset liv som folkepensionister selv om de livet igennemhar gjort alt, hvad de kunne for at klare sig selv.Jeg håber inderligt på en lovændring, så ingen - der har haft førtidspension hele livet, og dermedikke har haft chancen for at spare op - kan beholde førtidspensionebeløbet, når de bliverfolkepensionister.Jeg vedlægger et debatindlæg, som jeg har haft i Information. Indlægget omtaler de konkreteproblematikker og tal. Problematikken omfatter en meget lille gruppe, og har derfor megetbegrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.Jeg håber meget, at der er folketingsmedlemmer, der vil gøre denne sag til en hjertesag; ligesom jegvil være meget glad for tilbagemeldinger.Med venlig hilsenBirte Brejner