Når man bliver 65, bliver man fattig og isoleret.

Denne overskrift vil sikkert ikke vinde genklang hos ret mange af de danskere, der står for at skullepensioneres eller lige er blevet folkepensionister.Men for den gruppe, der hele livet har levet et liv begrænset af en funktionsnedsættelse, der er såomfattende, at de ikke har været i stand til at deltage i arbejdslivet og derfor har levet af og med enmeget beskeden indkomst fra en førtidspension, er fattigdom og isolation er meget realistiskmulighed.De mennesker, der aldrig har været på arbejdsmarkedet har naturligvis heller ingenarbejdsmarkedspension, deres indkomst livet igennem har været så beskeden, at opsparing har væretvanskelig; altså har de kun folkepensionen på ca. 11.300 kr.førskat om måneden, når de opnårfolkepensionsalderen.Det kan i realiteten betyde, at der ikke længere er råd til invalidebil, eller at man må opgive sinellers gode og billige ejerbolig - det kun er muligt at få boligydelse i en lejebolig.Altså kan denne gruppe, der hele livet har levet med store begrænsninger både iudfoldelsesmuligheder og økonomi, efter folkepensionsalderen være henvist til isolation og direktefattigdom.Enkelte fremseende politikere forudså denne situation i slutningen af halvfemserne. Der blev derforåbnet for muligheden af en særlig ATP ordning for førtidspensionister, hvor såvel pensionist somkommune månedligt indbetalte et beløb. Få år senere indså man, at denne særlige ATP kun havdebegrænset effekt i form af en udbetaling på nogle få hundrede kroner månedligt efter 15 åropsparing. Man indførte derfor den særlige supplerende pension SUPP, men også den har densvaghed, at selv om førtidspensionisten indbetaler et beløb på ca. 150 kr. månedligt – et beløb som ialt fald i begyndelsen af 2000 tallet ikke var ubetydeligt for en førtidspensionist – så var effekten påudbetalingstidspunktet f. eks. 15 år senere begrænset til under 500 kr. mdl..Denne særlige pensionsopsparing kan på ingen måde kompensere for den manglendearbejdsmarkedspension eller et liv med begrænset mulighed for anden pensionsopsparing.Ydermere sker der det, at førtidspensionister, der har modtaget dækning af merudgifter i forbindelsemed funktionsnedsættelsen – en kompensationsydelse, der skal dække de udgifter, der er enkonsekvens af funktionsnedsættelsen - også mister denne udbetaling ved folkepensionsalderen. Manfår altså ikke længere dækket merudgifter til transport, hvis man ikke kan bruge offentligt transporteller til særlige fritidsaktiviteter etc..Som man så ofte tidligere har hørt i debatten: ” Lovgivningen er tilrettelagt på en sådan måde, atmennesker med funktionsnedsættelser forventes at blive helbredt den dag, de bliverfolkepensionister”.Jeg har selv levet med en funktionsnedsættelse hele livet. Jeg kender afmagten overfor alle degøremål, man ikke kan deltage i, eller de ønsker man ikke kan få gennemført; følelsen af ” ikke atvære som de andre” - og alt hvad deraf følger. Men hvordan må det være, når ens jævnaldrendebliver folkepensionister med store pensioner, der giver adgang til flere årlige rejser, og livlig social

aktivitet, hvis man selv er henvist til at flytte fra sin bolig og afgive sin uundværlige invalide bil forat grundes på andres nåde og barmhjertighed.Danmark har i 2009 ratificeret FN´s konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Dennekonvention lægger op til ligeret til adgang til alle samfundets facetter: mobilitet, tilstrækkelig levefod ogsocial tryghed, deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt efter eget valg – på ligefod med alle andre. Men hvordan er det muligt, hvis man kun har til dagen og vejen, og ikke selv kantransportere sig??Efter mit bedste skøn berører denne problemstilling i sit fulde omfang en meget lille gruppe mennesker,nemlig den gruppe som aldrig har været tilknyttet arbejdsmarkedet i normale stillinger anslået 60 personerårligt. En del flere er berørt af at dækningen af merudgifter bortfalder, anslået 250 mennesker årligt, men daen del af merudgifterne f. eks. til medicin, specielt tøj etc.. dækkes som personligt tillæg forfolkepensionister med lav indkomst, så ville den samfundsmæssige økonomiske konsekvens af også atdække resterende merudgifter - også efter folkepensionsalderen - være overskuelig.Jeg mener, det ville være nærliggende, at lade de mennesker, der har modtaget førtidpension hele livet,beholde deres førtidspension - et beløb på størrelse med dagpengene - og dermed deres beskedne levevis -ligesom de fleste andre gør, når de bliver folkepensionister..Det forekommer mig ikke værdigt, at de mennesker, der hele livet har været underlagt svære ufrivilligebegrænsninger, skal begrænset yderligere og i et omfang, der række rækker over smertegrænsen, blot fordiman fylder 65 år.