SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 189: Rapport - "Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem fra Ældrekommissionen (Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem), fra social- og integrationsministeren

Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 189
Offentligt

LIVSKVALITET OGSELVBESTEMMELSE PÅPLEJEHJEMÆldrekommissionen - Kommission om livskvalitet ogselvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OGSELVBESTEMMELSEPÅ PLEJEHJEMÆldrekommissionen - Kommission om livskvalitet ogselvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

AFRAPPORTERING FRA KOMMISSION OM LIVSKVALITETOG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEMAfrapportering fra Kommission om livskvalitet og selv-bestemmelse i plejebolig og plejehjemMed ﬁnanslovsaftalen for 2011 blev det besluttet atnedsætte en kommission om livskvalitet og selvbe-stemmelse i plejebolig og plejehjem. Kommissionenskommissorium kan læses i bilag 1.Kommissionen har skullet undersøge, hvordan man påplejehjem og i plejeboliger kan understøtte beboerneslivskvalitet og selvbestemmelse og se på, om der erunødvendige regler, som er barrierer for et godt hver-dagsliv i plejeboliger og plejehjem i dag.Kommissionen igangsatte sit arbejde i januar 2011,og den har afholdt 10 møder, hvor der bl.a. har væretoplæg fra en række eksterne oplægsholdere. For at fåinspiration til arbejdet har kommissionen også besøgttre meget forskellige plejeboliger og plejehjem, ogendvidere har SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd foretaget en større analyse af den omsorgsbe-tingede livskvalitet blandt ældre beboere i plejeboligerog plejehjem i Danmark.I denne publikation præsenterer kommissionen densforslag til værdier og anbefalinger til at forbedre livs-kvaliteten og selvbestemmelsen i plejebolig og pleje-hjem.

KOLOFON:Titel:Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjemUdgivet af:Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse iplejebolig og plejehjemFebruar 2012Lay-out og produktion: Silkeborg BogtrykOplag: 3.000Fotos: Mikal Schlosser, Michael Daugaard og ColourboxISBN: 978-87-7546-301-5 (trykt udgave)ISBN: 978-87-7546-300-8 (online-udgave)Publikationen kan bestilles hosSocial- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KE-post: [email protected]4

INDHOLD:Forord ............................................................................................................................................................................................71. Indledning ...........................................................................................................................................................................82. Hvad er et godt liv for en beboer på plejehjem?....................................................................................... 112.1 De fem værdier....................................................................................................................................................... 123. Beboere på plejehjem ............................................................................................................................................... 173.1 Visitation til plejehjem...................................................................................................................................... 173.2 Beboere på plejehjem........................................................................................................................................ 173.3 Indﬂytningsalder og aldersfordeling for beboere på plejehjem............................................ 183.4 Beboernes gennemsnitlige levetid på plejehjem............................................................................. 193.5 Det fremtidige plejeboligbehov.................................................................................................................. 193.6 Plejehjemsbeboeres økonomi...................................................................................................................... 203.7 Medarbejdere på plejehjem........................................................................................................................... 213.8 Resultater fra SFI's undersøgelse ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”....................... 214. Overgangen til livet på plejehjem ..................................................................................................................... 265. Et sundt og aktivt ældreliv..................................................................................................................................... 305.1 Det gode måltid..................................................................................................................................................... 305.2 Livet på et plejehjem er andet end pleje................................................................................................ 326. Den daglige pleje ......................................................................................................................................................... 347. Mennesker omkring beboeren ............................................................................................................................ 387.1 Ledelsen skal gå forrest.................................................................................................................................... 387.2 Medarbejdernes opgaver ................................................................................................................................ 407.3 Tæt samarbejde med pårørende................................................................................................................. 428. Den frivillige indsats.................................................................................................................................................. 469. Den sundhedsfaglige indsats............................................................................................................................... 4910. Den bedste afslutning på livet ............................................................................................................................ 5211. De fremtidige plejeudfordringer ....................................................................................................................... 5611.1 Boligens placering og udformning ......................................................................................................... 5611.2 Plejehjemsbeboeres trivsel ......................................................................................................................... 5812. Regler på plejehjem.................................................................................................................................................... 6013. Samlet oversigt over værdier og anbefalinger.......................................................................................... 6214. Bilag...................................................................................................................................................................................... 64Bilag 1. Kommissionens medlemmer .............................................................................................................. 65Bilag 2. Kommissorium............................................................................................................................................. 65Bilag 3. Regler vedrørende huslejefastsættelse ....................................................................................... 66Bilag 4. Analyser, besøg og oplæg ...................................................................................................................... 67Bilag 5. Eksempler........................................................................................................................................................ 67Bilag 6. Litteratur.......................................................................................................................................................... 68

FORORDKommission om livskvalitet og selvbe-stemmelse i plejebolig og plejehjem(Ældrekommissionen) blev nedsat i forbin-delse med ﬁnanslovsaftalen for 2011.Livskvalitet og selvbestemmelse har væretomdrejningspunktet for arbejdet, og kom-missionen har taget afsæt i fem grundlæg-gende værdier, som vi mener bør være fun-damentet for plejen og omsorgen på pleje-hjem. De fem værdier er:af omsorg og livskvalitet. Undersøgelsener gennemført af SFI – Det NationaleForskningscenter for velfærd, og resultater-ne er indarbejdet i anbefalingerne.1At være afhængig af hjælp, fordi man er svaghelbredsmæssigt, er ikke ensbetydendemed tab af værdighed. Tværtimod vil mang-len på relevant hjælp være uværdigt ogumenneskeligt. Der er brug for at tale åbentom, at nogle ældre ikke kan klare sig selv ogdermed bliver stærkt afhængige af andreshjælp. Denne hjælp skal ydes med respekt,indlevelse og faglighed. Derfor er det kom-missionens ønske, at rapporten vil give an-ledning til reﬂeksion og eftertanke hos po-litikere, ledere, medarbejdere og pårørende.Og give inspiration til at tilrettelægge og ud-vikle indsatsen til gavn for beboerne.At det er beboeren, der er i centrum, bety-der, at vi skal lytte til den ældres ønsker ogopmuntre til, at den ældre kan leve et livmed de interesser og vaner, som har væreten del af den tidligere tilværelse.Tusind tak til alle kommissionens medlem-mer for engageret og aktiv deltagelse. Og ensærlig tak til Thyra Frank, der varetog hver-vet som formand, indtil hun blev valgt tilFolketinget og udtrådte af kommissionen.

Livet på et plejehjem skal anskues medde ældre beboeres øjne. Det er beboerenshjem, og det er afsættet for de anbefalinger,som rapporten indeholder. Det gælder ple-jen, maden og aktiviteterne. Og det gælderden måde, som vi driver plejehjem på.Det har været afgørende for os alle i kom-missionen at få sat fokus på beboernesdagligdag og det, der betyder noget for denenkelte. Vi har derfor taget initiativ til enstørre undersøgelse, der belyser de faktorer,der betyder noget for beboernes oplevelse

Bjarne Hastrup, februar 2012Formand for Ældrekommissionen- Kommission om livskvalitet ogselvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

Hele undersøgelsen bliver præsenteret selvstændigt i „Omsorg og livskvalitet i plejeboligen“, Tine Rostgaard,Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012.7

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

1. INDLEDNINGDe ældres andel af befolkningen i Danmarker voksende. Denne rapport omhandler deældre beboere i plejeboliger og plejehjem. Idag bor godt 42.000, der er fyldt 65 år, i ple-jeboliger og plejehjem, og dermed er der ca.en plejehjemsplads for hver femte danskerover 80 år.I rapporten vil de ældres boliger blive beteg-net som plejehjem, selvom boligerne i dagbliver bygget som almene plejeboliger medservicearealer til de ældre. Vi har valgt atanvende betegnelsen plejehjem som sam-lebetegnelse for plejehjem og plejeboliger,fordi plejehjem er det navn, som anvendesi den daglige omtale af boligerne. Desudensætter ordet plejehjem fokus på den plejeog omsorg, som den ældre modtager, og atboligen er et hjem for den enkelte ældre.2Danskerne lever længere og er genereltmindre svækkede end tidligere. Men langthovedparten af de ældre, der i dag bliver vi-siteret til en plads på et plejehjem, er stærktfysisk eller psykisk svækkede, og dybt af-hængige af den hjælp, de får på plejehjem-met. Det vurderes, at 2/3 af beboerne lider afen eller anden form for demens, hvilket stil-ler særlige krav til ledelserne og medarbej-derne om at skabe en hverdag på plejehjem-mene, hvor beboerens behov og livskvalitetkommer i centrum.Danmark er et velfærdssamfund, som bl.a.er karakteriseret ved, at vi sammen bæreransvaret for hinanden og i særdeleshedfor de svagere grupper. Det gælder ogsåi en tid, hvor Danmarks økonomi er pres-set. Plejehjemsbeboerne har levet et langtliv, hvor de har bidraget til vores samfundgennem deres arbejdsliv og gennem dereserfaringer i livet. For de ﬂeste ældre er detat ﬂytte på plejehjem den sidste ﬂytning, deforetager. Det kan derfor også være en sværbeslutning at tage, både for den enkelte æl-dre og dennes familie, selvom plejebehovetpå det tidspunkt er så stort, at det ofte vilvirke som en lettelse at ﬂytte på plejehjem.Man skal også være opmærksom på, at detat ﬂytte på plejehjem er en stor social om-væltning for de ﬂeste ældre og deres pårø-rende. De ﬂeste nye beboere har i mange årenten levet alene eller sammen med en æg-tefælle. På et plejehjem skal nye beboere, udover at bo et sted, hvor det er muligt at fåpleje døgnet rundt, også vænne sig til, at na-boerne er tæt på, og at mange af dagens gø-remål foregår i tæt interaktion med andre.Alle der har en relation til beboeren – med-arbejdere, ledelse og pårørende - skal derforgøre alt, hvad de kan for, at livet på pleje-hjemmet bliver en god tid, hvor den enkelteældre vil opleve en høj grad af livskvalitet.Som den tidligere Ældrekommission fra 1979– 1982 er det denne kommissions opfattelse,at det er vigtigt at sætte fokus på den enkel-tes selvbestemmelse, at der er kontinuiteti tilværelsen, og at man skal bestræbe sigpå at udnytte de ældres egne ressourcer.3I forhold til at sikre beboernes livskvalitetskal man have fokus på menneskelighed ogværdighed. For selvom man mister en del afsin handlefrihed, når man bliver gammel ogsvækket, så mister man ikke sin værdighed.

Det har ikke været muligt at etablere plejehjem (plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 192) iDanmark siden 1988, og de eksisterende plejehjem er under udfasning. I stedet bygger man almene plejeboli-ger med servicearealer til de svage ældre (Almenboligloven § 105 stk. 2 og § 115 stk. 2 og 4). Visitationsreglernefor almene plejeboliger og plejehjem er helt ens, og man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i enalmen plejebolig eller på et plejehjem.

Ældrekommissionens delrapporter: ”Aldersforandringer – ældrepolitikkens forudsætninger”, 1. delrapport maj1980, ”De ældres vilkår”, 2. delrapport april 1981 og ”Sammenhæng i ældrepolitikken”, 3. delrapport maj 1982.

Menneskelighed og værdighed er med an-dre ord ikke afhængig af, hvor mange ellerfå færdigheder, man har tilbage.Mange plejehjem arbejder allerede i dagpå forskellig vis med at øge livskvalitetenog forbedre forholdene for plejehjemsbe-boerne, men man oplever desværre ogsåplejehjem, hvor dette ikke er tilfældet, oghvor der mangler en rød tråd i det dagligearbejde.

I rapporten fremlægger kommissionen enrække anbefalinger om, hvordan man kanøge livskvaliteten for beboerne på pleje-hjem. Fælles for anbefalingerne er, at detager udgangspunkt i fem værdier, som skalvære bærende for, at beboerne kan leveet trygt og værdigt liv. De fem værdier er:Indﬂydelse på eget liv, respekt for forskel-lighed, medmenneskeligheden i fokus, godeoplevelser hver dag samt en værdig afslut-ning på livet. Anbefalingerne bygger bl.a. påundersøgelser, litteratur, erfaringer, oplæg9

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

og besøg. En samlet oversigt over kommis-sionens anbefalinger kan ses i kapitel 13.At sætte fokus på beboernes livskvalitetbehøver ikke koste penge. Mange af kom-missionens anbefalinger kan således imple-menteres, uden at der tilføres ekstra økono-miske ressourcer til plejehjemmet. Derimodkan der komme et udgiftspres bl.a. som føl-ge af den demograﬁske udvikling.Kommissionsrapporten er målrettet ældrebeboere på plejehjem. Men det er kommis-sionens vurdering, at anbefalingerne ogsåvil komme plejehjembeboere under 65 år tilgavn.

Kapitel 6omhandler plejen, og der ses på,hvordan beboerne kan bevare en vis gradaf selvstændighed og indﬂydelse på plejenbl.a. ved hjælp af velfærdsteknologiske løs-ninger.Kapitel 7præsenterer menneskerne omkringden ældre plejehjemsbeboer. Ledelsens,medarbejdernes og de pårørendes forholdtil beboeren er af stor betydning for dennesmulighed for at leve et liv fuld af livskvalitet.Kapitel 8beskriver, hvordan de frivillige kaninddrages i plejehjemmets aktiviteter.Kapitel 9beskriver kommissionens anbefa-linger vedrørende beboernes sundhed.Kapitel 10omhandler livets afslutning.Hvordan sikrer man beboeren en tryg ogværdig afslutning på livet.Kapitel 11beskriver fremtidens plejeudfor-dringer. Her går kommissionen ud over kom-missoriet og peger på områder, bl.a. plejebo-ligernes udformning og beliggenhed, bebo-ernes økonomiske situation og tidspunktetfor indﬂytningen, som kan være relevanteat undersøge nærmere.Kapitel 12beskriver de regler, som er på ple-jehjem i dag.Afslutningsvis opsummerer kommissionenanbefalingerne ikapitel 13.Langt hovedpar-ten af anbefalingerne kan anvendes direkteaf kommuner og plejehjem til at sikre bebo-erne en bedre livskvalitet og større selvbe-stemmelse.

I kapitel 2præsenterer kommissionen defem værdier, der anbefales som værendegrundlæggende for arbejdet på plejehjem.Kapitel 3præsenterer fakta om plejeboligerog plejehjem samt beboerne. Hvordan visite-res man til et plejehjem, hvem bor der, hvorlænge bliver beboerne boende, beboernesudgifter og indtægter og medarbejdernesuddannelsesmæssige baggrund. Endvideregives der et kort resume af undersøgelsen”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, somSFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd har udarbejdet for kommissionen.I kapitel 4bliver indﬂytningens betydningfor beboerens fremtidige liv på et plejehjembeskrevet.Kapitel 5beskriver et sundt og aktivt ældre-liv med fokus på det gode måltid og de akti-viteter, der kan foregå på et plejehjem.

2. HVAD ER ET GODT LIV FOR EN BEBOERPÅ PLEJEHJEM?Det gælder om at vide, hvad det gode liv oglivskvalitet er for den enkelte beboer, og detkan man kun ﬁnde ud af ved at lade beboe-ren have størst mulig indﬂydelse på eget liv.Beboere på plejehjem er oftest svækkede ogafhængige af andres hjælp, og de beﬁndersig derfor i en sårbar position. Det er derforvigtigt at tage udgangspunkt i og understøt-te den enkeltes ressourcer, så man kan levedet liv, man ønsker og har mulighed for.For at sikre en høj grad af livskvalitet hos be-boerne er det vigtigt, at der er nogle gode ogtrygge rammer på plejehjemmet, og at disserammer kan tilpasses den enkelte beboer.Som udgangspunkt er det ikke beboeren,der skal indordne sig under systemet, mensystemet/rammerne skal være så ﬂeksible,at de kan tilpasses den enkelte beboers be-hov. Dette er særligt vigtigt i forhold til be-boere med en demenssygdom.SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd har for kommissionen gennemførten undersøgelse af plejehjemsbeboereslivskvalitet. Undersøgelsen viser, at beboer-ne generelt er glade for at bo på plejehjem,og det at ﬂytte på plejehjem har forøget de-res livskvalitet betragteligt. Livskvalitet forbeboerne er at bo et godt, komfortabelt ogtrygt sted, hvor der bliver taget hånd om enspersonlige pleje. Det bidrager også til bebo-erens livskvalitet at leve uden smerter ogubehag, ikke at være nedtrykt, at få besøgog få mulighed for at deltage i sociale, me-ningsfulde aktiviteter.4

Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridbergog, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 201211

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

boer i fortsat at leve sit eget liv.Kommissionen er nået frem til fem grund-læggende værdier for et trygt og værdigt livpå et plejehjem.1.2.3.4.5.Indﬂydelse på eget livRespekt for forskellighedMedmenneskeligheden i fokusGode oplevelser hver dagEn værdig afslutning på livetIndﬂydelse på eget liv betyder f.eks.:hun vil stå op

han vil have påBeboeren har ikke indﬂydelse på eget liv,når eksempelvis:plejehjemmets rutinersted

Det er kommissionens opfattelse, at værdi-erne vil være med til at forøge den enkeltebeboers livskvalitet og mulighed for selvbe-stemmelse, hvis de lægges til grund for detmenneskesyn og daglige arbejde, der fore-går på plejehjem.

Nogle ældre har et stort behov for selv at be-stemme over deres egen hverdag. Andre harbehov for støtte og vejledning til at kunnetræffe beslutninger. Endelig er der en grup-pe af psykisk svækkede, som eksempelvismeget svært demente, som har behov for,at andre træffer beslutninger for dem ud fraen menneskelig og faglig vurdering.På trods af at man som ældre og svæk-ket er ﬂyttet på plejehjem, kan man stadigselv være med til at tilrettelægge og be-stemme, hvordan hverdagen skal se ud.Selvbestemmelse, ud fra den psykiske ogfysiske tilstand man nu har, er med til atgive værdighed og respekt for den enkeltebeboer. Trods fysisk og psykisk svækkelserummer alle ældre ressourcer. Det gælderom at se ressourcerne og hjælpe med at fådem bragt i spil.Plejehjem skal kompensere for den fysiskeog psykiske svækkelse, der gør, at beboerneikke længere er i stand til at klare sig i sin op-rindelige bolig. For at skabe trivsel skal denenkelte beboer ses som et individ, der bor isit eget hjem, med sin egen historie, kompe-tencer og helt særlige sociale og kulturellebaggrund. En væsentlig opgave for medar-bejderne er derfor – i fællesskab med andrebl.a. de pårørende - at støtte den enkelte be-12

Som menneske er man forskellig hele livet.En af vores fornemmeste opgaver som sam-fund er derfor at sikre, at der på alle pleje-hjem skabes rammer, som kan rumme for-skelligheden og mangfoldigheden blandtbeboerne. Der skal derfor altid tages ud-gangspunkt i den enkeltes behov.En af de måder, man kan være med til atsikre, at mennesker på plejehjem har en højgrad af livskvalitet, er ved at fokusere på, athver enkelt så vidt muligt kan fortsætte detliv, de levede, inden de ﬂyttede på plejehjem.Det er derfor vigtigt, at medarbejderne ken-der den nye beboers daglige rytme, ønskerog forventninger til livet i den nye bolig.At bevare værdigheden er det vigtigste fun-dament, hvis beboernes livskvalitet skal sik-res og forbedres. Det er vigtigt, at man fårmulighed for at fortsætte den livsførelse,man hidtil har haft med hensyn til mad, tøjmv.Det at ﬂytte på plejehjem kan også åbneop for nye venskaber og muligheder for atopleve noget i livet, som man ikke tidligerehar prøvet. På plejehjemmene skal manvære åbne og lydhøre over for den enkeltebeboers ønsker. Det, der i første omgangvirker umuligt og urealistisk, kan ofte godtlade sig gøre, hvis alle prøver at tænke i nye

baner. Beboere, ledelse, medarbejdere ogpårørende skal udfordre sig selv. Deltagelsei aktiviteter kan være med til at fastholdebeboernes selvbestemmelse over eget liv ogvedligeholde deres egne ressourcer.Medarbejderne spiller en stor rolle i forholdtil at skabe hjemlighed i den enkelte bolig.Det er vigtigt, at medarbejderne udviser re-spekt for, at en del af deres arbejde foregår iet privat hjem. Da det bl.a. er derigennem, atbeboeren kan fastholde oplevelsen af fort-sat at have sit eget hjem trods øget behovfor hjælp.Respekt for forskellighed betyder f.eks.:lyst til detpå sit hjem med egne møbler, billeder ognipstingmed en ny kæreste

Beboernes forskellighed respekteres ikke,når eksempelvis:han altid har brugt pænt tøj som f.eks.skjorte og slips-ens tv, selvom hun ikke ønsker at se tvkort med de andre beboere

Det er meget afgørende for trivslen på etplejehjem, at medarbejderne og ledelsenhar tydelige medmenneskelige holdningerog værdier, da det præger deres måde at ar-bejde på. Ledelsen skal være værdibærereog sørge for at sprede værdierne til medar-bejderne. Ikke mindst når der løbende kom-mer nye medarbejdere, kan det være sværtat fastholde de værdier, man som ledelse ogmedarbejdere, i samarbejde med beboerne,har valgt skal være gældende på plejehjem-met. Det er ledelsens opgave at sikre, at13

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

medarbejderne har de rigtige kompetencer,værdier og holdninger til at arbejde på ple-jehjemmet.Filosoffen og teologen K. E. Løgstrup skriveri ”Den etiske fordring”, at fordringen er dettavse krav om, at vi skal tage vare på hinan-den, fordi vi er prisgivet hinanden. Mangemennesker tror, at vi lever et liv adskilt fraandre og kun berører hinanden kortvarigt.Løgstrup mener derimod, at mennesker le-ver i et dybt afhængighedsforhold til hinan-den, fordi man som menneske altid beﬁndersig i en position, hvor man har indvirkningpå et andet menneskes liv, lige så vel som an-dre har indvirkning på ens eget liv. Beboerepå plejehjem er i forskellig grad svækket ogafhængige af andres hjælp. På grund af af-hængigheden af hjælp fra medarbejderneopleves forholdet mellem beboere og med-arbejdere ofte ulige. Det skal medarbejder-ne være bevidste om i deres tilgang til denenkelte beboer.Medmenneskeligheden i fokus betyder f. eks.:-livet og være synlig for beboere, medar-bejdere og pårørende-boer i selv at være med til at tage tøj på,selvom det er tidskrævende-boer på dennes præmisserMedmenneskeligheden er ikke i fokus, nåreksempelvis:beboeren – så hun unødigt umyndiggøres-turer med afvigende normer og værdierikke ønsker det

at deltage i aktiviteterne. De frivillige kanher yde et værdifuldt bidrag til at skabe engod og alsidig dagligdag på plejehjem.Med til hverdagsoplevelser hører det godemåltid. Vi skal spise ﬂere gange om dagen,og det fylder meget i de daglige rutiner.Beboerne skal kunne glæde sig til måltidetpå et plejehjem. Det betyder, at måltidetskal emme af hjemlighed og hygge, madenskal være god, og medarbejderne skal spisemed.Der er behov for at styrke beboernes fysiskeformåen, så de kan blive ved med at brugeog vedligeholde deres færdigheder. Denfysiske styrke reduceres meget hurtigt vedsygdom, og det er derfor vigtigt, at de fysi-ske færdigheder holdes ved lige som en na-turlig del af dagligdagen. Det skal ske på enmåde, så beboeren føler sig inddraget.Endelig skal der være plads til tæt socialkontakt, omsorg og kærlighed. Det kanvære kontakten til pårørende udenforplejehjemmet, men det kan også være ennyopstået kærlighed mellem to beboere.Medarbejdere og pårørende skal være åbneog give plads til, at kærligheden, i alle densnuancer, også kan blomstre på et plejehjem.Gode oplevelser er, når eksempelvis:-eren får mulighed for at deltage i hver-dagsgøremål som madlavningtil at udføre små reparationsopgaver

Det er ikke gode oplevelser, når f.eks.:dagen

overståsHverdagen er det, der fylder mest for os alle.For at højne beboernes livskvalitet skal dervære gode hverdagsoplevelser. Samværetmed andre er vigtig for de ﬂeste. Nogle be-boere er altid klar til at deltage i aktiviteter,mens andre skal motiveres eller hjælpes til14

For langt de ﬂeste mennesker betyder detmeget at have en vished om, at de får enværdig død i kendte omgivelser, hvor der

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

er mennesker omkring dem. Dette gælderogså for beboerne på plejehjem. Der skalvære en åbenhed om døden på plejehjem,så de andre beboere ved, hvordan det står tilmed en døende, og der skal være mulighedfor at tage en ordentlig afsked. Beboernefår dermed en sikkerhed for, at der også vilblive taget sig godt af dem, når deres sidstetid kommer.Alle har en grundlæggende ret til en hurtigog korrekt behandling. Den korrekte medici-nering skal prioriteres højt, også når dødener nært forestående. Det faglige personale,pårørende og den enkelte beboer skal i sam-arbejde vurdere, om indlæggelse på syge-hus vil være formålstjenstlig. Beboeren skalså vidt mulig forblive i de trygge og vanteomgivelser på plejehjemmet.

Man skal respektere beboernes ønsker tilden sidste tid, som skal være så lidelsesfrisom muligt. Beboere, der er ved at dø, børikke lades alene mod deres vilje. Hvis de ikkehar pårørende, bør medarbejderne eller fri-villige vågekoner tilbringe de sidste timersammen med den døende.En værdig afslutning er, når eksempelvis:sin sidste tid-takt til beboerenEn værdig afslutning er eksempelvis ikke, at:-handlet-hjem og hospital uden nytte

3. BEBOERE PÅ PLEJEHJEMNedenfor følger en statistisk beskrivelseaf beboere på plejehjem i Danmark. Det vilsige beboere i almene plejeboliger samt ple-jehjem og beskyttede boliger efter service-lovens § 192. Som følge af rapportens sigterettes fokus i dette kapitel udelukkendemod plejehjemsbeboere, der er fyldt 65 år.Først i kapitlet ses på, hvordan ældre visi-teres til en plejehjemsplads. Efterfølgendebelyses antallet af beboere fordelt på kønog den type bolig, de bor i, og der ses på be-boernes civilstand og herkomst. Dernæstbelyses aldersfordelingen på plejehjem,herunder beboernes alder på tidspunktet,hvor de ﬂytter på plejehjem. Desuden dis-kuteres kort det fremtidige behov for ple-jehjem ud fra en befolkningsfremskrivningfor ældre. Endvidere beskrives beboernesøkonomi og medarbejdersammensætnin-gen. Afslutningsvis gives der et kort resumeaf undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet iplejeboligen”, som kommissionen har fåetSFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd til at udarbejde.tuelt har det største behov, tilbydes boli-gen. Borgere optaget på en venteliste tilen plejehjemsplads har som følge af ple-jeboliggarantien krav på et tilbud om enbolig senest to måneder efter optagelsepå generel venteliste (plejeboliggarantien).Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis denældre borger ønsker at bo på et bestemt ple-jehjem. I dette tilfælde optages borgerne påen speciﬁk venteliste til denne bolig og erdermed ikke omfattet af garantien.

Tabel 1. Beboere på plejehjem, primo 2011AntalAlmene plejeboliger5Plejehjem (§ 192-boliger)38.7888.593Andel kvinder,pct.6466

Heraf beboere der erfyldt 65 årAlmene plejeboligerPlejehjem (§ 192-boliger)33.6298.081697069

Visitation af den ældre til plejehjem og til-delingen af hjælp foretages af kommunenmed udgangspunkt i kommunens kvalitets-standarder, der fastsættes ud fra kommu-nens serviceniveau. Det kan være borgeremed et stort fysisk plejebehov og/eller let-tere demens, hvor der er behov for pleje ogomsorg døgnet rundt. Det er således op tilkommunens visitation at vurdere, hvem derhar behov for hjælp, og ud fra en individuelvurdering af den enkelte ældres situationat fastsætte, hvad der er den nødvendigehjælp indenfor lovens rammer.Plejehjemspladserne bliver tildelt efterbehov. Det vil sige, at den borger, som ak-

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ogMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstati-stiske database

Der skønnes at være knap 1.300 plejecentre/plejehjem på landsplan. Af tabel 1 fremgårdet, hvordan de nuværende beboere på ple-jehjem fordeler sig på alder, boligtype ogkøn. Primo 2011 var der i alt 47.381 personer,som boede på plejehjem. Tabel 1 viser, at ho-vedparten af beboerne på plejehjem er fyldt65 år. Således er 41.710 af beboerne fyldt 65år, hvilket svarer til 88 pct. Kvinderne udgørﬂertallet af de ældre beboere – i alt 69 pct.Beboerne fordeler sig på ca. 97 pct. etniskedanskere og ca. 3 pct. borgere med andenkulturel baggrund.

Forskellen mellem almene plejeboliger og plejehjem (§ 192-boliger) er, at beboerne er lejere i plejeboliger medde rettigheder og pligter, som dette indebærer, mens plejehjem anses som institutioner. Der betales f.eks. ind-skud i en plejebolig, og huslejen opgøres forskelligt i de to boligformer, men generelt kan man sige, at regler ogpraksis i plejehjem forsøges tilnærmet plejeboligreglerne. En anden forskel er bl.a., at plejehjem typisk ikke eraf samme størrelse og kvalitet som moderne plejeboliger.17

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Tabel 2 giver et overblik over beboernes ci-vilstand. Som det ses af tabellen er ca. 30pct. af mændene gift, mens det kun gælderfor ca. 10 pct. af kvinderne.

Tabel 2. Beboerfordeling på civilstand, pri-mo 2011(pct.)Enke/EnkemandFraskiltGiftUgiftAlleMænd39163015100Kvinder7112107100I alt61131610100

Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bolig-statistiske database

Figur 1 viser gennemsnitsalderen for, hvornår ældre, der er fyldt 65 år, ﬂytter på plejehjem.Figur 1. Udvikling i gennemsnitsalder ved indﬂytning, 1995-201086I alt85KvinderMænd

År83

811995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

ÅrKilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiske database

Figur 1 viser, at gennemsnitsalderen vedindﬂytning på plejehjem har været stigendesiden 1995. Set over den 15-årige periodeer gennemsnitsalderen på tidspunktet forindﬂytning således steget fra knap 83 år til

knap 84 år. Stigningen i den gennemsnitligeindﬂytningsalder gælder for både mænd ogkvinder. Dog er stigningen størst for kvinder(1,5 år for kvinder mod lige under 1 år formænd).

Tabel 3. Aldersfordeling for nuværende beboere i plejehjem, primo 2011(pct.)KvinderMænd65-70 år5,312,671-75 år7,112,876-80 år11,516,681-85 år20,221,486-90 år27,021,291-95 år20,111,596-100 år7,53,6>100 år1,30,3

Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters boligstatistiske database

Aldersfordelingen for beboere, der boedepå plejehjem primo 2011, fremgår af tabel 3.Tabellen viser, at størstedelen af plejehjems-beboerne er mellem 81 og 95 år. Det gældergenerelt, at mænd på plejehjem er yngreend kvinder. Mens en stor del af de mandligebeboere på plejehjem er mellem 65 og 85 år,er hovedparten af kvinderne over 81 år.

-For langt hovedparten af beboerne på pleje-hjem er det den sidste bolig, de bor i. Tabel4 viser, hvor lang tid beboerne bor på pleje-hjem fordelt på tre intervaller: 0-1 år, 1-2 årog mere end 2 år. Desuden vises den gen-nemsnitlige levetid på plejehjem.Tabel 4. Andel ældre der bor på plejehjem 1,2 eller ﬂere år.0-1 år1-2 årPct.KvinderMændAlle28,136,330,918,119,318,553,844,550,6>2 årGns.Mdr.32,325,129,9

Ældre plejehjemsbeboere bor ofte kort tidpå plejehjem, jf. tabel 4. Den gennemsnitligebotid er således ca. 30 måneder. Knap entredjedel bor mindre end et år på plejehjem.Der er stor forskel på den gennemsnitligebotid for kvinder og mænd. Kvinder bor igennemsnit 32,3 måneder på plejehjem,mens mænd i gennemsnit bor 25,1 måneder.Det er en forskel på ca. syv måneder. Det be-tyder også, at en langt større andel af mæn-dene bor mindre end to år på plejehjem.

Som det fremgår af afsnit 3.2 er indﬂyt-ningsalderen for beboerne typisk over 80år. I 2010 var der 227.510 personer, der varfyldt 80 år. Med godt 47.000 plejeboliger/plejehjemspladser, var der således i 2010 énplejehjemsplads til ca. hver femte ædre, derer fyldt 80 år.Tabel 5 er et uddrag af Danmarks Statistiksbefolkningsprognose. Ifølge prognosen vilantallet af personer, der er fyldt 80 år overde næste 20 år, blive forøget fra 227.510 per-soner i 2010 til 402.117 personer i 2030 - enstigning på 77 pct. I 2050 forventes der atvære 555.509 personer over 80 år. Det er isæraldersgrupperne over 95 år, der vil blive rela-tivt ﬂere af.

Anm.: Indﬂytninger 2008 og gennemsnitlig botid (fra-ﬂytninger 2008-2010). Den gennemsnitlige levetid erberegnet på baggrund af fraﬂytninger som følge afdødsfald i perioden 2008-2010Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bolig-statistiske database

Tabel 5. Den demograﬁske udvikling frem til 2050 for ældre der er fyldt 80 år202080 - 84 år85 – 89 år90-94 år95-99 år100 + årI alt: Personer der er fyldt 80 årIndeks, 2010 = 100117.54773.34428.4097.321889227.510100141.81176.65433.3909.1531.091262.0991152030221.942122.97144.82510.8901.489402.1171772040221.509144.72475.54219.9132.318464.0062042050264.145178.79482.83125.4244.315555.509244

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk årbog 2011

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Hvis der i eksempelvis 2030 fortsat skal væreén plejebolig for hver femte ældre, der erfyldt 80 år, vil der være behov for ca. 80.000plejeboliger i alt. Der vil i så fald være behovfor ca. 33.000 ekstra plejeboliger i 2030 un-der den forudsætning, at de ældre ikke bli-ver mere raske. Da der i prognosen er indar-bejdet en fortsat stigning i den gennemsnit-lige levealder, må det forventes, at behovetfor ekstra plejeboliger vil blive betydeligtmindre end de ovennævnte ca. 33.000, dadet må formodes, at de ældre bliver mereraske i fremtiden.

man bor i en plejebolig eller et plejehjem.6Derudover betaler beboerne for service-ydelser som kost (prisloft på egenbetalingfor madservice i plejebolig og plejehjem er3.262 kr. pr. måned i 2012), vask af tøj/linned,rengøringsartikler osv. Prisen for ydelsernebliver fastsat af de enkelte plejehjem ellerkommunen, og priserne varierer fra sted tilsted.Udover boligudgifter og udgifter til service-ydelser skal beboerne også selv afholde ud-gifter til eksempelvis telefon, møbler, medi-cin, tandlæge, frisør, fodpleje, tøj, transport,medielicens (hvis man har eget tv), fælles-antenneanlæg, briller, gaver, avis, ture, slik,tobak osv.Beboerne kan søge tilskud til f.eks. medi-cin- og tandlægeudgifter. Efter lov om so-cial pension kan der ydes helbredstillæg tilbetaling af pensionistens egne udgifter tilydelser, som regionsrådet yder tilskud tilefter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel42 (medicin mv.). Helbredstillægget bereg-nes i forhold til 85 pct. af pensionistensegen andel af udgiften. Der ydes desudenhelbredstillæg til betaling af pensionistensegne udgifter til tandproteser, briller og fod-pleje, såfremt kommunen vurderer, at ud-giften er nødvendig. Dette udvidede tillægberegnes også i forhold til 85 pct. af pensio-nistens egen andel af udgiften.

I det følgende beskrives de indtægter og ud-gifter, som en plejehjemsbeboer typisk har.Det skal understreges, at den personlige ogpraktiske hjælp, som beboere på plejehjemmodtager, er gratis.

En enlig folkepensionist, der bor på et ple-jehjem, hvis supplerende indtægter udoversocial pension ikke overstiger visse grænser,får i 2012 udbetalt 68.556 kr. i grundbeløb og71.196 kr. i pensionstillæg om året før skat.Hertil kommer den supplerende pensions-ydelse (”ældrecheck”) på 11.200 kr. om året tilpensionister, hvis supplerende indtægter oglikvide formue ikke overstiger visse grænser.I alt vil en enlig beboer på et plejehjem medingen eller beskedne indtægter og likvidformue årligt få udbetalt 150.952 kr. i pen-sion før skat. En stor del af pensionisterne,og på lidt længere sigt næsten alle, vil ogsåmodtage et beløb fra ATP. Hertil kommer, athovedparten på lidt længere sigt også vilmodtage løbende udbetalinger fra arbejds-markedspensionsordninger. Udbetalinger frasupplerende pensionsordninger stiger i taktmed, at disse ordninger modnes.

Det er ikke fastsat i lovgivningen, hvor stortet rådighedsbeløb en pensionist skal havetilbage, når de faste udgifter er betalt.En beboer på et plejehjem, der er pensionist,har som andre folkepensionister mulighedfor at søge om et personligt tillæg, hvis på-gældendes økonomiske forhold er særligtvanskelige.Det personlige tillæg ydes efteren samlet vurdering af pensionistens ind-tægtsforhold sammenholdt med størrelsenaf de rimelige og nødvendige udgifter.

Beboerne betaler for boligudgifter som hus-leje, varme og el. Huslejen varierer fra stedtil sted og opgøres forskelligt alt efter, om

620

For en nærmere beskrivelse af reglerne for beregning af huslejen i almene plejeboliger og plejehjem se bilag 3.

Der er ingen faste retningslinjer for, hvemder skal hjælpe de dårligt fungerende medat administrere pengene. I mange tilfældevil det være voksne børn eller andre pårø-rende, der tager sig af administrationen. I

andre tilfælde vil medarbejderne tage sig afdenne opgave, fordi beboeren ikke har an-dre. Der kan også beskikkes en værge til attage sig af økonomien.

Tabel 6 viser, at der er ca. 43.500 fuldtidsansatte på plejehjem.7Det er hovedsageligt social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.Tabel 6 Ansatte i plejeboliger og plejehjemLeder, forstander, bestyrerAdministrativ medarbejderSekretærLæge og psykiaterPsykolog (arbejde inden for psykologi)SygeplejerskeLærer, faglærer, støttepædagog, talepædagog (undervisning og specialpædagogiskarbejde)Socialrådgiver, socialformidlerFysioterapeut, ergoterapeut, fodplejer, fodterapeutPædagog, socialpædagog, omsorgsassistent samt praktikanter og pædagogstuderendePædagogmedhjælperSocial- og sundhedsassistent, plejeassistent, handicaphjælper, plejer o.l. samt elever(assistent)Social- og sundhedshjælper og hjemmehjælperØkonoma, økonomaassistent, diætist, ernæringskonsulentKok, køkkenleder, køkkenassistentRengøringsassistent, køkkenmedhjælperPedel, vicevært, ejendomsfunktionær, håndværker, mekaniker, kommunalarbejderØvrige personalegrupperSamlet antalKilde: Tilbudsportalen. Medarbejdere ansat i plejeboliger og plejehjem, november 2011.Fuldtidsansatte1.384118727351.45645216223.9909849.84819.2356229991.95079475743.559

Kommissionen har bedt SFI - Det NationaleForskningscenter for Velfærd om at gen-nemføre undersøgelsen ”Omsorg og livs-kvalitet i plejeboligen”8, for at undersøge7

om plejen og omsorgen på plejehjemmetkan bidrage til at bevare eller ligefrem øgebeboernes livskvalitet. Hvor det er relevanti rapporten, vil der løbende blive refererettil undersøgelsen, men nedenfor redegøresder kort for undersøgelsens resultater.

Det har ikke været muligt, at frasortere de plejehjem, der er målrettet yngre handicappede. En stikprøve tyderpå, at der er ﬂere pædagoger ansat på et plejehjem målrettet handicappede end på et plejehjem målrettetældre.Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og Torben Fridberg,SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 201221

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Undersøgelsen bygger på interview med300 plejeboligbeboere og deres nærme-ste plejer. I tilfælde hvor beboeren, f.eks.pga. svær demens, ikke selv kan indgå i etmeningsfuldt interview, er en pårørendei stedet blevet interviewet. Til at supplereinterviewene er der også gennemført obser-vationsstudier af beboerne. Undersøgelsentager udgangspunkt i beboernes egne ud-sagn, suppleret med medarbejderens syn påbeboerens livskvalitet og viden fra observa-tionsstudierne.Undersøgelsen bygger på ASCOT-metoden9,som giver et mål for, hvordan plejen og om-sorgen bidrager til beboernes livskvalitet(omsorgsbaseret livskvalitet som forkortesOLK). I undersøgelsen vurderes og beregnesi alt ﬁre forskellige mål for omsorgsbetingetlivskvalitet. For det første vurderes niveauetaf beboernes livskvalitet med den omsorg ogpleje, som beboeren modtager på plejehjem-met (den nuværende livskvalitet). For det an-det vurderes, hvordan beboerens livskvalitetville være, hvis beboeren ikke modtog omsorgog pleje (den forventede livskvalitet). For dettredje beregnes forskellen mellem disse to

mål. Denne forskel illustrerer, hvor meget om-sorgen og plejen på plejehjemmet bidragertil beboerens livskvalitet (forbedret livskvali-tet).10For det fjerde bliver det beregnet om deter muligt at forbedre beboerens livskvalitetyderligere ved at se på forskellen mellem dennuværende livskvalitet med den pleje og om-sorg, som beboeren modtager på plejehjem-met og den maksimalt mulige livskvalitet (for-bedringskapacitet).I undersøgelsen ses der, som det fremgåraf tabel 7, på beboernes livskvalitet ud fraotte behov (domæner), der vurderes at havebetydning for den del af beboernes livskva-litet, som har at gøre med den omsorg ogpleje de modtager på plejehjemmet.De otte behov er: Kontrol over dagliglivet,personlig pleje, mad og drikke, boligen,tryghed, aktiviteter, social kontakt, og vær-dighed. Til sammenligning med kommissio-nens fem værdier, som bør være bærendefor, at beboerne kan leve et trygt og værdigtliv på plejehjem, er de otte behov (domæner)i ASCOT-metoden en måde at konkretisereog operationalisere livskvalitet på, så mankan måle på beboernes livskvalitet.

Tabel 7 De otte behov i forhold til beboernes livskvalitet

Kontrol over dagliglivet

Personen har kontrol over sin dagligdag, dvs. kan selv vælge hvad han/hunvil foretage sig og hvornår.

Personen føler sig ren og pæn og ser præsentabel ud – i bedste fald er han/Personlig pleje og velbeﬁndende hun klædt på og plejet på en måde, der afspejler hans/hendes personligepræferencer.Mad og drikkeTryghedPersonen føler, at han/hun får en nærende, varieret og kulturelt passendekost med tilstrækkeligt mad og drikke, som han/hun nyder med regelmæs-sige og rettidige intervaller.Personen føler sig tryg. Det betyder, at han/hun ikke frygter misbrug, fald oganden fysisk skade, overfald eller røveri.Personen er tilfreds med sin nuværende sociale situation. Social situationhentyder her til, at han/hun får omsorg fra meningsfulde relationer til ven-ner og familie, samt at han/hun føler sig involveret i eller del af et socialtfællesskab, hvis dette er vigtigt for personen.Personen er tilstrækkeligt beskæftiget med en række af meningsfulde aktivi-teter, som eksempelvis omsorg for andre eller fritidsaktiviteter.Personen føler, at hans/hendes hjem er rent og komfortabelt.Summen af den negative og positive psykologiske indvirkning som støtte ogomsorg har på personens personlige betydning (dette behov er ikke relevant,når man ikke får hjælp).

Social kontakt

AktiviteterBoligenVærdighed

Kilde: Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og TorbenFridberg , SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 201222

Figur 2 viser undersøgelsens samlede resul-tater for de ﬁre mål for beboernes livskva-litet. I ﬁguren markerer den røde streg detforventede livskvalitetsniveau for hver afde otte behov, det vil sige beboernes gen-nemsnitlige livskvalitet uden pleje og om-sorg. Det blå felt repræsenterer beboernesnuværende omsorgsbetingede livskvalitets-niveau, dvs. livskvaliteten med omsorg ogpleje. Forskellen mellem den røde streg ogden yderste kant af det blå felt udgør såle-des livskvalitetsforbedringen ved at ﬂyttepå plejehjem i forhold til ikke at modtageomsorg og pleje. Endelig udgør forskellenmellem det blå felt og det yderste af ﬁgurenmuligheden for at forbedre beboerens livs-kvalitet på plejehjem.Som det fremgår af ﬁgur 2 ville beboernesamlet set have mange udækkede behov idet daglige, hvis de skulle klare sig selv. Detgælder især i forhold til at gøre rent i deres

bolig, hvilket meget få kan klare på egenhånd. Men mange har også udækkede be-hov i forhold til personlig pleje, mad og drik-ke samt tryghed. Beboerne ville derimod ihøjere grad være selvhjulpne i forhold til atgå til aktiviteter og opnå social kontakt.Undersøgelsen viser, at indﬂytningen påplejehjem løfter beboernes livskvalitet, ogat langt hovedparten af beboerne har en højlivskvalitet. Livskvaliteten ved at ﬂytte påplejehjem bliver især bedre i forhold til demere basale behov, som omfatter boligenog personlig pleje. Mad og drikke, tryghedog oplevelsen af at have kontrol over sinhverdag forbedres også væsentligt ved atkomme på plejehjem. Undersøgelsen viserdog, at det er mere vanskeligt for plejehjem-mene at forbedre beboernes livskvalitet påsocial kontakt og aktiviteter, og at det isærer i forhold til disse behov, at plejehjemme-ne bør forbedre indsatsen.

Bolig10,8Kontrol0,60,40,20AktiviteterMad og drikkeNuværende OLKForventet OLK

Personlig pleje

Social kontakt

Tryghed

Kilde: Undersøgelsen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner og TorbenFridberg , SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012

ASCOT står for Adult Social Care Outcomes Toolkit. Metoden er udviklet af forskere på Kent Universitetet iEngland.Da det ikke vurderes, hvilken betydning den personlige og praktiske hjælp i egen bolig (hjemmehjælp) havdefor den ældres livskvalitet inden indﬂytningen på plejehjem, kan man ikke ud fra undersøgelsen afgøre, hvormeget beboerens livskvalitet reelt er steget ved indﬂytning på plejehjem.23

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

I det følgende gennemgås resultaterne forhvert enkelt af de otte behov.Bolig:Meget få af beboerne kan klare selvat holde deres bolig ren og komfortabel,dvs. uden pleje og omsorg har størstedelenstore udækkede behov. Plejen og omsorgenpå plejehjemmene medfører en meget storstigning i beboernes livskvalitetsscore, ogder er kun et lille forbedringspotentiale iforhold til dette behov.Personlig pleje:Næsten alle beboerne harbrug for hjælp til at føle sig ren og pæn og sepræsentabel ud. Undersøgelsen viser, at ple-jehjemmene opfylder dette behov for langtde ﬂeste beboere, så der er kun et meget lilleforbedringspotentiale.Mad og drikke:Næsten alle beboerne harbrug for hjælp i forhold til at få en næren-de, varieret kost med tilstrækkeligt mad ogdrikke, det vil sige uden pleje og omsorg harde store udækkede behov. Plejehjemslivetsikrer en betydelig forbedret livskvalitet iforhold til dette behov, men der er stadig etforbedringspotentiale.Tryghed:Hvis beboerne ikke ﬁk hjælp på ple-jehjemmet, ville kun knap hver tiende føle sigtryg og ikke frygte misbrug, fysisk skade elleroverfald. Plejehjemmet forbedrer beboernestryghedsfølelse betydeligt. Der er dog stadigmulighed for forbedringer på området.Social kontakt:Hvis beboerne ikke boedepå plejehjem, ville kun hver fjerde være til-fredse med deres sociale situation og selvsikre omsorg gennem at være del af et so-cialt fællesskab. Den sociale kontakt er detlivskvalitetsbehov, der bliver mindst forbed-ret ved indﬂytning på plejehjem.Aktiviteter:Ca. hver femte vurderes til selvat kunne holde sig tilstrækkeligt beskæfti-get med en række meningsfulde aktiviteter.Livet på plejehjem medfører en pæn forbed-ret livskvalitet i forhold til behovet for akti-viteter, men der er fortsat 27 pct. af beboer-ne, hvis aktivitetsbehov ikke bliver indfriethelt på plejehjemmet.24

Kontrol:Hvis de ældre ikke boede på på ple-jehjem, ville ca. én ud af ti have tilstrækkeligkontrol over deres hverdag. Plejehjemmetforbedrer de ﬂeste beboeres oplevelse af athave kontrol over deres tilværelse, men ca.hver fjerde beboer føler fortsat, at de ikkehar tilstrækkelig kontrol over deres hverdag.Værdighed:Værdighed er summen af dennegative og positive psykologiske indvirk-ning, som pleje og omsorg har på den ældresmulighed for at leve et værdigt liv. Man kanderfor ikke måle på dette behov i forhold tilikke at få hjælp. Undersøgelsen viser, at vær-dighedsbehovet bliver dækket helt hos ca.90 pct. af plejehjemsbeboerne.

Hvor meget beboerens livskvalitet forbed-res ved at komme på plejehjem hænger isærsammen med de helbredsrelaterede for-hold. Jo dårligere funktionsevne eller jo ﬂe-re problemer med hukommelsen, jo størreer forbedringen i livskvalitet ved at kommepå plejehjem. Konkret viser analyserne afhvilke individuelle faktorer og institutions-faktorer, der har betydning for beboerneslivskvalitet, at deres livskvalitet især påvir-kes af helbredstilstanden, funktionsevnen,og om de hyppigt får besøg. Dårligt helbred,immobilitet og social isolation er såledesde parametre, der især forringer beboerneslivskvalitet. Der er ingen statistisk signiﬁ-kant forskel på mænd og kvinders livskvali-tet.Mange af beboerne har mistet deres æg-tefælle, det gælder specielt kvinderne.Undersøgelsen viser dog, at de ﬂeste bebo-ere har familiemedlemmer eller venner, derofte besøger dem. Ca. en tredjedel får dogsjældent besøg mere end en gang om må-neden.Beboerne vurderer selv, at deres velbeﬁn-dende generelt er godt, og det samme gæl-der for helbredet og funktionsevnen. Påtrods af beboernes relativt positive opfat-telse af deres behovssituation har langt deﬂeste dog, ifølge deres nærmeste plejemed-

arbejder, behov for hjælp i det daglige tilpersonlige pleje, at holde deres bolig ren ogordentlig og til at komme rundt.

Langt de ﬂeste af medarbejderne har en ud-dannelsesbaggrund inden for pleje- og om-sorgssektoren, og de ﬂeste medarbejderevurderer, at det er væsentligt at have en så-dan uddannelse for at kunne yde god pleje.Medarbejderne i undersøgelsen har i gen-nemsnit arbejdet på det enkelte plejehjemi 2½ år.Medarbejderne vurderer, at deres relationtil beboeren er meget positiv, og de er gen-nemsnitligt lidt mere positive i forhold tildenne relation, end beboerne er. De ﬂesteaf medarbejderne mener, at de yder en høj

kvalitet i plejen. Men undersøgelsen viserogså, at en relativ stor andel af medarbej-derne angiver, at de ikke mener, at kvalite-ten i omsorgen og plejen er tilstrækkeliggod. En ud af ﬁre medarbejdere mener, atkvaliteten af plejen skal forbedres, og at deter tidspres i det daglige, dårlig planlægningog dårlig ledelse, der er årsagen hertil. Hvertiende plejemedarbejder vurderer, at dealdrig oplever at kunne dække beboernesbehov for pleje og omsorg, og mellem hvertredje og fjerde oplever ikke at have kontrolover arbejdet, at de ikke kan leve op til dekrav, der stilles, og at de mangler opbakningfra lederen. Ifølge undersøgelsen overvejerhver sjette medarbejder desuden at sige op.Der kan dog ikke påvises en statistisk sam-menhæng mellem beboernes livskvalitet ogmedarbejdernes arbejdsmiljø.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

4. OVERGANGEN TIL LIVET PÅ PLEJEHJEMDet betyder meget for beboeren, at indﬂyt-ningen på plejehjemmet går godt. Selvomdet ofte er en lettelse at ﬂytte ind på et ple-jehjem, er det for mange et meget stort skifti livet. Man skal vænne sig til nye omgivelser,nye rytmer, nye naboer og nye mennesker,der skal hjælpe en. Den bolig, som den ældreﬂytter ind i, er at betragte som den ældreseget hjem. Når man ﬂytter på plejehjem, harman haft nogle tab, som for eksempel tabaf færdigheder, venskaber og pårørende,som påvirker ens liv. Samtidig ﬂytter manfra en bolig, hvor man typisk har boet aleneeller sammen med en ægtefælle til et sted,hvor der bor mange andre ældre. Man ind-går det meste af tiden i en sammenhængmed andre, som man ikke selv har valgt atleve sammen med. Det kan være demente,alkoholikere, rygere eller blot menneskermed et helt andet værdisæt end ens eget.Hvordan, man klarer denne omvæltning,har betydning for, hvordan man falder til isit nye hjem.af en forventningsafstemning, som kan giveplejehjemmet et indtryk af den kommendebeboers plejemæssige og sociale behov,samt hvilken type menneske den kommen-de beboer er.Indﬂytningssamtalen skal også bruges til atfortælle beboeren og de pårørende om ple-jehjemmet. Hvem er de nærmeste naboer,hvad er det for en medarbejdergruppe, ogikke mindst hvilke forventninger kan manhave til plejen og aktiviteterne på pleje-hjemmet. Det er vigtigt, at den kommendebeboer, de pårørende og plejehjemmet haren fælles forståelse af, hvilken pleje og om-sorg, plejehjemmet kan tilbyde. En dårligindﬂytning med uafklarede forventningerkan føre til uoverensstemmelser mellembeboeren og især de pårørende på den eneside og medarbejderne på den anden side.Det er også i indﬂytningssamtalen, at pleje-hjemmet kan italesætte de forventninger,de har til de pårørende og fastholde, at depårørende fortsat har en meget vigtig rolleog et ansvar over for den ældre.

Så snart der foreligger en afgørelse om, atden ældre har fået plads på plejehjemmet,bør plejehjemmet sende eller udlevere in-formationsmateriale til den kommendebeboer og eventuelle pårørende, der giveret realistisk og godt indtryk af livet på ple-jehjemmet. Materialet kan beskrive livet ogdagligdagen på plejehjemmet, hvordan høj-tiderne fejres og meget mere. Det er vigtigt,at materialet viser et reelt billede af livet pået plejehjem og de muligheder, der er for be-boeren. Det vil gøre det lettere for beboerenat forestille sig, hvordan det fremtidige livvil blive.Næste skridt for plejehjemmet bør væreat arrangere en samtale mellem en repræ-sentant for plejehjemmet, den kommendebeboer og eventuelle pårørende. Samtalenkan enten foregå på plejehjemmet, på sy-gehuset, hvis den kommende beboer er ind-lagt, eller allerbedst hjemme hos den kom-mende beboer. Samtalen skal have karakter26

Forud for indﬂytning på plejehjem skalen medarbejder enten tage på besøg iden kommende beboers hjem, eller denkommende beboer og de pårørende skaltilbydes et møde på plejehjemmetFor nye beboere med f.eks. en anden kul-turel baggrund er indﬂytningssamtalen etvæsentligt redskab til at få afklaret, hvilkeudfordringer der kan være ved indﬂytningpå plejehjem. Det kan være kulturelle ogsproglige udfordringer eller særlige krav tilmaden. Plejehjemmet får i samarbejde medden nye beboer og pårørende mulighed forat drøfte nærmere, hvilke udfordringer ogløsninger som plejehjemmet, beboeren ogde pårørende skal arbejde med i fællesskab.Målet med livet på et plejehjem må være, atman får en god pleje og mulighed for at leveet liv så tæt på sine egne ønsker som muligt.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

I den forbindelse er det vigtigt, at medar-bejderne kender den enkelte beboers hver-dagsrytme og ønsker til livet. Ønsker beboe-ren at stå tidligt op, eller er det et menneske,der helst vil sove længe. Vil beboeren ind-tage en del af måltiderne alene, eller sætterbeboeren stor pris på at nyde dagligdagen ifællesrummet sammen med de andre bebo-ere og medarbejdere. Den enkelte beboersselvbestemmelsesret skal respekteres.

Der skal være en klar forventningsaf-fstemning, og den skal skabes gennem engod og åben kontakt og dialog mellemden nye beboer, medarbejderne og even-tuelle pårørende

Indﬂytningssamtalen bør også bruges til attilkendegive, at medarbejderne respekterer,at den nye bolig er beboerens eget hjem.Det betyder bl.a., at medarbejderne vil ban-ke på og vente på svar, inden man træderind i boligen. Boligerne er først og fremmestet hjem, hvor beboeren bestemmer, men deter samtidig også en arbejdsplads, der skalleve op til Arbejdstilsynets krav. For at sikrebeboeren en større mulighed for at bevaresin identitet er det vigtigt, at plejehjemmetog Arbejdstilsynet accepterer, at boligensindretning med møbler, bøger, billeder ogpyntegenstande er af stor betydning forbeboeren. Fysiske genstande kan minde be-boeren om deres liv, hvem de er og få demtil at føle sig hjemme. Hvis den nye beboerog de pårørende kender medarbejdernesbehov for f.eks. god plads ved sengen, så vilde i langt de ﬂeste tilfælde kunne indrettehjemmet, så det kan fungere for alle.I enkelte tilfælde sker det, at det ikke lykkesat forebygge at der opstår konﬂikter - hellerikke selvom ledelsen på plejehjemmet ind-drages. Det er en ulykkelig situation for alle,som forringer livskvaliteten for beboerenog arbejdsvilkårene for medarbejderen. Deter i disse tilfælde i sidste ende kommunensansvar at igangsætte en decideret konﬂikt-mægling mellem plejehjemmets medarbej-dere/ledelse og beboeren og dennes pårø-rende. Det kan være en god ide at inddrageen ekstern konﬂiktmægler for at hjælpe medat løse op for konﬂikten. Det er dog vigtigt,at kommunen sikrer, at medarbejderne lø-bende uddannes i dialog og forebyggelse afkonﬂikter, så det undgås, at konﬂikter opstår.

Det er en god ide, på baggrund af indﬂyt-ningssamtalen, at udarbejde en beskrivelseaf beboerens livshistorie og hvem de nær-meste pårørende er. En beskrivelse sommedarbejderne skal have let adgang til.Livshistorien kan indeholde informationom fødested, uddannelse, familie, erhvervs-arbejde, livretter, bopæl og interesser. Harbeboeren eksempelvis en anden kulturelbaggrund, kan beskrivelsen også indeholdeet afsnit om denne. Livshistorien kan anven-des til at igangsætte samtaler med den en-kelte beboer f. eks. ved middagsbordet, hviset aktuelt diskussionsemne kan relateres tilbeboerens fortid.Livshistorien kan sammen med billeder afde nærmeste pårørende inspirere til samta-ler, mens der eksempelvis udføres personligpleje. Sådanne samtaler er med til at fast-holde og underbygge beboerens identitetsamtidig med, at medarbejderen og den en-kelte beboer oparbejder et tæt og respekt-fuldt forhold til hinanden.Livshistorien er helt central i plejen og om-sorgen for ældre med en demenssygdom.Livshistorien har stor betydning i forhold tilat kunne yde en individuel pleje og være enaf de få kilder til at forstå en særlig adfærd,reaktioner eller vaner.

Der skal udarbejdes en ”livshistorie” forbeboeren, som medarbejderne kan bru-ge i det daglige arbejde og kontakt medden enkelte beboerEn høj alder er ikke ensbetydende med, atlivet er statisk. Livshistorien skal løbendeopdateres af beboeren, pårørende og med-

arbejderne, så nye behov også fremgår. Derkan komme et nyt oldebarn, og beboerenkan få en kæreste på plejehjemmet, og alledisse forhold skal skrives ind i livshistorien.Der skal være plads til at udfolde kærlig-hedslivet, selvom man ﬂytter på plejehjem.Behovet for et kærlighedsliv og et seksuallivfor beboere på plejehjem mødes ofte af for-behold, fordomme og manglende viden frapårørende, medarbejdere m.ﬂ. Det kan f.eks.skabe splittelse i familien, hvis den ældrebeboer ﬁnder sig en ny kæreste. Eller hvisdet på et plejehjem ligger i luften, at her erbeboerens seksualitet ikke eksisterende el-ler ikke velset, så kan der ubevidst læggeshindringer i vejen for beboerens naturligelivsudfoldelse. Herudover bidrager beboer-nes egen blufærdighed og manglende videnom helt normale aldersforandringer ellerafhjælpningen af disse også til, at den del aflivet unødigt forringes.

Medarbejderne, som drager omsorg for be-boere, der er afhængige af hjælp, kan bådeværne om og stimulere beboernes følelses-liv i dagligdagen, f.eks. ved at vise takt, nårde træder ind i beboerens hjem, ved sam-mensætning af beboere til måltider, ved atarrangere dans og andre muligheder forkontakt, eller festlige middage med lys ogblomster på bordet. Det kan bidrage til sær-lige stunder, der fremmer både erindring,samtale, nærhed, fortrolighed, nye venska-ber – eller måske ﬂirt beboerne imellem.

Levende dyr på plejehjem spreder oftestglæde og liv og kan have stor betydning forbl.a. demente beboere. På en række af lan-dets plejehjem har man allerede gode erfa-ringer med at lade ældre og demente omgåshunde og andre dyr i hverdagen.

TrygFonden lancerede i 2010 et treårigt forskningsprojekt, TrygFonden Besøgshunde,som skal skaffe dokumentation for, om og hvorfor kontakten til hundene har en posi-tiv effekt på ældre og dementes velbeﬁndende.

På samme måde som møbler, billeder ogandre ting kan have betydning for hjem-ligheden, kan det at medbringe sit kæledyrhave endnu større betydning for, hvordanden nye beboer falder til på plejehjemmet.Det bør derfor være muligt at medbringesit kæledyr, hvis man ﬂytter på plejehjem.Beboeren, de pårørende og plejehjemmetskal i fællesskab afklare, hvordan pasnin-

gen af kæledyret skal foregå. Plejehjemmetkan også selv holde dyr, det kan være fugle,hunde, hønsehold eller katte. Hvis der er dyrpå plejehjemmet, skal man selvfølgelig visehensyn over for de andre beboere, da derkan være nogle, der ikke bryder sig om dyreller f.eks. lider af sygdomme som eksem-pelvis astma, der kan forværres af dyrenestilstedeværelse.

Det skal være muligt at have dyr på pleje-hjem – under hensyntagen til medarbej-derne og de andre beboere

På Plejecenter Ærtebjerghaven i Odense har der de sidste syv år boet en kat. Kattenspreder glæde både blandt beboerne og personalet. Det er personalet, der sørger for,at katten får mad, og at kattebakken bliver skiftet.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

5. ET SUNDT OG AKTIVT ÆLDRELIVÆldre på plejehjem skal have mulighed forat leve et sundt og aktivt ældreliv ud fra devilkår, de har. Et sundt og aktivt ældreliv skalforstås bredere end blot sund og ernærings-rigtig kost og mulighed for fysisk aktivitet.Beboere på plejehjem har på trods af afhæn-gighed af hjælp fra medarbejderne ofte res-sourcer til at deltage i hverdagsaktiviteter.Det sunde og aktive ældreliv skal derfortage udgangspunkt i den enkelte beboersønsker og muligheder, så det bidrager til enhøj grad af livskvalitet.

SFI’s undersøgelse viser, at mad og drikke har stor betydning for beboernes livskvali-tet. Undersøgelsen viser endvidere, at mad og drikke er et af de områder, hvor der erpotentiale for at forbedre beboernes livskvalitet.

Beboernes livskvalitet kan forbedres ved atsikre, at maden både smager og dufter godt.Men det kan i lige så høj grad også være atsætte fokus på rammerne for måltidet, såsom samvær, bordopdækning og indﬂydel-se på måltidets sammensætning.

mad har tidligere været en stor del af hver-dagslivet. Måltiderne er en del af den enkel-tes personlige identitet, og mange føler detsom tab af livskvalitet, hvis de ikke længerehar indﬂydelse herpå.

Beboerne skal inddrages i menuplanlæg-ningen og deltage i madlavningenFor at skærpe appetitten skal der dufteaf mad forud for måltidetBlandt svækkede beboere er undervægt etstørre problem end overvægt. Beboere, derer i risiko for at blive eller allerede er under-ernærede ved indﬂytning på plejehjem, skalspise mange små måltider med et højt ener-giindhold og mange proteiner. Det er med tilat opbygge og bevare musklerne og dermedbevare beboernes smidighed og styrke. Denrigtige sammensætning af kosten forebyg-ger hospitalsindlæggelser, giver beboernemere energi og lyst til at deltage i hverdags-livet samtidig med, at sygdomsrisikoen for-mindskes.Et godt måltid består af meget mere endmadens kvalitet. Omgivelserne er i høj gradogså en væsentlig faktor for, hvordan etmåltid smager. For at kunne nyde et måltider det vigtigt, at beboerne føler sig trygge oggodt tilpas. Derfor er det godt, hvis det rum,som måltidet indtages i, føles hjemligt ogemmer af en god atmosfære. Atmosfærenkan både beboerne og medarbejderne væremed til at påvirke i en positiv retning ved, atbeboerne f.eks. kan inddrages i indretnin-gen af rummet og hjælpe til med opdæk-ning og oppyntning til måltidet.

Maden på plejehjem bør følge årstiderne,have smag samt være af ernæringsrigtigog god kvalitetMaden skal foruden at være ernæringsrigtigsammensat være mad, der tiltaler den æl-dre. Planlægning, indkøb og tilberedning af30

Mange beboere oplever, at de mister appe-titten. Det kan der være ﬂere årsager til. Detkan f.eks. være følgerne af et sygdomsfor-løb, bivirkninger ved indtagelse af medicin,hvis man bevæger sig mindre, ensomhedeller tandproblemer. Det er derfor vigtigt atﬁnde frem til, hvad årsagen er til, at beboe-ren mister appetitten, og at man så handlerherpå. Uanset om beboeren er undervægtig

eller overvægtig, bør man få ernæringsrigtigmad og drikke. Men det vigtigste er, at bebo-erne får noget at spise og drikke frem for, atmaden er 100 pct. rigtig ernæringssammen-sat. Der skal være fokus på, hvad der skaber

livskvalitet for den enkelte. Else på 94 årskal, trods sin overvægt, have mulighed forat få et ekstra stykke lagkage, hvis det er det,som giver hende livskvalitet.

Stor fredagsmorgenmad er et af ﬂere tiltag, der på Plejecenter Fjordvang i Mariagersætter fokus på maden. På Fjordvang ønsker man gennem det gode måltid at styrkebeboernes livskvalitet og forebygge sygdomme. Ud over fredagsmorgenmaden arran-geres der også en cafédag, hvor man kan få kaffe, brød og en lille en. Beboerne og med-arbejderne tager også ud og spiser eller laver grillaftener på terrassen. Den øgede fokuspå maden har bl.a. betydet, at beboerne nu sidder og hygger sig over aftensmaden i 2½time, og at andelen af underernærede beboere er faldet fra 75 pct. til 35 pct. på et år.

Samværet og fællesskabet med andre kanvære med til at inspirere beboerne til atspise mere. Hvis stemningen er god, og derer andre at være sammen med, får beboernelyst til at spise mere. Medarbejderne spilleren stor og aktiv rolle i at sikre den gode stem-ning. Måltidet skal virke som en naturlig oghverdagsagtig situation. Medarbejdernekan hjælpe med at holde samtalen i gang,signalere at maden smager godt og på bed-ste pædagogiske vis hjælpe beboerne.

fortsat kan invitere sine venner og familiepå middag. Det er derfor en god ide, at ple-jehjemmet giver mulighed for, at pårørendeog andre fra lokalsamfundet kan spise medmod betaling.Det er også muligt at stimulere beboernes lysttil maden, ved at beboerne kan ønske dereslivretter. På nogle plejehjem kan man bestem-me, hvilken mad der skal serveres på ens fød-selsdag – andre steder tilbyder de valgfrihedblandt ﬂere menuer. En anden måde at vækkeappetitten, skabe forventninger til måltidetog skabe liv i boligen på er ved, at beboernedeltager i dele af madlavningen. Ikke alle vilkunne deltage fysisk, men kan i stedet, hvis dehar lyst, følge med i aktiviteterne omkring til-beredelsen af måltidet og derved stadig væreen del af fællesskabet og hverdagslivet.

Medarbejderne skal spise med, så de kaninspirere beboerne til at spise mere ogbidrage til at skabe en hyggelig stemningDet kan have stor betydning for den enkeltebeboers livskvalitet, hvis vedkommende

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Hverdagen på plejehjem skal rumme andetend personlig pleje. Dagen skal have et ind-hold, som kan være dagligdagsaktiviteter,så som madlavning, rengøring, fællessang,gåture, højtlæsning mv. Plejehjemmene skal

prøve at inddrage beboerne, så de er aktivefrem for passive. Beboerne afspejler voressamfund, dvs. de er som mennesker megetforskellige. Ens smag ændrer sig sandsynlig-vis ikke, fordi man ﬂytter på plejehjem. Derskal være muligheder for alle.

SFI’s undersøgelse viser, at et varieret udbud af aktiviteter er et af de områder på pleje-hjemmet, hvor der er størst mulighed for at forbedre beboernes livskvalitet

Samtidig med at aktivitetsområdet er et afde steder, hvor der er størst mulighed for atforbedre beboernes livskvalitet, er det ogsået område, som ikke prioriteres i sammegrad som den personlige pleje.Plejehjemmet bør have et varieret udbudaf meningsfyldte aktiviteter, som matcherbeboernes forskellige typer af ønsker ogbehov – og ikke afspejler aktivering for ak-tiveringens skyld. Derudover skal aktivite-terne tage højde for bl.a. kønsfordelingen,så der er noget for begge køn. Det er derforoplagt at samarbejde med de frivillige omudbuddet af forskellige aktiviteter. De frivil-lige kan tilrettelægge, afholde og i det heletaget give en hjælpende hånd til forskelligeformer for aktiviteter.

Det er sundt at mærke og se, hvordan års-tiderne ændrer sig. Hvis man altid beﬁndersig indenfor og kun kigger ud af et vindue,får man ikke den samme fornemmelse afvejrets skiften. Det behøver ikke være be-sværligt at komme ud, i praksis betyder detmåske bare, at beboerne skal have overtøjpå og køres ud på terrassen frem for ind iopholdsrummet.

Beboerne skal have mulighed for at fåfrisk luft hver dagPå nogle plejehjem er beboerne ude i denfriske luft hver dag, mens man på andre ple-jehjem ikke kommer regelmæssigt udenfor.Det skal være frivilligt for beboeren at kom-me ud i det fri. Men hvis beboeren ikke fårtilbuddet, så er man måske heller ikke selvopmærksom på sit behov. Frisk luft har ofteen positiv effekt på humøret.

Der skal være et varieret udbud af akti-viteter til beboerne, og aktiviteterne skalindtænke begge køn

På Boller Slot i Horsens sov en af de ældre demente beboere middagssøvn udenfor åretrundt. Det gav hende ro, da hun led af depressioner og havde behov for meget lys. Omvinteren havde hun ekstra overtøj på og lå i en sovepose. Den tætte kontakt til naturenvar til stor glæde for både den ældre, hendes pårørende og medarbejderne, som kunnese, at det havde en positiv indvirkning på hendes humør.

Det er ud fra ﬂere betragtninger en god ideat inddrage beboerne i dagligdagens gøre-mål. Beboerne har måske ordnet en række

ting selv, inden de kommer på plejehjem ogvil ofte gerne fortsætte med f.eks. at tørrestøv af, vande og passe blomster eller andremindre gøremål. Det er vigtigt at vedlige-holde sine færdigheder, og medarbejderne

må på den baggrund gerne stille krav ogmotivere beboeren til at hjælpe til og på denmåde støtte den ældre i at leve et aktivt livfrem for at se passivt til. Det kan bidrage til,at beboerne føler, at gøremålene har en be-tydning - ikke kun for beboeren selv i kraft

af at bevare færdigheder - men også over forandre. På nogle plejehjem er der traditionfor, at beboerne hjælper hinanden, f.eks. vedat øse maden op på tallerkenen for en, somikke selv kan tage maden.

Hverdagsaktiviteter er en naturlig del af beboernes hverdag på plejecentretKastaniehaveni Give. Aktiviteter kanvære at hyppe kartoﬂer i køkkenhaven, hængevasketøjet til tørre på terrassen, skrælle kartoﬂer, lægge madplan og meget mere.Beboerne skal have noget at stå op til, så de oplever en indholdsrig dagligdag. Udover hverdagsaktiviteterne arrangeres der bl.a. torvedage, hvor nærmiljøet omkringplejecentret inviteres med, og beboerne har boder. Kastaniehaven har desuden fællesarrangementer med kommunens institutioner og foreninger som f.eks. „olympiade“isamarbejde med fritidshjem,og ”projekt udeliv” med de lokale spejdere.Mindst to ud af tre beboere på plejehjemhar en eller anden form for demens. Det be-tyder, at plejehjemmene nøje skal overveje,hvilke aktiviteter der passer til den enkeltedemente ældre. På nogle plejehjem har mangode erfaringer med at tage udgangspunkt iden dementes tidligere arbejdsliv. Er det enbeboer, som tidligere har været tømrer, kanvedkommende foretage nogle smårepara-tioner og let tømrerarbejde, som betyder, athan kan relatere til fortiden og minderne, såaktiviteten faktisk får en betydning på ﬂereplan.dre sociale underholdende arrangementer,der kan være til glæde både for beboerneog andre borgere fra lokalområdet. Ved atåbne plejehjemmet for lokalsamfundet, kanman også prikke til forestillingen om, at etplejehjem er uden liv, og vise at en beboer,til trods for at man er svækket, er et levendemenneske med ressourcer og facetter.

Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsam-fundet, så der kan arrangeres fællesak-tiviteter for beboerne og borgerne fralokalområdetMen det er også vigtigt, at beboerne kunskal deltage, hvis de har lyst til det. Nogenvil måske i virkeligheden hellere sidde forsig selv og ”være alene”, mens andre synes,det er rigeligt at se andre deltage i forskel-lige former for aktiviteter. Det vigtigste er,at man har muligheden. Medarbejdere harogså en opgave i forhold til at vurdere, ombeboeren rent faktisk helst vil sidde for sigselv, eller om der i virkeligheden er tale omusikkerhed, og at beboeren måske skal støt-tes og motiveres til at være med.

Beboerne skal inddrages i hverdagsakti-viteter – rengøring, madlavning og blom-stervandingNogle beboere har en baggrund, hvor def.eks. har været vant til at læse meget, gå tilforedrag, deltage i samfundsdebatter, spilleskak mv. Andre vil hellere underholdes vedat se gamle danske ﬁlm eller spille banko.Det kan bringe liv til plejehjemmet, hvis detåbner sig og har kontakt med lokalsamfun-det. Beboerne kan få meget glæde af, at maninviterer små børn og deres dagplejere påbesøg, at der etableres besøgshundeordnin-ger, at der arrangeres valgdebatter, ﬁlmafte-ner, hvor der vises gamle danske ﬁlm, at sog-nepræsten arrangerer salmesang eller an-

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

6. DEN DAGLIGE PLEJENår ældre ﬂytter på plejehjem skyldes det,at de ikke længere kan klare sig selv og haret stort plejebehov. Det er centralt at skabesammenhæng mellem beboerens tidligereliv og det fremtidige liv på plejehjemmet ogsikre, at der er kontinuitet mellem pleje ogomsorg, herunder hverdagsrehabiliteringog vedligeholdelse af færdigheder samt sy-gepleje og behandling.

Undersøgelsen fra SFI viser, at det at have indﬂydelse på sin egen hverdag har betyd-ning for livskvaliteten.

Da det er vigtigt for beboerne at have indﬂy-delse på deres egen hverdag, bør der værefokus på, hvordan beboerne også kan haveindﬂydelse på den daglige omsorg og pleje,da det udgør en stor del af beboerens liv oghverdag på plejehjemmet. Plejehjemmetbør tage udgangspunkt i beboerens evnerog udviklingsmuligheder samt inddrage be-boeren i tilrettelæggelsen og udførelsen afplejen. På den måde kan beboerens ønskertil plejen så vidt muligt efterkommes. Detbidrager til, at beboeren kan bevare en højgrad af selvstændighed og indﬂydelse påeget liv.

Medarbejderne skal støtte og hjælpe bebo-eren i udførelsen af den personlige pleje ogdagligdags aktiviteter. Hvis det er vigtigt forbeboernes velbeﬁndende at have praktiskeog personlige gøremål at udfylde dagenmed, så skal det indtænkes i tilrettelæggel-sen af plejen, så beboeren får hjælp medudgangspunkt i, at de kan bevare eller for-bedre deres evner til at tage bad, få tøj på,komme ud af sengen, spise, gøre rent og fåbesøg. Plejemedarbejdere eller terapeuterbør tilrettelægge særskilte aktiviteter, derhar som mål, at inspirere og motivere bebo-eren til at genvinde tabte færdigheder.

SFI-undersøgelsen viser i 2011, at plejen er et af de områder, som beboerne er mesttilfredse med.

For at kunne leve så selvstændigt og uaf-hængigt af andres hjælp som muligt, skalhjælpen tilrettelægges ﬂeksibelt og kun-ne rumme beboerens individuelle behov.Beboerne skal så vidt muligt fastholde dendøgnrytme, der passer dem bedst. Der skalvære mulighed for at sove længe og gå senti seng, hvis beboerne har lyst til det. Det kanhave særlig stor betydning, hvis beboerenhar en demenssygdom, som gør, at indivi-duelle behov træder særlig tydeligt frem, ogdet at tilpasse omgivelserne efter disse kanvære en af de vigtigste socialpædagogiskeindsatser. Her er koblingen til beboerenslivshistorie en vigtig forudsætning for atkunne tilrettelægge en pleje, der passer denenkelte, særligt hvis evnen til at kommuni-34

kere er forsvundet. Det er derfor vigtigt, atman i dialog med beboeren eller dennespårørende indhenter så mange oplysningersom muligt, om beboerens ønsker til denpersonlige pleje.

Plejen skal understøtte beboerens selv-stændighed og uafhængighedDen ydre fremtoning, og hvordan den per-sonlige pleje varetages, har stor betydningfor menneskers livskvalitet. Beboerne børstimuleres så meget som muligt til selv atvaretage og deltage i den personlige pleje,herunder bad og hårvask, da det er med tilat vedligeholde nogle færdigheder. Det er

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

samtidig med til at vende tankegangen, fraat beboeren er passiv, til at beboeren er ak-tiv og så vidt mulig kan tage ansvar for siteget liv. For at understøtte dette kan manmed fordel inddrage medarbejdere med for-skellige kompetencer.Det kan være en særlig udfordring for med-arbejderne at sikre beboerens selvbestem-melse, hvis denne har en demenssygdomog måske har svært ved at se egne behov ogkommunikere disse. Magtanvendelse skalaltid forebygges, og det er derfor centralt atsikre, at medarbejderne har de nødvendigesocialpædagogiske kompetencer. Samtidiger det vigtigt, at man i medarbejdergrup-perne på plejehjemmene løbende drøfterspørgsmålet om omsorgspligt og omsorgs-svigt.

Udover medarbejdernes indsats i forholdtil at støtte op om beboerens indﬂydelsepå eget liv, hvor beboeren er aktiv frem forpassiv, kan velfærdsteknologi11bidrage til,at beboerne kan blive mere selvhjulpne.Det har stor betydning for beboerens ople-velse af at bevare værdigheden og mestringaf eget liv. Samtidig mindskes risikoen fornedslidning af medarbejderne i forhold tiltunge løft mv.De ﬂeste mennesker ønsker selv at klaretoiletbesøg. Her kan de fysisk og psykiskstærkeste beboere f.eks. gøre brug af ethæve-sænketoilet med bidetfunktion oglufttørring og på den måde blive mere selv-hjulpne. Medarbejderne kan også få gavnaf velfærdsteknologien i forhold til f.eks.brug af såkaldte husholdningsrobotter, somrobotstøvsugere, strygerobotter og gulvva-skerobotter, i den praktiske hjælp.Velfærdsteknologien giver mulighed for atorganisere arbejdet bedre, og den kan væremed til at klare tunge løfteopgaver, såledesat eksempelvis en medarbejder – mod hid-til to – ved hjælp af en loftslift kan hjælpeen beboer med at blive ﬂyttet fra seng tilstol. Det frigiver medarbejderressourcer tilandre opgaver. Det kan både dreje sig ommere komplekse plejeopgaver, men ogsåopgaver af mere social karakter til glæde forbeboerne, således at beboerne ikke isoleresi deres hjem.

Plejen skal tilrettelægges, så den enkeltebeboer får hjælp og støtte til at vedlige-holde og om muligt genvinde sine fær-dighederInkontinens er et tabubelagt emne formange beboere og ofte også for medarbej-dergrupperne. Ufrivillig vandladning er etudbredt problem blandt beboerne og med-fører ringere livskvalitet, ikke mindst fordibeboeren trækker sig fra socialt samvær.Behandling er ofte mulig, men inkontinensopfattes ofte som en naturlig del af det atblive ældre, og mange tror derfor ikke, derkan gøres noget. For den enkelte beboer erdet vigtigt at vedligeholde evnen til at gå påtoilettet, da et af de største tab af værdig-hed for mange voksne mennesker er at fåble på.

De frigjorte medarbejderressourcer vedanvendelse af velfærdsteknologi skalbruges til mere samvær og aktivitetermed beboerne

Bleer er sidste udvej og må aldrig bliveen erstatning for personlig pleje

Velfærdsteknologi er brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller ﬂere vel-færdsydelser. Velfærdsteknologien skal understøtte og forstærke tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mo-bilitet i den daglige færden.

Indførsel af velfærdsteknologiske hjælpemidler på plejehjemmet Kastanjehaven iJyllinge har givet medarbejderne ekstra tid til samvær med beboerne, samtidig medat det har forbedret arbejdsmiljøet. Plejehjemmet har bl.a. indkøbt selvkørende støv-sugere, gulvvaskere og en strygerobot. Beboernes boliger kan nu blive støvsuget af enrobotstøvsuger, mens medarbejderne og beboerne hygger sig over middagen.Projektet blev sat i gang ved, at en arbejdsgruppe på tværs af fagområder brainstor-mede på, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der kunne være relevante. Siden blevbeboerne involveret. Inddragelsen af medarbejderne og beboerne i hele forløbet haralle oplevet som en stor del af grundlaget for det gode resultat.Velfærdsteknologi skal bruges med om-tanke og i samspil med den personlige kon-takt mellem beboeren og medarbejderen.Kommunerne skal være opmærksomme på,at behovet for menneskelig kontakt og sam-vær ikke kan erstattes af f.eks. bademaski-ner, robotstøvsugere og varslingssystemer.Det er i den direkte og personlige kontakt,at medarbejderne bliver opmærksomme påændringer i beboerens fysiske eller psykisketilstand, og derfor kan handle, hvis de obser-verer ændringer eller hvis beboeren selv gi-ver udtryk for at have fået det dårligere. Develfærdsteknologiske løsninger kan derforgive mere tid til nærvær.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

7. MENNESKER OMKRING BEBOERENSom beboer på et plejehjem lever man i ettæt samspil med andre mennesker. Man erafhængig af andres hjælp både i forholdtil den personlige pleje og rengøring, menogså ofte i forhold til at møde andre men-nesker og deltage i sociale aktiviteter.Beboernes forhold til medarbejderne, ledel-sen og de pårørende er derfor utrolig vigtig.Det samme er samspillet mellem de menne-sker, der løbende har kontakt til plejehjems-beboeren. Et dårligt samarbejde mellemf.eks. ledere og medarbejdere eller et dårligtforhold mellem pårørende og medarbejderekan afspejle sig i den enkelte beboers hver-dag og dermed i sidste ende få en negativindﬂydelse på beboerens livskvalitet.plejen, og for hvordan den enkelte beboerbliver mødt af medarbejderne. Det anbefa-les, at den ansvarlige ledelse tager udgangs-punkt i de fem værdier, som beskrives i kapi-tel 2, som grundlag for det daglige arbejde.Det kan være med til at forøge livskvalitetenblandt beboerne og tilfredsheden blandtmedarbejderne.Organiseringen af ledelse og medarbejdereer forskellig fra plejehjem til plejehjem ogafhænger ofte af plejehjemmets størrelse.Store plejehjem har ofte en form for center-chef med en række mellemledere, herunderledere af afdelinger under sig, hvor der påmindre plejehjem alene er en chef og ensouschef. Flere plejehjem har gode erfarin-ger med at dele ledelsesopgaven mellemen faglig og en administrativ leder. For atkunne udøve værdibaseret og kompetent le-delse er det helt centralt, at den ansvarligeledelse er til stede på plejehjemmet.

Det er plejehjemsledelsen, der har det over-ordnede ansvar for plejen. Ledelsens hold-ninger, stil, og den måde disse udmønter sigi praksis, har stor betydning for beboerneslivskvalitet og for de relationer, der opbyg-ges mellem beboerne, pårørende og medar-bejderne. Ledelsen er med udgangspunkt ien værdibaseret ledelsesstil kulturbærer for

Ledelsen og mellemlederne skal have etsolidt ledelsesfagligt niveau

SFI’s undersøgelse viser, at en ud af ﬁre medarbejdere ikke oplever, at de har indﬂy-delse på deres arbejde, og næsten hver tredje medarbejder føler, at de aldrig eller kunnogen gange oplever støtte og opbakning fra deres nærmeste leder.Undersøgelsen viser endvidere, at 25 pct. af medarbejderne mener, at kvaliteten i plejenikke er høj nok, og at det primært skyldes tidspres på grund af utilstrækkelig visitation ogsygdom blandt kolleger samt dårlig planlægning. De utilfredse mener ikke, at den mangel-fulde omsorg skyldes manglende faglige evner hos medarbejderne eller medarbejdernesindstilling til plejen og omsorg af beboerne.

Når så mange medarbejdere oplever, at deikke har indﬂydelse på deres arbejde, mang-ler opbakning og støtte fra deres nærmesteleder, er der mange ledelsesudfordringerog et stort lederudviklingspotentiale påde enkelte plejehjem. Der skal derfor i allekommuner være kontinuerligt fokus på atudvikle ledelsen på plejehjem. Lederne, det

værende både den øverste ledelse og mel-lemlederne, skal uddannes og måles. Detkan være i forhold til ledelseskompetencer,evne til at rekruttere, efteruddannelse, be-boernes trivsel mv.

Kommunerne bør på baggrund af ledelse-sevalueringer og trivselsmålinger blandtbeboere og medarbejdere mindst hvertandet år vurdere plejehjemsledelsenVurderingerne skal tages alvorligt, og derskal handles på resultaterne både i kom-munen og lokalt på plejehjemmet. Der kaneksempelvis udarbejdes en handlingsplanfor, hvordan plejehjemmet vil få beboer-og medarbejdertrivslen til at stige. Det børvære en kommunal målsætning, at pleje-hjemsområdet skal være et højstatusom-råde, hvor der er en ansvarlig ledelse medde rigtige ledelseskompetencer, tilfredse ogkompetente medarbejdere samt beboeremed en høj grad af livskvalitet.Ledelsen på de ﬂeste plejehjem er under-lagt rammer og vilkår udstukket af kommu-nerne. Det er ud fra de overordnede ram-mer og vilkår, at plejehjemsledelsen skallede plejehjemmet. Lederne oplever ofte etkrydspres mellem de kommunale forvent-ninger til økonomi, afrapportering mv. ogforventningerne fra beboere og medarbej-dere. Det er derfor vigtigt, at kommunernebakker op om plejehjemsledelsen og stillerde instrumenter og redskaber til rådighed,som er nødvendige for at sikre en værdigpleje af beboerne og tilfredsstillende ar-bejdsforhold for medarbejderne.

ne. Flere kommuner har haft held til at ned-bringe sygefraværet ved bl.a. at lade med-arbejderne selv stå for vagtplanlægningen.Det medfører, at medarbejderne oplever, atde har indﬂydelse på deres arbejde og op-bakning fra ledelsen.En god ledelse har evnen til at opbygge etfælles sæt af værdier, der anviser retnings-linjer for arbejdet, så medarbejderne er istand til effektivt, fagligt og på en medmen-neskelig måde at levere en individuelt til-passet omsorg og pleje. Det er ledelsens op-gave at sikre de rette kompetencer i forholdtil de opgaver, der skal løses. Ledelsen harendvidere en opgave i at markedsføre pleje-hjemmet, så attraktive medarbejdere ﬁnderinteresse for det værdisæt og de opgaver,der er på plejehjemmet. Det er helt centraltat få rekrutteret de rigtige medarbejdere,således at de har de rette kvaliﬁkationer ogholdninger til de opgaver, som skal løses.

Ledelsen og mellemlederne skal have defornødne redskaber stillet til rådighed,som kan understøtte det daglige arbejdemed f.eks. planlægning, afrapportering,pårørendesamarbejde herunder kon-ﬂikthåndtering, medarbejderudviklingmv.I SFI-undersøgelsen peger medarbejdernebl.a. på, at dårlig planlægning og et højt sy-gefravær påvirker kvaliteten af plejen. Vedat have fokus på sygefraværet og en bedreplanlægning kan ledelsen både sikre enbedre kvalitet i plejen til gavn for beboernesamt en større trivsel blandt medarbejder-

Det er vigtigt, at den ansvarlige ledelse erplaceret centralt på plejehjemmet, så dendels er tilgængelig i dagligdagen og synligfor alle – beboere, medarbejdere og pårø-rende, og dels får en sikker fornemmelsefor, hvad der sker på plejehjemmet. Men deter mindst lige så vigtigt, at den nærmesteleder dagligt deltager i arbejdet og livet påplejehjemmet for ved selvsyn at fornemme,hvordan det går. Mellemledere, herunderafdelingsledere, teamledere m.m. skal væresynlige og tilgængelige, fordi de i praksis ud-øver den faglige ledelse af medarbejderne.

Ledelsen og mellemlederne skal væretilgængelig i dagligdagen, så det er nemtfor beboere, medarbejdere og pårørendeat komme i kontakt med demDen synlige ledelse bør også vises ved, atafdelingslederne ikke kun er til stede påplejehjemmet hverdage mellem kl. 8 og 16.Ved også jævnligt at være på plejehjemmetpå andre tidspunkter af døgnet og i weeken-den kan ledelsen bedre fornemme, hvordanplejehjemmet fungerer, og det giver også39

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

aften- og nattevagter samt de pårørendebedre mulighed for at møde ledelsen.For at udvikle medarbejderne og få dem tilat trives er det samtidig vigtigt, at ledelsenudsender tydelige signaler vedrørende om-gangstonen, og hvad kvalitet i plejen er, somogså er inkluderende i forhold til medarbej-derne og anerkendende i forhold til deresfaglighed. Det er med til at udvikle medar-bejderne og få dem til at føle sig værdsat.Ledelsen bør også anerkende det krydspres,medarbejdere ofte står i mellem krav fra le-delsen, ønsker fra beboerne og pårørendesamt egen faglighed. Et godt arbejdsklimagiver de bedste forudsætninger for at udøveen god omsorg for beboerne.Ledelsen skal være klar og tydelig i sin kom-munikation i forhold til medarbejdere, be-boere og pårørende. Ledelsen skal vise, atden brænder for opgaven med at tage sig afbeboerne og skal overføre sit engagementtil medarbejderne og derved skabe en godstemning.

Endelig skal ledelsen skabe rum for, at med-arbejderne får mulighed for videreuddan-nelse og reﬂeksion i forhold til den pleje ogomsorg, der gives til den enkelte beboer.

Medarbejderne er af særlig betydning forbeboerens velbeﬁndende. Medarbejderneskal sikre, at den enkelte beboer på pleje-hjemmet får den bedst mulige pleje, mendet er også centralt, at medarbejderne eropmærksomme på de behov, der ikke di-rekte har med den personlige pleje at gøre.Der skal være fokus på, at plejehjemmetførst og fremmest er beboerens hjem, og atde er der for at hjælpe og støtte beboeren.Medarbejderne skal derfor være katalysato-rer for, at beboeren får mulighed for at leveet liv så tæt på sine egne ønsker som muligt.

Det er vigtigt, at medarbejderne udviserrespekt for beboernes valgHovedparten af medarbejderne på pleje-hjem er uddannet social- og sundhedshjæl-pere og social- og sundhedsassistenter.Derudover er der ofte ansat sygeplejersker,fysio- og ergoterapeuter samt ufaglærte.Nogle plejehjem har også ansat pædagogiskpersonale, der kan være med til at sætte fo-kus på, at medarbejdernes opgaver ikke kuner af pleje- og sundhedsfaglig karakter, menat de også omfatter sociale og aktiverendeopgaver. Det kan være med til at sætte fo-kus på den mere aktiverende inddragelse iplejen.

Ledelsen og mellemlederne skal gå for-rest og vise, hvordan værdierne skal ud-levesDet er også vigtigt, at ledelsen planlæggerarbejdet, så medarbejderne får tid til bådepleje, omsorg og samvær med beboerne, ogansporer medarbejderne til i størst muligtomfang at være sammen med beboerne ogvære ﬂeksible over for beboernes behov.

SFI-undersøgelsen viser, at beboerne generelt er positive i vurderingen af deres rela-tion til medarbejderne. 92 pct. af beboerne angiver relationen til enten at være megetpositiv eller positiv, mens 6 pct. angiver relationen til at være neutral og kun 1 pct. somværende dårlig.SFI-undersøgelsen har også spurgt medarbejderne om deres relation til beboerne. 97pct. af medarbejderne vurderer relationen til beboeren som meget positiv eller positivog 3 pct. som neutral. Medarbejderne er således mere positive i deres vurdering af re-lationen end beboerne.

Det er rigtig glædeligt, at både beboerne ogmedarbejderne er af den opfattelse, at de-res relation er god. Men man skal være op-mærksom på, at der er et ulige magtforholdmellem beboere og medarbejderne. Det erikke bevidst eller formuleret i ord. Men langthovedparten af beboerne er fuldstændig af-hængige af medarbejdernes hjælp. Det erderfor vigtigt, at medarbejderne hele tidenfår mulighed for at udvikle deres faglighed,så de kan håndtere det ulige magtforhold.Plejehjemsbeboerne skal behandles medrespekt og som enkeltindivider. Mange af

beboerne på plejehjem har vanskelig vedat kommunikere. Kommunikationsformenskal indrettes efter den enkelte beboer. Detgælder også den måde, medarbejderne tilta-ler beboerne på. Nogle beboere sætter storpris på at blive tiltalt meget direkte, mensandre helst vil have mere distance og vil kal-des ved efternavn. Uklarhed og dårlig kom-munikation kan skabe problemer. Det er vig-tigt for beboerens trivsel, at medarbejderneer opmærksomme på beboerens signaler,og at de i kommunikationen med beboerener anerkendende, reﬂekterende, nysgerrigeog lyttende.

På Baldersbo og Torstorp plejecentre i Høje-Taastrup Kommune har en øget fokus påkommunikation medført, at beboerne er blevet mere trygge. Det bliver set på kommu-nikationen mellem beboere og medarbejderne og indbyrdes blandt medarbejderne.Resultatet er en øget fokus på den enkelte beboers behov, således at arbejdstiden ogmedarbejdernes arbejde i den enkelte ældres hjem nu planlægges ud fra beboerensbehov for pleje, aktiviteter, hygge og dialog.-Det er kun beboere, som har brug for hjælpog støtte, der bor på plejehjem. Men hjælpog støtte kan opleves positivt, hvis det ydesmed et følelsesmæssigt engagement oggensidighed i relationen mellem beboer ogmedarbejder. Det er grundlæggende i ple-je- og omsorgshandlinger, at der etableresen relation, som får beboeren til at føle sigværdsat. Beboere bliver mere aktive og en-gagerede, når de får en god omsorgsbaseretstøtte.Medarbejdernes arbejdsplads er både area-lerne med fælles funktioner for alle beboer-ne og den enkelte beboers private hjem. Detstiller specielle krav om en særlig forståelsefor, hvornår man bevæger sig i den ene el-ler den anden af de to sfærer, hvornår der ertale om ”det fælles”, og hvornår der i endnuhøjere grad skal tages ”individuelle hensyn”til beboerne og deres pårørende.Når man arbejder på et plejehjem, er detnødvendigt at udvise ﬂeksibilitet. Man kansige, at medarbejdernes overordnede op-

gave ikke alene er at pleje beboerne, menogså er at bistå beboerne til at leve et vær-digt liv, der er deres eget. Arbejdsopgaven erderfor ikke forudsigelig og veldeﬁneret, forbeboernes situation kan ændre sig fra timetil time og fra dag til dag. Det betyder, at derkan være behov for at få hjælp til en plud-selig opstået og uforudset opgave. Det erderfor også vigtigt, at man er nærværendei mødet med beboeren - et møde der skalbygge på erfaring og professionalisme menogså på empati, nærvær og samvær. Det ervigtigt, at medarbejderne har både fagligeog menneskelige kvaliﬁkationer til at arbej-de på plejehjem.Medarbejderne er utrolig vigtige for bebo-ernes trivsel, ikke blot skal de yde en godpleje, men de er også kulturens vogtere påplejehjemmet. De skal sikre den gode stem-ning både i beboerens eget hjem, når dergives personlig pleje, og ikke mindst i pleje-hjemmenes fællesrum. Medarbejderne skaldeltage i livet. De bør spise med ved målti-derne - være en slags vært, der får snakkentil at gå. Det får beboerne til at spise mere.Endvidere skal de også deltage i og - eksem-

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

pelvis sammen med frivillige - styre fælles-aktiviteterne. Medarbejderne skal forsøgeså vidt muligt at inddrage beboerne ikkekun i underholdende indslag, men i høj gradogså i dagligdags gøremål, som kan styrkeeller vedligeholde den enkelte beboers fær-digheder.

midt på eftermiddagen, så der er forholds-vis få på arbejde om aftenen og i weeken-den. I dag spiser de ﬂeste varm mad til aftenog har sociale aktiviteter om aftenen og iweekenden, og det bør beboerne på pleje-hjem også få mulighed for at vælge.

Medarbejderne bør i så stor udstrækningsom muligt være sammen med beboer-ne. De skal deltage i og anspore til, at derer et socialt liv på plejehjemmeneBeboerne skal føle sig trygge hele døgnet.Det er derfor vigtigt, at plejehjemmet ergodt bemandet hele døgnet rundt. Der eringen grund til, at et plejehjem har en hospi-talsrytme, hvor hovedparten af medarbej-derne møder ind tidligt på morgenen og går

Medarbejdernes arbejdstider bør indret-tes efter opgaverne - af hensyn til bebo-ernes trivsel er det derfor vigtigt med engod aften- og weekendbemandingDet er vigtigt, at der ikke opstår subkultu-rer, så beboerne f. eks. oplever en betydeligforskel på aftenvagten og nattevagtens ind-sats, eller om man i forhold til plejestandar-den og omgangstonen kan mærke hvilketaftenvagtteam, der er på vagt.

SFI’s undersøgelse viser, at hovedparten af beboerne på plejehjem har børn, børne- ogoldebørn. Det fremgår, at familien, især børnene, generelt er gode til at besøge bebo-erne.

Det er positivt, at langt hovedparten af be-boerne på plejehjem ofte får besøg, og SFI-undersøgelsen viser også, at nære relatio-ner med andre er afgørende for beboernesoplevelse af at have det godt. Beboerne sermeget frem til og nyder at få besøg af pårø-rende. For mange af de demente beboere erde pårørende også et vigtigt bindeled mel-lem det tidligere og det nuværende liv.Beboeren skal selvfølgelig have mulighedfor at holde så tæt kontakt til sine pårørendesom muligt, og det skal være muligt for depårørende at deltage i beboerens liv. Noglepårørende kommer hver dag, det er især,hvis beboeren har en ægtefælle, der ikke borpå plejehjemmet. Det gælder for ca. en tred-jedel af mændene på plejehjem. Men manskal også være opmærksom på, at ikke allepårørende har et stort overskud til at tagesig af sit familiemedlem. De allernærmestepårørende kan være meget nedslidte efter iﬂere år at have ydet en stor omsorgsindsats.42

Plejehjemmets medarbejdere og ledelseskal være ekstra opmærksomme på de be-boere, som ikke har familie eller venner,som besøger dem. SFI-undersøgelsen visernetop, hvor stor en betydning besøg har forbeboernes livskvalitet. Medarbejderne kanderfor i samråd med beboerne tage kontakttil en mulig besøgsven og på den måde prø-ve at bidrage til muligheden for at få besøg.Medarbejderne skal også være opmærk-somme på, at der nogle steder eksistererkonﬂikter mellem beboere og pårørende,som betyder, at beboerne ikke vil modtagebesøg fra de nære pårørende, eller de pårø-rende er bosat langt væk og derfor ikke harmulighed for jævnlige besøg.

Fraværet af konkrete gøremål og usikkerhedpå egen rolle og på, om medarbejderne nugør det godt nok, kan også påvirke samvæ-ret mellem beboeren og de pårørende. Det

kan gøre det svært at være på besøg eller athave besøg, og det kræver, at man ﬁnder nyesamværsformer. De ﬂeste familiemedlem-mer opholder sig i den private bolig, når deer på besøg, og de oplever ikke fællesarea-lerne som et sted for et hyggeligt privat vi-sit. Det kan gøre besøget anstrengt og af ogtil lidt kedeligt, fordi nogle beboere ikke kangive ret meget tilbage til den besøgende.Plejehjemmet bør tænke i, at gøre det spæn-dende for børn, børnebørn og oldebørn atkomme på besøg. Det kan være, at der skalvære områder, der er særligt velegnede tilbesøg, f. eks.kan de pårørende få mulighedfor at spille på plejehjemmets nintendo wii.

Man kan spille sammen, eller beboerne kansidde og nyde, at der er liv på plejehjemmet.En imødekommende og inddragende stem-ning på et plejehjem kan betyde, at vennerog de lidt yngre slægtninge, som børne- ogoldebørn, kommer oftere og føler en størretilknytning til stedet. Derfor kan plejehjem-mene med fordel inddrage de pårørende iaktiviteter på fællesarealerne og til at delta-ge i middagen. Det er med til at skabe mereliv på plejehjemmet til glæde for de andrebeboere, og det kan også i mindre omfangvære med til at hjælpe medarbejderne.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Pårørendesamarbejdet er en løbende proces på Liselund Demenscenter. Der arrange-res derfor særlige temaeftermiddage for medarbejderne, hvor det diskuteres, hvad detvil sige at være pårørende, herunder hvad indﬂytningen på plejehjem betyder for rela-tionen mellem beboeren og de pårørende.For at undgå og mindske konﬂikter mellem medarbejderne og de pårørende anven-der man en anerkendende tilgang til kritik fra de pårørende, og er der tegn på uover-ensstemmelser mellem medarbejderne og de pårørende, inviteres de pårørende til ensamtale. Ligeledes gøres der meget ud af, at de pårørende løbende orienteres om be-boernes aktiviteter, og der er bl.a. mulighed for, at pårørende ugentligt kan få et brevmed oplysninger om, hvad beboeren har oplevet.

Det skal gøres attraktivt for de pårøren-de at være på plejehjemmetOgså de pårørende skal være bevidste om, atbeboerne er selvstændige individer, der harret til et privatliv. Pårørende bør vise respektoverfor sit nære familiemedlem - som for deandre beboere og de ansatte. Som pårørendeskal man have forståelse for, at beboerne boret sted, hvor der er store fællesarealer og etnært samkvem med naboer og medarbejdere,der skal hjælpe alle beboerne, også dem sommangler støtte fra pårørende. De pårørendeskal også gøre sig klart og acceptere, at selv-om man er gammel, så kan man stadig ændrevaner. Det kan være at tillægge sig nye soveva-ner, få nye livretter, eller at man forelsker sig ien af de andre beboere.

Det er vigtigt, at de pårørende udviser re-spekt for beboerens valgDet er vigtigt at inddrage de pårørende lø-bende, da gensidig forventningsafstemningkan hindre mange konﬂikter. Nogle pårøren-de har gennem ﬂere år opbygget deres egen

måde at drage omsorg for det plejetræn-gende familiemedlem på. Medarbejdernekan derfor føle, at de pårørende stiller storekrav og kontinuerligt overvåger og blandersig i deres arbejde. De pårørende kan haveoplevet en konkret situation på en måde,mens medarbejderne har set situationenanderledes. I konﬂiktsituationer kan de på-rørende have en bedre kommunikativ evneend medarbejderne for eksempel på bag-grund af uddannelse eller livserfaring. Deter derfor vigtigt at informere de pårørendeom stort og småt. Ledelsen skal også ”klædemedarbejderne ordentligt på” og samtidigsikre, at de pårørende har let adgang til enrepræsentant fra ledelsen, for at dialogenkan blive så konstruktiv som mulig. Ros ogris om enkle og praktiske forhold skal givesdirekte til medarbejderne, mens de pårø-rende skal gå direkte til ledelsen, hvis der erstørre samarbejdsproblemer eller konﬂik-ter. Hvis konﬂikten fortsætter, er det i sidsteende kommunens ansvar at sætte gang i endecideret konﬂiktmægling.

Ledelsen og mellemlederne skal sikre, atmedarbejderne og de pårørende løben-de har dialog med hinanden

8. DEN FRIVILLIGE INDSATSDet er en god ide at åbne plejehjemmene forde frivillige og lokalsamfundet. De frivilligekommer af lyst og medmenneskelighed oghar mulighed for at udvise en anden formfor ﬂeksibilitet og tilgang til beboerne endmedarbejderne.

I forhold til at få besøg viser SFI-undersøgelsen, at 35 pct. af beboerne får besøg højstén gang om ugen eller ﬂere gange om måneden, mens 12 pct. af beboerne højst får be-søg én gang om måneden. SFI’s undersøgelse viser også, at selvom mange beboere hargod kontakt til især deres nærmeste pårørende, så er behovet for social kontakt denfaktor, der forbedres mindst i forhold til at ﬂytte på et plejehjem.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Antallet af besøg har, som SFI’s undersø-gelse viser, stor betydning for beboerneslivskvalitet. Jo færre besøg beboeren får,des dårligere er livskvaliteten. Det er derforutrolig vigtigt, at plejehjemmene har fokuspå beboernes sociale kontaktbehov.Ikke alle plejehjem har tilknyttet frivillige.SFI’s undersøgelse af forholdene på plejehjemviser, at 68 pct. af plejehjemmene har frivilligetilknyttet. Alle plejehjem bør have frivillige til-knyttet, for de frivillige kan tilbyde beboeren

en meningsfuld og ligeværdig medmenneske-lig kontakt og dermed være med til at opret-holde de livsværdier, beboeren har haft, indende blev afhængige af andres hjælp. Beboerenkan sammen med de frivillige få nye oplevel-ser og dele livserfaringer, sorger og glædersamt få lejlighed til at høre nyt fra det lokal-samfund, som de stadig er en del af.

Der bør være frivillige på alle plejehjem

Ifølge SFI’s undersøgelse vurderer 12 pct. af beboerne, at de ofte er ensomme, og 29pct. tilkendegiver, at de af og til er ensomme.

Et besøg fra en frivillig besøgsven kan væremed til at forebygge ensomhed og fremmelivskvaliteten for beboeren. At opleve, at etandet menneske frivilligt interesserer sigfor en og udviser omsorg, kan betyde enforskel i livskvalitet for den, der er ensom.En besøgsven kan give en til tider lang dagindhold.Mange beboere nyder at få læst højt ellerhyggesnakke om familien. Besøgsvennenkan opmuntre til og sammen med bebo-eren deltage i aktiviteter som at gå ture iplejehjemmets have eller nabolaget ellerbare ledsage beboeren ud i fællesrummet.Besøgsvenordningen kan etableres medplejehjemmet som igangsættende binde-led, og efterfølgende er det så op til bebo-eren og besøgsvennen, hvad bekendtskabetskal udvikle sig til.

De frivillige kan også være tilknyttet pleje-hjemmet og være med til at arrangere oghjælpe medarbejderne med at afholde ogdeltage i sociale aktiviteter på plejehjem-met. Der er mange muligheder. Det kan væreat hygge om beboerne, læse højt af den lo-kale ugeavis, spille wii med beboerne, gå entur, bage brød, arrangere sangaftener, dan-se med beboerne, få beboerne ud i naturen,hjælpe ved tøjindkøb, deltage i middagenosv. De frivillige kan også fungere som vå-gekoner for døende. Beboerne kan, hvis detikke kræver deltagelse af sundhedsfagligtuddannet medarbejderne, og man huskerat melde særlige opmærksomhedspunktertilbage til plejehjemmet, også bede deresbesøgsven om at tage dem med til læge el-ler tandlæge. Mulighederne for forskelligeaktiviteter er utallige.

Ensomme beboere bør opfordres til at fåen frivillig besøgsven

Året rundt hver tirsdag kl. 10 dukker frivillige fra Ældre Sagen op for at trille en tur medfem til ni beboere på Møllebo Centret i Rask Mølle. I det daglige bliver de frivillige kaldtfor kørestolsskubberne. Turene foregår altid i samlet ﬂok og varer ca. en time. De kørerog går rundt både i byen og i skoven og følger med i alt, hvad der sker. Der køres forbibeboernes tidligere hjem, hvor barndommens minder får en opblomstring. Andre turegår til Brugsen eller Røde Kors’ genbrugsbutik. Og om sommeren spises der is på bæn-ken i byens grønne anlæg.

De frivillige yder ofte en indsats på det al-menmenneskelige plan, men de får ogsåmeget igen i form af venskab, samvær, fæl-lesskab og glæden ved at gøre en forskel ogvære til gavn for andre.Mange kan få glæde af at blive frivillige pået plejehjem. Det kan være mennesker, derhar haft pårørende på plejehjemmet, nyligtpensionerede som har fået lidt tid til overs,

mennesker som engagerer sig i og åbnerplejehjemmet mod lokalområdet. Det kanogså være unge mennesker, der kan bringeanderledes liv ind på plejehjemmene, ogsom samtidig kan få meget igen ved at værenoget for andre og nyde samværet med æl-dre fra en anden generation. Der er ogsåvirksomheder, der afsætter en dag om årettil, at deres ansatte yder frivilligt arbejde pået plejehjem.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

-Medarbejderne skal løse de opgaver, hvorder er visiteret en ydelse, eller hvor der eret behov, der på baggrund af et lovgrundlagkræver faglig kompetence. De frivillige kanløse opgaver i tilknytning hertil og først ogfremmest af omsorgsmæssig karakter. Defrivillige skal ikke overtage plejehjemmetsansvar for plejen og omsorgen for beboerne.De frivillige skal derimod i samarbejde medmedarbejderne ind og gøre det, som givermening for beboerne, medarbejderne, defrivillige og plejehjemmet som helhed. Detkan eksempelvis være underholdende akti-viteter i samarbejde med medarbejderne.

Det er vigtigt, at de frivillige og plejehjem-mets medarbejdere arbejder sammen omat sikre beboerne den bedst mulige trivsel istedet for at modarbejde hinanden.Plejehjemmene bør sikre, at der er fysiskrum og plads til pårørende og frivillige, somønsker at yde en frivillig indsats på pleje-hjem. Plejehjemmet kan endvidere også in-tegrere de frivillige ved at lade dem benytteplejehjemmets faciliteter som eksempelviset træningscenter.

Der bør skabes rum og plads til de frivil-lige

En gruppe frivillige har dannet en aktivitetsforening på plejeboligerne Bronzealderveji Odder. Foreningen skaber liv på plejecentret ved at arrangere faste besøg i varmt-vandsbassin og gudstjenester, passer haven, laver sangarrangementer og hygger ombeboerne i det daglige. De frivillige har stået for indvielsen af en ny hønsegård og etdrivhus, som beboerne er meget glade for. Medarbejderne har fokus på, at det er vig-tigt, at der bliver taget godt imod de frivillige, så de bliver en del af fællesskabet.

Et mere systematisk arbejde med de frivil-lige på et plejehjem kan understøttes ved, atplejehjemmet udpeger en af medarbejdernesom frivilligkoordinator. Koordinatorerneskal indgå i et tæt samarbejde med de frivil-lige organisationer.

Samarbejdet mellem medarbejderne, defrivillige og de frivillige organisationerbør understøttes med en frivilligkoordi-natorDet kræver noget særligt at være frivilligpå et plejehjem. Den frivillige skal respek-tere den enkelte beboers privatliv og selv-bestemmelsesret og samtidig have forstå-else for, at plejehjemmet ud over at være ethjem også er en arbejdsplads. Det er såledesvigtigt, at den frivillige overholder sin tavs-hedspligt, og at der ikke kommer penge mel-lem beboeren og den frivillige. Det kan ek-

sempelvis ske gennem de frivillighedsafta-ler, som mange frivilligorganisationer laver.Selvom de frivillige bringer ekstra kvalitetind i beboernes liv, så kræver det også tid,energi og kompetencer for medarbejdernepå plejehjemmene at lede og fastholde defrivillige. Derfor er det også glædeligt, atlangt hovedparten af medarbejderne me-ner, at de frivillige forbedrer hverdagen forbeboerne. Men for at imødekomme even-tuelle konﬂikter på plejehjemmet bør dervære en dialog mellem beboere, frivillige ogmedarbejderne om, hvilke retningslinjer dergælder for samarbejdet. Nye frivillige, skalinden de kommer på plejehjemmet, oriente-res om retningslinjerne, som regelmæssigtbør tages op til revision.

Gennem en dialog med de frivillige børder fastlægges retningslinjer for den fri-villige indsats.

9. DEN SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSBeboere på plejehjem har, som den øvrigebefolkning, ret til sundhedsfaglig behand-ling, hvis der er behov for dette. Det betyder,at beboere, på lige fod med alle andre, harret til at blive udredt, indlagt og behandlet.

SFI’s undersøgelse viser, at en relativ god helbredstilstand er vigtig for beboernes livs-kvalitet. Den påvirkes i negativ retning, hvis beboeren oplever mange smerter i hver-dagen.Plejehjemmene har med udmøntningen afkommunalreformen oplevet, at borgere ud-skrives tidligere fra hospitalet, end det førvar tilfældet. Det stiller andre krav til med-arbejdernes kompetencer og arbejdsgange.Og denne udvikling ser ikke ud til at ændresig. Plejehjemmene og kommunerne må der-for forberede sig på, at de har behov for ﬂeresundhedsfaglige kompetencer til at løse op-gaverne. Men plejehjemmene skal ikke ud-vikle sig til at være minihospitaler, men skalfastholde fokus på, at de er et hjem.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

I dag oplever store plejehjem i f.eks.København, at de kan have op mod 150 for-skellige praktiserende læger tilknyttet. Detvil være gavnligt for både samarbejdet mel-lem lægen og medarbejderne på plejehjem-met, men også for den enkelte beboer, hvisden ældre beboer har mulighed for at vælgeen læge, der er fast tilknyttet plejehjem-met.12Det skal være et frivilligt valg for beboerne,og hvis beboerne ønsker at beholde denpraktiserende læge, som de har haft desidste mange år, skal der selvfølgelig væremulighed for det. Men ved at vælge en læge,der er fast tilknyttet plejehjemmet, får be-boeren en læge, der både har et godt kend-skab til ældre og plejehjemmet og en bedremulighed for at få konsultation i egen bolig.Derudover vil en fast tilknyttet læge kunnekomme nogle timer om ugen og indgå i dettværfaglige arbejde med medarbejdernepå plejehjemmet. En fast tilknyttet læge vilf.eks. kunne bidrage til bedre medicinhånd-tering og færre indlæggelser.

Plejehjemmene bør have en form for”akutpakke” af medicin, som kan lindre iden terminale faseÆldre mennesker anvender gennemsnitligtmere medicin end yngre, fordi der med al-deren kommer ﬂere sygdomme, der krævervedvarende behandling. Medicin skal vedordinering føres ind i en journal. Det kanvære vanskeligt at få adgang til journaler påtværs af sektorer, så det kan være svært at fået samlet og validt overblik over den enkeltebeboers medicinforbrug.Der foretages i dag en medicingennemgangpå alle plejehjem af den enkelte beboerspraktiserende læge. Gennemgangen vari-erer fra den ene praktiserende læge til denanden. Nogle gennemgår medicinen overtelefonen, mens andre er mere grundige ideres gennemgang. Også i forhold til medi-cingennemgangen vil det være en fordel, atder er faste tilknyttede læger. De fast tilknyt-tede læger vil med deres faste ugentlige be-søg få et større indblik i f.eks. den medicin,som beboeren har fået ved udskrivelse frasygehus.

Der bør indføres fast tilknyttede læger,så der på plejehjemmene kontinuerligtkommer læger med et specialekendskabtil alderdomsbetingede sygdomme

Plejehjemmet skal i samarbejde med denfast tilknyttede læge, i forhold til den en-kelte beboer, sikre, at der er den nødven-dige medicin til rådighed, f. eks. smertestil-lende medicin, til akut opståede smerter.Derudover er det vigtigt, at der er et bredtspekter af lindrende medicin til rådighedtil den enkelte, så beboeren i den terminalefase kan lindres hurtigt og bedst muligt.

De fast tilknyttede læger, apotekerne ogde faste medarbejdere bør en gang årligti fællesskab systematisk gennemgå hverenkelt beboers medicinBeboere med et kompleks sygdomsbilledeMange beboere lider af ﬂere sygdomme –ofte 4-5 forskellige. Beboerne vil typisk haveet eller ﬂere symptomer/problemer, hvilketofte gør sygdomsbilledet komplekst. Detdrejer sig f.eks. om fejlernæring og vægttab,depression, langvarigt sengeleje, behand-ling med meget medicin mv.

12 Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat pilotprojektet”Fast tilknyttede læger i plejebolig og plejehjem”. Projektet gennemføres i øjeblikket på udvalgte plejecentre iseks kommuner. Socialstyrelsen står for gennemførelsen af projektet, og SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd skal evaluere projektet.50

Det komplekse sygdomsbillede kræversærlig omhyggelig medicinsk behandling,og plejeopgaven er også vanskelig. En kva-liﬁceret behandling og pleje af komplekseplejebehov kræver en særlig ekspertisefor, at plejehjemmene kan sikre beboerneden størst mulige livskvalitet. Derfor er detvigtigt, at medarbejderne løbende kompe-tenceudvikles for at kunne håndtere disseudfordringer. Desuden er det vigtigt, at prio-ritere forskning på området og støtte ek-sempelvis udviklingen af telemedicin, somkan være en af de løsninger, der kan bidragetil at sikre, at beboerne på plejehjem sikresden mest kvaliﬁcerede behandling.

At hindre forebyggelige indlæggelser forud-sætter, at man tidligt i et forløb er opmærk-som på en ændring i beboerens almentil-stand. En ændring i funktionsniveauet kanvære symptom på begyndende sygdom. Deter derfor vigtigt, at medarbejderne på pleje-hjemmet har de fornødne kompetencer tilat kunne identiﬁcere symptomer og inddra-ger de relevante samarbejdspartnere, hvisdet er påkrævet.

Medarbejderne skal kontinuerligt udvik-le deres kliniske kompetencer i forholdtil at kunne observere og handle på be-boerens almentilstand

Forskningen i aldersbetingede sygdom-me skal opprioriteres (geriatri)

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

10. DEN BEDSTE AFSLUTNING PÅ LIVETEn fjerdedel af alle danskere dør på pleje-hjem. Døden er derfor en ”hverdagshændel-se” på et plejehjem, men det betyder ikke,at man skal gemme den væk eller behandlealle ens. Tværtimod skal plejehjemmet sikre,at beboerne får den mest værdige afslut-ning på livet, hvor beboeren oplever, at derbliver taget hensyn til vedkommendes øn-sker, og at man får lov til at dø i så trygge,rolige og tillidsfulde omgivelser som muligt.om døden, des nemmere bliver det at sikreen værdig død, så tæt på beboerens ønskersom muligt. Plejehjemmet kan i den forbin-delse bl.a. trække på præsters erfaringermed at tale om døden. Mange præster harrigtig gode kompetencer, og de er vant til atkomme på plejehjemmene.Det vil være en god ide, at der allerede tageshul på at tale om døden ved plejehjemmetsførste møde med beboeren (indﬂytnings-samtalen), hvor pårørende også ofte delta-ger. Det kan være i form af en ”samarbejds-bog” eller udformning af et plejetestamen-te13, hvor beboerens ønsker til den sidsteperiode og begravelsen er beskrevet. Formange både beboere og pårørende har detstor betydning, hvis beboeren selv har valgtde salmer, der skal synges ved begravelsen.Det kan også være aktuelt at tage spørgsmå-let op i forbindelse med en anden beboersdød, fordi det giver en naturlig anledning tilat tale om døden.

Med de mange dødsfald oplever beboernederfor jævnligt, at en spiseplads ved mid-dagsbordet står tom, boliger bliver tømtfor ting, og rustvogne henter kister på ple-jehjemmets parkeringsplads. Ofte bliver”snakken” om døden taget for sent, fordimedarbejderne ikke føler sig rustet til deteller er utrygge ved det.Det kan være svært, og det kræver mod attale om døden. Men jo mere åbent, der tales

Mange af beboerne i Plejeboligerne Østervang er glade for ved hjælp af en ”farvelkas-se” at få talt om døden. ”Farvelkassen” indeholder salmer, sange, digte, små tekststyk-ker eller ritualer, som en eller ﬂere tillægger særlig betydning, og som bliver brugt til,at beboere og medarbejdere kan få talt sammen om livets afslutning. Hver afdelinghar en ”farvelkasse”, som beboere og medarbejderne kan bidrage til indholdet af.

Det er meget vigtigt, at de pårørende følersig inddraget og velinformeret gennem heleforløbet. De pårørendes ønsker, forventnin-ger og ikke mindst muligheder for at værefysisk til stede kan være meget forskellige.Det er derfor vigtigt løbende at holde tætkontakt til de pårørende, så de er en del afhele forløbet. De pårørende kan først ogfremmest yde en indsats ved at være til-stede. De kan lytte, holde i hånd, læse højt,

tale med den døende og på anden måde ad-sprede og berolige beboeren.Medarbejderne bør prioritere tid til at talemed de pårørende, så de pårørende har mu-lighed for at give udtryk for deres ønsker.Det er endvidere også en mulighed for med-arbejderne til at få et indblik i, hvor afkla-rede de pårørende er omkring situationen.De pårørende kan have et behov for at tale

13 Det fremgår af servicelovens § 83 stk. 4, at kommunen ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for en per-son med en demensdiagnose så vidt muligt skal respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtidenmht. bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Kommunalbestyrelsen/plejepersonalet er ikke forpligtet til atfølge et plejetestamente. De skriftlige tilkendegivelser skal bruges vejledende og i det omfang, den aktuellesituation gør det muligt og hensigtsmæssigt.52

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

med andre professionelle om den døendessituation f.eks. den fast tilknyttede læge el-ler en præst. Der vil være etiske dilemmaer,der skal snakkes igennem – også for at sikre,at pårørende ikke bagefter har følelsen af athave truffet forkerte beslutninger.

Beboeren skal holdes så lidelsesfri sommuligt under livets afslutningEt af de store etiske dilemmaer, der skal ta-ges stilling til, er spørgsmålet om livsforlæn-gende behandling. Ofte er der ikke tvivl om,at en sygdom skal behandles. Men der erogså situationer, hvor lægen, de pårørendeog måske beboeren selv kommer i tvivl om,hvorvidt en behandling vil føre mere lidelsemed sig. Det er derfor meget vigtigt på for-hånd at have diskuteret det igennem meden fagperson, som kan vejlede og råde udfra mulige resultater af behandlingen.Beboerens eller de pårørendes ønsker harbetydning for vurderingen af, om behand-lingen skal fortsættes eller afbrydes. Der,hvor beboeren f.eks. pga. demenssygdomikke selv kan tage stilling, bør medarbej-derne i samarbejde med de pårørende ﬁndefrem til beboerens livsværdier og ønsker.Det er meget vigtigt, at der tages nøje stil-ling til, om en døende skal indlægges. Alleunødige hospitalsindlæggelser bør undgås,så beboeren får mulighed for at dø i rolige,trygge og vante omgivelser. En ﬂytning kanbetyde unødig smerte og utryghed. En afgø-relse om, hvorvidt den døende skal indlæg-ges, skal tages på baggrund af evt. ønskereller plejetestamente i samarbejde med læ-gen og de pårørende.Medarbejderne på plejehjemmet, som ervant til at pleje beboeren, har en opgave iat vejlede de pårørende med at tage denrigtige beslutning. Det kan være svært forde pårørende at træffe en beslutning om, atder ikke skal gøres mere for beboeren, og atman i stedet går over til udelukkende at givelindrende behandling. Men det centrale er,at beboeren får den bedst mulige afslutningpå livet.

Ikke alle plejehjem har procedurer og ret-ningslinjer, som kan sikre en optimal termi-nal pleje og omsorg. Der sker pludselig oguventede dødsfald på et plejehjem, men ilangt de ﬂeste tilfælde er der tegn på, at dø-den nærmer sig. Der er ofte tale om ganskesmå ændringer i beboerens adfærd og til-stand, og det er derfor ofte kun den primærekontaktperson og pårørende, som bemær-ker ændringerne.

Plejehjemmet skal indhente og imøde-komme beboerens ønsker til livets af-fslutningNår medarbejderne konstaterer, at en beboersliv er ved at være slut, er det vigtigt at være op-mærksom på beboerens ønsker til den givnebehandling og palliativ pleje samt få de pårø-rende informeret og inddraget. Palliation be-tyder lindrende pleje, og den kan udføres påmange forskellige måder som f.eks. medicin,nærvær, berøring, badning eller åndelig om-sorg. Palliation er en del af medarbejdernesgrunduddannelse. Men det er vigtigt, at med-arbejdernes kompetencer i forhold til kliniskeobservationer og palliation løbende udvikles.Det kan være vanskeligt at lindre og hjælpeden døende beboer, da vedkommende pga.demens eller anden svækkelse kan havesvært ved at give udtryk for sine gener. Derskal være ro og tryghed omkring den døen-de, så beboeren og de pårørende oplever enværdig død.Plejehjemmet skal sørge for at have et bredtspekter af lindrende medicin til rådighed tilden enkelte efter aftale med lægen, så denterminale fase, der kan være meget smerte-fuld, lindres hurtigst og bedst muligt. Dødenskal være så værdig og lidelsesfri som muligt.54

Man skal understøtte beboerens ønskeom at dø i eget hjem

Plejehjemmet skal sikre, at den døendebeboer på intet tidspunkt mod sin vilje eralene. Der skal altid sidde en ved siden afden døende for at sikre tryghed og ro hosbeboeren. I mange tilfælde vil de pårørendevære hos beboeren, og plejehjemmet kanunderstøtte dette ved at give mulighed for,at de pårørende kan spise med, og at de kanfå mulighed for at overnatte på plejehjem-met. På den måde kan beboerens hjem hen

mod slutningen af livet komme til at mindeom et hospice.Hvis ikke de pårørende kan være der, børmedarbejderne eller, hvis beboeren er ind-forstået hermed, eventuelt frivillige vågeko-ner sidde hos den døende i de sidste timer.Frivillige organisationer etablerer i disse årﬂere og ﬂere vågetjenester, og det er med tilat give døende en god afslutning på livet.

En døende kan i den sidste tid opleve et voldsomt forløb. I Kalundborg har kommunenderfor etableret et samarbejde med Ældremobiliseringen, som har et vågekonekorpsbestående af ca. 22 frivillige, som kan tilkaldes til at støtte og berolige den døende ogeventuelt pårørende.Vågekonerne deler internt deres erfaringer og oplevelser, og de mødes hver anden må-ned for at sparre med hinanden. Herudover får de faglige input fra bl.a. præster oghospiceforstandere.ikke være et stort arrangement, men blot enmarkering af at et langt liv er slut. Endviderebør beboere og medarbejdere få mulighedfor at deltage i begravelsen.

Den døende må ikke uønsket være aleneunder livets afslutningDøden er et privat anliggende, men bebo-eren kan have fået rigtig gode venner i løbetaf sin tid på plejehjemmet, som også bør ori-enteres om, at beboeren nu er døende. Deter et misforstået hensyn, hvis de ikke orien-teres om situationen, og det kan signaleremanglende respekt for venskabet.

Der skal være en afrunding på dødsfal-det af hensyn til de andre beboere, depårørende og medarbejderneDet er en god ide, at forløbet evalueres imedarbejderkredsen i form af kollegialsparring både fagligt og menneskeligt, og atindsatsen løbende suppleres med relevantefteruddannelse, således at kompetencerneudvikles indenfor arbejdet med mennesker ideres sidste livsfase.

Når døden er indtruffet, bør plejehjemmeneafholde en højtidelighed, hvor de øvrige be-boere kan sige farvel til den døde, og hvorman f.eks. synger en salme sammen medde pårørende. De andre beboere og med-arbejderne, som har passet den døende tildet sidste, bør have mulighed for at deltagei mindehøjtideligheden, og de pårørendesætter ofte stor pris på det. Det behøver

Medarbejdernes kompetencer indenforden palliative pleje skal fastholdes og vi-dereudvikles

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

11. DE FREMTIDIGE PLEJEUDFORDRINGERKommissionen har fået til opdrag at se påplejehjemsbeboeres livskvalitet og mulig-hed for selvbestemmelse inden for de nu-værende rammer. Kommissionens arbejdeog anbefalinger har taget udgangspunkti disse rammer, men i dette kapitel vil derblive set på plejehjemsbeboernes trivsel i etlidt større perspektiv.kalområdet, komme til læge eller tage pålængere ture uden for plejehjemmet, lige-som pårørende, personale og frivillige hur-tigt kan komme til og fra plejehjemmet.Endelig vil en central placering også gøredet lettere for plejehjemmet at blive en inte-greret del af lokalsamfundet, og det vil væremere naturligt at komme på plejehjemmetfor borgere, der er på vej til at blive så svage,at de i nær fremtid får behov for en pleje-hjemsplads.

-Indretningen af plejehjem er af stor betyd-ning for beboernes trivsel.14Det er derforhelt centralt, at kommunerne har fokus påudformningen, når de i de kommende år skalbygge mange nye plejeboliger i Danmark.Alle plejehjemsbeboere er forskellige, ogdet er derfor vanskeligt entydigt at udpegeen ideel udformning og indretning af et ple-jehjem. Derfor skal boligen være så ﬂeksibelsom muligt. Men der er en række forhold,man bør være opmærksom på.

Den optimale beliggenhed er trivselsmæs-sigt individuel i forhold til den enkeltebeboer, da den er afhængig af beboerenslivshistorie, f.eks. om beboeren har boetpå en gård på landet eller inde i en af destørre byer. Der bør derfor i en kommunevære plejehjem med forskellige typer afbeliggenheder. Men det er kommissionensopfattelse, at man generelt bør placerenye plejehjem, hvor der er liv. Der skal skenoget uden for plejehjemmets vinduer.Plejehjemsbyggerier, der eksempelvis er in-tegreret med børnehaver eller skoler, er enrigtig god ide.En central placering med let tilgængelighedtil indkøbs- og andre servicefunktioner ogtæt på offentlige transportmidler vil gøredet lettere for beboerne at komme ud i lo-

Beboerne sætter pris på at komme ud i denfriske luft samtidig med, at de nyder at havenoget både roligt og afvekslende at se på.Der bør derfor placeres let tilgængeligeudearealer tæt på bygningerne, der har sik-re adgangs- og opholdsarealer. I stedet foret stort rum, bør udearealerne bestå af enrække forbundne mindre rum, der er afskær-met fra vind og vejr, så der på samme tid ermulighed for at have forskellige aktiviteterog plads til ro og afslapning. Der kan etab-leres små sansehaver, der kan være medtil at stimulere livslysten hos eksempelvisdemente. Der kan etableres vandtrapper,hyggekroge med både lys og skygge og an-lægges nyttehaver, hvorfra der kan plukkessøde bær, som mange demente sætter prispå, da den smagssans, der holder længst, erden søde. Ud over mange små haverum børplejehjemmet dog også have et udendørsopholdssted til brug for fællesaktiviteter forhele plejehjemmet.

Muligheder for brug af velfærdsteknologiskal indtænkes fra starten af i et plejehjems-byggeri. Dette skal sikre, at det er muligtenten at ”aktivere” en teknologi, f.eks. enautomatisk døråbner eller lystænding, hvisdet er beboerens behov, eller opsætte enny teknologi, f.eks. et ældre- og handicap-

14 Boligens betydning for plejehjemsbeboernes trivsel er bl.a. indgående beskrevet i ”Trivsel & plejeboligens ud-formning”, Servicestyrelsen, 2008 og ”Trivsel i plejeboligen – En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger”56

venligt toilet, hvis det er beboerens behov.Løsningerne skal forekomme så diskretesom muligt, så de teknologiske hjælpemid-ler ikke tager over fra en hjemlig stemning.Der skal være nogle menneskelige oaseste-der.Selve udformningen af plejehjemmet børsikre, at der tæt på boligen er rum, hvor derer mulighed for hygge og nærhed. Et fælles-rum tæt på boligen, hvor der er mulighedfor at lave mad, spise og hygge sig, fungerergodt. Fællesrummet bør være udformet ogindrettet, så der er plads til, at der kan væregang i forskellige aktiviteter på samme tid,uden at de generer hinanden.Kommunerne og plejehjemmene skal væremeget opmærksomme på, at ﬂere og ﬂere afbeboerne sandsynligvis vil være demente.

Man bør derfor indrette plejehjemmene, såde egner sig for mennesker med demens-sygdomme. Sygdommen er karakteriseretved, at den demente er rum- og retningsfor-styrrede, og de har derfor svært ved at orien-tere sig. Der bør derfor være en god og enkelplanløsning, der gør boligkomplekset nemtat orientere sig i. Vægge og døre bør haveforskellige farver, og der bør være et særligtkendemærke på døren til boligen, så beboe-ren nemt kan ﬁnde frem til sit eget hjem. Engod akustik og et godt lysindfald har ogsåstor betydning for demente beboeres trivselog følelse af hjemlighed.Et plejehjem skal ikke indrettes som et ho-spital. Gangarealerne skal være korte ogafvekslende. Gangene skal ikke være par-keringsplads for hjælpemidler, men de skalvære brede nok til, at man kan skabe en

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

hjemlig atmosfære med møbler og kroge tilbrug for afslapning og hyggelige stunder.Ud over et godt og trygt nærmiljø tæt på bo-ligen, bør plejehjemmet også være stort noktil, at der ud over gode forhold for beboereog personale, også er større fællesarealer,der sikrer, at der er mulighed for at arrange-re fællesaktiviteter for hele plejehjemmet,hvor også folk fra lokalområdet kan deltage.Der bør være et rum, hvor beboerne og depårørende kan opholde sig sammen. Derkan indrettes et rum med legesager og spil,som vil gøre det mere let og attraktivt forbørnebørn og oldebørn at komme på be-søg, og som vil være med til at skabe liv påplejehjemmet. Der bør også på plejehjem-met være eget køkken, et rum hvor der erplads til genoptræning og fysisk aktivitetog en ”sundhedsklink”, hvor f. eks. den fasttilknyttede læge kan holde til. Endelig kanman se på muligheden for at etablere fæl-les rygearealer, der sikrer, at rygning skerunder trygge former, og som ikke genererikke-rygerne.Selve den private bolig bør have en stør-relse, der sikrer, at boligen er personlig, ogat der er en hjemlig atmosfære. Der skal bl.a.være plads til, at beboeren har nogle af sineegne møbler og nipsting med, samtidig medat der både skal være plads til medarbej-derne, hjælpemidler og være rum til at få be-søg. Der bør også være et badeværelse, dertilgodeser beboerens behov for værdighed,tryghed og komfort.

en højere livskvalitet for mange. Det er doghelt centralt, at den enkelte ældre er medbe-stemmende, uanset om det drejer sig om atblive længere i eget hjem eller om at kommetidligere på plejehjem. Den velfærdstekno-logiske udvikling skal derfor ikke anvendestil at udskyde tidspunktet for indﬂytning påplejehjem.

I det hele taget har tidspunktet for, hvornårman ﬂytter på plejehjem, stor betydning forhvordan tiden i den nye bolig bliver. Hvis detskal være muligt for den ældre at etablerenye relationer, falde til og få et indholdsrigtliv på plejehjemmet, er det vigtigt ikke atvente med indﬂytningen for længe, så maner meget svækket, når man ﬂytter ind på etplejehjem. Dette gælder i særdeleshed i for-hold til ældre med en demenssygdom. Hvisældre mennesker med en demenssygdomførst ﬂytter ind på et plejehjem i de senefaser af sygdommen, bliver det meget sværtfor beboerne at få et tilhørsforhold til dennye bolig og trives i de nye omgivelser. Manbør derfor se på, om man med fordel kanblive visiteret til en plejehjemsplads lidt tid-ligere, end det er tilfældet i dag. En tidligerevisitation til en plejehjemsplads kan ud overat øge livskvaliteten hos mange ældre ogsåfrigive personalemæssige ressourcer frahjemmeplejen.En del ældre har boet alene og været isole-ret i større eller mindre grad i mange år, in-den de kommer på plejehjem. Det nye liv iomgivelser, hvor man ikke er alene, og hvorman kan spise god mad i selskab med andre,betyder ofte, at den ældre ”blomstrer op”og får en væsentlig højere livskvalitet. Deter således vigtigt i visitationen at tage hen-syn til borgernes sociale behov, således atvisitationen foretages ud fra en helhedsvur-dering, hvor man både tager hensyn til denældres fysiske, psykiske og sociale behov.

Den velfærdsteknologiske udvikling skabernye muligheder i forhold til ældre med be-hov for hjælp. Udvikling af en lang rækkenye hjælpemidler, f.eks. touchskærme, givertryghed og mulighed for på sigt at blive ieget hjem i længere tid. Samtidig er det enudvikling, der ikke kræver ekstra medarbej-derressourcer. Velfærdsteknologien øgersåledes valgmulighederne for den enkelte,og den er med til at fastholde selvstændig-hed og selvbestemmelse og dermed give58

Den nuværende lovgivning for tildeling afplejebolig efter Lov om almene boliger mv.betyder, at mange ældre har store økonomi-

ske udgifter til husleje, indskud mv. Reglernebetyder, at en del beboere i plejeboliger harmeget få midler tilbage, når alle udgifternetil bolig og mad er betalt, også selvom derer mulighed for at få boligtilskud. Man kun-ne overveje, om udgifterne til husleje kangradueres, så beboere, der ikke har egenpensionsopsparing, får et rimeligt rådig-hedsbeløb. Således at alle beboere har rådtil at betale eksempelvis medicin, tandlæge,frisør, fodpleje, tøj, transport, medielicens(hvis man har eget tv), fællesantenneanlæg,telefon, nye møbler, briller og daglige fornø-denheder som gaver, avis, ture, slik og tobak.Det er derfor kommissionens anbefaling, atder bør ses på plejehjemsbeboernes økono-miske situation.Beboerne i plejeboliger er lejere. Det be-tyder, at der ved indﬂytning er en del pa-pirarbejde. Det kan være meget svært athåndtere for mange ældre. At være lejerstiller beboerne i en god situation i forholdtil udlejer, men reglerne er meget svære atforstå for mange ældre, og i praksis kan debesværliggøre eksempelvis en intern ﬂyt-ning. Efterhånden som en beboers demens

udvikler sig, kan det være, at det er bedre atbo på et særligt afskærmet demensafsnitet andet sted på plejehjemmet, og hvis denældre lettere demente modsætter sig det, erdet vanskeligt at ﬂytte den demente, ogsåselvom det er medarbejdernes vurdering, aten ﬂytning vil øge beboerens livskvalitet.

Der mangler forskning i, hvordan livskvalite-ten er for beboerne på plejehjem i Danmark.Derfor har kommissionen som led i arbejdetigangsat SFI-undersøgelsen, hvis resultaterindgår i rapporten. Det er kommissionensønske, at der bliver fulgt op på dette initia-tiv, så vi får mere evidensbaseret viden omplejehjemsbeboernes ønsker og behov.For at få den bedste ældrepleje i Danmarker det desuden vigtigt, at man i arbejdetmed at udvikle plejehjemmene også bliverbedre til at inddrage erfaringer fra udlan-det. Kommissionen opfordrer også til, atder forskes mere i, hvad den demograﬁskeudvikling og befolkningens generelle bedrehelbredstilstand får af betydning for beho-vet for pleje og omsorg samt plejehjems-pladser i fremtiden.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

12. REGLER PÅ PLEJEHJEMEt plejehjem er på en og samme tid et hjemog en arbejdsplads. Der er derfor en delregler, som regulerer og kontrollerer, omarbejdet udføres korrekt og under ordnedeformer. Ifølge kommissoriet skal kommis-sionen komme med anbefalinger til afskaf-felse og forenkling af unødvendige regler påplejehjem.de spiser med. Deltagelsen i måltidet har etpædagogisk sigte, der skal få de ældre til atspise mere, og være med til at sikre at målti-det foregår i en hyggelig atmosfære.

Det er vanskeligt at få det fulde overblikover reglerne på plejehjem, da nogle afreglerne er centralt fastsatte fra Social-og Integrationsministeriet, Indenrigs- ogSundhedsministeriet, Arbejdstilsynet mv.,mens mange andre regler er fastsat lokalt en-ten af kommunen eller plejehjemmet selv. Afregler fastsat udenfor kommunen er der ek-sempelvis regler vedrørende visitation, valg afbolig, tilsyn (det kommunale tilsyn, embeds-lægetilsynet, brandtilsyn, miljø- og levneds-middeltilsyn, arbejds-miljøtilsyn og elevator-tilsyn), magtanvendelse, besøgsrestriktioner,hygiejneregler, løft, belysning, boligindret-ning, huslejefastsættelse, boligstøtte osv.Generelt er det kommissionens opfattelse,at plejehjemmene skal sættes fri, og at derskal være så få regler som muligt. I hver en-kelt kommune og på hvert enkelt plejehjembør man gennemgå reglerne og de admini-strative forskrifter på plejehjemsområdetfor at afdække, om reglerne er nødvendigestyringsredskaber, eller om de er unødven-dige og mindsker beboerens selvbestem-melsesret. Regler skal være til for at sikrebeboerne et godt og trygt liv, og de skalunderstøtte, at beboerne kan leve et så fritog ﬂeksibelt liv som muligt. Reglerne på ple-jehjem skal endvidere sikre medarbejderneordentlige arbejdsvilkår. Der må ikke væreuklarhed om reglerne, de skal være til at for-stå. I dag tror f. eks. en del plejehjem, at derer regler, der hindrer beboerne i at deltage imadlavning, selvom det ikke er tilfældet.Endvidere bør man sikre, at medarbejdereog frivillige ikke betaler for måltidet, hvis60

Den 1. juli 2010 harmoniserede man det kom-munale tilsyn på plejehjemsområdet med til-synet på det øvrige sociale område således,at de særlige afrapporteringskrav på pleje-hjemsområdet og det årligt anmeldte tilsynblev afskaffet. Med de nye regler har man nuet uanmeldt kommunalt tilsyn om året. Detkommunale tilsynsbesøg skal medvirke til, atkommunen kan foretage en løbende og syste-matisk opfølgning på indsatsen over for bebo-erne. Herunder skal tilsynet sikre, at beboernefår den hjælp, de har brug for, og at den udfø-res på en ordentlig måde.Embedslægerne gennemførerderudoveretårligt uanmeldt tilsynsbesøg, hvor de kon-trollerer de sundhedsmæssige forhold –medicinhåndtering mv. – på plejehjem. Fra2010 gennemføres der ikke besøg, hvor derved tilsynet åretfør ikke blev fundet fejl ogmangler, som kan give problemer for bebo-ernes sikkerhed. Disse plejehjem får besøgaf embedslægen det følgende år.Det er utrolig vigtigt, at både det kommuna-le tilsyn og embedslægetilsynet har et stortlærings-, vejlednings- og udviklingsperspek-tiv. Man skal selvfølgelig slå ned på fejl ogmangler, men man skal i sin tilgangsvinkeltil tilsynsbesøget have for øje, at tiltageneskal være til gavn for beboerne, de skal ud-vikle plejehjemmene fremadrettet, og deskal ikke være med til at skabe unødig bu-reaukrati. Et fokus på læringsperspektivetfrem for fejlﬁnding i tilsynsbesøgene vilsandsynligvis også medføre, at rammernefor dagligdagen på plejehjemmene bliverbedre og mere ﬂeksible, og at fejlene i hø-jere grad bliver rettet.I forhold til de mange forskellige slags tilsynpå plejehjem, kan det overvejes, om de kan

koordineres bedre. Kan tilsynsbesøgene ek-sempelvis gennemføres i den samme perio-de, eller kan afrapporteringerne samtænkesi en eller anden form.

Af hensyn til arbejdsmiljøet stillerArbejdstilsynet en række krav til boliger-nes indretning. Arbejdsmiljøforholdeneskal være i orden, men det er vigtigt, atArbejdstilsynet er bevidst om, at boligen eret hjem for en ældre borger. Det skal væremuligt for beboeren at indrette boligen, såder er en hjemlig atmosfære med møbler ogpyntegenstande, som beboeren har et for-hold til.

Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning omarbejdsdragt inden for sundheds- og ple-jesektoren” bør der på plejehjem stilles ar-bejdsdragt til rådighed for medarbejdernefor at mindske risikoen for overførsel afsmitte mellem hjem og arbejdsplads. For atsikre en så hjemlig atmosfære på plejehjemsom muligt ﬁnder kommissionen, at derskal udvises stor ﬂeksibilitet i, hvordan enarbejdsdragt udformes, og medarbejdernebør også kunne bruge deres eget tøj, hvisdet vurderes, at smitterisikoen på den afde-ling, hvor de arbejder, er lille.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

13. SAMLET OVERSIGT OVER V RDIERVÆOG ANBEFALINGERVærdi nr. 1: Indﬂydelse på eget livVærdi nr. 2: Respekt for forskellighedVærdi nr. 3: Medmenneskeligheden i fokusVærdi nr. 4: Gode oplevelser hver dagVærdi nr. 5: En værdig afslutning på livet

1. Forud for indﬂytning på plejehjem skalen medarbejder enten tage på besøg iden kommende beboers hjem, eller denkommende beboer og de pårørende skaltilbydes et møde på plejehjemmet2. Der skal være en klar forventningsaf-stemning, og den skal skabes gennem engod og åben kontakt og dialog mellemden nye beboer, medarbejderne og even-tuelle pårørende3. Der skal udarbejdes en ”livshistorie” forbeboeren, som medarbejderne kan bru-ge i det daglige arbejde og kontakt medden enkelte beboer4. Det skal være muligt at have kæledyr påplejehjem – under hensyntagen til med-arbejderne og de andre beboere

8. Medarbejderne skal spise med, så de kaninspirere beboerne til at spise mere ogbidrage til at skabe en hyggelig stem-ning9. Der skal være et varieret udbud af akti-viteter til beboerne, og aktiviteterne skalindtænke begge køn10. Beboerne skal have mulighed for at fåfrisk luft hver dag11. Beboerne skal inddrages i hverdagsakti-viteter – rengøring, madlavning og blom-stervanding12. Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsam-fundet, så der kan arrangeres fællesak-tiviteter for beboerne og borgerne fralokalområdet

-5. For at skærpe appetitten skal der dufteaf mad forud for måltidet6. Maden på plejehjem bør følge årstider-ne, have smag samt være af ernærings-rigtig og god kvalitet7. Beboerne skal inddrages i menuplanlæg-ningen og deltage i madlavningen62

13. Plejen skal understøtte beboerens selv-stændighed og uafhængighed14. Plejen skal tilrettelægges, så den enkeltebeboer får hjælp og støtte til at vedlige-holde og om muligt genvinde sine fær-digheder15. Bleer er sidste udvej og må aldrig bliveen erstatning for personlig pleje16. De frigjorte medarbejderressourcer vedanvendelse af velfærdsteknologi skalbruges til mere samvær og aktivitetermed beboerne

17. Ledelsen og mellemlederne skal have etsolidt ledelsesfagligt niveau18. Kommunerne bør på baggrund af le-delsesevalueringer og trivselsmålingerblandt beboere og medarbejdere mindsthvert andet år vurdere plejehjemsledel-sen19. Ledelsen og mellemlederne skal have defornødne redskaber stillet til rådighed,som kan understøtte det daglige arbejdemed f.eks. planlægning, afrapportering,pårørendesamarbejde, herunder kon-ﬂikthåndtering, medarbejderudviklingmv.20. Ledelsen og mellemlederne skal væretilgængelig i dagligdagen, så det er nemtfor beboere, medarbejdere og pårørendeat komme i kontakt med dem21. Ledelsen og mellemlederne skal gå for-rest og vise, hvordan værdierne skal ud-leves22. Det er vigtigt, at medarbejderne udviserrespekt for beboernes valg23. Medarbejderne bør i så stor udstrækningsom muligt være sammen med beboer-ne. De skal deltage i og anspore til, at derer et socialt liv på plejehjemmene24. Medarbejdernes arbejdstider bør indret-tes efter opgaverne – af hensyn til bebo-ernes trivsel er det derfor vigtigt med engod aften- og weekendbemanding25. Det skal gøres attraktivt for de pårøren-de at være på plejehjemmet26. Det er vigtigt, at de pårørende udviser re-spekt for beboerens valg27. Ledelsen og mellemlederne skal sikre, atmedarbejderne og de pårørende løben-de har dialog med hinanden

31. Samarbejdet mellem medarbejderne, defrivillige og de frivillige organisationerbør understøttes med en frivilligkoordi-nator32. Gennem en dialog med de frivillige børder fastlægges retningslinjer for den fri-villige indsats

33. Der bør indføres fast tilknyttede læger,så der på plejehjemmene kontinuerligtkommer læger med et specialekendskabtil alderdomsbetingede sygdomme34. Plejehjemmene bør have en form for”akutpakke” af medicin, som kan lindre iden terminale fase35. De fast tilknyttede læger, apotekerne ogde faste medarbejdere bør en gang årligti fællesskab systematisk gennemgå hverenkelt beboers medicin36. Forskning i aldersbetingede sygdommeskal opprioriteres (geriatri)37. Medarbejderne skal udvikle deres klini-ske kompetencer i forhold til at kunneobservere og handle på beboernes al-mentilstand

28. Der bør være frivillige på alle plejehjem29. Ensomme beboere bør opfordres til at fåen frivillig besøgsven30. Der bør skabes rum og plads til de frivil-lige

38. Plejehjemmet skal indhente og imøde-komme beboerens ønsker til livets af-slutning39. Beboeren skal holdes så lidelsesfri sommuligt under livets afslutning40. Man skal understøtte beboerens ønskeom at dø i eget hjem41. Den døende må ikke uønsket være aleneunder livets afslutning42. Der skal være en afrunding på dødsfal-det af hensyn til de andre beboere, depårørende og medarbejderne43. Medarbejdernes kompetencer indenforden palliative pleje skal fastholdes og vi-dereudvikles

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

14. BILAGBilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Bilag 6.Kommissionens medlemmerKommissoriumHuslejeAnalyser, besøg og oplægEksemplerLitteraturliste

Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen(menigt medlem i perioden januar 2011 – oktober 2011)

Thyra Frank, sygeplejerske, tidligere leder afplejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Medlem afFolketinget fra den 15. september 2011. Formand forkommissionen indtil oktober 2011Helene Bækmark, administrerende direktør forÆldre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune,udtrådte af kommissionen november 2011

Jan Lindhardt, teolog og tidligere biskop i Roskilde StiftJan Nybo Jensen, centerchef på Plejecentret Sølund,Københavns KommuneArne Rolighed, formand for Danske Pensionister ogtidligere direktør for Kræftens BekæmpelseKaren Stæhr, sektorformand, Social- ogsundhedssektoren FOASusanne Larsen, formand for Frivilligrådet 2009 - 2012,præsident for Dansk Røde Kors og professioneltbestyrelsesmedlem

Eva Pedersen, kontorchef,Social- og IntegrationsministerietMarianne Skov Iversen,specialkonsulent, SocialstyrelsenSøren Svane Kristensen,fuldmægtig, Social- og IntegrationsministerietRikke Agergaard,fuldmægtig, Social- og Integrationsministeriet

1.Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i ple-jebolig og plejehjemDet fremgår af ﬁnanslovsaftalen for 2011, at”Arbejdet og dagligdagen på plejehjem og plejeboli-ger skal tilrettelægges med henblik på at understøttede ældres livskvalitet og selvbestemmelse. Nærvær ogrespekt for det enkelte menneske skal vægtes højt, ogder skal ikke være unødvendige regler, der virker sombarrierer for indsatsen.Tilbuddene til ældre på plejehjem og i plejeboliger skalmøde de ældre på deres præmisser, så de ældre får mu-lighed for at leve et aktivt liv og have en meningsfuldhverdag på plejehjemmet og i plejeboligen.”Samtidig er det centralt, at der er et ledelsesmæssigtfokus på, at der i medarbejderkulturen er indlevelse,engagement og nærvær, så miljøet i plejeboligen og påplejehjem understøtter de ældres livsglæde.Der nedsættes på den baggrund en kommission, derskal undersøge, hvordan man på plejehjem og i pleje-boliger, herunder med inddragelse af pårørende, kanunderstøtte de ældres livskvalitet og selvbestemmelse,og om der er unødvendige regler, som er en barriere forkommunernes og de private aktørers indsats.2.

Finde eksempler på og afdække muligheder for attilrettelægge livet på plejehjem og i plejeboligermv., så de ældres livskvalitet bedst muligt under-støttes.Komme med anbefalinger til afskaffelse og forenk-ling af unødvendige regler.Udarbejde et inspirationskatalog, der kan hjælpekommunerne og de private aktører med at tilrette-lægge arbejdet på plejehjem og i plejeboliger, så deældre får størst mulig selvbestemmelse og livskva-litet.

Kommissionen skal have fokus på at tilrettelægge ind-satsen bedre inden for de eksisterende økonomiskerammer.

Kommissionen kan inddrage relevante sagkyndige ak-tører til inspiration for arbejdet.Kommissionen skal afrapportere i efteråret 2011.Kommissionen sekretariatsbetjenes af Socialministeriet.

Socialministeren udpeger efter aftale med forligspar-tierne en formand for kommissionen med praktisk er-faring fra ledelse af plejeboliger eller plejehjem samtkommissionens øvrige 5-7 medlemmer.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

-I det følgende beskrives, hvordan huslejen opgøres påhenholdsvis plejehjem og almene plejeboliger.

på lån i boligen). Desuden har kommunen mulighed fori særlige tilfælde at nedsætte betalingen under hensyntil beboerens økonomiske situation.

På plejehjem fastsættes huslejen efter reglerne i be-kendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.15Huslejen udledes af boligens omkostninger og bebo-erens indkomst. Beboerne kan dog ikke betale mereend boligens omkostninger. Reglerne om betaling forbolig i plejehjem er søgt tilrettet, så beboerne er ligeså gunstigt stillet, som hvis de boede til leje, f.eks i enplejebolig, og modtog boligydelse.Den del af betalingen, der er afhængig af plejehjemsbo-ligens omkostninger, fastsættes på grundlag af de bud-getterede driftsudgifter til bygningerne. Hertil lægges10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering.Sammenkædningen med den offentlige ejendomsvur-dering bevirker, at betalingen for boligen i en vis ud-strækning afspejler kvaliteten af boligen.Reglerne vedrørende indkomst indebærer, at beboereni 2012 maksimalt kan betale 10 pct. af sin indkomst ind-til 182.500 kr. Fra 182.500 kr. betales 20 pct. af indkom-sten.Kommunerne har en række muligheder for at nedsættehuslejen. Kommunen kan nedsætte betalingen i de til-fælde, hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurderingoverstiger de faktiske boligudgifter (renter og afdrag

De almene plejeboliger er omfattet af den almene leje-lov. Efter reglerne heri fastsættes den samlede huslejefor boligerne i en afdeling i et plejecenter, så der til en-hver tid er dækning for afdelingens driftsudgifter. Detprincip hedder balancelejeprincippet. Lejen for denenkelte bolig fastsættes på grundlag af en vurderingaf boligernes indbyrdes brugsværdi. Det vil sige, at derfastlægges en fordelingsnøgle efter boligernes brugs-værdi. Hvis den indbyrdes værdi anses at være nogen-lunde ens, kan fordelingen ske i forhold til boligernesareal. På afdelingsmødet i plejecentret vedtages hvertår et driftsbudget. Hvis den gældende leje ikke kandække driftsudgifterne, skal lejen med tre månedersvarsel forhøjes, så der igen er dækning. Herudover be-taler beboerne indskud.Beboerne har mulighed for boligstøtte, som når dengives til folkepensionister kaldes for boligydelse.Boligydelsen beregnes som forskellen mellem på denene side 75 pct. af den årlige boligudgift tillagt 4.700 kr.og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomstenover 144.300 kr. i 2012. Der gælder forskellige maksi-mums- og minimumsbeløb ved beregningen, bl.a. ved-rørende det areal, der ydes støtte til, egenbetalingen,boligstøttens størrelse mv. Boligydelsen kan som ud-gangspunkt ikke overstige 42.720 kr. årligt, men græn-sen anvendes ikke for ældre, der er anvist en almenplejebolig.

Bekendtgørelse nr. 1385 om plejehjem og beskyttede boliger af 12. december 2006.

På bestilling af kommissionen har SFI - Det NationaleForskningscenter for Velfærd udarbejdet undersøgel-sen ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”.-

Chefkonsulent Niels Refslund som er medforfatter afkronikken: ”Tilgiv os, vi vidste ikke, hvad vi gjorde” fraPolitiken den 29. marts 2007.Overlæge og daglig leder Stein Husebø,Verdighetsenteret - Omsorg for gamle, c/o BergenRøde Kors Sykehjem, Bergen.Projektleder Rikke Sølvsten, Program forVelfærdsteknologi, Socialstyrelsen.

Boller Slot, Horsens Kommune, Boller Slotsvej 20,8700 HorsensKastanjehaven i Jyllinge, Roskilde Kommune,Kirkebjergvej 2-6,4040 JyllingeBetty Sørensen Parken v. OK Fonden,Betty Sørensen Parken 14A, 7100 Vejle

Plejeboligerne på Bronzealdervej, Odder Kommune,Bronzealdervej 8, 8300 OdderBoller Slot, Horsens Kommune, Boller Slotsvej 20,8700 HorsensFjordvang, Mariager Fjord Kommune,Oxendalen 15, 9550 MariagerKalundborg Kommune, Klosterparkvej 7,4400 KalundborgKastanjehaven i Jyllinge, Roskilde Kommune,Kirkebjergvej 2-6,4040 JyllingeLiselund Demenscenter, Viborg Kommune,Liseborg Hegn 10 A-D, 8800 ViborgMøllebo Centret i Rask Mølle, Hedensted Kommune,Jasminvej 23, 8763 Rask MøllePlejeboligerne Østervang, Frederiksberg Kommune,Godthåbsvej 83, 2000 FrederiksbergPlejecenter Ærtebjerghaven, Ærtebjerghaven 41 A-F,5720 Odense NTorstorp Plejecenter, Høje-Taastrup Kommune,Morelhaven 122, 2630 Taastrup og PlejecentretBaldersbo, Høje-Taastrup Kommune, Charlotteager 7,2640 HedehuseneTrygFonden, www.besogshunde.dkÆldrecenter Kastaniehaven, Vejle Kommune, Sdr.Ringvej 6-16, 7323 Give.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Aarhus, R. et al.: ”Wii i Trige. Et projekt om Wii,motivation og ældres træning”, Department ofComputer Science, Aarhus University, 2010.Algreen-Petersen, Eva: ”Kan man ﬂytte solen?Et aktionsforskningsprojekt om at bringe naturen indi hverdagen på plejehjem”, Institut for Miljø, Samfund,og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, 2011.Andersen J. & A. Bilfeldt: ”Aktionsforskning på pleje-hjem – et alternativ til new public management?”,Tidsskrift for Arbejdsliv, 12. årg. Nr. 1. 2010.Andresen, Mette: „The effect of individuallytailored programmes on perceived autonomy inphysically disabled older nursing home residents“,Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SyddanskUniversitet, november 2009.Andersen, Mette: ”Autonomi & meningsfuld aktivitetpå plejehjem – ergoterapi i ældres hverdagsliv”, HøjeTaastrup, 2011.Andresen, Torben: ”Perspektiver på pleje: værdier ipraksis”, Philosophia, 2008.Antoft, R.: ”Demenshåndtering – magt og forhandlingi interprofessionelle relationer”, Ålborg Universitet/FLOS, 2005.Bjørnstad, H.: ”Makt og avmakt i sykehjemssektoren”,Aldring og livsløp, 1/2008.Beck, Anne Marie: ”Projekt: Udvikling af et redskabtil ernæringsvurdering og behandling af ældre“,Servicestyrelsen, 2011.Beck, Anne Marie og Jens Kofod: ”Måltidsservicepå plejecentre, Status og forslag til initiativer”,Fødevaredirektoratet, 2003.Beck, Anne Marie, Lise Bygholm, Heidi Madsen ogJens Kofod, ”Anbefalinger for udvikling af „Den attrak-tive måltidsservice til ældre“”, Afdeling for Ernæring,Danmarks Fødevareforskning, 2006.Bonnerup, Erik: ”Besøg på børne- ogældreområdet”, Statsministerens personligerepræsentant, Socialministeriet, juni 2007.Borg, Vilhelm og Thomas Clausen et al.:”Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen”,Arbejdsmiljøinstituttet, 2005.Borgvall, L. og E. Svegelius: ”Möten över gränser– Trädgårdsrummet som en möjlig möteplats”,Högskolen i Borås, 2010.Borresen, Mette, Helle Krogh-Hansen og Lis EmmaTrangbæk: ”Socialpædagogik & demens – Det vanskeligeomsorgsarbejde”, Institut f. Pension og Ældrepolitik,2002.British Geriatrics Society: “Rehabilitation of OlderPeople Best practice guide 1.4” (reviewed May 2009).

Brockenhuus-Schack, Anne og Dorte Høeg:”God plejehjemsledelse – fem forskellige bud”,Videnscenter på Ældreområdet, 2008.Buus, D. V.: ”Dementes retsstilling”, Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 1999.Capacent: ”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp tilbeboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”, oktober2010.Carlsen, Jette Meier: ”Thyra Frank. Livsglæde &Stjernestunder”, Gyldendal, 2010.Clausen, Thomas og Vilhem Borg: ”Ledelse i ældre-plejen - Sammenhænge mellem ledelseskvalitet ogarbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark”, Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø, 2007.Danmarks Statistik: ”Nyt fra Danmarks Statistik”,nr. 205, 4. maj 2011.Diverse faglige og frivillige organisationer på ældre-området, ”Spilleregler - For samarbejdet mellem frivil-lige og professionelle”, 2011.Eek, A. et al: ”Makt og avmakt – rettighedsbegrensnin-ger og bruk av tvangstiltak i institujoner og boliger foreldre”, Nasjonalt kompetencecenter for aldersdemens,2002.Ejler, Nicolaj et al.: ”Når måling giver mening.Resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik iforvandling”, 2008.Elle, Jens Christian: ”Det velduftende plejehjem.På sporet af en ny mad- og omsorgskultur i den offent-lige sektor”, DTU, 2006.Epinion, ”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp tilborgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”,Social- og Integrationsministeriet, 2011.Erhvervs- og Byggestyrelsen: ”Modelprogram forplejeboliger”, marts 2010.Eskelinen, Leena: ”Uddannelse af amter og kommu-ners social- og sundhedspersonale”, AKF, 2000.Europarådet, Committee of experts on nutrition,food and consumer health, nutrition in care homes:“Nutrition in care homes and home care, report andrecommendations: From recommendations to action”,Strasbourg, 5. december 2008.Fleming, S.A., H. Blake and J.R.F. Gladman:“A randomised controlled trial of a care homerehabilitation service to reduce long-terminstitutionalisation for elderly people”, Age Ageing2004; 33: 384-90.FOA: “Det siger FOAs medlemmer om frivilligt socialtarbejde”, 2011.Forster, Anne, Ruth Lambley og John B: Young: “Is phy-sical rehabilitation for older people in long-term careeffective? Findings from a systematic review”, 2010.Forster, A., R. Lambley, J. Hardy, J. Young, J. Smith, J.Green og J. Burns: “Rehabilitation for older people inlong-term care”, (1):CD004294, 2009 Jan. 21.

Fødevaredirektoratet: ”Uden mad og drikke bind 1-3”,2005.Fødevareinstituttet: ”Forebyggelse af tab af fysisk,mental og social funktionsevne ved fokus på ældresernæringstilstand og risikofaktorer”, DanmarksTekniske Universitet, 2007.Fødevarestyrelsen: ”Fremtidens kost til ældre:Måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden”,2003.Gjørup, Jes, Henrik Hjortdal, Tomme Jensen, LeonLerborg, Claus Nielsen, Niels Refslund, Jakob Suppli ogJasper Steen Winkel: ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vigjorde”, Kronik i Politiken den 29. marts 2007.Glasdam, Stinne og Bente Appel Esbensen (red.):”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund”,Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,2009.Gotfredsen, Kirsten.: ”Aktivitetsniveauet blandt beboe-re på plejehjemsafdelinger for demente”, Gerontologi,sept. 05 nr. 03, 2005.Gotfredsen, Kirsten: ”Forebyggelse af aggressivadfærd hos ældre i plejebolig”, Munksgaard, 2009.Hansen, Eigil Boll og Anna Jessen: ”Adgang til natur forbeboere i plejeboliger”, AKF rapport 2011.Hansen, Helle Krogh: ”Ældreomsorg i et pædagogiskperspektiv”, Ph.d.-afhandling, 2006.Hansen, Morten Balle og Evert Verdung: ”Fælles sprogi ældreplejens organisering. Evaluering af et standar-diseret kategorisystem”, Syddansk universitetsforlag,2005.Hem, M.H. et al.: ”Pleje og omsorg i grenselandetmellom frivillighet og tvang”, Forsikring, nr. 4, 2010.Hjort, K.: ”De professionelle – forskning i professionerog professionsuddannelser”, Roskilde UniversitetsForlag, 2004.Hjælpemiddelinstituttet: ”Velfærdsteknologi”,Teknologi og Handicap nr. 4, 2008.Horsted, Charlotte: ”En retrospektiv evaluering afMarte Meo- metoden på plejehjemmet Lindegården iHerning”, CAST, SDU, 2008.THøjlund, Birgitte: ”Mere liv i ældres hverdagsliv, Etprojekt fra VEGAnetværket”, Gerontologisk Institut,Social- og sundhedsskolen, Herning, 2010.Jensen, L. et al: ”Teknik og Demens i Norden”,Hjælpemiddelinstituttet, 2008.Johansen, Jan Sau, Jes Rahbek, Kurt Møller og LillyJensen (red.): ”Rehabilitering i Danmark: Hvidbog omrehabiliteringsbegrebet”, Udgivet af RehabiliteringsforumDanmark og Marselisborgcentret, 2004.Juritzen, T.I. og K. Heggen: ”Produktive maktprakiser isykehjem”, Tidskrift for velfærdsforskning, Vol. 12, nr.2, 2009.Kitwood, Tom: ”En revurdering af demens – Personenkommer i første række”, 1999. Oversat af Nina Johnsen2006.

Kjøller, M., K. Juel og F. Kamper-Jørgensen:”Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007”, StatensInstitut for Folkesundhed, 2007.KL: ”KL’s ældrepolitiske udspil 2010: Nye ældre, nyemuligheder 2010”, 2010.Klausen, Kurt Klaudi: ”Den skjulte ledelsesreform -kommunale institutionsledere i ny belysning”, 2004.Kofod, Jens: “Becoming a nursing home resident”,Ph.d.-afhandling, 2008.Kofod, Jens: ”SFI, Idékatalog - Ideer til gode måltider”,Servicestyrelsen, 2010.Krommes-Ravnsmed, K. og D. Sørensen: ”Minimering afmagtanvendelse – samarbejde mellem myndighed ogbotilbud”, Socialpædagogernes Landsforbund, 2010.Københavns Kommune: ”Projekt Det Gode Ældreliv”,2008.Lundberg, S.: ”Digitala lås – en studie av elektroniskelås med avseende på vård och omsorg i hemmet”,Hjälpmedelsinstitutet, 2010.Länsstyrlserne: ”Vem bestemmer?”, 2009.Lynderup, Poul, ”Den røde tråd i den grønne have– portrætter af syv sansehaver for mennesker meddemens”, Formidlingscenter Nord, 2002.Løgstrup, K. E.: ”Den etiske fordring”, Klim, 2010 (oprin-delig 1956).Melheim, B.G. og S. Huage: ”Makt og motmakt isykehjem”, Norsk tidsskrift for sykeplejeforskning,Norsk selskab for sykeplejeforskning, 3/1010.Møller, Kurt og Mary-Ann Knudstrup (red.): ”Trivsel iplejeboligen – en antologi om trivselsfaktorer i pleje-boliger”, Syddansk Universitetsforlag, 2008.Møller, Kurt & Mary-Ann Knudstrup, ”Trivsel & plejebo-ligens udformning”, Servicestyrelsen, 2008.Nabe-Nielsen, K. & A. H. Garde: ”Nye tider i ældreplejen– betydningen af indﬂydelse på egne arbejdstider”,Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009.National Forskningscenter for Arbejdsmiljø:”Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark – resultater ogkonklusioner”, 2007.Næss, Siri, Torbjørn Moum og John Eriksen(red.): ”Livskvalitet . Forskning om det gode liv”,Fakbokforlaget, 2011.Olsen, Henning: ”Ønsker og forventninger til Det GodeLiv i Alderdommen”, SFI, 2004.Pedersen, Agnes N. og Anne Marie Beck: ”God ernæ-ring hos ældre” i A.L. Blaakilde, C.E. Swane og K.A.Kristensen Bog i „Gerontologi - livet som gammel -tværfaglig lærebor i gerontologi“, Munksgaard, 2008.Petersen, Jørn Henrik: ”Velfærd for Ældre - Holdning oghandling”, Syddansk Universitetsforlag 2005-2008.

ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE I PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEM

Pedersen, Rie og Hans Ellekrog: ”Evaluering af projektAktiviteter i plejebolig”, Odense Kommunes Ældrepleje- Plan og Udvikling, 2008.Politiken: ”Det sidste hjem, artikelserie om livet påplejehjem”, oktober 2010.Ramian, K. (red.): ”Mere liv i de gamles hverdag, etVega-projekt”, Gerontologisk Institut og Center forKvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2010.Riis, Povl og Jes Gerlach: ”Ældre og psykisk sygdom -forebyggelse, behandling og omsorg”, Ældreforum ogPsykiatrifonden, 2009.Rostgaard, Tine: ”Begreber om kvalitet i ældreplejen.Temaer, roller og relationer”, SFI, 2007.Rostgaard, Tine og Camilla Thorgaard: ”God kvalitet iældreplejen – Sådan vægter ældre, plejepersonale ogvisitatorer”, SFI, 2007.Rostgaard, Tine, Liv Bjerre, Kresta Sørensen og NielsRasmussen: ”Nye veje til rekruttering og kvalitet iældreplejen”, SFI, 2011.Rostgaard, Tine, Rikke Nøhr Brünner og TorbenFridberg: ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen”, SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2012.Rune TV: ”Film om Kastanjehaven i Give”, VejleKommune.Ryborg, Alexandra, Monica Moeskær og Jens ErikKofod: ”Oplevet plejekvalitet i Randers, Antropologiskundersøgelse af den oplevede plejekvalitet påRosenvænget og Kildevang plejecentre”, 2009.Servicestyrelsen, ”Det der virker – 10 historier om at-traktive arbejdspladser i ældresektoren”, 2003.Servicestyrelsen: ”Reglerne om magtanvendelse og an-dre indgreb i selvbestemmelsesretten i Servicelovenskap. 21 – en evaluering”, 2006.Servicestyrelsen: ”Guide til alarm- og pejlesystemer fordemente”, 2007.

Servicestyrelsen: ”Håndbog om demens: Til pleje ogomsorgspersonale på ældreområdet, undervisere ogfrivillige”, 2008.Servicestyrelsen: ”Håndbog til myndighedsniveau:Ledere, politikere og forvaltningsmedarbejdere”, 2008.Servicestyrelsen: ”Forebyggelse af magtanvendelse idemensomsorg”, 2009.Servicestyrelsen: ”Husker du? Om anvendelse af min-der og erindringer i plejen af ældre”, 2009.Servicestyrelsen: ”Velfærdsteknologi – fremtiden erlige om hjørnet”, Social Fokus, Servicestyrelsen, 2009.Servicestyrelsen: ”Ældre”, Social Fokus, november 2010.Servicestyrelsen: ”God mad - godt liv”, 2011.Servicestyrelsen: ”Samarbejde med pårørende – fore-byggelse og håndtering af konﬂikter”, 2011.SFI: ”Varme hænder og køligt overblik - kvalitet i vel-færdsservice, hvad kan kommunerne gøre”. Tema i”Social Forskning” fra SFI, 2007.Socialministeriet og Indenrigs- ogSundhedsministeriet: ”Kortlægning af demensområ-det i Danmark 2010”, 2010.Socialministeriet og KL: ”Brug teknologien – mulighe-der på det sociale område”, 2010.Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Finansministeriet, KL og Danske Regioner: ”Nationalhandlingsplan for demensindsatsen”, 2010.SPiDO: ”Udvikling af socialpædagogik i de-mensomsorg”, 2009.Styrelsen for Social Service: ”Dokumentation af social-pædagogik som metode til at forebygge magtanven-delse”, 2006.Sundhedsstyrelsen: ”Anbefalinger for den palliativeindsats”, 2011.

Sundhedsstyrelsen: ”Vejledning om arbejdsdragtinden for sundheds- og plejesektoren”, 2011.Teknologisk Institut: ”Styrket arbejdsmiljø med nyteknologi – gode råd og erfaringer fra ældreplejen”,2010.Thorgaard, Camilla og Iben B. Hougaard: ”Metoder tilkvalitet i ældreplejen”, SFI, 2008.Videnscenter på Ældreområdet: ”Temanummer:Magtanvendelse”, Alderens Nye Sider, Årgang 6, nr. 2,juni 2003.Vogt, Y.: ”Eldre sykehjemspasienter har makt”,Apollon, 1/2010.Weekendavisen: ”Brædderne foran hus 14”, 29. juli2011.www.inpeca.net – The International Network for ThePrevention of Elder Abuse (internationalt netværk tilforebyggelse af magtmisbrug overfor ældre).ÆldreForum: ”Ældreomsorg & pleje: Inspiration forkommuner, omsorgs- og plejepersonale”, 2001.ÆldreForum: ”Ældre, pårørende & plejepersonale – in-spiration til samarbejde”, 2004.ÆldreForum: ”Ældreomsorg – holdninger, omgangs-tone og etik”, 2008.ÆldreForum: ”Idékatalog – inspiration til fysiske ogmentale aktiviteter for ældre i plejeboliger og andreskrøbelige ældre”, 2009.ÆldreForum: ”Velfærdteknologi – nye hjælpemidler iældreplejen”, 2010.ÆldreForum: ”Ældres seksualitet & kærlighedsliv – ta-buer, myter & viden”, 2010.ÆldreForum: ”Årsberetning 2010”.Ældre Sagen: ”Pårørendeundersøgelse”,september 2009.Ældre Sagen: ”Undersøgelse blandt hjemmehjælps-modtagere og plejehjemsbeboere: Det sociale liv idagligdagen”, juli 2009.Ældre Sagen: ”Ældre Sagens 14 krav til det gode pleje-hjem”, 2011.Ældrekommissionen: ”Aldersforandringer – ældrepoli-tikkens forudsætninger, 1. delrapport”, maj 1980.Ældrekommissionen: ”De ældres vilkår, 2. delrapport”,april 1981.Ældrekommissionen: ”Sammenhæng i ældrepolitikken,3. og afsluttende delrapport”, maj 1982.