Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 188
Offentligt
1078506_0001.png
1078506_0002.png
1078506_0003.png
1078506_0004.png
1078506_0005.png
1078506_0006.png
1078506_0007.png
1078506_0008.png
1078506_0009.png
1078506_0010.png
1078506_0011.png
1078506_0012.png
1078506_0013.png
1078506_0014.png
1078506_0015.png
1078506_0016.png
1078506_0017.png
Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsminister (Karen Hækkerup)
Udkast tilForslagtil
lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område(Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusionfor særligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i desociale nævn)
§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 20. august 2011, som ændret….1.§ 1, stk. 3, 2. pkt.,ændres »ud fra« til: »på baggrund af en konkret og individuel vurdering af«.
2.I§ 1, stk. 3,indsættes som3. pkt.:»Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.«3.Efter § 137 d indsættes ikapitel 25efter overskriften før § 139:»§138.Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte ge-nerelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælpen efter loven.«
4.I§ 174indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter lov om socialservice, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk. 1, være fremsatsenest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.«Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
5.§ 176, stk. 1,affattes således:
»§176.I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i en konkret sagoverstiger en årlig udgift på 950.000 kr., refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgif-ter, som ligger over dette beløb, jf. dog § 176 a. For den del af udgiften, der overstiger 1.770.000 kr.årligt, udgør statsrefusionen 50 pct., jf. dog § 176 a.«
6.§ 176, stk. 3,ophæves.
7.Efter § 176 indsættes:»§176 a.I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter kapitel 11 og 12 i denne lov for enperson under 23 år i en konkret sag overstiger en årlig udgift på 710.000 kr., refunderer staten 25pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgiften, deroverstiger 1.420.000 mio. kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct.Stk. 2.Refusionsgrænserne og -beløbene i stk. 1 gælder ligeledes for en kommunes samlede ud-gifter til hjælp og støtte, hvis 4 eller flere børn i samme husstand er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 7eller i efterværn efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler omstatsrefusionen efter denne bestemmelse.«8.§ 182, stk. 10,affattes således:»Stk.10.De beløb, der er nævnt i §§ 176 og 176 a, reguleres en gang årligt den 1. januar, førstegang pr. 1. januar 2013, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Græn-serne oprundes til nærmeste 10.000 kr.«§2I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af15. juni 2011, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:1.I§ 9 c, stk. 11,indsættes som2. pkt.:»Krav efter lov om social service skal dog rejses senest 12måneder efter, at hjælpen er ydet.«2.§ 45, stk. 2, 1. pkt.,affattes således: »Nævnet består af direktøren for statsforvaltningen som for-mand, et medlem udpeget af social- og integrationsministeren efter indstilling fra kommunalbesty-relserne i regionen, et medlem udpeget af social- og integrationsministeren efter indstilling fra Dan-ske Handicaporganisationer og et juridisk sagkyndigt medlem udpeget af social- og integrationsmi-nisteren efter stk. 3.«3.I§ 45indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:Stk. 3.Social og integrationsministeren udpeger efter indstilling fra styrelseschefen for Ankesty-relsen et antal juridisk sagkyndige medlemmer blandt Ankestyrelsens ansatte. De udpegede skal allehave bestået juridisk kandidateksamen. De udpegede kan være medlemmer af sociale nævn i flere
2
regioner. Ansatte i Ankestyrelsen, der som et led i deres ansættelse behandler klager over afgørelsertruffet i de sociale nævn, kan ikke udpeges. «Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6
4.§ 45, stk. 3, 1. og 2. pkt.,der bliver stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således: »Medlemmer af nævnetudpeget af social- og integrationsministeren udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmer udpeget afsocial- og integrationsministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i regionen og fra Dan-ske Handicaporganisationer skal have bopæl i den region, hvor statsforvaltningen ligger, eller i øv-rigt have tilknytning til regionen.«5.I§ 45, stk. 4,der bliver stk. 5, indsættes som2. pkt.:»Ved stemmelighed er formandens stemmeafgørende.«6.I§ 45, stk. 5,der bliver stk. 6, indsættes som3. pkt.:»Social- og integrationsministeren fastsætterefter drøftelse med styrelseschefen for Ankestyrelsen antallet af juridisk sagkyndige medlemmer,der er nødvendigt for varetagelse af denne opgave.«7.I§ 78, stk. 1,indsættes »efter afgørelser som«: »kan«.
§3Loven træder i kraft den 1. september 2012.
§4Stk. 1.§ 174, stk. 3 i lov om social service, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 9 c, stk. 11,i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 2, nr.1, har virkning for betalinger for hjælp efter lov om social service, der er ydet efter lovens ikraft-trædelse.Stk. 2.§ 45 lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som ændret ved dennelovs § 2, nr. 2-6, har virkning for afgørelser, der træffes af de sociale nævn efter lovens ikrafttræ-den.
3
Almindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundI forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 blev det aftalt, at der fremsættes lovforslagpå det specialiserede socialområde, der tydeliggør den gældende retstilstand for kommunalbestyrelsernesfastsættelse af lokale serviceniveauer og for kommunalbestyrelsernes inddragelse af saglige økonomiskehensyn, når de træffer afgørelse i konkrete sager. Baggrunden er, at der i praksis er uklarhed om, hvordanserviceniveauer og saglige økonomiske hensyn kan anvendes i konkrete afgørelser. På denne baggrund fore-slår regeringen at præcisere de gældende uskrevne retsgrundsætninger i loven.Regeringen vil samtidig foreslå, at der indføres en grænse for, hvor sent kommuner og regioner kan frem-sætte krav om betaling,, når en kommune har købt pladser i en anden kommunes eller regions tilbud efterserviceloven. Formålet hermed er at tydeliggøre, at der ikke må fremsendes regninger, der er flere år gamle.Der er således tale om regulering af et mellemkommunalt og regionalt anliggende, der fremsættes på bag-grund af aftalen om kommunernes økonomi for 2012.Endvidere foreslås for at øge retssikkerheden ved behandling af klager over kommunale afgørelser på detsociale område en styrkelse af de juridisk sagkyndige i de sociale nævn. Konkret foreslås, at nævnene udvi-des med et medlem udpeget blandt Ankestyrelsens ansatte. Medlemmet skal have bestået juridisk kandidat-eksamen. Også dette forslag er et led i aftalen om kommunernes økonomi for 2012, hvor det er aftalt, at deriværksættes en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten af ankeafgørelser samt styrke samarbej-det og dialogen mellem kommuner og ankesystem, og at der herunder sker en opprioritering af juridisk sag-kyndige i de sociale nævn. Forslaget er samtidig en udmøntning af satspuljeaftalen for 2012.Derudover foreslår regeringen, at der gennemføres en justering af den nuværende refusionsordning for sær-ligt dyre enkeltsager, så kommunerne får en lidt højere refusion i de særligt dyre enkeltsager på området forudsatte børn og unge. Ordningen vil medføre, at den enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet, nårkommunen i de særlige dyre enkeltsager anbringer et barn uden for hjemmet, og at kommunerne dermed ifællesskab bærer en større del af udgifterne.Endelig vil regeringen foreslå, at der indføres en højere refusion, når kommunerne står overfor f.eks. atskulle anbringe store søskendeflokke uden for hjemmet, idet det kan medføre en betydelig belastning af denenkelte kommunes økonomi.På denne baggrund fremsætter regeringen på det specialiserede socialområdet et lovforslag med følgende 5delelementer:1) Præcisering af, at afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.2) Præcisering af, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceni-veauer.3) Indførelse af en tidsgrænse for, hvor sent kommuner og regioner må fremsende regninger for hjælp efterserviceloven.4) En justering af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge,herunder gunstigere refusion på anbringelsessager, når der er store søskendeflokke.5) En styrkelse af den juridiske ekspertise i de sociale nævn.Herudover indeholder forslaget en enkelt redaktionel ændring af retssikkerhedsloven.
4
Social- og Integrationsministeriet vil følge implementeringen af lovforslaget tæt, herunder få udarbejdet enundersøgelse af kommunernes praksis, hvor Ankestyrelsen på baggrund af et antal konkrete sager fra kom-munerne undersøger, hvordan kommunerne anvender og henviser til fastsatte serviceniveauer og økonomi-ske hensyn, når de træffer konkrete afgørelser. Praksisundersøgelsen vil vise, om kommunernes praksisligger inden for lovens rammer, og undersøgelsen følges op af dialogmøder mellem Ankestyrelsen og kom-munerne på baggrund af undersøgelsens resultater.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at regeringen vil igangsætte en evaluering af kommunalreformen,der bl.a. vil have fokus på det specialiserede socialområde, samt et arbejde med en socialreform.2. Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn2.1. Gældende retFormålsbestemmelse i lov om social service (serviceloven) § 1 angiver, at formålet med loven er:1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-mer.Formålsbestemmelsen fastslår, at formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sigselv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen skal således bidrage til, at mod-tageren kan bruge sine egne ressourcer, helst sådan, at den pågældende kan klare sig selv. Men for noglegrupper af personer er dette imidlertid ikke realistisk. Derfor nævnes det udtrykkeligt, at det er et vigtigt målat lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.Udgangspunktet er desuden efter gældende ret, at modtageren af hjælp efter loven har et ansvar for sig selvog sin familie, men der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af den enkel-tes behov og forudsætninger, og hjælpen skal tilrettelægges, så modtageren ud fra sine personlige forudsæt-ninger får indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse.Til grund for afgørelsen efter serviceloven ligger en lang række faglige vurderinger afhængig af den enkel-te bestemmelses formulering og indhold, som f.eks. om borgerens fysiske eller psykiske funktionsnedsættel-se er betydelig og varig eller om en konkret type hjælp er egnet til at afhjælpe borgerens konkrete problem.Når kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse, skal den desuden iagttage de gældende forvaltningsretligegrundsætninger i forhold til, hvilke hensyn og kriterier myndigheden kan og eventuelt skal lægge til grund.Det gælder f.eks. det forvaltningsretlige princip om, at der ikke må ske magtfordrejning, som betyder, at derkan være pligtmæssige hensyn, der skal inddrages, og at der alene må inddrages saglige hensyn. Sagligehensyn er hensyn, der har sammenhæng til formålet med og indholdet i den anvendte bestemmelse. Det be-tyder i denne sammenhæng, at myndigheden i sin behandling og afgørelse af konkrete sager ikke må forfølgeformål, som ikke har noget med sagen at gøre. Visse hensyn/kriterier kan være pligtmæssige, f.eks. skal det iforbindelse med en afgørelse om praktisk hjælp indgå i vurderingen, om andre medlemmer af husstandendeltager i husarbejdet.Også forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen om, at ensartede tilfælde alt andet lige skalbehandles lige, og proportionalitetsprincippet om, at en foranstaltning ikke må være mere indgribende ellerbyrdefuldt end formålet tilsiger, skal følges.Endelig har kommunalbestyrelsen en generel forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt. Det betyder,at kommunalbestyrelsen skal inddrage både faglige og økonomiske hensyn, når der skal træffes afgørelse.Hensynet til kommunernes økonomi kan dog aldrig stå alene, da kommunalbestyrelsens afgørelse skal base-res på en konkret, individuel vurdering af borgerens behov. Kommunalbestyrelse må derfor aldrig vælge enindsats alene ud fra økonomiske overvejelser. Den enkelte kommune kan heller aldrig afvise at hjælpe borge-re, der har krav på hjælp efter loven, med henvisning til kommunens økonomi.2.2. Social- og Integrationsministeriets overvejelser
5
Der er i praksis uklarhed om, i hvilket omfang den enkelte kommunalbestyrelse kan inddrage økonomiskehensyn, når der træffes afgørelse. Mulighederne følger allerede af den gældende retstilstand og grundsætnin-ger. Det er aftalt i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 at præcisere de gældende,uskrevne retsgrundsætninger i loven.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at præciseres i formålsbestemmelsen i servicelovens § 1, at hjælpen tilrettelægges på baggrundaf en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger.Det foreslås endvidere, at præcisere, at afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiskehensyn. Det vil sige, at når der er foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, skal derinddrages faglige og økonomiske hensyn. Økonomiske hensyn skal således forstås som hensyn til, om tilbudefter loven er anskaffet og eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. F.eks. bør kommunen, hvisden skal vælge mellem to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælge det billigste.Der er alene tale om en lovfæstelse af gældende ret, jf. afsnit 2.1.3. Serviceniveauer inden for lovens rammer3.1. Gældende retDet er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives et tilbud til borgeren efterserviceloven, jf. servicelovens § 3, stk. 1. Det betyder, at det er kommunalbestyrelsen, der har myndigheds-ansvaret. Efter servicelovens § 4 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er de nødvendige tilbud efterloven, og efter servicelovens § 173 er det kommunen, der endeligt afholder udgifterne efter serviceloven. Detbetyder, at det er kommunalbestyrelsen, der har finansieringsansvaret i forhold til ydelser og tilbud til bor-gerne. I den kommunale styrelseslovs § 2 er det fastsat, at kommunens anliggender styres af kommunalbesty-relsen, og supplerende til dette fremgår det af retssikkerhedslovens § 15, at det er kommunalbestyrelsen, derhar ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale om-råde.Servicelovens karakter af rammelov indebærer, at der er tiltænkt den enkelte kommunalbestyrelse en flek-sibilitet i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen af faglige metoder. Det indebærer et handlerum til,at kommunalbestyrelsen på visse områder kan fastsætte lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer eller ser-viceniveauer (vejledende retningslinjer) om, hvilken type hjælp der i den pågældende kommune typisk givesi forhold til bestemte typer behov eller målgrupper. Dette handlerum varierer mellem de enkelte bestemmel-ser i serviceloven alt efter bestemmelsens udformning eller efter, om rummet for skøn er indsnævret somfølge af en mangeårig retspraksis. Uanset om der er et rum for udøvelse af skøn og fastsættelse af lokaleserviceniveauer, vil der altid i den konkrete sag skulle foretages en individuel vurdering af, om den påtænkteindsats konkret afhjælper behovet hos borgeren, ligesom kommunalbestyrelsen er bundet af gældende reglerog forvaltningsretlige grundsætninger, selv om der er fastsat et serviceniveau.Det politiske handlerum skal altid udfyldes af kommunalbestyrelsen eller et udvalg og udøves naturligt iforbindelse med kommunalbestyrelsens udformning af generelle retningslinjer (mål, midler, standarder). Detlokale politiske råderum kan bruges til at fastlægge retningslinjer for sagsbehandlingen og den konkrete af-gørelse. Fastsættelse af serviceniveauer er således en lokalpolitisk beslutning.Hvis kommunalbestyrelsen har fastsat et politisk besluttet serviceniveau, og serviceniveauet senere ændres,kan kommunalbestyrelsen ikke alene med henvisning til det ændrede serviceniveau, træffe afgørelse omanden hjælp eller hjælp i ændret omfang i forhold til den enkelte borger. Der kan f.eks. godt træffes afgørelseom hjælp i øget/nedsat omfang med henvisning til et ændret serviceniveau, men det kræver altid en ny, kon-kret og individuel afgørelse i forhold til den enkelte borger for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder borgerensbehov, lige som det skal ske inden for rammerne af lovgivningen, retspraksis mv., og for hvornår man kantilbagekalde begunstigende forvaltningsakter.
6
Lokale serviceniveauer skal fastsættes inden for de rammer, der følger af den konkrete bestemmelse og aflovgivningen i øvrigt, herunder generelle regler i retssikkerhedsloven og serviceloven om f.eks. kommuner-nes forsyningspligt og de generelle forvaltningsretlige regler og grundsætninger.Serviceniveauerne skal også udarbejdes på en måde, som giver forvaltningen mulighed for at behandle dekonkrete sager efter de regler og retningslinjer i forvaltningsretten, serviceloven og retssikkerhedsloven, somer beskrevet ovenfor. Det omfatter blandt andet de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som regu-lerer udfyldningen af skønnet. Der kan således ikke fastsættes lokale regler, der f.eks. betyder, at hensyn,som er obligatoriske, ikke skal inddrages i sagen. Der kan på den anden side godt fastsættes lokale krav om,at visse saglige hensyn obligatorisk skal inddrages i den konkrete afgørelse. Der kan ikke på forhånd udeluk-kes en bestemt type foranstaltning eller gives en fast økonomisk ramme for en given foranstaltning.I det omfang, der er fastsat et serviceniveau, som er fastlagt inden for lovens rammer, og som skal ligge tilgrund for behandlingen og afgørelsen af konkrete sager, som altid skal hvile på, at der er foretaget en korrektkonkret og individuel vurdering, bliver serviceniveauet en del af afgørelsesgrundlaget for den konkrete afgø-relse. Det betyder på den ene side, at kommunen bliver bundet af serviceniveauet i relation til iagttagelse afligebehandlingsprincippet, og at kommunen derfor som udgangspunkt skal kunne begrunde en fravigelse fraserviceniveauet i såvel nedadgående som opadgående retning. På den anden side betyder det også, at hvis deri afgørelsen henvises til et serviceniveau, skal ankemyndighederne, hvis der klages over afgørelsen, inddragehensynet til kommunens ret til at fastlægge serviceniveauet. Hvis ankemyndigheden sætter sin egen afgørelsei stedet for kommunens i forbindelse med en ankesag, eller hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse i enegendriftsag, skal ankemyndigheden således inddrage kommunens serviceniveau i afgørelsen, såfremt det eroplyst i sagen.Afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse kan, med mindre andet er anført i serviceloven, indbringes fordet sociale nævn, jf. servicelovens § 166. Klageadgangen omfatter som udgangspunkt kun egentlige afgørel-ser. Ved en afgørelse forstås en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed (kommunen, nævneteller Ankestyrelsen) i en konkret sag, og som i forhold til den enkelte borger og/eller myndighed tilsigter athave retsvirkning efter sit indhold. Det vil sige, at afgørelsen bindende regulerer borgerens eller kommunensrettigheder og pligter i sagen.Efter retssikkerhedsloven § 60, stk. 3, kan afgørelser om det generelle serviceniveau - herunder hvilke til-bud og pladser, der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene – ikke indbringes for anke-myndighederne. Ankemyndighederne både kan og skal imidlertid som anført ovenfor ved behandlingen afklager over konkrete afgørelser inddrage kommunens generelle serviceniveau, når der tages stilling til denenkelte afgørelses lovlighed. Lovligheden af det generelle fastsatte serviceniveau kan efterprøves af tilsynetmed kommunerne i statsforvaltningerne efter lov om kommunernes styrelse § 48.3.2. Social- og Integrationsministeriets overvejelserDer er i praksis uklarhed om, i hvilket omfang den enkelte kommunalbestyrelse kan fastsætte lokale ser-viceniveauer og om, hvordan de lokale serviceniveauer må lægges til grund i konkrete afgørelser. Mulighe-derne følger allerede af den gældende retstilstand og grundsætninger. Det er aftalt i forbindelse med aftalenom kommunernes økonomi for 2012 at præcisere de gældende uskrevne retsgrundsætninger i loven. Der ersåledes tale om en præcisering af gældende ret og ikke en ændring af denne.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at det udtrykkeligt fastsættes i en ny bestemmelse i § 138 i serviceloven, at kommunalbesty-relsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauerfor den lokale udmøntning af hjælpen efter loven. Der er alene tale om en lovfæstelse af gældende ret, jf.afsnit 3.1.4. Frister for fremsættelse af betalingskrav4.1. Gældende ret
7
Der er ingen gældende regulering i den sociale lovgivning af frister for fremsættelse af krav på betaling,når en kommune køber pladser til konkrete borgere i andre kommuners eller regioners tilbud efter servicelo-ven. Spørgsmål skal derfor afgøres efter lovgivningens almindelige regler om f.eks. forældelse.Fordringer på penge eller andre ydelser mellem offentlige myndigheder forældes efter lov nr. 522 af 6. juni2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven). Efter forældelseslovens § 1 gælder forældelseslovenmed mindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov. Efter § 2 regnes forældelsesfri-sterne fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmin-dre andet følger af andre bestemmelser. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, indenfor hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen dog først fra betalingsfristens udløb, jf. lo-vens § 2, stk. 2. Forældelsesfristen er efter lovens § 3, stk. 1, 3 år, med mindre andet følger af eksisterendebestemmelser.Retssikkerhedsloven indeholder dog i § 9 c, stk. 11, en regel om, at krav mod en tidligere opholdskommu-ne for den mellemkommunale refusion efter § 9 c, stk. 2-7, skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.4.2. Social- og integrationsministeriets overvejelserI kommuneøkonomiaftalen for 2012 er det aftalt at give kommunerne bedre styringsmuligheder, således atder indføres en forældelsesfrist på 12 måneder, efter hjælpen er ydet for fremsendelse af regninger mellemkommuner for benyttelse af en anden kommunes eller en regions tilbud efter serviceloven. Forslaget harendvidere virkning for fordringer på mellemkommunal refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c.4.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der indføres en forældelsesregel på 12 måneder, så der gælder en forældelsesfrist for at rej-se krav om betaling kommunerne imellem for benyttelse af hinandens kommunale tilbud og for krav rejst fraregionerne for hjælp ydet efter serviceloven. Fristen regnes fra hjælpen er ydet, dvs. fra det tidligste tids-punkt et betalingskrav kan gøres gældende. En tilsvarende forældelsesfrist gælder for eventuelle krav kom-muner imellem for mellemkommunal refusion efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 11.5. Justering af refusionsordningen i særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge, herundergunstigere refusion på anbringelsessager, når der er store søskendeflokke.5.1. Gældende retDet følger af servicelovens § 176, stk. 1, at kommunens udgifter til hjælp og støtte for en person under 67år, hvor udgifterne i en konkret sag overstiger et beløb på 950.000 kr. (2012-pl), skal have refunderet 25 pct.af den del, som kommunens udgifter overstiger dette beløb. Det følger videre af samme bestemmelse, at forden del af kommunens udgifter, der overstiger 1.770.000 kr. (2012-pl), udgør statsrefusionen 50 pct.Ordningen blev indført med L 38 Forslag til lov om social service (kommunalreformen), som blev vedta-get med lov nr. 573 af 24. juni 2005.Ordningen skal sikre kommunerne mod meget store udgifter i de dyreste enkeltsager ved at skærme kom-munens økonomi med henblik på at understøtte kommunernes budgetsikkerhed. Ordningen omfatter alletilbud på socialområdet fra ikke-specialiseret til de mest specialiserede tilbud. Refusionsordningen gælder iforhold til den samlede udgift til foranstaltninger til en konkret borger under 67 år, dvs. alle udgifter som kanhenføres til samme CPR-nummer. Social- og integrationsministeren har efter servicelovens § 176, stk. 2,hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om statsrefusion efter § 176. Denne hjemmel erudmøntet i bekendtgørelse nr. 1019 af 10. oktober 2006 om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter §176 i lov om social service, som trådte i kraft den 1. januar 2007. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler for,hvilke refusionsberettigende udgifter der er omfattet, regler om hvordan tilskuddet anvises, regler for regn-skabsaflæggelse og endelig regler for revision af regnskabet.
8
Efter servicelovens § 176, stk. 3, er der indført regler om, at refusionsordningen indføres gradvist. De en-delige grænsebeløb for henholdsvis 25 og 50 procent blev nået i 2010.5.2. Social- og integrationsministeriets overvejelserRegeringen ønsker at gennemføre en justering af den nuværende refusionsordning, så kommunerne får enlidt højere refusion i de særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge og ved anbringelser afstore søskendeflokke.5.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at beløbsgrænserne for den generelle refusion ændres for kommunernes udgifter til foranstalt-ninger til børn og unge under 23 år, der afholdes efter servicelovens kapitel 11 om særligt støtte til børn ogunge og kapitel 12 om tilbud til unge fra 18 til 22 år. Med ændringen tilbageføres beløbsgrænserne for stats-refusionen til foranstaltninger til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 og 12 til det niveau, der vedrefusionsordningens indførelse gjaldt for 2009, opregnet med satsreguleringsprocenten til 2012-priser ogafrundet til nærmeste 10.000 kr. Ordningen foreslås indført i en ny § 176 a, stk. 1.Formålet med ordningen er at sikre, at den enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet, når kom-munen eksempelvis anbringer et barn uden for hjemmet, og at kommunerne i fællesskab bærer en større delaf udgifterne. Ordningen vurderes ikke at fratage kommunerne det samlede ansvar for udgiftsudviklingen påområdet og indebærer uændrede offentlige udgifter, da ordningen finansieres af kommunerne under ét vedregulering af bloktilskuddet.Med ordningen sikres kommunerne refusion på 25 pct. for den del af de samlede udgifter til de anbragtebørn, der overstiger 710.000 kr. årligt, og 50 pct. for den del af de samlede udgifter, der overstiger 1.420.000kr. Det foreslås samtidig, at de angivne refusionsgrænser justeres en gang årligt med satsreguleringsprocen-ten. Grænserne afrundes til nærmeste 10.000 kr.Forslaget skal ses i forlængelse af regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at ”strukturen og finansieringenpå anbringelsesområdet overvejes”.Det foreslås samtidig, at der indføres en ordning, der giver kommunerne mulighed for at få refusion for desamlede udgifter til hjælp og støtte til anbragte børn i en enkelt familie, når der er tale om anbringelse af 4eller flere børn. Ordningen foreslås indført i stk. 2 i den nye foreslåede § 176 a i serviceloven.Formålet med ordningen er at sikre, at den enkelte kommune ikke påføres store udgifter i indsatsen overfor en enkelt familie, hvor det er nødvendigt at anbringe en hel søskendeflok. Med forslaget skærmes denenkelte kommunes økonomi mod særligt dyre anbringelsessager i familier. Dermed understøttes kommuner-nes budgetsikkerhed. Ordningen finansieres af kommunerne ved en regulering af bloktilskuddet.Med ordningen sikres kommunerne refusion på 25 pct. for den del af de samlede udgifter til de anbragtebørn, der overstiger 710.000 kr. årligt, og 50 pct. for den del af de samlede udgifter, der overstiger 1.420.000kr. Ordningen gælder for anbringelser i henhold til servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og for anbringelser i ef-terværn efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1 og 3. Refusionsordningen træder i funktion, når én kommuneanbringer børn fra en husstand og det samlede antal anbragte børn fra husstanden udgør 4 eller flere børn. Deudgifter, der kan medregnes, er alle udgifter til foranstaltninger efter serviceloven i forhold til de anbragtbørn, dvs. ikke kun udgifterne til anbringelserne.Det foreslås samtidig, at de angivne refusionsgrænser, som jf. forslaget om justering af refusionsordningenpå området for anbragte udsatte børn under 4.4 også fastsættes til det niveau, der ved refusionsordningensindførelse gjaldt for 2009, opregnet med satsreguleringsprocenten til 2012-priser og afrundet til nærmeste10.000 kr.Grænsebeløbene foreslås justeres en gang årligt med satsreguleringsprocenten og grænserne afrundes tilnærmeste 10.000 kr.
9
Forslaget skal ses i forlængelse af regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at ”strukturen og finansieringenpå anbringelsesområdet overvejes”.6. Styrkelse af den juridiske ekspertise i de sociale nævn6.1. Gældende retDe sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter den socialelovgivning. Regler herom er fastsat i de enkelte sociale love og kapitlerne 7 og 10 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område (retssikkerhedsloven).I hver region er efter retssikkerhedslovens § 45 nedsat et eller flere nævn. De sociale nævn består i dag afdirektøren for den regionale statsforvaltning, som er formand for nævnet, samt to lægmænd, som udpeges afsocial- og integrationsministeren efter indstilling fra henholdsvis kommunerne i regionen og Danske Handi-caporganisationer. I praksis delegerer direktøren formandsposten til den kontorchef i statsforvaltningen, hvornævnet er placeret. Nævnene foretager efter retssikkerhedslovens § 69 en retlig prøvelse af de kommunaleafgørelser.Afgørelser i de enkelte sager træffes ved stemmeflerhed.I sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, træffes afgørelsen af formanden uden mødebehandling i næv-net. Formanden skal orientere nævnets medlemmer om praksis i disse sagerDe sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kandog på baggrund af en klage tage en sag op til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har genereleller principiel betydning. De sociale nævns afgørelser er således i de fleste tilfælde udtryk for den endeligeadministrative afgørelse i konkrete sager på det sociale område.Social- og integrationsministeren fastsætter efter lovens § 45, stk. 5, efter aftale med økonomi- og inden-rigsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendigt for at oprette flere nævn inden for samme region.Til de sociale nævn i de fem regioner er i dag fra hver af de indstillende organisationer indstillet i alt 19 med-lemmer fordelt således: Region Midtjylland 3 medlemmer, Region Syddanmark 5 medlemmer, Region Ho-vedstaden 6 medlemmer, region Sjælland 3 medlemmer og region Nordjylland 2 medlemmer. Nævnsmøder-ne fordeles på den måde på et større antal medlemmer i regioner med et større antal sager.6.2. Social- og integrationsministeriets overvejelserAf hensyn til borgernes retssikkerhed, men også af hensyn til kommunerne, findes der behov for styrket ju-ridisk sagkyndighed i de sociale nævn, som kan være med til at sikre, at de afgørelser, der træffes, er i over-ensstemmelse med de gældende regler, og at borgerne får netop den hjælp, de har ret til.Opprioritering af den juridiske sagkyndighed i nævnene skal medvirke til at sikre, at nævnenes afgørelsertræffes i overensstemmelse med de gældende love og rammerne for den retlige prøvelse.At afgørelserne er i overensstemmelse med de gældende regler har både betydning for retssikkerheden forden enkelte borger, som den konkrete afgørelse retter sig imod, og i forhold til retssikkerheden for andreborgere med lignende sager (præcedensvirkningen). En opprioritering af juridisk sagkyndige vil endviderekunne være med til at sikre mere ensartede juridiske vurderinger nævnene imellem.6.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at de juridisk sagkyndige medlemmer udpeges blandt Ankestyrelsens ansatte. Ankestyrelsenhar et betydeligt antal ansatte med juridisk kandidateksamen og erfaring med juridisk sagsbehandling afkonkrete sager på det offentligretlige område.For at undgå risiko for inhabilitet foreslås udtrykkeligt fastsat i loven, at ansatte i Ankestyrelsen, der som etled i deres ansættelse behandler klager over afgørelser truffet i de sociale nævn, ikke kan udpeges.
10
De sociale nævn vil herefter komme til at bestå af 2 udpegede lægmænd og formanden samt et udpegetmedlem, der har juridisk indsigt.Det foreslås, at social- og integrationsministeren efter aftale med styrelseschefen for Ankestyrelsen fastsæt-ter det antal juridisk sagkyndige medlemmer, der er nødvendigt for at varetage denne opgave. Det er hensig-ten som udgangspunkt at udpege 19 juridisk sagkyndige medlemmer svarende til antallet af lægmænd ind-stillet af hver indstillende organisation. For at gøre ordningen mere fleksibel foreslås, at de juridisk sagkyn-dige ikke udpeges som medlemmer af et bestemt socialt nævn, men kan deltage som medlem i flere nævn.Den gældende regel om, at afgørelser træffes ved stemmeflerhed, foreslås suppleret med en bestemmelseom, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.Opprioriteringen af det juridisk sagkyndige element i de sociale nævn vil så vidt muligt blive suppleret aføget kvalitetsmåling af nævnenes afgørelser og efterfølgende dialog/læring.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen del af lovforslaget, der vedrører faglige og saglige økonomiske hensyn, serviceniveauer og frister forfremsættelse af betalingskrav, medfører ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.Justeringen af refusionsordningen på området for udsatte børn og unge samt indførelse af højere refusionved anbringelse af store børneflokke har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige under ét. Æn-dringerne forventes dog at medføre øget udbetaling af refusion fra den centrale refusionsordning på 180 mio.kr. i 2012 og 539 mio. kr. fra 2013 og frem, som finansieres ved en regulering af det kommunale bloktilskud.Udgifterne til opprioriteringen af de juridisk sagkyndige i de sociale nævn er beregnet til 1,9 mio. kr. årligt,idet der dog i 2012 kun forventes virkning i årets sidste fire måneder, således at udgiften bliver på ca. 0,6mio. kr. i 2012.Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.9. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgeren.10. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenForslaget har ikke EU-retlige aspekter12. Hørte myndigheder og organisationer.13. Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenserPositive konsekven-ser/ mindreudgifterMindreudgifter forkommunerne på 180mio. kr. i 2012 og 539mio. kr. fra 2013 ogfrem.IngenNegative konsekven-ser/udgifterMerudgifter for statenpå 180,6 mio. kr. i2012 og 540,9 mio. kr.fra 2013 og frem.Af de samlede statsli-
Økonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for stat,
11
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser forborgerneForholdet til EU-retten
Ingen
ge merudgifter vurde-res de samlede admi-nistrative omkostnin-ger ved opprioriterin-gen af de sociale nævnat udgøre ca. 1,9 mio.kr. årligt.Ingen
Ingen
Ingen
IngenIngen
IngenIngen
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1Til nr. 1.Det foreslås, at der sker en lovfæstelse af gældende uskreven ret, så det af formålsbestemmelsen i service-lovens § 1, stk. 3, tydeligt kommer til at fremgå, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret og individuelvurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. Der er tale om en præcisering af gældende ret,hvorfor der henvises til de almindelige bemærkninger herom i afsnit 2.1.Til nr. 2Det foreslås, at der sker en lovfæstelse af gældende uskreven ret, så det af formålsbestemmelsen i ser-vicelovens § 1, stk. 3, tydeligt kommer til at fremgå, at afgørelse træffes på baggrund af faglige og økonomi-ske hensyn. Der er tale om en præcisering af gældende ret, hvorfor der henvises til de almindelige bemærk-ninger herom i afsnit 2.1.Til nr. 3.Det foreslås, at der i en ny § 138 i serviceloven sker en lovfæstelse af gældende uskreven ret om, at kom-munalbestyrelsen kan fastsætte generelle lokale serviceniveauer inden for lovens rammer. Der er tale om enpræcisering af den gældende retstilstand, hvorfor der henvises til de almindelige bemærkninger herom i dealmindelige bemærkninger i afsnit 3.1.Til nr. 4
12
Det foreslås, at der i servicelovens § 174, stk. 3, indsættes en regel om, at krav på betaling for benyttelse afen anden kommunes eller en regions tilbud efter serviceloven skal være fremsat senest 12 måneder fra hjæl-pen er ydet, dvs. fra det tidligste tidspunkt, et betalingskrav kan gøres gældende.. Bestemmelsen skal bevir-ke, at kommunerne undgår, at der fremsendes uforudsete regninger flere år efter at hjælpen er ydet. Jf. end-videre bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1 om overgangsbestemmelser.
Til nr. 5Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af indførelse af en ny § 176 a i serviceloven, idetder i § 176 foreslås indført en henvisning til den nye § 176 a, jf. bemærkningerne til nr. 6.
Til nr. 6.Det foreslås at ophæve § 176, stk. 3, i serviceloven om en gradvis indførelse af refusionsordningen, daordningen i 2010 var fuldt indfaset. For de refusionsanmodninger, hvor kommunerne stadig har mulighed forat lave berigtigelser til deres anmeldelser, vil satserne dog fortsat være gældende. Kommunerne vil såledeshave mulighed for at lave berigtigelser til deres refusionsanmeldelser 3 år tilbage, det vil sige, at berigtigelserfor år 2009 først vil være afsluttet, når refusionsregnskabet for 2012 er afsluttet.Til nr. 7.Det foreslås, at der i en ny § 176 a i serviceloven sker en justering af de gældende refusionsgrænser forkommunernes udgifter til udsatte børn og unge, herunder højere refusion for anbringelsessager, når der erstore søskendeflokke.I en ny § 176 a, stk. 1, indføres ændrede beløbsgrænser for den generelle refusion for kommunernes udgif-ter til foranstaltninger til børn og unge under 23 år, der afholdes efter servicelovens kapitel 11 om særligtstøtte til børn og unge og kapitel 12 om tilbud til unge fra 18 til 22 år. Med ændringen tilbageføres beløbs-grænserne for statsrefusionen til foranstaltninger til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 og 12 til detniveau, der ved refusionsordningens indførelse gjaldt for 2009, opregnet med satsreguleringsprocenten til2012-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. Med ordningen sikres kommunerne refusion på 25 pct. forden del af de samlede udgifter til de anbragte børn, der overstiger 710.000 kr. årligt og 50 pct. for den del afde samlede udgifter, der overstiger 1.420.000 kr.I stk. 2 foreslås, at refusionsordningen i stk. 1 også kommer til at omfatte udgifter til anbragte børn i en en-kelt familie, når der er tale om anbringelse af 4 eller flere børn. Formålet er her at sikre, at den enkelte kom-mune ikke påføres store udgifter i indsatsen over for en enkelt familie, hvor det er nødvendigt at anbringe enhel søskendeflok. Ordningen i stk. 2 gælder for anbringelser i henhold til servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, ogfor anbringelser i efterværn efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1 og 3. Refusionsordningen træder i funktion,når én kommune anbringer børn fra en husstand og det samlede antal anbragte børn fra husstanden udgør 4eller flere børn. De udgifter, der kan medregnes, er alle udgifter til foranstaltninger efter serviceloven i for-hold til de anbragt børn, dvs. ikke kun udgifterne til anbringelserne. Med ordningen sikres kommunerne så-ledes refusion på 25 pct. for den del af de samlede udgifter til de anbragte børn, der overstiger 710.000 kr.årligt og 50 pct. for den del af de samlede udgifter, der overstiger 1.420.000 kr.Da statsrefusionen efter stk. 1 og 2 for løbende foranstaltninger som en anbringelse opgøres på baggrund afmånedstaksten, skal der sammenholdes med 1/12 af refusionsgrænsen. Det betyder, at en kommune vil kun-ne få refusion for udgifter i en sag, hvor den månedlige udgift overstiger 1/12 af refusionsgrænsen i f.eks. de4 måneder, hvor der er udgifter til en person/personer, men hvor udgifterne i sagen ikke i kalenderåret somhelhed når op over den årlige refusionsgrænse.Endelig foreslås i § 176 a, stk. 3, at der som i den gældende § 176, stk. 2, gives social- og integrationsmini-steren mulighed for i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om statsrefusionen. Hjemlen vil bliveanvendt til at præcisere de nærmere regler for opgørelse og anvisning af refusionen i lighed med den ud-møntning af hjemlen, der gælder i dag for den gældende § 176, jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 10. oktober2006 om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter § 176 i lov om social service.
13
Til nr. 8.Det foreslås, at der i § 182, stk. 10, anføres, at de angivne refusionsgrænser i servicelovens §§ 176 og 176 ajusteres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, som hidtil gældende for den eksisterende § 176. Græn-serne afrundes til nærmeste 10.000 kr.
Til § 2
Til nr. 1Det foreslås, at der i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 11, 2. pkt., indsættes en regel om, at mellemkommu-nale krav på refusioner efter serviceloven skal rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet. Bestemmel-sen skal ses i sammenhæng med den forældelsesfrist, der foreslås indført i servicelovens § 174, stk. 3, ogskal bevirke, at kommunerne også omkring mellemkommunal refusion på servicelovens område undgår deproblemer, der vil være, hvis man flere år efter, at en disposition konkret er gennemført, ud fra gamle sagerskal afgøre spørgsmålet om mellemkommunal refusion.Anvendelsesområdet for bestemmelsen vil være begrænset, idet en kommune, der har medvirket til, at enperson på ophold i et botilbud i en anden kommune, som hovedregel forbliver handle- og betalingskommunefor den pågældende i relation til ydelser efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7. Der vil såle-des ikke blive tale om mellemkommunal refusion i disse sager efter serviceloven. Den foreslåede ordning vilbl.a. få virkning i de sager, hvor en kommune har truffet afgørelse om ikke at overtage handleforpligtelsenpr. 1. januar 2011, jf. 3, stk. 4, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 (sammenhæng mellem visitationskompetence ogfinansieringsansvar på det specialiserede socialområde) eller i sager om efterværn efter servicelovens kap.12.
Til nr. 2Det foreslås, at sammensætningen af de sociale nævn ændres, således at nævnene udvides med et juridisksagkyndigt medlem.Et socialt nævn vil herefter bestå af direktøren for statsforvaltningen som formand, 2 lægmænd udpeget ef-ter indstilling fra henholdsvis kommunalbestyrelserne i regionen og Danske Handicaporganisationer og etjuridisk sagkyndigt medlem udpeget efter indstilling af styrelseschefen for Ankestyrelsen.Et socialt nævn vil som hidtil alene være beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede, jf. § 23 ibekendtgørelse nr. 1635 af 22. december 2010, om retssikkerhed og administration på det sociale område(retssikkerhedsbekendtgørelsen).Formanden kan efter bekendtgørelsen overlade formandskabet til medarbejdere fra sekretariatet.Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 71, stk. 2, hvorefter formanden for nævnet træffer afgørelse i sager,hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, opretholdes uændret.Til nr. 3Det foreslås, at social- og integrationsministeren udpeger et antal juridisk sagkyndige som medlemmer afde sociale nævn. Disse medlemmer skal alle have bestået juridisk kandidateksamen. Endvidere forslås, at dejuridisk sagkyndige udpeges blandt Ankestyrelsens ansatte efter indstilling fra styrelseschefen.
14
Der vil, lige som det også hidtil har været tilfældet for de udpegede nævnsmedlemmer, blive udpeget et an-tal juridisk sagkyndige medlemmer, der på skift kan deltage på nævnsmøder i de sociale nævn, jf. også §bemærkningerne til § 2, nr. 5.I modsætning til de udpegede lægmænd udpeges den enkelte juridisk sagkyndige efter forslaget ikke sommedlem af et bestemt socialt nævn, men kan deltage som medlem i sociale nævn i flere regioner.Den praktiske fordeling af nævnsmøder mellem de udpegede juridisk sagkyndige medlemmer aftales mel-lem statsforvaltningerne og Ankestyrelsen på en sådan måde, at ordningen er fleksibel. De foreslåede reglerer herunder ikke til hinder for, at de enkelte udpegede primært deltager i nævnsmøder i en eller flere regionereller ved behandling af bestemte type sager.Det foreslås udtrykkeligt fastsat i lovteksten, at ansatte i Ankestyrelsen, der som et led i deres ansættelsedeltager i behandlingen af klager over afgørelser truffet af sociale nævn, ikke kan udpeges. Hermed undgåsrisiko for inhabilitet. De personer, der udpeges som juridisk sagkyndige medlemmer, skal således være ind-stillet blandt de medarbejdere i Ankestyrelsen, der har arbejdsopgaver på andre områder, herunder f.eks.behandling af klager på arbejdsskadeområdet. At en person tidligere under ansættelsen i Ankestyrelsen hardeltaget i behandling af klager over afgørelser truffet i de sociale nævn udelukker ikke, at den pågældendekan udpeges som juridisk sagkyndigt nævnsmedlem.Hvis et udpeget juridisk sagkyndigt medlem ophører med at være ansat i Ankestyrelsen eller skifter ar-bejdsopgaver i Ankestyrelsen, således at vedkommende i et omfang kommer til at behandle klager over afgø-relser truffet af sociale nævn, vil den pågældende ikke længere kunne være udpeget som medlem af de socia-le nævn, og et nyt medlem skal i stedet udpeges.Det følger af de almindelige forvaltningsretlige habilitetsregler, at en sådan person, der er ophørt med atvære juridisk sagkyndigt nævnsmedlem, ikke efterfølgende ville kunne deltage i nogen behandling i Anke-styrelsen af eventuelle klager over nævnsafgørelser, som den pågældende har været med til at træffe somnævnsmedlem.Til nr. 4Som for lægmænd foreslås, at juridisk sagkyndige udpeges for 4 år regnet fra den første juni i kommunalevalgår, jf. den gældende § 45, stk. 1 og 4.De juridisk sagkyndige, der udpeges som følge af den foreslåede lovændring, vil således lige som de læg-mænd, der for tiden er udpeget, blive udpeget for perioden frem til udgangen af maj 2014.Det foreslås, at de gældende regler om, at lægmænd af de sociale nævn skal have bopæl i regionen, hvorstatsforvaltningen er beliggende, eller i øvrigt have tilknytning til regionen, ikke skal gælde for de juridisksagkyndige medlemmer.Til nr. 5Afgørelser i de sociale nævn træffes efter den gældende § 45, stk. 4, i retssikkerhedsloven ved almindeligtflertal.Når de sociale nævn efter lovforslaget suppleres med et juridisk sagkyndigt medlem, bliver det samlede an-tal nævnsmedlemmer 4. Der kan dermed opstå stemmelighed i tilfælde af afstemning i nævnet.Det foreslås, at formandens stemme i så fald skal være afgørende.Til nr. 6Som det i dag gælder for de udpegede lægmænd, foreslås også for de juridisk sagkyndige medlemmer i desociale nævn, at der udpeges et antal medlemmer, således at ét medlem ikke skal deltage i alle nævnsmøder.
15
Det foreslås, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra styrelseschefen i Ankestyrelsen fast-sætter, hvor mange juridisk sagkyndige medlemmer der er nødvendige for at varetage opgaven samlet set ide sociale nævn i de 5 regioner.Som udgangspunkt vil blive udpeget 19 juridisk sagkyndige svarende til antallet af udpegede lægmænd, jf.de almindelige bemærkninger om gældende ret punkt 2.6.De 19 medlemmer vil, jf. § 2, nr. 2, og bemærkningerne her til, kunne deltage som nævnsmedlemmer i so-ciale nævn i flere regioner.Til nr. 7Pligten for de sociale nævn til at praksiskoordinere efter retssikkerhedslovens § 78 har siden lovensikrafttræden i 1998 omfattet afgørelser, der kan indbringes for nævnene, (jf. lovforslag L 228 1996-97), lige-som Ankestyrelsens praksiskoordinering efter § 76 omfatter afgørelser, der kan indbringes for styrelsen.Ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorgm.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelsemed gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, hvor beskæftigelsesankenævnene blevomfattet af ordningen (jf. lovforslag L 39 2004-05 2. samling), er formuleringen af bestemmelsen utilsigtetændret fra ”afgørelser, der efter den sociale lovgivning kan indbringes” til ”afgørelser som indbringes”.Ved den foreslåede ændring bringes bestemmelsens formulering i overensstemmelse med praksis og for-målet med bestemmelsen
Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2012.
Til § 4Det foreslås i stk. 1, at servicelovens § 174, stk. 3 og retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 11, 2. pkt., jf. be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 1, alene har virkning for betalinger for hjælp efter ser-viceloven, der er ydet efter lovens ikrafttrædelse. Det betyder, at for hjælp ydet efter serviceloven inden lo-vens ikrafttrædelse følger det af lov om forældelse af fordringer, at forældelsesfristen er 3 år, og for gælds-forhold stiftet efter retssikkerhedslovens § 9 c inden lovens ikrafttræden at forældelsesfristen er på 3 år, jf.retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 11.Det foreslås i stk. 2, at lovændringen om opprioritering af de juridiske sagkyndige i de sociale nævn fårvirkning for afgørelser, der træffes i de sociale nævn efter lovens ikrafttræden.
16
17