SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 181: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betingelser for forældres udførelse af træning), fra social- og integrationsministeren

Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Lovforslag nr.L 0

Folketinget 2011 - 12

Fremsat den …..af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslagtil

Lov om ændring af lov om social service(Justering af betingelser for forældres udførelse af træning)

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, som ændret ved § 10 ilov nr. 434 af 8. maj 2006 og lov nr. 468 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 32, stk. 6, 3. pkt.affattes således:»Træningaf barnet skal forankres hos en autoriseret sundhedsperson, og træningen skal ske efterdokumenterbare metoder«.2.§ 32, stk. 9,affattes således:»Socialministerenfastsætter nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om foran-kring af træningen hos en autoriseret sundhedsperson og om dokumenterbare metoder, om løbendetilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.«.3.§ 195 baffattes således:»Socialministerenfremsætter senest i folketingsåret 2014-15 forslag til revision af § 32, stk. 6-9, jf.stk. 1, i lov om social service.«

§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012.Stk. 2.§ 32, stk. 6, 3. pkt. og § 32, stk. 9, i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1,nr. 1 og 2, har virkning også for træningsforløb efter § 32, stk. 6-8, i lov om social service, der ergodkendte inden lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.Lovforslagets baggrund og formålLovforslagets indhold2.1 Gældende ret - Forældres udførelse af træning2.2 Den foreslåede ordning - Forankring af træning efter servicelovens § 32 hos en autoriseretsundhedspersonØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema22344555555

3.4.5.6.7.8.9.

1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget fremsættes efter aftale mellem partierne Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,Radikale Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Kristendemokraterne. Parterne er enige om en justeringaf reglerne for forældres træning af handicappede børn. Forslaget indebærer en justering af betingelserne forgodkendelse af, at forældre træner deres børn i hjemmet (hjemmetræning).Med forslaget sker der samtidig en revision af reglerne om forældres træning af børn i hjemmet i § 32, stk.6-9, i lov om social service (serviceloven) i overensstemmelse med lovens gældende § 195 b, hvorefter soci-alministeren senest i folketingsåret 2011-12 fremsætter lovforslag til revision af lovens § 32, stk. 6-9.Det foreslås, at hjemmetræning skal forankres hos en autoriseret sundhedsperson.Formålet med forslaget er i videst muligt omfang at sikre, at der ikke anvendes træningsmetoder eller træ-ningselementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige for børnene. Forslaget skal ses på baggrund af, atder fra sundhedsfaglig side har været rejst bekymring for, hvorvidt nogle dele af de hjemmetræningsordnin-ger, der i dag praktiseres, kan være skadelige for børnene eller de unge. Foranlediget heraf indhentede dettidligere Socialministerium sundhedsfaglig rådgivning hos Sundhedsstyrelsen om blandt andet brug af tryk-kammerbehandling, respirationsterapi og udstyr til respirationsterapi. Sundhedsstyrelsens præciseringer blevi ministeriets skrivelse nr. 9150 af 6. maj 2011 kommunikeret til alle landets kommuner.Desuden har nogle kommuner givet udtryk for usikkerhed om, hvad der kan ydes støtte til efter de gæl-dende regler, f.eks. apparatur og træningsredskaber.I forlængelse af den foreslåede lovændring vil det med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i service-lovens § 32, stk. 2 om udredning af barnets eller den unges behov og fremgangsmåde ved kommunens sags-behandling, blive tydeliggjort i en bekendtgørelse, at der skal foreligge en relevant lægefaglig udredning afbarnet, inden der kan iværksættes træning efter servicelovens § 32, og at kommunalbestyrelsen skal sikre, attræningen ses i sammenhæng med eventuel relevant behandling i øvrigt, f.eks. i sundhedsvæsenet. Reglernevil desuden blive beskrevet i en vejledning.2. Lovforslagets indhold2.1.Gældende ret - Forældres udførelse af træning

Reglerne om forældres træning af børn med handicap findes i servicelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 6-8. Reg-lerne trådte i kraft den 1. oktober 2008, og socialministeren har i kraft af bemyndigelsesbestemmelsen i § 32,stk. 9, fastsat nærmere regler om ordningen, herunder om særlig støtte i hjemmet, om dokumenterbare meto-der, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Der henvises til be-kendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.Træning i hjemmet efter servicelovens § 32 bygger på anbefalingerne i den tværministerielle rapport fra2007: ”Anbefalinger og forslag til kvalificering af undervisnings- og træningsindsatsen”. Målsætningen medordningen beskrives i følgende passus fra afrapporteringen: ”Samarbejdet mellem det offentlige og forældre-ne skal forbedres, så forældrene i højere grad oplever at blive aktive samarbejdspartnere i indsatsen. Samti-dig skal indsatsen tilpasses og individualiseres i forhold til barnets behov og forældrenes ønsker og ressour-cer. Internationale studier inden for børneområdet viser, at inddragelse af forældre og børn som aktive part-nere i rehabiliteringsprocessen øger både brugertilfredsheden og behandlingseffekten. Forældrene udgør meddet kendskab, de har til deres børn og familien, en ressource, der kan forbedre den offentlige indsats, hvis deinddrages og involveres heri. Kvalificering af trænings- og undervisningsindsatsen har til formål at sikre enbedre inddragelse af forældrene og evt. barnet/den unge ”hele vejen rundt” i indsatsen, at skabe et friere valgtil at vælge mellem relevante trænings-/undervisningstilbud, herunder hjemmetræning, og endeligt at styrkedokumentation og evaluering af de indsatser og metoder, der anvendes.”.Ifølge servicelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 6-8, har forældre under visse betingelser mulighed for at træne ethandicappet barn i hjemmet. Målgruppen er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et sær-ligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsningen af målgruppen er ikke baseret på bestemte diagnoser.Hvis en indehaver af forældremyndighed ikke ønsker at modtage et anvist tilbud i f.eks. et særligt dagtil-bud, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter ser-vicelovens § 50 godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet. Det er så-ledes en betingelse, at barnets eller den unges helbredsforhold, funktionsevne, behov og trivsel, forældrenesressourcer og familiens samlede situation, skal være tilstrækkeligt udredt og beskrevet af kommunalbestyrel-sen, forinden der kan visiteres til, at forældrene træner barnet i hjemmet.Det er desuden en betingelse for godkendelse af, at forældrene kan træne et barn i hjemmet, at træningsme-toden og målene hermed er dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden, således atkommunalbestyrelsen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnetseller den unges udvikling. Betingelsen om, at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at kom-munen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, ommetoden resulterer i den forventede effekt.Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, det vil sige metoder, der almindeligvis anvendes i deoffentlige tilbud, eller efter alternative metoder, det vil sige metoder, der traditionelt ikke indgår i de offent-lige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræning, der kombinerer konventionelle og alternative meto-der.Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om hjemmetræning efter en foreslået træningsmetode imødekommerbarnets behov, og om træningsmetoden opfylder krav om dokumenterbarhed. Kommunalbestyrelsen skaldesuden vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påta-ge sig at træne barnet eller den unge.Kommunalbestyrelsen skal løbende føre tilsyn med og følge op på indsatsen over for barnet. Kommunal-bestyrelsen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og § 43 til forældre, der forsørger ogtræner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ihjemmet. Kommunalbestyrelsen sørger desuden for nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.(disse udgifter må ikke overstige 560.528 kr. årligt, pr. 1. jan. 2012), når forældrene træner et barn eller enung i hjemmet.

I 2010 var der ifølge opgørelse fra Danmarks Statistik i alt 116 børn og unge, som blev hjemmetrænet efterservicelovens § 32, fordelt med 66 på hjemmetræning kombineret med ophold i dagtilbud, og 50 med hjem-metræning uden ophold i dagtilbud.

2.2. Den foreslåede ordning - Forankring af træning efter servicelovens § 32 hos en autoriseretsundhedspersonDet foreslås, at der stilles krav om, at træning efter servicelovens § 32 forankres hos en autoriseret sund-hedsperson.Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i lovens § 32, stk. 9, til at fastsætte nærmere regler om hjemme-træning m.v. udvides til også at omfatte nærmere regler om forankringen af træningen hos en autoriseretsundhedsperson.Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om, at tilrettelæggelsen af træningen skal skeefter aftale med og under en autoriseret sundhedspersons ansvar, jf. lov om autorisation af sundhedspersonerog om sundhedsfaglig virksomhed. Ved en autoriseret sundhedsperson forstås en person, der i medfør afautorisationsloven har ret til med en bestemt titel at betegne sig som udøver af sundhedsfaglig virksomhed.Nærmere vil der blive fastsat regler om, hvordan og i hvilket nærmere bestemt omfang den autoriseredesundhedsperson kan inddrage forældre og andre i træningen af barnet, herunder hvordan forældre selvstæn-digt kan udføre dele af træningselementerne efter aftale med og instruktion af den autoriserede sundhedsper-son.Der vil desuden blive fastsat regler om, at den autoriserede sundhedsperson kan være ansat hos kommuneneller være en ekstern autoriseret sundhedsperson, som kommunen eller eventuelt forældrene selv har kontak-tet, og som kommunen vurderer, at det konkrete træningsforløb kan forankres hos. Det vil således være etkrav, at kommunen finder, at den pågældende sundhedsperson besidder relevante kompetencer til at varetageden konkrete opgave.Forslaget skal skabe større sundhedsfaglig forankring af træningen, og dermed større sikkerhed for, at træ-ningen foregår sundhedsfagligt forsvarligt. Forældres egen træning af et barn eller en ung efter servicelovens§ 32 skal således fremover forankres hos en autoriseret sundhedsperson. Det vil typisk være en ergo- ellerfysioterapeut, men kan også være andre relevante autoriserede sundhedspersoner. Forslaget vil betyde, at densundhedsfaglige person har ansvaret for at tilrettelægge træningen og at dokumentere træningen og denseffekter i tæt samarbejde med forældrene, at instruere forældrene, så de er kvalificerede til at varetage dendel af træningen, som de skal stå for, samt at sikre, at alle dele af træningen foregår sundhedsfagligt forsvar-ligt. Det er således den autoriserede sundhedspersons ansvar at tilrettelægge træningsindsatsen i tæt samar-bejde med forældrene samt at sikre sig, at forældrene er i stand til at udføre træningen som instrueret.Det skal understreges, at reglerne om hjemmetræning også fremover skal give forældre mulighed for attræne deres børn, og at forældrene fortsat skal have indflydelse på, hvilke metoder der kan trænes efter. En-delig skal forældrene også fremover inddrages, når træningen tilrettelægges. Det skal endvidere understreges,at der med den foreslåede ordning ikke ændres ved de anførte forudsætninger vedrørende målsætningen fortræningen, som beskrevet under gældende ret.Med de foreslåede lovændringer er der ikke tiltænkt nogen ændringer af, at det fortsat er kommunalbesty-relsen, som har ansvaret og afgørelseskompetencen i den enkelte sag, herunder at der sker fyldestgørendeudredning og visitation af det konkrete barn.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeJusteringen af regelsættet om hjemmetræning forudsættes at ligge inden for rammerne af de midler, derblev afsat til ordningen ved dens indførelse. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandlesmed kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget forventes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for forældrene.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos ABA foreningen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Autismeforenin-gen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Handicap Forbund, Dansk Pædiatrisk Selskab,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-ner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Epilepsiforeningen,Ergoterapeutforeningen, Hjernebarnet, KL, Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), SjældneDiagnoser, Socialchefforeningen, Spastikerforeningen og Sundhedsstyrelsen.

9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterIngenNegative konsekvenser/udgifter

Økonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio-ner

Ingen

Justeringerne af reglerne omhjemmetræning sker inden forrammerne af den kompensation,som kommunerne allerede harmodtaget.IngenIngenIngenIngen

Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenserfor borgerneForholdet til EU-retten

IngenIngenIngenIngen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1

Med den foreslåede ændring sker der en tilføjelse til de betingelser, som skal være opfyldt, før end kom-munalbestyrelsen kan godkende forældres egen træning af et barn eller en ung, idet træningen skal forankreshos en autoriseret sundhedsperson.Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf. nr. 2.

Til nr. 2Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen får socialministeren adgang til at fastsætteregler om træningens forankring.Bemyndigelsen vil blive udnyttet til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om, hvordan og i hvil-ket nærmere bestemt omfang den autoriserede sundhedsperson kan inddrage forældre og andre i træningen afbarnet, herunder hvordan forældre selvstændigt kan udføre dele af træningselementerne efter aftale med oginstruktion af den autoriserede sundhedsperson.I bekendtgørelsen vil der blive fastsat regler om, at det er en betingelse for godkendelse af træning, at denkonkrete træningsindsats gennemføres i henhold træningsplanen, herunder instruktion fra den autoriseredesundhedsperson. Det betyder, at den autoriserede sundhedsperson har ansvaret for at tilrettelægge trænings-indsatsen, at dokumentere træningsindsatsen og dens effekter, i tæt samarbejde med forældrene, og at instru-ere forældrene, så de er kvalificerede til at varetage dele af eller hele træningsindsatsen, som de skal stå for,samt at sikre, at alle dele af træningsindsatsen foregår sundhedsfagligt forsvarligt.Kontakten til den autoriserede sundhedsperson kan enten ske via kommunen eller via forældrene, forudsatat kommunen kan godkende det ønskede træningsforslag. Der vil ikke være en forudsætning, at der er taleom en autoriseret sundhedsperson, der er ansat af kommunen. Kommunen kan indgå aftaler med eksterneautoriserede sundhedspersoner f.eks. på konsulentbasis. Hvis forældrene ønsker en specifik ekstern autorise-ret fagperson, skal kommunen vurdere, om pågældende autoriserede sundhedsperson besidder tilstrækkeligefaglige kompetencer til at påtage sig opgaven. Udgifterne hertil skal dækkes af kommunens almindeligedriftsbudget i forbindelse med oplysning af sager efter serviceloven. Det vil blive fastsat i en bekendtgørelsemed hjemmel i den foreslåede § 32, stk. 9, at funktionen som autoriseret sundhedsperson ikke kan varetagesaf forældrene selv, uanset om forældrene selv har de autorisationsmæssige forudsætninger. Hensynet bagdette er at forebygge sammenblanding af interesser.Ordningen vil blive udformet, så den indebærer, at den autoriserede sundhedsperson efter instruktion afforældrene skal kunne overlade nærmere aftalte elementer af hjemmetræningen til forældrene. Sundhedsper-sonen har et selvstændigt ansvar for den ordinerede og iværksatte behandling og om behandlingen kan over-lades til andre, herunder forældrene. Sundhedspersonen kan ikke fralægge sig ansvaret, heller ikke ved aftalemed forældrene.Ordningen indebærer, at træningen sker under den autoriserede sundhedspersons ansvar, jf. lov om autori-sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (seneste lovbekendtgørelse er nr. 1350 af 17.december 2008).En autoriseret sundhedsperson, som er ansvarlig for et træningsforløb, har pligt til at udvise omhu og sam-vittighedsfuldhed ved instruktion af en patient eller dennes pårørende, når den autoriserede sundhedspersonoverlader behandling/træning eller dele heraf til disse. Dette følger af § 17 i lov om autorisation af sundheds-personer og om sundhedsfaglig virksomhedSundhedsstyrelsen fører tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed i henhold til autorisationsloven.Opfylder sundhedspersonen ikke sin forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, kan kommu-nen indbringe sagen for Sundhedsstyrelsen. Patientombuddet (Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn) behand-ler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen hvor styrelsen finder, at der kan væregrundlag for kritik af eller sanktion over for en sundhedsperson, jf. lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 2 a.

De ovenstående regler om instruktion og inddragelse, pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, til-syn og ansvar, ændrer ikke på de gældende regler om kommunalbestyrelsens tilsyns- og opfølgningsforplig-telse, jf. blandt andet servicelovens § 32, stk. 6, 4. pkt.I bekendtgørelsen vil det blive præciseret, at der i grundlaget, som kommunalbestyrelsen skal foretage op-følgning af træningsindsatsen på skal indgå oplysninger fra forældrene og dokumentation fra den ansvarligeautoriserede sundhedsperson, hos hvem træningen er forankret. Det understreges, at der ikke ændres ved degældende regler om kommunens tilsyns- og opfølgningsforpligtelse.Endelig vil det i bekendtgørelsen med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i lovens §32, stk. 2, blive præciseret, at der udover en børnefaglig undersøgelse af barnet, jf. servicelovens § 50, skalforeligge en relevant lægefaglig udredning af barnet, inden der kan iværksættes træning efter servicelovens §32, og at kommunalbestyrelsen skal sikre, at træningen ses i sammenhæng med eventuel relevant behandlingi øvrigt.

Til nr. 3Det foreslås, at der senest i folketingsåret 2014-15 fremsættes lovforslag om revision af reglerne om særligstøtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som udføres afforældrene i eget hjem.Nærværende lovforslag har til formål i videst muligt omfang at sikre, at der ikke kan ydes støtte til træ-ningsmetoder eller træningselementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige for børnene. Det foreslåsderfor, at effekterne af loven belyses ved en undersøgelse af kommunernes og de autoriserede sundhedsper-soners erfaringer med de ændrede regler, herunder i hvilket omfang de justerede regler sikrer, at praktiseredetræningsindsatser som udføres i hjemmet ikke er potentielt skadelige for børnene, og at træningsindsatsentilrettelægges og foregår i tæt samarbejde med forældrene og den autoriserede sundhedsperson.

Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012 og skal gælde for ethvert træningsforløb efter service-lovens § 32, stk. 1, jf. stk. 6-8, herunder allerede godkendte og iværksatte træningsforløb.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering§ 32.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse omhjælp til børn, der på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behovfor hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrette-lægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klub-tilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbudefter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpenkan også udføres helt eller delvis af forældrene ihjemmet, jf. stk. 6-8.Stk. 2Socialministeren fastsætter nærmere reglerom samarbejdet med forældre, om inddragelse afbarnet eller den unge, om udredning af barnets ellerden unges behov og om fremgangsmåden vedkommunens sagsbehandling.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at derer det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbudtil børn, der på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne har et særligtbehov for støtte, behandling m.v., der ikke kandækkes gennem ophold i et af de almindelige dag-tilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.Stk. 4.Socialministeren fastsætter i en bekendtgø-relse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtil-bud.Stk. 5.Socialministeren fastsætter i en bekendtgø-relse regler om beregning af tilskud og egenbetalingfor ophold i de særlige dagtilbud.Stk. 6.Efter anmodning fra indehaveren af foræl-dremyndigheden godkender kommunalbestyrelsenunder de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., atforældrene helt eller delvis udfører hjælpen efterstk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imø-dekomme barnets eller den unges behov, og foræl-drene skal være i stand til at udføre opgaverne.Træning af barnet i hjemmet skal ske efter doku-

Lovforslaget§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81af 4. februar 2011, som senest ændret ved lov nr. 468af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 32, stk. 6, 3. pkt.affattes således:»Træningaf barnet skal forankres hos en autoriseretsundhedsperson, og træningen skal ske efter dokumen-terbare metoder«.2.§ 32, stk. 9,affattes således:»Socialministerenfastsætter nærmere regler om sær-lig støtte i hjemmet, herunder regler om forankring aftræningen hos en autoriseret sundhedsperson og omdokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med ind-satsen og om træningsredskaber, kurser, hjælperem.v.«.3.§ 195 baffattes således:»Socialministerenfremsætter senest i folketingsåret2014-15 forslag til revision af § 32, stk. 6-9, jf. stk. 1, ilov om social service.«

§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012.Stk. 2.§ 32, stk. 6, 3. pkt. og § 32, stk. 9, i lov omsocial service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og2, har virkning også for træningsforløb efter § 32, stk.6-8, i lov om social service, der er godkendte indenlovens ikrafttræden.

menterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsenfører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43til forældre, der forsørger og træner et barn eller enung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen sørger for trænings-redskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrenetræner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunal-bestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser,hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelteunge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.Stk. 9.Socialministeren fastsætter nærmere reglerom særlig støtte i hjemmet, herunder regler om do-kumenterbare metoder, om løbende tilsyn med ind-satsen og om træningsredskaber, kurser, hjælperem.v.