SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 16: Lovudkast - Udkast til lovforslag, der udmønter aftale om senere tilbagetrækning, fra socialministeren

§1I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, som ændret ved lov nr. 1603 af22. december 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres ”Beskæftigelsesministeren” til: ”Social- og integrationsministeren” og”beskæftigelsesministeren” til: ”social- og integrationsministeren”.2.§ 1 a, stk. 1,affattes således:”§1 a.Folkepensionsalderen er:1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955.”3.I§ 15 d, stk.1,ændres ”1.000 timer” til: ”750 timer”.4.I§ 17, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”det sociale område”: ”, jf. dog stk. 3 - 5”, og2.og3. pkt.ophæves.5.I§ 17indsættes somstk. 3 - 5:”Stk.3.Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet omførtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, atsagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.Stk. 4.Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år førfolkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). Kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om, hvorvidt betingelserne for ansøgningen er opfyldt. Hvis betingelserne om tilknytning tilarbejdsmarkedet er opfyldt, overgår sagen til behandling efter reglerne om førtidspension på baggrund af detforeliggende dokumentationsgrundlag. Der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud, herunderarbejdsprøvning, for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger tilbrug for sagens afgørelse.

Stk. 5.Social- og integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet omlangvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 4.”6.I§ 18indsættes efter ”foranstaltninger”: ”, jf. dog § 17, stk. 3 og 4”.7.I§ 19indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til §17, stk. 4.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.8.I§ 19, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter ”sager om førtidspension”: ”, herunder sager omførtidspension, hvor ansøgning er indgivet efter § 17, stk. 4.”9.I§ 21indsættes somstk. 2:”Stk. 2Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktetfor kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 4. Tidspunktet for modtagelse afansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunen træffer afgørelse om sagensovergang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes,skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og beskedom, hvornår sagen forventes afgjort.”10.I§ 29, stk.1, nr. 4,ændres ”30.000 kr.” til: ”60.000 kr.”.11.§ 33, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffetafgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af fristen i § 21, stk. 1,udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, frabehandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet affristen i § 21, stk. 2, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6måneder, fra det tidspunkt ansøgningen er modtaget i kommunen. Førtidspension udbetales tidligst fra den 1.i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.”§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 3-11, træder i kraft den 1. januar 2014.

3.2.1. Gældende ret3.2.2. Social og Integrationsministeriets overvejelser3.2.3. Lovforslagets indhold3.3. Forhøjelse af bundfradraget3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslagets indhold3.4. Reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslagets indhold4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6.Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema1. IndledningI dette lovforslag foreslås en fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen, indførelse afseniorførtidspension, lempet indtægtsregulering af folkepension ved arbejdsindkomst og lempetbeskæftigelseskrav ved opsat pension.Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning,som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Forslag til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v. ogflere andre love (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af efterlønsalder og tilbagebetaling af efterlønsbidragm.v.), Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Tilbagetrækningsreform – forhøjelse affleksydelsesalder og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag mv.) og Forslag til lov om ændring af lov omdelpension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af delpensionsalder m.v.).2. Lovforslagets formål og baggrundDet fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at:”Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev det aftalt, at både efterlønsalderen og folkepensionsalderen skal sættesop med to år. Efter de gældende regler fra Velfærdsaftalen skal efterlønsalderen således hæves gradvist fra60 år til 62 år fra 2019 til 2022, og folkepensionsalderen skal hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 til2027.Parterne er enige om at fremrykke den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen og folkepensionsalderen:Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Efterlønsalderen vil dermed være 62år i 2017.Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen vildermed være 67 år i 2022. Det svarer til folkepensionsalderen i årene frem til 2004.”Det fremgår endvidere af aftalen, at” Parterne er enige om at indføre seniorførtidspension.Personer i den relevante aldersgruppe, der er nedslidte og gerne vil have førtidspension, kan indgiveansøgning efter reglerne om seniorførtidspension til kommunen. Kommunen skal herefter træffe afgørelseom ret til førtidspension senest inden for seks måneder efter ansøgningen. Ordningen skal sikre en hurtigereog enklere adgang til førtidspension for personer med hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, der nårfolkepensionsalderen inden for fem år. Der er tale om en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure

for tilkendelse af førtidspension. Seniorførtidspension er ikke – som efterløn – betinget af, at ansøgeren harbetalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.”I bilag 2 til aftalen er det præciseret, at:”Målgruppen består som udgangspunkt af personer, som udover at have mindre end fem år indtilfolkepensionsalderen, har haft en langvarig arbejdsmarkedstilknytning.Målgruppen skal desuden forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgning om seniorførtidspensionhave haft tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. ansøgeren kommer enten direkte fra beskæftigelse, modtagersygedagpenge, kontanthjælp mv. eller har haft et helbredsbetinget arbejdsophør.”Herudover fremgår det af aftalen, at der skal ske en lempelse af indtægtsreguleringen af folkepension vedarbejdsindkomst og af beskæftigelseskravet ved opsat pension. Forslaget om lempet indtægtsregulering affolkepension ved arbejdsindkomst og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension skal bidrage til atforbedre vilkårene for seniorer i arbejde.3. Lovforslagets elementer3.1 Fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen3.1.1. Gældende retEfter de gældende regler kan man overgå til folkepension ved det fyldte 65. år. Folkepensionsalderenforhøjes gradvist i årene 2024-27 til 67 år. Folkepensionsalderen kan blive yderligere forhøjet med virkningfra 2030 og derefter hvert 5. år, hvis danskernes levetid fortsat stiger.Efter den gældende lovs § 1 a er folkepensionsalderen således- 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1959,- 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,- 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,- 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og- 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960.I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er fødtefter den 31. december 1962. Folkepensionsalderen forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årigei de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.Folkepensionsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning ilevetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmestehalve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes medvirkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.Det betyder, at folkepensionsalderen vil kunne stige med virkning fra 2030 som følge af udviklingen ilevetiden. Med den nuværende levetidsprognose vil folkepensionsalderen skulle forøges med 1 år i 2030.3.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at forhøjelsen af folkepensionsalderen rykkes frem med 5 år således, at folkepensionsalderenforhøjes med ½ år ad gangen i årene 2019-22. Det betyder, at folkepensionsalderen bliver- 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954,- 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,- 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954,- 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955,- 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955.Personer, der er 57 år og ældre ved udgangen af 2010, kan gå på folkepension som efter gældende regler.

De gældende regler vedrørende regulering af folkepensionsalderen ved stigende levetid foreslås ikkeændret. En eventuel regulering af folkepensionsalderen på grund af stigende levetid vil derfor fortsat kunneske 1. gang i 2015 med virkning fra 2030.En fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen med 5 år ændrer alene på folkepensionsalderen fordem, der var mellem 50½ og 56 år ved udgangen af 2010. Disse årgange ville med de gældende regler iVelfærdsaftalen have udsigt til flere år med efterløn og folkepension end både tidligere og seneregenerationer. Disse årgange får med den foreslåede fremrykning øget folkepensionsalderen med mellem ethalvt år og to år. Ændringerne er mindst for de ældste og størst for de yngste. Fremrykningen afVelfærdsaftalen skaber en mere lige fordeling af antal år med efterløn og folkepension både sammenlignetmed yngre og ældre generationer.3.2. Indførelse af seniorførtidspension3.2.1 Gældende retFørtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, hvis de opfylder enrække generelle betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening.Det er endvidere en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og atnedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale elleranden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende vedindtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om derkan tilkendes førtidspension, er derfor borgerens arbejdsevne.Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, derfindes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område. Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilketforsørgelsesgrundlag, der er det rigtige i den konkrete sag i forhold til alle de muligheder, der er for at fåhjælp efter den sociale lovgivning.For at kunne få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold tilethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggendeforanstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normalearbejdsmarked eller i fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Varighedskravet understreger, atarbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder forat udvikle ressourcerne skal være afprøvet. Ved vurdering af om varighedskriteriet er opfyldt, skal detsamtidig undersøges, om der er konkrete og realistiske behandlingsmuligheder.Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante muligheder for atforbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnenikke varigt kan forbedres. I visse særlige tilfælde, kan førtidspensionssagen dog påbegyndes uden, at derelevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det kan fx være i tilfælde,hvor en praktisk afprøvning vil være åbenbar formålsløs. Kommunen træffer afgørelse om sagens overgangtil behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forholder helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- ogbehandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.En borger har mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet omførtidspension. I sådanne tilfælde, træffer kommunen afgørelse om, at sagen på baggrund af dendokumentation, der allerede foreligger, overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Sagener påbegyndt den dato, kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggendedokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension.I lov om social pension er der fastsat særlige betingelser til grundlaget for en afgørelse i alle sager omtilkendelse af førtidspension. Behandlingen af alle sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel,sagen er påbegyndt, ske ved anvendelse af den særlige sagsbehandlingsmetode (arbejdsevnemetoden) omkrav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med

påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. Reglerne er fastsat i Bekendtgørelse om beskrivelse,udvikling og vurdering af arbejdsevne (Arbejdsevnebekendtgørelsen) nr. 1402 af 13. december 2006.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet fagligvurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan bliveselvforsørgende, jf. lovens § 16. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder eftertidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Dette tidspunkt skal fremgåaf sagen og meddeles den pågældende. Hvis afgørelsen om førtidspension træffes efter denne frist, udbetalesførtidspensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra behandlingen afførtidspensionssagen er påbegyndt, og betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.3.2.2. Social ogIntegrationsministeriets overvejelserI henhold til Aftale om senere tilbagetrækning skal der indføres en seniorførtidspension, således atpersoner, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, nårde er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Seniorførtidspension er ikke afhængig af indbetaling tilefterlønsordningen eller medlemskab af en a-kasse.Forslaget om indførelse af seniorførtidspension skal ses i lyset af den øvrige del af reformen aftilbagetrækningssystemet, der bl.a. indebærer en fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og en kortereefterlønsperiode.Personer, der tilkendes førtidspension efter ansøgning via reglerne om seniorførtidspension, skal modtageførtidspension med samme satser og under samme øvrige betingelser som andre.Formålet med seniorførtidspension er:At sikre personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, enmulighed for forsørgelse i op til fem år forud for folkepensionen.At undgå en langstrakt og unødig brug af aktive beskæftigelsesrettede tilbud med henblik på at afklare eneventuel restarbejdsevne.At målgruppen får ret til en hurtig afklaring af deres fremtidige forsørgelsesmuligheder. Der skal såledestræffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension inden for seks måneder efter ansøgning.Seniorførtidspension er således en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for den relevantemålgruppe. Med forslaget er der ikke tale om en ny førtidspensionsordning, men om en nyansøgningsmulighed.Efter aftalen skal den relevante målgruppe kunne indgive ansøgning om seniorførtidspension tilkommunen. Kommunen skal herefter træffe afgørelse om ret til førtidspension senest inden for 6 månederefter ansøgningen. I afgørelsen skal kommunen lægge vægt på de foreliggende oplysninger, og der skal ikkegennemføres arbejdsprøvning mv. Kommunen træffer afgørelse ud fra en socialfaglig vurdering af, omarbejdsevnen er væsentlig og varigt nedsat. Kriteriet for tilkendelse af førtidspension er uændret og består i,at der skal være tale om en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, som betyder, at pågældende ikke vil værei stand til at forsørge sig selv ved et arbejde, herunder i et fleksjob.For målgruppen, der har en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, vil der typisk foreligge nødvendigeoplysninger til dokumentation af arbejdsevnen i forhold til at klare kravene på arbejdsmarkedet. For dissepersoner vil dokumentationen for en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen i højere grad foreliggeend for personer, der alene har haft en svag eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er såledesikke behov for at gennemføre fx arbejdsprøvning, omskoling, revalidering mv. Her kan det tillægges særligbetydning, hvis der er sammenhæng mellem sygdomshistorikken og det forhold, at pågældende ikke længerekan arbejde. Afklaringen af arbejdsevnen kan derfor gennemføres hurtigere og mere enkelt end efter dealmindelige regler for førtidspension, da der typisk er tale om personer tæt på pensionsalderen med et langtarbejdsliv bag sig, og et kort fremadrettet arbejdsmarkedsperspektiv.

For at sikre, at kommunerne kan vurdere sagen inden for seks måneder, vil der i højere grad blive lagt vægtpå de oplysninger, der allerede er tilgængelige. Kommunen kan også indhente nødvendige nye oplysningerindenfor tidsfristen.Som dokumentation for den varigt nedsatte arbejdsevne skal der lægges vægt på foreliggende oplysningerfra fx speciallæger eller tidligere sygdomsjournaler mv., oplysninger om tidligere arbejdsmarkedstilknytningog arbejdsfunktioner samt årsager til arbejdsophør eller sygemelding, der kan dokumentere de manglendemuligheder for at klare kravene på arbejdsmarkedet.Jo længere tid en person har haft en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet forud for ansøgningen,desto bedre dokumentation kan der anses at foreligge i forhold til vurderingen af den nedsatte arbejdsevne.Der er altså tale om, at dokumentationskravet i forhold til fx mulighed for udvikling af arbejdsevnen alleredeer løftet.Det er ikke tilstrækkeligt, at borgerens egen læge vurderer, at en person kan have helbredsmæssig gavn afat få tilkendt førtidspension. Men kommunen kan lade sådanne oplysninger indgå sammen med øvrigeoplysninger om sygehistorik mv. for at belyse, i hvilket omfang den pågældende har en varigt nedsatarbejdsevne.Hvis arbejdsevnen ikke er dokumenteret til at være væsentligt og varigt nedsat, kan kommunen give afslagpå førtidspension og i stedet give et relevant arbejdsmarkedsrettet tilbud.3.2.3. Lovforslagets indholdDet foreslås at give personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og som har højest 5år til folkepensionsalderen, en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension(seniorførtidspension). Seniorførtidspension vil efter forslaget kunne søges af personer, der fra og med 1.januar 2014 når folkepensionsalderen indenfor de følgende fem år.Med forslaget indføres der ikke en ny type førtidspension. Det vil fortsat være et krav for at få tilkendtførtidspension, at arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørgesig selv ved almindeligt arbejde, eller ved et fleksjob, jf. lovens § 16.Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for ansøgningen - om langvarig og aktuelbeskæftigelse - er opfyldt. Hvis disse betingelser er opfyldt, træffer kommunen umiddelbart efteransøgningen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på baggrund afdet foreliggende dokumentationsgrundlag. Der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud, herunderarbejdsprøvninger og andre forsøg på at udvikle arbejdsevnen. Kommunen kan dog indhente nyeoplysninger, fx helbredsmæssige, til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse omret til førtidspension inden for 6 måneder fra det tidspunkt, kommunen har modtaget ansøgningen.Efter forslaget får borgeren mulighed for særskilt at ansøge om førtidspension, og kommunen skal såledesikke foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 5. Kommunen skal derimod vurdere og træffeafgørelse om, hvorvidt betingelserne for ansøgningen er opfyldt. Borgeren skal opfylde de generellebetingelser for tilkendelse af førtidspension, det vil sige indfødsret, bopæl og optjening. Borgeren kan førstindgive ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension fra det tidspunkt, hvor borgeren har højst fem år tilfolkepensionsalderen, borgeren skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og borgeren skalhave en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis kommunen giver afslag på at behandle sagen efterreglerne om førtidspension, kan afgørelsen indbringes for beskæftigelsesankenævnet.Borgere, der ansøger efter reglerne om seniorførtidspension, skal efter forslaget have haft en langvarig ogaktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgeren forud for ansøgningen skal have haft enmangeårig tilknytning til arbejdsmarkedsmarkedet, som kan have reduceret borgerens arbejdsevne. Desudenskal borgeren have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at ansøgeren kommer entendirekte fra beskæftigelse, sygedagpenge, kontanthjælp mv. eller har haft et forudgående helbredsbetingetarbejdsophør. Kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet betyder for eksempel, at personer, som op tilansøgningstidspunktet har haft langvarige perioder på kontanthjælp alene på grund af ledighed, ikke omfattesaf målgruppen.

Det foreslås, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for vurderingen afopfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunens vurdering af kravettil langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet vil bygge på en konkret individuel vurdering i denenkelte sag ud fra de regler, der fastsættes af social- og integrationsministeren.I forhold til kravet om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet vil der blive fastsat krav om atansøgeren har haft en arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvisborgeren har haft deltidsbeskæftigelse, stilles der øgede krav til længden af beskæftigelsesperioden. Dette vilgælde for både personer i ansættelsesforhold som lønmodtagere og for selvstændige.Det foreslås, at social- og integrationsministeren fastsætter regler om, at den hidtidige tilknytning tilarbejdsmarkedet og omfanget heraf kan sandsynliggøres eller dokumenteres med udgangspunkt i ansøgerensegne oplysninger, indhentede oplysninger fra tidligere arbejdsgivere, erklæring om indbetalte ATP-bidrag,oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, herunder om hidtidig overførsel af virksomhedensoverskud til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle mv.Det foreslås desuden, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler for kravet om en aktueltilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne skal afgrænse, at personer, der ved ansøgningen er i etansættelsesforhold eller arbejder som selvstændig, personer, der har indkomster, der midlertidigt træder istedet for en arbejdsindkomst, fx sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ydelser ved plejeorlov mv., kananses for at opfylde kravet om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, der hidtil har værettilknyttet arbejdsmarkedet, men som kortvarigt har modtaget kontanthjælp m.v. forud for ansøgningen, ogpersoner, der inden for de seneste 5 år helt eller i betydeligt omfang, er ophørt med at arbejde afhelbredsmæssige grunde, kan efter kommunens individuelle konkrete vurdering anses for at opfylde kravetom aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.Hvis kommunen træffer afgørelse om, at betingelserne for ansøgningen er opfyldt, skal kommunen efterforslaget samtidig træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension påbaggrund af det foreliggende dokumentationsgrundlag. For denne persongruppe, der har en langvarigforudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, vil der typisk foreligge en række nødvendige oplysninger tildokumentation for arbejdsevnen i forhold til at klare kravene på arbejdsmarkedet. Efter forslaget skal derderfor ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud, herunder arbejdsprøvning mv. Kommunen kan dogindhente nødvendige nye oplysninger inden for tidsfristen for sagens afgørelse.Efter forslaget bliver der tale om en enklere, mere smidig og hurtigere sagsbehandlingsprocedure fortilkendelse af førtidspension til denne persongruppe, fordi dokumentationskravet i forhold til fx mulighed forudvikling af arbejdsevnen allerede er løftet. Det indgår derfor som en del af lovforslaget, at den gældendebekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne(Arbejdsevnebekendtgørelsen) vil blive ændret i overensstemmelse hermed.Det foreslås endvidere, at der som dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat, skal lægges vægt påforeliggende oplysninger fra fx speciallæger, tidligere sygejournaler mv., oplysninger om tidligerearbejdsmarkedstilknytning og arbejdsfunktioner samt årsager til arbejdsophør eller sygemelding. Disseoplysninger kan være et led i dokumentationen for borgerens manglende muligheder for at klare kravene påarbejdsmarkedet. Kommunen skal have mulighed for at indhente nye oplysninger for at kunne vurderearbejdsevnen. Herved gives der mulighed for at få indhentet nødvendige oplysninger inden for den 6måneders frist fra kommunens modtagelse af ansøgningen, hvor kommunalbestyrelsen skal have truffet enafgørelse i sagen.Afgørelsen om ret til førtidspension, træffes af kommunalbestyrelsen ud fra en socialfaglig vurdering af,om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Dette svarer til de gældende regler. Det foreslås, atkommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse afansøgning om seniorførtidspension. Tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen skal fremgå af sagen ogmeddeles ansøgeren.Det foreslås endvidere, at en tilkendt seniorførtidspension senest skal udbetales med virkning fra den 1. imåneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, ansøgningen er modtaget i kommunen, dogtidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat,skal der gives afslag på førtidspension. I stedet kan kommunen give et relevant arbejdsmarkedsrettet tilbud,visitere til fleksjob m.v.Kommunalbestyrelsens afgørelse om førtidspension kan indbringes for klagemyndighederne.Personer, der tilkendes førtidspension efter ansøgning via reglerne om seniorførtidspension, vil modtageførtidspension med samme satser og under samme øvrige betingelser som andre modtagere af førtidspension.Indgiver en borger, der fx modtager sygedagpenge eller kontanthjælp, ansøgning om seniorførtidspension,skal borgeren fortsat deltage i de aktiviteter, der er påkrævet for at modtage den pågældende ydelse i denperiode, hvor kommunen behandler sagen om seniorførtidspension.3.3 Forhøjelse af bundfradraget3.3.1 Gældende retVed opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent(som styrer aftrapningen af den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg) fradrages enfolkepensionists indtægter ved personligt arbejde på indtil 30.000 kr. i et kalenderår. Dette fradrag på 30.000kr. betegnes i praksis som ”bundfradraget”.Varmetillæg, helbredstillæg, supplerende pensionsydelse og pensionstillægget er de dele affolkepensionen, der er mest målrettet i forhold til pensionistens øvrige indkomst. Ved beregningen af dissetillæg indgår alle skattepligtige indkomster udover social pension, dvs. også eventuelle supplerende privatepensionsindtægter, renteindtægter m.v.En folkepensionist vil som følge af bundfradraget kunne tjene op til 30.000 kr., uden det får betydning forde nævnte tillæg. Det gælder uanset, hvorledes indtægten er fordelt over kalenderåret.3.3.2 Lovforslagets indholdI henhold til Aftalen om senere tilbagetrækning er det fortsat centralt at styrke fokus på fastholdelse afseniorer på arbejdsmarkedet. Med henblik på yderligere at forbedre vilkårene for seniorer i arbejde foreslåsdet derfor, at bundfradraget forhøjes til 60.000 kr. I løbet af et kalenderår kan der efter forslaget fradrages optil 60.000 kr. i den del af indtægtsgrundlaget, der består i indtægt ved personligt arbejde.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at reducere beskæftigelseskravet ved opsat pension.Bundfradraget er især målrettet pensionister, som kun ønsker at være aktive på arbejdsmarkedet i etforholdsvist beskedent omfang. Pensionister, der ønsker at fortsætte med at arbejde i betydeligt omfang efterfolkepensionsalderen, kan vælge at opsætte folkepensionen.3.4 Reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension3.4.1 Gældende reglerEfter gældende regler kan alle med ret til folkepension vælge at udskyde udbetalingen af folkepension forat deltage aktivt på arbejdsmarkedet og derefter optjene et tillæg - ventetillæg - til folkepensionen.Ordningen er målrettet personer, der deltager på arbejdsmarkedet i betydeligt omfang. Der gælder derfor etårligt beskæftigelseskrav for optjening af ret til ventetillæg. Beskæftigelseskravet er på 1.000 timer årligt iden tid pensionen opsættes. Personer, der ønsker at fortsætte med at arbejde i et lidt mindre omfang end1.000 timer, er derfor ikke omfattet af reglerne om opsat pension.3.4.2. Lovforslagets indholdI henhold til Aftale om senere tilbagetrækning er det fortsat centralt at styrke fokus på fastholdelse afseniorer på arbejdsmarkedet. Med henblik på yderligere at forbedre vilkårene for seniorer i arbejde foreslåsdet derfor, at beskæftigelseskravet for opsat pension nedsættes til 750 timer årligt.Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede forhøjelse af bundfradraget for arbejdsindkomster.

Forslaget er målrettet pensionister, som ønsker at være aktive på arbejdsmarkedet i et betydeligt omfang.Pensionister, der kun ønsker at arbejde i et mere beskedent omfang, vil få et øget incitament hertil via denforeslåede forhøjelse af bundfradraget.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1 Økonomiske konsekvenser4.1.1. Fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderenMed forslaget fremrykkes den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år i 2024-27 til 2019-22.Der sker derved bl.a. en tidsmæssig fremrykning af de årlige mindreudgifter til folkepension som følge afforhøjelsen af folkepensionsalderen. Fra 2028 vil de årlige udgifter til folkepension være uændrede i forholdtil Velfærdsaftalen og gældende regler. For så vidt angår de samlede samfundsøkonomiske virkninger aftilbagetrækningsreformen, herunder fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen, henvises til detsamtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love(Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af efterlønsalder og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.).4.1.2. SeniorførtidspensionIndførelsen af seniorførtidspension skønnes at betyde merudgifter for staten og kommunerne på samlet setca. 141,9 mio.kr. i 2014 og 406,6 mio.kr i 2015 (2012-pl).Merudgifterne indeholder øgede udgifter til førtidspension efter reglerne gældende fra 1. januar 2003,øgede udgifter til ATP og den supplerende arbejdsmarkedspension til førtidspensionister samt øgede udgiftertil boligstøtte. Der er i de samlede merudgifter ikke indregnet mindreudgifter til kontanthjælp ogsygedagpenge, da de er medregnet i de samlede afledte konsekvenser af Aftale om senere tilbagetrækning,som fremgår af lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Det skønnes, at antallet af personer i Danmark, der modtager førtidspension via reglerne omseniorførtidspension vil være knap 900 helårspersoner i 2014 og knap 2.700 helårspersoner i 2015, herafudgør personer, som ville have fået tilkendt førtidspension efter de gældende regler, knap 200 helårspersoneri 2014 og knap 600 helårspersoner i 2015. Hertil kommer et beskedent antal yderligere førtidspensionister iudlandet.4.1.2. Forhøjelse af bundfradragetEn forhøjelse af bundfradraget fra 30.000 til 60.000 kr. i indtægten ved personligt arbejde, der indgår iindtægtsgrundlaget for beregning af personlig tillægsprocent og pensionstillæg, vil forøge den udbetaltepension m.v., hvis arbejdsindtægten medfører aftrapning af pensionsydelserne. Aftrapningen af denpersonlige tillægsprocent starter efter gældende regler ved en indtægt (efter fradrag af bundfradrag) ud oversocial pension på 18.500 kr. (enlige, 2012-pl).En højere personlig tillægsprocent medfører større udbetaling af supplerende pensionsydelse,helbredstillæg og varmetillæg, der alle udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent. Derudover vilbundfradraget indebære, at nogle pensionister undgår eller får en mindre nedsættelse af pensionstillægget.Nedsættelsen af pensionstillægget begynder ved indtægter (efter fradrag af bundfradrag) udover socialpension på 64.300 kr. (enlige, 2012-pl).Forhøjelsen af bundfradraget skønnes at betyde merudgifter for staten og kommunerne til folkepensionm.v. på omkring 178,7 mio. kr. i 2014 (2012-pl) og årene derefter. I merudgiften indgår 5,7 mio. kr. i 2014og årene derefter fordelt på personlige tillæg med 3,4 mio. kr. og på varmetillæg med 2,3 mio. kr. Heraf erder merudgifter for kommunerne på 2,3 mio. kr. Statens merudgifter skønnes at udgøre 176,4 mio. kr. omåret (2012-pl).4.1.3. Reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pensionForslaget indebærer, at personer, der arbejder mellem 750 timer og 1.000 timer, vil kunne vælge at opsættefolkepensionen i modsætning til efter de gældende regler, hvor mindstekravet til beskæftigelse underopsætningsperioden er på 1.000 timer årligt.

Det er med en betydelig usikkerhed skønnet, at en reduktion af beskæftigelseskravet til 750 timer årligt kanøge den årlige tilgang til ordningen med 500 personer.For staten, indebærer opsat pension på kort sigt reducerede udgifter til pension og øgede udgifter tilventetillæg, når opsætningsperioden afsluttes. De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget erafhængige af en række forudsætninger bl.a. om, hvad pensionen ville have været i opsætningsperioden oghvor lang denne er.På kort og mellemlang sigt vil forslaget indebære betalingsforskydninger som følge af, at antallet afpersoner på opsat pension i en periode overstiger antallet af pensionister med ventetillæg. Forslaget skønnesat medføre mindreudgifter til folkepension på 25,7 mio. kr. i 2014 og 53,5 mio. kr. i 2015.Tabel 1. Merudgifter ved forslagene om fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen,seniorførtidspension, forhøjelse af bundfradrag og lempelse af beskæftigelseskravet ved opsat pension.Mio kr., 2012- pl2012201320142015Fremrykning af----forhøjelsen affolkepensionsalderenSeniorførtidspension--141,9406,6Forhøjelse af--178,7178,7bundfradragetReduceret-beskæftigelseskrav--25,7-53,5ved opsat pensionStat--210,5282,5Kommune--84,4249,4I alt udgift--294,9531,9Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.4.2 Administrative konsekvenser4.2.1. Fremrykning af forhøjelse af folkepensionsalderenForslaget indebærer ingen ændring i den administrative belastning af kommunerne eller staten4.2.2. Senior førtidspensionAdministrative konsekvenser for kommunerne.Indførelsen af en seniorførtidspensionsordning vil medføre administrative konsekvenser for kommunerne,som følge af et øget antal førtidspensionssager, der skal behandles. Lovforslagets økonomiske konsekvenserskal forhandles med de kommunale parterAdministrative konsekvenser for staten.Indførelsen af en seniorførtidspensionsordning vil medføre administrative konsekvenser forPensionsstyrelsen. Merudgiften skønnes at udgøre 0,7 mio.kr. i hhv. 2014 og 2015.4.2.3. Forhøjelse af bundfradragetForslaget indebærer ingen ændring i den administrative belastning af kommunerne eller staten.4.2.4. Reduceret beskæftigelseskrav

Forslaget indebærer ingen ændring i den administrative belastning af kommunerne eller staten.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører en hurtigere, enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse afførtidspension for personer med en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der har mindre end 5år indtil folkepensionsalderen.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring til følgende organisationer m.v.:ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Dansk Socialchefforening, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer,DetCentrale Handicapråd, Finansrådet, ForeningenafStatsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, KL, Ældremobiliseringen, Ældresagen.

Det foreslås, at forhøjelsen af folkepensionsalderen rykkes frem med 5 år således, at folkepensionsalderenforhøjes med ½ år ad gangen i årene 2019-22. Det betyder, at folkepensionsalderen bliver- 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954- 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,- 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954,- 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955,- 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955.Personer, der er 57 år og ældre ved udgangen af 2010, kan gå på folkepension som efter gældende regler.De gældende regler vedrørende regulering af folkepensionsalderen ved stigende levetid foreslås ikkeændret. En eventuel regulering af folkepensionsalderen på grund af stigende levetid vil derfor fortsat kunneske 1. gang i 2015 med virkning fra 2030.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.Til nr. 3

Efter gældende regler kan alle med ret til folkepension vælge at opsætte udbetalingen af folkepension for atdeltage aktivt på arbejdsmarkedet og derefter optjene et tillæg - ventetillæg - til folkepensionen. Der gælderet årligt beskæftigelseskrav for at optjene ret til et ventetillæg, som efter gældende regler er på 1.000 timerårligt i den periode pensionen opsættes – svarende til ca. 19 timer om ugen i gennemsnit. Forslagetindebærer, at beskæftigelseskravet nedsættes til 750 timer årligt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5. Der henvises til bemærkningernetil nr. 5.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 5Til stk. 3Som følge af forslaget om seniorførtidspension foreslås det at ændre lovens § 17, således at deneksisterende ansøgningsmulighed kommer til at fremgå af § 17, stk. 3, mens reglerne omseniorførtidspension fremgår af § 17, stk. 4. Den gældende lovs § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., er uændret indsatsom nyt stk. 3.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til stk. 4Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold tilalle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling tilspørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsenafgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne omførtidspension.Efter forslaget får borgeren mulighed for særskilt at ansøge om førtidspension, og kommunen skal såledesikke foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 5. Kommunen skal derimod vurdere og træffeafgørelse om, hvorvidt betingelserne for ansøgningen er opfyldt. Borgeren skal opfylde de generellebetingelser for tilkendelse af førtidspension, det vil sige indfødsret, bopæl og optjening. Borgeren kan førstindgive ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension fra det tidspunkt, hvor borgeren har højst fem år tilfolkepensionsalderen, borgeren skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og borgeren skalhave en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i lovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,for at ansøge om seniorførtidspension – dvs. betingelserne om langvarig og aktuel tilknytning tilarbejdsmarkedet og mindre end 5 år til folkepensionsalderen. Hvis disse betingelser er opfyldt, træfferkommunen umiddelbart efter ansøgningen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne omførtidspension på baggrund af det foreliggende dokumentationsgrundlag. Dette grundlag kan væreoplysningerfraspeciallæger,tidligeresygejournalermv.,oplysningeromtidligerearbejdsmarkedstilknytning, arbejdsfunktioner samt årsager til arbejdsophør eller sygemelding mv. Deriværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud, herunder arbejdsprøvninger mv.. Kommunen kan dog indhentenye oplysninger, fx helbredsmæssige, til brug for sagens afgørelse.Hvis kommunen giver afslag på at behandle sagen efter reglerne om førtidspension, kan afgørelsenindbringes for beskæftigelsesankenævnet, lovens § 50.Borgere, der ansøger efter reglerne om seniorførtidspension, skal efter forslaget have haft en langvarig ogaktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgeren forud for ansøgningen skal have haft enmangeårig tilknytning til arbejdsmarkedsmarkedet, som kan have reduceret borgerens arbejdsevne. Desudenskal borgeren have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at ansøgeren kommer enten

direkte fra beskæftigelse, sygedagpenge, kontanthjælp mv. eller har haft et forudgående helbredsbetingetarbejdsophør. Kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet betyder for eksempel, at personer, som op tilansøgningstidspunktet har haft langvarige perioder på kontanthjælp alene på grund af ledighed, ikke omfattesaf målgruppen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til stk. 5Det foreslås, at social- og integrationsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for kravet omlangvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.I forhold til kravet om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet vil der bl.a. blive fastsat krav om atansøgeren har haft en arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvisborgeren har haft deltidsbeskæftigelse, stilles der øgede krav til længden af beskæftigelsesperioden. Dette vilgælde for både personer i ansættelsesforhold som lønmodtagere og for selvstændige.Det foreslås, at social- og integrationsministeren fastsætter regler om, at den hidtidige tilknytning tilarbejdsmarkedet og omfanget heraf kan sandsynliggøres eller dokumenteres med udgangspunkt i ansøgerensegne oplysninger, indhentede oplysninger fra tidligere arbejdsgivere, erklæring om indbetalte ATP-bidrag,oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, herunder om hidtidig overførsel af virksomhedensoverskud til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle mv.Det foreslås desuden, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler for kravet om en aktueltilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne skal afgrænse, at personer, der ved ansøgningen er i etansættelsesforhold eller arbejder som selvstændig, personer, der har indkomster, der midlertidigt træder istedet for en arbejdsindkomst, fx sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ydelser ved plejeorlov mv., kananses for at opfylde kravet om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, der hidtil har værettilknyttet arbejdsmarkedet, men som kortvarigt har modtaget fx kontanthjælp forud for ansøgningen, ogpersoner, der inden for de seneste 5 år helt eller i betydeligt omfang, er ophørt med at arbejde afhelbredsmæssige grunde, kan efter kommunens individuelle konkrete vurdering anses for at opfylde kravetom aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 1, nr. 5. Efter lovens § 18 er hovedreglen,at en sag først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller detpå grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-,revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Med ændringen tydeliggøres det, at ensag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, hvis der er indgivet ansøgning omførtidspension efter hhv. § 17, stk. 3 og § 17, stk. 4, uanset om dokumentationskravet er opfyldt.Kriteriet for tilkendelse af førtidspension efter lovens § 20 er dog uændret. Det er således altid enforudsætning for tilkendelse af førtidspension, at der er tale om en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne,som betyder, at pågældende ikke vil være i stand til at forsørge sig selv ved et arbejde – herunder i etfleksjob.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 7Efter de gældende regler, jf. lovens § 19, skal grundlaget for en afgørelse om førtidspension blandt andetbestå af en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.For den persongruppe, der kan ansøge om førtidspension efter lovens § 17, stk. 4, vil der typisk foreliggeen række nødvendige oplysninger til dokumentation for arbejdsevnen i forhold til at klare kravene påarbejdsmarkedet. Efter forslaget skal der derfor ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud herunderarbejdsprøvning eller udviklingsinitiativer for at udvikle arbejdsevnen. Grundlaget for en afgørelse om

førtidspension, hvor ansøgningen er indgivet efter § 17, stk. 4, skal derfor ikke indeholde en redegørelse for,om arbejdsevnen kan udvikles ved hjælp af beskæftigelsesrettede tilbud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 8Efter de gældende regler er der via en bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler om krav til undersøgelse afarbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling afsager om førtidspension. Disse regler fremgår af Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering afarbejdsevne (Arbejdsevnebekendtgørelsen) nr. 1402 af 13. december 2006.Den gældende bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af bl.a. lovens § 19, stk. 2, skal, således ændres ioverensstemmelse med den foreslåede smidigere og hurtigere sagsbehandlingsprocedure i sager omseniorførtidspension.Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides og ændres, således at social- ogintegrationsministeren får adgang til at ændre de fastsatte krav til undersøgelse af arbejdsevne samt omsagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager, når der er taleom ansøgninger efter reglerne om seniorførtidspension.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 9Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet forsagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dettetidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kanoverholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængedesagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i ansøgningssager efter reglerne om seniorførtidspension skal træffeafgørelse om førtidspension senest 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen i kommunen,jf. forslaget til affattelse af lovens § 17, stk. 4. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen i kommunen skalfremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår tilbehandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøgerhave en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og besked om, hvornårsagen forventes afgjort.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.Til nr. 10Efter gældende regler har alle folkepensionister et årligt bundfradrag på 30.000 kr. for arbejdsindkomst vedopgørelse af indkomstgrundlaget for regulering af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent (somstyrer aftrapningen af den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg). Det foreslås, atbundfradraget forhøjes til 60.000 kr. årligt.For en enlig folkepensionist, som yder en ekstra arbejdsindsats, vil det forhøjede fradrag fx betyde, atpågældende kan få udbetalt op til 9.270 kr. mere i pensionstillæg end efter gældende regler.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.Til nr. 11Efter gældende regler skal en førtidspension, der er tilkendt efter udløbet af den fastsatte frist på 3 månederfra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, udbetales med virkning fra den 1. måneden efterudløbet af 3. måneders fristen, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse afførtidspension er opfyldt.

Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2. Ikrafttrædelsen af ændringerne vedr.fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen sker således samtidig med de øvrige lovforslag, derudmønter Aftale om senere tilbagetrækning.Til stk. 2Det foreslås, at § 1, nr. 3-11 træder i kraft den 1. januar 2014.Adgangen til at søge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension indføres med virkning fra 1.januar 2014. Det indebærer, at personer, der er fyldt 60 år den 1. januar 2014 kan ansøge herom. Den førsteårgang, der berøres af den foreslåede forhøjelse af efterlønsalderen, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lovom ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse afefterlønsalder og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), er personer, der er født i 1954, og som derfor fylder60 år i 2014.Konsekvensen er desuden, at ændringerne vedrørende det lempede timekrave for opsat pension ogforøgelsen af bundfradraget træder i kraft med virkning fra 1. januar 2014.

§ 1 a.Folkepensionsalderen er:1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar1959.2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den1. januar 1959 til den 30. juni 1959.3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1.juli 1959 til den 31. december 1959.4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den1. januar 1960 til den 30. juni 1960.5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni1960.§ 15 d.Det er en betingelse for, at en person kanoptjene venteprocent, at den pågældende har haftindtægt ved personligt arbejde i mindst 1.000 timerinden for et kalenderår.§ 17.Kommunalbestyrelsen skal behandle enhenvendelse om førtidspension i forhold til alle demuligheder, der findes for at yde hjælp efter densociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Personer, somønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stillingtil spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmodeherom. I sådanne tilfælde træfferkommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på detforeliggende dokumentationsgrundlag overgår tilbehandling efter reglerne om førtidspension.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en

sag eller træffe afgørelse om tilkendelse afførtidspension til en person, der ikke selv har rettethenvendelse herom.5.I§ 17indsættes somstk. 3 - 5:”Stk.3.Personer, som ønsker, atkommunalbestyrelsen alene tager stilling tilspørgsmålet om førtidspension, kan dog anmodeherom. I sådanne tilfælde træfferkommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på detforeliggende dokumentationsgrundlag overgår tilbehandling efter reglerne om førtidspension.Stk. 4.Personer med langvarig og aktueltilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år førfolkepensionsalderen ansøge om førtidspension(seniorførtidspension). Kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne foransøgningen er opfyldt. Hvis betingelserne omtilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt, overgårsagen til behandling efter reglerne om førtidspensionpå baggrund af det foreliggendedokumentationsgrundlag. Der iværksættes ikkebeskæftigelsesrettede tilbud, herunderarbejdsprøvning for at udvikle arbejdsevnen.Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nyeoplysninger til brug for sagens afgørelse.Stk. 5.Social- og integrationsministeren fastsætterregler for vurderingen af opfyldelse af kravet omlangvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet,jf. stk. 4.”6.I§ 18indsættes efter ”foranstaltninger” : ”, jf. dog§ 17, stk. 3 og 4”