SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 151
Offentligt

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET

Den 12. december 2011

J.nr.: 2010-7301-00033

Oversigt over høringssvar til Familiestyrelsens rapport om

evaluering af f orældreansvarsloven

Indhold

1. Hørte m yndigheder og organisationer m.v. ...................................................... 2

2. Høringssvarene ............................................................................................. 3

3. Generelle bemærkninger ................................................................................ 3

3.1. Familiest yrelsens bemærkninger ............................................................... 5

4. Høringssvar på baggrund af evalueringens temaer ........................................... 6

4.1. Fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske og barnets bopæl .. 6

4.1.1. Behov for kommunikation om forældreansvarsloven ............................. 6

4.1.2. Skal muligheden for at dømme til fælles forældrem yndighed bevares .... 6

4.1.3. Beslutningsbeføjelserne ved fælles forældrem yndighed

(forældreansvarslovens § 3) ......................................................................... 9

4.1.4. Kan forældresamarbejdet og kommunikationen mellem forældrene

forbedres .................................................................................................... 9

4.1.5. Barnets bopæl .................................................................................. 11

4.2. Barnets perspektiv (inddragelse og initiativret) ........................................ 12

4.2.1. Generelle bemærkninger ................................................................... 12

4.2.2. Hvordan forbereder vi bedst muligt forældrene og børnene på samtalen 14

4.2.3. Kan vi i høje re grad sikre, at barnet ikke bliver ansvarliggjort ............. 14

4.2.4. Barnets initiativret (forældreansvarslovens § 35) ................................ 15

4.2.5. Er der behov for særlig støtte til børnene ........................................... 15

4.2.6. Øvrige bemærkninger ........................................................................ 17

4.3. Særligt konfliktfyldte sager .................................................................... 17

4.3.1. Generelle bemærkninger ................................................................... 17

4.3.2. Vold og anden grænseoverskridende adfærd ....................................... 18

4.3.3. Sam arbejdschikane ........................................................................... 20

4.4. Samvær (deleordninger, transport (det fælles ansvar) og samvær med andre)

................................................................................................................... 22

4.4.1. Deleordninger .................................................................................. 22

4.4.2. Transport ......................................................................................... 23

4.4.3. Samvær med andre ............................................................................ 23

4.4.4. Øvrige bemærkninger ........................................................................ 23

4.5. Retternes kompetence i forældreansvarssager ........................................... 25

4.6. Adgangen til at rejse nye sager om forældrem yndighed (og bopæl) ............ 26

4.6.1. Familiest yrelsens bemærkninger ........................................................ 28

4.7. Uhensigtsmæssigheder i loven af mere teknisk karakter ............................ 28

5. Øvrige bemærkninger ................................................................................... 28

5.1. Familiest yrelsens bemærkninger .............................................................. 30

c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\n

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 2 -

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Familiestyrelsens rapport om evalueringen af forældreansvarsloven (lov nr. 499 af 6. juni 2007) blev

offentliggjort den 10. november 2011.

Evalueringen belyser 9 overordnede temaer:



Fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske

Barnets bopæl

Barnets perspektiv (inddragelse og initiativret)

Vold og anden grænseoverskridende adfærd

Samarbejdschikane

Samvær (deleordninger, transport (det fælles ansvar) og samvær med andre)

Adgangen til at rejse nye sager om forældremyndighed (og bopæl)

Retternes fastsættelse af samvær

Uhensigtsmæssigheder i loven af mere teknisk karakter

Den 10. november 2011 sendte styrelsen sin rapport om evaluering af forældreansvarsloven og en bi-

lagsdel til rapporten i høring. Styrelsen medsendte også evalueringsundersøgelsen ”Dom til fælles

forældremyndighed. En evaluering af forældreansvarsloven”, som er udarbejdet af SFI –

Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd og udgør en væsentlig del af lovens evaluering.

Familiestyrelsens rapport om evaluering af forældreansvarsloven blev sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Justitsministeriet, Civilstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministe-

riet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den

Danske Dommerforening, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Stats-

forvaltningerne, Danske FAMILIEadvokater, Dansk Psykolog Forening, Psykologisk Selskab for

Børnesagkyndige i Familieretlige Forhold, Børnerådet, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-

dre, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Social-

rådgiverforening, Landsforeningen Børn og Samvær, Børne- og Kulturchefforeningen, Landsorgani-

sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecenteret, Kommunernes Landsforening, Bedsteforæl-

drene

–

imod forældreansvarsloven, Center for Familieudvikling, Barnets Tarv Nu og Daspcan

–

Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 3 -

2. Høringssvarene

Familiestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Justitsministeriet, Civilstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn og Under-

visning, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Præsi-

denten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Statsforvaltningerne, Danske FAMILIE-

advokater, Dansk Psykolog Forening, Psykologisk Selskab for Børnesagkyndige i Familieretlige

Forhold, Børnerådet, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Børns Vilkår, Mødrehjælpen,

Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvinde-

krisecentre (LOKK), Mandecenteret, Bedsteforældrene

–

imod forældreansvarsloven, Center for

Familieudvikling, Barnets Tarv Nu og Daspcan

–

Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishand-

ling og Omsorgssvigt.

Familiestyrelsen har herudover også modtaget høringssvar fra andre end høringsparterne, herunder

fra Advokatrådet og fra Foreningen af Statsforvaltningsjurister.

Justitsministeriet, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dansk

Socialrådgiverforening og Daspcan

–

Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og

Omsorgssvigt

har ingen bemærkninger til Familiestyrelsens rapport om evaluering af forældrean-

svarsloven.

Dansk Psykolog Forening og Psykologisk Selskab for Børnesagkyndige Psykologer i Familie-

retlige Forhold

har oplyst, at høringssvar afgives samlet af Dansk Psykolog Forening.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

har afgivet et fælles høringssvar.

Familiestyrelsen har i det følgende uddraget essensen af de modtagne høringssvar ud fra de 9 over-

ordnede temaer for evalueringen af loven. Først beskrives dog de mere generelle bemærkninger fra

høringsparterne. Afslutningsvist gengives en række øvrige bemærkninger fra høringsparterne, som

ikke umiddelbart kan føres ind under temaerne for evalueringen. Familiestyrelsens bemærkninger

fremgår løbende, hvor høringssvarene giver særskilt anledning hertil, idet der i øvrigt skal henvises

til evalueringsrapportens overvejelser og sammenfatninger.

Høringssvarene er i deres helhed vedlagt dette notat.

3. Generelle bemærkninger

Børns Vilkår

peger på, at evalueringen af loven viser, at der er alt for mange børn, der mistrives,

fordi forældrene ikke evner at samarbejde om forældreskabet. Børns Vilkår mener ikke, at myndig-

hederne kan dømme forældre til enighed eller et godt samarbejde, men at dette skal skabes gennem

rådgivning, støtte og undervisning. Børns Vilkår mener, at forældreansvarslovens succes er afhængig

af, at der er politisk vilje til at skabe et reelt motivationssystem, som kan støtte op om et fortsat fæl-

les forældreskab til gavn for børnene.

Børnerådet

mener, at evalueringen mangler et klarere børneperspektiv, særligt hvad angår børn i de

mest konfliktfyldte sager. Rådet mener dog

–

med denne væsentlige mangel in mente

–

at evaluerin-

gen er et særdeles anvendeligt udgangspunkt for at iværksætte visse nødvendige ændringer af loven.

Rådet mener ikke, at der er brug for en gennemgribende revision af loven, men snarere en række ju-

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 4 -

steringer samt for en styrkelse af forvaltningen af loven for at loven i højere grad kan forvaltes i

overensstemmelse med dens ånd og hensigt.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

giver overordnet udtryk for bekymring for det

pressede forløb i forhold høringsfristen m.v., hvilket

Advokatrådet

tillige giver udtryk for.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater bemærker overordnet, at der har været en række

forhold, som har bevirket, at det ikke har været muligt i tilstrækkeligt omfang at føre lovens intenti-

oner ud i livet. Der peges navnlig på, at de ændrede regler m.v. ikke er fuldt tilstrækkeligt op med

nødvendige økonomiske bevillinger, men at der derimod har været meget snævre budgetmæssige

rammer for at udvikle statsforvaltningernes rolle i relation til ofte komplekse forhold og problemstil-

linger i sager efter forældreansvarsloven. Der peges på, at lange sagsbehandlingstider ikke sjældent

bevirker, at børns og forældres sager så godt som hele tiden er under behandling.

Advokatrådet

har

ligeledes peget på, at statsforvaltningernes økonomiske behov som følge af de ændrede regler ikke er

tilgodeset.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at evalueringsrapporten bærer præg af, at der i evalue-

ringen stort set kun fremhæves positive forhold for så vidt angår den gældende retstilstand. Forenin-

gen peger på, at problemerne på sagsbehandlingssiden ligger i statsforvaltningerne, og at dette burde

have været i fokus ved evalueringen af loven. Foreningen mener ikke, at statsforvaltningernes ar-

bejdsvilkår er optimale og peger også på, at psykologernes rolle i statsforvaltningerne ikke er under-

givet nogen form for faglig kontrol. Foreningen kan i det store og hele tilslutte sig Børns Vilkårs

ændringsforslag til styrkelse af barnets rettigheder.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at evalueringen af forældreansvarsloven

mangler at belyse en række temaer, herunder kvalitative analyser af de positive løsninger, som 80 %

af forældrene selv finder frem til. Derudover mener foreningen bl.a. også, at konsekvenserne af be-

greberne ”bopælsforælder” og ”samværsforælder” samt brugen af ”bevidst mistænkeliggørelse” fo-

retaget af forældre og advokater ” bør undersøges. Foreningen peger også på, at der mangler en

grundig redegørelse for nordisk lovgivning og erfaringer. Foreningen mener ikke, at rapportens te-

maer og indhold stemmer overens med de oplevelser og klare mønstre, som foreningen er bekendt

med. Foreningen rejser derudover kritik af SFI’s evalueringsundersøgelse. Foreningen peger bl.a.

også på, at debatten i medierne er præget af sensationer, og at dette er skadende for de børn og for-

ældre, som klarer sig godt. Endelig mener foreningen, at der er en sammenhæng mellem rapportens

struktur og indhold i forhold til kommercielle interesser hos f.eks. advokater og institutioner og for-

eninger, som er afhængige af økonomiske bidrag.

Mandecenteret

har peget på, at fædrenes vinkel har været underbelyst i debatten. Mandecenteret

mener, at en mere kønsmæssig ligelig fordeling i evalueringsprocessen kunne have været hensigts-

mæssig. Mandecenteret mener, at forældreansvarsloven har fungeret efter lovgivers hensigt, og at

den med statsforvaltningerne som et vigtigt redskab har bidraget til samarbejde mellem forældrene

og har flyttet fokus fra forældrenes ret til barnets ret og barnets behov.

Mødrehjælpen

mener overordnet set, at evalueringsrapporten er grundig og nuanceret og dokumen-

terer nogle af de temaer, som Mødrehjælpen er bekendt med via rådgivning af forældre, som har

spørgsmål og problemer i relation til forældremyndigheds- og samværssager. Mødrehjælpen finder

det dog beklageligt, at der i evalueringens belysning af barnets perspektiv ikke er medtaget børn,

som har gennemgået et belastende forløb.

Mødrehjælpen peger overordnet på, at forældresamarbejde og fælles forældreansvar i brudte familier

er et ideal, der til enhver tid skal stræbes imod, og som lovgivningen skal skabe de bedst mulige

rammer for. Derfor mener Mødrehjælpen, at forældreansvarslovens hensigt og præmis om fælles

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 5 -

forældreansvar er god og vigtig. Mødrehjælpen mener dog samtidig, at forældre, som er i konflikt

om deres børn, ikke kan dømmes eller tvinges til at samarbejde om børnene på en måde, der sikrer

børnenes tarv. Mødrehjælpen peger på, at alt for mange forældre, som er dømt til fælles forældre-

myndighed, ikke samarbejder om børnene, og at mange slet ingen kontakt har. Mødrehjælpen anfø-

rer, at dette betyder, at alt for mange børn er i klemme mellem deres forældre og skal forsøge at ska-

be sammenhæng i deres eget liv.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener, at forældreansvarsloven svigter og ikke

yder børn og forældre beskyttelse. Der peges på, at loven og administrationen heraf direkte ansporer

til konflikter og dermed sætter familier under betydeligt pres. Bedsteforældrene imod forældrean-

svarsloven mener, at dette skyldes, at barnets bedste i forældreansvarsloven defineres som barnets ret

til to forældre. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven opfordrer derfor til, at loven ændres i

sin grundstruktur, så loven får fokus på barnets ret til omsorg, tryghed og trivsel og ikke som nu bar-

nets ret til to forældre.

Barnets Tarv Nu

stiller sig yderst kritisk i forhold til evalueringen af lovens virkninger. Barnets

Tarv Nu mener ikke, at de centrale og alvorlige problemer kommer frem i materialet. Det anføres

bl.a., at litteratur, tværfaglighed, viden om reproduktion, køn, vold og andre centrale emner ikke ses

inddraget. Det anføres også, at Familiestyrelsen ikke er uvildig og neutral i forhold til evalueringsre-

sultatet. Barnets Tarv Nu mener ikke, at det fremgår tydeligt af evalueringsmaterialet, at konsekven-

serne af lovgivningen er, at der udøves direkte tvang over for borgere, der har problemer med at

samarbejde om barnet. Der peges bl.a. også på, at der mangler en beskrivelse af de konsekvenser, det

får, at babyer og helt små børn kan tvinges i samvær, og hvilken betydning dette får for mødrene, når

de procesbelastes fra barnets fødsel. Videre rejses der kritik af, at der mangler en belysning i forhold

til fogedforretninger. Der rejses bl.a. også kritik af det statistiske materiale, af sagsbehandlingen i

statsforvaltningerne og af, at der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt de økonomiske beregnin-

ger, der har været gennemført inden lovens ikrafttræden, har været overholdt eller overskredet. Bar-

nets Tarv Nu mener, at der bør gennemføres en omfattende og uvildig kortlægning.

Statsforvaltningerne

fremhæver indledningsvist, at det ved en kommende revision af forældrean-

svarsloven er væsentligt at fastholde og styrke principperne i den familieretlige strukturreform om én

fælles indgang, som blev gennemført den 1. januar 2007. Statsforvaltningerne henviser i den forbin-

delse bl.a. til, at 75 % af forældremyndighedssagerne m.v. forliges i statsforvaltningerne. Statsfor-

valtningerne anfører videre, at det er nødvendigt og helt afgørende for en faglig opgavevaretagelse i

statsforvaltningerne, at der er en rimelig sammenhæng mellem forældreansvarslovens regler og in-

tentioner og de ressourcer, der stilles til rådighed. Statsforvaltningerne peger på, at en fastholdelse af

forældreansvarslovens fokus på barnets perspektiv og intentioner om at mindske barnets risiko for

mistrivsel bl.a. i forbindelse med vold og anden grænseoverskridende adfærd hos forældrene, forud-

sætter at der afsættes de tilstrækkelige ressourcer til sagsbehandlingen. Statsforvaltningerne foreslår

på den baggrund, at der afsættes økonomi m.v. til,

fastholde indsats og ressourcer til sagsbehand-

ling i forhold til særligt udsatte skilsmissebørn,

styrke indsatsen til forebyggende og konflikt-

dæmpende tiltag i forhold til skilsmissebørnene, og til

varetage de opgaver, der eventuelt flyttes

fra retterne til behandling i statsforvaltningerne.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

har påpeget, at det er afgørende, at den nødvendige finansiering

tilvejebringes for at sikre den faglige opgavevaretagelse i statsforvaltningerne.

3.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Evalueringens tilrettelæggelse og de temaer, som belyses i evalueringen, bygger dels på den politiske

aftale bag loven, dels på efterfølgende drøftelser og aftaler blandt medlemmerne af Folketingets

Retsudvalg. Høringsfristen er fastsat under hensyn til lovgivningsprocessen, idet det skal påpeges, at

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 6 -

der således også vil blive tale om en høring over et eventuelt lovforslag til ændring af forældrean-

svarsloven forud for fremsættelsen i Folketinget.

Familiestyrelsen skal bemærke, at inddragelsen af børn gennem Justitsministeriets Forskningskon-

tors undersøgelse har været afhængig af forældrenes accept af børnenes deltagelse, hvorved der sær-

ligt tænkes på de børn, der har deltaget i en børnesamtale. Det er styrelsens opfattelse, at dette krav

om forældrenes accept, og herunder også overskud til deltagelse i en undersøgelse, er en generel bar-

riere i forhold til en inddragelse af børn fra de mest konfliktfyldte sager.

4. Høringssvar på baggrund af evalueringens temaer

4.1. Fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske og

barnets bopæl

4.1.1. Behov for kommunikation om forældreansvarsloven

Børns Vilkår, Børnerådet og statsforvaltningerne

peger samstemmende på behovet for kommu-

nikation om forældreansvarsloven.

Børns Vilkår

mener, at en bedre kommunikation til den brede befolkning om, hvad fælles foræl-

dremyndighed reelt indebærer, også bør indbefatte de særlige forudsætninger, som bør være til stede

ved valg af en deleordning. Derudover mener Børns Vilkår, at et konkret indhold af det forældre-

samarbejde, der efter Børns Vilkårs opfattelse som minimum bør være til stede for at fælles foræl-

dremyndighed og deleordninger kan fungere tilfredsstillende for børnene, også bør beskrives nærme-

re. Børns Vilkår mener, at det grundlæggende vil kræve en lovændring, så loven får en anden signal-

værdi, hvor barnets trivsel i det daglige får en langt mere afgørende betydning for beslutninger om

forældremyndighed, bopæl og samvær. Børns Vilkår foreslår, at barnets trivsel skrives ind i loven

som et centralt omdrejningspunkt for en varetagelse af barnets bedste.

Børnerådet

mener, at forældre og børn helt generelt bør gives langt mere informative og forståelige

oplysninger om skilsmissernes behandling i det offentlige system. Rådet peger på, at det er potentielt

skadeligt for systemets mulighed for at skabe holdbare aftaler og kompromiser, at

der findes ”en

række myter om lovens indhold”, sådan som det nævnes i evalueringen.

Det gælder f.eks. den mis-

forståelse, at delt forældremyndighed automatisk fører til en tvungen 7/7-ordning. Rådet peger på, at

sådanne fejlagtige opfattelser kan bidrage til at øge konfliktniveauet, og at der derfor skal informeres

bedre til forældrene, så de i højere grad har realistiske forestillinger om og forventninger til myndig-

hedernes sagsbehandling og de resultater, der kan opnås ved deres mellemkomst.

Mødrehjælpen

er enig i behovet for en styrket kommunikation, da de oplever betydelig usikkerhed

hos forældre om betydningen af den fælles forældremyndighed. Mødrehjælpen opfordrer dog til, at

man i forbindelse med en sådan kommunikation inkluderer vægtningen af barnets tarv og ret, således

at det tydeliggøres, at der er tale om barnets ret til samvær

–

og ikke forældrenes.

Statsforvaltningerne

mener også, at der er behov for at få kommunikeret, hvad fælles forældre-

myndighed betyder.

4.1.2. Skal muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed

bevares

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 7 -

Børns Vilkår

mener, at muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed bør fjernes. Børns

Vilkår henviser til SFI’s evalueringsundersøgelse om dom til fælles forældremyndighed, som bl.a.

viser, at ca. halvdelen af forældrene med fælles forældremyndighed ikke lever op til lovens standar-

der om, hvad de kan forventes at kunne blive enige om. Børns Vilkår mener, at der ved en dom til

fælles forældremyndighed er stor risiko for, at barnet anbringes og fastholdes midt i et konfliktfelt.

Hvis muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed ønskes bevaret fra politisk side, anbefa-

ler Børns Vilkår, at det oprindelige forslag til § 11, som blev stillet af Udvalget om Forældremyn-

dighed og Samvær i betænkningen Barnets Perspektiv, i så fald genovervejes. Børns Vilkår mener,

at myndighederne bør forpligtes til at redegøre for hvilke bestemte holdepunkter i det eksisterende

forældresamarbejde, som taler for, at en afgørelse om fælles forældremyndighed er det bedste for

barnet. Børns Vilkår peger på, at det derved bliver et reelt og aktuelt samarbejde mellem forældrene,

som bliver grundlaget for en afgørelse om fælles forældremyndighed.

Børnerådet

mener, at muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed er for vidtgående og

henviser også

til SFI’s evalueringsundersøgelse. Børnerådet mener, at bestemmelsen bør levne større

rum for at skønne over, om forældrene fremadrettet kan og vil samarbejde til bedste for barnet. Bør-

nerådet foreslår, at lovens

§ 11 (”tungtvejende grunde”) omformuleres, således at der gives bedre

mulighed for at dømme til delt forældremyndighed. Børnerådet mener også, at betænkningsudval-

gets forslag til bestemmelsen med fordel kan overvejes. Børnerådet anfører, at man med denne juste-

ring i bestemmelsen vil kunne undgå at udvande den oprindelige intention om som udgangspunkt at

søge at fastholde fællesskabet om barnet efter et samlivsbrud, men vægte betydningen af samar-

bejdspotentialet. Endelig anfører Børnerådet, at der i disse sager ofte er tale om vanskelige afgørelser

i stærkt komplicerede og dilemma-prægede sager, og at der derfor altid skal sikres tilstrækkelige res-

sourcer, herunder de nødvendige faglige kompetencer, så sagerne kan udredes fyldestgørende.

Statsforvaltningerne

mener, at muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed bør bevares,

men at kriteriet ”tungtvejende grunde” i lovens § 11 bør blødes op af hensyn til barnet. Statsforvalt-

ningerne foreslår, at kriteriet ændres til ”barnets bedste”, og at det i lovbemærkningerne

uddybes,

hvilke hensyn der skal vægte i den samlede vurdering.

Den Danske Dommerforening

Præsidenten for Vestre Landsret

tilslutter sig ønsket om, at der

ved afgørelser om fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske levnes et større rum for

domstolene til at skønne over, om forældrene fremadrettet kan og vil samarbejde for barnets bedste.

Præsidenten for Østre Landsret

oplyser, at Østre Landsret kan henholde sig hertil.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

peger på, at der i praksis er tilfælde, hvor kra-

vet om ”tungtvejende grunde” i lovens § 11 bevirker, at hensynet til barnet kommer til at træde i

baggrunden. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater mener, at det af hensyn til barnets

retssikkerhed er centralt at sikre, at der ikke alene fokuseres på forældrenes uenighed, men også på

barnets virkelighed.

Advokatrådet

har anbefalet, at betænkningsudvalgets oprindelige formulering

af § 11 indarbejdes i loven.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at muligheden for at dømme til tvungen fælles foræl-

dremyndighed bør afskaffes. Alternativt foreslår foreningen, at der sker en kraftig opstramning, så-

dan at der kun undtagelsesvist er mulighed for at dømme til fælles forældremyndighed. Foreningen

foreslår også, at betydningen af fælles forældremyndighed nedtones og får en mere symbolsk betyd-

ning, og at det overvejes, at ændre begrebet ”fælles forældremyndighed” til ”fælles forældreansvar”.

Foreningen foreslår endelig, at der indføres en bestemmelse, der medfører, at den fælles forældre-

myndighed automatisk ophører, så længe samværet er ophævet eller suspenderet.

Mandecenteret

peger på, at fælles forældremyndighed har forholdsvis begrænset praktisk værdi,

men at dens symbol- og signalværdi er betydelig. Mandecenteret henviser til, at fælles forældremyn-

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 8 -

dighed utvetydigt giver til kende, at det er begge forældres ansvar i fællesskab at tage sig af deres

fælles børn. Mandecenteret anfører, at det forhold, at nogle forældre har svært ved at acceptere dette

fælles ansvar, ikke er grund nok til at afskaffe muligheden for at dømme til fælles forældremyndig-

hed, især ikke fordi loven og vejledningen giver tilstrækkelige muligheder til at ophæve den, hvis det

er bedst for barnet.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at alle forældre bør have fælles forældre-

myndighed ved lov, medmindre der er meget tungtvejende grunde til andet. Foreningen peger på, at

dette bl.a. vil betyde hurtigere sagsbehandling, færre sager, spare offentlige midler og skabe ligevær-

dighed mellem forældrene. Derudover anfører foreningen, det er i barnets interesse, at begge foræl-

dre deltager ligeværdigt i de væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv og tager ansvar for dette.

På baggrund af evalueringen mener

Mødrehjælpen,

at loven bør ændres, sådan at § 11 bringes i

overensstemmelse med det oprindelige forslag fra betænkningsudvalget, hvorefter der kun kan

dømmes til fælles forældremyndighed, når der er bestemte holdepunkter til at antage, at forældrene

kan samarbejde om børnene. Mødrehjælpen peger på, at det med en sådan formulering vil være nød-

vendigt, at der til loven knyttes en forpligtelse til at redegøre for de holdepunkter, som vurderes at

være til stede for samarbejde.

Dansk Psykolog Forening

mener, at der er behov for en opstramning, og at kriterierne for at døm-

me til fælles forældremyndighed bør ændres, sådan at svære samarbejdsvanskeligheder vægtes tun-

gere, og at der sikres en højere grad af retssikkerhed ved øget fælles standard for, hvor meget eller

hvor lidt samarbejde og kommunikation forældrene skal have, før det er meningsfyldt at dømme til

fælles forældremyndighed. Foreningen peger desuden på, at domstolene bør have bedre muligheder

for at skønne over, om forældrene kan og vil samarbejde, når der idømmes til fælles forældremyn-

dighed.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener ikke, at det bør være muligt at dømme til

fælles forældremyndighed. Der peges på, at forældreansvarslovens vidtgående krav til samarbejde og

fælles forældremyndighed sætter mange familier under et voldsomt pres, og at samarbejdet ikke for-

bedres mellem forældrene efter en dom om fælles forældremyndighed. Det anføres, at hvis ikke beg-

ge forældre ønsker at indgå aftale om fælles forældremyndighed, må forældremyndigheden tillægges

den forælder, som har været barnets primære omsorgsperson. Bedsteforældrene imod forældrean-

svarsloven mener, at der ved afgørelser om forældremyndighed skal lægges afgørende vægt på bar-

nets ret til omsorg, tryghed og trivsel og ikke som nu på barnets ret til to forældre.

Center for Familieudvikling

peger på, at gode relationer ikke kan besluttes ved lov. Centeret me-

ner, at det af afgørende betydning, at en dom om fælles forældremyndighed mod den ene forælders

ønske suppleres med et tilbud om undervisning og rådgivning, der over tid kan understøtte en positiv

udvikling i forældrenes kommunikation og samarbejde. Det anføres, at forligssporet i statsforvalt-

ningerne i disse tilfælde ikke er tilstrækkeligt. Der peges endelig på, at det i sager med vedvarende

konflikter og misstemning, som ifølge

SFI’s evalueringsundersøgelse

ofte forekommer i denne type

sager, er helt nødvendigt at understøtte forældrene med rådgivning og nye redskaber, der kan frem-

me et bedre klima til gavn for børnene.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 9 -

4.1.3. Beslutningsbeføjelserne ved fælles forældremyndighed (foræl-

dreansvarslovens § 3)

Statsforvaltningerne

foreslår, at det overvejes at udvide bopælsforælderens beføjelser, sådan at

denne forælder alene kan træffe beslutninger om skolevalg og pas. Statsforvaltningerne mener også,

at det kunne være relevant at vurdere bopælsforælderens beslutningsbeføjelser i forhold til anden

lovgivning, f.eks. serviceloven.

Ministeriet for Børn og Undervisning

tilslutter sig anbefalingen i evalueringsrapporten om, at det

overvejes, om spørgsmålet om skolevalg

–

ligesom spørgsmålet om barnets daginstitution

–

skal

henregnes til en beslutning, der kan træffes af bopælsforælderen alene.

Børns Vilkår

peger på, at sagerne har antaget en anden karakter, hvor der fra myndighedsside nu

skal tages stilling til enkeltspørgsmål, f.eks. skolevalg, pas osv., og at uenighed inden for den fælles

forældremyndighed derved løses af andre end forældrene. Børns Vilkår mener, at fastholdelsen af en

fælles forældremyndighed trods konflikter og uenighed mellem forældrene reelt udhuler den fælles

forældremyndighed, og at konflikterne

–

i et børneperspektiv

–

flytter fra en mere juridisk teknikali-

tet, der ikke direkte involverer barnets dagligdag, til konflikter mere nær barnet. Børns Vilkår peger

på, at der med loven skabes endnu flere substantielle felter, som konflikter kan fortsætte på.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at beslutningskompetencerne ved fælles forældremyn-

dighed vedrørende stort set alle forhold omkring barnet bør ligge hos bopælsforælderen, herunder i

forhold til skolevalg.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at begreberne ”bopælsforælder” og ”sam-

værsforælder” skaber en ”A-forælder” og en ”B-forælder”, og at dette hindrer ligeværdigheden mel-

lem forældrene. Foreningen mener også, at begreberne er utidssvarende og skaber uenighed mellem

forældrene. Foreningen mener derfor, at begreberne skal ophæves eller udlignes.

Mødrehjælpen

anfører, at det er deres erfaring, at konflikten flytter derhen, hvor beslutningerne og

rettighederne ligger, og at dette i øvrigt i høj grad gør sig gældende allerede. Mødrehjælpen mener

ikke, at løsningen er at flytte beslutningskompetencen og/eller fortsat at lave detailafgørelser om di-

verse beslutninger vedrørende børn af forældre, der ikke kan blive enige om noget, men derimod at

forudsætte et langt bedre samarbejdsgrundlag, før der dømmes til fælles forældremyndighed.

4.1.3.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Familiestyrelsen vil tage initiativ til iværksættelse af nærmere drøftelser med Ministeriet for Børn og

Undervisning om implikationerne af en mulighed ændring i beslutningsbeføjelserne for så vidt angår

barnets skoleforhold.

4.1.4. Kan forældresamarb ejdet og kommunikationen mellem foræl-

drene forbedres

Børns Vilkår

mener, at der er behov for en tidlig indsats, når en skilsmisse bliver aktuel, så foræl-

drene får hjælp til at flytte fokus fra deres indbyrdes konflikter til børnenes behov. Børns Vilkår pe-

ger på tilbud, som kan være medvirkende til at bibringe forældrene den nødvendige viden om især

børns reaktioner og behov i en skilsmissesituation samt information og redskaber omkring konflikt-

håndtering, som forældrene kan omsætte til handling i egen skilsmisse. Børns Vilkår har i samarbej-

de med

Mødrehjælpen

Foreningen Far

udarbejdet et forslag til et langt mere systematiseret for-

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 10 -

løb. Det foreslås, at der foretages en hurtig indkaldelse til første rådgivningsmøde i statsforvaltnin-

gen, der afholdes senest efter 14 dage og er første led i en børnesagkyndig rådgivning til forældrene

om værdien af at samarbejde. Der peges på, at dette øger muligheden for, at forældrene selv finder

løsninger, og derfor bør der altid deltage en børnesagkyndig i mødet. Sideløbende styrkes grundlaget

for den videre sagsbehandling. Det foreslås herefter, at der foretages en indledende vurdering af de

enkelte forældrepar med henblik på tre forskellige rådgivningsspor. En gruppe af forældre vil med

begrænset vejledning selv kunne finde holdbare løsninger. En anden gruppe af forældre har brug for

et intensivt rådgivningsforløb med mægling, børnesagkyndig rådgivning m.v. for at styrke deres

samarbejde, uanset den senere retlige afgørelse. Dertil kommer en mindre gruppe af forældre, hvor

der har været voldelige konflikter og grænseoverskridende adfærd i samlivet, hvor der sjældent er

basis for fælles mægling og vejledning, men brug for separate møder. Derudover foreslås det, at der

tilbydes mere børnesagkyndig rådgivning, idet forældre bør have ret til

–

i nogle sager endda pligt til

–

at modtage et fast forløb med et minimum antal timers børnesagkyndig rådgivning, så forældrene

får indsigt i, hvor traumatiserende det er for børnene, hvis forældre har konflikter, og at mangel på

kommunikation og samarbejde også kan være yderst belastende for barnet. Derudover foreslås det, at

der sker en markant udvidelse af Familiestyrelsens tilbud om parrådgivning, idet der er særdeles go-

de erfaringer hermed. Endelig foreslås det, at der oprettes børnegrupper for børn og unge, der er fan-

get i konflikter mellem forældrene.

Børns Vilkår mener, at statsforvaltningerne bør fokusere langt mere på forældresamarbejde og kon-

fliktmægling og børns trivsel sideløbende med en bedre belysning af sagerne til brug for den juridi-

ske afgørelse. Børns Vilkår peger på, at dette kræver en tilpasning af de faglige kompetencer i stats-

forvaltningerne, så de får større viden om børnesamtaler, rådgivning og mægling.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

peger supplerende i sit høringssvar på muligheden

for, at forældrene selv helt eller delvist skal betale for børnesagkyndig rådgivning.

Børnerådet

deler den opfattelse, at ”samarbejdsproblemer er et grundvilkår”, sådan som det formu-

leres i evalueringen, og at mange af de problemer, skilsmisseforældre skal løse, kun vanskeligt eller i

begrænset omfang kan formindskes gennem lovgivningsmæssige tiltag. Når evalueringen finder, at

forældresamarbejdet ikke er blevet bedre efter forældreansvarslovens ikrafttræden, er det derfor efter

rådets opfattelse ikke et forhold, der kan lægges loven til last. Rådet finder, at der bør lægges langt

mere vægt på at hjælpe forældrene med at etablere et reelt forældreskab omkring barnet, f.eks. med

en tidlig og forebyggende indsats over for forældrene. Der bør sikres mere information og undervis-

ning til skilsmissefamilier i, hvordan en hverdag som brudt familie kan tilrettelægges. Det er desu-

den rådets holdning, at der i højere grad bør etableres aktiv rådgivning til skilsmisseforældrene og

krav om deltagelse i mægling tidligt i forløbene.

Statsforvaltningerne

er enige i, at en tidlig indsats over for forældre i form af information, under-

visning el.lign. kan være et forebyggende virkemiddel i forhold til at undgå konflikter m.v. og der-

med også indebære en samfundsmæssig ressourcebesparelse. Statsforvaltningerne peger på, at en så-

dan ordning vil kunne rummes inden for det gældende regelsæt, men at det fordrer, at de fornødne

ressourcer til et sådant initiativ tilvejebringes. Statsforvaltningerne peger også på, at der på visse om-

råder kan være behov for at styrke den børnesagkyndige rådgivning.

Dansk Psykolog Forening

peger på, at der er behov for betydelige forbedringer i forhold til hjælp

til skilsmisseramte forældre, og at det kan løse mange problemer, hvis splittede familier hjælpes til at

fungere bedre i relation til samarbejdet omkring børnene.

Center for Familieudvikling

peger på, at forældreansvarsloven fordrer, at forældre skal indlede et

tæt og konstruktivt samarbejde på det tidspunkt i livet, hvor de lige har truffet det svære valg at bry-

de familien op og forlade hinanden, og at dette valg ofte kan være begrundet i, at kommunikationen

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 11 -

mellem dem er blevet for svær. Der peges på, at der sættes et krav om samarbejde uden tilbud om ny

viden og redskaber, og at evalueringen viser, at mange forældre har svært ved at samarbejde. Cente-

ret anbefaler derfor, at forældreansvarsloven udvides med et tilbud om undervisning i fælles foræl-

dreansvar til alle forældre, der skal samarbejde om fælles børn efter et brud. Konkret foreslås det, at

forældrene automatisk tilbydes et kursusforløb, allerede når de indgiver deres begæring. Centeret

mener, at det som minimum bør være påkrævet, at forældre forpligter sig til at deltage, før de kan få

indbyrdes overensstemmelser behandlet i statsforvaltningen. Centeret henviser til, at der er positive

erfaringer med at undervise denne forældregruppe, og at man i Norge har gennemført et lignende

projekt.

Derudover foreslår centeret, at revisionen af forældreansvarsloven bliver den konkrete anledning til

generelt at styrke det familiepolitiske område i Danmark, og at der i tillæg til undervisning af skilte

forældre sættes ind med støtte og rådgivning til en bred gruppe forældre på et endnu tidligere tids-

punkt med henblik på at forebygge familiebrud.

4.1.4.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Familiestyrelsen skal bemærke, at der på området er og har været forskellige initiativer, der omhand-

ler en forebyggende indsats. Der har bl.a. siden 2005 været et statsligt tilbud om parrådgivning. Ord-

ningen blev indledt som et forsøgsprojekt i årene 2005-2009 og er nu videreført i en ny ordning i pe-

rioden 2010-2013. Forsøgsprojektet udviste gode resultater og en foreløbig evaluering af de aktuelle

tilbud viser ligeledes, at der er stor tilfredshed hos brugerne (forældrene). Den nuværende ordning

har fokus på lav- og mellemindkomstgruppen.

4.1.5. Barnets bopæl

Statsforvaltningerne

anfører, at det reelle indhold af forældrenes konflikt ofte er barnets bopæl

frem for forældremyndighed. Dette er

Landsforeningen Børn og Samvær

enig i.

Foreningen af statsforvaltningsjurister

anfører, at forældre, som ønsker en deleordning, af øko-

nomiske årsager ofte ikke kan blive enige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl. Foreningen

peger på, at dette eventuelt kan løses gennem registrering af delt bopæl i folkeregisteret, en deling af

de økonomiske ydelser fra det offentlige el.lign.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener ikke, at der er behov for grundlæggende ændringer om-

kring bopæl. Foreningen anfører, at det afgørende for bopælens placering ved uenighed bør være,

hvem af forældrene, der efter rettens vurdering vil have det bedste potentiale for udøvelse af den

primære forældrerolle. Foreningen mener, at bopælsforælderen fortsat skal kunne bestemme, hvor i

landet barnet skal bo, og at dette skal sikres opretholdt reelt, eventuelt gennem afskaffelse af vars-

lingsbestemmelsen i lovens § 18.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

savner en grundig analyse af, om afgørelser om

barnets bopæl er baseret på barnets bedste og bedste forældreevne. Foreningen mener, at der bør væ-

re fokus på afgørelser baseret på forældreevne og forældrenes socialhistorik. Foreningen mener, at

der træffes forkerte afgørelser om barnets bopæl, og at der er tale om ulovlig sagsbehandling i for-

hold til forældreansvarsloven og ligestillingsloven. Foreningen anbefaler, at der sker automatisk

overflytning af bopælen eksempelvis ved 7/7-, 8/6- og 9/5-ordninger ved fraflytning fra barnets nær-

område.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener, at forældremyndighedsindehaveren skal be-

stemme, hvor barnet skal bo, og at pligten til at varsle den anden forælder i lovens § 18 derfor bør

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 12 -

afskaffes. Der henvises til, at varslingspligten reelt kommer til at betyde, at bopælsforælderen ikke

kan bestemme, hvor barnet skal bo, da barnets bopæl skal vurderes af retten i tilfælde af, at samværs-

forælderen anlægger sag. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven mener, at dette kan sammen-

lignes med en stavnsbinding.

4.1.5.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Det bemærkes, at alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Den

vurdering sker ud fra en flerhed af forhold, herunder også forældrenes evne til at tage vare på barnet.

Dette indebærer, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om en konkret og individuel vurdering.

Udvalget om Forældremyndighed og Samvær (Bet. Nr. 1475/2006 om Barnets perspektiv) overveje-

de spørgsmålet om en varslingsfrist i forbindelse med bopælsforælderens beslutning om at flytte

barnets bopæl her i landet. Det blev af et flertal i udvalget anført, at varslingsfristen har til formål at

sikre en mulighed for i god tid at kunne indgå nye aftaler om bopæl og samvær og indrette sig i

overensstemmelse hermed. Samtidig har det til formål at give den forælder, der ikke flytter, en mu-

lighed for at anmode statsforvaltningen om en afgørelse, herunder evt. en midlertidig afgørelse, om

barnets bopæl, eller om samvær, hvis det ud fra en samlet vurdering må antages, at en flytning ikke

er til barnets bedste.

4.2. Barnets perspektiv (inddragelse og initiativret)

4.2.1. Generelle bemærkninger

Børnerådet

mener, at indsatsen for at inddrage børn i sagsbehandlingen bør fastholdes og forstærkes

med udgangspunkt i, hvad der efter en konkret vurdering menes at være i det enkelte barns bedste in-

teresse. Rådet mener, at børnene skal mere

–

og ikke mindre

–

ind i beslutningerne, men med respekt

for den sårbare situation, som de ofte befinder sig i.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

peger på, at der i forhold til børnesagkyndiges

medvirken i forældreansvarssager er en række problemstillinger, som der er behov for at se nærmere

på. Der peges på, at dette gælder både med hensyn til udvælgelsen i forhold til den børnesagkyndi-

ges kvalifikationer samt muligheden for at stille spørgsmål til den børnesagkyndige.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at det har meget stor betydning, at der an-

vendes børnesagkyndige på de indledende møder i statsforvaltningen, så barnets perspektiv inddra-

ges i den indledende fase og forældrene kan følge et ”rådgivningsspor”. Foreningen finder det pro-

blematisk at inddrage børnene i for tidlig en alder og på et for tidlig tidspunkt, hvor forældrene ikke

kommunikerer godt med hinanden. Foreningen mener, at mange afgørelser kan træffes på baggrund

af forældreevne.

Dansk Psykolog Forening

finder overordnet, at forældreansvarsloven har vist sig hensigtsmæssig,

idet den vægter barnets perspektiv højere end tidligere lovgivning. Dansk Psykolog Forening peger

på, at loven har medført, at der nu udføres mere og bedre psykologisk undersøgelsesarbejde i sager-

ne, ligesom børnesamtaler med psykologer nu benyttes i langt større omfang end tidligere. Dansk

Psykolog Forening mener, at dette er et klart fremskridt for børnenes retssikkerhed. Foreningen fore-

slår dog, at der ved en revidering af loven strammes op og indføjes eller ændres bestemmelser, så der

i endnu højere grad sikres inddragelse af børnene, når der træffes afgørelse i sagerne.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

udtrykker betænkelighed ved alle de udtalelser,

som i sagsbehandlingsøjemed indhentes fra forskellig side, herunder fra børnesagkyndige, daginsti-

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 13 -

tutionspersonale, skolelærere m.v. Der peges på, at udtalelser fra børnesagkyndige tillægges meget

stor vægt i retssager og i statsforvaltningen, mens udtalelser fra andre (f.eks. læger, skadestuerappor-

ter, daginstitutioner og skoler) om barnet ifølge foreningen ofte negligeres og tilsyneladende ikke til-

lægges større vægt, hvis de ikke peger i retningen af, at det er godt for barnet at have kontakt med

begge biologiske forældre. Det anføres også, at det er erfaringen fra henvendelserne til foreningen, at

når børnene høres og ikke siger det rigtige, nemlig ”lige meget far og mor”, så overhøres børnenes

udtalelser ofte. Der peges også på, at der er en række dilemmaer ved inddragelse af børn bl.a. i for-

hold til ansvarliggørelse og loyalitetskonflikt. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven mener,

at børn kun bør inddrages i sagsbehandlingen, hvis de selv ønsker det. Følges børnenes ønsker ikke,

skal det forklares i dommen og af en professionel samtalepart i retten eller statsforvaltningen, hvor-

for barnets ønsker ikke er imødekommet, og barnet skal også have en forklaring. Endelig anføres

det, at der skal lægges afgørende vægt på den primære omsorgsgivers forklaring om barnets forhold.

Center for Familieudvikling

peger på, at en måde at sikre barnets perspektiv bedre end hidtil er at

give barnet en røst via den viden om børns reaktioner, som undervisning i fælles forældreansvar kan

give forældrene. Centeret mener også, at det kunne være relevant at overveje, om de herskende op-

fattelser af, hvad der er bedst for barnet, bør tages op til en fordomsfri revision med villighed til at

ændre, hvor det måtte vise sig i virkeligheden at være forældrenes interesser, der varetages, under

dække af at varetage barnets interesser. Der peges her særligt på spørgsmålet om deleordninger.

Barnets Tarv Nu

mener, at de børnesagkyndige ikke længere synes uvildige, da de ofte er ansat af

statsforvaltningen. Barnets Tarv Nu kritiserer, at det i evalueringen ikke er problematiseret, at børn

ofte er meget loyale over for forældrene, og at børn kan være bekymrede for, at deres udtalelser går

videre til forældrene. Barnets Tarv Nu peger også på, at der er problemer med klageadgangen i for-

hold til de børnesagkyndige, og at en afgørelse fra Psykolognævnet, som ender med, at en psykolog

får en påtale, ikke synes at få konsekvenser. Barnets Tarv Nu peger videre på, at der i sagsbehand-

lingen ikke er tilstræbt åbenhed og gennemsigtighed.

4.2.1.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Udgangspunktet for forældreansvarsloven er ifølge lovens forarbejder, at børn altid bør have mulig-

hed for at komme til orden vedrørende forhold, der vedrører deres liv. Det fremgår videre, at inddra-

gelsen af barnet med loven er ændret

fra først og fremmest at skulle ”skaffe beviser” til brug for en

afgørelse om forældremyndighed og samvær til at synliggøre det enkelte barns perspektiv. Reglen

om inddragelse af børn skal tilgodese børnenes retssikkerhed og ikke kun betragtes som en bevisre-

gel. Udvalget om Forældremyndighed og Samvær pegede således også på, at inddragelsen af barnet

kan have flere funktioner og formål, bl.a. at støtte barnet, sådan at samtalen bliver et tilbud til barnet

om at tale med en udenforstående, hvor barnet tilbydes en voksen, som møder barnet med indlevelse,

forståelse og viden. Børnesamtalen kan på den måde virke aflastende. Det følger af § 20, stk. 2, i be-

kendtgørelsen til loven, at barnet skal tilbydes børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med en sam-

tale i statsforvaltningen.

Det børnesagkyndige element skal således være til stede i selve sagsbehandlingen i statsforvaltnin-

gen, hvilket nødvendiggør faste personalemæssige ressourcer.

Om børnesagkyndige undersøgelser skal styrelsen bemærke, at statsforvaltningerne er forpligtede til

at tage stilling til, om en børnesagkyndig undersøgelse opfylder det formål, der er beskrevet i opdra-

get til undersøgelsen, og om den har en sådan validitet, at den kan anvendes ved afgørelsen. Udtaler

Psykolognævnet kritik af en psykolog i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse, kan det

indgå i statsforvaltningen eventuelle fornyede behandling af sagen. Dette afhænger dog af, om en af

parterne ønsker sagen genoptaget, og en kritik vil ikke nødvendigvis have indflydelse på afgørelsens

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 14 -

materielle resultat. Statsforvaltningen vil således skulle foretage en vurdering af, om kritikken, og

dermed det kritiserede punkt i undersøgelsen, har betydning for udfaldet af afgørelsen.

4.2.2. Hvordan forbereder vi bedst muligt forældrene og børnene på

samtalen

Børns Vilkår

foreslår et forløb, hvor der indledningsvist inddrages en børnesagkyndig vurdering af

bl.a., hvordan barnets perspektiv bedst belyses. Børns Vilkår foreslår videre, at der afholdes et indle-

dende møde med forældrene med deltagelse af en børnesagkyndig forud for samtalen, og at der sen-

des direkte information til barnet om børnesamtalen. Børns Vilkår foreslår, at børnesamtalen altid

afholdes af en børnesagkyndig, og at der afholdes et efterfølgende tværfagligt møde med forældrene.

Endelig foreslås det, at barnet får tilbudt muligheden for, at den børnesagkyndige kan formidle afgø-

relsen til barnet, hvis barnet ønsker det, og at barnet får tilbudt muligheden for at komme til en op-

følgende samtale med den børnesagkyndige, efter afgørelsen er truffet. Børns Vilkår peger på, at et

bedre børneinddragelsesforløb ved en tværfaglig indsats skaber grundlag for bedre forligspotentiale

og mere holdbare løsninger for barnet.

Statsforvaltningerne

er enige i, at det er ønskeligt, at forældrene forberedes på børnesamtalen, så de

kan forberede barnet på samtalen. Statsforvaltningerne peger på, at forberedelsen af forældrene bedst

sker ved at afholde et tværfagligt møde med forældrene forud for samtalen. Statsforvaltningerne an-

fører dog, at dette vil fordre yderligere ressourcer.

4.2.3. Kan vi i højere grad sikre, at barnet ikke bliver ansvarliggjort

Statsforvaltningerne

mener, at børnesamtalens indhold af retssikkerhedsmæssige grunde som ud-

gangspunkt skal videreformidles til forældrene, og at det i lovgivningen skal præcises, i hvilke til-

fælde videregivelse af barnets oplysninger ikke skal finde sted for at sikre hensynet til barnet. I disse

tilfælde skal forældrene ifølge statsforvaltningerne ikke underrettes om, at oplysningerne er tilbage-

holdt. Statsforvaltningerne peger på, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at barnets

synspunkter videreformidles til forældrene i et opfølgende tværfagligt møde kort tid efter samtalen,

så ansvaret herved kan løftes fra barnets skuldre. Statsforvaltningerne anfører, at dette vil fordre, at

der er de nødvendige børnesagkyndige ressourcer til stede, uanset om dette lovfæstes eller ej.

Børns Vilkår

anbefaler, at notatet fra børnesamtalen eller dele af det i den udstrækning, det er bedst

for barnet, unddrages forældrenes aktindsigt. Børns Vilkår peger på, at hensynet til barnet altid skal

veje tungere end hensynet til forældrene. Børns Vilkår peger også på, at den af Børns Vilkårs fore-

slåede fremgangsmåde, som er nævnt under pkt. 4.2.2., hjælper barnet med at flytte ansvaret fra egne

skuldre.

Landsforeningen Børn og Samvær

anfører, at FN’s Børnekonventions krav om inddragelse af bar-

net skal sikres opretholdt på en måde, så barnet holdes fri for ansvar for afgørelserne. Foreningen

mener, at man i lovforarbejderne og i vejledningen om samvær har givet barnets indflydelse en drej-

ning af, at barnet nærmest ”skal bestemme”. Foreningen peger på, at det af FN’s Børnekonventions

artikel 12 fremgår, at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets

alder og modenhed. Derudover peger foreningen på, at barnet kan befinde sig i en loyalitetskonflikt,

som kan få betydning for barnets udsagn. Foreningen udtrykker bekymring for, at barnets udsagn har

en ganske betydelig indflydelse på selve afgørelsen.

Foreningen anfører også, at det er foreningens indtryk, at børn presses i selve samtalen. Foreningen

mener, at der af retssikkerhedsmæssige grunde som altovervejende udgangspunkt skal foreligge et

notat fra børnesamtalerne, som forældrene får kendskab til.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 15 -

Center for Familieudvikling

finder det stærkt bekymrende, at børn ofte i realiteten ikke ved, hvil-

ket rum eller kontekst, de befinder sig i, når de høres i statsforvaltningen eller ved domstolene. Cen-

teret mener, at høring af børn fremadrettet bør foregå på et mere tydeligt grundlag for det enkelte

barn, og anfører, at barnet ikke må sidde tilbage med følelsen af, at det er ansvarligt for de beslutnin-

ger, der bliver truffet. Centeret peger på, at det er vigtigt at sikre, at de fagpersoner, der gennemfører

børnesamtalerne, kontinuerligt opdateres med ny viden og supervision samt, at det bliver en naturlig

del af disse fagpersoners arbejde at tage en opfølgende samtale med barnet, efter en afgørelse er truf-

fet.

4.2.3.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Det er efter de gældende regler muligt at undtage oplysninger fra samtalen fra aktindsigt. Det følger

af forvaltningslovens § 15, at retten til aktindsigt kan begrænses, hvis hensynet til partens interesse i

at kunne bruge oplysningen til varetagelse af sine interesser findes at burde vige for afgørende hen-

syn til andre private interesser. Tilsvarende er det efter persondatalovens § 32, stk. 1, jf. § 30, adgang

til at begrænse den registreredes indsigtsret, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til op-

lysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser.

Hensynet til barnet kan begrunde, at oplysninger undtages fra aktindsigt/indsigtsret. Dette kan være

tilfældet, hvis barnet selv ønsker, at visse oplysninger ikke videregives til forældrene, eller hvis

statsforvaltningen skønner, at videregivelse af oplysningerne vil være til skade for barnet, herunder

for barnets forhold til forældrene eller andre nære familiemedlemmer. Hensynet til barnets fremtidi-

ge forhold til og loyalitet over for forældrene vil således oftest veje tungere end hensynet til foræl-

drene.

En ordning, hvorefter det er muligt at undtage oplysninger fra samtalen uden at orientere forældrene

herom, er efter styrelsens opfattelse betænkelig ud fra retssikkerhedsmæssige grunde. Derudover sy-

nes der ikke at være holdepunkter for, at en sådan fremgangsmåde i højere grad vil kunne skærme

barnet mod forældres udspørgen om samtalens indhold, end de nuværende muligheder for at undtage

fra aktindsigt.

4.2.4. Barnets initiativret (forældreansvarslovens § 35)

Statsforvaltningerne og Børns Vilkår

mener, at der er behov for at fastsætte nærmere retningslin-

jer for behandlingen og håndteringen af børns anvendelse af initiativretten. Børns Vilkår mener, at

det bør fremgå, at det er de børnesagkyndige, der håndterer henvendelserne fra børnene. Børns Vil-

kår mener derudover, at der er behov for, at børnene kan benytte et særskilt telefonnummer til stats-

forvaltningerne.

Børnerådet

støtter Børns Vilkårs forslag om at styrke oplysningsindsatsen i forhold til barnets initi-

ativret, så både børn og forældre i højere grad er opmærksomme på denne mulighed. Rådet bakker

desuden op om forslaget om at etablere en særlig børneindgang til statsforvaltningerne med børne-

sagkyndig bemanding.

4.2.5. Er der behov for særlig støtte til børnene

Børns Vilkår

mener, at formuleringen om ret til bisidning i lov om social service skal overføres til

forældreansvarsloven, og at børn på lige fod med voksne skal have mulighed for at lade sig bistå af

en bisidder i sager, der vedrører deres eget liv. Børns Vilkår mener, at det skal være op til barnet selv

at afgøre behovet for en bisidder. Børns Vilkår peger på, at professionel bisidning kan understøtte

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 16 -

barnets ret til at blive hørt, tilgodese at barnets rettigheder overholdes, sikre en skånsom inddragelse

af barnet samt hjælpe børn med at håndtere deres initiativret og eventuelle klageret. Endelig mener

Børns Vilkår, at især de særligt udsatte børn kan have behov for en professionel børnebisidder, og at

en professionel børnebisidder for børn kan være den genkendelige voksne, hvis sagen rejses igen og

igen.

Statsforvaltningerne

kan ikke tilslutte sig, at der indføres en generel bisidderordning for barnet i

forbindelse med børnesamtalerne i statsforvaltningerne. Statsforvaltningerne peger på, at de børne-

sagkyndige i statsforvaltningerne allerede udfylder denne rolle, og at børnene ikke ønsker en bisid-

der. Endelig peger statsforvaltningerne på, at tværfaglige møder før og efter samtalen også er en støt-

te til barnet.

Statsforvaltningerne nævner også, at der er behov for at sikre, at der tilvejebringes midler til, at der

kan etableres børnegrupper i statsforvaltningsregi, og at det eventuelt kan overvejes at lovfæste et

sådant støttetilbud til børnene.

Børnerådet

anbefaler, at tilbuddet om børnegrupper gøres lovfæstet. Børnerådet er herudover enig i

de betænkeligheder, som fagprofessionelle ved statsforvaltninger og domstolene fremfører i forhold

til om ”uafhængige, professionelle”

bisiddere i praksis vil kunne styrke barnets mulighed for at

komme til orde i sagen. Børnerådet understreger dog, at der i en hver sag må træffes en konkret og

individuel afgørelse om, hvordan det enkelte barns muligheder for inddragelse styrkes bedst muligt,

og at barnet altid skal tilbydes en bisidder. Sidstnævnte betyder ikke, at der automatisk sættes bisid-

derordning i værk, men at barnet får forelagt muligheden og retten til på informeret grundlag at takke

ja eller nej. Børnerådet peger på, at bisidderfunktionen indeholder mange dilemmaer (f.eks. valget

mellem en bisidder, som barnet kender, og en neutral professionel) og udfordringer (reelt at give

stemme til barnet i sager med højt konfliktniveau). Børnerådet anbefaler derfor, at der i de formo-

dentlig få sager, hvor barnet takker ja, sættes tilstrækkelig ressourcer af (f.eks. tid med barnet og me-

todeudvikling) samt at dilemmaer og udfordringer håndteres ud fra en konkret vurdering med ind-

dragelse af barnets ønsker.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at der bør indføres en ”barnets advokat” (bisidder) un-

der sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, som kan beskytte barnet i den del af

processen, hvor barnet inddrages. Denne bisidder skal også overvære de samtaler, som skal gennem-

føres med barnet af myndighederne. Foreningen henviser til, at der efterhånden er en stærk myte-

dannelse om manipulation af børn under børnesamtaler, og at det er vigtigt for retssikkerheden, at

den tabende part sidder tilbage med en forståelse af baggrunden for sagens udfald, og at begge parter

kan være trygge ved, at alting er foregået korrekt.

Mødrehjælpen

bakker op om, at det overvejes at tænke en uafhængig, professionel bisidder for bar-

net ind, særligt i de konfliktfyldte sager.

Center for Familieudvikling

peger på, at børnegrupper kan være et virkningsfuldt redskab til at

hjælpe børnene godt videre. Centret anbefaler, at man lader sig inspirere af erfaringer fra den norske

stat og indfører samtalegrupper for børn på udvalgte skoler, eventuelt som et forsøgsprojekt over en

3-5 års periode. Det foreslås, at alle børn, der oplever forældres brud, får en lovfæstet adgang til at

deltage i en børnegruppe, og at man i tillæg til de tilbud, der i øjeblikket udbydes i enkelte statsfor-

valtninger, udvider med faste, synlige og kontinuerlige gruppetilbud i alle statsforvaltninger.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 17 -

4.2.5.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Familiestyrelsen skal supplerende henvise til Justitsministeriets Forskningskontors undersøgelse

”Forældreansvarsloven-

Belysning af barnets perspektiv”, fra juni 2011, som gengiver børnenes

holdning til en støtteperson, og til Børnerådets børnepanelrapport ”Familieformer og skilsmisse –

der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie”, fra juni 2011,

der ligesom forsk-

ningskontorets undersøgelse viser, at børnene generelt ønsker, at forældrene formidler sagens udfald

til dem.

4.2.6. Øvrige bemærkninger

Børns Vilkår

mener, at børn skal have ret til at få børnesagkyndig bistand både i statsforvaltningen

og i retten. Derudover foreslår Børns Vilkår, at børn fra det fyldte 10. år får klageret i familieretlige

sager, herunder omkring bopæl og samvær, til et børneombud eller lignende institution.

Børns Vilkår ønsker endvidere at fremme brugen af børnesagkyndige undersøgelser og anbefaler,

at en børnesagkyndig undersøgelse altid indeholder en redegørelse for den børnesagkyndiges teoreti-

ske og metodiske tilgang, ligesom der redegøres for barnets indstilling til undersøgelsen. Endelig fo-

reslår Børns Vilkår, at der fastsættes en tidsfrist på klagesvar på otte uger ved klage over en børne-

sagkyndig undersøgelse, og at det overvejes hvilken konsekvens et medhold i klagen skal kunne få

på den afgørelse, som er truffet på baggrund af den børnesagkyndiges undersøgelse.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at der skal gøres en indsats for bedre bør-

nesagkyndige undersøgelser.

Mødrehjælpen

mener, at børn bør have en selvstændig klageret i forbindelse med afgørelser om

samvær og bopæl.

4.2.6.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Familiestyrelsen skal bemærke, at der i Udvalget om Forældremyndighed og Samvær var enighed

om ikke at tillægge børn egentlige partsbeføjelser. Det var udvalgets vurdering, at det ikke er i børns

interesse på denne måde at kunne føre sager mod deres forældre. Udvalget ønskede således at fast-

holde princippet om, at det er forældrene, som bærer ansvaret for de løsninger, der skal findes i for-

hold til barnet, hvorfor det fortsat kun er forældrene, der kan nedlægge påstand og have klagead-

gang.

Det bemærkes derudover, at der i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2012 blev indgået af-

tale om at afsætte midler til en styrkelse af Folketingets Ombudsmands kompetencer og ressourcer

på børneområdet.

4.3. Særligt konfliktfyldte sager

4.3.1. Generelle bemærkninger

Børns Vilkår

ser meget positivt på, at både Familiestyrelsen og Socialministeriet (nu Social- og In-

tegrationsministeriet) peger på behovet for et styrket, systematiseret samarbejde mellem de sociale

myndigheder og statsforvaltningerne/retterne i disse sager. Børns Vilkår ser det også som et positivt

tiltag, at der stilles forslag om, at der uddannes nøglepersoner med særlig viden om udsatte børn i det

familieretlige system.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 18 -

I forhold til de særligt konfliktfyldte sager i sagskataloget savner

Børnerådet

en vurdering af, om

sagerne er løst tilfredsstillende ud fra et børneperspektiv. Børnerådet bemærker, at en formel korrekt

sagsbehandling i denne sammenhæng ikke er en garanti for, at de berørte børns tarv er tilgodeset.

Det er endvidere Børnerådets opfattelse, at der skal sikres en børnefagligt fuldt forsvarlig sagsbe-

handling i enhver skilsmissesag, og at dette i særlig grad skal sikres, når det gælder sager med et højt

konfliktniveau. Det er derudover rådets opfattelse, at en del af de mest konfliktbelastede skilsmisse-

sager har et betydeligt element af sociale problemstillinger i sig. Rådet mener derfor, at de sociale

myndigheder i højere grad bør involveres og bidrage til udredning og oplysning af sagerne i statsfor-

valtningerne og ved domstolene, f.eks. således at resultaterne af en § 50-undersøgelse indgår som

sagsakt i sagerne. Rådet peger på, at statsforvaltningerne og de sociale myndigheder skal tvinges til

samarbejde, og at forældrene om fornødent må være i kontakt med myndighederne hver for sig. En-

delig anfører rådet, at der i lovgivningen bør defineres en langt klarere koordinering mellem be-

stemmelserne i forældreansvarsloven hhv. serviceloven samt en klarere ansvarsfordeling og et kon-

kret og målrettet samarbejde mellem myndighederne, således at det sikres, at udsatte børn kan mod-

tage foranstaltninger efter serviceloven, samt at der fra myndighedernes side f.eks. kan skrides ind

over for alvorligt omsorgssvigt under samvær. Hvad angår en styrket koordinering mellem social-

forvaltninger og statsforvaltninger, bakker Børnerådet op om de forslag, der fremgår af Socialmini-

steriets bemærkninger til evalueringsrapporten.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

peger på, at det konkrete skøn i det enkelte til-

fælde kan siges at have stor betydning i de særligt konfliktfyldte sager.

Landsforeningen Børn og Samvær

ønsker, at alle sager undersøges bedre end i dag. Foreningen

støtter tankerne om et udvidet samarbejde med socialforvaltningerne.

Dansk Psykolog Forening

finder det positivt, hvis der opbygges et større samarbejde imellem stats-

forvaltningerne og de kommunale forvaltninger.

4.3.2. Vold og anden grænseoverskridende adfærd

Statsforvaltningerne

peger på, at det i sager om vold og anden grænseoverskridende adfærd er

nødvendigt med tværfaglighed i sagsbehandlingen, og at det typisk også vil være relevant og nød-

vendigt at samarbejde med kommunen. Statsforvaltningerne mener, at det vil være hensigtsmæssigt,

at der blev skabt mulighed for at gennemføre forældreevneundersøgelser i disse sagstyper.

Landsforeningen Børn og Samvær

anfører, at fysisk vold tages alvorligt, men at der er en tendens

til at kræve egentlig domsfældelse, før man lader det indgå i sagen. Det er foreningens opfattelse, at

psykisk vold negligeres, nedtones og bagatelliseres for meget. Foreningen mener, at undersøgelses-

grundlaget i de konfliktfyldte sager skal styrkes, samtidig med at sagsbehandlingstiden nedsættes,

selvom opfyldelse vil medføre åbenlyse ressourcekrav. Foreningen mener, at det bør indskærpes, at

både fysisk og psykisk vold tages alvorligt, og at det bør være muligt i disse sager at foretage en

forældreevneundersøgelse. Foreningen mener, at enhver rimelig tvivl må komme barnet til gode i

disse sager. Foreningen stiller spørgsmålstegn ved, om baggrunden for, at der indgås aftaler om

samvær i mange højkonfliktsager er, at forældrene har følt sig pressede i statsforvaltningen. Endelig

anfører foreningen, at Familiestyrelsen omdefinerer sager, hvor der er påstande om vold og seksuelle

krænkelser, til højkonfliktsager eller sager med samarbejdschikane.

Mandecenteret

peger på, at der i medierne har været meget omtale af udlevering af børn til voldeli-

ge forældre og af, at loven skulle tvinge voldsramte til at mødes med voldsudøveren. Mandecenteret

henviser til, at Familiestyrelsens statistik viser, at der er påstande om vold i 3 % af samværssagerne,

og at såvel loven som den meget udførlige vejledning tager højde for, at den slags forhold kan fore-

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 19 -

komme, og anviser, hvad der skal gøres, således at hverken barn eller den anden forælder udsættes

for vold eller risiko for vold. Det er mandecenterets opfattelse, at baggrunden for, at sådanne ulykke-

lige tilfælde forekommer, ikke skyldes fejl i loven eller vejledningerne, men enten manglende res-

sourcer til at kunne følge op på lovens og vejledningens anvisninger eller sagsbehandlingsfejl. Man-

decenteret anfører, at den eneste anden måde, man kunne forsøge at eliminere de ulykkelige tilfælde

på, ville være ved ikke at kræve dokumentation for de fremsætte påstande om den anden forælder.

Det ville imidlertid indebære en helt usædvanlig tilsidesættelse af den normale retssikkerhed, hvis en

anklage mod en person skulle tages som bevis for sin egen rigtighed og for den anklagedes skyld.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at der kan være tale om ”blinde vinkler og

skæve undersøgelser” i evalueringsrapporten. Foreningen peger på, at der er behov for i vejledninger

at præcisere, at kilder i sagsbehandlingen skal vægtes efter deres betydning i sagen, og i hvilken rela-

tion de er afgivet. Foreningen anser det for problematisk, at forældre i statsforvaltningen kan udtale

sig uden strafansvar, hvilket også

Barnets Tarv Nu

problematiserer. Foreningen mener også, at mu-

ligheden for at iværksætte personundersøgelser ved mistanke om psykiske forhold bør gøres til en

almindelig del af sagsbehandlingen, hvor evnen til at samarbejde som bopælsforælder indgår som et

fast element. Foreningen mener, at der i forlængelse af disse personundersøgelser efter behov bør

stilles krav om behandlingsforløb til den relevante forælder.

Mødrehjælpen

mener ikke, at det er antallet af særligt konfliktfyldte sager, der er afgørende, men

derimod sagernes alvorlige karakter. Mødrehjælpen peger på, at sager, hvor der optræder vold eller

grænseoverskridende handlinger, i mange tilfælde afsluttes med aftaler i statsforvaltningen eller hen-

lægges. Enten fordi en påstået voldsproblematik ikke er dokumenteret via anmeldelse eller skade-

stuebesøg og derfor ikke vægtes i sagen, eller fordi den forurettede har undladt at oplyse om volds-

problematikken af frygt for konsekvenserne. Mødrehjælpen mener derfor, at der må forventes at væ-

re behandlet en lang række sager, hvor konflikter og eventuelt vold har været underliggende og ikke

er blevet anerkendt/identificeret, og hvor sagen derfor ikke er behandlet som sådan. Mødrehjælpen

peger på, at problemet omkring manglende identificering og/eller anerkendelse af volds- eller tilsva-

rende problematikker er alvorligt, idet der utilsigtet kan træffes beslutninger, som kan skade børn og

forældre. Mødrehjælpen har også erfaret, at påstande om vold, som ikke er dokumenteret, i nogle til-

fælde falder tilbage på forurettede i form af anklager om chikane, selvom det er den pågældende

forælders ønske

–

og pligt

–

at beskytte barnet.

Mødrehjælpen peger på, at der i statsforvaltningerne ikke er tilstrækkelig viden om ovenstående pro-

blematikker. Mødrehjælpen er meget enig i, at der er behov for specialiserede nøglepersoner, og fo-

reslår, at nøglepersonerne inddrages i alle sager, hvor der er mistanke eller påstand om vold eller

grænseoverskridende handlinger. Mødrehjælpen foreslår, at nøglepersonerne skal være autoriserede

psykologer eller socialfaglige med specialiseret viden og erfaring i forhold til familierelateret vold -

som kan foretage individuelle screeninger af voldsudsatte samt påståede udøvere

–

enten hver for

sig, løsrevet fra øvrig sagsbehandling, eller som en integreret del af sagsbehandlingen. Formålet med

screeningen skal være at vurdere/dokumentere, hvorvidt der er grundlag for at behandle og udrede

sagen som en sag med vold eller lignende problematikker

–

og kan med fordel tænkes sammen med

forslaget om forældreevneundersøgelser, som fremgår af evalueringen, og som Mødrehjælpen også

bakker op om.

Mødrehjælpen foreslår endvidere, at der udover nøglepersoner indføres en simpel metode til scree-

ning i statsforvaltningen, som kan foretages af medarbejdere i tilfælde, hvor der er mistanke eller på-

stand om vold eller andre grænseoverskridende handlinger. Det vil give medarbejdere et redskab til

at teste en mistanke eller påstand og et grundlag for at vurdere, om der er anledning til at inddrage en

nøglemedarbejder. Sådanne simple screeninger er allerede udviklet og kan nemt implementeres.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 20 -

Mødrehjælpen er endelig enig i Socialministeriets (nu Social- og Integrationsministeriets) forslag i

forhold til de særligt konfliktfyldte sager.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)

mener, at der i forældreansvarsloven bør væ-

re den samme lovbeskyttelsesstatus for de voldsudsatte kvinder og børn som i § 109 i lov om social

service. LOKK mener, at det bør fremgå af loven, at den voldsudsatte kvinde med medfølgende børn

gennem krisecentervisiteringen i statsforvaltningen kan opnå umiddelbar/akut afgørelse fra statsfor-

valtningen om, at barnets bolig i krisecenterperioden midlertidigt legalt er på krisecenteret. LOKK

bemærker, at krisecenterets indvisitering af den voldsudsatte kvinde er en myndighedsafgørelse ud

fra voldens dokumentation, og at denne afgørelse er undergivet tilsyn m.v.

Derudover mener LOKK, at det ved separation/skilsmisse på grund af vold i parforholdet bør sikres,

at der ikke fortsat er fælles forældremyndighed, og at der ikke bliver fastsat samvær, medmindre

voldens konsekvenser for forældreevnen og barnets bedste er vurderet.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener ikke, at undervisning af de ansatte ved

kommunerne og i statsforvaltningerne vil kunne afdække, om der har været vold eller grænseover-

skridende adfærd. Det anføres, at tvivlen altid skal komme barnet til gode, og at der ikke skal være

samvær, hvis et barn udsættes for vold eller der er mistanke om vold under samvær. Det anføres og-

så, at der bør lægges afgørende vægt på den primære omsorgspersons forklaring.

4.3.2.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Familiestyrelsen er bekendt med og opmærksom på, at der hos aktørerne på området findes relevant

og brugbar viden om håndteringen af de problemstillinger, som findes i forældreansvarssagerne.

4.3.3. Samarbejdschikane

Statsforvaltningerne

peger på, at samarbejdschikane kan være vanskeligt at dokumentere, og at en

mulighed for at få et forbedret oplysningsgrundlag kunne være at gennemføre egentlige forældreev-

neundersøgelser eller at få styrket samarbejdet med kommunen. Statsforvaltningerne peger også på,

at der kan være behov for at kunne bremse forældremyndigheds- og bopælssager, som rejses igen og

igen, jf. pkt. 4.6. nedenfor.

Børns Vilkår

mener, at flytning af barnets bopæl får karakter af straf, og at hensynet til barnets bed-

ste iht. § 4 altid bør veje tungest. Børns Vilkår mener derfor, at det er betryggende, at praksis på om-

rådet synes at pege i den retning. Derudover anbefaler Børns Vilkår, at myndighederne i højere grad

forsøger at løse problematikken om samarbejdschikane gennem rådgivning og støtte til forældrene

og i nogle tilfælde eventuelt familiebehandling. Børns Vilkår mener generelt, at det bør være muligt

at foretage forældreevneundersøgelser til oplysning for sagen, og at dette også vil kunne være et vig-

tigt redskab i de sager, hvor der er bekymring for andre typer af problembelastninger hos en foræl-

der. Endelig mener Børns Vilkår, at det som led i rådgivningen bør præciseres over for forældrene, at

urigtige påstande om den anden forælder generelt vil være strafbart, hvis det i forløbet afdækkes, at

der er fremsat urigtige påstande.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at det skal sikres, at samværschikane får konsekvenser,

og at der bør ske en opstramning, idet domstolene er for tilbageholdende med at drage konsekvenser

af samværschikane. Foreningen anbefaler, at der indføres en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at

barnets bopæl flyttes til den anden af forældrene, hvis bopælsforælderen uden rimelig grund afskæ-

rer samværsforælderen fra samvær, og at barnets bopæl flyttes, medmindre en sådan overførelse af

bopælen vil udsætte barnets sjælelige eller legemlige sundhed for skade. Foreningen anfører, at dette

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 21 -

er betinget af, at man sikrer sig, at der er tale om egentlig samværschikane, og at bopælsforælderens

vægring ved samvær underkastes en seriøs bedømmelse.

Mandecenteret

peger på, at tidsfaktoren er afgørende for, om der kan anvendes sanktionsmulighe-

der over for samarbejdschikane uden at komme i strid med barnets tarv. Mandecenteret mener der-

for, at det skal være tidsfaktoren, der bør prioriteres ved en kommende revision af loven. Konkret fo-

reslår mandecenteret, at der ved samværschikane skal træffes midlertidig afgørelse om samvær inden

4 uger fra modtagelsen af anmodningen herom, og at samværet skal være etableret inden 6 uger.

Derudover foreslås det, at det indføjes i lovteksten, at statsforvaltningen ved samværschikane kan

indlede en ny sag om forældremyndighed og bopæl, og at statsforvaltningen skal træffe en midlerti-

dig afgørelse om overførsel af forældremyndighed og bopæl, hvis den anden forælder er bedre til at

varetage samarbejdet og sikre barnets kontakt med begge forældre. Mandecenteret mener, at det ved

en sådan løsning vil kunne undgås, at samarbejdschikane kan betale sig. Mandecenteret bakke ende-

lig op om forslagene i evalueringen om hurtigere inddragelse af de kommunale myndigheder og om

udarbejdelse af forældreevneundersøgelser.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

anfører, at samværschikane er uden konsekvenser,

og ofte betaler sig. Foreningen foreslår, at der indføres mulighed i retsplejeloven for at overføre bo-

pælen ved dokumenteret samværschikane, medmindre det er til alvorlig fare for barnet. Foreningen

peger på, at der mangler undersøgelser af, hvordan samværschikane påvirker barnet. Foreningen pe-

ger også på, at det formentlig vil have effekt i stigende grad at gøre brug af bopælsskifte og mere el-

ler mindre samvær til forældre, som udviser grov eller gentagen samværschikane mod gældende reg-

ler.

Mødrehjælpen

peger på, at en indførelse af nøglepersoner i statsforvaltningerne og screeninger til

identificering og håndtering af bl.a. voldsproblematikker, jf. pkt. 4.3.2., vil betyde, at langt flere af

de sager, hvor der reelt er tale om vold og lign., vil blive behandlet som sådan, og at der dermed vil

blive taget højde for problematikken ved fastsættelse af samvær. Mødrehjælpen peger på, at dette

formentlig vil resultere i væsentligt færre eksempler på samarbejdschikane, idet samværet i flere til-

fælde vil tage højde for det reelle konfliktbillede.

Dansk Psykolog Forening

peger på, at bopælsforælderen for let og for ofte udøver selvtægt i situa-

tioner, hvor bopælsforælderen ikke vil udlevere barnet til samvær i strid med en afgørelse herom.

Foreningen peger på, at dette medvirker til at skærpe konflikter og svækker hensynet til barnet, og

anbefaler, at der indføres hensigtsmæssige sanktionsmuligheder over for samværschikane.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener, at samværschikanebegrebet bør fjernes.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven understreger, at loven bør revideres sådan, at den pri-

mære omsorgsgiver har ansvaret for barnet, med alt hvad det indebærer, og ikke som nu ansvaret for

at opfylde samværsforælderens ret til samvær. Det anføres, at truslen om at få frataget forældremyn-

digheden over barnet, hvis den primære omsorgsgiver ytrer bekymring om overgreb eller dårlig triv-

sel ved samvær, reelt forhindrer barnets primær omsorgsperson i at beskytte barnet i sådanne tilfæl-

de.

Center for Familieudvikling

mener, at mange varianter af samarbejdschikane kan forebygges, hvis

forældrene blev mødt med omsorg og rådgivning tidligt i brudprocessen. Centeret peger på, at dette

er endnu et argument for at pege på undervisning som et vigtigt supplement til de eksisterende red-

skaber.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 22 -

4.3.3.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Det bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger til forældreansvarsloven fremgår, at retten i de

tilfælde, hvor samværschikane (nu samarbejdschikane) påvises, skal overveje at ændre afgørelsen

om barnets bopæl (eller om forældremyndighed) til den anden forælder, hvis denne må anses som

bedre egnet til fremover at varetage samarbejdet omkring barnet og sørge for, at kontakten til den

anden forælder bliver opretholdt, end den forælder hvor barnet hidtil har haft bopæl.

Der er efter de gældende regler mulighed for at gennemføre forældreevneundersøgelser. Styrelsen er

imidlertid opmærksom på, at der i flere af evalueringsbidragene udtrykkes ønske om, at denne mu-

lighed klart fremgår af regelsættet omkring forældreansvarsloven.

4.4. Samvær (deleordninger, transport (det fælles ansvar) og sam-

vær med andre)

4.4.1. Deleordninger

Statsforvaltningerne

mener, at der ligger en stor præventiv opgave i at få kommunikeret indholdet

og forudsætningerne for fælles forældremyndighed og deleordninger, sådan at der ikke er en antagel-

se om, at fælles forældremyndighed altid fører til en deleordning. Statsforvaltningerne mener også,

at forudsætningerne for deleordninger bør uddybes og yderligere tydeliggøres i forarbejderne til lo-

ven.

Advokatrådet

har tillige efterlyst meget klare retningslinjer for, hvornår en deleordning kan

opnås.

Børns Vilkår

Landsforeningen Børn og Samvær

mener ikke, at deleordninger skal kunne fast-

sættes af myndighederne.

Børns Vilkår

peger på, at samværsretten altid tilrettelægges ud fra det in-

dividuelle barns behov.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener endvidere, at egentlige deleord-

ninger bør forbeholdes familier, hvor forældrene bor tæt på hinanden og er ideelle samarbejdspartne-

re, der ikke har behov for at inddrage myndighederne i en eventuel uenighed.

Mandecenteret

peger på, at baggrunden for, at en bopælsforælder ikke ønsker en deleordning kan

være økonomisk begrundet, idet en deleordning kan ”koste”

retten til at modtage børnebidrag.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

peger på, at de fleste forældre selv finder løsnin-

ger for deres børn. Foreningen mener, at deleordninger er kommet for at blive, da deleordninger bl.a.

skaber god kontakt og kvalitetstid med begge forældre. Foreningen mener, at muligheden for at træf-

fe afgørelse om deleordninger bør bevares.

Mødrehjælpen

opfordrer til, at man i forbindelse med en lovændring indskærper og skaber rammer

for, at rådgivning om og fastsættelse af samvær i langt højere grad tager udgangspunkt i en vurde-

ring af barnets behov og forældrenes samarbejdspotentiale.

Dansk Psykolog Forening

mener, at deleordninger kræver et tæt og respektfyldt samarbejde mel-

lem forældrene, for at en sådan ordning kan fungere til bedste for barnet. Foreningen henviser til

SFI’s rapport om børn i deleordninger

og anbefaler, at der ved ændringer i loven lægges vægt på, at

der skal være gennemført et meget grundigt undersøgelsesarbejde i de sager, hvor man overvejer at

iværksætte deleordninger, herunder især hvis det tænkes iværksat mod den ene forælders ønske.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener ikke, at det skal være muligt for myndighe-

derne at træffe afgørelse om deleordning mod en af forældrenes ønske, da dette kræver udstrakt

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 23 -

samarbejde mellem forældrene. Det anføres, at deleordninger i mange tilfælde tager større hensyn til

forældrenes ønsker end til børnenes trivsel.

Center for Familieudvikling

hæfter sig ved betragtningerne

i SFI’s rapport om deleordninger,

der

tydeligt konkluderer, at deleordninger kun kan fungere hensigtsmæssigt for barnet, hvis forældre-

samarbejdet fungerer godt, og de geografiske afstande mellem de to hjem ikke er for store.

4.4.2. Transport

Statsforvaltningerne

mener, at udgangspunktet om et fælles ansvar for transporten bør fastholdes,

og at der alene bør være én undtagelsesbestemmelse, der kun kan gøres gældende i særlige tilfælde,

hvor resultatet ved at følge hovedreglen ellers ville blive åbenbart urimeligt.

Landsforeningen Børn og Samvær

er enig i, at det fælles ansvar for transporten er en fornuftig

ordning, og at undtagelserne bør begrænses til de allermest påtrængende situationer. Foreningen pe-

ger på, at der ikke er hjemmel til, at fogedretten kan eksekvere

en ”økonomisk transportafgørelse”,

og at denne problemstilling bør løses.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at det fælles ansvar for transporten bør

fastholdes, da det er udtryk for ligeværdighed og har en adfærdsregulerende effekt i forhold til for-

ældrenes fælles ansvar. Foreningen mener derudover, at det bør fastholdes, at hvis en forælder fra-

flytter barnets nærområde, så skal denne forælder stå for det overordnede ansvar for transporten.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener, at samværsforælderen skal afholde alle

transportomkostninger i forbindelse med samværet.

4.4.3. Samvær med andre

Statsforvaltningerne, Børns Vilkår, Landsforeningen Børn og Samvær

Foreningen Far til

Støtte for Børn og Forældre

er enige i, at bestemmelsen om samvær med andre bevares.

Statsforvaltningerne

foreslår, at bestemmelsen forenkles, sådan at der også i forhold til andre end

forældrene foretages en ”bedst for barnet-vurdering” efter § 4,

hvilket

Børns Vilkår

er enig i. Stats-

forvaltningerne peger på, at tilknytningskravet og bestemmelsens snævre anvendelsesområde kan fø-

re til, at der ikke kan fastsættes samvær med ”en anden”, selv om etableringen eller opretholdelsen af

en sådan kontakt vil være bedst for barnet, f.eks.

en ”social forælder”.

Børns Vilkår

foreslår, at personkredsen udvides, sådan at børn også kan sikres en ret til at bevare

forbindelse til personer, som barnet har en nær tilknytning til, f.eks. stedforældre, stedsøskende og

en ”med-mor”. Endelig foreslår

Børns Vilkår, at barnet får mulighed for at anmode om samvær med

andre, det har en nær tilknytning til.

Landsforeningen Børn og Samvær

peger på, at man skal sikre, at bestemmelsen ikke skal kunne

bruges til at omgå samværsafgørelser.

4.4.4. Øvrige bemærkninger

Børns Vilkår

peger på, at en af lovens nyskabelser om hyppigt samvær med de helt små børn ikke

indgår i evalueringsrapporten. Børns Vilkår mener, at der her er en særlig forpligtelse hos myndig-

hederne for at tilbyde råd og vejledning til forældre, som skal samarbejde omkring et spædbarn/det

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 24 -

lille barn. Børns Vilkår mener, at spædbørn og andre små børn er så følsomme over for et højt kon-

fliktniveau, at der skal sikres trygge rammer. Børns Vilkår er derfor af den opfattelse, at det bør vur-

deres om samvær med spædbørn og helt små børn skal begrænses eller ophæves i en periode, hvis

forældrene ikke er i stand til at samarbejde omkring barnet, og især hvis der er et højt konfliktniveau

forældrene imellem.

Mødrehjælpen

peger også på, at lovens mulighed for samvær med helt små børn ikke indgår i eva-

lueringen og finder dette problematisk. Mødrehjælpen mener, at der i de konfliktfyldte sager skal

være mulighed for, som tidligere, i en periode på 4 måneder efter barnets fødsel ikke at fastsætte

samvær, for at den vigtige første kontakt mellem mor og barn samt en velfungerende amning kan

etableres. Herefter kan samværssagen behandles på lige fod med andre samværssager, hvor barnets

tarv

–

herunder dets alder

–

naturligvis også tages i betragtning.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at der bør indføres en generel regel om, at samvær kan

gennemføres i de nordiske lande, i EU-stater og i øvrigt i lande, der har tilsluttet sig Haagerkonven-

tionen om børnebortførelser. Samtidig foreslår foreningen, at der til gengæld skal være lettere ad-

gang til konkret at begrænse samvær i udlandet. Endelig peger foreningen på, at der er behov for ret-

ningslinjer eller regler i relation til barnets pas.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at myndighederne bør sikre samvær straks

ved samlivets ophør, og at der bør fastsættes faste regler for barnets ferie, som gælder for begge for-

ældre.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

peger på, at der ved fastsættelse af samvær skal ta-

ges højde for barnets familieforhold. Det nævnes, at det efter længere tids adskillelse ikke bør være

muligt for en samværsforælder at bryde ind i barnets etablerede familierammer. Derudover anføres

det, at bedsteforældres og stedforældres betydning og indsats i barnets liv bør anerkendes. Endelig

foreslås det, at bevisbyrden for, at børnene trives med samvær, bør placeres hos samværsforælderen,

og at der ved revisionen af loven bør lægges afgørende vægt på den primære forælders udsagn. Bed-

steforældrene imod forældreansvarsloven anbefaler derudover, at fogedretten ikke anvendes til udle-

vering af børn til samvær, da dette er dokumenteret traumatiserende for børnene.

I forhold til samvær med små børn foreslår Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven en ”fuld-

kommen fredning”

af børn op til mindst 1 år og deres mødre, som ikke skal udsættes for procesbe-

lastning.

Center for Familieudvikling

understreger, at barnets tarv bør have forrang i forhold til alle andre

perspektiver. Centeret anfører, at langt de fleste børn i udgangspunktet har stor glæde af at bevare en

tæt og god kontakt til begge sine forældre, men hvis samværet fordrer, at barnet jævnligt skal bela-

stes af transport over lange afstande, er det psykologisk set behæftet med stor risiko at postulere, at

dette er for barnets bedste, især hvis der er tale om små børn. Centeret mener, at der i anledningen af

lovrevisionen må indgå overvejelser om, hvor meget et barn kan magte, og hvor omstillingsparate vi

som samfund kan kræve, at de er.

4.4.4.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Det fremgår af lovens forarbejder, at det er en forudsætning ved behandlingen af sager om små børns

samvær, at der inddrages en børnesagkyndig, idet de børnesagkyndige kan medvirke til at give for-

ældrene en forståelse for barnets situation. Det fremgår samtidig, at der i forbindelse med stillingta-

gen til små børns samvær skal ske en afvejning af barnets behov for tryghed og stabilitet over for

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 25 -

hensynet til, at barnet tidligt kan opnå en tæt tilknytning til samværsforælderen, og at denne afvej-

ning kan kvalificeres væsentligt ved inddragelsen af den børnesagkyndige.

I forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven blev retsplejelovens regler om tvangsfuld-

byrdelse ændret, sådan at der ved anvendelse af umiddelbar magt i forbindelse med tvangsfuldbyr-

delse skal deltage en børnesagkyndig og en repræsentant for kommunen til at varetage barnets inte-

resser, da sådanne fogedforretninger ifølge forarbejderne anses for traumatiserende for barnet.

4.5. Retternes kompetence i forældreansvarssager

Statsforvaltningerne

peger overordnet på, at intentionerne med strukturreformen om én indgang og

en samlet og samtidig behandling af sagerne, må fastholdes. På baggrund af de indhøstede erfaringer

med lovens virke finder statsforvaltningerne det mest hensigtsmæssigt, at samværssager ikke længe-

re skal kunne indbringes for domstolene, men alene behandles af statsforvaltningerne i det admini-

strative system.

For at fastholde strukturreformens hovedsynspunkt om én samlet indgang mener statsforvaltninger-

ne, at forældremyndigheds- og bopælssager også bør flyttes til statsforvaltningerne. Statsforvaltnin-

gerne peger i den forbindelse bl.a. på, at dette vil skabe større gennemsigtighed for borgerne, bedre

forhandlings- og forligsmuligheder, bedre løsninger for barnet, og at den samlede sagsbehandlingstid

må forventes at kunne forkortes betydeligt. Statsforvaltningerne peger på, at der ved en eventuel

gennemførelse af et enstrenget system skal tages stilling til, om en afgørelse om forældremyndighed

eller bopæl skal kunne påklages til Familiestyrelsen eller indbringes direkte for retten.

Foreningen af statsforvaltningsjurister

bemærker supplerende, at dette vil medføre en forenkling

og hurtigere og smidigere sagsbehandling, et kvalitetsløft ved at give større mulighed for tværfaglig

rådgivning og konfliktmægling, en aflastning af domstolene samt en besparelse for samfundet.

Den Danske Dommerforening

Præsidenten for Vestre Landsret

tilslutter sig, at samværssager

efter deres karakter bedst behandles og afgøres i det administrative system og ikke i domstolssyste-

met.

Præsidenten for Østre Landsret

oplyser, at Østre Landsret kan henholde sig hertil.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

bemærker, at der særligt med hensyn til sam-

værssagerne, herunder sager om overvåget samvær, indgår en flerhed af hensyn. Danske FAMILIE-

advokater og Danske Advokater er dog enige i, at der særligt i sager om overvåget samvær i praksis

er en række problemstillinger, som gør, at det kan overvejes, om det fremover er hensigtsmæssigt, at

afgørelsen heraf henhører under domstolene. I tilknytning hertil bemærkes det, at et hensyn er, at det

i de særligt konfliktfyldte sager er hensigtsmæssigt, at der kan tages stilling til både bopæl og over-

våget samvær i én afgørelse. Omvendt bemærkes det, at man kunne forestille sig en kompetencefor-

deling, der går ud på, at retten tager stilling til selve retten til overvåget samvær, hvorefter statsfor-

valtningen tager stilling til omfanget heraf.

I forhold til sager efter forældreansvarsloven generelt og spørgsmålet om en eventuel ændring af

kompetenceforholdene generelt set peger Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater på, at

dette er af helt grundlæggende og principiel karakter og rejser en række spørgsmål, herunder af rets-

sikkerhedsmæssig karakter. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater mener derfor, at der i

givet fald bør gennemføres et større, selvstændigt analysearbejde af dette og de hensyn, der indgår,

med inddragelse af centrale aktører. På det foreliggende grundlag mener Danske FAMILIEadvokater

og Danske Advokater, at en række hensyn navnlig af retssikkerhedsmæssig karakter taler afgørende

imod, at statsforvaltningerne fremover skulle afgøre forældreansvarssager generelt. Der peges på, at

domstolene traditionelt set har truffet afgørelse i egentlige tvistsager, hvor særlige retssikkerheds-

mæssige betragtninger i forhold til parterne og sagernes karakter har begrundet dette. Der peges på,

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 26 -

at der kan være tale om komplekse sager med et højt konfliktniveau, som kræver en grundig sagsbe-

handling, herunder med den fornødne tid til at afhøre parterne og for at føre bevis. Det bemærkes, at

det både handler om forældrenes og børnenes retssikkerhed, herunder at børnenes fysiske sikkerhed

og mentale helse sikres bedst muligt. Der peges også på muligheden for og vigtigheden af, at der be-

skikkes en advokat. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater bemærker endelig, at det i

visse sager endda kunne være hensigtsmæssigt at overføre sagerne til retterne på et tidligere tids-

punkt, end det sker i dag, f.eks. hvis der er tale om sager med internationale aspekter eller sager med

alvorlige beskyldninger om overgreb på barnet.

Advokatrådet

har peget på, at der kan være sam-

værssager, som på grund af deres kompleksitet bør kunne henvises fra domstolsbehandling til be-

handling i statsforvaltningerne.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at sager om forældremyndighed og bopæl fortsat bør

afgøres af domstolene som i dag, men at samværsspørgsmål bør behandles i statsforvaltningen alene.

Foreningen anfører, at statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ikke er gearede til at håndtere en

egentlig retsproces.

Mandecenteret

kan af retssikkerhedsmæssige hensyn ikke umiddelbart anbefale, at domstolene af-

skæres fra at træffe endelige afgørelser om forældremyndighed, bopæl og (under visse omstændig-

heder) samvær. Mandecenteret henviser til adgangen for forældre og vidner til at afgive forklaring

under strafansvar i retssager.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at der vil kunne skabes et bedre, hurtigere

og billigere system ved, at give statsforvaltningerne kompetencen til at træffe afgørelser om foræl-

dremyndighed, bopæl og samvær. Foreningen påpeger, at dette forudsætter, at statsforvaltningerne

modtager flere ressourcer, giver bedre rådgivning af forældre i forskellige rådgivningsspor, laver

formel kvalitetssikring og sikrer efteruddannelse af sagsbehandlere i hele landet, så afgørelser alene

baseres på forældreevne. Foreningen peger på, at forældre i dag ikke forstår det administrative sy-

stem med de mange indgangsvinkler, og at man på ingen måde kender eller bliver rådgivet om den

jura, som ligger bag anmodninger og afgørelser. Foreningen oplever også, at domstolene bliver

overbebyrdet med sager.

4.6. Adgangen til at rejse nye sager om forældremyndighed (og bo-

pæl)

Statsforvaltningerne

peger på, at der navnlig af hensyn til barnet kan være behov for at kunne

bremse forældremyndigheds- og bopælssager, som rejses igen og igen. Statsforvaltningerne foreslår,

at det både i forhold til § 11, § 14 og/eller § 17 overvejes at indføre en hjemmel for statsforvaltnin-

gen (domstolene) svarende til afvisningsbestemmelsen i forældreansvarslovens § 39 om samvær, så-

ledes at nye sager mellem de samme parter kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsent-

ligt, herunder hvis forældremyndigheds- eller bopælssagen reelt alene drejer sig om samvær. Stats-

forvaltningerne peger i øvrigt på, at der kan være behov for at præcisere bestemmelsen yderligere el-

ler i lovforarbejderne at uddybe ”barnets bedste” i forhold til muligheden

for at afvise realitetsbe-

handling.

Den Danske Dommerforening

Præsidenten for Vestre Landsret

tilslutter sig, at der navnlig af

hensyn til de implicerede børn kan være et behov for

–

under behørig hensyntagen til parternes rets-

sikkerhed

–

at begrænse den fri adgang til gentagne gange at indbringe tvister om forældremyndig-

hed og bopæl om de samme børn for domstolene. Det anbefales i den forbindelse, at der skabes

hjemmel for domstolene til på skriftligt grundlag at afvise en sag, hvis der ikke foreligger væsentligt

forandrede forhold.

Præsidenten for Østre Landsret

oplyser, at Østre Landsret kan henholde sig

hertil.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 27 -

Børns Vilkår

henstiller til, at der til en afvisningsbestemmelse bør være en undtagelsesregel, som

kan begrundes i en vurdering af barnets bedste § 4.

Børnerådet

mener, at der bør skabes mulighed for at dæmme op for gentagne ansøgninger om for-

ældremyndighed og barnets bopæl, sådan at en ansøgning om genoptagelse kan afvises, hvis der ikke

foreligger væsentligt forandrede forhold, eller en ændring i øvrigt ikke vurderes at være bedst for

barnet. Børnerådet henviser til, at ustandselige høringer af barnet er særdeles skadelige for barnet og

i konflikt med princippet om barnets bedste, som formuleret i lovens § 4 (og

FN’s Børnekonventions

art. 3). Børnerådet mener derfor, at der bør indføres en karensperiode i sager om både bopæl, sam-

vær og forældremyndighed, så evigt verserende sager undgås. Børnerådet påpeger dog, at inddragel-

se af børn i skilsmissesager samlet set imidlertid ikke bør indskrænkes unødigt, og at det derfor skal

sikres, at en karensperiode ikke begrænser barnets mulighed for at komme til orde i sin sag

–

herun-

der eventuelt at formulere et ønske om at få sagen genoptaget.

Landsforeningen Børn og Samvær

er enig med statsforvaltningerne i, at det skærpede ændrings-

kriterium i § 39 bør udvides til at gælde alle afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær,

og at dette kan sikre, at barnet ikke udsættes for gentagne unødige processer. Foreningen peger på, at

det også kan overvejes, om en part i visse situationer vil kunne pålægges at betale omkostninger un-

der sag nummer to.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at der med fordel kunne indføres mulighed

for at afvise sager ved domstolene, hvis der ikke foreligger væsentligt forandrede forhold siden sid-

ste afgørelse. Foreningen mener dog, at de virkelige årsager til ”skalerede” sager skal findes i prakti-

seringen af lovgivningen.

Mødrehjælpen

peger på, at det er meget skadeligt for børnene, at konflikterne fastholdes

–

og ofte

eskalerer

–

når sagerne genoptages. Mødrehjælpen mener derfor, at der skal langt mere tungtvejende

årsager til at genoptage en sag, samt at der skal indføres en karensperiode, inden for hvilken en sag

ikke kan genoptages, medmindre barnet ønsker det.

Dansk Psykolog Forening

peger på, at det vil være i overensstemmelse med varetagelsen af barnets

tarv, hvis man overvejer, hvordan man kan begrænse adgangen til at føre disse sager ved domstole-

ne.

Advokatrådet

tilslutter sig overvejelserne om adgangen til at afvise en forældremyndighedssag ud

fra betragtninger om, at der ikke foreligger væsentligt forandrede forhold, som kan begrunde, at sa-

gen rejses på ny. En sådan afgørelse bør ifølge rådet kunne påklages.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener, at sager som parterne betragter som højkon-

fliktfyldte, bør kunne udskilles fra første henvendelse til statsforvaltningen, således at der sikres en

hurtig afgørelse med fokus på, at barnet gives ro og stabile rammer. Der peges også på, at revisionen

af loven bør tage meget mere højde for procesbelastningens konsekvenser, både over for familierne

og set i et samfundsmæssigt perspektiv, og at muligheden for at føre alle disse sager i mange tilfælde

også fremmer en stalkinglignende adfærd hos den ene part, som på den måde kan passe modparten

op ved alle møder og retsmøder, og det giver også en udvidet indsigt i modpartens privatliv. Bedste-

forældrene imod forældreansvarsloven frygter, at en karantæneordning under den nuværende lovgiv-

ningen vil forværre situationen for mange familier, hvorfor en sådan løsning ikke anbefales.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 28 -

4.6.1. Familiestyrelsens bemærkninger

Det er efter Familiestyrelsens opfattelse ikke muligt at indføre en karensperiode, hvorved forstås en

periode hvor parterne er absolut afskåret fra at indgive en fornyet ansøgning om forældremyndighed

og barnets bopæl i en nærmere fastsat tidsmæssig periode. Dette skyldes, at det er lovens grundprin-

cip, at alle afgørelser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, hvilket bygger på en aktuel vur-

dering af det enkelte barns forhold. Det er derfor styrelsens opfattelse, at en bestemmelse, som skal

skærme bopælsforælderen og dermed barnet mod gentagne ansøgninger, skal opbygges sådan, at det

er muligt at få en ansøgning behandlet, hvis barnets forhold har ændret sig væsentligt.

4.7. Uhensigtsmæssigheder i loven af mere teknisk karakter

Statsforvaltningerne

tilslutter sig, at bestemmelsen i § 23 om orienteringsretten nøjere overvejes,

særligt i forhold til muligheden for at deltage i sociale arrangementer.

Ministeriet for Børn og Undervisning

tilslutter sig det i evalueringsrapporten anførte om overve-

jelserne i forhold til orienteringsretten i lovens § 23.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)

peger på, at der er behov for viden om, at der

i lovens § 23, stk. 4, er en klar og tydelig undtagelsesregel om, at orientering om barnet ikke kan ske

i den periode statsforvaltningen har fået meddelelse om, at en voldsudsat forælder faktisk er indvisi-

teret på et krisecenter.

Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven

mener, at retten til orientering i § 23 for den foræl-

der, der ikke har del i forældremyndigheden, skal bortfalde. Der peges bl.a. på, at det kun er i ganske

særlige tilfælde, at der ikke dømmes til fælles forældremyndighed, og at det virker besynderligt, at

samværsforælderen skal have adgang til stort set alle personlige oplysninger om barnet og forældre-

myndighedsindehaveren. Endelig anføres det, at orienteringsretten kan anspore til en stalkinglignen-

de adfærd.

5. Øvrige bemærkninger

Børns Vilkår og Mødrehjælpen

mener ikke, at børn skal kunne hentes af fogeden i forbindelse

med tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Børns Vilkår

foreslår derfor, at afsnittet om anvendelse af ”umiddelbar magt” fjernes fra retsplejelovens § 536.

Mødrehjælpen foreslår, at der i stedet for fogedafhentninger skal udvikles en procedure, hvor de so-

ciale myndigheder inddrages i sådanne sager med henblik på at afdække årsagerne til tilbageholdel-

sen og forsøge at skabe dialog med den pågældende forælder, og at det

–

hvis det alligevel kommer

så vidt, at barnet skal afhentes

–

ikke er fogeden og politiet, men derimod personer med specialisere-

de kompetencer i forhold til børn, som kan gøre afhentningen så skånsom som mulig.

Endelig mener Børns Vilkår, at der bør ske en opkvalificering af de professionelle omkring barnet.

Børns Vilkår mener, at dette bør ske via et børnefagligt uddannelsesløft af socialrådgivere, pædago-

ger og lærere med fokus på skilsmissebørn, både på grunduddannelser og efteruddannelser, og at alle

skoler og institutioner skal udarbejde handleplaner, som både har fokus på den akutte handling i for-

hold til skilsmissebarnet, og på hvordan man kan indrette praksis og rutiner, så disse også tilgodeser

børn med to hjem.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 29 -

Børnerådet

anbefaler, at forældreansvarslovens virkninger og konsekvenser for børn i skilsmisser

fortsat overvåges tæt. Børnerådet mener, at en eventuel revision bør omfatte en bestemmelse om, at

der sker en opfølgning på og evaluering af lovens anvendelse og implementering.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater

mener, at der er en række problemstillinger i

forhold til statsforvaltningernes sagsbehandling, der bør være fokus på i den kommende tid. Der pe-

ges på, at dette gælder i forhold til en mere hensigtsmæssig indretning af statsforvaltningernes byg-

ninger og i forhold til kvaliteten af sagsbehandlingen, herunder medarbejdernes uddannelse, f.eks. i

mødeledelse, håndtering af skiftet fra mægler til beslutningstager under det samme møde, respekt for

konfliktens anatomi m.v.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater mener også, at det er centralt, at der i højkonflikt-

fyldte samværssager beskikkes en advokat for hver part til at rådgive og bistå parten. Der henvises til

det projekt, som er gennemført med støtte fra Egmont Fonden om samværssager og betydningen af

advokatbistand i disse sager. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater mener, at det bør

overvejes at give parterne mulighed for advokatbistand i forbindelse med statsforvaltningens be-

handling af forældreansvarssagen. Det er Danske FAMILIEadvokaters og Danske Advokaters klare

opfattelse, at advokatens bistand, støtte og rådgivning kan være et meget værdifuldt og konstruktivt

bidrag til at forbedre hele sagsforløbet og parternes forståelse og accept af processen i en konfliktsi-

tuation, som er af stor belastning for de involverede parter, herunder børnene.

Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater peger endelig på, at der er behov for at se nærme-

re på, om de gældende regler om fri proces er tilstrækkeligt afbalancerede, og om der er behov for at

lempe kriterierne for at få fri proces. Der peges også på, at det bør overvejes at tilføje ”barnets bo-

pæl” eksplicit i retsplejelovens § 596, stk. 2, idet nogle fogedretter i dag afviser begæringer om

umiddelbare fogedforretninger, hvis bopælsforælderen ikke støtter ret på en skriftlig aftale med fuld-

byrdelsesklausul eller afgørelse.

Landsforeningen Børn og Samvær

mener, at spørgsmålet om samboende forældres økonomi bør

undersøges med henblik på tilpasninger.

Mandecenteret

peger på, at der er behov for, at statsforvaltningerne i behandlingen af sager bliver

opmærksomme på, at mænd og kvinder har forskellige måder at kommunikere på. Mandecenteret

peger i den forbindelse på, at langt hovedparten af de juridiske sagsbehandlere og børnesagkyndige

rådgivere i statsforvaltningerne er kvinder. Mandecenteret peger på, at kønsforskelle kan være væ-

sentlige i sagsbehandlingen.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

mener, at offentlige myndigheder udøver for-

skelsbehandling, og at dette ikke er i overensstemmelse med ligestillingsloven. Foreningen mener

ikke, at afgørelserne i statsforvaltningerne, Familiestyrelsen og domstolene baseres på forældreevne,

sundhed, ærlighed, samarbejde og ansvarlighed. Foreningen kommer derudover med en række kon-

krete forslag i forhold til barnets NEM konto, barsel, faderskab, advokaternes rolle og belønings-

strukturer, tilvejebringelse af statistisk materiale fra Familiestyrelsen, forskning og brugerevaluerin-

ger.

Center for Familieudvikling

foreslår, at der kontinuerligt afsættes midler til fokuseret forskning i

hvordan man fremadrettet kan forebygge negative psykosociale konsekvenser af familiebrud for bå-

de børn og voksne i Danmark.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 151: Høringssvar og høringsnotat vedr. evaluering af forældreansvarsloven, fra social- og integrationsministeren

- 30 -

5.1. Familiestyrelsens bemærkninger

For så vidt angår anvendelsen af umiddelbar magt i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse henvises til

bemærkningerne i punkt 4.4.4.1.

Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.