SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Plejefamiliers efteruddannelse og supervision, partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse, mv.), fra social- og integrationsministeren

Lov om ændring af lov om social service(Plejefamiliers efteruddannelse og supervision, partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse, mv.)§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, som ændret ved § 10 i lov nr. 434af 8. maj 2006 og lov nr. 468 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 66, nr. 4,ændres»142,stk. 6« til:»142,stk. 7«.2.I§ 66, nr. 5,ændres»142,stk. 7« til: »142, stk. 8«.3.I§ 69, stk.1,udgår », samvær med personer fra netværket«.4.§ 142, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i enplejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, skal sikre, at plejefamilien underanbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, således at plejefamilien samlet setmodtager efteruddannelse svarende til minimum 2 hele kursusdage årligt. Hvis flere kommuner træfferafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme plejefamilie, skal disse kommuner sammensikre, at plejefamilien, den kommunale plejefamilie eller netværksplejefamilien samlet set som minimummodtager 2 hele kursusdage årligt. Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal endvidere sikreden fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.«5.§ 142, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i enkommunal plejefamilie, skal sikre, at den kommunale plejefamilie under anbringelsen løbende modtageryderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal endvidere sikre, at der er taget stilling til spørgsmålom den kommunale plejefamilies arbejdsvilkår i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.«6.I§ 142indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om den kommunale forpligtelse tilat sikre plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier efteruddannelse og supervision, jf.

stk. 4 og 5, i de tilfælde, hvor flere kommuner træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung isamme plejefamilie, kommunale plejefamilie eller netværksplejefamilie.«Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.7.I§ 142, stk. 8, 3. pkt.,der bliver til stk. 9, 3.pkt., ændres»stk.2-6« til:»stk.2-5 og 7«8.§ 167, stk. 1, nr. 5,affattes således:»5) Behandling og uddannelse efter § 69, stk. 1.«9.I§ 167indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Afgørelser om efterværn efter § 76, der træffes efter § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18år, kan af den unge indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område.«10.§ 168, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om særlig støtte til børn og unge op, jf. §65, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kanresultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse efter § 65, stk. 3, jf.§§ 51, 58, 63 og 68 a.«11.I§ 170, stk. 3,ændres »15 år« til: »12 år«.

1. IndledningUdsatte børn og unge skal have en særlig prioritet, og derfor vil regeringen sætte fokus på indsatserne ogretssikkerheden for denne gruppe. Nærværende lovforslag indeholder forskellige initiativer med henblikpåat sikre, at de plejefamilier, der varetager omsorgen for en del af de udsatte børn og unge, får de bedsterammer for at imødekomme børnenes og de unges særlige behov, og at sikre retssikkerheden i forbindelsemed sager om særlig støtte til børn og unge.Lovforslaget skal ses i forlængelse af Barnets Reform, der blev gennemført ved lov om social service, lovom retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven, lov nr. 628 af 11. juni2010. Loven trådte i kraft den 1. januar 2011. Efter reformens ikrafttræden er det blevet klart, at der påenkelte områder er behov for ændringer i lov om social service (serviceloven) med henblik på at sikre, atlovgivningen er i overensstemmelse med aftalen om Barnets Reform og intentionerne bag reformen.Formålet med ændringerne er på den baggrund bl.a. at rette op på utilsigtede konsekvenser og ændreuhensigtsmæssigheder, som er konstateret efter, at Barnets Reform er trådt i kraft. Et forslag om partsstatusved domstolsprøvelse for 12-14-årige samt et forslag om klar lovhjemmel til gratis advokatbistand vedAnkestyrelsens egendriftssager har derudover til formål at følge op på aftalerne om satspuljen for 2012.De væsentligste elementer i forslaget er:- Flytning af handle- og betalingsforpligtelsen vedrørende plejefamiliers efteruddannelse ogsupervision fra den godkendende til den anbringende kommune. Formålet med dette forslag at sikre,at reglerne om handle- og betalingsforpligtelsen i forhold til plejefamiliers efteruddannelse og

supervision er fagligt såvel som økonomisk hensigtsmæssige, således at plejefamilierne får de bedsterammer og forudsætninger for at varetage den vigtige opgave med at bidrage til deres plejebørnsudvikling og trivsel.-Sikring af partsstatus til 12-14 årige ved domstolene i sager om særlig støtte til børn-Fastsættelse af en klar lovhjemmel vedrørende unges klageadgang over efterværnsafgørelser, dertræffes, inden den unge fylder 18 år- Fastsættelse af en klar lovhjemmel, hvad angår forpligtelsen til at tilbyde parterne gratisadvokatbistand i sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift. I denne sammenhæng fastsættes, atforpligtelsen foreligger, når Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om en sag, som kan ende med entvangsmæssig afgørelse.Herudover indeholder lovforslaget en mindre konsekvensændring af reglerne om anbragte børns samværmed netværket, der skal rette op på utilsigtede ændringer i Barnets Reform, således at det sikres, atlovgivningen er i overensstemmelse med aftalen om og intentionerne bag reformen.

2. Lovforslagets indhold2.1. Plejefamiliers efteruddannelse og supervision2.1.1. Gældende retEfter gældende ret har den kommune, der godkender en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller ennetværksplejefamilie, pligt til at sikre, at plejefamilien i forbindelse med godkendelsen som plejefamiliegennemfører et kursus i at være plejefamilie, jf. § 142, stk. 3, i serviceloven. Dette grundkursus skal somudgangspunkt være gennemført, inden familien modtager et barn eller en ung i pleje. Efter . § 142, stk. 4, harplejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier derudover ret og pligt til at gennemføre denfornødne efteruddannelse, herunder kurser svarende til minimum 2 hele kursusdage årligt. Endvidere harplejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier ret og pligt til at modtage den fornødnesupervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Også hvad angår efteruddannelse ogsupervision er det den kommune, som godkender plejefamilierne, de kommunale plejefamilier ognetværksplejefamilierne, som har handle- og betalingsforpligtelsen.Efter gældende ret har kommunale plejefamilier derudover ret og pligt til yderligere efteruddannelse ogsupervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 142, stk. 5.Det er således efter gældende ret den godkendende kommune, der skal vurdere, hvilke temaerplejefamilierne, de kommunale plejefamilier og netværksplejefamilierne har brug for at blive opkvalificeret iforhold til. Derudover er det den godkendende kommune, der skal afholde udgifterne til såvelefteruddannelse som supervision. Dette gælder uanset om den godkendende kommune har anbragt et barnhos plejefamilien.

2.1.2. Overvejelser bag forslagetNår efteruddannelse og supervision af plejefamilier tilrettelægges, er det afgørende, at denne målrettes denenkelte plejefamilies konkrete behov i relation til den plejeopgave, familien varetager. Det har imidlertid vistsig, at det kan være vanskeligt for den godkendende kommune at vurdere plejefamiliens behov forefteruddannelse og supervision, hvis den ikke har anbragt et barn hos familien, da det kun er den kommune,som har anbragt et barn i familien, som har kendskab til barnets situation og dermed til, hvilke kompetencerden pågældende plejefamilie kan have brug for i relation til plejeopgaven. Det vurderes således at væreuhensigtsmæssigt, at det er den godkendende kommune, der skal vurdere, hvilke temaer plejefamilien harbrug for at blive opkvalificeret i forhold til. Endvidere vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at dekommuner, der har mange godkendte plejefamilier, som kommunen ikke selv benytter, skal påføres enuforholdsmæssig stor udgift til efteruddannelse og supervision, som ikke er en konsekvens af kommunensegne prioriteringer.2.1.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne ændres, således at handle- og betalingsforpligtelsen for efteruddannelse ogsupervision påhviler den kommune, der har truffet afgørelse om en anbringelse af et barn eller en ung i en

plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie. I de tilfælde, hvor der er tale om, atflere kommuner har anbragt børn i samme plejefamilie, vil de pågældende kommuner i fællesskab væreforpligtet til at sikre plejefamiliernes årlige efteruddannelse og supervision.Med forslaget vil plejefamilier og kommunale plejefamilier fortsat have ret og pligt til minimum 2 heledages årlig efteruddannelse samt supervision efter behov, og kommunale plejefamilier vil fortsat have ret ogpligt til yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Formåletmed forslaget er at sikre de fagligt mest hensigtmæssige rammer for plejefamilier og kommunaleplejefamiliers efteruddannelse og supervision, således at de bliver klædt på til plejeopgaven. Derudover erformålet at sikre kommunalbestyrelsens mulighed for at tilbyde efteruddannelse og supervision ioverensstemmelse med plejeopgaven i de konkrete anbringelser, som kommunen selv har truffet afgørelseom.Det foreslås derudover at give social- og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmereregler om handle- og betalingsforpligtelsen vedrørende plejefamiliers, kommunale plejefamilier ognetværksplejefamiliers ret og pligt til efteruddannelse og supervision i de tilfælde, hvor denne forpligtelsedeles af flere anbringende kommuner. Efter den foreslåede ordning, jf. ovenfor, vil det være overladt til kom-munerne selv at fordele handle- og betalingsforpligtelsen mellem sig i disse tilfælde. Hvis dette skulle visesig at indebære praktiske vanskeligheder, vil social- og integrationsministeren med hjemmel heri nærmerekunne fastlægge i en bekendtgørelse, hvordan de enkelte anbringende kommuner skal varetage denforholdsmæssige del af plejefamiliernes efteruddannelse og supervision.For konkret godkendte plejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier medfører denforeslåede ændring ingen ændring i retstilstanden, idet der her altid er sammenfald mellem godkendende oganbringende kommune.2.2. Børns partsstatus2.2.1. Gældende retEfter gældende ret er børn og unge over 12 år, der modtager støtte efter kapitel 11 i lov om social service,klageberettigede i forhold til foranstaltninger efter § 52, stk. 3, valg/ændring af anbringelsessted efter § 69samt hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68. I den gældende § 170 er desuden fastsat, at unge, der erfyldt 15 år, anses som parter ved domstolsbehandling af tvangsmæssige afgørelser truffet af Ankestyrelsenefter § 65, stk. 3 og § 168. De 12–14-årige har imidlertid ikke en sådan partsstatus efter § 170, og kan derforikke indbringe sager for domstolene efter servicelovens regler.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at give de 12–14-årige partsstatus på samme måde som de 15-17-årige i forhold til sager, derindbringes for domstolene, jf. lov om social service § 170. Med den foreslåede ændring ønskes det atligestille de 12-14-årige med de 15-17-årige i forhold til sager, der prøves ved domstolene. Ændringenmedfører, at der bliver en klar hjemmel i serviceloven til, at 12-14-årige kan indbringe sager for domstolene,og det medfører samtidig også, at den 12-14-årige får partsstatus, uanset om den pågældende selv har krævetafgørelsen forelagt for retten.

2.3. Klageadgang over afgørelser om efterværn2.3.1 Gældende retEfter gældende ret kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven indbringes for de sociale nævnefter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. servicelovens §166. For så vidt angår afgørelser vedrørende børn og unge under 18 år, er det forældremyndighedsinde-haveren, der har adgang til at klage efter § 166. Af den gældende lovs § 167 fremgår derudover eksplicit, atbørn og unge i alderen 12-17 år har adgang til at klage over afgørelser vedrørende en række forhold. Der erimidlertid ikke fastsat klar lovhjemmel i serviceloven til, at unge kan klage over de afgørelser om efterværnefter § 76, der træffes, inden den unge er fyldt 18 år. Det har hidtil været lagt til grund, at den unge kunneklage over afgørelser om efterværn, der træffes, inden den unge er fyldt 18 år. Dette skyldes, at afgørelserom efterværn inden Barnets Reforms ikrafttræden omhandlede støtte efter bestemmelserne i § 52, stk. 3, somden unge er klageberettiget i forhold til. Med Barnets Reform blev der imidlertid indført mulighed for at

tildele andre former for efterværnsstøtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændigtilværelse for den unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 4. Under denne støtteform henvises ikke til foranstaltninger efter §52, stk. 3. Med de ændrede formuleringer af servicelovens § 76, der er gennemført ved Barnets Reform medhenblik på at give kommunerne forbedrede muligheder for at tilpasse støtten efter den enkelte unges behov,er hjemlen for klageadgangen derfor utilsigtet blevet uklar.2.3.2. Overvejelser bag forslagetDet er afgørende, at der er et klart retsgrundlag for klageadgangen i forbindelse med sager om særlig støtte tilbørn og unge. I disse sager er det ofte tilfældet, at forældrene og barnet eller den unge har modsatrettedeinteresser, og det er derfor væsentligt at sikre børnenes og de unges retssikkerhed ved at sikre et klartretsgrundlag for deres klageadgang. Det har derudover altid været lagt til grund, at den unge varklageberettiget i forbindelse med afgørelser om efterværn, og det har ikke ved Barnets Reform været tilsigtetat ændre denne retstilstand. Det findes derfor hensigtsmæssigt at bringe loven i klar overensstemmelsehermed.2.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der skabes en tydelig lovhjemmel til, at unge kan klage over afgørelser om efterværn, dertræffes, inden den unge er fyldt 18 år. Denne ændring genopretter den retstilstand, der var gældende indenBarnets Reform, men er samtidig i fuld overensstemmelse med intentionerne i reformen om at styrke børn ogunges retssikkerhed ved at give dem bedre mulighed for at klage over afgørelser om særlig støtte.

2.4. Advokatbistand ved Ankestyrelsens egendriftssager2.4.1. Gældende retEfter gældende ret har Ankestyrelsen kompetence til at tage sager om særligt støtte til børn og unge op afegen drift, jf. § 65, og i den forbindelse kan Ankestyrelsen selv træffe afgørelse om en tvangsmæssigforanstaltning, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for det, jf. § 65, stk. 3. Dette kan f.eks. være i desituationer hvor barnets eller den unges akutte situation tilsiger en hurtig afgørelse.Det er ligeledes gældende ret, at hvis Ankestyrelsen selv træffer afgørelse om en tvangsmæssigforanstaltning, har sagens parter samme ret til gratis advokatbistand under ankemødet, ret til orientering omaktindsigt samt udtaleret, som hvis sagen behandles i børn- og unge-udvalget, jf. 168, stk. 4. Det er dog ikkeklart fastsat i lovgivningen, hvordan tildelingen af disse rettigheder i praksis skal ske, når Ankestyrelsenbehandler en sag efter § 65, stk. 3. Dette medfører samlet set, at der er usikkerhed om særligt hjemlen til atgive advokatbistand mv. under sagens behandling, når Ankestyrelsen optager sager til behandling af egendrift efter servicelovens § 65.2.4.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede ændring har til formål at fastslå, at sagens parter har samme ret til advokatbistand, ret tilorientering om aktindsigt samt samme udtaleret, som de har ved behandlingen af sagen i børn og unge-udvalgene. Det foreslås med forslaget fastslået, at forpligtelsen til at tilbyde forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand, jf. § 72, i forbindelse med, at Ankestyrelsen tager ensag op af egen drift, foreligger, når Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen afsagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om en tvangsmæssig foranstaltning. Med denforeslåede lovændring tilføjes samtidig, at Ankestyrelsen skal foretage en vurdering af, om sagen kan endemed en afgørelse om en tvangsmæssig foranstaltning. Hvis dette som udgangspunkt kan udelukkes, f.eks.fordi det er forældrene selv, der har bedt Ankestyrelsen tage sagen op, fordi de ikke mener, at kommunen hargjort tilstrækkeligt, eller hvor der i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at forældrene ikke er villige til atsamarbejde, behandles sagen uden advokatbistand. Hvis det imod forventning skulle ske, at Ankestyrelsen isådanne tilfælde ender med at behandle sagen efter § 65, stk. 3, skal der indkaldes til et nyt ankemøde, hvorsagens parter har ret til gratis advokatbistand mv. Det skal hertil bemærkes, at hvis barnets øjeblikkeligebehov ikke kan afvente dette, kan Ankestyrelsen efter de gældende regler træffe foreløbige afgørelser omiværksættelse af støtte, jf. § 75, stk. 5.

2.5. Samvær under anbringelsen2.5.1 Gældende retEfter gældende ret er der hjemmel til at træffe afgørelse om anbragte børns samvær med netværket i både §69 og § 71. Ifølge § 71 har barnet eller den unge ret til samvær med forældre og netværk under anbringelsen.Hensynet til barnet eller den unge skal i den forbindelse stå over hensynet til forældrenes ønske om samværog kontakt, således at barnet ikke oplever at have samvær og kontakt i de situationer, hvor dette vil væreskadeligt for barnets udvikling eller trivsel. Efter den gældende § 71 skal kommunalbestyrelsen - underhensyntagen til barnets bedste - sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene ognetværket holdes ved lige. Ifølge § 69 skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang og i overensstemmelsemed formålet med anbringelsen træffe afgørelse om barnets samvær med netværket under anbringelsen. Iforbindelse med afgørelser om samvær efter § 69 og § 71 skal barnets eller den unges mening tillæggespassende vægt i forhold til barnets eller den unges modenhed og udvikling.2.5.2 Overvejelser bag forslagetDet er afgørende, at der er et klart retsgrundlag for afgørelser om og tilrettelæggelse af samvær mellemanbragte børn og deres forældre og netværk. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt, at dette erreguleret i to uenslydende bestemmelser, der kan skabe uklarhed om formålet med og den kommunaleforpligtelse i forhold til samvær.2.5.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at samle reglerne om samvær med forældre og netværk i § 71 med henblik på at skabe et klarereretsgrundlag, der er i overensstemmelse med intentionerne i Barnets Reform (lov nr. 628 af 11. juni 2010),hvor det blev præciseret, at det er vigtigt at understøtte, at anbragte børn og unge så vidt muligt bevarerkontakten til familie og netværk, og at afgørelser om samvær altid skal træffes ud fra, hvad der er til barnetsbedste. Med samlingen af reglerne om samvær i § 71 tydeliggøres det, at samværet i alle tilfælde skaltilrettelægges med udgangspunkt i hensynet til barnets bedste, idet § 69 alene angiver en mulighed forkommunen for at træffe afgørelser om samvær med netværket.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeSom en del af satspuljeaftalen for 2012 gives der med lovforslaget partsstatus for 12-14-årige veddomstolsprøvelse. De offentlige udgifter hertil forventes at fordele sig på statslige udgifter for 0,5 mio. kr. i2012 og 1,0 mio. kr. i 2013, 2014 og 2015, mens de kommunale udgifter forventes at være 0,6 mio. kr. i2012 og 1,1 mio. kr. i 2013, 2014 og 2015. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med dekommunale parter4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Psykologforening, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Det Centralehandicapråd, Den Danske Dommerforening, Direktorat for kriminalforsorg, Familiestyrelsen, FOA - Fag ogArbejde, Familieplejen Danmark, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Foreningen af DanskeDøgninstitutioner, Foreningen af ledere for af sundhedsordninger for børn og unge, fagligt selskab forsundhedsplejersker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kennedy Centret,Kommunernes Landsforening, Kristelig FagbevægelseKristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre,Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, ogSkole- og Behandlingstilbud, Lægeforeningen, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation,Plejefamiliernes Landsforening, Rigsadvokaten, Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund,Statsforvaltningerne, Sundhedsstyrelsen, TABUKA, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Ungdommensvel, Ungdomsringen, Rådet for Socialt Udsatte.

Til § 1Til nr. 1Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 2Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 3Efter de gældende regler kan der træffes afgørelse om samvær mellem barnet eller den unge og netværketefter både § 69 og § 71. Efter § 69 skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang og i overensstemmelsemed formålet med anbringelsen træffe afgørelse om samvær med netværket. Efter § 71 har barnet eller denunge ret til samvær med netværket, og kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller denunges bedste sørge for, at forbindelsen holdes ved lige.Med lovforslaget § 1, nr. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til barnets ellerden unges samvær med netværket alene hjemles i § 71. Formålet med dette er at skabe et klarereretsgrundlag. Derudover har forslaget til formål at tydeliggøre, at samværet i alle tilfælde skal tilrettelæggesmed udgangspunkt i hensynet til barnets bedste. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.Til nr. 4 og 5Efter gældende ret ligger handle- og betalingsforpligtelsen vedrørende plejefamiliers efteruddannelse ogsupervision hos den kommune, der godkender plejefamilien. Dette har imidlertid vist sig uhensigtsmæssigt, ,at det er den godkendende kommune, der skal vurdere, hvilke temaer plejefamilien har brug for at bliveopkvalificeret i forhold til. Samtidig har den gældende ordning har den utilsigtede konsekvens, at den påførerde kommuner, der har mange godkendte plejefamilier, som kommunen ikke selv benytter, enuforholdsmæssig stor udgift, som ikke er en konsekvens af kommunens egne prioriteringer. Der henvisesnærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.Det foreslås derfor, at reglerne ændres, således at handle- og betalingsforpligtelsen påhviler denkommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie, kommunalplejefamilie eller netværksplejefamilie.Forslaget medfører, at plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier fortsat vil have retog pligt til samlet set minimum 2 hele dages årlig efteruddannelse samt supervision efter behov, og atkommunale plejefamilier fortsat vil have ret og pligt til yderligere efteruddannelse og supervision ioverensstemmelse med plejeopgavens omfang.I de tilfælde, hvor flere kommuner har anbragt børn eller unge i den samme plejefamilie eller kommunaleplejefamilie, vil plejefamilien eller den kommunale plejefamilie samlet set have ret og pligt til minimum 2dages årlig efteruddannelse. De anbringende kommuner vil her sammen være forpligtet til at sikreplejefamilierne, de kommunale plejefamilier og netværksplejefamilierne de 2 årlige kursusdage.Kommunerne kan her indgå konkrete aftaler om, hvorledes de vil fordele handle- og betalingsforpligtelsenmellem sig. Her kan der f.eks. indgås aftale om, at kommunerne hver sikrer deres forholdsmæssige del af deefteruddannelsesdage opgjort i forhold til antallet af anbragte børn (for eksempel 1 dag til hver kommune,hvis der er anbragt 2 børn fra to forskellige kommuner), eller de anbringende kommuner kan koordinereindsatsen, for eksempel således at kommunerne indgår aftale om, hvilket kursus plejefamilien, denkommunale plejefamilie eller netværksplejefamilien skal tilbydes, og om hvordan udgifterne tilefteruddannelsen skal fordeles mellem de anbringende kommuner.Med forslaget skal den anbringende kommune sikre, at plejefamilier, kommunale plejefamilier ognetværksplejefamilier modtager supervision efter behov og i overensstemmelse med den konkrete

plejeopgaves omfang. Også hvad angår supervision, vil kommunerne have mulighed for at fordele densamlede supervisionsindsats mellem sig efter en konkret vurdering af plejeopgavernes omfang.Undersøgelser viser, at i langt hovedparten af plejefamilierne er der kun 1 barn anbragt eller kun børn fraén kommune, hvorfor denne problemstilling kun vil være relevant i forhold til en mindre del afplejefamilierne.Til nr. 6Som konsekvens af forslagene til ændring af reglerne om den kommunale handle- og betalingsforpligtelse,hvad angår efteruddannelse og supervision til plejefamilier, kommunale plejefamilier ognetværksplejefamilier, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 6, at derindføres en bemyndigelsesbestemmelse, således at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmereregler om handle- og betalingsforpligtelsen vedrørende plejefamiliers, kommunale plejefamilier ognetværksplejefamiliers ret og pligt til efteruddannelse og supervision i de tilfælde, hvor denne forpligtelsedeles af flere anbringende kommuner. Ministeren bemyndiges hermed til om nødvendigt at regulere,hvorledes flere anbringende kommuner skal løfte og fordele ansvaret for plejefamiliers supervision samtkommunale plejefamiliers efteruddannelse og supervision mellem sig, dog således at plejefamilierne altid harret og pligt til minimum 2 hele dages efteruddannelse årligt samt supervision efter behov i overensstemmelsemed plejeopgavens omfang.Til nr. 7Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 8Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 9Det foreslås, at der skabes en tydelig lovhjemmel til, at unge kan klage over afgørelser om efterværn, dertræffes, inden de er fyldt 18 år. Med forslaget sikres det således, at unge under 18 år kan klage overafgørelser om efterværn efter § 76. Lovændringen genopretter den retstilstand, der var gældende indenBarnets Reform (lov nr. 628 af 11. juni 2010). Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.Til nr. 10Efter gældende ret har Ankestyrelsen kompetence til at tage sager om særligt støtte til børn og unge op afegen drift, jf. servicelovens § 65. Ankestyrelsen kan i den forbindelse selv træffe afgørelse om entvangsmæssig foranstaltning efter §§ 51, 58, 63 og 68 a, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for det.I forbindelse med, at Ankestyrelsen optager sager til behandling af egen drift efter servicelovens § 65, er deruklarhed om hjemlen til at give advokatbistand mv. under sagens behandling. Derfor ønskes særligt hjemlenvedrørende adgangen til advokatbistand i sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift, klargjort.Den foreslåede ændring tilsigter at fastslå, at parterne har samme ret til advokatbistand, ret til orientering omaktindsigt samt udtaleret for parterne, deres advokat og eventuel anden bisidder, inden der træffes afgørelse iforbindelse med Ankestyrelsens egendriftssager, som de har ved behandlingen af sagen i børn og unge-udvalgene. Med forslaget fastslås det derfor, at forpligtelsen til at tilbyde forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand, jf. § 72, i forbindelse med, at Ankestyrelsen tager ensag op af egen drift, foreligger, når Ankestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at det ikke kanudelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om en tvangsmæssigforanstaltning. Med den foreslåede lovændring fastslås dermed også, at Ankestyrelsen skal foretage envurdering af, om det kan udelukkes, at sagen kan ende med en afgørelse om en tvangsmæssig foranstaltning.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.4.Til nr. 11Forslaget medfører, at alderen for, hvornår børn og unge har partsstatus ved sager indbragt for domstolene,jf. § 170, sættes ned fra 15 år til 12 år. De 12-14-årige får dermed samme rettigheder som de 15-17-årige vedsager indbragt for domstolene.

§ 69.I det omfang det må anses for nødvendigt3.I§ 69, stk.1,udgår », samvær med personer fraunder hensynet til formålet med anbringelsen, skalnetværket«.kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbendetilsyn med barnet eller den unge påanbringelsesstedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148, træffeafgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v.under opholdet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens afgørelse omændring af anbringelsessted kræver samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 3.Er anbringelse sket med samtykke efter § 52,stk. 3, nr. 7, og kan samtykke til ændretanbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter § 58, hvis betingelserneherfor er til stede. Afgørelse om valg afanbringelsessted træffes herefter afkommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.Stk. 4.Er anbringelse sket uden samtykke efter § 58eller § 68 a, og kan samtykke til ændretanbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-

udvalget træffe fornyet afgørelse efter § 58 eller§ 68 a, hvis betingelserne herfor er til stede.Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikkeskal træffes fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68 a.Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefteraf kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, uanset om børn ogunge-udvalget efterprøver anbringelsesgrundlaget.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal, inden dertræffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelseom hjemgivelse eller ændret anbringelsessted,indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted tilbelysning af sagen.§ 142.Plejefamilier og kommunale plejefamilierfor børn og unge, jf. § 66, nr. 1 og 2, skal væregodkendt enten1) af kommunalbestyrelsen i den stedligekommune som generelt egnede eller2) af kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune som konkret egnede i forhold til et ellerflere nærmere angivne børn eller unge. En sådangodkendelse udelukker som udgangspunkt, atkommunalbestyrelser i andre kommuner kanbenytte familien som plejefamilie.Stk. 2.Netværksplejefamilier skal være godkendtsom konkret egnede i forhold til et bestemt barn elleren bestemt ung af kommunalbestyrelsen i denanbringende kommune.Stk. 3.Den kommunalbestyrelse, der godkenderplejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse medgodkendelsen sikre, at plejefamilien gennemfører etkursus i at være plejefamilie. Medmindre særligeforhold gør sig gældende, skal kurset væregennemført, inden plejefamilien modtager et barneller en ung i pleje, og kurset skal som minimum haveen varighed svarende til 4 hele kursusdage.Stk. 4.Den kommunalbestyrelse, der godkenderplejefamilien, den kommunale plejefamilie ellernetværksplejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal sikre, atplejefamilierne efter anbringelsen løbendegennemfører den fornødne efteruddannelse, herunderkurser, der som minimum svarer til 2 hele kursusdageårligt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre denfornødne supervision.Stk. 5.Den kommunalbestyrelse, der godkender enkommunal plejefamilie, jf. stk. 1, skal sikre, at denkommunale plejefamilie løbende modtager yderligereefteruddannelse og supervision i overensstemmelsemed plejeopgavens omfang. Denkommunalbestyrelse, der indgår aftale med enkommunal plejefamilie om en konkret anbringelse,4.§ 142, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Den kommunalbestyrelse, der træfferafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i enplejefamilie, en kommunal plejefamilie eller ennetværksplejefamilie, skal sikre, at plejefamilienunder anbringelsen løbende gennemfører denfornødne efteruddannelse, således at plejefamiliensamlet set modtager efteruddannelse svarende tilminimum 2 hele kursusdage årligt. Hvis flerekommuner træffer afgørelse om anbringelse af etbarn eller en ung i den samme plejefamilie, skaldisse kommuner sammen sikre, at plejefamilien,den kommunale plejefamilie ellernetværksplejefamilien samlet set som minimummodtager 2 hele kursusdage årligt.Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommuneskal endvidere sikre den fornødne supervision ioverensstemmelse med plejeopgavens omfang.««5.§ 142, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Den kommunalbestyrelse, der træfferafgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i enkommunal plejefamilie, skal sikre, at denkommunale plejefamilie under anbringelsenløbende modtager yderligere efteruddannelse ogsupervision i overensstemmelse med plejeopgavensomfang. Kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune skal endvidere sikre, at der er tagetstilling til spørgsmål om den kommunaleplejefamilies arbejdsvilkår i overensstemmelse medplejeopgavens omfang.«6.I§ 142indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Social- og integrationsministeren kanfastsætte nærmere regler om den kommunaleforpligtelse til at sikre plejefamilier, kommunaleplejefamilier og netværksplejefamilier

skal i forbindelse med aftalens indgåelse sikre sig, atder er taget stilling til spørgsmål om arbejdsvilkår ioverensstemmelse med plejeopgavens omfang.Stk. 6.Egne værelser, kollegier og kollegielignendeopholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egenbolig, jf. § 66, nr. 4, skal være godkendt som konkretegnede i forhold til den pågældende unge afkommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.Stk. 7.Ved afgørelser om optagelse afopholdssteder for børn og unge, jf. § 66, nr. 5, påTilbudsportalen efter § 14, stk. 2, skalkommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretage envurdering af, om opholdsstedets pædagogiskemålsætning og metoder gør opholdsstedet genereltegnet til at opfylde målgruppens behov, herunderbehov for nære, stabile relationer til voksne,opbygning af sociale relationer og netværk,skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til etselvstændigt voksenliv.Stk. 8.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk.1 kan indbringes for det sociale nævn, jf. § 166, stk. 1.Dog omfatter klageadgangen efter stk. 1 ikkekommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidtgodkendelsen kan ske som plejefamilie, jf. § 66, nr. 1,eller som kommunal plejefamilie, jf. § 66, nr. 2, ellerom, hvorvidt godkendelsen skal være konkret ellergenerel, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Afgørelser efter § 142,stk. 2-6, kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Stk. 9.Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2skal have dækket deres omkostninger i forbindelsemed barnets eller den unges ophold og kan efter enkonkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækningaf tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes påbaggrund af den tidligere bruttoindtægt.Stk. 10.Socialministeren kan i en bekendtgørelsefastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost oglogi i forbindelse med opholdet og for beregning ogregulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 9.§ 167.Følgende afgørelser kan af barnet eller denunge, der er fyldt 12 år, indbringes for det socialenævn efter reglerne i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område:1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelseuden for hjemmet efter § 52, stk. 3.2) Ungepålæg efter § 57 b.3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68,stk. 2.4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1,samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1.5) Behandling, uddannelse og samvær medpersoner fra netværket m.v. efter § 69, stk. 1.

6) Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter§ 123 d.Stk. 2.I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og6, angår den af forældrene, der ikke har del iforældremyndigheden, kan afgørelsen af denne påsamme måde indbringes for det sociale nævn.Stk. 3.Afgørelser i sager om bisidder til børn ogunge efter § 48 a kan af barnet eller den ungeindbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.§ 168.Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget,jf. § 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4uger efter, at klageren har fået meddelelse omafgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 75, stk.3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længeder verserer en sag om anbringelse efter § 58 for børnog unge-udvalget.Stk. 2.Berettiget til at indbringe en sag forAnkestyrelsen er forældremyndighedens indehaver ogden unge, der er fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk.3 og 4, og § 123, stk. 2, der angår den af forældrene,der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige afdenne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kanplejeforældrene indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4.Stk. 3.Indbringelse af sagen for Ankestyrelsenhindrer ikke iværksættelse af de besluttedeforanstaltninger m.v. Dog kan styrelseschefen underganske særlige omstændigheder bestemme, at enafgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen hartruffet afgørelse i sagen.Stk. 4.Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder§ 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler ensag efter § 65, stk. 3.Stk. 5.I forbindelse med behandlingen af sagen iAnkestyrelsen har forældremyndighedens indehaverog den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækketudgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.§ 170.Byretten tiltrædes under hovedforhandlingenaf et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, oget retsmedlem, der er sagkyndig i børne- ellerungdomspsykiatri eller i psykologi.Stk. 2.Sagerne behandles efter retsplejelovensregler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a omprøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelsemed de ændringer, der er angivet i dette kapitel.Stk. 3.Som parter anses forældremyndighedensindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om10.§ 168, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egendrift tager en sag om særlig støtte til børn og ungeop, jf. § 65, og Ankestyrelsen i den forbindelsevurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingenaf sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selvtræffer afgørelse efter § 65, stk. 3, jf.§§ 51, 58, 63og 68 a.«