SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 141: Henvendelse af 15. januar 2012 fra Støttegruppen, Bevar Kong Chr. IX's Børnehjem og Foreningen Venner af Kong Chr. IX's Børnehjem vedr. lukning af Kong Chr.IX's Børnehjem.

Tiden var inde”Man har sig selv med på arbejde, det er altid der, den ender, uanset hvor meget manlærer på kurserne. Man involverer sig. Og det koster. Når man selv begynder at få børn,arbejder man pludselig hele døgnet, men det vigtigste er Chr. IX’s, sådan er det bare meddet sted…”Tidl. medarbejder John Wahlstrøm I starten af det nye århundrede har der været voldsomdebat om kvaliteten i de sociale institutioner i Danmark. Hvor tit skal der skiftes ble, hvortit skal der gøres rent, hvor tit må man gribe til fysisk magtanvendelse? Kun de færrestehar i disse diskussioner henledet opmærksomheden på, at vi overhovedet har den slagsinstitutioner her i landet. At en eller anden på et eller andet tidspunkt har slået i bordet ogsagt, at sådan kan man ikke behandle andre mennesker. Og så gjort noget ved det. Derblev slået i en del borde i Århus for 100 år siden. I 1897 etablerede man ”Føde- ogRedningshjemmet Bethesda for førstegangsforførte Piger”, og 12 år senere åbnede Chr.IX’s Børnehjem på matrikel nr. 1531 c i Finsensgade.Fordi der blev slået i bordet. Og fordi tiden var inde til det. Historien var vist –sandsynligvis med rette - at det var boghandler Daniel Bang, der slog i bordet i 1897.Mange avisartikler har siden peget på, at det var den socialt engagerede politiker ogredaktør Peter Sabroe, der slog i bordet 12 år senere, da man oprettede børnehjemmet.Og der er ingen tvivl om, at Sabroe var stærkt medvirkende, men han var næppe en én-mands-hær på samme måde som Daniel Bang. Chr. IX’s Børnehjem blev nok først ogfremmest oprettet, fordi tiden var inde til det. Kongens væsentligste indsats i denforbindelse var sandsynligvis, at han døde i 1906. På det tidspunkt i vores historie var de”glade halvfemsere” i den grad forbi. Rundt omkring på natbordene lå HenrikPontoppidans ”Lykke-Per”, der indgød stor angst for de mange materielle fremskridt. Ogsamme år, i 1906, udkom Jeppe Aakjærs ”Rugens sange”, hvor dyder og værdier i de”gode, gamle dage” blev prist og lovsunget. De færreste delte Johannes V. Jensensoptimistiske syn på den industrielle fremtid, de fleste stormede i teater og revyer for atopleve Holger Drachmanns melodramaer, hvor romantikken blomstrede og lagde enganske pæn afstand til virkeligheden ude på gaden. Virkeligheden havde sine egnehistorier at byde på, og her var Århus ikke gået ram forbi. Juleaftensdag 1898 døde 5søskende af kulosforgiftning i en lille landarbejder bolig i Skejby, mens forældrene var påarbejde. Peter Sabroe slog i bordet, og i 1905 fik Danmark sin første Børnelov. Vi fik ogsåen Tyendelov i de år, stærkt foranlediget af Jeppe Aakjærs skriverier.

Byrådet i Århus var tilsyneladende mere optaget af den afdøde konge end af børnselendige vilkår. I alle samtidige skrifter fremhæves det, at bygningen først og fremmestblev opført for at mindes den afdøde konge, sekundært for at glæde børnene.Børnehjemmets forstander fra 1911 til 1943 skrev således:”Højt paa et Bakketerrain med Udsigt over By og Bugt, omgivet af Have og Park, liggerden prægtige Bygning, Chr. IX’s Børnehjem, som blev rejst til Minde om den gamleKonge. Ikke et Monument i Bronze og Marmor, men et Hjem, fyldt af muntre, glade Børn,et Hjem for den opvoksende Slægt, som ellers måtte savne et Hjem.”De lidt opblæste kalkunagtige formuleringer i N. K. Thomasens beretning siger dog nokmere om tiden end om hensigten med børnehjemmet. Der er næppe tvivl om, atinitiativtagerne havde hjertet på rette sted. N. K. Thomasen har sikkert også ”haft sig selvmed på arbejde” hver dag i de svære år, efter at han sammen med sin kone overtogjobbet som forstander i 1911.Sagen i rette gængeLigesom da man oprettede Bethesda var man i høj grad afhængig af frivillige bidrag.Dengang kunne man ikke samle ind via stort anlagte tv-shows, men princippet var detsamme: Giv os nogle penge, du får dem ikke igen, og du får ingen indflydelse på, hvordande bliver brugt. Omkring 2000 århusianere donerede større eller mindre beløb, i alt cirka80.000 kr., primært fra det bedre borgerskab, der sikkert fik deres navn i avisen som takfor ulejligheden. Byrådet gav byggegrunden plus 10.000 kr. Det var også byrådet, derskrev til den nye konge, Frederik 8, og fik tilladelse til at bruge Kong Christian IX’s navn.

hjemmet kun bruges til akut anbringelser, observationsanbringelser, adoptions-anbringelser og kortre ventetids- eller forsørgelsesmæssige anbringelser. Det betødhurtigere ind og ud, og - som Henrik Ernst siger det - ”ud” skulle så betyde anbringelsedet rigtige sted, helst i første forsøg. Tidligere havde mange børn været på 4-5-6institutioner, før de landede der, hvor de kunne regne med at blive boende og behandlet ilang tid fremover. Chr. IX’s Børnehjem var nu den eneste institution i Århus, der modtogbørn akut, og det indebar også, at selvom der var godt fyldt op, sagde man aldrig nej tilat tage imod. Og en akutanbringelse var for det meste ret så akut, ofte gik der kun fåtimer, fra man første gang blev orienteret, til børnene stod i døren. Og det var som regelbørn, der havde været udsat for mishandling, omsorgssvigt eller sygdom.Observationsanbringelserne varede længere tid, mindst 4½ måned, men der kunne godtgå op til et år, før man kunne vælge den rigtige placering. Børnene blev observeretpædagogisk og undersøgt psykologisk, så man kunne finde ud af, hvad der var bedst forbarnet – at komme hjem igen, i familiepleje, på behandlingshjem, skolehjem eller etsocialpædagogisk opholdssted.Døgncentret for børn og familierJohn Paaske stoppede som forstander i 2002. I nogle måneder var Henrik Ernstdobbeltforstander, både på Bethesda og på Chr. IX. Sidst i 2002 startede Søren Johnsensom forstander på Chr. IX, men han stoppede et år senere, hvorefter Henrik Ernst igenblev forstander med henblik på at skulle lede den forestående fusion. Fusionen mellemChr. IX’s Børnehjem, Bethesda og observationshjemmet Brundhøj. På dette tidspunkthavde der længe været en markant nedgang i antallet af anbringelser, på landsplan såvelsom i Århus Amt, så der blev lukket mange pladser, også på Chr. IX’s Børnehjem. I stedetfor at blive ved med at lukke pladser, besluttede man sig i amtet for sammenlægninger -og på den måde skabe større enheder med bedre økonomi og større personalegrupper.Bestyrelserne for henholdsvis Bethesda og Chr. IX gik i foråret 2004 sammen om en nykonstellation. Det betød, der blev lavet en overordnet bestyrelse for Døgncentret, en forChr. IX’s, som ejer bygningerne og en for Kongslejren, som nu blev helt løsrevet frainstitutionen. 1. juli 2004 var det nye Døgncentret for Børn og Familier på plads: Chr. IX’sfik 28 pladser, Bethesdas Børnehus 8 pladser, Rishøj fik 9 pladser og endelig Bethesdasfamilieafdeling 12 pladser. Den nye struktur var en realitet - og ildsjælene havdeoverlevet.På den baggrund er der al mulig..grund til at ønske Chr. IX’s Børnehjem tillykke med de første hundrede år – og ikke mindstheld og lykke med de næste hundrede. Vi må holde fast i glæden over, at vi overhovedethar institutioner, hvor børn i vanskeligheder kan få hjælp. Og pædagoger, der tager sigselv med på arbejde – og involverer sig,no matter what.Jeg stod faktisk for ikke længesiden sammen med en pædagog til en Leonard Cohen-koncert. Den gamle canadierfortalte om sit liv som munk og om sine religiøse kriser - som han nu havde opgivet, fordiglæden over livet blev ved med at snige sig ind og forstyrre fordybelsen. Nu er der jo detved Leonard Cohen, at han er ret god til at sige tingene meget kort:”There is a crack ineverything – that’s how the light gets in…”Jeg tror, jeg anede en tåre i øjenkrogen, da viomfavnede hinanden. Jeg ved ikke, om det var min egen øjenkrog, men det er ikke nogendårlig tanke at gå ind i Chr. IX’s Børnehjems næste århundrede med.V/Nis Boesdal

Rådmand for Unge og Familie, Hans Halvorsen taler med to tunger!Det var den Socialdemokratiske Peter Sabroe der for over 100 år siden, blev talerør forbørnenes vilkår og var foregangsmand for Kong Chr. IX's Børnehjem. Nu er det,paradoksalt nok en Socialdemokrat, der vil nedlægge den samme hæderkronedeinstitution, der gennem tiden har taget vare på over 2000 børn, unge og deres familier. Etårhundrede af erfaringer, kompetence og ikke mindst viden, vil nu blive sparet væk!? Detkan i politikere simpelthen ikke være bekendt!!Rådmand Hans Halvorsen må jo tale med to tunger, når han på den ene side giver udtrykfor, at det ikke er med hans gode vilje, at skulle spare på området for unge og familier derhar svære kår. Men omvendt har selv og samme Rådmand Hans Halvorsen, udenhensyntagen til børnenes tarv, degraderet mange års ekspertise, viden og erfaringer meddenne besparelse. Dette er ikke fair Hans Halvorsen!!Rådmanden har tidligere udtalt at:”Detbetyder, at vi på sigt i højere grad vil kunne koncentrere vores specialiserede indsatshos de borgere, der trænger allermest. De har i høj grad måttet betale for at skaffe pladstil de mange nye brugere af de specialiserede tilbud"Men nu hvor den specialiserede indsats skal spares væk? Så må de borgere der trængerallermest, betale regningen IGEN!? Hvorfor tænker Rådmanden i gennemgribendenytænkning, når de gode erfaringer står til rådighed og har givet så mange goderesultater!? Institutionen har da ikke eksisteret i over 100 år, hvis det ikke har været enpositiv og brugbar udvikling? For os der nu skal se, at vores barndomshjem skal sparesvæk, giver dette ikke mening og virker ikke som en gennemtænkt beslutning, men kun etspørgsmål om, igen, at spare på bekostning af de trængte børn, unge og deres familier.Og hvor bliver Deres interesse i, at yde børn og deres familier en høj faglig kvalitet ogsikre en faglig udvikling af området, af? Kan den imødekommes på trods afbesparelserne? Vi tror det næppe! Ganske vist har vi, der har boet og opvokset på KongChr. IX's Børnehjem, vores følelser i klemme med denne drastiske beslutning. Men medmere en 100 års erfaring og mere end 2000 anbragte børn gennem tiden, kan det da kunvise Rådmanden én ting... at den nuværende løsningen, for de udsatte børn, unge ogderes familie, er en holdbar løsning og resultaterne ikke er moden til, at blive sparet væk!!Rådmanden har endvidere udtalt:”ÅrhusByråd har også vedtaget, at vi skal gøre større brug af plejefamilier, når børn skalanbringes uden for hjemmet. Plejefamilier er godkendte og uddannede til at tage sig afudsatte børn, som får muligheden for at vokse op i trygge, familielignende rammer. Jegsynes, vi skal anerkende familieplejen som et godt alternativ og supplement tilinstitutionerne – det skylder vi de mange, dygtige og engagerede plejefamilier.Jeg anerkender, at socialpædagogerne kæmper for deres fag og arbejdspladser. Det erfair nok. Men så håber jeg også, at socialpædagogerne vil anerkende, at vi alle vil detbedste for de udsatte børn. Og det bedste er ikke altid en dyr plads på endøgninstitution”.- Fra vores Støttegruppes og Foreningens side, skal der bestemt ikke peges fingre, af dedygtige og engagerede plejefamilier! Men Rådmanden må ikke underkende,

socialpædagogernes lange uddannelse og ekspertise inden for netop dette område! Ogikke mindst, er det også værd at notere udtalelsen fra, Familieplejer Lilli Bach,Familieplejeudvalget i Østjylland, som skriver i sit læserbrev til Rådmand Hans Halvorsen.”Familieplejerne kan godt, men ikke det hele””Kære rådmand, Hans Halvorsen. Det er rigtigt, når du skriver at Århus Kommune harmange dygtige og engagerede plejefamilier. Vi bruger hver en hjerteblods dråbe på atvaretage børns og unges tarv. Socialpædagogerne er også familieplejernes fagligeorganisation. Når de kæmper for bevarelse af de højt specialiserede institutioner, er detsamtidig en kamp for, at familieplejerne ikke skal blive udnyttet til billig anbringelse afbørn, som har så svære omsorgstraumer med sig, at de ikke kan profitere af, og rummesi en familie. De børn og unge, der er anbragt på kommunens institutioner, er derforhåbentligt som et resultat af en grundig udredning og visitation til lige netop denne”dyre” kvalificerede behandling. Så kan det jo undre, at det pludselig er bedre, at deselvsamme børn og unge nu skal flyttes og anbringes i langt billigere familiepleje. Duskriver, at familieplejere er uddannede til at tage sig af udsatte børn. Det er noget af enoverdrivelse. Familieplejere har en mangfoldig uddannelsesmæssig baggrund, dog kun i fåtilfælde en uddannelse, som omhandler sårbare og udsatte børn. Uddannelsen somfamilieplejer består af få dages kursus som hovedsageligt omfatter læring om livet somfamilieplejer. Herudover tilbydes nogle faglige temaaftener. Århus Kommune har enstrategi om at udvide brugen af familiepleje, når børn skal anbringes. Dermed følger ogsåansvaret for, at familieplejerne får den faglige viden og de arbejdsvilkår, der skal til for atløfte opgaven. Århus kommune har ikke etableret en faglig grund - og videreuddannelse,og der ydes kun i få tilfælde fagspecifik supervision. Familieplejere er ikke ansatte ikommunen, hvilket betyder at handleplaner, udredninger og anden viden omkring detenkelte barn ikke er tilgængeligt. For plejefamilierne betyder det også, at almindelige løn-og ansættelsesvilkår såsom pension, frihed, og opsigelse ikke er gældende. Familieplejerehar kontrakter, hvor vilkår aftales ved individuelle forhandlinger. Kommunen ved, atfamilieplejerne ikke sætter børnenes tarv på spil, og de føler sig derfor presset på dereshjerteblod til at acceptere kommunens loft på lønniveau og vilkår. Aflønningen erafhængig af opgavens omfang og derfor bliver familieplejernes bekymring og beskrivelseaf barnets behov, ofte omfattet som et argument for mere i løn og ikke som barnets reellebehov for støtte og behandling. De fleste børn anbragt i familiepleje er ikke udredte ogbeskrevet, hvilket betyder, at børnenes særlige behov og familieplejernes opgave derforudefineret. Hvis løftet, om at barnets tarv skal være styrende, så skal I bevare den bredevifte af anbringelses tilbud, og skal kommunens familieplejestrategi lykkes, så skal derhelhjertet investeres i familieplejernes vilkår. For at træffe de rigtige beslutninger måbåde politikere og embedsmænd søge kvalificeret faglig viden om social udsatte børnsbehov, så de anbringes i det rigtige tilbud og ikke i kommunal økonomiske regneark. Nårdet gælder familieplejestrategien, så start med at spørge familieplejerne. Vi ved, hvad vikan, og hvad der skal til. Vores kærlighed til børnene kan ikke stå alene, og I kan ikkeforvente at få det hele til den halve pris”.V/Familieplejer Lilli Bach,familieplejeudvalget i Østjylland.

Aarhus er blevet en fattig by!Aarhus er blevet en fattigere by!Fattigere, på mere end én måde. Først og fremmestpå den politiske og menneskelig forståelse og indsigt i de sårbare børn og unges og deresfamiliers liv! Og ikke mindst, på den faglige ekspertise og erfaring, der nu vil blive spredtfor alle vinde, ved lukningen af Kong Chr.IX’s Børnehjem. På trods af to timers intensmøde og masse af spørgsmål til Hans Halvorsen, Rådmanden, For Sociale Forhold ogBeskæftigelse her i Aarhus Byråd, fik forsamlingen ikke nogen konstruktiv dokumentationog forklaring på lukningen af Børnehjemmet. Vi er i den grad fortvivlet over at byensRådmand ikke på et tidligere tidspunkt har haft denne meget vigtige besparelse, oppe iudvalg, inden at han i 11.time beslutter at lukke Børnehjemmet.I vores ører overhører Rådmanden ALLE frustrationer og faresignaler fra kompetenteinstitutionsledere, socialpædagoger, familieplejere og ikke mindst, tidligere beboere påBørnehjemmet, ved denne, -(efter vores mening) ikke gennemtænkte beslutning!! Istedet forsøger Rådmanden, at ”trylle” børn og unges problemer og behov for hjælp ogsærlig støtte, om til tal der skal spares på bundlinjen, uden overhovedet at tage hensyn tildisse børn og unges tarv.Rådmanden ytrede ikke på mødet, at det bliver et problem i fremtiden, at sårbare ogudsatte børn og unge i fremtiden skal anbringes hos plejefamilierne, uden på forhånd, athave været gennem en vigtig udredning. På trods af udsagnet fra repræsentanten forPlejefamilierne, Lilli Bach´s, udtalelse om at,”Familieplejere har en mangfoldiguddannelsesmæssig baggrund, dog kun i få tilfælde en uddannelse, som omhandlersårbare og udsatte børn. Uddannelsen som familieplejer består af få dages kursus somhovedsageligt omfatter læring om livet som familieplejer. Endvidere udtaler Lilli Bach, atopgaven i fremtiden, vil blive svær at løfte for familieplejerne uden at barnet/den unge påforhånd er udredet.Hans Halvorsen udtaler: ”I den situation er vi naturligvis nødt til at tilpasse antallet afpladser til efterspørgslen, så vi ikke betaler for tomme pladser. Det siger sig selv. Vi skalforvalte de knappe skattekroner på en ansvarlig måde. Men det betyder ikke, at børnenelades i stikken, som socialpædagogerne hævder. Nok er vi udfordret på økonomien, menbarnets tarv er i sidste ende altid styrende, når den individuelle indsats tilrettelægges.”Rådmanden Hans Halvorsen mener ikke at der er råd til at der er ledige pladser på KongChr.IX’s Børnehjem. Hjemmet har nu og da ledige pladser på hjemmet. Og ja det har defordi det er en akut anbringelses institution, hvor der altid skal være en mulighed for atmodtage udsatte børn og deres søskende(eks. Brønderslev sagen).Hvis kravet er, atBørnehjemmet skal være en 0-løsning (fuld belægning) i kommunens regi, er det jo ikkeen akut foranstaltning!! Hans Halvorsen udtaler også:”Lad os hver især gøre vores pligtog derefter kræve vores ret. Det kan vi gøre ved at tage lidt ansvar i det daglige.”Kære politikere på Christiansborg,når vi, der har berøring med Børnehjemmet, møderop til et møde omkring Børnehjemmets fremtid, gør vi vores pligt ved at reagere!! Når viser fremtidige muligheder for, at Kong Chr.IX's Børnehjem kan gøre en forskel for deudsatte børn, unge og deres familier i vores kommuner, regioner og land i fremtiden, ognår Aarhus Rådmanden, Hans Halvorsen ikke argumentere i klare vendinger, fornødvendigheden at spare Børnehjemmet væk til fordel for lignende holdbar løsning, ja såkræver vi vores ret til en forklaring!! Den håber vi at i politikere kan hjælpe os med atforstå!?Vi i Støttegruppen der har været udsat for omsorgssvigt, viser vores ansvarlighed ved, atmøde op og være bekymret for de børn og unge der i fremtiden vil blive svigtet.Vi har stået i ”lort til halsen” og der var ikke plads til at hænge med vores hoveder!!!Derfor er vi dem vi er i dag, på godt og ondt!!Vi mener i den grad, at Aarhus Rådmanden misbruger sin position, når han på vores mødepå Børnehjemmet, den 10.10.2011, giver sine kollegaer (S) en politisk mundkurv på og itruende vendinger giver udtryk for, at hvis kollegaerne ikke holder partidisciplinen, må dejo se sig om efter et nyt job! Er det ”social”- ”demokratisk” politik?!

Byrådet vægter de ”hårde” værdier.Når vi tænker på hvad Aarhus byråd gennem tiden, har haft af planer om at blive en vigtigplet på landkortet og hvilke resurser, der er brugt på at byen skal fremstå godt udadtil,kan det godt bekymre os, den måde det bliver gjort på!! De sidste mange år har diversebyrådsmedlemmer kæmpet med næb og kløer for at finde et passende ”varetegn” tilbyen. Efter mange årtiers kamp er det dog stadig ikke lykkedes! Skal ”varetegnet” væreOlafur Eliasson’s 60 mil. kr. dyre Regnbue. Et ”formidabelt varetegn på 142 meter” til ensamlet pris på omkring 2,0 milliarder kr. som den Socialdemokratiske forhenværendeBorgmester Nikolai Wammen udtalte ved afgørelsen. Nej det var ikke nok for Byrådet! Enpotent, ”Store Robert” skulptur, højde 72,5 meter, Højere end Frihedsgudinden i NewYork!! må være sagen… Claus Thomasbjerg (SF) udtalte på vores møde, ..”den er jogratis”!! Den skal vel vedligeholdes….eller hvad, spørger vi så?!! Eller måske projektetUrban Mediaspace, samlet budget 1,9 mia. kr.???, Nej Europæisk Kulturhovedstad 2017,mindre kan ikke gøre det!! (Seks budgetår) Nuvel vi er da godt klar over, at kommunenikke skal finansiere det hele. Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles jo typiskop mellem de nationale myndigheder, værtsbyen, regionale myndigheder, EU og privatebidragydere, herunder fonte og sponsorer. Men kutymen er, at den offentlige myndighedgennemsnitlig betaler 63-78% af udgifterne. (Altså ca. 63-78 mil. kr.)

Temaet for Kulturhovedstad 2017RETHINK THE FUTURE / GENTÆNK FREMTIDENBYEN: DEN ÅBNE BY, KULTURARV, NATURLANDSKABER, DEN LEGENDE BY.VÆRDIER: DEMOKRATI, MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED.KREATIVITET: DEN SKABENDE KUNST, DEN DIGITALE BY, DEN KREATIVESEKTOR.Vi syntes da, at det er rigtigt godt tema, bestemt!! Men så har vi en fornemmelse af, atpolitikerne i vores by Aarhus skal til at skynde sig, med at leve op til deres mål om: F.eks.kulturarven, demokratiet, mangfoldigheden og bæredygtigheden!!Vi ser at vores byrådet er godt i gang med at forgylde Aarhus udadtil, men indad til bliverder sparet med grovfilen. Denne politik mener vi, er dømt til fiasko! Skal vores by kunvære kendt for ”de hårde værdier” altså asfalt, beton, mislykkede varetegn og megakulturelle projekter? Vi tror det ikke!!Er vi ikke ved at være nået til, at tage vare på ”de bløde” værdier? Det er jo hverkenkvantefysik eller raketvidenskab der skal til, for at se hvor der skal fastholdes en positivudvikling. For uden den udvikling, erfaring og ekspertise som ledere, socialpædagoger ogfamilieplejere har tilegnet sig, ved hårdt arbejde, var vi her i Danmarks næststørste by,Aarhus, overladt til følelsesmæssig fattigdom!Peter Sabroe stadstuen har været og er stadig et varetegn for Aarhus by. I 72 år harvaretegnet stået forskellige steder i Aarhus. Det er der stadig. Og det er ikke mislykket!!På trods af flere henvendelser til Aarhus Byrådsmedlemmer, møde med diverse politikereog aflevering af ca. 450 underskrifter mod lukningen af Kong Chr. IX's Børnehjem, har detikke rokket ved politikernes i Aarhus Byråds beslutning, om nedlæggelsen af den stadigtidssvarende institution hvor der er samlet en masse ekspertise!VenligstJan Høeg Bihrmann og Kent JensenFra os i Støttegruppen til:Kong Chr. IX's Børnehjem bevarelse og Foreningen Venner af Kong Chr.IX's Børnehjem.

Det handler om børn fra fødsel til ca. 16 år. Børn der vokser op i et liv med kaos. Børn derikke får tilstrækkelig med omsorg og kærlighed. Børn der har brug for hjælp til at kommegodt igennem starten af livet. Børn der kommer med forskellig baggrund men med denfællesnævner at de har brug for voksne der kan give dem faste holdepunkter i livet.På Kong Chr. IX's børnehjem har man gennem en årrække taget imod disse børn i akutbrug for hjælp. Der har personalet den uddannelse og erfaring der skal til for at arbejdemed børn i krise og til at finde ud af hvilke behov børnene har. Denne ekspertise menerman at man kan finde lige så godt i familiepleje regi. Derfor prioriterer man at fjernegrundlaget for børnehjemmets eksistens ved at opsige driftsoverenskomsten medbørnehjemmet.Det er sparetider, og kommunen skal spare. Desværre ser det ud til, at Aarhuskommunens har valgt at nedprioritere børnehjemmet i Aarhus. Til gengæld ser det ud tilat der bliver "grøn bølge" på vejene i byen og man har råd til at bruge mange penge pådobbelt A i stedet for Å i bynavnet. Byrådet tager endeligt stilling til børnehjemmet den13. oktober. Børnehjemmet har eksisteret i mere end 100 år, og har været hjem ogmidlertidig hjem, for mange børn gennem årerne. For mange det første faste holdepunkt ideres kaotiske liv. Hvad vil fremtiden bringe for de børn der fødes til en tilværelse i kaos?Har vi ikke som samfund en forpligtigelse til at give dem den bedst mulige start på livet?Man sparer penge nu men vil det ikke på sigt blive meget dyrere? Skal der flere sager imedierne før der bliver hørt hvad erfaringen siger?Giv med din underskrift udtryk for et ønske om at børnene skal have de bedste vilkår foren god fremtid. Fortæl om underskriftsindsamlingen. Bevar Kong Chr. IX´s børnehjem iAarhusDer kom ca. 600 underskrifter på ca. 4½ time.--------Af: Af Heidi Røndbjerg-Christensen,Berlingske Nyhedsbureau 04/01/2012 03:42

Næsten halvdelen af alle familieinstitutioner er lukket i 2011, selvom de har stor succesmed at hjælpe udsatte familier på ret køl. Fem ud af 11 familieinstitutioner er lukket i2011. Det skriver Information, der har fået indsigt i en endnu ikke offentliggjort rapportom anbringelser af børn. Lukningerne sker på trods af, at institutionerne har haft storsucces med at lære forældre i udsatte familier at kunne tage bedre vare på deres egnebørn. To tredjedele af 125 undersøgte familier har efter ophold på en af institutionerneværet i stand til at beholde deres barn, der formentlig ellers ville være blevet fjernet.- Det er disse institutioner, der burde blomstre for øjeblikket, hvis man virkelig ville gøreen tidlig indsats med barnets interesse for øje, som Barnets Reform jo lagde op til for etår siden. Lukker man de her hjem, lukker man også for muligheden for, at familier kanbeholde deres børn. Som kommune vil man i så fald placere barnet direkte i plejefamilie,hvilket hverken er i barnets eller i familiens interesse siger forsker bag undersøgelsen,Inge Bryderup, fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU, Aarhus Universitet.I denne uge fylder Barnets Reform et år. Målet med reformen var blandt andet en øgettidlig indsats i forbindelse med anbringelse af børn. Eksperter vurderer derfor, at lukningaf institutioner rammer de mest udsatte børn.

Aarhus Kommune vil som led i spareplanen lukke Chr. IX’s børnehjem - et sted forakutanbringelser og bortadoptioner.Jeg er så at sige bruger af stedet, idet vi har hentet vores barn der og har tilbragt en deltid på stedet. I dag består vores besøg af den årlige sommerfest, hvor vi møder gamlevenner og bekendte, og ikke mindst skaber kontakter til voksne såvel som børn.Vores barn kan huske sit ophold på Chr. IX – et ophold, der bliver set tilbage på medpositive briller, for »man var jo ked af det og fik hjælp…..«.I den periode, vi var »indlogeret« på Chr. IX, kunne vi jo ikke undgå at møde de andrebørn. De fleste af dem har vi truffet igen. Man bliver glad for at se, hvor meget bedre dehar fået det. De fleste af børnene er kommet i plejefamilier, hvor udslusningen foregår påen veltilrettelagt og faglig funderet måde, således at barnet får den bedst mulige viderefærd. Det er bl.a. det, jeg ser afspejlet i de glade ansigter til den årlige sommerfest.Chr. IX er et børnehjem med akutanbringelser, hvilket gør, at børnene er i dyb krise. I dentid de er på stedet, vurderer pædagogerne i samråd med stedets psykolog og kommunenssocialrådgivere, hvad der er bedst for børnene i fremtiden og ikke mindst foretages denødvendige tiltag, for at de kan komme videre. Her får de hjælp til at sætte ord på demange følelser, der rumsterer, når man som lille barn bliver revet ud af sine vanteomgivelser, hvor frygtelige vi andre end mener, at de måtte være.Her kan de lege og slappe af – nyde deres mentale og psykiske frirum på neutral grund iselskab med andre i samme situation. Et forum, hvor forståelsen og indsigten er stor –også børnene imellem. Jeg tror, at dette samvær med situations-fæller i samspil med etkompetent fagligt personales omsorg, er en god ballast og styrke for børnene. Jeg tør ikketænke tanken om, hvad der var sket med mit barn, hvis ikke.Både bortadopterede såvel som de akut anbragte børn vender senere tilbage til stedet, forat få hold på den periode af deres liv. For nogle er det det eneste faste holdepunkt.Her er personalet på Chr. IX en sand guldgrube. Det er nemlig en arbejdsplads, der er såvelfungerende, at flere har haft 25 års jubilæum, og mange har været der i mere en 10-15 år. Personalet har ligeledes kontakt til de gamle kolleger.Jeg kan ikke forstå, hvorfor Aarhus Kommune vælger at ødelægge noget såvelfungerende. Chr. IX’s børnehjem er med sit fagligt kompetente og meget erfarnepersonale en kapacitet indenfor sit felt. Her findes en ekspertise inden for aldersgruppen0-7 år, som vil forsvinde helt.Man vil med lukningen af Chr. IX sprede de meget kompetente og fagligt erfarnemedarbejdere på stedet, og det vil tage årevis at genskabe det tabte. Taberne i denne sagvil være børnene, der mister deres neutrale frirum, mens de udredes og ikke mindst enmulighed for at få afdækket deres historie. Jeg vil derfor indtrængende anmode politikernei Aarhus Kommune om at genoverveje lukningen af Chr. IX børnehjem.--------

Stor fejl at lukke Chr. IX’s BørnehjemDet var godt, at byrådet valgte at trække anbringelsen af familier ud af sparekataloget.Men lukning af Chr. IX’s Børnehjem er stadig en del af Aarhus Kommunes sparekatalog.I mine øjne vil en lukning være en meget forkert beslutning. Både fordi man vil svigte desvigtede børn, og fordi det ikke vil give en væsentlig økonomisk gevinst. Jeg er bekymretfor, at forslaget om lukning beror på manglende viden om, hvad det er for noglevanskeligheder, de anbragte børn har, og hvad det er for opgaver institutionen løser. Somtidligere forstander på børnehjemmet og på Bethesda gennem 15 år ved jeg, at de børn,der anbringes på børnehjemmet, generelt har meget store vanskeligheder. De har væretudsat for omsorgssvigt, vold og misbrug i en grad, som den almindelige borger ellerpolitiker ikke kan forstille sig. I min tid på børnehjemmet har vi haft mange børn, som varselvskadende, selvmordstruede, voldsomt udadreagerende, indelukkede sårbare og visteandre voldsomme reaktioner på problematiske opvækstvilkår. Mange børn frabørnehjemmet er gennem årene flyttet i plejefamilie. Jeg anerkender fuldt ud, at de børnsom kan rummes i en plejefamilie, er bedst anbragt der. Plejefamilierne yder en kæmpeindsats. Men der er en del børn, som har vanskeligheder af en karakter, som det på ingenmåde vil være muligt at rumme i en plejefamilie. Det kan ingen familie holde til, forudsatat det overhovedet er muligt at finde en familie, som vil påtage sig opgaven. Hvis mankunne finde plejefamilier, der ville påtage sig opgaven, ville de have brug for meget hjælpog støtte til opgaven, fra faglige konsulenter, psykologer, aflastning m.m. Så vil en sådananbringelse koste det samme som en anbringelse på børnehjemmet, men med en langtstørre risiko for et sammenbrud i anbringelsen. Dermed er det meget kortsigtedeøkonomiske formål med lukningen væk. Hvor vil man så anbringe børnene? På andre afkommunens institutioner, som ikke er gearet til at løse disse opgaver? På opholdssteder?Min påstand er, at man ikke vil spare penge på at lukke børnehjemmet. Tværtimod er detsandsynligt, at man om få år må erkende, at der alligevel er brug for en institution dertager sig af disse børn,- og så er det altså rigtigt dyrt at få et nyt tilbud etableret, forudenat det tager år at oparbejde den ekspertise der nu spredes for alle vinde.Jeg vil opfordre byrådspolitikerne til at søge viden om, hvordan virkeligheden ser ud, og atChr. IX’s Børnehjem er mere end en linje i et regneark, - en linje som nemt kan fjernesved at trykke på ’Delete’ knappen. På computeren er der en ’fortryd’ knap man kananvende, hvis man har begået en fejl - der findes ikke en fortryd knap i virkeligheden.Tirsdag den 11. oktober 2011, 07:46Af Jan Bihrmann, Ny Tjørnegade 21, AarhusSammen med Inge Asferg ClausenChr. IX´s BørnehjemVi er selv børn fra institutionen, nu er vi i den tredje alder, og vi betragter fortsat Chr. IX´sBørnehjem som vores hjem, hvor vi jævnligt kan mødes med vores »søskende«. Vi hargennem årene siddet i bestyrelsen og fulgt udviklingen og konstateret, at der foregår etstrålende arbejde med børnene. Vi appellerer til, at politikerne vil tænke sig grundigt om,inden der ændres på behandlingen af børnene. Det er ikke godt, at børn bliver tilbudt enmindre indgribende foranstaltning. Det betyder, at børn, der har været udsat for massivtomsorgssvigt, kommer til at opleve at det system, der skulle beskytte dem, nu udsætterdem for endnu et svigt. Hvis en mindre indgribende foranstaltning - familiepleje - ilængden ikke kan klare opgaven, vil det være en katastrofe for børnene - et uopretteligtsvigt. Vi ønsker ikke, at udsatte børn kommer til at ende som indsatte voksne.Kommunens opbyggede ekspertiser er væk - det vil tage tid at reetablere og børnene erfuldstændig overladt til en ukendt tilværelse.----------------

Kære Byrådspolitikere!Mandag d. 10. Oktober havde vi inviteret Rådmand Hans Halvorsen og Socialudvalget tildebatmøde på Kong Chr. IX’s Børnehjem. Mødet skulle omhandle Børnehjemmets fremtidpå baggrund af et forslag i årets 3. Og forhåbentlig sidste sparekatalog, hvor det foreslåsat kommunen opsiger driftsoverenskomsten med KFBU, og derved bevirke, at Døgncentretfor Børn og Familier, herunder Kong Chr. IX’s børnehjem lukkes. Vi afholdt et megetvelbesøgt debatmøde, hvor der udover Rådmand Hans Halvorsen deltog Kate Runge, AageRais Nordentoft, Anne Graversen og Claus Thomasbjerg fra Socialudvalget, VernePedersen fra Socialpædagogerne og Lilli Bach fra familieplejerne, samt en stor skare afnuværende og tidligere medarbejdere samt repræsentanter fra Foreningen Kong Chr. IX’svenner, som består af ca. 225 medlemmer, der tidligere har boet på Børnehjemmet. Sommedarbejdere ønskede vi at oplyse jer som byrådsmedlemmer om, hvad vores arbejdebestår af, og skabe debat og udtrykke vores bekymring for konsekvenserne af enbeslutning, på trods af at det i pressen fremgik samme dag at byrådet allerede havdetiltrådt det foreløbige budgetforlig. Som vi flere gange har beskrevet til såvelSocialudvalgets medlemmer som til Økonomiudvalget, fremstår Kong Chr. IX´s Børnehjemsom en velrenommeret døgninstitution, med en meget høj faglighed og en unik ekspertisei specialet omkring akutanbringelser og udredning af børn fra 0 til 14 år. I mere end 20 århar vi specialiseret os i at modtaget de mest sårbare og skadede børn fra såvel Aarhussom de omkringliggende Kommuner. Særligt hvad angår de små børn fra 0 - 6 år, findesder ikke andre døgntilbud i Aarhus Kommune. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil mange årsoparbejdet ekspertise og specialviden blive tabt på gulvet, medarbejderne vil blive spredtfor alle vinde og et unikt anbringelsessted gå tabt for altid.Vi spurgte bl.a. de deltagende politikere om flg.¶ Hvordan vil I sikre, at det er den rigtige match mellem det omsorgssvigtede /følelsesmæssigt skadede barn, og den kommende plejefamilie uden en udredning affagligt kompetente, så børnene undgår at blive ”svingdørsbørn”?¶ Hvor anbringes de små børn, der ikke kan rummes i en akut plejefamilie?¶ Hvordan vil I sikre en tidlig indsats overfor de mest sårbare børn? Her tænkes påalkoholskadede, for tidligt fødte, børn der har været udsat for vold, seksuelt misbrugo.s.v. i akutte plejefamilier uden faglig ekspertise?¶ Hvor vil I placere de tidligt følelsesmæssigt skadede børn, med et behandlings behov,som ikke er i stand til at indgå i en tæt relation i en plejefamilie?¶ Hvordan vil I sikre, at en større søskendeflok kan vedblive med at være sammen i denakutte kritiske svære tid?¶ Hvordan vil I sikre relationen og kontinuiteten mellem det lille barn og dets forældre iden første svære tid? Også det lille spædbarn, der stadig ammes.¶ Hvordan vil I sikre at det svære forældresamarbejde kan rummes, i en akut familiepleje,så barnet får den fornødne ro og ikke kommer i en loyalitetskonflikt mellem forældre ogplejefamilie?¶ Hvilken ekspertise og erfaring har de akutte plejefamilier med at se de spæde signalerfra et seksuelt misbrugt barn uden sprog og andre tegn på fejludvikling? (det lille barn).¶ Kan der stadig ansættes nok kompetente/kvalificerede plejefamilier / akutteplejefamilier?¶ Hvordan vil I sikre det barn, der bliver fundet alene hjemme eller på gaden og har brugfor at blive anbragt akut midt om natten, hvis Akut funktionen på Kong Chr. IX´sBørnehjem lukkes?

¶ Hvordan vil I sikre ’viften af tilbud’ til de udsatte børn, hvis I lukker ’det første led’ ikæden, som Kong Chr. IX’s Børnehjem kan tilbyde?Vi sidder efter debatmødet tilbage med mange ubesvarede spørgsmål om ovennævntespørgsmål, og vores oplevelse var desværre at på trods af en meget stor anerkendelse afvores arbejdsindsats på Kong Chr. IX’s Børnehjem fra socialudvalgsmedlemmernes side,og for de flestes vedkommende en beklagelse af konsekvenserne af en opsigelse afdriftsoverenskomsten med KFBU, så vægtede man Aarhus Kommunes skrantendeøkonomi højest, og det var vanskeligt at få øje på viljen til at se på andresparemuligheder.Fra Kate Runges side kom der dog et løsningsforslag, som gik ud på at man i stedet for atafsætte 30 millioner til ’grøn bølge’ til trafikken, kunne bruge pengene til at sikreBørnehjemmets fremtid, og derved sikre et kvalitativt tilbud til de udsatte børn og familier.Men dette ville fordre en omfordeling af midlerne fra Magistratsafdelingen for Teknik ogMiljø til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Og det ville kræve enholdningsændring fra Rådmand Laura Hay. Vi håber meget på, at den har fundet sted.Som medarbejdere inden for det særlige sociale område glædes vi over at have fået en nyregering, som vil prioritere anderledes og formodentligt skabe en bedre politik for desvageste i vores samfund. Derfor er det svært at forstå, at Aarhus Byråd ikke kan afventebeslutningen om Kong Chr. IX’s fremtid. Det koster vist kun et lille beløb at reddebørnehjemmet. Vi er sikre på at en bevarelse af Kong Chr. IX’s Børnehjem og de specialer,som vi varetager, på længere sigt vil være en billigere indsats på længere sigt, såveløkonomisk som menneskeligt!Derfor vil vi som medarbejdere opfordre jer politikere til at overveje jeres beslutningervedr. Kong Chr. IX’s Børnehjems fremtid endnu en gang, inden I vedtager det kommendebudget for Aarhus Kommune!

Bevar Kong Chr. IX’s Børnehjem.Som tidligere medarbejder og mangeårig forstander på Kong Chr. IX’s Børnehjem, er detchokerende at erfare, at Aarhus Byråd, med rådmand Hans Halvorsen i spidsen, påtænkerat nedlægge børnehjemmet.Børnehjemmet har eksisteret siden 1909. Indtil 1991 som almindeligt børnehjem tillangtidsanbringelser af børn og unge i alderen 6 til 18 år. Der har i denne periode væretanbragt/boet ca. 1000 børn og unge.Herefter blev der i 1991 foretaget en omstrukturering som betød at børnehjemmet fik trespecialer, nemlig akutanbringelser af børn og unge 0-15 år, observationsanbringelser afbørn og unge 0-15 år og anbringelser af nyfødte til bortadoption. Specialer som alle skullesikre, at børn og unge efter et ophold på børnehjemmet blev anbragt ”det helt rigtige”sted. Tidligere havde mange børn og unge været anbragt på 4-6 institutioner ellerfamilieplejer. Fra 1991 og til i dag har der også været anbragt omkring1000 børn og unge.Jeg tænker, at en rigtig anbringelse fra starten må være økonomisk billigere end mangeskiftende opholdssteder. Ser man bort fra økonomien og i stedet tænker på de børn ogunge der skal stå model til vores skiftende socialpolitik, må det være klart for enhver, atde for at skulle blive hele mennesker og gode samfundsborgere ikke har behov for at blivedet der kaldes svingdørsbørn.Jeg erkender at familiepleje for mange børn kan være den rigtige løsning, men lad dethøjt specialiserede institutionspersonale modtage børnene, lave deres udredningsarbejdeog så sammen med de kommunale sagsbehandlere, børnene og deres familier træffebeslutning om hvilke hjælpeforanstaltninger der er bedst for det enkelte barn.Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at alle de børn der anbringes påbørnehjemmet er børn som er i stor krise. Det kan f.eks. dreje sig om børn der har væretudsat for seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold, omsorgssvigt, optræder selvskadendeog er kriminelle. Har disse børn ikke krav på professionel hjælp inden de evt. sendes i enfamiliepleje?Da børnehjemmet i 2009 fyldte 100 år, udtalte socialdirektør for Aarhus kommune ErikKaastrup – Hansen:”Der hersker således ingen tvivl om, at Kong Chr. IX’s Børnehjem er en aktivmedspiller i arbejdet med at sikre kvalificerede tilbud til børn – ikke bare i deforgangne 100 år, men også i de kommende.”I den forbindelse troede jeg ikke, at de kommende år skulle vise sig kun at være godt 2år!!Jeg vil ikke undlade at oplyse, at utrolig mange af de ca. 2000 der har boet på Kong Chr.IX’s. Børnehjem stadigvæk har stærke og positive følelser for deres ”barndomshjem”selvom det var en institution, og de deltager i flere årlige arrangementer og er aktive iforeningen ”Kong Chr. IX’s. Venner.Jeg håber at Aarhus Byråd besinder sig og sikrer børnehjemmets beståen, til gavn forudsatte børn og unge i Aarhus.

OpfølgningVi har nu i Børnehjems Foreningen og i Støttegruppen forsøgt at skitsere det vi ser som etstort dilemma at nedlægge Kong Chr. IX's Børnehjem, da der i institutionens mange årsvirke, er oparbejdet en stor ekspertise. Èn af de ting vi gerne vil gøre helt klart for Jerpolitikere er, at vi har stor respekt for de plejefamilier der viger deres liv for at tage imodde børn og unge der har brug for et godt liv og gode opvækst muligheder i deres liv! Mennår vi erfarer at børnene ikke kan profitere af at blive anbragt direkte i familiepleje udenpå forhånd at være udredte og at Lilli Back fra Familieplejeudvalget for Østjylland udtalerat-”Familieplejerehar en mangfoldig uddannelsesmæssig baggrund, dog kun i få tilfældeen uddannelse, som omhandler sårbare og udsatte børn. Uddannelsen som familieplejerbestår af få dages kursus som hovedsageligt omfatter læring om livet som familieplejer.Herudover tilbydes nogle faglige temaaftener. Århus Kommune har en strategi om atudvide brugen af familiepleje, når børn skal anbringes. Dermed følger også ansvaret for,at familieplejerne får den faglige viden og de arbejdsvilkår, der skal til for at løfteopgaven. Århus kommune har ikke etableret en faglig grund - og videreuddannelse, ogder ydes kun i få tilfælde fagspecifik supervision” -Så gør det os i højt grad usikker ogutrygge på, at der er tænkt på børnenes tarv og at denne drastiske besparelse ergennemtænkt??! Vi ser frem til at I politikere i Socialudvalget, kan gøre rede for atByrådet i Aarhus har taget den rette beslutning med, at lukke Kong Chr. IX's Børnehjem.