Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 138
Offentligt
1066396_0001.png
1066396_0002.png
1066396_0003.png
1066396_0004.png
NOTAT
12. januar 2012
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens med-delelse om ”Initiativet om bedre muligheder for un-ge”, KOM (2011) 933
J.nr. 2012-39JAIC/rmh

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 20. december 2011 meddelelsen om ”Initiativetom bedre muligheder for unge”. I en tid med krise og arbejdsløshed rammes isærEuropas unge hårdt. Der er aktuelt mere end 5 mio. ledige unge i EU. 7,5 mio. un-ge mellem 15 og 24 år er hverken i uddannelse eller job. Endelig udgør også tidligtskolefrafald et problem, hvis unge skal erhverve sig de rette kompetencer for atkunne påtage sig arbejde.På baggrund af disse udfordringer er det nødvendigt, at Europa investerer i sineunge og tager øjeblikkelig handling for at forhindre og tackle den høje ungdoms-arbejdsløshed. Kommissionens initiativ forudsætter et stærkt partnerskab mellemmedlemslandene og Kommissionen og opfordrer til fælles handling i samarbejdemellem myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og EU-systemet.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 20. december 2011 meddelelsen om ”Initiativetom bedre muligheder for unge”. Meddelelsen foreligger endnu ikke på dansk.I meddelelsen oplyses det, at især Europas unge rammes hårdt i en tid med krise ogarbejdsløshed. Der er aktuelt mere end 5 mio. ledige unge i EU – svarende til enfemtedel af alle unge. Med en ungdomsarbejdsløshed på over 20 %, er de ungeramt dobbelt så hårdt som den samlede arbejdsstyrke. I Danmark er ungeledighe-den ifølge Kommissionens tal på 14,8 %, og vi ligger dermed blandt de bedre stil-lede lande i EU.Meddelelsen fremhæver, at særligt unge kvinder, unge med handicap og unge ind-vandrere er i risiko for ledighed, langtidsledighed, tidligt skolefrafald eller generelinaktivitet. 7,5 mio. unge mellem 15 og 24 år er hverken i uddannelse eller job.Den langvarige krise forværrer en allerede vanskelig situation for mange, og lang-tidsledigheden for unge stiger – i gennemsnit har 28 % af de unge under 25 væretledige i mere end et år. Andelen af unge, der ikke aktivt søger job, er også stigende.Ligeledes er unge overrepræsenteret ift. midlertidige ansættelser – og selvom så-danne kontrakter kan bane vejen for permanent ansættelse, bruges de dog ofte ogsåi medlemslande, hvor det i forvejen er vanskeligt at bevæge sig fra midlertidig tilfast ansættelse. Dette kan betyde segmentering af arbejdsmarkedet, hvor unge fast-holdes i en usikker position på arbejdsmarkedet med mindre erfaring, lavere løn ogdårlige karrieremuligheder.
Endelig udgør også tidligt skolefrafald et problem, hvis unge skal erhverve sig derette kompetencer for at kunne påtage sig arbejde. Europa 2020-strategien har sommål, at for tidligt skolefrafald skal ligge under 10 %, men i dag er tallet over 14 %.For tidligt skolefrafald indebærer en risiko for konstante problemer med at findearbejde og for marginalisering over tid.Helt overordnet fremhæves fem afgørende faktorer for og grunde til ungdomsar-bejdsløshed, der går igen i de fleste medlemsstater:Tidligt skolefrafald uden kvalifikationerMangel på relevante kompetencer og mangel på arbejdserfaringUsikre ansættelser efterfulgt af perioder med ledighedBegrænsede trænings- og uddannelsesmulighederUtilstrækkelig eller utidssvarende aktive arbejdsmarkedsinitiativer.På baggrund af disse udfordringer pointerer meddelelsen vigtigheden af, at Europainvesterer i sine unge og tager øjeblikkelig handling for at forhindre og tackle denhøje ungdomsarbejdsløshed. Kommissionens initiativ lægger op til et stærkt part-nerskab mellem medlemslandene og Kommissionen og opfordrer til fælles hand-ling i samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter ogEU-systemet.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med initiativet er dels at hjælpe unge uden uddannelse til-bage på skolebænken, så de kan få de færdigheder, der skal til for at komme i ar-bejde, og dels at hjælpe unge ledige med uddannelse til at finde et job.Det primære ansvar for at håndtere ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemssta-terne, herunder også på regionalt og lokalt niveau – men Kommissionen og EU-systemet kan spille en støttende rolle ved at hjælpe medlemsstaterne til at forbedrebeskæftigelses- og uddannelsessituationen for unge på flere måder:Ved at analysere medlemslandenes nationale politikker og herunder giveidéer til nye indsatser og handling baseret på bedste praksis – alt dette somled i Europa 2020-strategien gennem processerne i det europæiske seme-ster.Ved at yde finansiel støtte til både nationale og tværnationale initiativer,bl.a. gennem Den Europæiske Socialfond og andre programmer, herunderprogrammet for Livslang Læring, Progress mfl. Bl.a. skal mulighederne forat støtte unges deltagelse i praktikprogrammer samt iværksætteri, mv. ud-vikles bedre. På opfordring fra Europa-Parlamentet har Kommissionen af-sat 4 mio. euro i 2012 til et forsøg med en europæisk unge-garanti (somomtalt i flagskibet ”Unge på vej”), der kan give erfaringer til lignende sy-stemer, der kan implementeres med støtte fra Socialfonden1.Ved at støtte unges mobilitet på arbejdsmarkedet – bl.a. gennem Erasmus-programmet. Kommissionen vil ligeledes starte et målrettet job-mobilitets-system for at hjælpe unge med at finde jobs i andre EU-lande – ”Dit førsteEURES-job”.Forvaltningsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen) bemærker, at forudsætningen er, at ram-merne for de nationale ESF-indsatser giver mulighed herfor.1
2
Allerede i sin årlige vækstredegørelse for 2012 gør Kommissionen på denne bag-grund opmærksom på, at medlemsstaterne ikke reagerer effektivt nok på de anbefa-linger, der tidligere er givet. På den baggrund opfordrer Kommissionen allerede numedlemsstaterne – særligt dem med høje ungdomsarbejdsløshedsrater – til at sætteind på fire områder:1.Forhindre tidligt skolefrafald:Hvis unge menneskers fremtidsudsigter skalforbedres, skal de sikres de rette kompetencer, mens de er i uddannelse.Dette skal ske gennem et miks af politikker ift. forebyggelse, indgreb ogkompensering.2.Udvikle arbejdsmarkedsrelevante kompetencer:Medlemsstaterne skal sik-re, at deres uddannelsessystemer er i stand til at udstyre unge menneskermed de rette kompetencer på en effektiv måde. Flagskibsinitiativet ”Nyefærdigheder og jobs” anviser en række konkrete forslag hertil, bl.a. revisi-on af anerkendelsesdirektivet, et europæisk kompetence-pas og ESCO-systemet2. Endelig skal unges kompetencer inden for både sprog og ITstyrkes.3.Støtte til den første arbejdserfaring og arbejdstræning:Erhvervelsen afkompetencer skal gå hånd-i-hånd med arbejdserfaring. Bl.a. derfor er prak-tikpladser mv. særligt vigtige, fordi de kombinerer kompetencer og erfa-ring. Arbejdsmarkedets parter kan hjælpe med at udvikle måder at få flereunge ind på arbejdsmarkedet, selvom det kun er for kortere perioder.4.Adgang til arbejdsmarkedet – at få det første job:Kvalifikationer og kom-petencer gør det ikke alene – de unge skal selvsagt også have adgang til ar-bejdsmarkedet. Medlemslandene opfordres bl.a. til – i samarbejde med ar-bejdsmarkedets parter – at reformere lovgivningen og reducere unødvendi-ge stivheder på arbejdsmarkedet for at sikre lettere adgang til dem, der stårudenfor. I det hele taget skal arbejdsmarkederne åbnes for unge og iværk-sættere ved at fjerne uberettigede restriktioner for virksomheder og sekto-rer.Afslutningsvis opregner Kommissionen i meddelelsen en række konkrete initiativerog forslag, der vil blive præsenteret/iværksat i løbet af 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelsefra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.2
ESCO = European Skills, Competences and Occupations classification.
3

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser.

8. Høring

Meddelelsen sendes til orientering til følgende specialudvalg: EU-Specialudvalgetfor Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold og EU-Specialudvalget for Uddannelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-lande forventes at være positive over for Kommissionens meddelel-se.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse, som berører envigtig og aktuel problemstilling i Europa.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt.
4