1. Lovforslagets baggrund og formålI forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2012 blev der indgået en politisk aftale om at afsætte midlertil at styrke Folketingets Ombudsmands børnefaglige kompetencer og ressourcer samt til at styrke Børnerå-dets fortalervirksomhed. På den baggrund ønsker regeringen at præcisere Børnerådets fortalervirksomhed forbørn i samfundet, ved at tydeliggøre rådets virke som fortaler i lovteksten. Med nærværende lovforslag tyde-liggøres således, at rådet som led i sin fortalervirksomhed skal informere og rådgive regering og Folketingom børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet, der er uafhængigt og tvær-fagligt sammensat, har til opgave at vurdere og informere om børns vilkår i Danmark. Endvidere tydeliggø-res, at rådet kan inddrage børns synspunkter i sit arbejde, og at rådet som led i sin fortalervirksomhed kananmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at aflægge besøg. Formålet er at styrke Børnerådets funkti-on som officielt talerør for alle børn med henblik på at fremme deres rettigheder.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.2. Gældende retBørns rettigheder varetages i dag af en række instanser, som hver i sær udfylder funktioner på området ved-rørendefortalervirksomhed, vejledningogrådgivning, tilsyn - og klagesamt enombudsmandsfunktion.

2.1 Fortalervirksomhed (Børnerådet).Børnerådet er et uafhængigt og tværfagligt sammensat råd, der arbejder på at sikre børns rettigheder og påat informere om børns forhold i samfundet, jf. retssikkerhedslovens § 88 og BEK nr. 458 af 15/05/2006,hvoraf Børnerådets opgaver fremgår. Børnerådet skal bl.a. som led i sin fortalervirksomhed påpege forhold isamfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmulighe-der, herunder set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN's Konvention om Barnets Rettigheder. End-videre skal Børnerådet efter bekendtgørelsen rådgive Folketinget, ministre og centrale myndigheder i forbin-delse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der har betydning for børns opvækstvilkår, herunderpåpege forhold i lovgivningen m.v. hvor børns rettigheder ikke tilgodeses. Endelig skal Børnerådet formidleinformation om børn og tale deres sag i den offentlige debat, herunder arbejde for at give børn bedre mulig-heder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børnerådet kan endvidere tage generelletemaer op til behandling, og herunder anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslut-ninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. I forbindelse med lovgivningsini-tiativer og andre initiativer, der har betydning for børns opvækstvilkår, vil Børnerådet blive hørt. Børnerådetkan ikke tage konkrete klagesager op til behandling.2.2. Vejledning og åben anonym rådgivningKommunalbestyrelsenhar efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2, pligt til at oprette åben anonym rådgivningfor børn og unge og deres familier. Almindelig rådgivning efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2, kræver ikke,at der foreligger tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren. Et barn eller en ung har således ret til åbenog anonym rådgivning på lige fod med forældremyndighedsindehaveren. Der er ingen aldersgrænse for ret-ten til rådgivning. Som myndighed har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse barnet eller den unge omrettigheder og klagemuligheder.Alle offentlige myndigheder har en vejledningsforpligtelse over for alle borgere i forhold til de områder,som hører under deres ressortområde.Den private organisation Børns Vilkårsupplerer kommunalbestyrelsens arbejde via tilbud om anonym ogåben rådgivning til børn og unge via ”BørneTelefonen siden 1987. I 2009 fik Børns Vilkår endvidere tildeltdet fælleseuropæiske gratistelefonnummer 116 111, som EU har oprettet til nationale børnerådgivninger ialle EU’s medlemslande. Dette betyder, at børn og unge kan ringe gratis og anonymt til BørneTelefonen, daopkaldet ikke kan identificeres på telefonregningen. Ifølge Børns Vilkår blev der gennemført i alt 17.171rådgivninger i 2010 for børn og unge via BørneTelefonen, der i dag er kendt blandt 82 % af målgruppen(børn i alderen 10-17 år, Gallup 2010).Derudover findes der en rækkeandre private organisationer,der også driver rådgivningsfunktioner for børnog unge og som informerer børn og unge om deres rettigheder via hjemmesider, undervisningsmateriale ogkampagner m.v.2.3. Tilsyns- og klagemyndighederDet er i dagkommunalbestyrelsen,som efter servicelovens § 146 skal føre tilsyn med børn, der opholder sigi kommunen, herunder også dem, der opholder sig i dagtilbud eller skole, eller som f.eks. er anbragt på op-holdssteder eller døgninstitutioner. Desuden fører kommunalbestyrelsen tilsyn med de institutioner, der erbeliggende i kommunen. Efter ombudsmandsloven kanombudsmandendesuden i dag aflægge besøg på op-holdssteder og døgninstitutioner og afgive udtalelser om forholdene på disse steder.På området for udsatte børn og unge har forældremyndighedsindehaveren mulighed for at klage over afgø-relser efter serviceloven, jf. servicelovens § 166, til det sociale nævn. Herudover kan forældremyndighedsin-dehaveren samt børn og unge over 12 år klage over en række specifikke afgørelser til det sociale nævn, jf.servicelovens § 167, samt til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168.

Efter servicelovens § 65 harAnkestyrelsenmulighed for at tage sager op af egen drift. Det betyder, at Anke-styrelsen kan tage en sag op, uanset at ingen har klaget i sagen. Det kan eksempelvis være, hvis en borger gørAnkestyrelsen opmærksom på et bestemt barn med problemer, eller hvis Ankestyrelsen bliver opmærksompå en sag via medierne. Ankestyrelsen kan på baggrund heraf selv træffe afgørelse i sagerne eller pålæggekommunen at træffe en afgørelse. Ankestyrelsen har mulighed for at gå ind i den materielle vurdering i sa-gerne.2.4. OmbudsmandsfunktionFolketingets Ombudsmandvælges af Folketinget og skal kontrollere statslige og kommunale myndighederog andre offentlige forvaltningsmyndigheder, jf. lov nr. 473 af 12/06/1996. Ombudsmanden kan behandleklager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgere i alle aldre og sager påalle områder. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersø-gelser af en myndigheds behandling af sager. Folketingets Ombudsmand kan også inspicere enhver instituti-on og ethvert tjenestested, der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder navnlig på steder, hvorborgere er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, psykiatriske hospitaler, sikrede institutioner og lign. Om-budsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed,før denne myndighed har truffet afgørelse. Desuden kan ombudsmanden ikke træffe bindende afgørelser,men alene fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag.3. Overvejelser bag lovforslagetLovforslaget har til formål at sikre alle børn en stemme i forhold til myndigheders beslutninger om børnsforhold ved at tydeliggøre og styrke Børnerådets virke som fortaler for børn. Forslaget skal ses i sammen-hæng med ønsket om samlet set at styrke børns vilkår og retsstilling, som ud over at styrke Børnerådets for-talervirksomhed også skal sikre, at børn får bedre mulighed for at få individuelle klager behandlet af en åbenog uafhængig instans, samt ved at sikre, at børn, som supplement til kommunalbestyrelsens rådgivningsfor-pligtelse, kan få adgang til åben og anonym rådgivning via én indgang.Den samlede styrkelse har således til formål at fremme og beskytte børns rettigheder i henhold til FN’s Kon-vention om Barnets Rettigheder og består af tre elementer:1. Styrket fortalerfunktion om børns rettigheder under BørnerådetStyrkelsen af Børnerådets fortalervirksomhed har til hensigt at tydeliggøre og styrke rådets nuværende funk-tion, således at børns rettigheder fremmes ved at give børn en klar stemme i den offentlige debat samt overfor Folketing, regering og centrale myndigheder. Konkret skal Børnerådet bl.a.:rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettighederpåpege forhold i lovgivningen og administrativ praksis, hvor børns vilkår og rettigheder ikke tilgodesestilstrækkeligt i forhold til FN’s konvention om Barnets Rettighedervurdere og informere om udviklingen i børns opvækstvilkår,samarbejde med myndigheder, institutioner, organisationer om forbedring af børns vilkårinddrage børns synspunkter i sit arbejde og anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at aflæggedem besøg.Det bemærkes, at Børnerådets besøg på institutioner har til formål at kvalificere rådets muligheder for atopnå viden og læring gennem besøg på steder, hvor børn opholder sig, og f.eks. ikke at udøve tilsynsvirk-somhed ift. konkrete institutioner eller børn. Der henvises til bemærkningerne til forslagets enkelte bestem-melser.Endvidere skal der ske en udbygning af Børnerådets hjemmeside i forhold til børns rettigheder, som skalsikre en yderligere adgang til vejledning om, hvordan de kan klage og få hjælp i det offentlige system.Hjemmesiden skal oplyse om børns muligheder for at kunne klage til bl.a. Statsforvaltningen, Ankestyrelsenog Folketingets Ombudsmand. Hjemmesiden skal endvidere henvise til BørneTelefonen, der kan være be-

hjælpelig med at rådgive og viderestille henvendelser til relevante myndigheder og organisationer, herunderFolketingets Ombudsmand.2. Styrket klagefunktion for børn på alle områder under Folketingets OmbudsmandStyrkelsen af Folketingets Ombudsmand har, med oprettelsen af et særligt børnefagligt kontor, til formål atbeskytte børns rettigheder ved at sikre en lettere tilgængelighed for børn og unge til Ombudsmanden, bl.a.ved at sikre, at Folketingets Ombudsmand også henvender sig direkte til børn. Samtidig vil FolketingetsOmbudsmand, kunne fremme børns rettigheder ved at følge udviklingen i implementeringen og sikringen afbørns rettigheder og eventuelt fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af ensag i de tilfælde, hvor børns rettigheder ikke sikres. Dette vil Ombudsmanden bl.a. kunne gøre ved at rejsegenerelle egendriftssager og foretage egen-driftsundersøgelser i de tilfælde, hvor det anses for nødvendigt.Den centrale funktion under Ombudsmanden vil således være:At behandle klager der vedrører børn i sager, hvor forvaltningen har truffet en afgørelseAt aflægge besøg på institutioner, hvor børn opholder sig og føre kontrol med myndigheder i forhold, dervedrører børn, herunder tage sager op af egen drift samt gennemføre generelle undersøgelserAt medvirke til at overvåge implementeringen af børns rettigheder i henhold til FN’s konvention omBarnets Rettigheder i lovgivningen og i myndigheders praksis3. Etablering af ”Én indgang” for konkret rådgivning af børn og unge via Børns Vilkårs BørneTelefon.Styrkelsen af BørneTelefonen har til formål at sikre én fælles indgang til anonym rådgivning, hvor alle børnog unge kan søge om rådgivning og vejledning, herunder vejledning om regler og om hvilke myndigheder,de evt. kan klage til (Kommunen, Folketingets Ombudsmand, Statsforvaltning og Ankestyrelsen mv.) eller tilandre relevante frivillige rådgivninger for specifikke målgrupper.Den samlede styrkelse af instanserne på området modsvarer FN’s Børnekomites anbefalinger fra 2011 om, atder i Danmark bør være en stærk fortalervirksomhed for FN’s konvention om barnets rettigheder samt enåben uafhængig instans, som kan monitorere implementeringen af børns rettigheder, og som kan behandleindividuelle klager fra børn. Den samlede styrkelse af henholdsvis Børnerådet, Folketingets Ombudsmand ogBørns Vilkår skal således medvirke til at fremme og beskytte børns rettigheder i samfundet. Instanserne skalsikre koordinering af indsatsen, herunder en hensigtsmæssig henvisningspraksis instanserne i mellem, så detsikres, at børn vejledes bedst muligt. Endvidere skal det sikres, at der sker en hensigtsmæssig vidensdelingmellem instanserne med henblik på at sikre gensidig læring. Folketingets Ombudsmand tager i den forbin-delse initiativ til, at de relevante instanser aftaler en model for, hvordan samarbejde vedr. dette kan organise-res.2. Lovforslagets indholdLovforslaget har til hensigt at præcisere og styrke Børnerådets virke som fortaler. Med forslaget ændres §88 således, at Børnerådets overordnede virke som fortaler for børn præciseres i lovteksten, og således ikkelængere fremgår alene af bekendtgørelsen. Med forslaget præciseres, at Børnerådet har til opgave at virkesom fortaler for børn ved at rådgive regering og Folketing. Det tydeliggøres herefter, at Rådet, som i forholdtil sit virke er uafhængigt og tværfagligt sammensat, har til opgave at vurdere og informere om børns vilkår iDanmark. Rådet kan inddrage børns synspunkter i sit arbejde. Målet er at sikre, at børns rettigheder er kend-te, og at deres ret til indflydelse gøres gældende på alle områder, som vedrører deres hverdag og trivsel, her-under også i spørgsmål om ny lovgivning. Det forudsætter, at børn og unge sikres en klar stemme i samfun-det, som kan fremme deres rettigheder og behov. En stærk fortalervirksomhed forudsætter børnefagligekompetencer, som bygger på viden om, hvordan børns rettigheder administreres i praksis af myndigheder ogandre relevante institutioner, hvor børn opholder sig. Det tydeliggøres derfor også som noget nyt i forhold tilden gældende bekendtgørelse, at Børnerådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode om at aflæggebesøg på institutioner, hvor børn opholder sig. Formålet er at give rådet mulighed for at indhente konkret,aktuel viden om børns opvækstvilkår, herunder også om de børn, som ikke så ofte selv kommer til orde idebatten.

7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børn og Familier, Børne- og kulturchefforenin-gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Psykologforening, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer,Det Centrale handicaprådDen Danske Dommerforening, Direktorat for kriminalforsorg, Familiestyrelsen, FOA - Fag og Arbejde,BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen for lede-re af sundhedsordninger for børn og unge, fagligt selskab for sundhedsplejersker, Foreningen af Socialcheferi Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut forMenneskerettigheder, Kennedy Centret, Kommunernes Landsforening, Kristelig FagbevægelseKristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforenin-gen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Be-handlingstilbud, Lægeforeningen, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation, PlejefamiliernesLandsforening, Rigsadvokaten, Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne, Sund-hedsstyrelsen, TABUKA, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Ungdommens vel, Ungdomsringen, Rå-det for Socialt Udsatte

Efter gældende ret, jf. retssikkerhedslovens § 88 og Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006 om et Børneråd(Børnerådsbekendtgørelsen), skal Børnerådet arbejde på at sikre børns rettigheder samt sætte fokus på oginformere om børns forhold i samfundet, herunder yde rådgivning til myndigheder om spørgsmål, der vedrø-rer børns vilkår. Rådet skal vurdere de forhold, børn i Danmark lever under, herunder set i lyset af bestem-melserne og intentionerne i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.Med forslaget til § 88, stk. 1, tydeliggøres gældende ret, som den er beskrevet i Børnerådsbekendtgørelsen,i forhold til Børnerådets fortalervirksomhed for børn, og over for regering og Folketing. Det fremhæves i denforbindelse i stk. 1, 2. pkt., at Børnerådet er uafhængigt i sit virke som fortaler, og at rådet er tværfagligtsammensat. Endvidere fremgår, at Børnerådet i sit virke som fortaler har til opgave at vurdere og informereom børns vilkår i Danmark, og at rådet kan inddrage børns synspunkter i sit arbejde. Formålet er at præcisereBørnerådets overordnede opgaver i forbindelse med dens virke som fortaler for alle børn.Endvidere fremhæves som noget nyt i forhold til den gældende bekendtgørelse i § 88, stk. 1, 5. pkt., at Bør-nerådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode om at besøge institutioner, hvor børn opholder sig.Baggrunden er et ønske om at tydeliggøre Børnerådets muligheder for at indhente konkret viden om, hvor-dan alle børns rettigheder udmøntes i samfundet. Formålet er at kvalificere Børnerådets rådgivning af myn-digheder i spørgsmål om børns forhold ved at styrke rådets muligheder for at opnå viden og læring gennembesøg på institutioner, hvor børn opholder sig. Det er således vigtigt, at Børnerådet som led i sin rådgivningkender til børns forhold, herunder på de institutioner, hvor børns rettigheder håndhæves af kommunale ogstatslige myndigheder, samt af private institutioner, der varetager opgaver vedrørende børn under tilsyn fraoffentlige forvaltningsmyndigheder. Dette kan f.eks. være opholdssteder og døgninstitutioner efter servicelo-vens § 66, stk. 1 nr. 4 og 5, samt f.eks. offentlige og private dagtilbud, skoler og hospitaler m.v. efter hen-holdsvis dagtilbudsloven, folkeskoleloven, friskoleloven og sundhedsloven mv.Med forslaget gives Børnerådet eksplicit hjemmel til at anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om ataflægge et besøg med henblik på at styrke rådets viden og læring om børns vilkår. Børnerådet kan som led iet besøg f.eks. anmode om at tale med de børn, der er på institutionen, i grupper såvel som på individuelbasis. Efter bestemmelsen kan Børnerådet som fortaler alene formidle generel viden om børns forhold. For-slaget giver dermed ikke særskilt adgang til, at rådet kan videregive oplysninger om konkrete institutionereller om enkelte børns personlige forhold m.v. Forslaget har således alene til hensigt at understøtte rådetsvidensindsamling om børns generelle opvækstvilkår, herunder også om de børn, som ikke så ofte selv kom-mer til orde i debatten (f.eks. børn, som er anbragte uden for hjemmet mv.).Idet Børnerådet anses for at være en del af den offentlige forvaltning, er rådet tilsvarende omfattet af deregler, som gælder for offentlige myndigheder, herunder f.eks. reglerne om indhentning samt videregivelseaf oplysninger, indhentelse af samtykke og tavshedspligt efter persondataloven samt forvaltningslovens al-mindelige bestemmelser, jf. bl.a. forvaltningslovens §§ 27 og 32.

Såfremt Børnerådet i sin besøgsvirksomhed bliver bekendt med konkrete forhold, som rådet finder bekym-rende, vil rådet skulle videregive sin bekymring til relevante myndigheder, herunder eksempelvis den kom-munale myndighed, Folketingets Ombudsmand, Ankestyrelsen eller tilsvarende kompetente myndigheder.Forslaget tildeler således ikke Børnerådet kontrol-, klage- eller tilsynsbeføjelser i lighed med de beføjelser,som f.eks. kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen har efter servicelovens regler mv.Børnerådet er omfattet af servicelovens § 153 om fagpersoners skærpede underretningspligt, herunder og-så når Børnerådet aflægger besøg på institutioner, hvor børn opholder sig. Underretningspligten indtræder,når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særligstøtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældresforhold, eller at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb.Formålet med Børnerådets besøgsmulighed er at kvalificere rådets muligheder for at opnå viden og læringgennem besøg på steder, hvor børn opholder sig. Rådet har ikke til opgave at udøve tilsynsvirksomhed ift.konkrete institutioner eller børn. Der vurderes derfor ikke at være grundlag for en egentlig ret til at få adgangtil en institution evt. ved tvang, idet dette vurderes at ville være for uforholdsmæssigt indgribende og betæn-keligt i forhold til grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed samt til proportionalitetsprincippet, hvoref-ter et indgreb ikke bør være mere indgribende end formålet tilsiger.Rådet kan i forbindelse med et evt. afslag på en anmodning om besøg overveje, om afslaget giver grundlagfor at henvende sig til den ansvarlige myndighed, herunder f.eks. kommunalbestyrelsen, med henblik på atvurdere, om afslaget giver anledning til bekymring for børns forhold.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering

§ 88.

Socialministeren nedsætter et børneråd,der skal arbejde på at sikre børns rettighedersamt informere og rådgive om børns forhold isamfundet. Staten betaler udgifterne ved rådetsvirksomhed.Stk.2.Socialministeren fastsætter regler områdets sammensætning og opgaver.Lovforslaget

1.

§ 88, stk. 1,affattes således:»Social - og integrationsministeren nedsætteret børneråd, som skal virke som fortaler forbørn. Rådet er uafhængigt og tværfagligtsammensat. Som led i sin fortalervirksomhedskal rådet informere og rådgive regering ogFolketing om børns forhold i samfundet samtarbejde på at sikre børns rettigheder. Rådethar til opgave at vurdere og informere ombørns vilkår i Danmark. Rådet kan inddragebørns synspunkter i sit arbejde og kan somled i sin fortalervirksomhed anmode instituti-oner, hvor børn opholder sig, om at aflæggebesøg. Staten betaler udgifterne ved rådets

§ 1.

1.

§2

§ 88.

1.