SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 129: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte)), fra social- og integrationsministeren

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, som ændret ved § 10 i lov nr. 434af 8. maj 2006 og lov nr. 468 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 13indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk.4.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det som led i behandlingen af en sag om særlig støtte tilbørn og unge efter kapitel 11 er nødvendigt at benytte rådgivning eller udredning fra den nationale videns-og specialrådgivningsorganisation efter stk. 1 og 2, og det ikke har været muligt at indhente samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, kan videregivelse af oplysninger om barnets, denunges eller familiens rent private forhold ske til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisationuden samtykke.Stk. 5.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation kan uden samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge behandle oplysninger om barnets, den unges ellerfamiliens rent private forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredningefter stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn ogunge efter kapitel 11.«Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.2.I§ 49 a, stk. 1,ændres »det kommunale sundhedsvæsen« til: »sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger,tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste«.3.I§ 49 a, stk.3,indsættes efter »private institutioner,«: » private klinikker«.4.I§ 50indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:»Stk. 9.Kommunalbestyrelsen kan som led i den børnefaglige undersøgelse træffe afgørelse om at fåadgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum efter § 64, stk. 3.«5.I§ 54 a, 2. pkt.,ændres »handleplanen« til: »fremtidsplanen«.6.I§ 59, nr. 2,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.

7.Overskriftenfør § 64 affattes således:Fuldbyrdelse og adgang til hjemmet8.I§ 64indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og udenretskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 og må anses fornødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed ellerudvikling, og2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføresmed andre mere lempelige foranstaltninger.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.9.I§ 64, stk. 3, 1. pkt.,der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter » stk. 2«: »og 3«.10.I§ 68, stk. 11,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.11.I§ 68, stk. 12, 2. pkt.,ændres »handleplanen« til: »fremtidsplanen«.12.I § 68, stk. 13, 1. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan« og i2. pkt.ændres »handleplanen« til:»fremtidsplanen«.13.I§ 68, stk. 14, 2.pkt., ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.14.I§ 68 a, stk. 4, nr. 2,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.15.I§ 68 b, stk. 1, 1. pkt.,ændres »handleplanen« til: »fremtidsplanen«.16.I§ 70, stk. 1, 1.og3. pkt.,ændres »handleplanen« til; »fremtidsplanen«.17.I§ 70, stk. 2, 1. pkt.,ændres »handleplanen« til »fremtidsplanen« og i3. pkt.ændres »handleplan« til:»fremtidsplan«.18.I§ 70, stk. 3, 1. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.19.I§ 76, stk. 4, nr. 3,ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.20.I§ 76indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller varanbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignendeopholdssteder, jf. § 66, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge,der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.«Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.21.I§ 76, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.22.Overskriftenfør § 140 affattes således:»Fremtidsplanerog handleplaner«

23.I§ 140, stk. 1, 1., 2.og3. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.24.I§ 140, stk. 2, 1. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«, og i2. pkt.,ændres: »Handleplanen« til»Fremtidsplanen«.25.I§ 140, stk. 3, 1. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.26.I§ 140, stk. 3, 2.og3. pkt.,ændres »Handleplanen«: til »Fremtidsplanen«.27.I§ 140, stk. 3, 4. pkt.,ændres »handleplanen« til: »fremtidsplanen«.28.I§ 140, stk. 4, 1.og2. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«.29.I§ 140, stk. 5,ændres »handleplanen« til: »fremtidsplanen«30.I§ 140, stk. 6, 1. pkt.,ændres »handleplan« til: »fremtidsplan«, og i2. pkt.,ændres »handleplanen« til:»fremtidsplanen«.31.I§ 152indsættes efter stk. 1 somstk. 2:»Stk.2.I forbindelse med eller i umiddelbar tilknytning til en mellemkommunal underretning efter stk. 1,skal fraflytningskommunen oversende relevant sagsmateriale samt en opsummering af relevante vurderinger,som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.«32.I§ 196, stk. 2,indsættes som3. pkt.»Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelseom underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland.«§21.Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets indledning og baggrund2. Lovforslagets indhold2.1Videregivelse af oplysninger til og behandling af oplysninger af den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation (VISO) uden samtykke2.2Adgang til hjemmet2.3Udvidelse af SSD-samarbejdet som led i den tidlige eller forebyggende indsats2.4Efterværn2.5Fremtidsplaner2.6Mellemkommunale underretninger2.7Underretningspligt til grønlandske kommuner3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets indledning og baggrundMed Barnets Reform (lov nr. 628 af 11. juni 2010), der trådte i kraft 1. januar 2011, er der taget et væsentligtskridt mod at sikre en bedre indsats over for udsatte børn og unge. Reformen har bl.a. sat øget fokus på børnsrettigheder.Der blev indgået politisk aftale om Barnets Reform i forbindelse med satspuljeaftalen for 2010. Aftalenindeholdt en række forslag om bl.a. tryghed i opvæksten, børns og unges klagerettigheder, tidlig indsats ogkvalitet i indsatsen. Målsætningen med reformen er at understøtte udsatte børns og unges muligheder for attrives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samtderes sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Endvidere understreges det med reformen,at indsatsen overfor den enkelte altid skal tilrettelægges med et klart formål, der tager afsæt i barnets ellerden unges behov. Selv med en betydelig implementeringsindsats viser erfaringerne, at det kræver tid, før enså omfattende reform slår fuldt igennem i praksis.Blandt andet de mange tragiske enkeltsager på området har synliggjort et behov for visse lovændringer iforhold adgang til hjemmet i lukkede familier, SSD-samarbejdet, efterværn, handleplaner og i forhold til den

mellemkommunale underretningspligt med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen over for familiermed børn og unge, der har behov for særlig støtte.De foreslåede elementer i lovforslaget er en delmængde af de initiativer, som er indeholdt i aftalen om”Handlekraftig indsats”, som blev aftalt i forbindelse med satspuljeaftalen for 2012.2. Lovforslagets indhold2.1. Videregivelse af oplysninger til og behandling af oplysninger af den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation (VISO) uden samtykke2.1.1. Gældende retDen nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) blev oprettet med lov nr. 573 af 24. juni2005 (Kommunalreformen).Det følger af servicelovens § 13, stk. 1, at VISO bistår kommuner, regionale tilbud og borgere med gratisvejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødneekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Endvidere følger det af § 13, stk. 2, atVISO tilbyder kommuner og borgere gratis vejledende udredning i de få mest sjældent forekommendespecielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i denenkelte kommune eller regions tilbud.I forbindelse med, at VISO yder rådgivning eller udredning, vil det ofte være nødvendigt for kommunen atvideregive oplysninger til VISO om barnets, den unges eller familiens sociale problemer eller om andre rentprivate forhold. En videregivelse af sådanne oplysninger forudsætter som udgangspunkt enten, 1) at denregistrerede forinden har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) at videregivelsen sker tilvaretagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunderhemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) at videregivelsen er nødvendig forudførelsen af en myndigheds virksomhed eller er påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe,eller 4) at videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for detoffentlige. Dette følger af persondatalovens § 8, stk. 2.Spørgsmålet omvideregivelseaf oplysninger af ovennævnte karakter inden for det sociale område, er dogreguleret i persondatalovens § 8, stk. 3. Det følger af denne bestemmelse, at forvaltningsmyndigheder, derudfører opgaver inden for det sociale område, kun må videregive oplysninger om blandt andet barnets, denunges eller familiens sociale problemer og andre rent private forhold, 1) hvis den registrerede har givet situdtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentligeinteresser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynettil den, oplysningen angår, eller 3) hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling ellernødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.I forhold til VISO’sbehandlingaf oplysninger, som kommunerne i enkeltsager videresender til VISO ombarnets, den unges eller familiens strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og/eller andre rent privateforhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7. stk. 1, er VISO’s efterfølgende behandling af disseoplysninger omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at den offentligeforvaltning alene må behandle de nævnte oplysninger, hvis det er nødvendigt for varetagelsen afmyndighedens opgaver. Idet VISO’s specialrådgivning efter servicelovens § 13, stk. 1, forudsætter relevantog nødvendig viden omkring barnets, den unges eller familiens private forhold, herunder evt. oplysninger omstrafbare forhold eller væsentlige sociale problemer for, at VISO kan yde den nødvendige rådgivning tilkommunerne i disse enkeltsager, anses VISO’s adgang til at behandle oplysninger af ovennævnte karakterfor at være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1.

De oplysninger, som kommunerne i praksis videresender til VISO til brug for rådgivning og udredning fraVISO i enkeltsager, relaterer sig typisk ikke kun til barnets, den unges eller dennes families strafbare forhold,væsentlige sociale problemer m.v., idet oplysningerne også kan vedrøre persongruppens helbredsmæssigeforhold eller andre forhold, som ikke er omfattet af persondatalovens § 8.Det følger af persondatalovens § 7, stk. 2, at behandling af oplysninger om en persons racemæssige elleretniske baggrund, politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold ogoplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold forudsætter, 1) at den registrerede har givet situdtrykkelige samtykke til en sådan behandling, 2) at behandlingen er nødvendig for at beskytte denregistreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisker i stand til at give sit samtykke, 3) at behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af denregistrerede eller, 4) at behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældendes ellerforsvares.Kommunens videregivelse af de oplysninger, som er omfattet af persondatalovens § 7 og VISO’sefterfølgende behandling af disse oplysninger finder sted for, at VISO kan få det nødvendigeoplysningsgrundlag med henblik på at yde specialrådgivning eller udredning til kommunen i enkeltsager pådet sociale område efter servicelovens § 13. VISO’s behandling af de nævnte oplysninger er såledesnødvendig for, ved hjælp af specialrådgivning, at kunne klarlægge overfor kommunen, hvordan og medhvilke midler myndigheden kan hjælpe et barn eller en ung, som vurderes at kunne have behov for særligstøtte efter den sociale lovgivning. VISO’s specialrådgivning muliggør således, at barnet eller den unge fårbehandling, hjælp eller støtte fra kommunen, som det ud fra en konkret vurdering har krav på at få, efter densociale lovgivning. VISO’s rådgivning i enkeltsager kan f.eks. blive relevant, hvis barnet har været udsat forseksuelle overgreb og dermed har behov for hjælp og særlig støtte.Det antages således i praksis, at VISO’s adgang til at behandle oplysninger om f.eks. et barns, en ungs ellerfamiliens sundhedsmæssige forhold, er hjemlet i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet VISO’s behandlingaf disse oplysninger formodes at være nødvendig for at kunne fastlægge barnets eller den unges retskrav påhjælp og særlig støtte efter den sociale lovgivning.Selvom persondataloven i visse tilfælde giver adgang til at videregive og behandle personfølsommeoplysninger af ovennævnte karakter, forudsættes det i praksis, at myndigheden forinden har forsøgt atindhente et samtykke, fra enten forældremyndighedsindehaveren, i de tilfælde hvor barnet er under 15 år,eller fra barnet selv, såfremt det er 15 år eller derover, til at videregive og behandle de nævnte oplysningermed henblik på at kunne afgøre, om eller hvilken form for støtte barnet eller den unge har behov for efter densociale lovgivning.2.1.2. Overvejelser bag forslagetI visse sager har det i praksis vist sig, at forældremyndighedsindehaverne ikke i alle tilfælde har kunnetvaretage barnets eller den unges interesser på betryggende vis, og at forældremyndighedsindehaverne afsamme grund har været tilbageholdende med at afgive et samtykke til videregivelse og behandling afoplysninger hos henholdsvis kommunen og VISO. Dette medfører, at kommunen ikke har fået adgang tilVISO’s ekspertiser med hensyn til at støtte barnet eller den unge bedst muligt.Selvom kommunerne som udgangspunkt formodes at have adgang til at videregive, og for VISOsvedkommende til at behandle, de efter persondataloven §§ 7 og 8 nævnte oplysninger i de mestspecialiserede og komplicerede enkeltsager, har det dog vist sig, at kommunerne i praksis ofte er i tvivl om,hvorvidt de kan benytte VISO’s rådgivning og udredning i sager, hvor barnets eller den ungesforældremyndighedsindehaver ikke ønsker at afgive samtykke. Der kan derfor være sager, som VISO aldriginddrages i, selvom det ville kunne have sikret, at kommunen traf afgørelser om særlig støtte på et bedrefagligt grundlag. Dette kan i praksis medføre, at barnet eller den unge ikke får den nødvendige relevantehjælp og støtte, som barnet eller den unge har behov for.

2.1.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at tydeliggøre de eksisterende muligheder for at VISO kan behandle og kommunerne kanoversende personfølsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8 i sager om særlig støtte tilbørn og unge efter servicelovens kapitel 11.Formålet en mere klar og overskuelig retstilstand, således at det sikres, at børn og unge får den nødvendigehjælp og støtte som de har brug for, ved, at kommunerne kan få bistand fra VISO, også selvom forældreneeller den unge ikke ønsker at samtykke. Tydeliggørelsen foretages gennem en ændring af servicelovens § 13.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets nr. 1.2.2. Adgang til hjemmet2.2.1. Gældende retDet følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig, og at husundersøgelse mv., hvor ingen lov hjemleren særegen undtagelse, alene kan ske efter en retskendelse.Der er i dag i serviceloven snævre, afgrænsede områder, hvor der er indført en sådan særlig lovhjemmel omadgang til forældremyndighedens indehavers bolig. Således følger det af servicelovens § 64, stk. 2, jf. stk. 1,at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedensindehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på atfuldbyrde afgørelser efter servicelovens §§ 51 (undersøgelse uden for hjemmet uden samtykke), 57 b(ungepålæg), 58 (anbringelse uden for hjemmet uden samtykke) og 63 (lægelig undersøgelse og behandlinguden samtykke), § 68, stk. 2 (hjemgivelsesperiode), og § 68 a (videreført anbringelse).Efter servicelovens § 51 kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at foretage en børnefagligundersøgelse af barnet eller den unge uden for hjemmet under ophold på en institution eller indlæggelse på etsygehus uden samtykke fra forældrenes eller den unge over 15 år, ”nårdet må anses for nødvendigt for atafgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling”.Det er fastsat i servicelovens § 58, at der kan ske anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke fraforældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år, såfremt der er ”åbenbarrisiko for alvorlig skadepå et barns eller en ungs sundhed eller udvikling”.Endelig følger det af servicelovens § 50, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse”hvisdet må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte”.Undersøgelsen, der skal omfatte alleaspekter af barnets liv, jf. § 50, stk. 2, skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for ativærksætte foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, og i bekræftende fald af hvilken art disse børvære. Der er ikke krav om samtykke fra forældrene eller den unge til udarbejdelsen af den børnefagligeundersøgelse. Der er derimod ikke hjemmel i serviceloven til, at kommunen som led i en børnefagligundersøgelse efter § 50 kan få adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig.2.2.2. Overvejelser bag forslagetNår kommunen skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, skal alle aspekter afbarnets eller den unges liv inddrages med henblik på at sikre, at den støtte, som iværksættes, bedst muligtopfylder barnets eller den unges behov for støtte.Vigtige kilder til den information er fagpersoner, som f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer,skolelærere mv. Men det er helt afgørende, at også familien inddrages i vurderingen af støttebehovet. I langtde fleste sager ønsker forældrene at samarbejde om støtten til deres børn. Imidlertid er der nogle ganske fåsager, hvor forældrene ikke ønsker at bidrage til, at sagen oplyses bedst muligt.Der har de senere år været en række sager, hvor børnene er vokset op under stærkt bekymrende, herundersundhedsfarlige forhold, men hvor forældrene kontinuerligt har aflyst planlagte møder eller ikke har åbnet

døren, hvis kommunen er kommet for at aflægge besøg i hjemmet. Det er kendetegnende for en række afdisse sager, at det må formodes, at den blotte konstatering af forholdene i hjemmet ville have kunnetmedvirket til, at der var iværksat relevant støtte til familien på et langt tidligere tidspunkt. I visse af sagernehavde en konstatering af forholdene i hjemmet formentlig ført til en akut anbringelse af barnet uden forhjemmet.Men fordi det på grund af forældrenes modvilje ikke har været muligt for kommunen at påse forholdene ihjemmet, har det været svært for kommunen at vurdere risikoen for barnet, hvis de umiddelbare oplysningeri sagen ikke kan begrunde – eller det vil være for indgribende - at foretage en tvangsundersøgelse af barnetuden for hjemmet efter servicelovens § 51.2.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at skabe lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen i særlige sager mod behørig legitimation oguden retskendelse får adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, hvor 1) adgangen tilhjemmet sker som led i en børnefaglig undersøgelse efter § 50 og må anses for nødvendig for at afgøre, omder er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og 2) forældrenehar modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre merelempelige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt få politiets bistand ved udøvelsen afbeføjelsen efter den foreslåede bestemmelse.Desuden indføres en henvisning i § 50, stk. 4, om den børnefaglige undersøgelse til den nye mulighed for atfå adgang til hjemmet.

2.3. Udvidelse af SSD-samarbejdet som led i den tidlige eller forebyggende indsats2.3.1. Gældende retDet eksisterende SSD-samarbejdeMed Barnets Reform (lov nr. 628 af 11. juni 2010) blev i servicelovens § 49 a indført den såkaldte SSD-model, hvorefter fagpersoner fra en række nærmere afgrænsede områder har mulighed for indbyrdes atudveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige ellerfamiliemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige ellerforebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Formålet er dels at afklare, om der bør være særligopmærksomhed på et barn fra fagpersoner omkring barnet, dels at afklare behovet for en eventuelunderretning til kommunens socialforvaltning. Det følger af bestemmelsen, at udveksling af oplysningeralene kan ske én gang ved et møde og i særlige tilfælde ved et opfølgende møde. Den omfattede kreds affagpersoner, der efter bestemmelsen kan udveksle oplysninger, er fagpersoner fra skole, fritidsordning, detkommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området forudsatte børn og unge.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. om tidlig indsats i L 178 (samlingen 2009-10)(Barnets Reform), hvor der foretages en gennemgang af gældende regler i forvaltningsloven,persondataloven og sundhedsloven af relevans for baggrunden for at indføre SSD-modellen.2.3.2. Overvejelser bag forslagetEn grundlæggende præmis for at kvalificere kommunernes tidlige eller forebyggende indsats er, at dettværfaglige samarbejde mellem de relevante faggrupper fungerer optimalt.Ofte sidder fagpersoner omkring et barn med fragmenteret viden, der – hvis den blev delt med andrerelevante fagpersoner - ville kunne medvirke til, at disse fagpersoner ville være særligt opmærksomme påbarnet, eller måske ville føre til en underretning til socialforvaltningen. Bl.a. af disse årsager blev densåkaldte SSD-model indført i § 49 a i serviceloven med lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform).

Tandlæger har i den forbindelse gode betingelser for at opdage især fysiske tegn på, at barnet mistrives, erudsat for overgreb mv.I øvrigt henvises til afsnit 3.3.1.2. om overvejelserne bag forslaget om tidlig indsats og afsnit 3.3.1.2. om denforeslåede ordning om udveksling af oplysninger i det forebyggende tværfaglige samarbejde i de almindeligebemærkninger til L 178 (samlingen 2009-10) (Barnets Reform).2.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at lade visse ansatte i tandplejeordninger, der er omfattet af det vederlagsfri, kommunaletandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg (jf. bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 omtandpleje), indgå i det såkaldte SSD-samarbejde.Med forslaget får tandlægerne mulighed for at drøfte en bekymring for et konkret barn med andrefagpersoner omkring barnet bl.a. med henblik på at afklare, om der bør være særlig opmærksomhed på etbarn fra fagpersoner omkring barnet eller for at afklare behovet for en eventuel underretning til kommunenssocialforvaltning.Samtidig foretages en præcisering i § 49 a, således at det bliver tydeligere, hvilke faggrupper frasundhedsvæsnet der er omfattet af ordningen. Således er de omfattede faggrupper herefter ”sygeplejersker,sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste”.

2.4. Efterværn2.4.1. Gældende retServicelovens kapitel 11 omhandler reglerne om særlig støtte til børn og unge op til det fyldte 18 år.Endvidere kan der i særlige tilfælde tildeles særlig støtte udover det 18. år op til det fyldte 23. år, ”nårdet måanses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte”,jf. § 76, stk. 1.Af § 76, stk. 1, følger det blandt andet, at der kan træffes afgørelse om, at en kontaktperson tildelt efterservicelovens § 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes ud over det 18. år. Desuden kan kommunalbestyrelsen overfor unge, der var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, træffeafgørelse om at opretholde et døgnophold, at udpege en fast kontaktperson, at etablere en udslusningsordningeller tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændigvoksentilværelse, jf. § 76, stk. 3.Endvidere har unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,rettil støtte i form af en kontaktperson fremtil det fyldte 23. år, derved at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en ung omfattet af bestemmelsen enkontaktperson, såfremt den unge ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af et døgnophold efter § 76, stk.3, nr. 1, jf. § 76, stk. 5.2.4.2. Overvejelser bag forslagetUnge, der har været anbragt uden for hjemmet, er ofte særligt udsatte senere i livet, fordi de ved anbringelsenofte mister den tætte kontakt til familie og netværk. Af denne årsag er der bl.a. i servicelovens § 47 krav om,at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske systematisk inddragelse af familie og netværk,ligesom kommunalbestyrelsen efter § 68 b, stk. 4, skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en person ifamilie eller netværk, som kan være støtteperson for barnet eller den unge under anbringelsen.Unge, der hjemgives efter at have været anbragt på eget værelse, på kollegium eller kollegielignendeopholdssteder, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 66, nr. 4, kan være særligt udsatte, fordi de ofte ikke har adgang tilsamme daglige netværk som unge, der er anbragt på døgninstitutioner, på opholdssteder eller i plejefamilier.

2.5. Fremtidsplaner2.5.1. Gældende retMed Anbringelsesreformen (lov nr. 1442 af 22. december 2004), der trådte i kraft den 1. januar 2006, blevder bl.a. sat fokus på vigtigheden af en grundig udredning af barnets eller den unges problemer og af, at derer en handleplan for indsatsen.Efter servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for støtten, inden der træffesafgørelse om foranstaltninger efter §§ 52 og 76. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen, oghvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i denbørnefaglige undersøgelse, som skal udarbejdes efter serviceloven § 50, og skal i forhold til de problemer,der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel ogudvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med yde støtte til børn og unge, der har særligtbehov herfor, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for denunges overgang til voksenlivet.En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden forhjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 58, skal handleplanen tillige angive, hvilke former for støtte der skaliværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og itiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.Frem til 1. januar 2011 var der i serviceloven krav om, at handleplanerne tillige skulle indeholde delmål.Med Barnets Reform (lov nr. 628 af 11. juni 2011) blev dette krav imidlertid ophævet med henblik påafbureaukratisering.2.5.2. Overvejelser bag forslagetHandleplanerne efter § 140 er sammen med de børnefaglige undersøgelser efter § 50 blandt de vigtigsteredskaber til at sikre en målrettet og virkningsfuld indsats over for barnet eller den unge.Handleplanen skal sikre, at den støtte, som iværksættes, har en positiv effekt for barnets eller den ungesproblemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.Det er vigtigt, at målene i handleplanerne er konkrete og opnåelige og på sigt kan bidrage til, at detoverordnede formål med støtten, som angivet i § 46, opnås, så det sikres, at barnet eller den unge profitererbedst muligt af støtten også som voksen.2.5.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at planer for særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 fremover kaldesfremtidsplanermed henblik på at tydeliggøre, at planen også skal have fokus på barnets eller den ungeslangsigtede udvikling. Forslaget skal ses i sammenhæng med formålet med den særlige støtte til børn ogunge, som er angivet i lovens § 46, stk. 1, hvoraf det fremgår, at barnet eller den unge på sigt skal opnå desamme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn og unge.

2.6. Mellemkommunale underretninger2.6.1. Gældende retSom udgangspunkt er det den kommune, hvor forældremyndighedsindehaveren bor, der eropholdskommunen for børn eller unge i familien. Dette indebærer bl.a., at det er denne kommune, der harforpligtelsen til at iværksætte særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. Dette følger af i § 9 a, stk. 1, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område.Efter servicelovens § 152 gælder, at hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordendeforældre flytter fra én kommune til en anden kommune, og fraflytningskommunen finder, at et eller flerebørn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunenunderrette tilflytningskommunen herom. Der er dog ikke krav i § 152 om oversendelse af vurderinger afstøttebehovet eller andet relevant sagsmateriale fra fraflytningskommunen til tilflytningskommunen.Bestemmelsen er en præcisering af, at den underretningspligt for fagpersoner, som gælder efter § 153, ogsågælder fagpersoner, der arbejder i kommuner, der får kendskab til udsatte familier med børn, der flytter.Bestemmelsen skal sikre, at tilflytningskommunen hurtigst muligt får et grundlag for at vurdere, hvorvidtbarnet eller den unge og familien har behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11.Efter servicelovens § 155 gælder en pligt for den kommune, som modtager en underretning, til at sende enbekræftelse på modtagelsen af underretningen til den, der underretter, senest 6 hverdage efter underretningener modtaget.2.6.2. Overvejelser bag forslagetI flere af de enkeltsager, som har været på området for udsatte børn og unge, ses, at familierne er flyttetoftere end andre familier. Som det fremgår oven for, betyder det, at en familie flytter som udgangspunkt, atopholdskommunen, dvs. den kommune, som er forpligtet til at iværksætte støtte over for familien, skifter.Dette indebærer, at tilflytningskommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50,hvis det må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Ofte vil den mellemkommunaleunderretning, som fraflytningskommunen skal fremsende til tilflytningskommunen, kunne udgøre grundlagfor at vurdere, hvorvidt der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Der har dog været flere sager, hvorkommuner har udtrykt tvivl om, hvad de kan bede om at få oversendt fra fraflytningskommunen, ligesomfraflytningskommunen er i tvivl om, hvad de kan oversende.Dette indebærer, at sagsbehandlingen i tilflytningskommunen tager længere tid end nødvendigt, fordi sagen”starter forfra” ved flytningen. Dette har i flere tilfælde indebåret, at selv alvorlige overgreb er blevetoverset, fordi tilflytningskommunen har siddet med et fragmenteret billede af sagsforløbet, da kommunenikke har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om familien fra fraflytterkommunen.2.6.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at indsætte krav i § 152 om, at fraflytningskommunen i forbindelse med eller umiddelbart efteren mellemkommunal underretning efter servicelovens § 152, samtidig skal oversende relevant sagsmaterialetil tilflytningskommunen. Dette indebærer, at fraflytningskommunen ikke skal afvente en eventuelanmodning fra tilflytningskommunen, men af egen drift skal fremsende det relevante materiale tiltilflytningskommunen. Endvidere stilles der krav om, at der samtidig hermed skal oversendes enopsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen

Efter servicelovens § 152 gælder, at hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordendeforældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børneller de vordende forældre har behov for særlig støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrettetilflytningskommunen herom. Denne bestemmelse gælder dog kun i sager, hvor familier flytter mellemdanske kommuner.2.7.2. Overvejelser bag forslagetDanmark og Grønland har et særligt forhold pga. rigsfællesskabet. Dette indebærer også, at der er mangefamilier, som flytter mellem Danmark og Grønland, herunder udsatte familier. Imidlertid er der ikke kravom, at de danske hhv. de grønlandske kommuner underretter hinanden, når udsatte familier flytter mellemDanmark og Grønland. Undersøgelser viser, at udsatte grønlandske børn ofte er en overset målgruppe iDanmark, fordi kommunerne ikke opdager, at de har problemer. En måde, der kan være med til at afhjælpedette er at indføre en underretningspligt mellem Danmark og Grønland, således at familier med socialeproblemer opdages så tidligt som muligt.2.7.3. Den foreslåede ordningDet foreslås at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 196, stk. 2, hvorefter ministeren med ansvaret for detsociale område efter nærmere aftale med Grønland og Færøerne kan fastsætte nærmere bestemmelser omsamarbejdet på det sociale område mellem landene. Det foreslås, at social- og integrationsministeren givesbemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellemDanmark og Grønland. Indførelsen af en underretningspligt mellem Danmark og Grønland vil indebære, atden danske fraflytningskommune skal underrette den grønlandske tilflytningskommune, hvis en familie medet eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra en dansk kommune til en grønlandskkommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov forsærlig støtte efter fødslen.Bekendtgørelsen, som bestemmelsen hjemler, vil blive udarbejdet i forbindelse med lovforslagetsikrafttræden.Forslaget følges op af en tilsvarende pligt for de grønlandske kommuner, når udsatte familier flytter fraGrønland til Danmark. Den foreslåede underretningspligt gennemføres ved ændringer i den grønlandskesociale lovgivning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe dele af lovforslaget, der skærper den mellemkommunale underretningspligt og retten til efterværn i formaf en kontaktperson for de unge anbragt på eget værelse, medfører kommunale merudgifter på 5,5 mio. kr. i2012 og 11 mio. kr. i 2013, 2014 og 2015, og finansieres af satspuljen. Lovforslagets økonomiskekonsekvenser skal forhandles med kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indeholder ikke administrative konksekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børn og Familier, Børne- ogkulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskBørne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, DanskeHandicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Den Danske Dommerforening, Direktorat forkriminalforsorg, Familiestyrelsen, FOA - Fag og Arbejde, Familieplejen Danmark, BUPL - Forbundet afPædagoger og Klubfolk, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af ledere for afsundhedsordninger for børn og unge, fagligt selskab for sundhedsplejersker, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut forMenneskerettigheder, Kennedy Centret, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristeligforening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, LandsforeningenBOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- ogBehandlingstilbud, Lægeforeningen, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation,Plejefamiliernes Landsforening, Rigsadvokaten, Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund,Statsforvaltningerne, Sundhedsstyrelsen, TABUKA, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Ungdommensvel, Ungdomsringen, Rådet for Socialt Udsatte.

Til § 1Til nr. 1Med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 og 5 i § 13 i serviceloven tydeliggøres muligheden for at behandleog videregive personfølsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, når VISO giverspecialrådgivning eller yder udredning i sager omfattet af VISO’s kompetencer i sager om særlig støtte tilbørn og unge efter servicelovens kapitel 11.Der er således med de foreslåede nye stk. 4 og 5 i § 13 alene tale om en tydeliggørelse af persondatalovenshjemmelsmæssige muligheder for at videregive og efterfølgende behandle personfølsomme oplysninger efter§§ 7 og 8. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.Adgangen til at videregive sådanne oplysninger til VISO forudsætter, at der forinden forgæves har væretforsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og, hvis den unge er fyldt 15 år, tillige fraden unge.Desuden er det en forudsætning, at videregivelsen falder inden for VISO’s virksomhed, jf. § 13, stk. 1 og 2.Inden selve videregivelsen og behandlingen af oplysninger, omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, ombarnet, den unge og/eller dennes familie, skal henholdsvis kommunen efter det foreslåede stk. 5 og VISOefter det foreslåede stk. 4 i hvert enkelt tilfælde vurdere, om videregivelsen og behandlingen af de nævnteoplysninger er forenelig med de krav, som persondataloven almindeligvis fastsætter til databehandlingenefter persondatalovens § 5.Til nr. 2 og 3Det foreslås at lade visse ansatte i tandplejeordninger, der er omfattet af det vederlagsfri, kommunaletandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg (jf. bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 omtandpleje) indgå i det såkaldte SSD-samarbejde.Denne afgrænsning indebærer også, at bestemmelsen omfatter ansatte på private klinikker, som varetagerbørne- og ungdomstandpleje omfattet af ovennævnte bekendtgørelse.Med forslaget får tandlægerne mulighed for at drøfte en bekymring for et konkret barn med andrefagpersoner omkring barnet bl.a. med henblik på at afklare, om der bør være særlig opmærksomhed på etbarn fra fagpersoner omkring barnet, eller om der er behov for en eventuel underretning til kommunenssocialforvaltning. I øvrigt gælder de almindelige betingelser for udveksling af oplysninger, jf. lovforslagetsalmindelige bemærkninger afsnit 2.3.1. og bemærkningerne til L 178 (samlingen 2009-10) (Barnets Reform).Samtidig foretages en præcisering i § 49 a, således at det bliver tydeligere, hvilke faggrupper frasundhedsvæsnet der er omfattet af ordningen. Således er de omfattede faggrupper herefter ”sygeplejersker,sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste”.Til nr. 4Det foreslås at indføje en henvisning til den foreslåede mulighed for i visse sager at give kommunen adgangtil private hjem, jf. lovforslagets nr. 6, i servicelovens § 50, stk. 3, om forpligtelsen til at udarbejdebørnefaglige undersøgelser. Formålet er en tydeliggørelse af, hvilke muligheder der er for at sikre den bedstmulige sagsoplysning i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse.

Til nr. 5 og 6Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23-30, hvor handleplaner for børn og unge efterservicelovens § 140 foreslås ændret til fremtidsplaner.Til nr. 7Forslaget om at ændre overskriften til § 64 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås atgive kommunalbestyrelsen hjemmel til at træffe afgørelse om adgang til forældremyndighedsindehaverensbolig.Til nr. 8Det foreslås at indsætte en hjemmel i § 64, stk. 3, i serviceloven, således at det bliver muligt for enkommunalbestyrelse at træffe afgørelse om adgang til et privat hjem mod behørig legitimation og udenretskendelse, når1) adgangen til hjemmet sker som led i en den børnefaglige undersøgelse efter § 50 og må anses fornødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed ellerudvikling, og2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføresmed andre mere lempelige foranstaltninger.Ad”somled i den børnefaglige undersøgelse”Med dette kriterium forudsættes det, at der tidligere af kommunalbestyrelsen er truffet afgørelse omgennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, og at adgangen til hjemmet forventesat kunne bidrage til sagsoplysningen. Ved iværksættelsen af undersøgelsen er det således konstateret, atbarnet eller den unge kan have behov for særlig støtte efter serviceloven.Ad”nødvendigtfor at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhedeller udvikling”Med dette kriterium forudsættes det for det første, at adgangen til hjemmet ernødvendigfor at kunne vurderesagen. Med dette menes der, at det ikke har været muligt for kommunen at tilvejebringe de oplysninger, somønskes tilvejebragt ved adgangen til hjemmet, på anden vis.Dernæst er det en forudsætning, at det sker for at vurdere, hvorvidt der eråbenbar risiko for alvorlig skadepå barnets sundhed eller udvikling.Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal have en begrundetmistanke om, at der er forhold i hjemmet, som indebærer åbenbar risiko for alvorlig skade af en vis karakterpå barnet eller den unge. Alvorlig skade kan eksempelvis påføres barnet ved utilstrækkelig omsorg for ellerbehandling af barnet af barnet eller den unge eller vold eller andre alvorlige overgreb.Det bemærkes, at denne del af kriteriet er sammenfaldende med kriteriet for at gennemføre en børnefagligundersøgelse uden for hjemmet under barnets eller den unges ophold på en institution eller indlæggelse på etsygehus efter lovens § 51.Kommunen kan for eksempel ved en underretning få oplysninger, som kan begrunde bestemmelsensanvendelse, herunder for eksempel om, at børn eller unge vokser op under sundhedsskadelige forhold.Ad”forældrenehar modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføresmed andre mere lempelige foranstaltninger”Med dette kriterium forudsættes det, at kommunen har forsøgt at tilvejebringe de oplysninger, som detforventes, at adgangen til hjemmet med tvangsmæssige beføjelser kan afdække, på anden vis, men atforældrene direkte har modarbejdet dette. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der har været aftaltflere hjemmebesøg, som forældrene hver gang har aflyst uden en plausibel grund, eller hvis forældrenegentagne gange ikke har lukket døren op.Det nærmere indhold af beføjelsen

Med den foreslåede hjemmel i § 64, stk. 3, foreslås det at give kommunen adgang til hjemmet, såfremtovenstående kriterier er opfyldt. Kommunen kan om nødvendigt anmode politiet om bistand.Adgangen til hjemmet kan alene anvendes til at påse forholdene i hjemmet og herunder også tale med barneteller den unge, men adgangen kan alene være af kortere varighed.Kommunen kan få adgang til opholdsrum mv. i hjemmet, men kan ikke efterse private gemmer, f.eks.skuffer, skabe eller andre steder, som ikke er umiddelbart synlige og tilgængelige, som det er tilfældet, hvisadgangen til hjemmet sker med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 64, stk. 1, jf. stk. 2.Den foreslåede hjemmel om i særlige tilfælde at give kommunalbestyrelsen adgang tilforældremyndighedsindehaverens bolig og rum, vil blive fulgt op af vejledningsmateriale om de nyemuligheder for at få adgang til hjemmet og øvrige tiltag, der kan være relevante i forhold til familier, somikke ønsker at samarbejde om støtten til barnet eller den unge, herunder med henblik på at sikre, at de nyemuligheder ikke benyttes i videre omfang end forudsat.OplysningspligtDet skal bemærkes, at lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse på sager omfattet af den foreslåede § 64, stk. 3. Detteindebærer som udgangspunkt, at parten skal underrettes forud for gennemførslen af en beslutning omiværksættelse af et tvangsindgreb, jf. lovens § 5, stk. 1. Det må dog antages, at undtagelsesbestemmelsen ilovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter stk. 1 kan fraviges, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelseville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives, i praksis vil finde anvendelse i størstedelen afdenne type sager.Sammenhænge med §§ 50 og 51Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 50 træffe afgørelse om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse,hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Afgørelsen træffes uden samtykke fraforældrene og barnet eller den unge.Hvis kommunalbestyrelsen ikke mener at kunne foretage en afdækning af barnets ressourcer og problemermed mindre indgribende tiltag, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om gennemførelse afundersøgelsen ved barnets eller den unges ophold på en institution eller et sygehus, jf. lovens § 51, efter desærlige kriterier herfor, jf. herom oven for. Desuden kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om adgangtil hjemmet efter den foreslåede § 64, stk. 3.Som det fremgår oven for er kriteriet for de to tvangsindgreb til dels sammenfaldene, idet det for begge tiltagkræves, at det vurderes, at indgrebet findes ”nødvendigtfor at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorligskade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling”.Afgørende for, hvilke af de to indgreb, som bør vælges – forudsat kriterierne i de to bestemmelser er opfyldt- er, hvorvidt kommunen vurderer det nødvendigt at kunne udrede sagen ved gennemførelse afundersøgelsen uden for hjemmet henholdsvis ved at få adgang til hjemmet.Til nr. 9Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 10-18Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23-30, hvor handleplaner for børn og unge efterservicelovens § 140 foreslås ændret til fremtidsplaner.Til nr. 19

Forslaget er en redaktionel ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20, hvori det foreslås at indsætte et nytstk. i § 76 om ret til en kontaktperson for en særlig gruppe af tidligere anbragte.Til nr. 20Med det foreslåede stk. 6 i § 76 om efterværn for unge fra 18 til 22 år forpligtes kommunen til at tilbydeunge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, påeget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, nr. 4, støtte i form af en kontaktpersonfrem til det fyldte 19. år. Der er således tale om en ret for den unge.Forpligtelsen for kommunen gælder alene i forhold til unge, som ikke tilbydes støtte i form af et døgnopholdefter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1. Således må det formodes, at unge, der fortsætter i en anbringelse,derigennem modtager den fornødne støtte.Til nr. 21Forslaget er en redaktionel ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20, hvori det foreslås at indsætte et nytstk. i § 76 om ret til en kontaktperson for en særlig gruppe af tidligere anbragte.Til nr. 22Forslaget om at ændre overskriften til § 140 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23-30, hvorhandleplaner for børn og unge foreslås ændret til fremtidsplaner.Til nr. 23-30Med ændringerne i § 140 om handleplaner foreslås det, at handleplaner for støtte til børn og unge ændres tilfremtidsplaner. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring, men alene en tydeliggørelse af, at planen forstøtten til børn og unge med behov for særlig støtte skal indeholde konkrete mål for barnet eller den ungeslangsigtede udvikling med henblik på, at barnet eller den unge på sigt opnår de samme muligheder forpersonlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn og unge.Forslaget følges op af et udviklingsprojekt, der har til hensigt at styrke kvaliteten af de børnefagligeundersøgelser og fremtidsplanerne ved at udbrede gode eksempler på undersøgelser og fremtidsplaner,således at kvaliteten af kommunernes indsats over for børn og unge, der får støtte efter servicelovens kapitel11, kvalificeres yderligere.Til nr. 31Med det foreslåede stk. 2 i § 152 om mellemkommunal underretningspligt forpligtes en kommune, derforetager en mellemkommunal underretning efter stk. 1, til, i forbindelse med eller i umiddelbart tilknytningtil underretningen, at oversende relevant sagsmateriale samt en opsummering af relevante vurderinger, somfraflytningskommunen har foretaget.Det er ikke alt sagsmateriale, som skal oversendes, men alene det, som fraflytningskommunen vurderer, kanvære relevant for tilflytterkommunens vurdering af familiens støttebehov. Dette kan eksempelvis være ennyligt udarbejdet børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, en fremtidsplan efter servicelovens §140 eller andre vigtige vurderinger. Der kan også være tale om nylige underretninger om familien.Desuden foreslås det at indføre krav om, at fraflytningskommunen udarbejder en opsummering af relevantevurderinger, som kommunen har foretaget. Formålet er, at tilflytningskommunen hurtigt kan danne sig etoverblik over fraflytningskommunens foreløbige vurdering af karakteren af familiens sociale problemer,således at kommunen får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akut handling i forhold til støttetil familien.Tilflytningskommunen er ikke forpligtet af de vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget, mendet skal indgå i sagsoplysningen, på linje med andre fagpersoners vurderinger, som måtte være i kommunensbesiddelse.

Til nr. 32Der gælder i dag en mellemkommunal underretningspligt i servicelovens § 152, stk. 1, når udsatte familiermed børn og unge flytter mellem danske kommuner. Det foreslås at indføre en tilsvarendeunderretningspligt, når udsatte familier med børn flytter fra Danmark til Grønland. Med forslaget om atindsætte et nyt 3. pkt. i § 196, stk. 2, udvides bemyndigelsesbestemmelsen i § 196, stk. 2, hvorefterministeren med ansvaret for det sociale område efter nærmere aftale med Grønland kan fastsætte nærmerebestemmelser om samarbejdet på det sociale område mellem landene, således at social- ogintegrationsministeren gives bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse omunderretningspligt mellem landene. Bekendtgørelsen, som bestemmelsen hjemler, vil blive udarbejdet iforbindelse med lovforslagets ikrafttræden, og vil indholde en pligt svarende til den, som gælderunderretninger mellem danske kommuner efter servicelovens § 152, stk. 1. Således vil det i bekendtgørelsenblive fastsat, at den danske fraflytningskommune skal underrette den grønlandske tilflytningskommune, hvisen familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra en dansk kommune til engrønlandsk kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre harbehov for særlig støtte efter fødslen.Efter aftale med det grønlandske selvstyre vil Grønland på tilsvarende vis indføre nærmere bestemmelser omen pligt for de grønlandske kommuner til at underrette de danske kommuner, hvis en familie med børn, derkan have behov for særlig støtte, flytter fra Grønland til Danmark.

§ 13.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation bistår kommuner ogborgere med gratis vejledende specialrådgivning i demest specialiserede og komplicerede enkeltsager.Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning tilkommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samtborgere om specialundervisning ogspecialpædagogisk bistand.Stk. 2.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation yder gratis vejledendeudredning til kommuner og borgere i de få mestsjældent forekommende specielle og kompliceredeenkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kanforventes at være til stede i den enkelte kommuneeller i regionens tilbud. Tilsvarende ydes gratisbistand til kommunens udredning vedrørendespecialundervisning og specialpædagogisk bistand.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse omhenvisning af borgeren efter 1. pkt.Stk. 3.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation træffer afgørelse omydelser efter stk. 1 og 2. Afgørelsen kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 4.Den nationale viden- ogspecialrådgivningsorganisation yder gratis vejledenderådgivning til kommuner om indsatser til at forebyggekriminalitet blandt børn og unge generelt og i forholdtil enkeltsager.Stk. 5.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation sikrer en systematiskindsamling, udvikling, bearbejdning og formidling afden faglige viden på det sociale område. Videns- ogspecialrådgivningsorganisationen sørger for at1.I§ 13indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»Stk.4.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, atdet som led i behandlingen af en sag om særligstøtte til børn og unge efter kapitel 11 er nødvendigtat benytte rådgivning eller udredning fra dennationale videns- og specialrådgivningsorganisationefter stk. 1 og 2, og det ikke har været muligt atindhente samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og barnet eller denunge, kan videregivelse af oplysninger om barnets,den unges eller familiens rent private forhold ske til

brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, omet konkret barn eller elleren ung kan ske én gangved et møde. I særlige tilfælde kan der ske enudveksling af oplysninger mellem de myndigheder oginstitutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgendemøde.Stk. 3.Selvejende eller private institutioner ellerfriskoler, som løser opgaver for de myndigheder, derer nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med demyndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1,udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt istk. 1.Stk. 4.De myndigheder og institutioner, der efterstk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikkeforpligtede hertil.§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller en ungtrænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, skalkommunalbestyrelsen undersøge barnets eller denunges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som enbørnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt3.I§ 49 a, stk.3,indsættes efter »privateinstitutioner,«: » private klinikker«.

i samarbejde med forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, ogmå ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk.1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindrekonkrete forhold betyder, at et eller flere afnedenstående numre ikke er relevante i forhold til detpågældende barn eller den unge, skal omfatte barnetseller den unges:1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 3.I sin undersøgelse skalkommunalbestyrelsen afdække ressourcer ogproblemer hos barnet, familien og netværket. Forunge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdækkede særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsatsfor denne aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal som led iundersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede harviden om barnets eller den unges og familiens forhold.Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker,pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det ernødvendigt, skal kommunen lade barnet eller denunge undersøge af en læge eller en autoriseretpsykolog.Stk. 5.Undersøgelsen skal resultere i en begrundetstillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætteforanstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken artdisse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltningersideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. §52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disseforanstaltninger skal videreføres. Der skal væreoplysninger om, hvordanforældremyndighedsindehaveren og barnet eller denunge stiller sig til foranstaltningerne, og om deforhold i familien eller i dennes omgivelser, som kanbidrage til at klare vanskelighederne.Stk. 6.Undersøgelsen skal afsluttes senest 4måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliveropmærksom på, at et barn eller en ung kan have behovfor særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvisikke kan afsluttes inden 4 måneder, skalkommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig

vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.Stk. 7.I forbindelse med undersøgelsen skalkommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretagesen undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.En undersøgelse kan gennemføres som én samletundersøgelse for flere børn i familien, dog således atder tages højde for børnenes individuelle forhold.Stk. 8.Hvis det må antages, at der kan opstå etbehov for særlig støtte til et barn umiddelbart efterfødslen, skal kommunen undersøge de vordendeforældres forhold nærmere. Undersøgelsengennemføres så vidt muligt i samarbejde med devordende forældre. Stk. 3-7 finder anvendelse vedafgørelsen.4.I§ 50indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:»Stk. 9.Kommunalbestyrelsen kan som led i denbørnefaglige undersøgelse træffe afgørelse om at fåadgang til forældremyndighedsindehaverens boligog rum efter § 64, stk. 3.«

§ 54 a.Kommunalbestyrelsen skal tilknytte en5.I§ 54 a, 2. pkt.,ændres »handleplanen« til:koordinator til unge, der er idømt en sanktion efter»fremtidsplanen«.straffelovens § 74a. Koordinatoren skal være tilknyttetgennem hele forløbet og være den unges rådgiver,sikre sammenhængen i faserne og afholde møder medden unge, forældrene og andre relevante parter medhenblik på at fastholde de målsætninger, der erfastlagt i handleplanen, jf. § 140.§ 59.En indstilling om anbringelse uden for hjemmetefter § 58 skal omfatte1) den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50,herunder beskrivelsen af, at betingelserne i §58 anses for opfyldt, og af de ressourcer hosbarnet, familien og netværket, som kanbidrage til at klare vanskelighederne underanbringelsen,jf. § 50, stk. 5,2) den handleplan for anbringelsen, jf. § 140,herunder den støtte og de initiativer, som erpåtænkt for barnet eller den unge og dennesfamilie under anbringelsen uden for hjemmetog i tiden derefter, og3) barnets eller den unges holdning til denpåtænkte foranstaltning.»Fuldbyrdelse«Fuldbyrdelse og adgang til hjemmet§ 64.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, atafgørelser efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68, stk. 2, og§ 68 a fuldbyrdes.Stk. 2.Kommunen har mod behørig legitimation og8.I§ 64indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:uden retskendelse adgang til forældremyndighedens»Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan træffeindehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og afgørelse om, at kommunen mod behøriglegitimation og uden retskendelse har adgang tilmedtage et barn eller en ung med henblik på at

§ 68.Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre,når formålet er nået, når de ikke længere opfylderderes formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §76.Stk. 2.Et anbragt barn eller en anbragt ung kanførsthjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffetafgørelse om hjemgivelse og omhjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særligetilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikkeskal være en hjemgivelsesperiode.Stk. 3.I tilfælde, hvorforældremyndighedsindehaveren anmoder om at fåhjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt medsamtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsentage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder,såfremt en ung over 15 år, der er anbragt medsamtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om at blivehjemgivet.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal fastsættelængden af en hjemgivelsesperiode.Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måneder, oglængden fastsættes under hensyn til:1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagthjemgivelse for barnet eller den unge,2) forberedelse af eventuel støtte til barnet ellerden unge eller forældrene efter hjemgivelsenefter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og3) kommunens mulighed for at foretage envurdering af, om der er grundlag for at træffeafgørelse efter § 58 eller § 68 a i situationer,hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til

en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 5.Hjemgivelsesperioden er en videreførelse afden eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 6.Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelseom hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragtefter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsenumiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom.Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme enbegæring om hjemgivelse, forelægges sagen tilafgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen kan afvise atbehandle en begæring fra forældrene om hjemgivelseaf et barn eller en ung, der er anbragt efter1) § 58 med en længere genbehandlingsfrist efter §62, stk. 5, hvis der ikke er sket væsentlige ændringeraf forholdene hos forældrene, anbringelsesstedet,barnet eller den unge, eller2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringeraf forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller denunge.Stk. 8.Afvises begæringen om hjemgivelse ikke,skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse omhjemgivelse.Stk. 9.Hvis kommunalbestyrelsen ikke kanimødekomme begæringen om hjemgivelse,forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.Stk. 10.Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til atbehandle en begæring om hjemgivelse i den periode,hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen ellerved retten.Stk. 11.Forud for hjemgivelse skalkommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. §140, og angive den videre indsats i forbindelse medhjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efterstraffelovens § 74 a skal revisionen særlig vedrøre,hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelsenås.Stk. 12.Kommunalbestyrelsen i den ungesopholdskommune skal senest 6 måneder forud forophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffeafgørelse om, hvorvidt den unge har behov forefterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilkeforanstaltninger der skal iværksættes efter § 76.Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde10.I§ 68, stk. 11,ændres »handleplan« til:»fremtidsplan«.

Stk. 14.Den nye opholdskommune skal inden 3013.I§ 68, stk. 14, 2.pkt., ændres »handleplan« til:dage fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt»fremtidsplan«.den unge har behov for støtte efter § 76, og i givet faldtræffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skaliværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76,skal der udarbejdes en ny handleplan, jf. § 140.§ 68 a.Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelseom, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7,har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år,fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i envidereført anbringelse, hvis barnet eller den unge haropnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet,at det på kortere og længere sigt må antages at være afvæsentlig betydning for barnets eller den unges bedsteat forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser omvidereførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikkeforelægges for børn og unge-udvalget til fornyetafgørelse efter § 62.Stk. 2.For et barn eller en ung, der er fyldt 15 år,kan der kun træffes afgørelse om videreførelse af enanbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den ungesamtykker i afgørelsen.Stk. 3.Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelseom videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uansetat betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, ikkelængere er opfyldt.Stk. 4.Til brug for børn og unge-udvalgetsafgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf. stk. 1,skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling,der indeholder1) en revideret undersøgelse af barnets forhold,jf. § 50,2) en revideret handleplan, jf. § 140,3) en psykologisk, lægefaglig eller anden14.I§ 68 a, stk. 4, nr. 2,ændres »handleplan« til:»fremtidsplan«.

børnesagkyndig helhedsvurdering af barnetseller den unges tilknytning tilanbringelsesstedet og4) barnets eller den unges holdning tilvidereførelse af anbringelsen.§ 68 b.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelseom valg af konkret anbringelsessted ioverensstemmelse med handleplanen, jf. § 140.Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tagesstilling til barnets eller den unges skolegang. Eranbringelsesstedet beliggende i en anden kommuneend barnets eller den unges opholdskommune, haropholdskommunen pligt til at underrette den stedligekommune forud for anbringelsen.Stk. 2.Ved valg af anbringelsessted skalkommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kanimødekomme barnets eller den unges behov.Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedetsmulighed for at tilbyde nære og stabilevoksenrelationer og herunder vurdere, om enanbringelse i en plejefamilie, jf. § 66, nr. 1-3, er mesthensigtsmæssig.Stk. 3.Hvis barnet eller den unge har søskende, derer anbragt uden for hjemmet, skalkommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted,medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller denunges behov eller andre væsentlige forhold taler imoddette.Stk. 4.Forud for anbringelsen skalkommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den ungemed at finde en person i barnets eller den ungesfamilie eller netværk, som kan udpeges til at væredennes støtteperson under anbringelsen. Kommunenkan efter behov dække støttepersonens udgifter tiltelefon, transport og lign.§ 70.Kommunalbestyrelsen skal senest 3 månederefter, at der er iværksat en foranstaltning over forbarnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere,om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. §140, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skalherefter med højst 6 måneders mellemrum foretage ensådan vurdering. Afgørelse om revision afhandleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år.Stk. 2.Ved anbringelse uden for hjemmet skalvurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for16.I§ 70, stk. 1, 1.og3. pkt.,ændres»handleplanen« til; »fremtidsplanen«.15.I§ 68 b, stk. 1, 1. pkt.,ændres »handleplanen«til: »fremtidsplanen«.

revision af handleplanen ske på baggrund af detløbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148,stk. 1, og efter kontakt medforældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148,stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg påanbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barneteller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde steduden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet.Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidtandre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, errelevante, og i så fald skal disse indgå i en reviderethandleplan.Stk. 3.For unge, der er idømt en sanktion efterstraffelovens § 74 a, skal vurdering og revision afhandleplan og indsats særlig vedrøre, hvordan detsikres, at den unge kommer i uddannelse ellerbeskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med denførste vurdering konkretiseres, hvordan deoverordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nåsi løbet af sanktionen.Stk. 4.Er der udarbejdet en særskilt plan for støttentil forældrene efter § 54, stk. 2, skalkommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan,når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skalsenest 3 måneder efter, at barnet eller den unge harfået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision afplanen. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, omder er behov for at tilbyde en revision af planen.§ 70.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efterstk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det måanses for at være af væsentlig betydning af hensyn tilden unges behov for støtte, og hvis den unge erindforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en godovergang til en selvstændig tilværelse og herunderhave fokus på at understøtte den unges uddannelse ogbeskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks.anskaffelse af selvstændig bolig.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelseom, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3,nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.Stk. 3.For unge, der er eller var anbragt uden forhjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kankommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,1) at døgnophold, jf. § 55, på etanbringelsessted, jf. § 66, opretholdes,2) at udpege en fast kontaktperson for den unge,

jf. § 52, stk. 3, nr. 6,3) at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, idet hidtidige anbringelsessted og4) at tildele andre former for støtte, der har tilformål at bidrage til en god overgang til enselvstændig tilværelse for den unge.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelseom, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles ellergenetableres indtil det fyldte 23. år, hvis1) den unge fortryder tidligere at have afviststøtte og behovet fortsat er til stede,2) den unges situation ændrer sig, så der senereopstår et behov for støtte, eller3) støtte er ophørt, jf. stk. 6, og behovet herforopstår igen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, derumiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragtuden samtykke fra forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 15 år, jf. § 58, støtte i formaf en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støttentilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form afopretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr.1.Stk. 6.Tilbud efter stk. 2-5 skal ophøre, når de ikkelængere opfylder deres formål under hensyn til denunges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang deter muligt, sørge for, at unge, som har været anbragtuden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11,umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for atvende tilbage til det tidligere anbringelsesstedkortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltningerefter stk. 3.»Handleplaner«19.I§ 76, stk. 4, nr. 3,ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan forden behandling, der skal iværksættes, og for dennødvendige støtte til den unge. Handleplanenudarbejdes i samarbejde med den unge og dennesfamilie.Stk. 3.En handleplan skal angive formålet medindsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for atopnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt iresultaterne af den børnefaglige undersøgelse afbarnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanenskal i forhold til de problemer, der er afdækket iundersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold tilbarnets eller den unges trivsel og udvikling ioverensstemmelse med det overordnede formål medstøtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen forunge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for denunges overgang til voksenlivet.Stk. 4.En handleplan skal endvidere angiveindsatsens forventede varighed. I sager omanbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og§ 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke formerfor støtte der selvstændigt skal iværksættes over forfamilien i forbindelse med, at barnet eller den ungeopholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnetseller den unges hjemgivelse.Stk. 5.For unge, der er idømt en sanktion efterstraffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde enkonkret plan for, hvordan den unge snarest muligt ogsenest ved afslutningen af sanktionen påbegynder enuddannelse eller kommer i beskæftigelse.Stk. 6.Der kan udarbejdes én samlet handleplan forflere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tagehøjde for børnenes individuelle forhold.§ 152.Hvis en familie med et eller flere børn under 18år eller vordende forældre flytter fra én kommune tilen anden kommune og fraflytningskommunen finder,at et eller flere børn eller de vordende forældre harbehov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuellesærlige behov for støtte efter fødslen, skalfraflytningskommunen underrettetilflytningskommunen herom.25.I§ 140, stk. 3, 1. pkt.,ændres »handleplan« til:»fremtidsplan«.26.I§ 140, stk. 3, 2.og3. pkt.,ændres»Handleplanen«: til »Fremtidsplanen«.27.I§ 140, stk. 3, 4. pkt.,ændres »handleplanen«til: »fremtidsplanen«.