SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 126: Henvendelse af 3/1-12 fra Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven vedr. forældreansvarsloven

Indledende bemærkningerVi fra Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven takker for at få mulighed for at afgivehøringssvar i forbindelse med revisionen af forældreansvarsloven.Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven har igennem de seneste år oplevet, atforældreansvarsloven svigter og ikke yder børn og forældre beskyttelse i de meget tunge sager.Vi oplever, at forældreansvarsloven direkte ansporer til forværring af konflikter, og dermed sætterfamilier under betydeligt pres, mange gange i årevis.Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven får utallige henvendelser, som gang på gang viser, atvirkeligheden er barsk og konflikterne uløselige med den nuværende forældreansvarslov.De bedsteforældre og forældre vi har haft forbindelse med gennem årene, har netop været familier,som har været berørt af de meget konfliktfyldte sager. Især med sager som indeholder vold ogseksuelle overgreb overfor barnet, samt vold og stalkerlignende adfærd fra den ene forælders side.Vi mener at dette skyldes, at forældreansvarsloven i sin grundstruktur har fokus på at ”barnetsbedste” som hovedprincip er lig med barnets ret til to biologiske forældre, og ikke barnets ret tilomsorg, tryghed, ro og forudsigelighed.Barnet bliver således holdt fast i en uløselig konflikt.Ifølge Mai Heide Ottosens evaluering ved man, at dette er til stor skade for børnenes udvikling,hvorimod der intet belæg er for, at det delte forældreskab er til gavn for andre end forældrene.Dette har vi på forskellig vis gjort politikere og andre opmærksomme på siden Bedsteforældreneimod forældreansvarsloven blev dannet i 2009.Vi opfordrer derfor til, at loven ændres i sin grundstruktur, således at den får fokus på barnets ret tilomsorg, tryghed og trivsel og ikke som nu på barnets ret til to biologiske forældre.Man har allerede inden forældreansvarslovens vedtagelse, været bekendt med den udbredtevidenskabelige dokumentation og erfaringer fra udlandet, som går i modsat retning af, hvad derdikteres i forældreansvarsloven. Derfor kan det undre, at man kan forsvare at have en lov, som gårimod den foreliggende erfaring og viden.Der står i forældreansvarslovens § 4, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.For at kunne træffe en afgørelse om, hvad der er bedst for barnet, må begrebet ”barnets bedste”defineres. I nuværende lovgivning, og i de omfattende tilhørende vejledninger i forbindelse medforældremyndighed og samvær, defineres barnets bedste, som barnets ret til to forældre. Dettedanner grundlag for alle afgørelser efter forældreansvarsloven.Desværre er der ikke altid overensstemmelse mellem barnets behov for omsorg, tryghed og trivselog forældreansvarslovens påtvungne ret til to forældre. Derfor bør forældreansvarsloven ændressåledes, at den afgørende vægt i afgørelserne omkring forældremyndighed og samvær bliver lagt påbarnets ret til omsorg, tryghed og trivsel, og ikke som nu på barnets ret til to forældre.Der henvises til Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder,KAPITEL I, Artikel 9, hvor der står følgende:”Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre,til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre,undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.”

Fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske:Vi mener, at der er et udbredt ønske i befolkningen, om at bevare fælles forældremyndighed efter enskilsmisse til gavn for både børn og voksne.Når konflikterne er voldsomme, eller der aldrig har været et samliv, mener vi ikke, at det bør væremuligt at dømme til fælles forældremyndighed.Forældreansvarslovens vidtgående krav til samarbejde og fælles forældremyndighed, sætter mangefamilier under voldsomt pres. Vi i Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven må understregealvoren af de konsekvenser, vi ser udspringe af tvangen til fælles forældremyndighed iforældreansvarsloven. Det er helt nødvendigt, at der tages højde i revisionen af lovgivningen for, atder kan være mange forskellige forhold parterne imellem, som ligger til grund for en uløseligkonflikt. Det tager loven ikke højde for i dag. Hvis ikke begge parter ønsker at indgå fællesforældremyndighed, må forældremyndigheden tilgå den ene part, som har været barnets primæreomsorgsperson.Ifølge rapporten om DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED, fremgår det netop, atsamarbejdet ikke er blevet forbedret mellem forældrene i de tunge sager, efter at der er dømt tilfælles forældremyndighed, og at det er en stor belastning for børn at befinde sig i et klima, hvor derikke er kommunikation mellem forældrene. Derfor bør forældreansvarsloven ændres således, at denafgørende vægt i afgørelserne omkring forældremyndighed bliver lagt på barnets omsorg, tryghedog trivsel, og ikke som nu på barnets ret til to forældre.

Barnets perspektiv (inddragelse og initiativret):Vi har store betænkelighed ved alle de udtalelser, som nu skal indhentes fra forskellig side.Børnesagkyndige, daginstitutionspersonale, skolelærere, kommunale sagsbehandlere osv. Alle dissehar nu fået frit slag til at mene noget, og familien med alle problemerne føler sig mistænkeliggjortog fredløs, og disse ”udtalelser” har meget stor betydning for sagernes forløb.Når børnene høres, og ikke siger det rigtige, nemlig lige meget far og mor, overhøres de.Det er i mange tilfælde et urimeligt ansvar, der lægges på børns skuldre, når deres udsagn tillæggesafgørende vægt. Børn er ofte meget loyale overfor deres forældre.Børn bør kun inddrages i sagsbehandlingen, hvis de selv ønsker det. Følges børnenes ønsker ikke,skal det forklares i dommen og af en professionel samtalepart i retten eller statsforvaltningen,hvorfor barnets ønsker ikke er imødekommet.Der skal lægges afgørende vægt på primær omsorgsgivers forklaring.

at bevise. Her bliver det påstand mod påstand. Et lille barns usammenhængende udtalelser ogændret adfærd mod en voksen mands ord. Politiet henlægger sagerne. Ikke fordi de ikke tror påhvad moderen siger, men fordi bevisbyrden ikke kan løftes. Den mistænkte kan så gå til mediernemed en historie om at være fuldstændigt renset, hvilket jo desværre ikke er korrekt.I evalueringsrapporten anføres det, at mere træning af de ansatte ved kommunerne ogstatsforvaltningerne ville kunne løfte sløret for, hvad der rent faktisk forgår i hjemmene. Det er noktvivlsomt.Tænk på Esbjergsagen. Ingen så det komme, trods gentagne anmeldelser og en kone på krisecenter,som blev belært om, at man ikke måtte udtrykke den slags mistanker, da hun var bekymret for sindatter.Familiefaderen fra Amager skjulte også sit sande jeg i mange år.Vi mener at det er vigtigt at lytte til en bekymret forælder og beskytte barnet.Hvis barnet har overværet den ene forælders vold imod den anden, må denne vold anerkendes somtraumatiserende for barnet på lige fod med vold mod barnet selv, og samværet med den voldeligeforælder stoppes uden urimelige krav om beviser.I Bilag til evaluering af forældreansvarsloven bliver man ganske rystet over at læse, hvad børn ogderes enlige forsørgere udsættes for, for at imødekomme kravet om, at alle sager skal tageudgangspunkt i, hvad der er til barnets bedste, læst: have to biologiske forældre. Først når både morog barn er behandlingskrævende, kan et samvær stoppe.”Dokumenteret vold” må anerkendes og ikke kategoriseres under ”påstået vold”.Vold eller anden krænkende adfærd i familien, og vold eller anden krænkende adfærd mod børnunder samvær kan ofte være svær at bevise. Lovgivningen bør derfor sikre beskyttelse af børn itvivlstilfælde, i stedet for som nu at beskytte barnets ret til en samværsforælder. Læs forældrenesret.Der bør lægges afgørende vægt på primær omsorgspersons forklaring.I samværsafgørelser bør forældrenes forudgående forhold og tidligere erfaringer med samvær ellerkontakten til barnet indgå, således at afgørelserne ikke som nu kun er baseret på etfremtidsorienteret perspektiv uden hold i tidligere erfaringer og hændelsesforløb.

Samarbejdschikane:Med forældreansvarsloven er samværschikanebegrebet indført. Dette ses bl.a. ud fra § 19 ”Beggeforældre har ansvar for, at barnet har samvær”. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven kanikke understrege nok, at loven bør revideres således, at den primære omsorgsgiver har ansvaret forbarnet, med alt hvad det indebærer, og ikke som nu ansvaret for at opfylde samværsforælderens rettil samvær. Truslen om at få frataget forældremyndigheden over barnet, hvis den primæreomsorgsgiver ytrer bekymring om overgreb eller dårlig trivsel ved samvær, forhindrer reelt barnetsprimær omsorgsperson i at beskytte barnet i sådanne tilfælde.Samværschikanebegrebet har fatale konsekvenser, da det reelt fratager den primære omsorgsgivermuligheden for at beskytte barnet. Derfor bør samværschikanebegrebet fjernes ved revideringen afloven.

Samvær (deleordninger, fælles ansvar for transport, samvær medandre):Børn skal have mulighed for at bo ét sted. Det bør ikke være muligt for myndighederne at træffeafgørelse om deleordning mod en af forældrenes ønske, da dette kræver udstrakt samarbejdemellem forældrene.Selv om forældrene synes det er en god ide, er der mange børn der mistrives ved det. Deleordninggiver meget uro og rodløshed i børnenes tilværelse. Deleordninger tager i mange tilfælde størrehensyn til forældrenes ønsker end til børnenes trivsel.Ved fastsættelse af samvær skal der tages højde for barnets familieforhold.Efter længere tids adskillelse bør det ikke være muligt for en samværsforælder at bryde ind i barnetsetablerede familierammer. Ligeledes bør bedsteforældres og stedforældres betydning og indsats ibarnets liv anerkendes.Som lovgivningen er nu, sættes der stort set altid samvær uanset forholdene. Bevisbyrden for atbørnene trives med samvær bør placeres hos samværsforælderen. Der bør lægges afgørende vægt påden primære forælders udsagn.Før loven fra 1996 var samvær med barnet ikke en ret samværsforælderen havde. Det var et krav, atsamværet skulle være til gavn for barnet. I loven fra 1996 blev samvær en ret samværsforælderenhavde over for barnet. I forældreansvarsloven er samværsforælderens ret til barnet omdøbt til”barnets ret til samvær”. Realiteten er, at barnet nu, i endnu større omfang end før, skal stille op tildet samvær en samværsforælder ønsker, uanset om dette strider mod barnets tarv. Dette er i direktestrid med FNs børnekonvention. (se Indledende bemærkninger).Hvis der er tale om transportomkostninger i forbindelse med samværet, mener vi, atsamværsforælderen selv skal betale alle udgifterne.Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven anbefaler, at fogedretten ikke anvendes til udleveringaf børn til samvær, da dette er dokumenteret traumatiserende for børnene.Små børnBedsteforældrene imod forældreansvarsloven oplever et særligt svigt i forældreansvarsloven iforbindelse med spædbørn og små børn (0-3 år) og deres mødre. Der skal tages hensyn til det lillebarns særlige behov for omsorg og stabilitet og ro, samt den vitale tilknytning mellemspædbarnet/det lille barn og moderen/den primære omsorgsgiver. Denne tilknytningsproces dannerfundamentet for, at barnet kan blive en velfungerende samfundsborger senere hen i livet. Der skalderfor tages særlige hensyn til de små børns behov for tilknytningen til moderen/den primæreomsorgsgiver.I disse tilfælde er der jo oftest tale om børn født udenfor et parforhold, hvor forældrenes kontakt harværet kortvarigt og er ophørt længe før barnet blev født.Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven foreslår en fuldkommen fredning af børn op til mindst1 år og deres mødre, som ikke skal udsættes for procesbelastning.OplysningspligtDen samværsforælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at få adgang til alleoplysninger om barnet fra offentlige myndigheder, læger, institutioner mv. Denne ret virker oftesom en gennemgribende intervention i mange private dele af barnets og

Adgang til at rejse nye sager om forældremyndighed og bopæl:Sager som parterne betragter som højkonfliktfyldte, bør kunne udskilles fra første henvendelse tilstatsforvaltningen, således at der sikres hurtig afgørelse med fokus på, at barnet gives ro og stabilerammer.Det har vist sig, at der bliver brugt uhørt store summer på sager, der kører i årevis, bl.a. vedgentagende børnesagkyndige undersøgelser. Revisionen af loven bør tage meget mere højde overforprocesbelastningens konsekvenser, både over for familierne og set i et samfundsmæssigt perspektiv.Procesbelastningen, ofte med flere sideløbende sager/eller den ene sag overtager den anden, børminimeres mest muligt. Muligheden for at føre alle disse sager fremmer også i mange tilfælde enstalkinglignende adfærd hos den ene part, som på den måde kan passe modparten op ved alle møderog retsmøder, og det giver også en udvidet indsigt i modpartens privatliv. Dette bliver betegnet somstalking ved hjælp af tredje part i den nye stalkinglov, som er under udarbejdelse.

Afsluttende bemærkninger:Vi fra Bedsteforældrene mod forældreansvarsloven appellerer hermed til de ansvarlige politikereom at ændre loven, så det igen bliver muligt at beskytte børn mod skadeligt samvær og at givebarnets bedste et reelt indhold, så de udsatte børn får mulighed for at få en tryg barndom.De børn, som er så heldige, at have ansvarsfulde og omsorgsgivende forældre både før og efter enskilsmisse, skal nok klare sig, og denne gruppe er jo langt den største.De udsatte børn og deres mødre har behov for beskyttelse.Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven mener at forældreansvarsloven bør ændres i singrundstruktur, hvor nogle af de vigtigste ændringer bør være:At den afgørende vægt i afgørelserne omkring forældremyndighed og samvær bliver lagt på”barnets ret til omsorg, tryghed og trivsel” og ikke som nu på ”barnets ret til to forældre”.At det ikke bør være muligt at dømme til fælles forældremyndighed.At samværschikanebegrebet bør afskaffes.At samværet skal være til gavn for barnet.