Notat

om

Høringsnotat til respirationsvejledningen

Baggrund

På baggrund af et samråd i Socialudvalget i marts 2010 blev det besluttet atudarbejde en ny skrivelse om respiratorhjælp og BPA til vejledning af regionerog kommuner i sager, hvor hjælpen til en borger, der både har behov for respi-ratorhjælp og BPA, kan udføres af én hjælper.

Hørte organisationer og myndigheder

Vejledningen har været udsendt i høring til Danske Regioner, KL, Respirati-onscenter Vest, Respirationscenter Øst, Danske Handicaporganisationer, DanskHandicap Forbund, DUKH og Danske Patienter. Høringen har desuden væretoffentliggjort på høringsportalen.

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra Danske Handicaporganisationer, Dansk Han-dicap Forbund, KL, LOBPA, Region Hovedstaden, Region Midt, Region Sjæl-land og Region Syddanmark, Respirationscenter Øst og RespirationscenterVest.DUKH og Danske Patienter har meddelt telefonisk, at de ikke har bemærknin-ger.

Generelle bemærkninger

Generelt er det ministeriernes opfattelse, at høringssvarene til vejledningenpeger i meget forskellig retning. Enkelte høringsparter udtrykker, at det er posi-tivt, at der nu er udarbejdet en vejledning, der samler informationen på områdetog tydeliggør mulighederne for samarbejde mellem region og kommune.Handicaporganisationerne mener dog, at der er behov for ændring af lovgiv-ningen med henblik på at placere finansieringsansvaret for fælles hjælperord-ninger i én lovgivning. Hvis lovgivningen ikke ændres, mener handicaporgani-sationerne, at ministerierne klart bør anbefale, at det i alle tilfælde bør værekommunen, som udbetaler det samlede tilskud til hjælp i hjemmet. Handicap-organisationerne bemærker, at et system, hvor to myndigheder skal blive enigefra sag til sag, er skrøbeligt og kan give usikkerhed for borgeren.

Danske Regioner har anmodet om svar på Region Hovedstadens høringssvar,for så vidt angår regionens bemærkninger vedr. delegation af det lægefagligeansvar, hvilket dels er besvaret skriftligt af det tidligere Indenrigs- og Sund-hedsministerium, dels er drøftet på to møder mellem Region Hovedstaden,Danske Regioner og ministerierne (se afsnittet ”ønske om klar anbefaling af enregional model”).Region Hovedstaden har i en særskilt henvendelse fremsendt bemærkningervedr. udmåling af timer til hjælp, herunder forslag til fremgangsmåde, som erbesvaret af det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium. Forslaget er kortnævnt i vejledningen, jf. nedenfor.I forhold til vejledningens terminologi har Region Hovedstaden foreslået, at deranvendes ’patient’ frem for ’borger’ i vejledningen, og KL bemærker, at det eruklart, hvad der forstås ved at ’administrere respiratorhjælpen’ eller ’koordine-re den samlede hjælp til borgeren’.BemærkningerVejledningen beskriver den gældende lovgivning med to regelsæt – servicelo-ven og sundhedsloven - og to myndigheder med forskellige opgaver og ansvar.Vejledningen beskriver efter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Soci-al- og Integrationsministeriets opfattelse de mulige løsninger for, hvordan derkan etableres fælles ordninger, når hjælpen kan varetages af én person ud fra degældende regler på de to ministeriers områder. Det er ministeriernes opfattelse,at det fortsat er muligt at etablere fælles løsninger til gavn for både borgere ogmyndigheder på dette område på baggrund af de gældende regler.I forhold til Handicaporganisationernes synspunkt om, at systemet er skrøbe-ligt, når to myndigheder skal blive enige om hver enkelt sag, skal det under-streges, at ministerierne anbefaler, at kommuner og regioner indgår overordne-de aftaler, som kan fastsætte rammerne for samarbejdet, så det alene er vurde-ringen af borgerens behov og fastsættelse af den konkrete fordeling af finansie-ringen, der skal aftales i hver enkelt sag.Ministerierne har i afsnit 7 tydeliggjort modellerne for udbetaling af tilskud.Det er desuden tydeliggjort, at opgaven alene består i at udbetale tilskuddet,idet de to myndigheder uanset valg af model fortsat har ansvaret for tilsyn mv. iforhold til henholdsvis respiratorhjælpen efter sundhedsloven og den hjælp, derydes efter serviceloven.I forhold til bemærkningerne til vejledningens terminologi har ministeriernevalgt at fastholde brugen af ’borger’ frem for ’patient’, idet ministerierne øn-sker at understrege, at borgeren er i behandling i eget hjem og samtidig sikresammenhængen til terminologien i borgerstyret personlig assistance.Der er herudover på baggrund af høringen indarbejdet en række sproglige præ-ciseringer og uddybende tekst i vejledningen.

Andre bemærkninger til vejledningen

Udmåling af hjælp (afsnit 5)

Vejledningen indeholder et kort afsnit om brugen af principperne for deling afudgifter til én hjælper, når der ydes anden form for hjælp efter serviceloven tilvoksne end BPA efter servicelovens § 96.To regioner peger på, at udmåling af hjælp til en borger ofte giver anledning tiluenighed mellem region og kommune.Region Hovedstaden mener, at den kommunale medfinansiering af fælles respi-ratorordninger er aftagende, idet kommunerne ikke udmåler et tilstrækkeligtantal timer til BPA-ordningerne. Regionen foreslår, at udmåling af timer tilBPA bør tage udgangspunkt i en sundhedsfaglig vurdering.BemærkningerKommunerne kan ikke pålægges at anvende en sundhedsfaglig vurdering somgrundlag for hjælp.I afsnit 5 er det anført, at det ”kan være hensigtsmæssigt at inddrage sundheds-faglige vurderinger i udredningen af plejebehov mv. hos borgeren med henblikpå at få et dækkende billede af borgerens situation og behov. Dette kan f.eks.ske med inddragelse af respirationscentrene.”

Forsikring (afsnit 6)

En region mener, der i afsnittet om udmåling af tilskud bør indføjes bemærk-ninger om fordeling af omkostninger til lovpligtige forsikringer.BemærkningerDet fremgår af vejledningsteksten, at regionen og kommunen har pligt til atdække lovpligtige omkostninger. Det er endvidere tydeliggjort i vejledningen,at disse omkostninger omfatter fx lovpligtige forsikringer, ATP, barselsfond ogandre lovpligtige bidrag, og at ministerierne anbefaler, at disse omkostningerdækkes efter samme fordeling som omkostninger til løn mv.

Vikarer (afsnit 6)

Flere regioner påpeger, at der er behov for at tydeliggøre, at der ved myndighe-dernes udmåling af tilskud bør tages højde for, at der kan være behov for atdække omkostninger til vikarer.BemærkningerDette er indarbejdet i vejledningen.

Ønske om klar anbefaling af en ’kommunal’ model (afsnit 7)

DH, LOBPA, DHF, Region Midt og Respirationscenter Vest ønsker en klaranbefaling af en kommunal model, dvs. at tilskuddet til ansættelse af hjælpereudbetales af kommunen, som herefter modtager refusion fra regionen for denaftalte andel af omkostningerne.

Ønske om en klar anbefaling af en ’regional’ model (afsnit 7)

Respirationscenter Øst og Region Hovedstaden finder, at alle hjemmerespira-torordninger bør administreres regionalt, dvs. at regionen varetager ansættelseaf hjælpere evt. gennem aftaler med private virksomheder, som har indgåetaftale med regionen om udførelse af denne opgave, på baggrund af regionenskvalitetskrav. Baggrunden herfor er bl.a., at Region Hovedstaden og respirati-onscenter Øst mener, at delegation af respiratorbehandling forudsætter et ar-bejdsgiverforhold eller et kontraktuelt forhold, således at den delegerende kansikre, at kravene til arbejdets udførelse overholdes.KL finder, at det bør afhænge af borgerens behov for hjælp, hvem der koordi-nerer og udbetaler hjælpen til borgeren.BemærkningerMht. delegation af respiratorbehandling følger det af bekendtgørelsen om auto-riserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, at den delegerende sund-hedsperson skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret til opgaven, har modta-get instruktion i at udføre opgaven, og sundhedspersonen skal i fornødent om-fang føre tilsyn med medhjælpens udførelse af opgaven. Det tidligere Inden-rigs- og Sundhedsministerium har på anmodning af Danske Regioner i et brevredegjort for, at det er ministeriets opfattelse, at disse krav til den delegerendelæge på et respirationscenter også kan opfyldes i tilfælde, hvor der ikke er etansættelsesretligt eller kontraktmæssigt forhold mellem den, der delegerer ogmedhjælpen, der delegeres til. Ministeriet har i den forbindelse nævnt, at derf.eks. ikke er nogen hindringer for, at der indgås aftaler mellem respirator-centret og respiratorhjælperens arbejdsgiver om krav til respirationsbehandlin-gens udførelse mv.Ministerierne har på baggrund af høringen valgt at tydeliggøre de forskelligemodeller for koordinering af respiratorhjælp og BPA og forudsætningerne formodellerne. Ministerierne har desuden i vejledningen understreget, at ministe-rierne anbefaler, at der indgås aftaler om fælles løsninger. I vejledningen er detendvidere tydeliggjort, at der ikke i sundhedsloven er fastsat en ret for borgerentil at vælge respiratorhjælpere eller arbejdsgivere for respiratorhjælpere, men atborgernes ret til at vælge løsning i forhold til en BPA-ordning skal respekteres.Ministerierne har valgt ikke at beskrive, hvilke erfaringer der findes med an-vendelsen af modellerne, da de enkelte myndigheder oplyser at have gode erfa-ringer med den model, som de selv har valgt, mens der ikke er viden om densamarbejdende myndigheds eller borgeres opfattelse. F.eks. oplyser RegionHovedstaden, at regionen har gode erfaringer med at indgå aftale med privatefirmaer, som varetager både respiratorhjælp og BPA. Der er dog en borger,som har fået medhold fra Det Sociale Nævn i en klage over, at kommunen harbegrænset en borgers valg til hjælpere fra de firmaer, der har aftaler med Regi-on Hovedstaden. Denne problemstilling er en del af baggrunden for samrådet,som gav anledning til udarbejdelsen af vejledningen.

Finansiering/prissætning (afsnit 8)

Region Sjælland og Region Syd påpeger, at der er behov for, at region ogkommune sammen fastsætter prisniveauet for det kontante tilskud. Region Sydmener, at kommunernes prisfastsættelse ligger væsentligt under regionens.Region Hovedstaden finder, at regionen gennem udbud har kunnet nedbringeomkostningerne til respiratorhjælp, idet prisen på hjælpertimer er reduceret.

Sundhedsaftaler, forum for koordinering samt netværk (afsnit 8)

KL finder ikke, at koordination af overlappende ordninger falder ind undersundhedsaftalerne. KL finder videre, at det bør være op til hver enkelt regionog kommunerne i regionen at aftale, hvordan koordinationen af de fælles ord-ninger tilrettelægges.BemærkningerI vejledningens punkt 8 har ministerierne tydeliggjort, at der ikke er tale omkrav, men alene forslag til, hvordan regioner og kommuner kan samarbejde omkoordinering af hjælperordninger.

Vejledningen i forhold til andre bestemmelser i serviceloven (afsnit 9)

Flere høringsparter påpeger, at det bør tydeliggøres, hvordan principperne fordeling af udgifter kan anvendes i forhold til andre bestemmelser i servicelovenend BPA efter § 96.BemærkningerVejledningen indeholder et kort afsnit om anvendelsen af principperne i for-hold til andre regler for hjælp efter serviceloven på voksenområdet og særligt§§ 83 (hjemmehjælp) og 95 (om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ihjemmet). Udgangspunktet for denne vejledning har dog været at tydeliggørevejledningsindsatsen i forhold til borgere med BPA og respirationshjælp.I lyset af de meget forskellige høringssvar har ministeriet ikke på nuværendetidspunkt ønsket at udvide vejledningen til andre områder. Der er dog intet tilhinder for, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet indgår aftale om deling afudgifter til pleje mv. og respiratorhjælp på andre områder, hvis hjælpen kanvaretages af en person.

Tracheostomerede (afsnit 10)

Region Syd finder, at der er behov for at tydeliggøre, hvem der har behov for atdække udgifter til overvågning i forbindelse med behov for sugning af luftvejehos tracheostomerede borgere.BemærkningerDet er indføjet et nyt afsnit (10) i vejledningen, hvoraf det fremgår, at princip-perne vedr. fordeling af udgifter til respiratorhjælpere og BPA efter en konkretvurdering kan overføres til andre former for behandling i de situationer, hvorsygehuset er forpligtet til at betale for de nødvendige personaleressourcer, derknytter sig til den daglige brug af et behandlingsredskab i hjemmet i medfør af

afgrænsningscirkulæret. Et eksempel er borgere, som er tracheostomerede, ogsom har behov for sugning af luftvejene.

Ferie mv. (afsnit 11.1)

Respirationscenter Øst og KL mener, at sygehusbehandling i hjemmet ikke skalforstås meget bogstaveligt, idet der derved ikke skabes rum for borgerens livs-udfoldelse fx i forbindelse med fritidsaktiviteter, arbejde, uddannelse, rejsermv.KL finder det endvidere problematisk, at det alene er kommunen, der skaldække ekstraudgifter i forbindelse med fx ferie i udlandet.BemærkningerDet fremgår allerede af vejledningen, at lønudgiften til respiratorhjælpen i for-bindelse med rejser kan afholdes af regionen i samme omfang, som hvis be-handlingen foregik i borgerens hjem.Det er imidlertid ministeriernes opfattelse, at regionerne ikke har hjemmel isundhedsloven til at dække eventuelle merudgifter fx ved borgerens ferie. Iforhold til bemærkningen om dækning af merudgifter i forbindelse med ferieskal det derfor bemærkes, at der alene i servicelovens § 100 samt udlandsbe-kendtgørelsen er fastsat en hjemmel til kommunernes dækning af sådanne mer-udgifter.

Indlæggelse (afsnit 11.2)

KL mener, at det bør fremgå, at kommunerne ikke er forpligtet til at fastholdeansættelsen af hjælpere under en borgers hospitalsindlæggelse. Respirations-center Vest mener, det bør fremgå, at det er mest hensigtsmæssigt, at kommu-nen fastholder ansættelsen af hjælpere under borgerens indlæggelse.BemærkningerI afsnittet står, at det er almindelig praksis, at kommunen fastholder ansættelsenaf borgerens hjælpere. Dette er på baggrund af høringskommentarerne udbyg-get med, at det gælder særligt ved ikke planlagte eller korterevarende indlæg-gelser. Desuden er det tydeliggjort, at kommuner og regioner kan indgå nærme-re aftale om fx fastholdelse af hjælperteam og dækning af udgifter til hjælpere iforbindelse med indlæggelser.

Arbejdsmiljøudgifter (afsnit 11.4)

Der er ønsket en mere tydelig beskrivelse af, hvem der har pligt til at sikre atarbejdsmiljøregler overholdes, herunder fx udarbejdelse af APV.BemærkningDet vurderes at ligge uden for denne vejlednings område at beskrive arbejds-miljøreglerne, der hører under Beskæftigelsesministeriets område. Det er i ste-det tydeliggjort, at det vil bero på en konkret vurdering, hvem der i det konkre-te tilfælde vurderes at have arbejdsgiveransvaret i den enkelte ordning. Der er ivejledningen desuden henvist til Vejledning om borgerstyret personlig assi-stance, der indeholder et uddybende afsnit om arbejdsmiljøreglerne.