SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 123: Vejledning om respiratorhjælp og BPA, fra social- og integrationsministeren

MinisterialtidendeVejledning om koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personligassistance1. IndledningDenne vejledning indeholder information om reglerne forrespiratorhjælp i eget hjem efter sundhedsloven og BPA ef-ter servicelovens § 96 samt Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse og Social- og Integrationsministeriets vejled-ning om koordinering af de to ordninger i de tilfælde, hvorden samlede behandlings- og plejeindsats kan ydes af énhjælper.Hjælp til borgere i form af respiratorhjælp i eget hjem ogborgerstyret personlig assistance (BPA) kan i næsten alle til-fælde ydes af én person og dermed tilrettelægges i én ord-ning til gavn for borgeren og af hensyn til en fornuftig res-sourceanvendelse.Hensigten med denne vejledning er at bidrage til, at de an-svarlige myndigheder tilrettelægger hjælpen til borgeren påen måde, som sikrer borgeren størst mulig livskvalitet ogmulighed for at leve et selvstændigt liv, samtidig med atborgeren sikres den bedst mulige behandling.De vejledende skrivelser fra 1993 og 1996 fra det davæ-rende Socialministerium og det daværende Sundhedsmini-sterium om fordeling af udgifter til respiratorhjælp eftersundhedsloven og anden hjælp i hjemmet efter servicelovener indarbejdet i denne vejledning1).2. Respiratorbehandling i hjemmetRespiratorbehandling, herunder diagnostik, efterbehand-ling og behandling i hjemmet er en højt specialiseret syge-husfunktion, som varetages af respirationscentrene på hen-holdsvis Glostrup Hospital (Respirationscenter Øst) ogAUH Århus Sygehus (Respirationscenter Vest) samt framidten af 2012 også på Odense Universitetshospital (i for-maliseret samarbejde med Respirationscenter Vest ellerØst), jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for anæstesi-ologi af 15. juni 20112). Behandlingen varetages i samarbej-de med en sygehusafdeling med regionsfunktion i borgerensbopælsregion. Principperne for den sundhedsfaglige tilrette-læggelse af respiratorbehandling i hjemmet er beskrevet iSundhedsstyrelsens vejledning om kronisk respirationsinsuf-ficiens3).Regionsrådet er forpligtet til at betale for de nødvendigepersonaleressourcer, der knytter sig til den daglige brug afrespiratorer i hjemmet, jf. cirkulære om afgrænsning af be-handlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehus-væsenet (afgrænsningscirkulæret)4).Respiratorbehandling er ifølge Sundhedsstyrelsen læge-forbeholdt virksomhed, som kan delegeres til en medhjælp,jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af medhjælp5).Uanset respiratorhjælpernes ansættelsesforhold er det der-med de ansvarlige læger på respirationscentrene, der har detoverordnede sundhedsfaglige ansvar for den respiratorbe-handling, der gives i patientens eget hjem. Det vil sige, at re-spiratorhjælperen behandler patienten efter delegation fradet ansvarlige respirationscenter. Respirationscentret harpligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med respirator-hjælpen. I den forbindelse har de ansvarlige læger på respi-rationscentrene et ansvar for, at de personer, som udøver re-spiratorbehandlingen i hjemmet, har de kvalifikationer, derer nødvendige for at udføre opgaven. Det betyder blandt an-det, at de ansvarlige læger på et respirationscenter kan vur-dere, at en person ikke er egnet til at varetage respiratorbe-handlingen.3. Borgerstyret personlig assistance (BPA)Reglerne om BPA efter servicelovens § 96 giver undervisse forudsætninger borgere med omfattende funktionsned-sættelser ret til at modtage et kontant tilskud til at ansætte denødvendige hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse.Formålet med BPA er, at personer med omfattende funkti-onsnedsættelser får en hjælp, der tager udgangspunkt i bor-gerens selvbestemmelse og ønsker, og som kan understøtteborgeren i at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.Med BPA får borgeren hjælpen i form af et kontant til-skud, der skal dække omkostninger ved at ansætte den nød-vendige hjælp. I en BPA-ordning udvælger borgeren selv si-ne hjælpere, og samtidig får borgeren mulighed for at indret-te ordningen i forhold til sine individuelle ønsker og behov.En borger, der modtager BPA, skal som udgangspunktkunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindreborgeren indgår aftale om at overføre sit tilskud til en nært-stående, en forening eller en privat virksomhed, som heref-ter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand.

Det skal understreges, at det er borgeren, der vælger,hvordan BPA-ordningen skal tilrettelægges, herunder hvemborgeren måtte ønske at overføre tilskuddet til. Det vil sige,at borgeren selv indgår en aftale med en anden part om vare-tagelse af opgaven. Aftalen bør beskrive opgaverne, leve-ring af ydelser, omkostningsstyring, opsigelsesvarsel mv.Kommunalbestyrelsen skal udmåle et tilskud til dækning afde omkostninger, der er forbundet med at fungere som ar-bejdsgiver. Der henvises til denne vejlednings punkt 6.1 omudmåling af tilskud og Vejledning om borgerstyret personligassistance, vejledning nr. 9 af 15. februar 2011.Det er en forudsætning for at modtage hjælp i form afBPA, at borgeren kan fungere som daglig leder for hjælper-ne. Disse opgaver omfatter normalt at kunne tilrettelæggedet daglige arbejde, udvælge og oplære hjælperne samt va-retage den daglige arbejdsinstruktion.4. Respiratorhjælper og BPA hos samme borger4.1 Principper for fordeling af udgifterI de tilfælde, hvor en borger har behov for respiratorhjælpog BPA samtidig, og hjælpen kan ydes af én og samme per-son, bør regionsrådet og kommunalbestyrelsen indgå aftaleom at dele udgifterne til de overlappende timer. Ved vurde-ring af, om hjælpen kan leveres af én person, indgår de nød-vendige sundhedsfaglige hensyn. Ordninger for borgere, derhar begge typer hjælpebehov, bør koordineres, så hjælpenleveres af én og samme person af hensyn til borgerens liv oglivskvalitet og den samlede ressourceanvendelse på tværs afområder.En aftale om, at samme person udfører både respirator-hjælp og almindelige plejeopgaver, ændrer ikke på ansvars-fordelingen mellem kommunen og regionen. Ansvaret forrespiratorbehandlingen ligger således fortsat hos læger pårespirationscentret, og ansvaret for pleje, overvågning ogledsagelse samt eventuel anden hjælp efter serviceloven erfortsat kommunalbestyrelsens.I det følgende beskrives principper for fordeling af udgif-ter i de tilfælde, hvor respiratorhjælp og BPA kan varetagesaf én person. Principperne er de samme, som fremgår af detidligere fælles skrivelser:1) Regionsrådet afholder udgiften til respiratorhjælpere,der skal varetage respiratorbehandling af borgeren i detimer i døgnet, hvor respirator er nødvendig.2) Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til anden formfor hjælp og pleje mv. til borgeren efter den socialelovgivning.3) I de tilfælde, hvor hjælpetimer efter 1) og 2) overlapperhinanden, således at der er behov for begge former forhjælp samtidigt, og hjælpen kan ydes af én person, de-les udgiften til disse overlappende timer, således at re-gionsrådet og kommunalbestyrelsen afholder hver 50pct. af udgiften. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis bor-geren har behov for respiratorhjælp i 24 timer og tilligehar behov for en BPA-ordning i 24 timer.

Formålet med ovenstående principper er at undgå unødigdobbeltbemanding og at muliggøre en praktisk løsning ve-drørende fordeling af udgiften til overlappende timer, somkan benyttes fremover.Som eksempler på fordeling af udgifterne forbundet medoverlappende timer til respiratorhjælp og BPA kan nævnesfølgende:1) a) En respiratorbruger har behov for respiratorhjælp 24timer i døgnet og samtidig 8 timers hjælp til ledsagelse,pleje mm. Da de to slags hjælp overlapper hinandenmed 8 timer og kan ydes af én person, skal regionsrådetbetale for 16 timer + halvdelen af de overlappende ti-mer - i alt 20 timer, og kommunalbestyrelsen skal beta-le for halvdelen af overlappende timer - i alt 4 timer.b) Timer herudover, hvor det er nødvendigt, at der eren hjælper til stede udover den fælles hjælper, f.eks. tilat løfte borgeren mv., betales af kommunalbestyrelsen.2) a) En respiratorbruger har behov for respiratorhjælp 12timer i døgnet og 16 timers hjælp til ledsagelse, plejemm. Hvis de to slags hjælp overlapper hinanden med12 timer og kan ydes af én person, skal kommunen be-tale for 4 timer + halvdelen af overlappende timer – ialt 10 timer, og sygehusvæsnet skal betale for halvde-len af de overlappende timer - i alt 6 timer. Hvis deralene er 4 overlappende timer, idet hjælpen ikke ydesfuldt ud i samme tidsrum, deles de 4 timer, således atkommunalbestyrelsen betaler for 14 timer og regionsrå-det for 10 timer.b) Timer herudover, hvor det er nødvendigt, at der eren hjælper til stede udover den fælles hjælper, betalesaf kommunalbestyrelsen, jf. 1.b.3) a) En respiratorbruger har behov for respiratorhjælp 16timer i døgnet og 8 timers hjælp til pleje og ledsagelsemm. Hvis de to slags hjælp overlapper hinanden med 8timer og kan ydes af én person, skal regionsrådet betalefor 8 timer + halvdelen af overlappende timer - i alt 12timer, og kommunen skal betale for halvdelen af over-lappende timer - i alt 4 timer. Hvis der ikke er nogenoverlappende timer, idet hjælpen ydes i forlængelse afhinanden, betaler regionsrådet for 16 timer og kommu-nen for 8 timer.b) Timer herudover, hvor det er nødvendigt, at der eren hjælper til stede udover den fælles hjælper, betalesaf kommunalbestyrelsen, jf. 1.b.4.2 Hjælp fra pårørendeDet er det aktuelle, samlede pleje- og overvågningsbehov,der skal opgøres, uanset om borgeren selv, f.eks. ved pårø-rendes bistand, opfylder en del af behovet. De timer, hvor eneventuel pårørende påtager sig plejeopgaverne, skal medreg-nes i opgørelsen af det samlede plejebehov.Som eksempel kan angives, at hvis en borger har behovfor 24 timers respiratorhjælp i døgnet og for 17 timers pleje-bistand eller praktisk hjælp i døgnet, er borgerens samledeplejebehov de 17 timer, også selv om pårørende til borgerenpåtager sig plejen i f.eks. 3 timer i døgnet. Disse 17 timerskal deles mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen

med 8½ time til hver, hvis arbejdet kan bestrides af én per-son.Hvis pårørendeindsatsen nedbringer det samlede plejebe-hov med f.eks. 3 timer, skal regionsrådet og kommunalbe-styrelsen efter de to ministeriers opfattelse dele den afledtebesparelse.Denne fortolkning betyder bl.a., at kommunalbestyrelsenikke alene skal deltage i betaling af såkaldt »aktive« pleje-opgaver, men også i de øvrige timer, jf. at det er kommu-nens opgave at sørge for evt. overvågning, inden borgerenfår respirator, samt i de timer hvor den pågældende evt. eruden for respirator. Eksempler på opgaver udført her kunnevære mindre, dagligdags opgaver eller eksempelvis hjælpmed at rette på hovedet, række ting til borgeren, bladre i enbog mv.5. Fastsættelse af behov for hjælp5.1 Fastsættelse af respiratorhjælpFastsættelsen af, hvor mange timer borgeren har behov forrespiratorhjælp, foretages af et af respirationscentrene, somhar specialfunktion (højt specialiseret) inden for kronisk re-spirationsinsufficiens.5.2 Fastsættelse af hjælp efter servicelovens § 96Fastsættelsen af, hvor mange timer borgeren har behov foranden hjælp, som f.eks. til personlig pleje, rengøring, ind-køb eller hjælp til ledsagelse uden for hjemmet, foretages afkommunalbestyrelsen.Udmålingen af timer efter servicelovens § 96 skal foreta-ges af kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret, in-dividuel vurdering af borgerens behov for hjælp, der tagerudgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare medhenblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Hjælp efter ser-vicelovens § 96 ydes til personer med betydelig og varigtnedsat funktionsevne, som har et behov, der gør det nødven-digt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågningog ledsagelse. Servicelovens § 96 omfatter dermed normaltpersoner med mere massive og sammensatte hjælpebehov,hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig prak-tisk og personlig hjælp. Udmålingen af hjælp har dermed etandet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp ihjemmet efter servicelovens § 836).Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet medBPA efter servicelovens § 96 om at skabe en fleksibel ogsammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighedfor at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt ogunder hensyn til, at borgerens behov kan variere bl.a. somfølge af variation i borgerens funktionsnedsættelse og der-med ikke altid er forudsigeligt.Udmålingen af hjælpen skal foretages i et samarbejde medborgeren. Det vil desuden ofte være nødvendigt at inddrageden fornødne sagkundskab og bistand fra personer medkendskab til formålet og funktionen med BPA.

Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at inddra-ge sundhedsfaglige vurderinger i udredningen af plejebehovmv. hos borgeren med henblik på at få et dækkende billedeaf borgerens situation og behov. Dette kan f.eks. ske vedinddragelse af respirationscentrene.6. Beregning af omkostninger ved respiratorhjælp og BPA6.1 Udgifter forbundet med respiratorhjælpDe udgifter, som knytter sig direkte til anvendelsen af enrespirator, skal afholdes af sygehusvæsenet. Det indebærer,at sygehusvæsenet udover løn mv. til respiratorhjælpere skalafholde driftsudgifterne forbundet med anvendelsen af respi-ratoren, herunder udgifterne til el. Det forudsættes i den for-bindelse, at sygehusvæsenet også dækker de afledte omkost-ninger ved respiratorhjælpere, herunder f.eks. lovpligtigeforsikringer i henhold til arbejdsskadesikringsloven, bidragtil barselsfond mv.Det indebærer ligeledes, at sygehusvæsenet som udgangs-punkt yder de for respiratorbehandlingen nødvendige utensi-lier som f.eks. sugekatetre, tracheostomiservietter, steriltvand, gazeswabs, engangssprøjter, bændler til fiksering aftracheostomitube, vatpinde mv.Derimod forudsættes udgifter til småting som f.eks. perso-nalets brug af vand og sæbe ikke afholdt af sygehusvæsenet.I det omfang, der er tale om en borger med BPA, kan udgif-ten dækkes efter reglerne i udmålingsbekendtgørelsens § 10om udgifter forbundet med at have hjælpere i og uden forhjemmet.6.2 Udmåling af det kontante tilskud til BPAKommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelse nr. 1180 af14. oktober 2010, beregne og fastsætte et kontant tilskud tilansættelse af hjælpere i en BPA-ordning. I bekendtgørelsener det fastslået, at kommunalbestyrelsen skal tage højde foren række elementer i deres udmåling af det kontante tilskud,herunder løn, tillæg og arbejdsmarkedspension. Desudenfremgår det, at kommunalbestyrelsen skal dække en rækkeomkostninger efter regning (forsikringer, løn under sygdomsamt omkostninger forbundet med overholdelse af arbejds-miljølovgivningen mv.), og at kommunalbestyrelsen skaludmåle et tilskud til varetagelse af arbejdsgiveropgaven,herunder fx sikring af den nødvendige vikardækning, hvisborgeren ønsker at overføre sit tilskud til en forening eller etfirma.Udmålingsreglerne er nærmere beskrevet i Vejledning omborgerstyret personlig assistance. Beregningen skal ses isammenhæng med formålet med ordningen, herunder sikrin-gen af den nødvendige fleksibilitet med hensyn til udsving ibehov.7. Valg af respiratorhjælper og BPA7.1 Generelt om valg af respiratorhjælper og BPABorgeren har, jf. servicelovens § 96, stk. 2, ret til at vælgeen privat virksomhed, en forening eller en nærtstående per-

son, som kan varetage arbejdsgiveropgaven inden for denøkonomiske ramme, som kommunen har udmålt til denneopgave. Borgeren kan ligeledes vælge selv at være arbejds-giver for hjælpere ansat med tilskud efter servicelovens§ 96. Når en borger har behov for hjælp både i form af BPAog respiratorhjælp, er det derfor væsentligt, at kommune ogregion er opmærksomme på borgerens ret til at vælge efterserviceloven. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke eren tilsvarende bestemmelse i sundhedsloven om frit valg afbehandler og dermed frit valg af respiratorhjælper.Det Sociale Nævn ved Statsforvaltningen Hovedstadenhar i juli 2010 truffet en afgørelse, som giver en borger medBPA-ordning og respiratorhjælp i hjemmet medhold i, at forså vidt angår den hjælp, der ydes som BPA, er borgeren be-rettiget til selv at vælge, hvilken virksomhed borgeren øn-sker at overdrage arbejdsgiveropgaverne til.Hvis regionen har indgået aftale med en bestemt virksom-hed eller forening om levering af respiratorhjælp, kan denneaftale derfor alene anvendes som grundlag for levering afden samlede hjælp til borgeren (dvs. både respiratorbehand-ling og hjælp efter servicelovens § 96), hvis borgeren vælgerat overføre arbejdsgiveropgaven og administrationen af denhjælp, der ydes som en BPA-ordning, til den forening ellervirksomhed, som regionen har indgået aftale med.Det skal understreges, at en borger med hjælp i form afBPAikkekan pålægges af regionen at anvende en bestemtvirksomhed til den hjælp, der ydes efter servicelovens §§ 95og 96. Det vil sige, at borgerens ret efter serviceloven til atvælge og til at indgå aftale med en privat virksomhed, enforening eller en nærtstående, skal respekteres.7.2 Modeller for fælles ordninger1) Kommunen udbetaler den samlede hjælp til borgerenefter aftale med regionen. Regionen refunderer den af-talte andel af omkostningerne til ansættelse af hjælpere,jf. afsnit 6.1, til kommunen.Fordelen ved denne model er, at kommunen normalt haren tæt kontakt med borgeren, idet kommunen også har an-svaret for andre former for hjælp efter serviceloven (fx bo-ligændringer, hjælpemidler og merudgifter).2) Regionen varetager den samlede hjælp til borgeren, ef-ter aftale med kommunen. Kommunen refunderer denaftalte andel af omkostningerne til ansættelse af hjæl-perne, jf. afsnit 6.2, til regionen.Modellen forudsætter, at regionen har udvalgt en ellerflere private virksomheder/foreninger, som varetager opga-ven med respiratorhjælp i hjemmet for regionen, da en BPA-ordning efter servicelovens § 96 alene kan varetages af bor-geren selv, en privat virksomhed, forening eller en nærtstå-ende.Fordelen ved denne model er, at regionen har en mere di-rekte adgang til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i respi-ratorhjælpen. Modellen kan også være en fordel, når denkommunale hjælp til borgeren har et mere begrænset om-fang.

Det er en forudsætning for en fælles ordning efter dennemodel, at borgeren ønsker at anvende den af regionen udpe-gede udbyder af behandling, jf. punkt 7.1 i denne vejled-ning. Såfremt borgeren allerede har ansat hjælpere, vil dissehjælpere normalt kunne fortsætte med den nødvendige op-læring, med ansættelse hos den regionale udbyder. Der kan idenne situation være behov for at afklare fx regler om virk-somhedsoverdragelse mv. Disse regler hører under Beskæf-tigelsesministeriets område.3) Regionen varetager den samlede hjælp til borgeren, jf.model 2.Kommunen udbetaler dog den samlede hjælp til borgeren,jf. model 1, i de tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker at mod-tage BPA-hjælp fra den virksomhed eller forening, som re-gionen har indgået aftale med.Modellen forudsætter, at regionen og kommunen indgåraftale om at etablere en fælles ordning for borgeren.7.3 Ingen fælles ordning4) Hvis region og kommune ikke kan opnå enighed omdeling af udgifter til en fælles ordning, leveres hjælpenaf to hjælperhold, der finansieres henholdsvis af regio-nen og kommunen.Det skal understreges, at Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse og Social- og Integrationsministeriet finder, at den-ne løsning er særdeles uhensigtsmæssig for alle parter ogderfor ikke bør anvendes.7.4 Ministeriernes anbefalingerAftaler om, at en kommune udbetaler den andel, der udgørrespiratorhjælpen, medfører ingen ændringer i forhold til, atrespiratorhjælpen i alle tilfælde er regionens opgave og an-svar. Det indebærer bl.a., at de ansvarlige læger på respirati-onscentret har ansvaret for at godkende en borgers valg afhjælper, jf. afsnit 3.Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse skal understrege, at kommunen og re-gionen bør indgå aftale om deling af udgifter til overlappen-de hjælpertimer, hvor hjælpen kan ydes af én person, da deter afgørende for den enkelte borgers muligheder for at leveet selvstændigt liv og for en hensigtsmæssig anvendelse afde samfundsmæssige ressourcer.8. Tilrettelæggelse af overlappende hjælpeordningerDen administrative koordinering af BPA og respirator-hjælp, hvor der er overlappende timer, sker efter aftale mel-lem de to myndigheder og i dialog med borgeren. Det forud-sættes i den forbindelse, at udmålingen af de to myndighe-ders respektive betaling i de konkrete sager ikke forsinkerudskrivningen af borgeren til eget hjem.Det forudsættes desuden, at borgeren og evt. pårørende lø-bende inddrages i forbindelse med tilrettelæggelse og op-følgning på respiratorordninger og BPA-ordninger i hjem-met.Det skal understreges, at det under alle omstændigheder erhensigtsmæssigt at inddrage kommunerne på et tidligt tids-

punkt i planlægningen af respiratorbehandling i borgerenseget hjem.For at sikre en hurtig og koordineret igangsættelse af hjæl-pen til borgeren kan region og kommuner vælge at fastsætteoverordnede retningslinjer for, hvordan opstart af overlap-pende hjælperordninger bedst tilrettelægges og overordnederammer for drift af overlappende ordninger. Det kan f.eks.ske som led i udarbejdelse af sundhedsaftaler, som regionerog kommuner indgår, og hvor koordinering af indsatsen afbehandlingsredskaber og hjælpemidler er et af emnerne7).Der kan desuden aftales et forum for en nærmere tilrette-læggelse af respiratorhjælp og BPA i de tilfælde, hvor hjæl-pen kan varetages af én person.Et fælles forum kan f.eks. fastsætte:En fast proces for aftaler. Der kan fastsættes en procesfor koordinering og forventningsafstemning mellem re-spirationscentret, regionen, kommunen og borgeren.b) En standard for midlertidige aftaler. Der kan udarbej-des en standard for aftaler, som gælder fra en borgerudskrives med respiratorbehandling i eget hjem, og tilder foreligger en endelig fastlæggelse af hjælp efterserviceloven og eventuel beregning af tilskud til BPA.Der kan f.eks. indgås aftale om midlertidig fordeling ogeventuel efterregulering af omkostninger, indtil udmå-ling mv. er afsluttet af begge myndigheder.c) Tidsmæssig ramme for kommunens afgørelse om ud-måling af BPA-hjælpen efter serviceloven. Dette gæl-der særligt, når der er tale om borgere, som ikke tidli-gere har modtaget denne form for hjælp. Det skal i denforbindelse understreges, at kommunalbestyrelsen harpligt til at levere den nødvendige hjælp efter f.eks. ser-vicelovens § 83, indtil der f.eks. er truffet afgørelse omen BPA-ordning, lige som kommunen har pligt til atyde hjælpen efter serviceloven indtil der eventuelt erindgået aftale med regionen om deling af udgifter tilfælles, overlappende ordninger.d) Takster for aflønning af hjælpere, som varetager bådeBPA-funktioner og respiratorhjælp. Kommunalbesty-relsen skal i den forbindelse være opmærksom på plig-ten til at tage højde for behovet for særlige kvalifikatio-ner mv. hos hjælperne. I forbindelse med fastsættelse aftakster for aflønning kan der være behov for at aftalenærmere om brugen og honorering af vikarhjælp samtbrug og aflønning af hjælpere i forbindelse med ind-læggelser.Endelig skal det nævnes, at respirationscentrene også hartil opgave at yde rådgivning til bl.a. kommunerne. Der hen-vises til Sundhedsstyrelsens vejledning om kronisk respirati-onsinsufficiens, jf. fodnote 3 til denne vejledning.9. Andre former for hjælp efter serviceloven9.1 Generelt om andre former for hjælp efter servicelovenDet kan være hensigtsmæssigt, at regionsrådet og kommu-nalbestyrelsen indgår aftale om at anvende de fælles princip-per for deling af udgifter mellem kommuner og region, nåra)

der ydes hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven end§ 96.Det gælder f.eks. både i forhold til personlig og praktiskhjælp efter servicelovens § 83 og servicelovens § 95. Detskal i den forbindelse understreges, at der samtidig medhjælp efter disse bestemmelser i serviceloven kan ydes f.eks.ledsageordning efter servicelovens § 97 til aktiviteter udenfor hjemmet eller socialpædagogisk bistand efter servicelo-vens § 85. Dette afsnit giver derfor ikke en udtømmende be-skrivelse af mulighederne efter serviceloven.9.2 Servicelovens § 83 – personlig og praktisk hjælpRegionsråd og kommunalbestyrelsen kan vælge at indgåaftale om levering af hjælp og dermed deling af udgifter tilen borger, der både modtager respiratorhjælp fra sundheds-væsenet og personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) efterservicelovens § 83.I forbindelse med hjælp efter servicelovens § 83 skalkommunalbestyrelsen være opmærksom på reglerne om bor-gerens frie valg af leverandør efter servicelovens §§ 91-92.Disse regler giver borgeren ret til frit at vælge blandt kom-munens leverandører af hjælp. Borgerens frie leverandør-valg ikke kan tilsidesættes gennem aftale om deling af ud-gifter til overlappende hjælpertimer, jf. afsnit 7.1.Hjælpere ansat enten af regionen eller kommunen kan le-vere den samlede hjælp til borgeren, jf. dog servicelovens§§ 91 og 92. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelsevære opmærksom på, at det ikke kan stilles som et krav efter§§ 91-92 i serviceloven, at den private leverandør kan vare-tage respiratorhjælp i hjemmet.9.3 Servicelovens § 95 m.fl.Hjælp efter servicelovens § 95 tager udgangspunkt i ser-vicelovens §§ 83 og 84 og omfatter dermed personlig ogpraktisk hjælp i hjemmet samt afløsning og aflastning.Hjælp efter § 95 kan, efter en konkret vurdering, udmålessom døgnhjælp.For hjælp efter § 95 kan der tages udgangspunkt i de kom-munale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælpog pleje. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksompå, at en afgørelse om hjælp efter § 95 altid skal træffes pågrundlag af en konkret og individuel vurdering af borgerensbehov for hjælp. Det kommunalt fastsatte serviceniveau erudgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp,men serviceniveauet skal fraviges, når borgerens behov nød-vendiggør det.For uddybende oplysninger om udmåling af hjælp efterservicelovens §§ 95-96 henvises til vejledning om borger-styret personlig assistance (vejledning nr. 9 af 15. februar2011) og for udmåling efter servicelovens § 83 til vejled-ning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 13af 15. februar 2011).Hjælp efter § 95 udbetales, i lighed med servicelovens§ 96, i form af et kontant tilskud til selv at ansætte de nød-vendige hjælpere. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1180af 14. oktober 2010 om udmåling af tilskud til borgerstyret

personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96. Hjælpefter § 95 kan f.eks. ydes sammen med ledsageordning efterservicelovens § 97, der skal dække borgerens behov for led-sagelse uden for hjemmet.Borgere, der modtager tilskud efter § 95 i serviceloven,har samme adgang som efter § 96 til at indgå aftale med ennærtstående, en forening eller en privat virksomhed om atoverføre sit tilskud til en nærtstående, en forening eller enprivat virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælpe-rne i ansættelsesretlig forstand. Der kan derfor henvises tilafsnit 7 om valg af respiratorhjælpere i forbindelse med bor-gere, hvor den samlede hjælp kan leveres af én hjælper.10. Andre former for behandling efter sundhedslovenPrincipperne i denne vejledning vedr. fordeling af udgiftertil respiratorhjælpere og BPA kan efter en konkret vurderingoverføres i forbindelse med andre former for behandling i desituationer, hvor sygehuset er forpligtet til at betale for denødvendige personaleressourcer, der knytter sig til den dag-lige brug af et behandlingsredskab i hjemmet i medfør af af-grænsningscirkulæret. Et eksempel er hjælp til borgere, somhar tracheostomi, og som har behov for sugning af luftveje-ne.Det vil på samme måde som for respirationsbehandlingvære læger på et sygehus, der har ansvaret for borgerens be-handling i hjemmet.11. Særlige problemstillinger11.1 FerieSåfremt borgeren ønsker at tage sin hjælp med på ferie,kan lønudgiften til respiratorhjælpen blive betalt af sygehus-væsenet i samme omfang, som hvis behandlingen foregik iborgerens hjem.Eventuelle merudgifter ved ferier og lignende kan dækkesaf kommunen efter de gældende regler herfor i udmålings-bekendtgørelsens § 10, servicelovens § 97 om ledsagelseuden for hjemmet, eller servicelovens § 100 om nødvendigemerudgifter. Ved ferie mv. i udlandet kan kommunalbesty-relsen eventuelt yde støtte efter reglerne i bekendtgørelseom ydelser efter lov om social service under midlertidigeophold i udlandet (bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december2009).11.2 Indlæggelse af borgerPersonale, som er nødvendigt i forbindelse med gennem-førelsen af behandling på et sygehus, skal stilles gratis til rå-dighed af sygehuset. Det er sygehuset, der har ansvaret forat vurdere, hvilket personale der er behov for i den enkelteborgers tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rå-dighed.Evt. fastholdelse af hjælperteamet i forbindelse med ind-læggelse af borgeren kan indgå i aftalen mellem kommuneog region i dialog med borgeren.Når en respiratorbruger indlægges, er det almindelig prak-sis, at respiratorhjælpen følger med, særligt ved ikke plan-

lagte eller korterevarende indlæggelser. Kommunen kanvælge at fastholde ansættelsen af borgerens hjælpere. Detsker af hensyn til både borgeren, hjælperne og i mange til-fælde også myndighederne. Dermed undgår borgeren atskulle nyansætte hjælpere ved udskrivelse fra sygehus, ogborgeren har dermed bedre mulighed for at fastholde et sta-bilt hjælperteam. Desuden vil udskrivelsen ikke blive forsin-ket af, at der skal nyansættes og uddannes hjælpere. I prak-sis yder hjælperteamet også støtte til borgeren under syge-husindlæggelse, udover den hjælp sygehuset yder.11.3 AnnonceringspligtHvis hjælpen til borgeren udbetales i form af et tilskud tilansættelse af de nødvendige hjælpere efter servicelovens§§ 95 eller 96, hvor borgeren enten selv udvælger og ansæt-ter hjælperne eller vælger at overføre tilskuddet til en nært-stående, en forening eller en privat virksomhed, der herefterer arbejdsgiver for hjælperne, er der ikke tale om en annon-ceringspligtig disposition, da kommunen i denne situationikke er involveret i udvælgelsen af leverandøren af hjælpen.Dette gælder også, når der både er behov for respiratorhjæl-pere og hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, og borgerenselv er arbejdsgiver for hjælperne, eller borgeren vælger atindgå aftale med en privat virksomhed, forening eller ennærtstående, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne i an-sættelsesretlig forstand.Hvis regionen indgår rammeaftale med et bureau ellervirksomhed om at finde eller ansætte egnede hjælpere ogdermed administrere ordningen, vil denne rammeaftale væreomfattet af annonceringspligten, hvis værdien overstiger500.000 kr.Det skal bemærkes, at reglerne om annonceringspligt, ud-bud mv. hører under Konkurrencestyrelsens område.11.4 ArbejdsmiljølovenEfter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sør-ge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udfø-res i private hjem.Hvis borgeren selv er arbejdsgiver for sine hjælpere, kanarbejdsmiljøforpligtelsen have forskelligt omfang afhængigtat det arbejde, som udføres.Reglerne om arbejdsmiljø hører under Arbejdstilsynet.Det skal bemærkes, at fastlæggelsen af placeringen af ar-bejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen følger afadministrativ praksis og domstolspraksis. Det vil dermed be-ro på en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver erstrafferetligt ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i over-ensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdsmiljølovgivningen i forhold til borgere med BPAer nærmere beskrevet i Vejledning nr. 9 af 15. februar 2011om borgerstyret personlig assistance.11.5 Flytning over kommunegrænse eller til en anden regionVed en borgers flytning til en anden kommune og evt. an-den bopælsregion bør myndighederne i samarbejde med

borgeren sikre en smidig overflytning og koordinering afBPA-ordning og respiratorhjælp. Ved flytning til anden re-gion har den nye bopælsregion pligt til at levere respirator-hjælpen.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med borgere medBPA-ordninger være opmærksom på, at borgerens hidtidigeopholdskommune efter servicelovens § 96 b har pligt til atfortsætte den kommunale udbetaling af tilskud til BPA efterservicelovens §§ 95 eller 96 ved flytning over kommune-grænse, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørel-se om tilskud efter §§ 95 eller 96. Kommunalbestyrelsen iden hidtidige opholdskommune har i disse tilfælde ret til re-fusion, jf. servicelovens § 96 b, stk. 2.Hensigten hermed er at sikre, at borgeren modtager dennødvendige hjælp og kan dække lønomkostninger mv. tilhjælpere også i forbindelse med en flytning over kommune-grænser, f.eks. i forbindelse med jobskifte, påbegyndt ud-dannelse eller lignende.Kommunalbestyrelsen skal videre i forbindelse med flyt-ning være opmærksom på retssikkerhedslovens bestemmel-ser om opholdskommune og mellemkommunal refusion.12. Yderligere informationLovgivning mv. på det sociale område:– Lov om social service: Lovbekendtgørelse nr. 904 af 18.august 2011.– Lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde: Lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011.– Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyretpersonlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96: Be-kendtgørelse nr. 1180 af 14. oktober 2010.– Vejledning om borgerstyret personlig assistance: Vejled-ning nr. 9 af 15. februar 2011.– Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved dendaglige livsførelse: Bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni2010.

– Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social serviceunder midlertidige ophold i udlandet: Bekendtgørelse nr.1296 af 15. december 2009.Lovgivning mv. på sundhedsområdet:– Sundhedsloven: Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010– Kronisk Respirationsinsufficiens. Vedrørende visitationog sygehusbehandling af patienter, som lider af kroniskrespirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære li-delser, thoraxdeformiteter mm. : Vejledning nr. 15875 af19. december 1990.– Specialevejledning for anæstesiologi. Sundhedsstyrelsen15. juni 2011.– Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber,hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet: Cirkulærenr. 149 af 21. december 2006.– Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners be-nyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundheds-faglig virksomhed): Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. de-cember 2009.Respirationscentrene:– Respirationscenter Vest: www.aarhussygehus.dk– Respirationscenter Øst: www.rigshospitalet.dkServicestyrelsen:Hjemmeside om borgerstyret personlig assistance:www.servicestyrelsen.dk/handicap/bpa-borgerstyret-per-sonlig-assistanceRådgivning til borgere:Rådgivning for borgere om f.eks. ansættelsesret, ferielov-givning etc.: www.bpa-arbejdsgiver.dkPatientkontorer:www.sum.dk

Fællesskrivelser fra Socialministeriet og Sundhedsministeriet af 14. januar 1993 og 14. juni 1996.Den overordnede ledelse af Respirationscenter Øst er flyttet til Glostrup Hospital, mens behandlingen på Respirationscenter Øst varetages på Rigshospita-let indtil april 2012, hvor behandlingen ligeledes overflyttes til Glostrup Hospital i henhold til Region Hovedstadens hospitalsplan 2007."Kronisk respirationsinsufficiens. Vedrørende visitation og sygehusbehandling af patienter, som lider af kronisk respirationsinsufficiens som følge af neu-romuskulære lidelser, thoraxdeformiteter mm. ” Vejledning nr. 15875 af 19. december 1990.Cirkulære nr. 149 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet.Bekendtgørelse nr. 1219 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdtsundhedsfaglig virksomhed).Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 87-09.Ifølge bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler skal regioner og kommuner indgå sundhedsaftaler, sombeskriver koordineringen af indsatsen vedrørende behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Bilag 1Indholdsfortegnelse1.2.3.4.4.1.4.2.5.5.1.6.6.1.6.2.7.7.1.7.2.7.3.7.4.8.9.9.1.9.2.9.3.10.11.11.1.11.2.11.3.11.4.11.5.12.IndledningRespiratorbehandling i hjemmetBorgerstyret personlig assistance (BPA)Respiratorhjælper og BPA hos samme borgerPrincipper for fordeling af udgifterHjælp fra pårørendeFastsættelse af behov for hjælpFastsættelse af respiratorhjælpBeregning af omkostninger ved respiratorhjælp og BPAUdgifter forbundet med respiratorhjælpUdmåling af det kontante tilskud til BPAValg af respiratorhjælper og BPAGenerelt om valg af respiratorhjælper og BPAModeller for fælles ordningerIngen fælles ordningMinisteriernes anbefalingerTilrettelæggelse af overlappende hjælpeordningerAndre former for hjælp efter servicelovenGenerelt om andre former for hjælp efter servicelovenServicelovens § 83 – personlig og praktisk hjælpServicelovens § 95 m.fl.Andre former for behandling efter sundhedslovenSærlige problemstillingerFerieIndlæggelse af borgerAnnonceringspligtArbejdsmiljølovenFlytning over kommunegrænse eller til en anden regionYderligere information