SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 101: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste), fra social- og integrationsministeren

1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget fremsættes som led i satspuljeaftalen for 2012 mellem Regeringen, Venstre, Det KonservativeFolkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.Lovforslaget rummer et forslag om forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning afbørn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, jf. servicelovens § 42, fra 20.241 kr. om måneden(2012-pl) til 27.500 kr. om måneden. Dette svarer til en forhøjelse fra 242.892 kr. årligt eksklusiv pension til330.000 kr. årligt eksklusiv pension.Lovforslaget har til formål at forhøje ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste. Dermed sikres, at familiermed børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, der kommer i den ulykkelige situation, at en afforældrene bliver nødt til at passe barnet i hjemmet i stedet for at være på arbejdsmarkedet, får nogle bedrevilkår.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retReglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er fastsat i § 42 i lov om social service (servicelo-ven) og i bekendtgørelse nr. xx af xx. december 2011 om tilskud til pasning af børn med handicap eller lang-varig sygdom.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 42, stk. 1, yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjenestetil personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendigkonsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, atdet er moderen eller faderen, der passer det. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes på baggrund afen konkret og individuel vurdering af behovet i hver enkelt tilfælde, og der kan udmåles hjælp fra nogle fåtimer om ugen eller om måneden til fuld tid (37 timer om ugen).Ifølge servicelovens § 42, stk. 2, gælder kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, ikke i forholdtil de børn, der er nævnt i stk. 1, som er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, iforbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på

hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mesthensigtsmæssige for barnet.Det er en forudsætning for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den borger, der ansø-ger, har et indtægtstab som følge af, at den pågældende må passe barnet i hjemmet. Den ydelse, som ved-kommende modtager som hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes på baggrund af den pågæl-dendes tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 20.241 kr. om måneden, jf. servicelovens § 42, stk.3, og § 7 i bekendtgørelse nr. xx af xx december 2011 om tilskud til pasning af børn med handicap ellerlangvarig sygdom. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfor-tjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning af bruttoydelsen, jf. nær-mere nedenfor, og der indbetales ATP-bidrag.I § 8 i ovennævnte bekendtgørelse findes reglerne om fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt. Det frem-går heraf, at udgangspunktet for fastsættelsen af den tidligere bruttoindtægt er den seneste lønindtægt, somborgeren har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis borgeren endnu ikke har opnået tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, er udgangspunktet den indtægt, som borgeren efter sine forhold i øvrigt ville havekunnet opnå. Hvis borgeren er selvstændig erhvervsdrivende, er udgangspunktet det dokumenterede ind-tægtstab på baggrund af regnskaber mv. I de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et reali-stisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, er udgangspunktet et beregnet beløb pågrundlag af borgerens hidtidige disponible indkomst eller eventuelt udgifterne til en vikar.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 42, stk. 3, og § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. xx afxx. december 2011 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, beregne bidrag tilpensionsordning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene forborgere, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgi-verfinansieret pensionsordning. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløbsvarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. For borgere ansat i staten med tjenestemandspensionsordninganses et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 42.Endelig skal kommunalbestyrelsen efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 13 og 14 beregne tillæg til ferie-formål.Ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste blev indført pr. 1. januar 2011 og gælder for ansøgninger, der erindgivet efter dette tidspunkt. Ydelsesloftet udgjorde i 2011 ved indførelsen 19.613 kr. pr. måned. I 2012udgør ydelsesloftet 20.241 kr. pr. måned.Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydel-sen for tabt arbejdsfortjeneste) er der fastsat en overgangsregel, hvorefter borgere, der har fået udbetalt tabtarbejdsfortjeneste i løbet af 2010, skal have fastsat ydelsen på baggrund af deres hidtidige bruttoindtægt udenhensyntagen til ydelsesloftet på 20.241 kr. om måneden, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækningaf tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.I 2010 var der 18.615 borgere, der i løbet af året modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.2.2. Den foreslåede ændringDet foreslås, at servicelovens § 42, stk. 3, ændres, således at ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste på20.241 kr. om måneden forhøjes til 27.500 kr. om måneden for ydelsesmodtagere, der får ydelsen for helederes hidtidige arbejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det antal timer, borgeren arbejdede i forud forovergangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede forhøjede ydelsesloft, påvirkes borgerenikke af ydelsesloftet ved fastsættelsen af ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis borgeren er omfattet af detforeslåede ydelsesloft på 27.500 kr. om måneden og visiteres til et lavere antal timer end borgerens hidtidigearbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidigearbejdstid. Ud over den foreslåede forhøjelse af ydelsesloftet foreslås der således ingen ændringer i bereg-ningen af ydelsen, som dermed videreføres uændret, ligesom beregningen af pensionsbidrag, feriepenge mv.fortsat foreslås foretaget ud fra den fastsatte bruttoydelse på samme måde som efter nugældende regler, jf.afsnit 2.1.1 om gældende ret, dog under hensyntagen til det foreslåede forhøjede ydelsesloft.

Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændringer i, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at borgeren kanvisiteres til tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor disse betingelser videreføres uændret.Det bemærkes, at overgangsordningen, som blev indført pr. 1. januar 2011, hvorefter borgere, der har fåetudbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, får fastsat ydelsen på baggrund af deres tidligere bruttoind-tægt uden hensyntagen til ydelsesloftet, så længe betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, videreføresuændret. De borgere, der på daværende tidspunkt fik en berettiget forventning om at kunne bevare deresydelse uden et ydelsesloft, bliver således ikke berørt af nærværende forslag.Hvis ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste forhøjes til 27.500 kr. om måneden som foreslået, skønnesdet, at ca. 6.800 af de i alt 18.615 modtagere af tabt arbejdsfortjeneste berøres af ydelsesloftet. Med det nu-gældende ydelsesloft vil ca. 13.800 blive berørt.3. Ligestillingsmæssige konsekvenserDer er foretaget en ligestillingsvurdering af lovforslaget.Ligestillingsvurderingen viser, at forslaget ikke ændrer ved fordelingen af ressourcer til kvinder og mænd,da det foreslåede forhøjede ydelsesloft vil berøre alle borgere ens. Situationen efter lovforslaget må dog for-ventes at blive, at fordelingen mellem mænd og kvinder i de familier, der opfylder betingelserne for at mod-tage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil ændre sig, således at andelen af kvinder i ordningen vilfalde i forhold til i dag. Grunden er, at det foreslåede forhøjede ydelsesloft vil betyde, at flere mænd vil kun-ne gå ind i ordningen uden at blive berørt af ydelsesloftet, selv om deres indtægt generelt er højere end kvin-ders. Herved vil kvinder sammenlignet med i dag få øgede muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet,selv om familien får behov for at modtage tabt arbejdsfortjeneste.På denne baggrund vurderes forslaget at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på 35,6 mio. kr. i 2012, 102,4 mio. kr. i 2013,122,2 mio. kr. i 2014 og 135,4 mio. kr. i 2015. Fuldt indfaset skønnes merudgiften til 200,1 mio. kr. Merud-gifterne er fordelt ligeligt mellem stat og kommuner, da der er 50 pct. refusion på kommunernes udgifter.Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår af nedenstående skema:Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget1Mio. kr. (2012-pl)StatKommuneI alt201217,817,835,6201351,251,2102,4201461,161,1122,2201567,767,7135,4

6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen,Børnerådet, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, DenUvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, KL, Socialchefforeningen ogSjældne Diagnoser.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterNegative konsekvenser/merudgifterLovforslaget skønnes at medføreoffentlige merudgifter på 35,6mio. kr. i 2012, 102,4 mio. kr. i2013, 122,2 mio. kr. i 2014 og135,4 mio. kr. i 2015. Fuldt indfa-set skønnes merudgiften til 200,1mio. kr. Merudgifterne er fordeltligeligt mellem stat og kommune.

242.892 kr. om året) eksklusiv pension til 27.500 kr. om måneden (svarende til 330.000 kr. om året) eksklu-siv pension.Ud over den foreslåede forhøjelse af ydelsesloftet foreslås der ingen ændringer i den måde, hvorpå hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste beregnes. Ydelsen vil således uændret skulle fastsættes på baggrund af dentidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb svarende til det foreslåede forhøjede ydelsesloft på 27.500 kr.om måneden i 2012 priser. Maksimumbeløbet vil fortsat skulle reduceres i forhold til den andel, de visiteredetimer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.Forslaget indebærer dermed, at loftet over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste på 20.241 kr. om måneden(svarende til 242.892 kr. om året) eksklusiv pension forhøjes til 27.500 kr. om måneden (svarende til330.000 kr. om året) eksklusiv pension for modtagere, der får udbetalt ydelsen for hele deres hidtidige ar-bejdstid. Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen tiltabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede forhøjede ydelsesloft, påvirkes borgeren ikke af ydelses-loftet ved fastsættelse af ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timerend borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiteredetimer udgør af den hidtidige arbejdstid.Hvis en borger f.eks. forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har haft en bruttoindtægt på 500.000kr. om året, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid i forhold til det oprindelige timetal, vilydelsesloftet være på 165.000 kr. årligt.Der foreslås heller ingen ændringer i forhold til beregningen af pensionsbidrag, feriepenge mv. Pensions-bidrag, feriepenge mv. foreslås således uændret foretaget ud fra den fastsatte bruttoydelse på samme mådesom efter nugældende regler, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger om gældende ret, dog under hen-syntagen til det foreslåede forhøjede ydelsesloft.Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændringer i, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at borgeren kanmodtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor disse betingelser videreføres uændret. Der hen-vises i det hele herom til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger om gældende ret.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.Det bemærkes, at den overgangsordning, der blev indført pr. 1. januar 2011, hvorefter borgere, der har fåetudbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010 uanset omfanget af hjælpen og uanset, at ansøgningstidspunk-tet ligger efter den 1. januar 2011, får beregnet ydelsen på baggrund af den tidligere bruttoindtægt uden hen-syntagen til et ydelsesloft, videreføres uændret. Denne overgangsordning berøres således ikke af nærværendelovforslag.

§ 42.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dæk-1.I§ 42, stk. 3,ændres»19.613«til: »27.500«.ning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ihjemmet forsørger et barn under 18 år med betyde-lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidel-se. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendigkonsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnetpasses i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,at det er moderen eller faderen, der passer det.Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være for-sørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter§ 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse medbarnets hospi-talsbesøg. Det er en betingelse, at moderens ellerfaderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødven-dig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, ogat tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige forbarnet.Stk. 3.Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidli-gere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på19.613 kr. om måneden. Maksimumsbeløbet redu-ceres i forhold til den andel, de visiterede timer tiltabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede ar-bejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning,som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kandog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidigearbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efterreglerne i lov om Arbejdsmarkedets TillægspensionATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-tjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.Stk. 4.Socialministeren fastsætter nærmere reglerom beregning og regulering af tabt arbejdsfortjene-