Optjening af ret til børnefamilieydelse og børnetilskudFormålet med denne henvendelse til skatteudvalget er at gøre udvalget og regeringen opmærksompå, at det princip om optjening af ret til børnefamilieydelse og børnetilskud, som blev indført medlov nr. 1609 af 22/12/2010, efter alt at dømme er i strid med Danmarks forpligtelser som medlem afEU. I bemærkningerne til lovforslaget er der om forholdet til EU-retten anført følgende:"EU-domstolen har i en række sager om unionsborgeres adgang til sociale ydelser anerkendt, at enmedlemsstat kan stille krav om, at den pågældende borger har en vis tilknytning til staten som be-tingelse for at kunne opnå den pågældende sociale ydelse. Et bopælskrav på 2 år som dokumentati-on for den faktiske tilknytning til det danske samfund, og hvorefter ydelsen optjenes halvårligt, måanses som egnet og nødvendigt for at opfylde hensynet hertil."Problemet er, at Skatteministeriet tilsyneladende under den meget hastige udformning af lovforsla-get efter afslutningen af finanslovsforhandlingerne i 2010 har overset, at unionsborgernes ret til fribevægelighed siden 2006 har været reguleret af direktiv 2004/38 EF også kaldet Opholdsdirektivet.Og at man i dette direktiv netop begrænsede medlemslandenes mulighed for at stille krav om, at denpågældende borger havde en vis tilknytning til medlemsstaten som betingelse for at kunne opnå engiven sociale ydelse. I opholdsdirektivet er der anført følgende i artikel 24 omkring ligebehandling:"1. Med forbehold af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af traktaten og den afledteret, anvendes traktatens bestemmelser uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henholdtil dette direktiv opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere.Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat,men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold.2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de førstetre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4,litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunderstøtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere,selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemed-lemmer."Under Folketingets behandling af lovforslaget stillede Nick Hækkerup (S) flere spørgsmål til davæ-rende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) herunder om lovforslagets forhold til EU-retten. Isvaret på spørgsmål 4 uddyber den daværende skatteminister lovforslagets bemærkninger om EU-retten ved at henvise til EU-domstolens kendelser i sagerne C-158/07, Förster og C-209/03, Bidar.

Sagen er imidlertid den, at begge disse sager handler om studiestøtte, og begge sager vedrører desu-den forhold fra før, Opholdsdirektivet trådte i kraft i 2006.Når man i Opholdsdirektivets artikel 24 har indarbejdet en specifik undtagelse fra det generelle li-gebehandlingsprincip omkring studiestøtte, så er det vel netop på baggrund af den praksis, som deto nævnte domme var udtryk for. Og dermed er det indlysende forkert, når Skatteministeriet i sitlovforslag påstod, at man kan anvende de to domme som argument for, at det også efter indførelsenaf Opholdsdirektivet er tilladt for EU´s medlemslande at stille frit formulerede krav om, at vandren-de unionsborgere skal have en vis tilknytning til opholdslandet, før de kan modtage en social ydel-se, som ikke har noget med uddannelsesstøtte at gøre.Formuleringen i Opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2 skal givetvis forstås som en

udtømmende

listeover den forskelsbehandling, som det er tilladt at udsætte de vandrende unionsborgere for, og heleformålet med artikel 24 - som med Opholdsdirektivet i øvrigt - var netop at sikre en mere ensartetbehandling af de vandrende unionsborgere i de enkelte medlemslande for dermed at fjerne hindrin-ger for den fri bevægelighed. Og den tilknytning, som man med Opholdsdirektivet blev enige om, atdet var rimeligt, at medlemslandene kunne forlange, var altså:Erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold eller alternativt status som arbejdstager ellerfamiliemedlem til en arbejdstager som betingelse for modtagelse af uddannelsesstøtte3 måneders ophold som betingelse for modtagelse af sociale ydelser i øvrigt

De optjeningsprincipper, der blev indført med lov nr. 1609 af 22/12/2010, falder ikke ind undernogen af undtagelsesbestemmelserne i artikel 24, stk. 2, og er derfor med meget stor sikkerhed istrid med Opholdsdirektivets bestemmelser. Og derfor vil vi med denne henvendelse opfordre rege-ringen til hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag, der retter op på forholdet, og bringer dansk lov-givning i overensstemmelse med EU-retten på dette punkt.Vi vil samtidig opfordre til, at dette sker ved at afskaffe de nævnte optjeningsprincipper helt og ikkekun ved at fritage unionsborgere fra dem. Udgiften ved at have børn bliver ikke lavere af, at manhar boet i Danmark i mindre end 2 ud af de sidste 10 år, og ydelser som denne kan i modsætning tilpension ikke tjenes op og herefter tages med fra det ene land til det andet.Uanset hvilket land en person har boet i, før han/hun flyttede til Danmark, virker ordningen derforsom en uretfærdig og fuldstændig usaglig særskat på personer, der bevæger sig over landegrænser.Og den vil bla. komme til at ramme dansk-udenlandske familier, hvor den udenlandske ægtefællemedbringer børn fra et tidligere forhold til Danmark, hvilket er årsagen til, at vi som interesseorga-nisation for binationale familier går ind i sagen.