Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 85
Offentligt
Allerød den 9. december 2011Folketingets SkatteudvalgI forbindelse med en rykker fra Skat for en for sent indbetalt restskat-rate, har jeg rettet henvendelsetil Skattecentret med ønske om en forklaring på diskrepansen mellem gebyr-bestemmelserne iGebyr-loven og de tilsvarende bestemmelser i Renteloven. Jeg har, hvilket indrømmet var ganskeforventeligt, ikke modtaget nogen forklaring fra Skattecentret. Blot har Skattecentret givet mig defakta, jeg allerede kendte, nemlig at Skat, Jfr. Gebyrloven § 2 stk. 5 kan opkræve et gebyr på højstkr 250,00 hvilket man så gør. Endvidere har jeg via e-mail rette henvendelse til justitsministeriet,men her ønsker man øjensynlig ikke at besvare min forespørgsel.Jeg har samtidig forespurgt i EU-regi, hvor vidt det forhold, at den danske lovgivning for-fordeler(visse) offentlige myndigheder i forhold til private virksomheder, er i strid med EU’skonkurrencebestemmeler eller andre bestemmelser. Heller ikke dette har jeg fået svar på.Jeg bør måske præcisere, at jeg (selvom der i dette tilfælde var en ganske rimelig årsag til denforsinkede betaling) ikke påklager eller betvivler Skat’s ret til at opkræve gebyr. Primært er jegganske uforstående overfor, at offentlige instanser lovmæssigt er berettiget til at opkræve envæsentlig højere betaling end private virksomheder for præcis samme ydelse. Subsidiært er jeguforstående overfor, at Skat kan opkræve rykkergebyr for første rykker. Begge forhold er, nårtilsvarende er forsøgt af private virksomheder, påtalt af Forbrugerombudsmanden. Således kan manpå ”Forbrugerombudsmandes hjemmeside” finde en lang række eksempler på, at rykkergebyrer påkr 250,- er påtalt og stadfæstet som ulovlige (med henvisning til renteloven). Oven i købetforeligger der (mindst) én højesteretsdom der stadfæster, at sådan optræden ikke er tilladt forprivate næringsdrivende. En højesteretsdom fra 4. marts 2010 fastslog, at det ikke er berettiget, nårEuropark pålægger et rykkergebyr allerede i første påmindelsesbrev, som bliver sendt tilforbrugerenAf Tillæg til Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning fra 2008 fremgår det, at ”fastsættelsen afgebyrloftet skal ses ud fra den betragtning, at gebyrloftet skønsmæssigt skal svarer til de rimeligeomkostninger, der er forbundet med at modtage betalingen...”. Der findes ikke i dette notat nogensondering mellem gebyrer til offentlige myndigheder eller private virksomheder. Der henvises blottil markedsføringslovens (§13) gebyr-definition. Markedsføringsloven finder, som beskrevet ilovens §2, ”...anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfangder udbydes varer og tjenesteydelser på markedet”. Jeg erkender, at Skat’s aktiviteter er ganskeenestående og at Skat derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med private virksomheder. Menpå en lang række andre områder, hvor offentlige myndigheder på samme vis er underlagtgebyrlovens bestemmelser om (høje) gebyrer, er tilsvarende ydelser tilgængelige via privatevirksomheder, som altså blot må stille sig tilfreds med Rentelovens gebyr-bestemmelser. Følgende,ganske vist fiktive eksempel til illustration: en borger (pensionist) forbruger en kommunal mad-ordning, men undlader at betale rettidigt. Gebyrloven vil i så fald berettige kommunen til atpålægge opkrævningen et gebyr på 250kr.Hvis præcis samme mad-ordning, på præcis samme vilkår, varetages af en privat udbyder må dennefor præcis samme påmindelse kun pålægge 100kr i gebyr. Jeg opfatter dette som uhyrligt.
Den eneste plausible forklaring på omtalte diskrepans må være, at offentlige myndigheder ellerinstitutioner er 2½ gange mere indeffektive end private virksomheder, derfor skal bruge 2½ gangemere tid/flere resourcer og derfor må opkræve 2½ gange prisen. Jeg beder Skatteudvalget redegørefor, hvor vidt forskellen mellem de to genyrbestemmeler er begrundet i en erkendelse af, atoffentlige myndigheder er indeffektive, eller om det er et udtryk for et ønske om for-fordeling afoffentlig virksomhed.Ud over at bede Skatteudvalget forklare baggrunden for den omtalte forskel mellemgebyrbestemmelserne i Renteloven og gebyrbestemmelserne i Gebyrloven beder jeg Skatteudvalgettilkendegive, hvorvidt der kan forventes lovgivningsmæssige tiltag, der vil eliminere omtaltediskrimination. Som minimum forventer jeg, at skattecentre, såvel som andre offentligemyndigheder og institutioner gøres opmærksom på, at Gebyrlovens §2, stk 5 tydeligt foreskriver, atgebyrbeløbet kr 250,- er ”et loft”. Jeg har ikke i lovens noter, bekendtgørelser eller andre stederkunnet finde foreskrifter for administrationen af dette gebyr-loft. Såfremt sådanne ikke forefindes,bør de udarbejdes.P.S.Vedrørende formularen der muliggør denne forespørgsel skal jeg for god ordens skyld gøreopmærksom på, at de i ”telefonnummer-feltet” angivede cifre naturligvis ikke er mit telefon-nummer. Udfyldelse af feltet er angivet som obligatorisk. Jeg forventer som udgangspunkt ikketelefonisk kommunikation i relation til denne forespørgsel og finder det i øvrigt pudsigt, at ettelefonabonnement er en forudsætning for, via ”nettet”, at rette henvendelse til FolketingetsSkatteudvalg. Jeg foreslår, at udfyldelse af formularens ”telefonnummer-felt” gøres optional.Med venlig hilsenJens ChristiansenHammersholt Byvej 41B3400 Hillerød