SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 63: Notat om drøftelser med Europaparlamentets Udvalg for Økonomi og Valuta til brug ved møde den 24. november 2011

A. Europaparlamentets behandling af beslutninger fra Euro-gruppen.På EU-topmødet den 26. oktober 2011 traf Det Europæiske Råd en rækkekonkrete beslutninger til forbedring af styringen afeuro-området;merekonkret besluttede man ti foranstaltninger. De ti beslutninger gengivesnedenfor (forkortet udgave).1. Der afholdesregelmæssige eurotopmødermellem stats- ogregeringscheferne fra euroområdet og formanden for Kommissionen.Disse møder afholdes mindst to gange om året på centraletidspunkter i den årlige økonomiske styringscyklus; de finder ommuligt sted efter møderne i Det Europæiske Råd. Formanden foreurotopmødet kan om nødvendigt indkalde til yderligere møder.Eurotopmødernefastlægger strategiske retningslinjerforgennemførelsen af de økonomiske politikker og for forbedretkonkurrenceevne og øget konvergens i euroområdet.2.Formanden for eurotopmødetudpeges af stats- og regerings-cheferne fra euroområdet, samtidig med at Det Europæiske Rådvælger sin formand for samme mandatperiode. Indtil næste valg

varetager den nuværende formand for Det Europæiske Rådformandskabet for eurotopmøderne.3. Formanden for eurotopmødet holder medlemsstaterne udenforeuroområdet nøje orienteret om forberedelsen og resultaterne aftopmøderne. Formanden underretter ogsåEuropa-Parlamentetomresultaterne af eurotopmøderne.4. Som hidtil sikrer Eurogruppen en stadigtættere koordineringaf deøkonomiske politikker og fremme af finansiel stabilitet. Den fremmermed respekt for EU-institutionernes beføjelser på området et skærpettilsyn med medlemsstaternes økonomi- og finanspolitikker for så vidtangår euroområdet.5. Formanden for Eurogruppenvælgesi overensstemmelse medprotokol nr. 14, der er knyttet som bilag til traktaterne. På tidspunktetfor udløbet af den nuværende formands mandatperiode træffes derafgørelse om, hvorvidt den pågældende skal vælges blandtEurogruppens medlemmer eller være formand på fuld tid med base iBruxelles.Formanden for eurotopmødet høres om Eurogruppens arbejdsplan ogkan anmode formanden for Eurogruppen om at indkalde til møde iEurogruppen, navnlig for at forberede eurotopmøderne eller følge oppå retningslinjerne herfra. Der fastlægges klare ansvars- ograpporteringsforhold mellem eurotopmødet, Eurogruppen og deforberedende organer.6. Formanden for eurotopmødet, formanden for Kommissionen, denansvarlige kommissær og formanden for Eurogruppen mødesregelmæssigtog mindst en gang om måneden..7. Detforberedendearbejde udføres fortsat i EurogruppensArbejdsgruppe (EWG), der trækker på ekspertise fra Kommissionen.EWG forbereder desuden møderne i Eurogruppen.8. EWG ledes af en formand på fuld tid med base iBruxelles.Denpågældende vælges i princippet samtidig med formanden for DetØkonomiske og Finansielle Udvalg.9. De nuværendeadministrativestrukturer (dvs. Generalsekretariatetfor Rådet og EFC's sekretariat) styrkes og samarbejder koordineretom at yde passende støtte til formanden for eurotopmødet ogformanden for Eurogruppen under vejledning af formanden forEFC/EWG.

B. Forslaget om strengere kapitalkrav til og bedre ledelse af banker oginvesteringsselskaberKommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om strengere kapitalkrav tilog bedre ledelse af banker og investeringsselskaber (CRD IV). Forslaget erfremsat i form af dels et direktiv og dels en forordning, og har til formål at gøreden finansielle sektor i EU meremodstandsdygtig over for en negativudvikling i konjunktursituationenbl.a. i lyset af erfaringerne fra denfinansielle krise. CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel IIIstandarderne fra december 2010, og indeholder en lang række elementer iforhold til regulering af kreditinstitutter, herunder definition af og krav tilstørrelsen og kvaliteten af egenkapital, krav til kapitalbuffere ogmodpartsrisici. Endelig er der begrænsninger på udlånsgearing samtindførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholder forslaget enrække elementer, der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt”single rule book”) på tværs af EU.Endelig indeholder forslaget elementer inden forgod selskabsledelse(corporate governance) samt en stramning af kravene tilsanktionermv.

Vedrørende de mere tekniske ændringer foreslås følgende (kort):Højere kvalitet i basiskapitalen og buffere dækker bl.a. over, atminimumskravet tilsolvensgradenfastholdes på 8 pct. af de risikovægtedeaktiver, men kvaliteten af kapitalen og risikovægtene øges. Samtidig blev detforeslået, at der indføres en buffer på 2½ pct.point som tillæg til de øvrigesolvenskrav. Institutterne må såledesikke betale udbytte eller bonus,hvisegenkapitalprocenten er under 7 pct., eller solvensgraden er under 10½ pct.Der lægges også op til, at kapitalkravet kan øges med 2½ pct. i perioder medhøj kreditvækst.Gearingsbrøken er et mål for institutternes risiko og opgøres som basiskapitali forhold til de samlede uvægtede aktiver. Kravet foreslås fastlagt til 3 pct.,hvilket bl.a. vil kunne betyde, at specielt realkreditinstitutterne skal hente merekapital.

EU har dog i modsætning til Basel III ikke valgt et specifikt gearingsniveau,som institutterne skal holde sig indenfor. EU-Kommissionen harimødekommet den danske kritikaf, at kravet til brøken ikke tager højde forforrentningsområder med meget lav risiko, såsom det danskerealkreditsystem, hvor der er pant i fast ejendom. Institutterne skal i enprøveperiode fra og med 2013 til og med 2017 rapportere deres gearingsbrøktil de finansielle myndigheder. På baggrund heraf vil EU-Kommissionenformulere retningslinierne for brøken.Likviditetsbrøken bliver bindende i 2015, og der indføres enundtagelsesløsning, som indebærer, at pengeinstitutterne vil kunne indregnerealkreditobligationerne med en større del af deres værdi end i Basel-Kommissionens oprindelige udspil.Det vil betyde, at efterspørgslen efterdanske realkreditobligationer kan bibeholdes.Undtagelsesløsningenindebærer, at fastlæggelsen af hvilke aktiver, der kan opfattes som type 1aktiver, ikke afgøres før ultimo 2013. Forslaget indeholder ni kriterier, somskal ligge til grund for klassificeringen af aktivklasserne: Handelsvolumen,udestående mængde, prisgennemsigtighed og post-handel information,kreditkvalitet,historiskprisstabilitet,dagligehandelsvolumenoghandelsstørrelse og omsætningshastighed. Der er endnu ikke fastsatminimumsværdier for kriterierne. Værdierne fastlægges ved udgangen af2013.EU-Kommissionens forslag indeholder stadigvæk et forbud mod attælle egne obligationer med i instituttets likviditetsberedskab.Finansieringsbrøken: EU-Kommissionen giver ikke et konkret udspil påfinansieringsbrøken. Der lægges som i det tidligere udspil op til enobservationsfase til 2018, hvor konsekvenserne af reglen bliver vurderet. Vedudgangen af 2016 skal EU-Kommissionen rådgiveEU-parlamentetogMinisterrådet vedrørende en potentiel indførelse af finansieringsbrøken somlov.Det betyder, at der stadig er usikkerhed om, og i givet fald i hvilkenform, specielt rentetilpasningslån med 1-årig binding kan overleve.

Boks 1. Særligt om danske problemstillingerEU-Kommissionen fremlagde den 20. juli 2011 forslag til, hvordan Basel IIIskal implementeres i EU herunder i Danmark.Likviditetsbrøkeni detendelige Basel III udspil indebærer, at realkreditobligationer ikke betragtessom fuldt likvide og risikofrie og derfor ikke vil kunne tælle med deres fuldeværdi i likviditetsbrøken. Hvis Basel III blev implementeret i sin fulde form,ville det gøre det særdeles vanskeligt for danske pengeinstitutter at leve op tilkravet, da realkreditobligationer i vid udstrækning bruges til at dække danskepengeinstitutters likviditet. Samtidig ville kravet mindske efterspørgslen efterrealkreditobligationer og øge danske boligrenter. EU-Kommissionens udspillægger op til, at aktiver skal leve op til ni kriterier for at kunne tælle medderes fulde værdi i likviditetsbrøken.Hvis danske realkreditobligationervurderes til at opfylde de ni kriterier, løses en del af problemerne medlikviditetsbrøken.Problemstillingen i Basel III’s krav omstabil finansieringer for danskerealkreditinstitutter, at disse skal holde et så stort likviditetsberedskab somdækning for de korte obligationer, at omkostningerne ved at tilvejebringedenne ekstra likviditet vil gøre især rentetilpasningslån medrentebindingsperiode på op til et år så dyre, at lånene ikke vil blivekonkurrencedygtige. EU-Kommissionens udspil lægger ikke op til en ændringaf finansieringsbrøken, men fastholder en observationsperiode frem mod2018.Der er derfor stadig en vis usikkerhed om eller i hvilken formrentetilpasningslån med kort bindingsperiode vil kunne tilbydes danskeboligejere efter 2018.Kilde: Vismandsrapporten, efterår 2012.

Specielt vedrørende bedre ledelse, indeholder Kommissionens forslagfølgende (kort):SelskabsledelseDirektivforslaget indeholder bestemmelser til styrkelse af institutternesselskabsledelse.Der foreslås etablering af såkaldte nomineringsudvalg i bestyrelsen, derblandt andet skal vurdere bestyrelsens sammensætning og kompetence, nårder skal nomineres nye medlemmer. Dog vil kravet være afhængigt afinstituttets størrelse og kompleksitet.Der foreslås derudover en begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, somen person kan have samtidigt i forskellige virksomheder. Således må enperson maksimalt påtage sig enten en direktionspost og to bestyrelsesposter

eller fire bestyrelsesposter. Tilsynsmyndigheden kan dog foretage enindividuel vurdering, så det er muligt at overskride dette loft.Der foreslås mangfoldighed ved sammensætning af bestyrelsen ved at tagehensyn til diversitet i bestyrelsessætningen på baggrund af køn, alder,geografi, uddannelse og kompetence.Kravet er dog ikke konkretoperationaliseret i form af kvoter el. lign.Der foreslås ligeledes etablering af risikoudvalg i bestyrelsen. Krav vil dogafhængige af instituttets størrelse og kompleksitet. Der stilles krav tilkommunikation vedrørende risici til risikoudvalget eller ledelsen, såfremt etrisikoudvalg ikke er etableret.Der stilles endvidere krav til den organisatoriske indretning af risikostyringen,herunder at ledelsen skal forholde sig til strategier og politikker forrisikoeksponering, at der etableres en uafhængig risikostyringsfunktion, og atbestyrelsen godkender afskedigelsen af en person, der bestriderrisikostyringsfunktionen.SanktionerKommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer i forhold tilstyrkelse og en indbyrdes tilnærmelse af rammerne forsanktioneroverforinstitutter omfattet af kapitalkravsdirektivet. Dette indebærer blandt andet, atde nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum af administrativesanktionsmuligheder. Desuden indføres et maksimum for administrativebøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på, ved udmåling afadministrative bøder for manglende overholdelse af kapitalkravsdirektivetsbestemmelser.Bødemaksimum fastsættes til 10 pct. af kreditinstituttets omsætning og forfysiske personer til 5 mio. EUR. Hertil kommer, at evt. sanktioner over forkreditinstitutter som udgangspunkt vil skulle offentliggøres.Endvidere skal der indføres procedurer for indberetning af overtrædelser aflovgivningen. Kreditinstitutter skal ligeledes indføre whistle-blowingordninger.Med whistle-blowing forstås en ordning, hvor ansatte i institutterne får adgangtil og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser afreguleringen.

sikre, at finanssektoren yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerforbundet med den seneste økonomiske og finansielle krise.Forslaget medfører, at der pålægges en afgift på finansielle transaktionerforetaget af finansielle institutioner m.v. Der lægges i forslaget op til en breddefinition af afgiftsgrundlaget. Ifølge direktivforslaget skal direktivet findeanvendelse fra den 1. januar2014.Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilketindebærer, at medlemsstaterne selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau.Dog er der fastlagt en minimumssats på0,1 pct.af handelsværdien forfinansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvorminimumssatsen er0,01 pct.af værdien af de underliggende aktiver.Forslaget skal ifølge Kommissionen bidrage til at reducere omfanget af definansielle transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten påfinansmarkederne. Endelig tager forslaget også sigte på at skabe en nyindtægtskilde for EU’s budget,som gradvist kan erstatte de nationalebidrag til EU-budgettet og dermed lette presset på medlemslandenesbudgetter.Dette er dog ikke en del af det foreliggende forslag.Kommissionens foreløbige skøn er, at detsamlede provenufor hele EU fraafgiften vil udgøre ca. 57 mia. EUR årligt (svarende til ca. 425 mia. kr.). Detteskøn vil dog i høj grad afhænge af markedernes reaktioner og risikoen foromgåelse af afgiften, herunder også snyd. Provenuskønnet er meget usikkertog Kommissionen bemærker, at provenuet kan variere fra 16,4 mia. EUR til400 mia. EUR afhængigt af antagelser om afgiftsgrundlagets følsomhed, denpræcise udformning og afgrænsning af base og satser m.v.Begrebet transaktion omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelseaf finansielle forpligtelser, der indebærer en overgang af risiko mellemtransaktionsparterne. Afgiften erikkebegrænset til handel på organiseredemarkeder, f.eks. regulerede markeder, herunder børser eller multilateralehandelsfaciliteter, men skal også betales ved andre former for handel.At transaktionen skal være finansiel betyder, at der skal være tale omtransaktioner vedrørende finansielle instrumenter og derivater.Der ersåledes tale om et meget bredt begreb.Afgiften skal f.eks. pålæggestransaktioner, der omhandler værdipapirer så som aktier, obligationer oginvesteringsbeviser, transaktioner der omhandler pengemarkedsinstrumenter,og transaktioner, der omhandler optioner, futures, swaps, renteaftaler ogdifferencekontrakter. Begrebet finansiel transaktion omfatter ogsågenkøbsaftaler, aftaler om udlån af aktier og strukturerede produkter.Valuta- og råvaretransaktioner erikkeomfattet af afgiften, men derivatervedrørende valuta og råvarer er omfattet.

Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, erudstedelseafaktier og obligationer efter forslagetundtagetfra afgiften. Det samme gældermange daglige finansielle aktiviteter, så som forsikringsaftaler, realkreditlån,forbrugerkreditter, betalingsservice og køb af valuta. Dog omfattes udstedelseogindløsningafbeviseriinvesteringsinstitutter,herunderinvesteringsforeninger af afgiften.Etableringsbestemmelseni forslaget indebærer som udgangspunkt, at allefinansielle institutioner m.v.uden for EU,der indgår i en finansiel transaktionomfattet af forslaget med deltagelse af en finansiel institution m.v. etableret ien medlemsstat, vil blive anset for at væreetableret i denne medlemsstat.Dvs. at en finansiel institution m.v., der alene i henhold til den enkeltefinansielle transaktion anses for at være etableret i en medlemsstat, også skalbetale afgiften. Etableringsbestemmelsen indebærer således f.eks. også, aten finansiel transaktion mellem en person, der er bosiddende i enmedlemsstat, og en finansiel institution, der er beliggende i et land, der ikke ermedlem af EU, omfattes af afgiften. Afgiften påhviler den pågældendeudenlandske finansielle institution.