Socialudvalget 2011-12, Beskæftigelsesudvalget 2011-12, Skatteudvalget 2011-12
L 200 Bilag 1, BEU Alm.del Bilag 291, SAU Alm.del Bilag 331
Offentligt
Social- og IntegrationsministerietJ.nr. 2012-46448. august 2012
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre
love
(Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2012-2016 samtforhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensi-onister)Den 9. juli 2012 blev to lovudkast sendt i høring med høringsfrist den 30. juli2012. Der var tale om udkast til Forslag til lov om ændring af lov om socialpension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folke-pensionister) og udkast til Forslag til lov om ændring af forskellige bestemmel-ser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskelligesatsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)Disse to udkast til lovforslag er efterfølgende skrevet sammen til ét lovforslagForslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov omaktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering afforskellige indkomstoverførsler i årene 2012-2016, samt forhøjelse af den sup-plerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)Udkastene til de to lovforslag blev sendt til høring hos A-kassernes Samvirke,Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsløshedskassenfor Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), ATP, Beskæftigelsesrådets Ydel-sesudvalg, DA, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,Danske regioner, Det centrale Handicapråd, DI, Finansrådet, Foreningen afFørtidspensionister, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikringog Pension, Frivilligrådet, KL, Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiver-forening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Retssik-kerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser (REU-rådet), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- ogEfteruddannelse (VEU-rådet), Udbetaling Danmark og Ældremobiliseringen.Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget svar fra:A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsen, DA, Danske Handicaporganisationer,Danske regioner, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Forsikring og Pen-sion, Kommunernes Revision, Rigsrevisionen, Rådet for grundlæggende Er-hvervsrettede Uddannelser (REU-rådet), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet forVoksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Udbetaling Danmark.Social- og Integrationsministeriet har herudover modtaget bemærkninger fraDansk Handicap Forbund.
Side1af5
Følgende hørte har ikke afgivet høringssvar:Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsløshedskassen for Selvstændi-ge Erhvervsdrivende (ASE), ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, DanskSocialrådgiverforening, Det centrale Handicapråd, DI, Finansrådet, Foreningenaf Førtidspensionister, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Frivilligrådet, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-lig Fagbevægelse, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Retssikkerhedsfondenog Ældremobiliseringen.
Ingen særskilte bemærkninger til lovforslagenes indhold
Følgende høringsparter har givet udtryk for, at de ikke har særskilte bemærk-ninger til lovforslagenes indhold: Ankestyrelsen, Danske Regioner, Foreningenaf Statsforvaltningsdirektører, Forsikring og Pension, Kommunernes Revisionog Rigsrevisionen. REU-rådet og VEU-rådet har ikke særskilte bemærkningertil lovforslagene. REU-rådet henviser til de repræsenterede parters høringssvari relation til lovpakken om skattereformen, som sendes til Skatteministeriet, ogVEU-rådet henviser til de svar, der måtte komme fra de organisationer, der errepræsenteret i VEU-rådet.
AK-Samvirkes bemærkninger til forslaget om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. /Arbejdsløshedsdagpenge
og efterløn
AK-Samvirke bemærker, at forslaget vil betyde, at arbejdsløshedsdagpenge ogefterløn i perioden 2016-2023 reguleres mindre end hidtil fastsat ved lov om ensatsreguleringsprocent. Det anføres, at lov om en satsreguleringsprocent iforvejen indebærer, at dagpenge og efterløn reguleres mindre end lønudviklin-gen og set i sammenhæng med det forhøjede beskæftigelsesfradrag, indebæ-rer det, at arbejdsløshedsdagpenge og efterløn bliver forringet væsentligt iforhold til lønudviklingen.Forslaget vil efter AK-Samvirkes opfattelse have en tendens til at gøre det min-dre attraktivt at melde sig i a-kasse, og man frygter at denne effekt vil bliveyderligere forstærket af de seneste drastiske ændringer på forsikringsområdet,hvor dagpengeperiodens længde er nedsat til 2 år, og genoptjeningskravet erfordoblet. Endelig anfører AK-Samvirke, at Folketinget så sent som i december2011 ændrede markant ved efterlønsordningen, og man finder det derfor helturimeligt, at der fremsættes et lovforslag med den virkning, at efterlønsordnin-gen yderligere forringes.Kommentar:Det fremgår af aftalen af 22. juni 2012 om en skattereform, at reformen skalskabe ny vækst og flere job samt sikre, at man får mere ud af at arbejde.Efter aftalen er der enighed om at finansiere nedsættelserne af skatten på ar-bejde gennem bl.a. en afdæmpet regulering af overførselsindkomster som fxdagpenge og efterløn i perioden 2016-23, og den afdæmpede regulering udgørsamlet 5,1 pct.-point.
Side 2 af 5
For regeringen er det vigtigt, at det kan betale sig at forsikre sig mod ledighed.Efter regeringens opfattelse er det også fortsat tilfældet efter skattereformen.
Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverforening, DA, gør opmærksom på, at man ikke deler denvurdering, at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet. DA begrunder dette med, at nedsættelse af reguleringen afydelser, der udbetales til arbejdsgivere til dækning af en udgift, der afholdes afarbejdsgiveren, som fx sygedagpenge eller løn under sygdom eller uddannel-se, vil betyde merudgifter for virksomhederne.Kommentar:Det fremgår af sygedagpengelovens § 54, at en arbejdsgiver, der udbetaler lønunder sygefraværet er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som løn-modtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Dvs. de sygedagpenge, somkommunen er forpligtet til at udbetale efter arbejdsgiverperiodens udløb eller fxi de tilfælde hvor arbejdsgiveren er forsikret eller den sygemeldte er ansat ifleksjob. Arbejdsgiveren indtræder således i disse tilfælde i den sygemeldteansattes ret til sygedagpenge.Når sygedagpengene reduceres på grund af den opbremsede regulering fårdet således i et vist antal tilfælde (70 pct. af alle sygedagpengeudbetalinger)betydning for udbetalingen af sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren.Dette vil blive tydeliggjort i lovforslaget.
Bemærkninger fra Udbetaling Danmark vedrørende lov om so-
cial pension
Udbetaling Danmark bemærker, at introduktionen af kompensationstillæggetindebærer, at beregningen af pensionstillægget bliver væsentlig mere kom-pleks. For den enkelte pensionist, som modtager pensionstillæg, betyder detrisiko for en forringet gennemskuelighed, ligesom muligheden for selv at efter-prøve beregning vanskeliggøres. På den baggrund bemærker UdbetalingDanmark, at det bør overvejes, om kompensationstillægget ”blot” skal være endel af den bagvedliggende beregning af pensionstillægget, eller om det skalfremgå eksplicit af den pensionsmeddelelse, som pensionisten modtager fraudbetaling Danmark.
Kommentar:Satsregulering og beregning af kompensationstillægget for hvert af årene2016-2023 sker fra centralt hold, og indgår herefter som en integreret del afpensionstillægget.Størrelsen af pensionstillægget for folkepensionister vil også fremover fremgåaf Vejledning om regulering af satser på det sociale område, som hvert år of-fentliggøres af Social- og Integrationsministeriet.
Danske Handicaporganisationers bemærkninger
Danske Handicaporganisationer, DH, påpeger indledningsvist, at det er enuskik at udsende udkast til lovforslag, der har så store konsekvenser for perso-ner, der modtager overførselsindkomster, i høring midt i sommerferien. Det
Side 3 af 5
sætter demokratiet ud af kraft, da det ikke er muligt at inddrage DH´s med-lemsorganisationer og repræsentanter på grund af sommerferien.DH mener, at der med forslaget kun er tale om en spareøvelse, fordi forslagetikke på nogen måde giver mulighed for, at personer med en nedsat arbejdsev-ne af permanent karakter kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.DH mener, at førtidspensionister, ligesom folkepensionister uden betydeligsupplerende indkomst, skal kompenseres for den nedsatte regulering. Det vilvære i overensstemmelse med dansk handicaps politiks kompensationsprincip.DH finder, at det er et problem, at pensionstillægget for førtidspensionister eftergammel ordning ikke forhøjes.DH giver udtryk for, at fx førtidspension er en permanent forsørgelse, at bespa-relsen rammer den del af befolkningen, som har den absolut laveste indkomst,og at en reduceret stigning i indkomsten hos bl.a. førtidspensionisterne vil med-føre en større økonomisk forskel mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, ogdem, der er udenfor. En lavere udvikling i stigningen i førtidspension og andreoverførselsindkomster vil dermed medføre en øget økonomisk ulighed i detdanske samfund. DH mener derfor, at den nye aftale om en skattereform haren social slagside, som vil blive mere og mere markant.DH opfordrer til, at den midlertidige mindreregulering tages af bordet med hen-visning til, at førtidspensionen er en permanent ydelse, som man med et ind-gribende handicap ikke kan arbejde sig væk fra..
Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den afdæmpede reguleringaf de skattepligtige overførsler er fastsat således, at overførslerne i gennemsniti årene 2016-2023 bevarer deres købekraft.Herudover bemærkes, at førtidspensionister efter gammel ordning efter skatte-aftalen får mulighed for at overgå til førtidspension efter ny ordning.Den samlede skattereform har en rimelig social balance, der blandt andet op-nås ved, at det er alle grupper i det danske samfund, der bidrager til at finan-siere reformen, at der gennemføres forbedringer for de førtids- og folkepensio-nister der har de laveste indkomster, at øge målretningen af folkepensionen tilpensionister med de laveste indkomster og aftrappe børne- og ungeydelsen forde mest velstillede familier. Skattelettelserne fremkommer i væsentlig omfangsom følge af en forhøjelse af beskæftigelsesfradragene, herunder indførelse afet særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Den samlede skattere-form giver bedre mulighed for, at udvikle velfærdssamfundet og bevare et soci-alt sikkerhedsnet til gavn for de mest udsatte grupper.
Rådet for Socialt Udsattes bemærkninger
Rådet for Socialt Udsatte giver udtryk for, at Rådet principielt er imod, at sats-reguleringen ikke følger lønudviklingen, ved at der årligt trækkes 0,3 procent tilsatspuljen. Det medfører en langsom udhulning af dækningsgraderne for kon-tanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge mm. Rådetfinder det særligt urimeligt, at skattereformen medfører, at der trækkes yderli-gere 5,1 procent i reguleringen for at finansiere skattelettelser. Rådet kan der-for ikke anbefale, at lovforslaget fremsættes for Folketinget.Rådet opfordrer til, at der i lovforslagets bemærkninger eller under Folketingetsbehandling gøres mere omhyggeligt rede for de potentielle sociale problemerlovforslaget medfører mv., og at der fremlægges beregninger af ændringer i
Side 4 af 5
andelen af borgere med indkomst under både OECD´s fattigdomsgrænse ogEU´s grænse for risiko for fattigdom som følge af den samlede reform.Kommentar:Der henvises til kommentaren til høringssvar fra Danske Handicaporganisatio-ner.
Dansk Handicap Forbunds bemærkninger
Dansk Handicap Forbund udtaler kritik af, at høringen foregår i juli måned, hvordet er vanskeligt at inddrage organisationerne og relevante tillidsvalgte og ud-valg i arbejdet med at udføre tilfredsstillende høringssvar.Dansk Handicap Forbund giver udtryk for stor bekymring for konsekvenserneaf skatteaftalen, da reformen rammer mennesker med handicap uden arbejds-evne meget hårdt. Forbundet mener ikke, at førtidspension, som er en perma-nent ydelse, kan sammenlignes med øvrige midlertidige overførselsindkomster.Dansk Handicap Forbund bemærker, at førtidspensionerne i forvejen halterefter den almindelige lønudvikling, og at købekraften vil blive voldsomt udhuletmed reformen.Endelig gør forbundet indsigelse imod, at pensionstillægget ikke hæves forpersoner med førtidspension efter gammel ordning, og advarer imod at frem-hæve muligheden for at konvertere fra ”gammel” til ”ny ordning” som en fordel,da det ifølge Dansk Handicap Forbund er meget få førtidspensionister, som vilhave en økonomisk fordel af at konvertere til ny ordning.Dansk Handicap Forbund finder, at reformen har en kraftig social slagside ogopfordrer til, at den nedsatte regulering tages af bordet – med henvisning til, atførtidspensionen er en permanent ydelse, som man med et indgribende handi-cap ikke kan arbejde sig væk fra.Kommentar:Der kan henvises til kommentarerne til høringssvar fra Danske Handicaporga-nisationer. Herudover kan der peges på. at overgang fra førtidspension eftergammel ordning til førtidspension efter ny ordning vil være en fordel for en be-tydelig gruppe førtidspensionister, jf. at de umiddelbare merudgifter hervedskønnes at udgøre ca. 400 mio. kr. i 2013.
Side 5 af 5
