Er Roskildefestivalens frivillige blot skatteål?

De 32.000 såkaldte ”frivillige” leverede hver 32 timers arbejde tilkr. 56/time svarende til de kr. 1.790 som var prisen for enadgangsbillet. Er der i virkeligheden tale om camoufleretansættelse med det formål at spare lønskat og opnå højere socialebidrag, SU og boligydelse? Arbejde der lønnes med ennaturalieydelse bør ikke betegnes som ”frivillig” og bør ikke væreskattefri virksomhed.ForeningsDanmark har en lang tradition for frivillig arbejdskraft.Den frivillige arbejdskraft kendes ved, at man frivilligt i en god sagstjeneste udfører et stykke arbejde, uden betaling. De frivilligefindes udbredt i spejderbevægelsen, i sportsklubberne ellerfregatten Peder Skram, hvor jeg selv er en af de mange frivillige.På Roskildefestivalen har ”frivilligheden” en helt anden karakter.Der skal man som frivillig være fyldt 18 år og skal yde 32 timersarbejde. For at betjene de ca. 97.500 betalende festivalgæster vardet i 2012 nødvendigt med 32.000 såkaldte frivillige.Roskildefestivalen er en kommerciel kulturbegivenhed med en langrække aktører, der har store kommercielle interesser. Nårkunstnere som Bruce Springsten og Bjørk tager til Roskilde for atoptræde, så sker dette kun mod kontant aflønning i millionklassen.Tilsvarende gælder for mange af de ansatte på Roskildefestivalen.De frivilliges arbejde kan være alt fra adgangskontrol, til rensningaf toiletter, salg af drikkevarer eller andre tilsvarendearbejdsopgaver. Da de er ”frivillige” foreligger der ikke etansættelsesforhold og ingen fagforeninger/myndigheder sikrerordnede forhold for de ”frivillige”. Mange af de ”frivillige” harberettet om arbejdsdage på op til 12 timer og hver gang er svaretat det gør de for at få en gratis adgangsbillet. De frivillige er oftestuderende på SU og de meddeler, at de er ”frivillige” for at få enadgangsbillet de ellers ikke havde råd til. Men Roskildefestivalen

Lars Wismann, Syrenvænget 31, 3520 Farummed sine mere end 77.500 betalende gæster +20.000 dagsgæsterer en kommerciel virksomhed.De ”frivillige” på Roskildefestivalen er næppe andet en billiguorganiseret arbejdskraft, der betales i naturalier i form at en gratisadgangsbillet. Men det der foregår med den organiserede ”frivillige”arbejdskraft er en jo fuldkommen underminering afgrundprincipperne i det moderne velfærdssamfund. Foreligger derudførsel af et arbejde skal der være et ansættelsesforhold med enkontrakt. Betales der en modydelse for arbejdet i form af enpengeydelse eller en naturalieydelse, da bør værdien af denneregisteres som en arbejdsindtægt og denne bør beskattes eftergældende regler. Er der tale om en studerende der modtager SU,da skal arbejdsindtægten først beskattes af arbejdsmarkedsbidragp.t. 8% og resten tillægges den skattepligtige indtægt. Denskattepligtige indtægt har indflydelse på beregning af socialeydelser som SU og boligydelse.Når store kommercielle virksomheder som Roskildefestivalengennemføres med såkaldt ”frivillig” arbejdskraft, er det et godtspørgsmål om de frivillige blot er skatteål? Tlisvarende praksiskunne jo praktiseres af de kommercielle fodboldklubber,koncertarrangører eller købmanden på hjørnet. Derfor har jeg sendtspørgsmålet videre til Skattedirektør Jens Perch Nielsen,Folketingets Skatteudvalg og Skatteminister Thor Möger Pedersen.Jeg ser frem til svarene og det er ikke frivilligt for disse, om deønsker at svare på, hvornår en virksomhed kan benytte ”frivillige”med fast arbejdstid og skattefri betaling i naturalier.