SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 317: Henvendelse af 29/6-12 fra Landsforeningen LEV vedr. skattereformen ifm. udviklingshæmmede

Skal udviklingshæmmede virkelig betale for skattelettelser?Kære folketingsmedlemFinansieringen af forliget om skattereformen med den markante beskæring af før-tidspensionens regulering er urimelig.Den rammer en stor gruppe medborgere med udviklingshæmning, som i årene frem-over vil få forringet deres relative indkomst. De har ikke en ærlig chance – end ikke iteorien – for at ændre på deres situation, og uanset hvor mange økonomiske ’til-skyndelser’ man giver dem, vil det kun få én konsekvens: De bliver fattigere sam-menlignet med alle andre i det samfund, de er en del af!Langt, langt de fleste af de ca. 25.000 voksne med udviklingshæmning i Danmarkhar en førtidspension som deres eneste forsørgelsesgrundlag. Og det har de vel atmærke hele deres voksenliv. Vi taler fx om den unge mand med Downs Syndromeller anden udviklingshæmning, som er afhængig af betydelig socialpædagogisk støt-te i hverdagen. Eller om kvinden med både gennemgribende fysiske og psykiskefunktionsnedsættelser, der er bundet til sin kørestol, og som har brug for omfattendepædagogisk og praktisk bistand døgnet rundt.Jeg er helt klar over, at en del af gruppen kortvarigt vil opleve en forbedring i kraft afmuligheden for at overgå fra den gamle til den nye førtidspension. Det vil imidlertidlangt fra være en fordel for alle på den gamle førtidspension – og blandt førtidspen-sionister med udviklingshæmning vil det være en relativt mindre andel, som vil havefordel af en overgang. Og selv for dem, hvor det er en fordel, kan de efter overgan-gen se frem til indkomstmæssig stilstand i et samfund, hvor alle andre vil oplevevelstandsstigninger.Jeg skal slet ikke tage stilling til, om der er behov for skattelettelser eller ej, og hvemder skal tildeles en lettelse. Men det burde hverken være ’blå’ eller ’rød’ politik, atlade mennesker med udviklingshæmning – og andre med indgribende handicap –betale for skattelettelser.Jeg kan ikke erindre at have oplevet et lignende angreb på samfundets mest udsatteog sårbare borgere i de mere end ti år, jeg har været formand for LandsforeningenLEV. I mine øjne repræsenterer skattereformens finansieringsmodel et bekymrende

værdiskred, hvor det ligefrem tilstræbes, at mennesker, som er ude af stand til atforsørge sig selv, oplever stigende relativ fattigdom.Vi skal alle bidrage til at betale regningen for finanskrise og gældskrise, har jeg for-stået. Og det kan man jo mene. Men når du tager stilling til, om du skal trykke påden grønne eller den røde afstemningsknap nede i folketingssalen, så vil jeg bede dighuske på, at mennesker med udviklingshæmningalleredehar betalt en uforholdsvisstor del af regningen for krisen. Det er sket i form af omfattende – og i mange tilfæl-de dybt uværdige – beskæringer af deres hjælp i dagligdagen.Er det virkelig i orden, at nogle af samfundets mest udsatte og forsvarsløse borgereskal betale endnu en omgang?Med venlig hilsen