Lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven ogkildeskatteloven(Større efterrettelighed og korrekt skattebetaling)§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 2, stk. 5,indsættes efter 1. pkt.:”Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylderde i stk. 1 anførte betingelser.”2.Efter § 16 D indsættes:”§16 E.Hvis et aktie- eller anpartsselskab yder lån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1,behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger udentilbagebetalingspligt. For så vidt angår lån til selskaber m.v., finder 1. pkt. anvendelse, uansetom lånet er omfattet af selskabslovens §§ 206-209 eller §§ 211-14, medmindre det låntagendeselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU, eller udbyttebeskatningen skullevære frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF ellerdobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, Færøerne eller Grønland.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et aktie- eller anpartsselskab yder lån tilaktionærer eller ledelsesmedlemmer i selskaber, der direkte eller indirekte ejer aktier i detlångivende selskab. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis lånet kunne have været ydet til enaktionær eller et ledelsesmedlem i det långivende selskab, uden at lånet ville have medførtbeskatning efter stk. 1.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på lån, der ydes af et selskab m.v., der ikkeer omfattet af selskabsloven, såfremt lånet ville have været omfattet af stk. 1 eller 2, hvisselskabet m.v. havde været omfattet af selskabsloven.Stk. 4.Ved tilbagebetaling af lån, der er omfattet stk. 1, medregnes det tilbagebetalte beløbikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.”

§2I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansiellekontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændretved § 6 i lov nr.1382 af 28. december 2011, § 12 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 7 i lov nr.433 af 16. maj 2012 og § 5 lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 21indsættes somstk. 2:”Stk.2.Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaberm.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt iaktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier,medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarendeanvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1.pkt. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen ejermindre end 5 pct. af aktiekapitalen.”§3I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved §10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012 og § 3 i lov nr. 557af 18. juni 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 1 Aaffattes således:“§1 A.Skatteministeren kan fastsætte regler om, at visse skattepligtige ikke kan ændreoplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov harindberettet til told- og skatteforvaltningen.Stk. 2.I det omfang en oplysning omfattet af stk. 1 er urigtig og fører til en for lavskatteansættelse, finder §§ 13 eller 16 ikke anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis en oplysningomfattet af stk. 1 ikke er indberettet til told- og skatteforvaltningen.Stk. 3.Ud over de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, finder § 16 ikke anvendelse, hvis en for lavskatteansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter denne lov.”2.I§ 7 A, stk. 2, nr. 1,udgår ”og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares mervær-diafgift af beløbet”, og som3. pkt.indsættes:”Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune,gælder 1. pkt. dog kun, hvis der efter momsloven ikke skal betales moms af beløbet.”3.§ 7 A, stk. 2, nr. 8,affattes således:

-3-”8) Tilskud og de udgifter, tilskuddet skal dække, når tilskuddet er ydet af staten, en regioneller en kommune.”4.I§ 7 Aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Den, indberetningen vedrører, skal meddele den indberetningspligtige de oplys-ninger, som er nødvendige for, at den indberetningspligtige kan foretage indberetningen.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter dette stykke.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.5.I§ 8 K, stk. 1,indsættes efter ”§ 8 H,”:”§ 8 O,”.6.I§ 8 Nændres to steder ”§§ 8 P-8 R” til: ” §§ 8 O-8 R”.7.Efter § 8 N indsættes:”§8 O.Indberetningspligtige efter §§ 8 P eller 8 Q skal indberette til told- og skatteforvalt-ningen om identifikation af låntageren og de samlede renter samt reservefonds- og administra-tionsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter §§ 8 P eller 8 Q, og som er tilskreveteller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste kvartal.Stk. 2.Indberetningen skal ske seneste den sidste hverdag i måneden efter udløbet afkvartalet.Stk. 3.Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal omfattes afindberetningen, og om fremgangsmåde m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold talerderfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritagefor eller lempe indberetningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige reglerom indberetning for låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.”8.I§ 8 R, stk. 1,indsættes efter ”omfattet af”: ”§ 8 O,”.9.I§ 8 R, stk. 3,ændres to steder ”som nævnt i” til: ”omfattet af § 8 O og”.10.I§ 9, stk. 1,og§ 14, stk. 2,indsættes efter ”§ 8 L,”: ”§ 8 O, stk. 1,”.

-4-”Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtigesforventede indkomstforhold og forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættesdisse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse medde oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som følger af1) årsopgørelsen for det andet indkomstår forud for det indkomstår, forskudsopgørelsenvedrører,2) ændringer af forskudsopgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår,forskudsopgørelsen vedrører,3) løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skattekontrolloven for året forud forindkomståret,4) oplysninger fra indkomstregistret og andre registre, som told- og skatteforvaltningenmodtager oplysninger fra, for året forud for indkomståret.Stk. 2.Oplysningerne i stk. 1, nr. 1-4, skal foreligge senest den 1. september i året forudfor indkomståret for, at de kan indgå i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, jf. dog§ 53, stk. 2. De seneste ændringer af oplysningerne lægges til grund. Oplysningerne omfattetaf stk. 1, nr. 2, lægges dog til grund, uanset at der er senere ændringer af oplysninger omfattetaf stk. 1, nr. 1, 3 eller 4.Stk. 3.Må det antages, at den skattepligtige skal betale skat efterejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne under hensyn til den forventedeejendomsværdiskat.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om forskudsregistreringen efter stk.1-3 samt fastsætte regler om, hvilke nærmere oplysninger som efter stk. 1, nr. 3 og 4, indgår igrundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, og om underretning af den skattepligtige omdisse oplysninger.”Stk. 2 bliver herefter stk. 5.2.§ 53, stk. 1-3,ophæves, og i stedet indsættes:”Antager den skattepligtige, at vedkommendes indkomstforhold i indkomståret vil afvigevæsentligt fra grundlaget for forskudsskatten som fastsat efter § 52, stk. 1-4, kan denskattepligtige anmode told- og skatteforvaltningen om, at grundlaget fastsættes under hensynhertil. I det omfang told- og skatteforvaltningen finder den skattepligtiges oplysninger ianmodningen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges anmodningen til grund ved fastsættelsenaf forskudsskatten.Stk. 2.I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for forskudsskattenefter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggendeoplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold iindkomståret vil afvige fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4. Den skattepligtige underrettessamtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen afgrundlaget. Har den skattepligtige forinden modtaget underretning om forskudsskatten efter

-5-de regler, som skatteministeren kan fastsætte efter § 52, stk. 4, finder stk. 4 tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skalbenyttes, kan den skattepligtige under de betingelser, som er nævnt i stk. 1, anmode told- ogskatteforvaltningen om at få grundlaget for forskudsskatten ændret med virkning for denfremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told- og skatteforvaltningentilsvarende under de forudsætninger, som er nævnt i stk. 2, ændre grundlaget forforskudsskatten efter § 52 eller stk. 2 i overensstemmelse med stk. 4. Skatteministerenfastsætter regler om, at ændring efter 2. pkt. dog kun kan ske, hvis ændringen overstiger vissegrænser.Stk. 4.Told- og skatteforvaltningen skal underrette den skattepligtige om en påtænktændring af grundlaget for forskudsskatten samt om baggrunden herfor. Den skattepligtige skalsamtidig underrettes om, at ændringen vil blive gennemført som varslet, medmindre denpågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftligeller mundtlig udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden denpågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra dateringen afunderretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, gennemføresændringen som varslet uden yderligere underretning.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.3.§ 54 Aaffattes således:”§54 A.Forslag til ændring af forskudsopgørelsen, som told- og skatteforvaltningen agter atgennemføre, jf. § 53, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., og en eventuelt senere gennemført ændring afopgørelsen udsendes i årene 2013 og 2014 digitalt til de skattepligtige, som for det senesteindkomstår har valgt at modtage årsopgørelsen m.v. digitalt.”4.§ 75affattes således:“§75.På samme måde som anført i § 74 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt1) modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst uden, at der erindeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt,2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter § 45, stk. 1 og3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i dissebestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagensafgørelse,3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposterefter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger afbetydning for denne eller4) undlader at efterkomme pligter til at afgive oplysninger om de i § 86, stk. 5 og 6,nævnte forhold eller afgiver urigtige og vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 5og 6, nævnte forhold.”

§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013, bortset fra § 3, nr. 2-4, der træder i kraftden 1. januar 2014 og § 3, nr. 5-10, hvor skatteministeren fastsætterikrafttrædelsestidspunktet.Stk. 2.§ 1, nr. 1, har virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med den 1.januar 2013.Stk. 3.§ 1, nr. 2, har virkning for lån, der ydes fra og med den 1. januar 2013.Stk. 4.§ 2 har virkning for gæld, der bortfalder eller nedsættes fra og med den 1. januar2013.Stk. 5.Den del af et lån, der er ydet til og med den 31. december 2012, og som fra og medden 1. januar 2013 ville have været omfattet af ligningslovens § 16 E, og som ikke ertilbagebetalt senest den 31. december 2013, er på denne dato skattepligtig efterligningslovens § 16 E. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang låntager er beskattet af lånet vedudbetalingen.Stk. 6.Ved opgørelsen af kommunernes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter§ 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnedevirkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for2013, der følger af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 2, stk. 5, jf. lovens § 1, nr.1, af ligningslovens § 16 E, jf. lovens § 1, nr. 2, af kursgevinstlovens § 21, stk. 2, jf.lovens § 2, af skattekontrollovens § 1 A, jf. lovens § 3, nr. 1, af kildeskattelovens § 52,stk. 1-4, jf. lovens § 4, nr. 1, og af kildeskattelovens § 53, stk. 1-3, jf. lovens § 4, nr. 2.Stk. 7.Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 6 fastsættesaf økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørendeindkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Beskatning af aktionærlån3.1.2. Beskatning af ulovlige aktionærlån3.1.2.1. Gældende ret3.1.2.2. Forslagets indhold3.1.3. Betalingskorrektion3.1.3.1. Gældende ret3.1.3.2. Forslagets indhold3.1.4. Beskatning ved bortfald af gæld3.1.4.1. Gældende ret3.1.4.2. Forslagets indhold3.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende3.2.1. Ændring af skattekontrollovens § 1 A3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.2. Forslagets indhold3.2.2. Ændring af kildeskattelovens § 753.2.2.1. Gældende ret3.2.2.2. Forslagets indhold3.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter3.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets indhold3.4. Bedre forskudsproces3.4.1. Gældende ret3.4.2. Forslagets indhold3.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed3.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor3.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomst3.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen3.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-8-8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstreog Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, derskaber ny vækst og flere job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde. De samledeeffekter af skattereformen fremgår af forslag til lov om ændring af ligningsloven,personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen).Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører følgende aftalepunkt:”Strammere regler for kontrol (øget efterrettelighed)Analyser foretaget af SKAT viser, at der ved en række initiativer er potentiale for større efter-rettelighed – især for virksomheders overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne. Parterne erenige om at gennemføre følgende initiativer:•Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektor.Indførelse af særligeretningslinjer for udøvelse af skøn med udgangspunkt i principperne for delvismomsfradragsret tilrettet med eksempelvis bruttorenteprincip, udeholdelse af kursreguleringerm.v. Der skabes mulighed for krav om rentabilitetsberegninger for hver del af den finansiellevirksomhed og revisorerklæring til underbyggelse af skønnet, og for pålæg om udarbejdelseaf timeregnskab i særlige tilfælde.•Beskatning af aktionærlån.Der indføres beskatning ved optagelse af ulovlige aktionærlån,idet aktionærlånene dermed skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte.•Digital indberetning af kapitalindkomst.Etablering af digitale indberetningskanaler formindre indberettere af kapitalindkomst.•Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen.Der låses yderligere 5 felter på årsopgørelsen vedr.honorarer m.v., uddelinger fra fonde og foreninger m.v., bidrag og præmie til privattegnetratepension og ophørende livrente, udlodninger fra investeringsselskab, -forening, hvor der enindeholdt udbytteskat, og renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.•Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter m.v.Udvidelse af indberetnings-pligten til flere finansielle produkter. Den nærmere afgrænsning udvikles i samarbejde medbranchen.•Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.Der gennemføres feltlåsning over forselvstændigt erhvervsdrivende i samme omfang som over for borgere, og selvstændigterhvervsdrivendes selvangivelse opdeles i en privat og en erhvervsmæssig del.•Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter.Skattepligtige udbetalinger fra offent-lige myndigheder indberettes i større omfang og feltlåses senere.

-9-•Indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter.Der indføres skærpede krav tildokumentation for erhvervsmæssige udgifter, skærpet indsats for adskillelse og indberetningaf private i forhold til erhvervsmæssige udgifter og bankkonti m.v., indberetning af brug afrevisor eller revisorbistand, mulighed for revisorpålæg til udarbejdelse af regnskab påvirksomhedens regning og øget brug af ordensbøder.•Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning.Der gennemføres administrativt enrække effektiviseringer og forenklinger til korrekt beskatning ved automatisk dannelse afårsopgørelse for fraflyttere og med automatisk opsætning af dato for skattepligtsophør, hvilketgiver SKAT bedre mulighed for kontrol med skatteforhold m.v.•Forbedret forskudsproces.Der indføres anvendelse af mere tidsaktuelle indkomstdata til denordinære forskudsopgørelse, løbende ajourføring af skattekort ved data fra tredjeparter omborgernes indkomster og fradrag, herunder etablering af løbende indberetningsordning vedr.renteoplysninger. Ordningen udvikles i samarbejde med den finansielle sektor.Parterne er enige om, at initiativerne iværksættes fra og med 2013 til og med 2015 i takt mednødvendig modning og udvikling af den tekniske understøttelse.”Et led i aftalen er den aftale, som regeringen indgik den 4. juni 2012 sammen medEnhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti omat øge og fremrykke erhvervsinvesteringer med henblik på at øge vækst, produktivitet ogbeskæftigelse særligt i 2012 og 2013 (”Investeringsvinduet”). I den forbindelse blev følgendeaftalt:”Regeringen, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det KonservativeFolkeparti er enige om at finansiere de forbedrede afskrivningsregler gennem bedrehåndhævelse af skattereglerne. På borgerdelen har SKAT låst en række felter påårsopgørelsen, således at borgerne ikke kan ændre i de fortrykte oplysninger. Det er felter,hvor kvaliteten af indberetninger fra 3. part er meget høj. På disse områder har SKAT ogsåindberetninger for selvstændige erhvervsdrivende, og det aftales derfor at udnytte denneinformation til feltlåsning også for de erhvervsdrivende. For at muliggøre feltlåsningenopdeles de selvstændige erhvervsdrivendes selvangivelse i en privat del og enerhvervsmæssig del.”Dette lovforslag udmønter ovennævnte initiativer. Det bemærkes dog, at initiativerne, der eromhandlet i punkterne"Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansiellesektor”, ”Digital indberetning af kapitalindkomst”, ”Yderligere feltlåsning påårsopgørelsen”og"Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatning”kan gennemføresadministrativt og dermed ikke kræver lovændring.Endvidere bemærkes, at initiativerne”Udvidet tredjepartsindberetning af finansielleprodukter m.v.”og”Indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter”kræveryderligere modning, og at initiativerne derfor ikke er indeholdt i nærværende lovforslag.

- 10 -Sigtet er at få modnet initiativerne, så de nødvendige lovforslag kan fremsættes senest i andenhalvdel af Folketingsåret 2012-13.2. Lovforslagets formål og baggrundFormålet med lovforslaget er at sikre, at borgere og virksomheder i højere grad betaler denskat, de skal. Det vil ske gennem forslag om strammere regler om kontrol og indberetning.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at SKAT for nylig har gennemført en compliance-undersøgelse af, i hvilket omfang borgere og virksomheder selvangiver korrekt.Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2008 af et større antaltilfældigt udvalgte skattepligtige. Årsopgørelserne for ca. 94 pct. af borgerne giver ikkeanledning til korrektioner fra SKATs side. Derimod viser undersøgelsen, at ca. 52 pct. afvirksomhederne begår fejl, og ca. 10 pct. af virksomhederne ligefrem snyder vedselvangivelsen.På borgerområdet viser erfaringerne, at der er en klar tendens til, at de områder, hvorfejlprocenten er størst, er de områder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart ermindst. Indberetninger fra 3. part - direkte fra kilden til indtægter og fradrag - har således storbetydning for, om der begås fejl eller snydes med selvangivelsen.De elementer af lovforslaget, som indebærer flere indberetninger til SKAT med mulighed forfeltlåsning - også på virksomhedsområdet - skal ses i sammenhæng med ovennævntecompliance-undersøgelse.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Beskatning af aktionærlånLovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optageulovlige aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATscompliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlånofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet forløn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslåsderfor, at ulovlige aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at derikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn ellerudbytte, til lån.Det foreslås endvidere at rette op på nogle uhensigtsmæssigheder, der opstår i forbindelsemed lovlige lån, der ydes i forbindelse med transaktioner mellem selskaber og detsaktionærer. Det foreslås, at aktionærer beskattes ved bortfald af gæld til selskabet f.eks. somfølge af aktionærens insolvens. Endelig foreslås det præciseret, at påtagelse af enbetalingsforpligtelse, der skal ophæve udbyttebeskatning m.v. i forbindelse med en

- 11 -armslængderegulering efter ligningslovens § 2, kun kan ophæve udbyttebeskatningen, hvisden påtagne betalingsforpligtelse i sig selv er på armslængdevilkår, dvs. at den har en reeløkonomisk værdi og betales inden rimelig tid.3.1.2. Beskatning af ulovlige aktionærlån3.1.2.1. Gældende retIfølge selskabslovens § 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber at yde lån m.v. tilselskabets aktionærer m.v.Lån mellem selskab og aktionær opstår typisk på én af følgende tre måder:A.Aktionæren hæver egentlige pengelån i sit selskab.B.Aktionæren hæver løbende penge i sit selskab til dækning af private udgifter.C.Aktionæren handler med sit selskab. Der kan være tale om køb fra selskabet vedudstedelse af fordring, gældsbrev m.v.Den skattemæssige behandling af lån fra et selskab til dets aktionærer sker efter sammeregler, uanset om der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån. Det vil bl.a. sige, at lånetskal forrentes med markedsrenten. I visse tilfælde skal lånet ifølge Den Juridiske Vejledningforrentes med selskabslovens forhøjede rente for ulovlige aktionærlån.Er den aftalte rente lavere end markedsrenten, skal differencen mellem markedsrenten og denfaktisk betalte rente som hovedregel indkomstbeskattes hos det långivende selskab.Beskatning af selskabet kan undlades, hvis aktionæren er ansat i selskabet, og det samledevederlag (inkl. differencen i forrentningen) kan anses for en rimelig aflønning forarbejdsindsatsen.Hvis rentefordelen anses for yderligere løn til aktionæren, skal den personlige indkomstforhøjes med beløbet, samtidig med at der indrømmes et tilsvarende fradrag ikapitalindkomsten.Hvis rentefordelen ikke anses for yderligere løn, men i stedet anses for maskeret udbytte, skalaktieindkomsten forhøjes med beløbet, samtidig med at der indrømmes et tilsvarende fradrag ikapitalindkomsten.Det vil sige, at i de tilfælde, hvor aktionæren er ansat, og rentefordelen behandles somyderligere løn, sker der ingen regulering af selskabets indkomst. Nettobeskatningen hosaktionæren vil være forskellen mellem beskatningen af rentefordelen som løn ogskatteværdien af et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten. Hvis rentefordelen beskattes somudbytte, skal selskabets indkomst forhøjes med dette beløb, og beskatningen hos aktionæren

- 12 -vil være forskellen mellem beskatningen af rentefordelen som aktieindkomst og skatteværdienaf et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten.De skattemæssige konsekvenser af optagelse af ulovlige aktionærlån er således begrænset tilmindre justeringer i de tilfælde, hvor markedsrenten ikke er opfyldt. Der sker dog ifølgepraksis beskatning af aktionærlån på udbetalingstidspunktet, hvis det allerede på dettetidspunkt står klart, at aktionæren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet som følge afinsolvens. Insolvensbedømmelsen er imidlertid vanskelig at håndtere, fordi den kræver, atSKAT skal foretage en dybtgående undersøgelse af aktionærens samlede økonomi, hvor detnødvendige materiale kan være svært at fremskaffe.Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uansetat aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikketilbagebetales.I praksis viser dette sig f.eks. i forbindelse med tvangsopløsning af selskabet. Entvangsopløsning af selskabet kan være resultatet af et økonomisk sammenbrud hos bådeaktionæren og selskabet. Hovedaktionæren vil i disse situationer være insolvent, hvorvedfordringen i praksis afskrives som uerholdelig. Lånet beskattes ikke, og tvangsopløsningen afselskabet kan tilmed medføre et fradragsberettiget aktietab hos aktionæren.SKATs compliance-undersøgelser og løbende indsatsprojekter har vist, at selskabslovensforbud mod aktionærlån i vidt omfang ikke efterleves. Ifølge SKATs beregninger skønnes deri 2010 at være udestående ulovlige aktionærlån på ca. 4 mia. kr.SKATs skøn over omfanget af ulovlige aktionærlån bestyrkes yderligere af en undersøgelseforetaget af FSR - danske revisorer i 2011. Denne undersøgelse viser, at der i 2010 var over15.000 ulovlige aktionærlån, hvilket er en fordobling i forhold til 2006. Det vil krævebetydelige ressourcer at håndhæve det selskabsretlige forbud mod aktionærlån over for et såstort antal ulovlige aktionærlån. Disse omstændigheder bevirker, at det i dag er næstenrisikofrit at optage ulovlige aktionærlån.Aktionærlån kan således anvendes som maskeret løn eller udbytte, og et medvirkendeincitament hertil må antages at være, at det som følge af manglende skattemæssigekonsekvenser udgør en økonomisk fordel at hæve løn og udbytte i form af skattefri lån.3.1.2.2. Forslagets indholdDet foreslås, at ulovlige aktionærlån beskattes allerede på udbetalingstidspunktet for dermedat fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån. Det ulovligeaktionærlån skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige

- 13 -regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil altefter de konkrete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dettemedfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende regler for den type indkomst, der iden konkrete situation vil være tale om.Beskatningen skal således ske på samme måde, som hvis en låntager i sin egenskab afaktionær eller ledelsesmedlem modtager en udbetaling fra selskabet udentilbagebetalingspligt.Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil deti alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning udentilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om enfordring henholdsvis gæld.For at undgå dobbeltbeskatning ved en eventuel tilbagebetaling af lånet til selskabet foreslåsdet, at det tilbagebetalte beløb ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtigeindkomst. En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager.3.1.3. Betalingskorrektion3.1.3.1. Gældende retIfølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal visse interesseforbundne parter ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til depriser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner(armslængdeprincippet). Bestemmelsen gælder bl.a. for transaktioner mellem enhovedaktionær og det af hovedaktionæren kontrollerede selskab. Ligningslovens § 2 gælderfor alle interne aftaler og samhandelsforhold. Som eksempler kan nævnes levering aftjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighedm.v.Hvis der foretages transaktioner, der ikke er på markedsvilkår, jf. armslængdeprincippet, vilder ske en overførsel af værdier fra et skattesubjekt m.v. til et andet. Ved en personlighovedaktionærs køb af et aktiv fra selskabet til underpris vil der være tale om en udlodning tilhovedaktionæren af et beløb svarende til forskellen mellem markedsværdien og den aftaltelavere pris.Beskatningen af denne udlodning kan hovedaktionæren undgå ved at forpligte sig til betalingi overensstemmelse med markedsværdien. Hovedaktionærer er omfattet af den almindeligeadgang til betalingskorrektion i ligningslovens § 2, stk. 5, så aktionæren kan undgå beskatningaf udlodningen ved at påtage sig en betalingsforpligtelse overfor selskabet på det omhandledebeløb.

Såfremt den skattepligtige ønsker at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de iligningslovens § 2, stk. 1, anvendte priser og vilkår, skal denne forpligtelse påtages itilknytning til gennemførelsen af korrektionen. Det vil sige på det tidspunkt, hvor denændrede ansættelse første gang foretages. En påklage af korrektionen udskyder ikketidspunktet for påtagelsen af betalingsforpligtelsen.Det er frivilligt for hovedaktionæren, om vedkommende vil betale beløbet til selskabet straksved den første ansættelsesændring eller afvente resultatet af et klageforløb, før derbetalingskorrigeres over for selskabet. Betalingsforpligtelsen har virkning fra det oprindeligetransaktionstidspunkt, hvorfor der eksempelvis også skal beregnes rente fra dette tidspunkt.Den omstændighed, at loven anvender udtrykket "at forpligte sig til betaling" og ikke "atbetale" kan i situationer, hvor den skattepligtige ganske vist forpligter sig, men aldrig betaler,skabe en vis usikkerhed om, hvorvidt der dermed er foretaget en betalingskorrektion, så eneventuel manglende betaling alene skal behandles efter kursgevinstlovens regler, eller ompåtagelsen af betalingsforpligtelsen uden betaling ikke kan anses for en betalingskorrektion.Det forhold, at en insolvent aktionær efter gældende praksis bliver beskattet ved optagelse aflån i selskabet, må forudsætningsvis også betyde, at en insolvent hovedaktionær ikke kanophæve beskatningen af det faktisk modtagne maskerede udbytte ved at påtage sig enbetalingsforpligtelse over for selskabet, hvis betalingsforpligtelsen som følge af insolvensreelt er værdiløs for selskabet. Det samme kan anføres om den situation, hvor der påtages enbetalingsforpligtelse, som der ikke er nogen reel vilje til at gennemføre.Det ville ikke være i overensstemmelse med formålet bag bestemmelsen, hvis der varmulighed for at ophæve udbyttebeskatningen ved påtagelse af en betalingsforpligtelse, selvom der aldrig betales, og selv om det allerede ved påtagelsen af forpligtelsen står klart, atudlodningen med stor sandsynlighed ikke vil blive tilbagebetalt til selskabet.3.1.3.2. Forslagets indholdDet foreslås at præcisere i ligningslovens § 2, stk. 5, at de nærmere vilkår for effektueringenaf betalingsforpligtelsen i sig selv skal være på markedsvilkår, herunder at beløbet skalbetales i rimelig tid efter, at der er truffet endelig afgørelse om skatteansættelsen svarende til,hvad uafhængige parter ville have aftalt under tilsvarende omstændigheder.Med præciseringen fjernes risikoen for, at beskatning af maskeret udlodning søges ophævetved påtagelse af en proforma betalingsforpligtelse med henblik på at trække penge ud afselskabet som alternativ til løn eller udbytte.

- 15 -Påtagelse af en betalingsforpligtelse i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, skal kun ophæveudbyttebeskatningen, hvis betalingsforpligtelsen har samme værdi som denudlodningsbeskatning, som forpligtelsen skal ophæve.Det foreslås derfor præciseret, at vilkårene for den påtagne betalingsforpligtelse i sig selv skalvære på sædvanlige markedsvilkår.Påtagelse af en betalingsforpligtelse er udtryk for en gæld til selskabet. En sådanbetalingsforpligtelse kan i sig selv udgøre et ulovligt aktionærlån, der skal beskattes på dettidspunkt, hvor det opstår. Denne del af forslaget er derfor kun relevant forbetalingsforpligtelser, der ikke skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse iligningslovens § 16 E.Der foreligger ikke et ulovligt aktionærlån, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelsemed samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanligeforretningsområde. Her skal betalingsforpligtelsen stadig skattemæssigt anerkendes som lån,hvis underprisen ligger inden for den normale skønsusikkerhed, og betalingsforpligtelsen somforeslået er indgået på sædvanlige markedsvilkår.3.1.4. Beskatning ved bortfald af gæld3.1.4.1. Gældende retUdbetaling af ulovlige lån fra selskabet til aktionæren udløser som udgangspunkt ingenbeskatning af aktionæren, idet lånet også skattemæssigt behandles som et lån. Det er kun i dettilfælde, hvor aktionæren er insolvent på udbetalingstidspunktet, at lånet beskattes som løneller udbytte. Hvis selskabet senere går konkurs, og aktionæren er blevet insolvent, vil kuratori praksis afskrive lånet som uerholdeligt i forbindelse med opløsningen af selskabet.Ifølge kursgevinstlovens § 21 skal gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion ellerpræklusion af gæld medregnes ved opgørelsen af de skattepligtige indkomst i det omfang,gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet forgældseftergivelsen m.v. Afskrives selskabets fordring mod aktionæren som uerholdelig somfølge af aktionærens insolvens i forbindelse med selskabets konkurs, sker der således ikkebeskatning af aktionæren.Den almindelige forudsætning om, at privatforbrug skal afholdes af beskattede midler,opfyldes ikke, hvis sådanne lån kan bortfalde uden beskatning. Opløsningen af selskabetbehandles endvidere som afståelse af aktierne i selskabet. Da der ikke er noget provenu tiludbetaling til aktionæren, vil opløsningen dermed også medføre et fradragsberettiget tab påaktierne for aktionæren. Selv om aktionæren på opløsningstidspunktet er insolvent og ikke har

- 16 -indtægter, kan skatteværdien af tabet, der er tab på unoterede aktier, fremføres til modregningi skat i efterfølgende år herunder i skat af lønindkomst.3.1.4.2. Forslagets indholdSom følge af forslaget om beskatning af ulovlige aktionærlån har forslaget under dette punktkun betydning for lån, der ikke bliver beskattet allerede ved udbetalingen. Forslaget omfatterf.eks. det tilfælde, hvor aktionæren som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition påmarkedsvilkår har købt et aktiv fra selskabet mod udstedelse af et gældsbrev. I så fald vil derikke være tale om et ulovligt aktionærlån. Her har aktionæren haft aktivet til rådighed somgrundlag for finansiering af sit privatforbrug, uden at et efterfølgende bortfald af gældennødvendigvis medfører beskatning.Det foreslås, at aktionærers gæld til selskabet, der bortfalder, beskattes som gevinst på gæld,uanset om fordringen er blevet værdiløs for kreditorselskabet. Forslaget skal bl.a. sikre, atforslaget om beskatning af lån ikke omgås ved overdragelse af aktiver fra selskabet tilaktionæren, hvor selskabet ikke modtager kontant betaling, men f. eks. et gældsbrev, der ikkeindfries, og f.eks. efterfølgende bortfalder uden beskatning på grund af insolvens hosaktionæren.Som følge af forslaget om beskatning af ulovlige aktionærlån vil der som nævnt være tilfælde,hvor sådanne transaktioner efter en konkret vurdering skal behandles som et ulovligtaktionærlån, der beskattes allerede på det tidspunkt, hvor det opstår. Skal beskatningen skeallerede ved udstedelsen af gældsbrevet, skal gældsbrevet ikke behandles som gæld iskattemæssig henseende, og et efterfølgende bortfald medfører derfor heller ikke beskatningsom gevinst på gæld.3.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende3.2.1. Ændring af skattekontrollovens § 1 A3.2.1.1. Gældende retEfter skattekontrollovens § 1 A kan skatteministeren fastsætte regler om, at skattepligtige ikkekan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efterskattekontrolloven har indberettet til SKAT. Skatteministeren kan endvidere efterbestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der ernævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter stk. 1, kan finde sted.Ovennævnte bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 ombegrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag iårsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse. Dengældende bekendtgørelse omfatter kun borgere, som alene modtager en årsopgørelse, og altså

- 17 -ikke skattepligtige, som først modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigterhvervsdrivende.Efter bekendtgørelsens § 1 kan en skattepligtig ikke ved anvendelse af TastSelv-internet påSKATs hjemmeside (www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf.nr. 70 10 10 70) elleroplysningskortet, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 5 og 6, ændre oplysninger, som enindberetningspligtig har indberettet til SKAT eller har undladt at indberette om de indkomsterog fradrag, som er nævnt i § 2.Efter bekendtgørelsens § 2 er de indkomster og fradrag, som ikke umiddelbart kan ændres:1) Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag af AM-bidrag.2) Hædersgaver.3) Pensioner, dagpenge m.v. og stipendier fra Styrelsen for Videregående Uddannelserog Uddannelsesstøtte.4) Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 46.000 kr.).5) Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.6) Fagligt kontingent, bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse.7) Gaver til almennyttige foreninger.8) Donationer til forskning og gaver til kulturinstitutioner.9) Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-indkomst, f.eks. fri bil ogmultimedier før fradrag af AM-bidrag.For skattepligtige, som modtager en årsopgørelse uden at have selvangivet, er der iskattekontrollovens § 16 en særlig bestemmelse, der angår en sådan skattepligtigs ansvar forikke at reagere på en for lav skatteansættelse. Efter bestemmelsen skal skattepligtige, der udenførst at have selvangivet modtager en årsopgørelse, underrette SKAT inden 4 uger eftermodtagelsen af årsopgørelsen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fraudløbet af selvangivelsesfristen. Overtrædes bestemmelsen forsætligt eller groft uagtsomt, erstraffen bøde. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kanstraffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efterstraffelovens § 289.For ikke at gøre borgere ansvarlige efter denne bestemmelse for urigtige oplysninger, som denindberetningspligtige har indberettet til SKAT, og som borgeren ikke umiddelbart kan ændre,er der som nævnt i § 1 A, stk. 2, givet skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmereregler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradragefter stk. 1, kan finde sted. I ovennævnte bekendtgørelse er det i § 3 foreskrevet, at er enoplysning om en indberettet eller ikke-indberettet indkomst- eller fradragsart omfattet af § 2forkert, og fører oplysningen til, at skatteansættelsen for den skattepligtige er for lav, ansesden underretning, som den skattepligtige skal foretage til SKAT efter skattekontrollovens §

- 18 -16, for foretaget, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre i årsopgørelsen på TastSelv-internet. Det samme gælder, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre oplysningen vedanvendelse af SKATs TastSelv-telefon.Den skattepligtige kan således ikke selv rette disse oplysninger i årsopgørelsen, men måkontakte den indberetningspligtige for at få denne til at ændre tallet ved en ny indberetning tilSKAT. Sker det, vil der blive dannet en ny årsopgørelse for den skattepligtige. Denskattepligtige kan også kontakte SKAT med henblik på at få tallet ændret.SKAT har etableret en funktionalitet i TastSelv, der gør det muligt for den skattepligtige atsende en mail til den indberetningspligtige og gøre denne opmærksom på, at en indberetninger forkert eller ikke indberettet. Ca. 5.000 borgere har årligt benyttet sig af dennefunktionalitet i 2011 og 2012.Efter skattekontrollovens § 13 gælder, at den, der med forsæt til at unddrage det offentligeskat afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person erundergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning,straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højerestraf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig,jf. straffelovens § 23. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.Bestemmelsen hviler på, at skattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, herunderselvstændigt erhvervsdrivende, har en aktiv selvangivelsespligt. De skal aktivt selvangive allerelevante oplysninger i selvangivelsen, herunder oplysninger fra tredjemand. I modsætninghertil kan de borgere, som modtager en årsopgørelse, undlade at foretage sig noget, hvisårsopgørelsen er korrekt.I praksis rejses der ikke ansvarssager efter skattekontrollovens § 13, når en urigtig ansættelsealene hviler på en forkert indberetning fra en indberetningspligtig, og den urigtigeindberetning ikke er åbenbar eller af en vis beløbsstørrelse.Af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 164 af 29. oktober 1999 om administrativebødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18fremgår det af pkt. H om nedsættelse af bøder, at ”hvisdifferencen vedrører beløb, derautomatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses ikke ansvarssag.”Cirkulæret er senere blevet ophævet og indarbejdet i Den Juridiske Vejledning. Det følger afdenne vejlednings afsnit A.C.3.2.1.2.7 i relation til skattekontrollovens § 16, at ”daskatteyderikke kan rette i ”TastSelv” i rubrikkerne med en lang række fortrykte oplysninger fratredjemand, betyder det i realiteten, at det straffrie område er udvidet til at omfatte alle disseoplysninger.”

Det betyder, at for de borgere, som direkte modtager en årsopgørelse, vil en for lavskatteansættelse, som skyldes en forkert indberetning, ikke føre til, at der rejses ansvarssag.Det bemærkes, at skattekontrollovens § 16 har fundet anvendelse i situationer, hvor der er taleom manglende indberetninger af udbetalt A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtigindkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, hvis denskattepligtige vidste eller burde vide, at arbejdsgiveren ikke havde foretaget indeholdelse.Dette er tilfældet ved sort arbejde, men bestemmelsen er også anvendt i situationer, hvor derer indberettet A-indkomst, men ikke hele A-indkomsten. Det har typisk drejet sig omskattepligtige personalegoder eller bonusordninger, som ikke er indregnet i A-indkomsten.3.2.1.2. Forslagets indholdForslaget går ud på i feltlåsningsbestemmelsen i skattekontrollovens § 1 A at gennemføre enmindre præcisering af stk. 1, ændre stk. 2 og indføre et nyt stk. 3.Det foreslås, at der i bestemmelsens stk. 1 indsættes et ”visse” før skattepligtige, så der hervedskabes adgang til i en bekendtgørelse at angive, hvilke grupper af skattepligtigefeltlåsningsordningen omfatter.Forslaget til et nyt stk. 2 går ud på at fastslå, at i det omfang en indberettet oplysning omfattetaf stk. 1 er urigtig og fører til en for lav skatteansættelse, finder ansvarsbestemmelserne i §§13 og 16 ikke anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis en oplysning omfattet af § 1 A, stk. 1,ikke er indberettet til SKAT.Forslaget til et nyt stk. 3 går ud på at fastslå, at ud over de tilfælde, som er nævnt i stk. 2,finder § 16 ikke anvendelse, hvis en for lav skatteansættelse skyldes en urigtig oplysning fraen indberetningspligtig efter denne lov.Den nye affattelse af § 1 A, stk. 2, betyder, at er en feltlåst oplysning urigtig eller ikkeindberettet, vil en manglende korrektion af oplysningen for den skattepligtige være ansvarsfrii forhold til bestemmelserne i §§ 13 og 16. Skattekontrollovens § 13 angår ansvar for urigtigeeller vildledende oplysninger, som fører til en forkert skatteansættelse, og § 16 angår pligtenfor den skattepligtige til at underrette SKAT om en for lav skatteansættelse.Forslaget betyder, at den ”klikordning”, som er beskrevet i feltlåsningsbekendtgørelsens § 3med hjemmel i skattekontrollovens § 1 A, stk. 2, ophæves. Efter feltlåsningsbekendtgørelsens§ 3 anses den underretning, som den skattepligtige skal foretage til SKAT efterskattekontrollovens § 16, for foretaget, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre i

- 20 -årsopgørelsen på TastSelv-internet. Det samme gælder, hvis den skattepligtige har prøvet atændre oplysningen ved anvendelse af SKATs TastSelv-telefon.Med forslaget erstattes en lovbestemt reaktionspligt således af en lovbestemt ansvarsfritagelseefter skattekontrolloven, hvis en manglende reaktion fra borgeren angår indberettedeoplysninger, som på grund af feltlåsning ikke umiddelbart kan ændres. Som det fremgår afafsnit 3.2.1.1, er der i forvejen tilbageholdenhed med at rejse ansvarssager i relation tilskattekontrollovens § 13, når en for lav skatteansættelse beror på en urigtigtredjemandsoplysning, og denne ikke er åbenbart urigtig eller vedrører et større beløb.I relation til § 16 rejses der i praksis ikke ansvarssager, når ansættelsen skyldes en forkertindberetning fra en automatisk og landsdækkende indberetningsordning, jf. afsnit 3.2.1.1.Udtrykket”automatiskoglandsdækkendeindberetninger”omfatterdeindberetningsordninger, som er indeholdt i skattekontrollovens afsnit II. På den baggrundforeslås det af hensyn til borgernes retssikkerhed at kodificere praksis i det nye stk. 3 til § 1A. Det nye stykke har betydning for de borgere, som modtager en årsopgørelse med en urigtigindberetning, som ikke er feltlåst. En manglende reaktion på en sådan forkert indberetningkan således ikke pådrage borgeren ansvar, jf. dog afsnit 3.2.2.2 nedenfor om forslaget tilændring af kildeskattelovens § 75.Som det er beskrevet i afsnit 3.5.3, vil en række nye felter blive låst for borgerne forindkomståret 2012. Felterne vil også blive låst for selvstændigt erhvervsdrivende forindkomståret 2013.Forslaget har umiddelbart betydning for de 470.000 selvstændigt erhvervsdrivende, somanvender kalenderåret som indkomstår. For de ca. 4.000 selvstændigt erhvervsdrivende samtægtefæller, som anvender forskudt indkomstår, vil det på grund af, at indberettedeoplysninger baserer sig på kalenderårsoplysninger, ikke umiddelbart være muligt at feltlåsefor disse skattepligtige. SKAT vil imidlertid i de kommende år have fokus rettet modefterretteligheden blandt selvstændigt erhvervsdrivende med forskudt indkomstår. Konstateresdet, at den manglende mulighed for feltlåsning er årsag til mindre efterrettelighed blandt disseskattepligtige, kan det vise sig nødvendigt at ophæve regelsættet om forskudt indkomstår.I øvrigt vil bestemmelsen gøre det muligt på et senere tidspunkt at udvide kredsen afskattepligtige, som kan omfattes af feltlåsningsordningen. Således vil det på sigt også væremuligt at lade andre skattepligtige end selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager enegentlig selvangivelse, blive omfattet af ordningen. Det kan f.eks. være lønmodtagere medindkomst fra udlandet eller begrænset skattepligtige personer med mere kompliceredeøkonomiske forhold.

- 21 -3.2.2. Ændring af kildeskattelovens § 753.2.2.1. Gældende retEfter kildeskattelovens § 75, nr. 1, straffes på samme måde som anført i § 74 den, der ladersig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikkei indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt. Det betyder, at derkræves forsæt hos lønmodtageren.Efter kildeskattelovens § 74 straffes med bøde bl.a. den, der forsætligt eller ved grovuagtsomhed undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat ogarbejdsmarkedsbidrag, jf. bestemmelsens nr. 1. Er forholdet begået med forsæt til at unddragedet offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen ifølgebestemmelsens stk. 2 stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf erforskyldt efter straffelovens § 289.Ved siden af skattekontrollovens § 16 gælder, at en skattepligtigs ansvar for en for lavskatteansættelsevedmanglendeindberetningafA-indkomstellerarbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst kan bedømmes efter kildeskatteloven § 75.Arbejdsgiveransvaret er omfattet af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1. Foreligger der såledesen aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, og dette er baggrunden for enurigtig indberetning fra arbejdsgiveren, kan den lønmodtager, der modtager løn vidende om,at der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, straffes efter kildeskattelovens § 75,nr. 1. Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglendeindeholdelse. Kildeskattelovens § 75, nr. 1, har dog kun været anvendt i situationer, hvor derer tætte formelle relationer mellem arbejdsgiver og lønmodtager, f.eks. en hovedaktionær,som samtidig er direktør i firmaet.3.2.2.2. Forslagets indholdForslaget går ud på at ændre affattelsen af kildeskattelovens § 75, så bestemmelsen opbyggespå samme måde som andre ansvarsbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen ved atnævne tilregnelseskravene (forsæt eller grov uagtsomhed) i indledningen til bestemmelsen.For så vidt angår forslaget til en ændret affattelse af § 75, nr. 1, er sigtet hermed, atbestemmelsen også kommer til at omfatte den situation, hvor den skattepligtige modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, når den skattepligtige burde vide, atder ikke var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt, og denne manglendeviden kan tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomt.Efter forslaget vil både forsætlige og groft uagtsomme forhold således være omfattet, ogbestemmelsen vil derfor fremover dække alle praktisk forekommende situationer, hvor

- 22 -lønmodtageren helt eller delvist har fået udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skateller arbejdsmarkedsbidrag.Det foreslås yderligere, at sanktionsniveauet for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, nr. 1,og § 75, nr. 1, følger det nuværende sanktionsniveau for overtrædelse af skattekontrollovens§§ 13 og 16. Domspraksis har anvendt samme sanktionsniveau ved forsætlig overtrædelse afkildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, dvs. fængselsstraf og tillægsbøde på én gangunddragelsen, og der foreligger også få domme, hvor denne strafudmåling er anvendt vedovertrædelse af § 75, nr. 1.3.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligterNår det offentlige udbetaler skattepligtige tilskud, honorarer m.v., bør det samtidig i videstmulig udstrækning sikres, at de pågældende beløb også kommer til beskatning. Det foreslåsderfor at udvide offentlige myndigheders pligter til at indberette om tilskud og honorarer m.v.til SKAT.De nye indberettede oplysninger kan i visse tilfælde bruges til at fortrykke oplysningerne påden skattepligtiges årsopgørelse. Dette kan i nogle tilfælde kombineres med, at det felt,beløbet fortrykkes i, låses, så den skattepligtige ikke kan ændre det fortrykte via TastSelv.I andre tilfælde vil beløbene ikke kunne anvendes til fortryk, da de indgår i felter, hvor derogså indgår andre væsentlige indtægter eller fradrag, som SKAT ikke får indberetninger omfra tredjemand. Men her kan den skattepligtiges opmærksomhed på oplysninger skærpes,gennem at oplysningen fremgår af skattemappen, en advis på årsopgørelsen, servicebrevet tilselvangivelsen og/eller f.eks. i pop op-vinduer i selvangivelsen eller årsopgørelsen påTastSelv.Det er endvidere tanken, at andre oplysninger, som allerede i dag indberettes af offentligemyndigheder, på samme måde som de nye indberettede oplysninger skal bruges mereeffektivt i forhold til den skattepligtige.3.3.1. Gældende retSkatteministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at der er indberetningspligtvedrørende honorarer m.v. og vedrørende tilskud fra offentlige myndigheder.Bemyndigelsen vedrørende honorarer m.v. omfatter honorar, provision og andet vederlag forpersonlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst, og der efter momslovenikke skal betales moms af beløbet. Herunder omfatter bemyndigelsen beløb, der er ydet somgodtgørelse for udgifter, der er afholdt ved erhvervelsen af indkomsten. Desuden omfatter

- 23 -bemyndigelsen sådanne honorarer m.v., hvis modtageren ikke er skattepligtig til Danmark, ogvederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.Bemyndigelsen, for så vidt angår honorarer m.v., er udnyttet til at fastsætte regler om, atsamtlige honorarer m.v. omfattet af bemyndigelsen er omfattet af indberetningspligten, medundtagelse af følgende:Vederlag for personbefordring.Vederlag for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.Vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennesskattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales tilden pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.Vederlag for sæddonation.Indberetningspligten påhviler både det offentlige og private, der betaler sådanne honorarer.Bemyndigelsen er dog begrænset til at gælde for beløb, der er udbetalt som led i udbetalerensvirksomhed. Honorarer udbetalt af personer, uden at det sker som led i den pågældendesvirksomhed, er dermed ikke omfattet af indberetningspligten.For så vidt angår tilskud, er bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte regler om, at ministerierog de forvaltningsmyndigheder, der hører under ministerierne, skal indberette om ydedetilskud. Det gælder, uanset om modtageren skal beskattes af tilskuddet eller ej. Indberetningkan dog undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende,og om tilskud, der er ydet til en forening.Skatteministerens hjemmel giver mulighed for, at der også kan indføres indberetningspligt forkommunerne og regionerne vedrørende tilskud. Det er dog endnu ikke sket.Indberetningerne af honorarer m.v. og tilskud skal ske månedligt til indkomstregisteret.For så vidt angår de gældende regler vedrørende feltlåsning henvises til afsnit 3.2.1.1.3.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at udvide skatteministerens adgang til at fastsætte regler om indberetning afhonorarer m.v. og tilskud i relation til offentlige myndigheder.Det foreslås således at udvide hjemlen til at fastsætte regler om indberetning af honorarer m.v.Hensigten er at skabe hjemmel til at indføre indberetningspligt vedrørende salærer oggodtgørelser, som staten (Domstolsstyrelsen) udbetaler til beskikkede advokater efter retsple-jeloven.

- 24 -De nævnte oplysninger om salærer og godtgørelser til beskikkede advokater vil ikke i førsterække kunne bruges til fortryk og eventuel låsning af det pågældende felt. Dette skyldes, atsådanne salærer og godtgørelser indgår i et felt på selvangivelsen sammen med advokatensøvrige indtægter og fradrag for driftsomkostninger m.v. Den pågældende skattepligtige vildog kunne mindes om de indberettede indtægter i skattemappen på SKATs hjemmeside,servicebrevet til selvangivelsen og/eller i pop op-vinduer i forbindelse med, at vedkommendeselvangiver i TastSelv.Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetningspligtvedrørende tilskud. Hensigten er at skabe hjemmel til at indføre indberetningspligt forkommunerne vedrørende den betaling til private dagplejere, kommunerne giver tilskud tilefter dagtilbudslovens § 80.Det er hensigten, at de oplysninger om betalinger til dagplejere, der vil blive omfattet af denforeslåede udvidelse af indberetningspligten, skal bruges til fortryk på årsopgørelsen afdagplejerens indtægter ved dagpleje. Det er endvidere hensigten, at indberetningen omdagplejerens indtægt ved dagplejen skal bruges til at beregne dagplejerens standardfradrag, ogat dette fortrykkes på dagplejerens årsopgørelse. Endelig er det hensigten, at såvel feltet medindtægten som feltet med standardfradraget låses, så dagplejeren ikke kan ændre oplysningerved anvendelse af TastSelv.Feltlåsningen kan ske i medfør af skattekontrollovens § 1 A og kræver en ændring afbekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visseoplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernes underretning afSKAT om en for lav skatteansættelse.De foreslåede udvidelser af bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte indberetnings-pligter vil også kunne anvendes til at fastsætte andre indberetningspligter for det offentligevedrørende andre honorarer m.v. og tilskudsberettigede udgifter. Dette vil kunne ske vedændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efterskattekontrolloven. Sådanne senere udvidelser af indberetningspligterne vil ske efterinddragelse af de myndigheder, der pålægges indberetningspligterne.Desuden er det tanken, at SKAT også vil bruge oplysninger, som allerede i dag indberettes,mere effektivt i forhold til de skattepligtige. Dette vil enten kunne ske ved fortryk og eventuelfeltlåsning eller ved at minde den skattepligtige om oplysningen i skattemappen, servicebrevettil selvangivelsen, adviser på årsopgørelsen og/eller pop op-vinduer i forbindelse medudfyldelse af selvangivelsen eller ændring af årsopgørelsen via TastSelv.

- 25 -Det foreslås endvidere at fastsætte en pligt for den, indberetningen vedrører, til at meddeleden indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for, at den indberetningspligtigekan indberette. Desuden foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler omdenne oplysningspligt.Bestemmelsen er indsat for at muliggøre den foreslåede indberetning vedrørende betalinger tildagplejere. Da denne betaling dels omfatter det kommunale tilskud, forældrene modtager,dels forældrenes egenbetaling, og kommunen ikke betaler direkte til dagplejeren, er det enforudsætning for, at kommunen kan indberette korrekt, at dagplejeren meddeler kommunenherom, hvis der sker ændringer vedrørende plejeforholdet eller betalingen.3.4. Bedre forskudsprocesForskudsskattesystemet - som det ser ud i dag - blev gennemført som led i indførelsen afkildeskatten i 1970. De grundlæggende regler er stort set ikke blevet ændret i tidens løb.I dag kan det konstateres, at stadig flere personer har skatterestancer til det offentlige, somikke kan inddrives hos borgerne. Forslaget har det overordnede formål at sikre en merekorrekt skatteafregning i løbet af forskudsåret, så størrelsen af restskatter og dermedskatterestancer nedbringes.I et gennemsnitsår indbetaler borgerne restskat på ca. 7 mia. kr. i perioden efter udløbet afselvangivelsesfristen den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Herudover foretagerborgerne frivillige indbetalinger på 5,5 mia. kr. årligt. Samlet set mangler forskudssystemetsåledes at opkræve ca. 12,5 mia. kr. årligt gennem de almindelige, løbendebetalingsprocedurer i forskudsåret f.eks. gennem arbejdsgiverens indeholdelse af A-skat ogden skattepligtiges betaling af B-skatterater.Navnlig det forhold, at forskudsopgørelsen i dag baserer sig på to år gamle indkomstdata, gør,at forskudsopgørelsen ikke i tilstrækkelig grad bliver tilpasset den skattepligtiges aktuelleøkonomiske og skattemæssige situation. Ca. 2/3 af forskudsopgørelserne dannes i dag alenepå baggrund af seneste årsopgørelse. Det taler for, at grundlaget for fastsættelsen af denordinære forskudsopgørelse udvides med mere aktuelle data. Manglen på løbende oplysningerfra den finansielle sektor om rentejusteringer udgør også et væsentligt problem såvel veddannelsen af den ordinære forskudsopgørelse som for en korrektion afforskudsskattegrundlaget i forskudsåret. Alene denne post medførte efterfølgendeefterbetaling af personskat fra borgerne til SKAT på ca. 2 mia. kr. i 2010.Hensynet til borgerne og til statens likviditet tilsiger, at grundlaget for fastsættelsen af denordinære forskudsopgørelse udvides med mere aktuelle data, og at der etableres løbende

- 26 -indberetningsordninger – i første omgang kvartalsvise indberetninger i relation tilrenteudgifter – som automatisk kan generere forslag til forskudsopgørelser til borgeren.3.4.1. Gældende retVed kildeskattens indførelse blev der etableret et forskudsregistreringssystem, der skal sikre,at den indeholdte, foreløbige skat i det løbende indkomstår (forskudsåret) tilnærmelsesvissvarer til årets endelige skat. Det sker ved fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse,som tilgår borgerne i perioden 1. november - 23. november i året før indkomståret, dvs. førdet kalenderår, hvori skatten skal betales (forskudsåret). Ved forskudsregistreringen beregnesforskudsskatten, og skattekortet dannes. Det sker på baggrund af en automatisk skønsmæssigfremskrivning af borgernes indkomst- og fradragsforhold fra tidligere år.Bestemmelserne i kildeskattelovens § 52 indeholder reglerne for fastsættelse af den ordinæreforskudsskat. Det følger heraf, at den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventetskat efter ejendomsværdiskatteloven som udgangspunkt fastsættes i overensstemmelse medde oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund vedskatteligning eller fastsættelse af grundlag for den foreløbige skat.Den ordinære forskudsberegning baserer sig grundlæggende på årsopgørelsen forindkomståret to år forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen skal gælde for, og ændringeraf forskudsopgørelsen for det år, hvor den nye forskudsopgørelse bliver dannet. Mere aktuelleindkomstoplysninger indgår dog i forskudsregistreringen på enkelte områder, så som pension,SU-udbetalinger m.v.Eksempel:Forskudsopgørelsen for indkomståret 2012 blev udsendt den 3. november 2011.Opgørelsen baserede sig på den skattepligtiges seneste årsopgørelse, dvs. den årsopgørelse,som vedrører indkomståret 2010 og/ eller de ændringer af forskudsopgørelsen for 2011, somblev gennemført i slutningen af 2010 eller i løbet af indkomståret 2011 (senest den 1.september).Både borgerne og SKAT har mulighed for at ændre grundlaget for forskudsopgørelsen. Efterkildeskattelovens § 53, stk. 1, kan den skattepligtige således begære, at et andet grundlaganvendes for fastsættelse af forskudsskatten end det, som følger af § 52. Det er enforudsætning herfor, at grundlaget i væsentlig grad afviger fra det ordinære forskudsgrundlag.Endvidere kan den skattepligtige i selve forskudsåret under samme betingelser fåforskudsgrundlaget ændret, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 3, 1. pkt.Efter kildeskattelovens § 53, stk. 2, kan også SKAT anvende et andet grundlag forfastsættelse af forskudsskatten end det, som følger af § 52. Det kan ske, hvis SKAT findernærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil

- 27 -afvige væsentligt fra den ordinære forskudsregistrering. Endvidere kan SKAT i selveforskudsåret under samme betingelser ændre forskudsopgørelsen. Gennemføres ændringen imedfør af kildeskattelovens § 53, stk. 2, kan SKAT for modtagere af A-indkomst ogarbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fastsætte grundlaget under hensyn til de oplysninger,der fremgår af indkomstregisteret. I den situation er ændringen ikke betinget af, at grundlagetafviger væsentligt fra grundlaget opgjort efter § 52.Som nævnt dannes forskudsopgørelsen for en borger ud fra oplysninger om denskattepligtiges indkomster og fradrag m.v. fra den seneste slutligning (årsopgørelse) elleroplysninger om indkomster og fradrag m.v. fra en ændret forskudsregistrering(forskudsopgørelse). Herudover følger det af de årlige forskudsregistreringsbekendtgørelser,jf. senest bekendtgørelse nr. 938 af 26. august 2011 om forskudsregistrering og beregning afindeholdelsesprocent for 2012, at forskudssystemet også modtager oplysninger om aktuelle1) pensionsudbetalinger fra Pensionsregistret (§ 2),2) stipendieudbetalinger på baggrund af oplysninger fra Uddannelsesstyrelsen (§ 3)3) pensionsudbetalinger fra Moderniseringsstyrelsen (tjenestemandspensioner m.m.) (§ 4) og4) ATP-udbetalinger fra ATP (§ 5)Endvidere modtager systemet oplysninger om restskatter til indregning i forskudsskatten.Stipendieudbetalinger fra Uddannelsesstyrelsen, restancer til indregning fra KOBRA-systemet(et system til kontering og opkrævning af personlige skatter) og supplerende oplysninger omrestskat til indregning leveres til forskudssystemet i starten af oktober. Lige indenforskudsberegningen påbegyndes den 20. oktober, når alle kommune- og kirkeskatteprocenterer endeligt fastlagt og indberettet til kommuneregisteret (CKR), leveres supplerendeoplysninger om pensionsudbetalinger fra både pensionssystemet og Moderniseringsstyrelsen.Til forskudssystemet er endvidere tilknyttet et register (EVS), som beregner og registrererejendomsværdiskatten for personer med ejerboliger, der skal beskattes. Ejendomsværdiskattenopkræves via forskudssystemet på lige fod med øvrige indkomstskatter og indgår derfor iberegningen af forskudsskatten, jf. kildeskattelovens § 52, stk. 1. Forskudssystemet beregnerogså størrelsen af det indkomstafhængige nedslag, pensionister kan få iejendomsværdiskatten.Den skattepligtige informeres om grundlaget for forskudsskatten for det kommende årsammen med udsendelsen af årsopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 54 A. Den skattepligtigeunderrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig for denskattepligtige på SKATs hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at fåforskudsopgørelsen tilsendt. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren fastsættenærmere regler om indholdet af underretningen som nævnt ovenfor.

I bekendtgørelse nr. 1242 af 23. oktober 2007 om oplysninger på årsopgørelsen omforskudsopgørelsen for det kommende indkomstår er det nærmere fastlagt, hvilkeinformationer om den kommende forskudsopgørelse der skal gives i årsopgørelsen.Den ordinære forskudsopgørelse foreligger som udgangspunkt kun i elektronisk udgave i denskattepligtiges skattemappe på SKATs hjemmeside. Den skattepligtige kan dog senest den 1.september i året før indkomståret anmode SKAT om at modtage forskudsopgørelsen ipapirudgave. Det kan ske ved at anvende TastSelv-telefonen, ved henvendelse til detkommunale borgerservicecenter eller et af SKATs skattecentre eller ved anvendelse af denafkrydsningsslip til at rekvirere en papirudgave af næste års forskudsopgørelse, som blevudsendt sammen med forskudsopgørelsen for 2008 eller senere.Mens 237.336 personer modtog forskudsopgørelsen for 2009 i papirudgave, ønskede kun63.998 personer at modtage en papirudgave af forskudsopgørelsen for 2012. Der er tale ompersoner, som aktivt har tilvalgt at modtage forskudsopgørelsen på papir via slipordningeneller via TastSelv-telefonen. Der er dog heri set bort fra de ca. 250.000 skattepligtige med B-skatterater, som ikke er tilmeldt en elektronisk betalingsordning med pengeinstitutterne. Dabetaling således ikke sker ved elektronisk overførsel mellem pengeinstitut og SKAT,modtager den skattepligtige giroindbetalingskort.Den ordinære forskudsprocedure sker uden at ulejlige de skattepligtige med at afgiveoplysninger. På baggrund af de ca. 4,7 mio. forskudsopgørelser, der dannes hvert år, ændresforskudsopgørelserne i alt ca. 2,8 mio. gange (2011). En stor del af ændringerne sker imånederne december, januar og februar. Langt de fleste ændringer sker på de skattepligtigesinitiativ. Ca. 1,6 mio. af ændringerne gennemføres via TastSelv. Den resterende del fordelersig på personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser til SKAT.Udover løbende justeringer af SU-modtageres forskudsopgørelser vil SKAT i dag typiskændre forskudsopgørelser i forbindelse med kontrol med de skattepligtiges TastSelv-indberetninger og som opfølgning på afsluttede klagesager. For 2011 er forskudsopgørelserneændret på SKATs initiativ ca. 400.000 gange. Langt hovedparten er ændringer afforskudsopgørelsen gennemført for SU-modtagere.Efter de gældende regler indberettes renteudgifter en gang årligt. Indberetningsfristen er den20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag ellersøndag, er fristen den første efterfølgende hverdag. Indberetningen foretages primært medhenblik på brug ved årsopgørelsen.3.4.2. Lovforslagets indhold

- 29 -Med henblik på at sikre en mere korrekt forskudsregistrering og for at få præciseret deoplysninger, som kan indgå ved forskudsregistreringen, foreslås det at udbygge bestemmelseni kildeskattelovens § 52, stk. 1, om fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse.Det foreslås, at det ordinære forskud - ud over som efter gældende ret at blive dannet pågrundlag af årsopgørelsen to år forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen foretages for,(nr. 1) og ændring af forskudsopgørelsen for året før indkomståret (nr. 2) - også kommer til atbygge påløbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skattekontrolloven for året førindkomståret (nr. 3),oplysninger fra indkomstregistret og andre registre, som SKAT modtager oplysningerfra, for året før indkomståret (nr. 4).Alle oplysninger, som indgår i forskudsopgørelsen, skal foreligge senest den 1. september iåret før indkomståret.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, som efter stk. 1, nr. 3og 4, indgår i dannelsen af forskuddet samt om underretning af den skattepligtige om disseoplysninger. Der henvises herom til de særlige bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 1.Desuden foreslås det, at det bliver muligt for SKAT at fastsætte grundlaget forforskudsskatten på et andet grundlag end grundlaget efter kildeskattelovens § 52 indenforskudsårets start. Det kan ske, hvis der er grundlag for at antage, at forskudsopgørelsen medde nye oplysninger lagt til grund bliver mere korrekt.Det kan være oplysninger fra de kilder, som er nævnt i § 52, men det kan også væreoplysninger, som kommer fra en nærmere undersøgelse af forskudsgrundlaget for personer,som gennemføres i særlige indsatsprojekter.Det er efter forslaget ikke en betingelse for ændringen, at den medfører et væsentligt ændretforskudsgrundlag, idet også mindre ændringer kan gennemføres, inden de får virkning fra den1. januar. Det bemærkes, at der efter gældende regler kan ske justering af forskudsgrundlagetpå baggrund af oplysninger fra indkomstregistreret, uden at disse oplysninger fører tilvæsentlige ændringer af forskudsgrundlaget. Ønskes ændringen imidlertid gennemført efter,at den ordinære forskudsopgørelse er blevet gjort tilgængelig for den skattepligtige, er det dogen betingelse, at der sker partshøring af den skattepligtige efter forslaget til ny stk. 4 ikildeskattelovens § 53.Som et led i bestræbelserne på at få den løbende forskudsskattebetaling til i højere grad atsvare til den endelige skatteafregning ifølge årsopgørelsen foreslås det at etablere en ordning,

- 30 -hvorefter SKAT på grundlag af løbende indberetninger, heriblandt de foreslåede kvartalsviseindberetninger vedrørende renteudgifter, jf. forslaget nedenfor, automatisk genererer forslagtil ændrede forskudsansættelser til borgerne. Denne ordning benævnes i det følgende”autoforskud”.Tanken er, at systemet omkring autoforskuddet opbygges således, at det er i stand til atgenerere månedlige ændringer af forskudsopgørelsen, således at der til stadighed sker enopdatering af borgernes forskudsskat og en tilsvarende reduktion i efterbetalingen afpersonskat. Praktiske forhold kan dog gøre det hensigtsmæssigt i stedet at danne ændredeopgørelser én gang i kvartalet. Herved undgår man at ulejlige borgerne med hyppigeopdateringer af forskudsskattegrundlaget. Om det er en hensigtsmæssig fremgangsmåde vilbero på karakteren af de oplysninger, som genererer autoforskuddet. Er der eksempelvis taleom væsentlige ændringer i indkomstoplysninger, f.eks. at en person er overgået fra atmodtage overførselsindkomst til lønindkomst, kan det være hensigtsmæssigt at generereautoforskuddet den førstkommende måned. Hvis oplysningen derimod angår lønmodtagerenssygemelding i én måned, kan det være hensigtsmæssigt at udskyde dannelsen af et eventueltændret grundlag af forskudsskatten nogle måneder.Inden de pågældende data indgår i forskudssystemet og genererer et autoforskud, sikresvaliditeten af oplysningerne i SKATs systemer. Det sker navnlig i kraft af en række digitalekontroller.Det er en forudsætning for generering af autoforskuddet, at ændringen af forskudsgrundlagetoverstiger visse grænser, som fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse. Der henvisesnærmere herom til de særlige bemærkninger til forslagets § 4, nr. 2.Af eksisterende indberetningsordninger, som foreløbigt kan komme på tale at få ind under enautoforskudsordning, er data fra;••••indkomstregistretSVUR (data om salg af bolig m.v.)UddannelsesstyrelsenSKATs SLUT-system (årsopgørelsesdata).

- 31 -periode vil være omfattet af de årlige indberetninger i januar efter de allerede eksisterenderegler.Indberetningspligten forslås at skulle omfatte de samme indberetningspligtige, som erindberetningspligtige vedrørende renteudgifter af lån og deponerede pantebreve efterskattekontrollovens § § 8 P og 8 Q.De kvartalsvise indberetninger skal sikre bedre forskudsopgørelser i relation til renteudgifter.Gennem kvartalsvise indberetninger kan ændringer i den skattepligtiges rentebetalingeropdages hurtigere end i dag, og forskudsopgørelsen kan dermed ændres, så der bliver bedreoverensstemmelse mellem forskudsskatten og den endelige skat.Ændringerne i rentebetalingerne kan enten skyldes ændringer i rentesats, hel eller delvisindfrielse af lån eller optagelse af nye lån. Om det ene eller det andet er tilfældet, vil SKATikke kunne se på grundlag af de kvartalsvise indberetninger. De kvartalsvise indberetningervil dog kunne give SKAT mulighed for at reagere på ændringer i renterne, herunder vedudsendelse af en ny forskudsopgørelse.Når der er valgt en kvartalsvis indberetning frem for f.eks. en månedlig indberetning, skyldesdet et ønske om at begrænse de byrder, de indberetningspligtige pålægges.Den skattepligtige vil blive underrettet om SKATs forslag til ændring af forskudsopgørelsenmed en frist, som ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage. Denskattepligtige vil have mulighed for at ændre autoforskuddet via digital selvbetjening ellerpersonlig ændringsanmodning m.v. Den skattepligtiges indsigelse eller ændring afautoforskuddet vil af SKAT blive taget som udtryk for, at den skattepligtige selv ønsker atstyre forskudsskatten vedrørende det pågældende felt. SKAT vil derfor ikke senere iforskudsåret generere nye ændringer i forhold til det pågældende felt. Modtager SKAT enindberetning til feltet, som ville have medført en ændring af forskudsopgørelse vedautoforskud, vil den skattepligtige i stedet blive adviseret om indberetningen med opfordringtil evt. at korrigere forskudsopgørelsen på det pågældende punkt.Det forventes, at kun et mindretal af de skattepligtige vil foretage en justering af en ændringaf forskudsopgørelsen, som er gennemført i henhold til et autoforskud. Denne forventningbygger på erfaringerne fra de nuværende myndighedsinitierede forskudsændringer, omend derset i forhold til ordningen med autoforskud er tale om et mindre antal skattepligtige, som i dagberøres. Derudover vil SKAT gennemføre en målrettet og massiv informationskampagne iforbindelse med idriftsættelsen af autoforskud, således at der er et kendskab til de nyeforskudsprocedurer, før de berører den enkelte skattepligtige.

- 32 -Det foreslås endelig, at myndighedsinitierede ændringer af forskud kan udsendes digitalt til deskattepligtige, der har valgt at modtage årsopgørelsen digitalt. Det sker ved et forslag til enændret affattelse af § 54 A. Der henvises herom til de særlige bemærkninger til forslagets § 4,nr. 3.3.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed3.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektorFinansiel virksomhed er momsfritaget, og disse virksomheder betaler i stedet lønsumsafgift.Flere finansielle virksomheder har også momspligtige aktiviteter i form af eksempelvisleasing.Til brug for beregning af lønsumsafgiften skal disse finansielle virksomheder fordelelønsummen på virksomhedernes momsfritagne (og dermed lønsumsafgiftspligtige) aktiviteterog virksomhedernes øvrige aktiviteter, som typisk er momspligtige. Dette kan ske efter etskøn.Som fordelingsnøgle til brug for skønnet anvender virksomhederne i praksis principperne foropgørelsen af den delvise momsfradragsret. Dette giver imidlertid kun i sjældne tilfælde etretvisende billede af, hvor stor en del af lønsummen, der relaterer sig til denlønsumsafgiftspligtige del af virksomheden.For at imødegå denne skævvridning af skønnet vil der blive opstillet selvstændigeretningslinjer for, hvordan skønnet skal udøves i lønsumsafgiftsmæssig forstand.Ændringen skal bidrage til at sikre en mere korrekt opgørelse af grundlaget forlønsumsafgiften og dermed reducere skatteplanlægning og skattegab.Desuden vil initiativet reducere den samlede skatteudgift i forhold til den finansielle sektorsmomsfritagelse.Ændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2013.3.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomstTil forskel fra eIndkomst sker indberetninger fra de mindre indberettere på eKapitals områdefortsat i vidt omfang via traditionelle, fysiske medier. Forholdsvis mange data, som kommerind via fysiske medier, bliver konteret forkert. Derudover er der data, der går tabt og derforikke indgår i skatteansættelsen med tab af skattekroner til følge. Der tages derfor initiativ tilen modernisering af indberetningsløsningerne på eKapitals område.3.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsen

- 33 -Med lov nr. 462 af 12. juni 2009 om en enkel og effektiv kontrol samt mindreskatteplanlægning blev der givet skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, somindberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet til told- og skatteforvaltningen,jf. § 1 A i skattekontrolloven.Baggrunden for denne feltlåsningsordning var, at en compliance-undersøgelse forindkomståret 2006 viste, at borgerne ofte - hovedsageligt på grund af fejl og misforståelser -retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede oplysninger fra de professionelleindberettere.Bemyndigelsen til skatteministeren blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1093 af 20.november 2009 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger omindkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lavskatteansættelse. Med bekendtgørelsen låste man for indkomståret 2009 felternejubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag af AM/SP-bidrag og hædersgaver.Bekendtgørelsen blev med virkning fra og med indkomståret 2010 erstattet og udvidet med enrække nye felter bl.a. om lønindkomst, fagligt kontingent og gaver til almennyttigeforeninger, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 om begrænsning i borgernes adgang tilat ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernesunderretning af SKAT om en for lav skatteansættelse. I bekendtgørelserne blev det fastsat, atde indberettede oplysninger ikke af borgeren kan ændres ved anvendelse af TastSelv-internetpå SKATs hjemmeside (www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf.nr. 70 10 10 70) elleroplysningskortet.På de felter, hvor der er gennemført feltlåsning, er kvaliteten af indberetningerne generelt sethøj. Hvis en borger mener, at en indberetning er forkert, kan borgeren kontakte denindberetningspligtige - evt. ved at anvende mailfunktionen i borgerens skattemappe påSKATs hjemmeside - og gøre opmærksom på, at indberetningen er forkert. Sender denindberetningspligtige herefter en korrigeret indberetning til SKAT, dannes en ny årsopgørelsetil borgeren. Borgeren kan også gøre SKAT opmærksom på fejlen, og SKAT vil herefterundersøge, om der er grundlag for at ændre borgerens årsopgørelse.Som nævnt i afsnit 2 om dette lovforslags formål og baggrund viser en compliance-undersøgelse for indkomståret 2008, at hele 99,6 pct. af det samlede retmæssigeskatteprovenu for borgerne angives korrekt. For at nedbringe skattegabet yderligere påområdet foreslås det at låse yderligere 5 felter på årsopgørelsen. Det kan ske administrativtved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Det drejer sig om følgende rubrikker:1. Rubrik 12: Honorarer, indkomst ved hushjælp og værdien af nogle personalegoderfør fradrag af AM-bidrag.

- 34 -2. Rubrik 17: Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. Gruppelivsforsikring betalt afpensionskasse. Visse personalegoder.3. Rubrik 21: Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørendealderspension (højst 50.000 kr.).4. Rubrik 34: Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er indeholdtudbytteskat.5. Rubrik 43: Renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.Det bemærkes, at rubrik 12 i dag også omfatter oplysninger om honorarer, som deskattepligtige selv skal give. Disse honorarindkomster vil blive samlet i nyt ”åbent” felt, somde skattepligtige kan selvangive i. Endvidere bemærkes, at ”ophørende livrente” nu benævnes”ophørende alderspension”.3.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatningStadig flere borgere rejser ind og ud af Danmark. Derfor er der behov for en effektiviseringog forenkling på området, så fraflyttede borgere i højere grad automatisk kan blive beskattetkorrekt. Indsatsprojekter i SKAT har vist, at udrejste personer med kortvarige ophold iDanmark i de fleste tilfælde skal ophøre med at være fuldt skattepligtige samtidig medflytningen til udlandet. Der tages derfor initiativ til, at dato for ophør af skattepligt opsættesautomatisk for de fraflyttede borgere, som opfylder visse nærmere kriterier. Dato for ophør afskattepligt vil således automatisk fremgå af årsopgørelsen for de fraflyttede borgere, somopfylder disse kriterier. Forslaget medfører bl.a., at antallet af udbetalinger af grøn check påfejlbehæftet grundlag nedsættes betydeligt for årene efter flytningen til udlandet.4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. Det samlede provenuDe samlede økonomiske konsekvenser af skattereformen er belyst i forslag til ændring af”Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse(Skattereformen)”. Der henvises også dertil for en belysning af de fordelingsmæssigekonsekvenser af skattereformen.De provenumæssige konsekvenser af de elementer i skattereformen, der er rettet mod størreefterrettelighed og korrekt skattebetaling, herunder elementerne i nærværende lovforslag, ersammenfattet i tabel 4.1. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelteforslag.Samlet skønnes initiativerne vedr. ”strammere regler for kontrol (øget efterrettelighed)” iaftale om en skattereform af 22. juni 2012 at indebære et varigt årligt merprovenu på i alt1.150 mio. kr. før tilbageløb og 835 mio. kr. efter tilbageløb.Efter tilbageløb og adfærd skønnes initiativerne samlet set at bidrage med et varigt årligt

- 35 -merprovenu på i alt ca. 715 mio. kr. Det er her skønmæssigt anslået, at initiativerne igennemsnit påvirker arbejdsudbud og opsparingsadfærd svarende omtrent tilbeskæftigelsesbidraget. De enkelte initiativer vil bl.a. have varierende virkning påskatteydernes adfærd afhængigt af, om de er rettet mod tilsigtede eller utilsigtede fejl vedselvangivelsen m.v., og i hvilket omfang fejl beror på misforståelser i forhold til de konkreteskatteregler.Med nærværende lovforslag udmøntes initiativer med en samlet varig provenuvirkning på ca.485 mio. kr. før tilbageløb og 365 mio. kr. efter tilbageløb, jf. afsnit 4.2-4.5. Endvidereudmøntes initiativer med en varig årlig provenuvirkning på 465 mio. kr. før tilbageløb og 315mio. kr. efter tilbageløb administrativt, jf. afsnit 4.6. Endeligt udmøntes initiativerne ”Udvidettredjepartsindberetning af finansielle produkter m.v.” og ”Indsats mod erhvervsdrivendesfradrag for private udgifter” med en samlet varig provenuvirkning på ca. 205 mio. kr. førtilbageløb efter yderligere modning, og initiativerne er derfor ikke indeholdt i nærværendelovforslag. Sigtet er at få modnet initiativerne, således at de nødvendige lovforslag kanfremsættes senest i anden halvdel af Folketingsåret 2012-2013.For kommune- og kirkeskatten medfører forslaget et merprovenu på ca. 170 mio. kr. i 2013,ca. 480 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. årligt fra 2015.Virkningerne på det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgetterefor 2013, vil blive neutraliseret, da provenuvirkningerne af tidsmæssige grunde ikke harkunnet indgå i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013,jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 6 og 7.Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.For finansåret 2013 skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu på ca. 640 mio. kr.

- 36 -Tabel 4.1. Samlede provenumæssige konsekvenser af initiativer rettet mod størreefterrettelighed og korrekt skattebetalingVarigvirkningefterFinansårMio. kr. (2013 niveau) tilbageløb 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2013

Initiativer i nær-

værende lovforslag:

Beskatning afaktionærlån (4.2.)Feltlåsning ift.selvstændigt erhvervs-drivende (4.3.)Fortryk og låsning afudvalgte indberet-ningspligter (4.4)Bedre forskudsproces(4.5.)

Initiativer, der

udmøntes

administrativt:

Retvisende skøn foropgørelse af lønsums-afgift i den finansiellesektor (4.6.1.)Digital indberetningaf kapitalindkomst(4.6.2.)Yderligere feltlåsningpå årsopgørelsen(4.6.3.)Forenkling og moder-nisering af fraflytter-beskatning (4.6.4.)

Initiativer, der

udmøntes senere:

Udvidet tredjeparts-indberetning affinansielle produkterIndsats mod erhvervs-drivenes fradrag forprivate udgifter

Initiativer i alt

heraf kommuneskatI alt efter tilbageløbI alt efter tilbageløb ogadfærd

- 37 -4.2. Beskatning af aktionærlånMed lovforslaget indføres beskatning af ulovlige aktionærlån. Hermed fjernes incitamentet tilat optage aktionærlån uden hensigt om at betale lånet tilbage som et skattefrit alternativ til løneller udbytter. Beskatningen sker på udbetalingstidspunktet og sker som enten løn- ellerudbytteudbetaling afhængig af låntagers tilknytningsforhold til selskabet.Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere forslagets provenumæssigekonsekvenser. FSR - danske revisorer har i en undersøgelse fra 2011 vurderet, at der i 2010var over 15.000 ulovlige aktionærlån. Sammenholdt med erfaringerne fra SKATs compliance-undersøgelser kan det samlede omfang af udestående ulovlige aktionærlån skønsmæssigtanslås til omkring 4 mia. kr., mens det årlige optag af nye lån forsigtigt antages at udgøre 1mia. kr. netto.Med forslaget forventes hovedparten af det nuværende optag af ulovlige aktionærlån at blivekonverteret til enten løn eller udbytter. Af forsigtighedshensyn kan der ikke påregnes fuldefterlevelse af de nye bestemmelser. Forslaget forventes derfor kun at øge skattebasen medgodt 600 mio. kr., hvoraf ca. 400 mio. kr. er løn og ca. 200 mio. kr. er udbytter.På denne baggrund forventes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på godt 210mio. kr. årligt i form af større indtægter fra beskatning af løn og udbytter. I tallet er derkorrigeret for et lavere selskabsskatteprovenu som følge af selskabernes øgede fradrag forlønudgifter. For finansåret 2013 skønnes forslaget ligeledes at medføre et merprovenu på 210mio. kr. før tilbageløb.Det umiddelbare merprovenu modsvares i et vist omfang af lavere disponible indkomster hosde skattepligtige og dermed lavere indtægter fra moms, afgifter m.v. Dette tilbageløbforventes at udgøre ca. 25 pct., og det årlige merprovenu efter tilbageløb forventes således atblive på ca. 160 mio. kr.I forhold til kommunerne forventes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 80mio. kr. årligt før tilbageløb. Det umiddelbare merprovenu fra beskatningen af den øgedeudbetaling af løn forventes isoleret at udgøre ca. 90 mio. kr., mens provenutabet som følge aflavere indtægter fra selskabsskat forventes at medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr.Med hensyn til forslagets øvrige elementer vedrørende præcisering af reglerne ombetalingskorrektion og bortfald af gæld forventes disse at medføre et begrænset merprovenu,som det dog ikke er muligt at kvantificere nærmere.4.3. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

- 38 -Undersøgelser foretaget af SKAT viser, at borgeres regelefterlevelse er væsentligt bedre på deområder, hvor SKAT modtager hel eller delvis information fra tredjepart. Langt de flesteskatteydere modtager i dag en færdig årsopgørelse baseret på indberetninger fra tredjepart.Oplysningerne er på flere områder helt komplette og af så høj kvalitet, at man siden 2009 - foralle almindelige lønmodtagere m.v. - har kunnet foretage en egentlig låsning af en rækkefelter på årsopgørelsen. På den måde undgås, at borgerne foretager ændringer i ellers korrekteoplysninger. Hermed undgås visse underdeklarationer, der ikke nødvendigvis bliver opdagetog rettet efterfølgende. Endvidere beregnes skatten rigtigt i første omgang, og der opnås enforenkling for såvel borgerne som SKAT.I forlængelse heraf foreslås det, at der gennemføres tilsvarende feltlåsningsinitiativer forselvstændigt erhvervsdrivende. For at muliggøre feltlåsningen opdeles de selvstændigterhvervsdrivendes selvangivelse i en privat del og en erhvervsmæssig del. For de felter, derforeslås låst, vil de selvstændigt erhvervsdrivende således ikke kunne ændre selvangivelsenvia TastSelv, men kun via kontakt til indberetteren eller via SKAT. De fordele, der er opnåetved feltlåsning for almindelige lønmodtagere, udstrækkes således til også at omfatteselvstændigt erhvervsdrivende for de felter, hvor kvaliteten af indberetningerne ertilstrækkelig.De af forslaget omfattede felter er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.afsnit 3.2. Et af de vigtigste felter forbundet med initiativet vedrører lønindkomst, som denselvstændigt erhvervsdrivende erhverver som lønmodtager på andre arbejdspladser end egenvirksomhed. Denne lønindkomst bliver typisk indberettet af tredjepart.Initiativet skønnes at indebære et varigt årligt merprovenu på i størrelsesordenen 100 mio. kr.fra og med 2013 før tilbageløb via moms og punktafgifter, og 75 mio. kr. årligt efterindregning af tilbageløb. Provenuskønnet er bl.a. baseret på tidligere erfaringer medfeltlåsning og på SKATs compliance-undersøgelser.Forslaget skønnes at indebære et merprovenu for kommunerne på 50 mio. kr. årligt fra 2013som følge af en forøgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.4.4. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligterForslaget indebærer en udvidelse af reglerne vedrørende indberetning af honorarer m.v., somoffentlige myndigheder udbetaler kombineret med bedre brug af oplysninger, som alleredeindberettes i dag.Initiativet medfører dels, at visse skattepligtige gøres opmærksom på, at SKAT har modtagetoplysning om betalingerne, og dels medfører forslaget feltlåsning for udvalgte skattepligtige,der modtager honorarer og tilskud m.v. fra offentlige myndigheder.

Oplysninger om honorarer udbetalt til f.eks. beskikkede advokater vil kunne dukke op i et popop-vindue i TastSelv, således at den pågældende skattepligtige bliver gjort opmærksom på, atSKAT har fået indberetning om honoraret. På den måde styrkes incitamentet til korrektselvangivelse for den skattepligtiges vedkommende. Ud over pop op-vinduet vil denskattepligtige i skattemappen og i servicebrevet til selvangivelsen kunne gøres opmærksompå, at SKAT har fået oplysning om udbetalingen af honoraret. Herved øges tilskyndelsen tilkorrekt selvangivelse, hvormed selvangivelse af for lav indkomst, der ikke nødvendigvisbliver opdaget og rettet, undgås.Derudover indebærer forslaget indberetningspligt for kommunerne i forhold til privatedagplejere, hvor forældrene får tilskud fra kommunen. Oplysningerne om indkomsten vilblive brugt til beregning af den skattepligtiges standardfradrag, og dette vil blive fortrykt påårsopgørelsen. På basis af oplysningerne indberettet fra kommunen medfører initiativetlåsning af den skattepligtiges indkomst- og fradragsfelt på selvangivelsen. For de felter, derforeslås låst, vil dagplejerne således ikke kunne ændre selvangivelsen via TastSelv, men kunvia kontakt til indberetteren eller via SKAT.Initiativet skønnes at indebære et varigt årligt merprovenu på i størrelsesordenen 75 mio. kr.fra og med 2014 før tilbageløb via moms og punktafgifter, og 55 mio. kr. årligt efterindregning af tilbageløb. Forslaget skønnes at indebære et merprovenu for kommunerne på 40mio. kr. årligt fra 2014.4.5. Bedre forskudsprocesDe økonomiske konsekvenser af forslaget vil dels bestå af en vis fremrykning afskattebetalingen, dels i et egentligt merprovenu, i det omfang nedbringelsen af restskatterneresulterer i færre restancer og dermed i sidste ende reducerer statens afskrivninger påuerholdelige indkomstskatter.Der foreligger kun begrænsede statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for at skønneover, hvor store ændringer i restskatterne forslaget vil medføre. Der foreligger ikke statistiskeoplysninger om sammenhængen mellem ændringer i restskatterne og ændringer i restancersamt i efterfølgende afskrivninger af uerholdelige skatter.Med meget stor usikkerhed skønnes de foreslåede tiltag, når de er fuldt indfaset, at kunnenedbringe de årlige restskatter med i størrelsesordenen 2-3 mia. kr. Modsat vil etableringen afløbende indberetninger af renter fra realkredit- og pengeinstitutter tillige kunne resultere ireduktion af de overskydende skatter.

- 40 -Nedbringelsen af restskatterne med i størrelsesordenen 2-3 mia. kr. skønnes med storusikkerhed at kunne reducere indkomstskatterestancerne med op imod 0,5 mia. kr. årligt. Deter herved lagt til grund, at 20-25 pct. af restskatterne erfaringsmæssigt bliver til restancer.På sigt vil de lavere restancer som nævnt resultere i færre afskrivninger på uerholdeligeskatter. Ligeledes med stor usikkerhed skønnes den reduktion af afskrivningerne at kunnebeløbe sig til i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. årligt. Skønnet bygger på, at omkring 20-25 pct.af restancerne erfaringsmæssigt ikke kan inddrives og derfor må afskrives. Typisk skerafskrivningen af uerholdelige skatter op til fem år efter, kravene er opgivet.Da indfasningen sker i takt med, at der sker en gradvis afskrivning af uerholdeligepersonskatterestancer, vil det fulde merprovenu fra reduktionen af afskrivningernefremkomme i 2017, jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2. Provenuvirkning af forbedret forskudsproces

Varigvirk-FinansårMio. kr. (2013 niveau)ning 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 20222013Umiddelbarprovenuvirkning9520406080 100 100 100 100 100 10020heraf kommuneskat-10203040505050505050Provenuvirkning efterautomatisk tilbageløb7515304560757575757575

Merprovenuet på ca. 0,1 mia. kr. årligt vedrører staten. Forslaget har ingen provenumæssigekonsekvenser for kommuner og regioner.Som følge af fremrykningen af skattebetalingen, der følger af den større overensstemmelsemellem den løbende skatteopkrævning og den endelige skat, skønnes lovforslaget at medføreen likviditetsforbedring fra 2013.Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.4.6. Administrative initiativer til øget efterrettelighed4.6.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektorPå baggrund af en kendelse fra Landsskatteretten kan det skønnes, at et mere retvisende skønfor opgørelse af afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften i den finansielle sektor vil medføre etårligt umiddelbart provenu på i størrelsesordenen 225 mio. kr. i 2013-niveau. Den øgedebetaling af lønsumsafgift vil imidlertid medføre, at overskuddet i de finansielle virksomhederreduceres, så der sker en reduktion i selskabsskat, aktieindkomstskat og pensionsafkastskatm.v. Inklusiv dette tilbageløb skønnes provenuet årligt at udgøre omkring 135 mio. kr. i 2013-niveau. Finansårsvirkningen i 2013 skønnes at udgøre 170 mio. kr.

Forslaget skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt fra 2013 som følgeaf lavere indtægter fra selskabsskat.4.6.2. Digital indberetning af kapitalindkomstIndberetning af kapitalindkomst sker hovedsagligt fra pengeinstitutterne, men også fra en langrække mindre indberettere.Da der endnu ikke eksisterer en digital indberetningskanal, benyttes i dag en rækkeforskelligartede indberetningsmetoder, hovedsagligt traditionelle medier så som blanketter,disketter m.v. Da en stor mængde data bliver videregivet til SKAT via fysiske medier, går enikke uvæsentlig del tabt eller konteres forkert. Dette fører til tabt skatteprovenu. Initiativet omdigital indberetning af kapitalindkomst indebærer oprettelse af et digitalt system tilindberetning af kapitalindkomst, der herefter kan benyttes af især de mindre indberettere.Dette vil effektivisere administrationen og øge mængden af korrekte indberetninger.Provenuet af forslaget skønnes at udgøre 200 mio. kr. før tilbageløb og 150 mio. kr. eftertilbageløb for indkomståret 2014 og 100 mio. kr. før tilbageløb og 75 mio. kr. efter tilbageløbfor indkomståret 2015 og frem.Initiativet skønnes at indebære et merprovenu på ca. 80 mio. kr. som følge af en forøgelse afudskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.4.6.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsenInitiativet om yderligere feltlåsning indebærer låsning af fem felter på årsopgørelsen, somborgerne hidtil har kunnet foretage rettelser i. Generelt set viser SKATs compliance-undersøgelser, at kvaliteten af indberetningerne er høj på de felter, hvor der på nuværendetidspunkt er indført feltlåsning.Låsning af de fem yderligere felter indebærer, at borgerne ikke kan få rettet i oplysningernefra professionelle indberettere - der i dette tilfælde drejer sig om forsikrings- ogpensionskasser, investeringsselskaber, styrelser m.v. - uden at rette henvendelse til entenindberetterne eller SKAT. Denne administrative stramning ventes at nedbringe skattegabet.Initiativet skønnes at indebære et provenu på i størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt førindregning af tilbageløb og ca. 60 mio. kr. efter indregning af tilbageløb.Forslaget skønnes at indebære et merprovenu for kommunerne på ca. 40 mio. kr. årligt fra2013 som følge af en forøgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.

- 42 -4.6.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatningInitiativet medfører en række administrative forenklinger og effektiviseringer så datoen forophør af skattepligt for borgere, der fraflytter Danmark automatisk vil fremgå afårsopgørelsen. Forslaget betyder, at flere fraflyttede borgere automatisk vil modtage enårsopgørelse med ophør af skattepligt på dato for flytning til udlandet.Da SKAT opnår mulighed for forbedret kontrol med skatteforhold, medfører den øgede gradaf korrekt beskatning, at antallet af udbetalinger til fraflyttede borgere, der ikke er berettigedehertil, kan nedbringes. Provenuet af forslaget skønnes at udgøre ca. 60 mio. før tilbageløb ogca. 45 mio. efter tilbageløb.Forslaget skønnes at indebære et merprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt fra 2013 som følge af enforøgelse af udskrivningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter.5. Administrative konsekvenser for det offentlige5.1. De samlede administrative konsekvenserDe samlede engangsomkostninger skønnes til i alt 76,5 mio. kr., heraf vedrører 69,5 mio. kr.it-tilretninger, mens der afholdes 7,0 mio. kr. til en særlig informationskampagne vedrørendebedre forskudsproces.Hertil kommer øgede årlige driftsudgifter på samlet 6,5 mio. kr.Det vurderes, at der samlet ikke vil være nævneværdige årsværksmæssige konsekvenser aflovforslagets initiativer.5.2. Beskatning af aktionærlånForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.5.3. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivendeForslaget indebærer engangsomkostninger til it-tilretninger, som skønnes at beløbe sig til ca.6,0 mio. kr., og løbende driftsudgifter på 0,5 mio. kr. årligt.5.4. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligterInitiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 9,0 mio. kr. til it-tilretninger.Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 0,6 mio. kr. årligt. Initiativetvil have virkning for indkomståret 2014 og frem.5.5. Bedre forskudsprocesForslaget forudsætter, at systemet for ændring af forskud (Ændringssystemet) skal henteoplysninger fra flere systemer, herunder eIndkomst og SLUT-systemet. Derudover skal der

- 43 -ske tilretninger i TastSelv-systemet, herunder Intelligent TastSelv. Ændringerne skønnes atmedføre udviklingsomkostninger på samlet 33 mio. kr. til systemtilretninger.Herudover er der årlige driftsomkostninger på ca. 2,8 mio. kr. samt årlige portoudgifter på ca.1,0 mio. kr. til udsendelse af ændrede forskudsopgørelser på papir til ikke-digitaleskattepligtige.Endelig skønnes gennemførelse af lovforslaget at medføre engangsudgifter til en massivinformationskampagne, inkl. TV-spots, om den nye ordning på 7,0 mio. kr.5.6. Administrative initiativer til øget efterrettelighed5.6.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektorForslagets endelige indhold i forhold til, hvilke retningslinjer der skal opstilles for udøvelsenaf skønnet, vil først blive fastlagt efter en dialog med SKATs landsdækkende indsatsprojektpå området samt en dialog med den finansielle sektors brancheorganisation. Det er derfor ikkepå nuværende tidspunkt muligt at foretage et skøn over de administrative konsekvenser fordet offentlige.5.6.2. Digital indberetning af kapitalindkomstInitiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 15,0 mio. kr. til modernisering afindberetningsløsningerne på eKapital-området. Derudover vil initiativet medføre øgededriftsomkostninger på 1,1 mio. kr. årligt.5.6.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsenInitiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 2,5 mio. kr. til it-tilretninger.Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. årligt.5.6.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatningInitiativet skønnes at medføre engangsomkostninger på 4,0 mio. kr. til it-tilretninger.Derudover vil initiativet medføre øgede driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. årligt.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.1. Beskatning af aktionærlånForslaget indebærer, at ulovlige aktionærlån beskattes som løn eller udbytter. Det vil øgeskattebetalingerne hos de hovedaktionærer m.v., der i dag måtte udnytte ulovlige aktionærlånsom skattefrit alternativ til løn og udbytter.Desuden vil den øgede regelefterlevelse medføre, at hovedparten af det nuværende optag afulovlige aktionærlån konverteres til løn eller udbytter. Herved undgås bl.a., at ulovligeaktionærlån fremstår som aktiver i selskabernes regnskaber til trods for, at de ikke forventes

- 44 -tilbagebetalt. Dette vil gøre de berørte selskabers regnskaber mere retvisende til gavn for bl.a.mindretalsaktionærer og øvrige investorer, der vil opleve, at risikoen ved deres investeringerbliver mindre.Endelig sikrer forslaget, at virksomheder, der anvender ulovlige aktionærlån som alternativ tilløn og udbytter, ikke opnår en konkurrencemæssig fordel i forhold til de selskaber, der følgerreglerne.6.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivendeForslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligterForslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser har for erhvervslivet.6.4. Bedre forskudsprocesForslaget vil alt andet lige indebære, at der gennemføres en mere korrekt løbendeskatteafregning i forskudsåret. Forslaget kan for nogle selvstændigt erhvervsdrivende betyde,at skattebetalingen fremrykkes med likviditetsmæssige konsekvenser til følge. Det er ikkemuligt at skønne over størrelsen heraf.6.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed6.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektorDen øgede betaling af lønsumsafgift på omkring 225 mio. kr. årligt i den finansielle sektor vilmedføre, at overskuddet vil blive reduceret tilsvarende.6.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomstForslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsenInitiativet har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatningForslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7.1. Beskatning af aktionærlånForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.7.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

- 45 -For erhvervsdrivende, som ønsker at selvangive større fradrag eller mindre indtægter i forholdtil indberettede, låste oplysninger, betyder forslaget, at de skal en mere besværlig vej for at fåde pågældende oplysninger ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til atkorrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail,brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsenbliver taget højde for det større fradrag eller den mindre indtægt. Omvendt vil man undgå densituation, hvor den erhvervsdrivende retter et korrekt beløb, som stammer fra enindberetningspligtig, og dermed det besvær, dette medfører for den skattepligtige, når SKATved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.I forhold til de indberetningspligtige vil en udvidelse af feltlåsningsordningen alt andet ligeføre til flere henvendelser fra skattepligtige til de indberetningspligtige med henblik på at fåkorrigeret selvangivelsesoplysninger, som de skattepligtige mener er forkerte. Da detimidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille antal skattepligtige, som vil rettehenvendelsetilindberetningspligtigemedhenblikpåatfåkorrigeretselvangivelsesoplysninger, skønnes udvidelsen af feltlåsningsordningen ikke at medførestørre administrative konsekvenser for de indberetningspligtige. Det bemærkes, at kun ca.5.000 personer i hvert af årene 2011 og 2012 har benyttet den funktionalitet i TastSelv, somgør det muligt for den skattepligtige at kontakte den indberetningspligtige og gøreopmærksom på, at en indberetning er fejlbehæftet eller manglende.7.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligterI det omfang, der sker feltlåsning for erhvervsdrivende, som ønsker at selvangive mindreindtægter i forhold til indberettede oplysninger, betyder forslaget om låsning af visse felter, atde erhvervsdrivende skal en mere besværlig vej end i dag for at opnå dette. Hvis ikke de kanfå den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må dehenvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse medhenblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for den mindre indtægt. Omvendtvil man med forslaget undgå den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivendeselvangiver et forkert beløb og dermed det besvær, dette medfører for den pågældende, nårSKAT ved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.7.4. Bedre forskudsprocesEt mere korrekt forskud vil betyde, at selvstændigt erhvervsdrivende vil skulle anvende færreressourcer på selv at sikre, at forskudsskatten tilnærmelsesvist kommer til at svare til denendelige skat for indkomståret, så den erhvervsdrivende dermed undgår at skulle betalerestskat. Autoforskuddet berører kun et begrænset antal oplysninger, og erhvervslivet vilnæppe opleve det som et administrativ problem at skulle forholde sig til SKATs forslag tilændring af forskudsopgørelsen.

- 46 -Forslaget skønnes dog at give arbejdsgivere og andre, der udbetaler A-indkomst, en vismerbyrde ved at skulle håndtere flere ændringer af skattekort.I det omfang forslaget reducerer restancer, vil arbejdsgiverne i færre tilfælde haveadministrative omkostninger i forbindelse med at håndtere lønindeholdelse hos de ansatte.Forslagets § 3, nr. 5-10, om løbende indberetninger af renteoplysninger fra den finansiellesektor skønnes at pålægge de berørte virksomheder administrative byrder. Byrderne forventesdog hovedsageligt at have karakter af engangsudgifter til tilretning af it-systemer. De løbendebyrder forventes at være af begrænset størrelse, da indberetningerne i høj grad forventes atvære it-understøttede.7.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed7.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektorForslagets endelige indhold i forhold til, hvilke retningslinjer der skal opstilles for udøvelsenaf skønnet, vil først blive fastlagt efter en dialog med SKATs landsdækkende indsatsprojektpå området samt en dialog med den finansielle sektors brancheorganisationer. Det er derforikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage et skøn over de administrative konsekvenserfor erhvervslivet.7.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomstForslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.7.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsenInitiativet må antages at føre til flere henvendelser fra borgerne til de indberetningspligtigemed henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, som de skattepligtige mener erforkerte. Da det imidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille antal borgere, som vilrette henvendelse til indberetningspligtige med henblik på at få korrigeretselvangivelsesoplysninger, skønnes initiativet ikke at medføre større administrativekonsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes, at den mailfunktion, som er gennemført iTastSelv, alene har ført til årligt ca. 5.000 henvendelser fra borgerne til deindberetningspligtige.7.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatningForslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerne8.1. Beskatning af aktionærlånLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

- 47 -8.2. Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivendeFor ægtefæller, som er gift med en person, som modtager en selvangivelse og ønsker enfeltlåst indberetning ændret, kan gennemførelse af den udvidede feltlåsningsordning betyde,at det varer længere tid, før den endelige skatteafregning er på plads.Herudover har forslaget ingen administrativ betydning for borgerne.8.3. Fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligterFor borgere, som ønsker at selvangive mindre indtægter i forhold til indberettede oplysninger,betyder låsning af visse felter, at de skal en mere besværlig vej end i dag for at opnå dette.Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en nyindberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlighenvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for den mindreindtægt. Omvendt vil man med forslaget undgå den situation, hvor borgeren selvangiver etforkert beløb og dermed det besvær, dette medfører for borgeren, når SKAT ved enansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.8.4. Bedre forskudsproces.Et mere korrekt forskud vil betyde, at borgerne vil skulle anvende færre ressourcer på selv atsikre, at forskudsskatten tilnærmelsesvist kommer til at svare til den endelige skat forindkomståret, så borgeren dermed undgår at skulle betale restskat. Autoforskuddet berørerkun et begrænset antal oplysninger, og de skattepligtige vil næppe opleve det som etadministrativt problem at skulle forholde sig til SKATs forslag til ændring afforskudsopgørelsen.8.5. Administrative initiativer til øget efterrettelighed8.5.1. Retvisende skøn for opgørelse af lønsumsafgift i den finansielle sektorForslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for borgerne.8.5.2. Digital indberetning af kapitalindkomstForslaget betyder, at flere borgere vil modtage en korrekt årsopgørelse med det samme udenbehov for efterreguleringer.8.5.3. Yderligere feltlåsning på årsopgørelsenFor borgere, som ønsker at selvangive større fradrag eller mindre indtægter i forhold tilindberettede oplysninger, betyder forslaget om låsning af felter, at de skal en mere besværligvej for at få oplysningerne ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til atkorrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail,brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsenbliver taget højde for det større fradrag eller den mindre indtægt. Omvendt vil man med

- 48 -forslaget undgå den situation, hvor borgeren retter et korrekt beløb, som stammer fra enindberetter, og dermed det besvær dette medfører for borgeren, når SKAT ved enansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.8.5.4. Forenkling og modernisering af fraflytterbeskatningForslaget betyder, at flere fraflyttede borgere automatisk vil modtage en korrekt årsopgørelsemed ophør af skattepligt på dato for flytning til udlandet.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.AC, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business Danmark,Børsmæglerforeningen,Cepos,Cevea,DanskAktionærforening,DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, DanskTold & Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske regioner,Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Ejendomsforeningen Danmark,Erhvervsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Finansforbundet, Finansrådet,Forsikring & Pension, FOA - Fag og Arbejde, Forvaltningshøjskolen, FSR - danske revisorer,FTF, HK, Horesta, Landbrug & Fødevarer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,KL, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, LedernesHovedorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedschefen, SRF-Skattefaglig Forening og Ældresagen.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreNegative konsekvenser/udgiftermerudgifterSamlet skønnes initiativerneIngenvedr. ”strammere regler forkontrol (øget efterrettelighed)”i aftale om en skattereform af22. juni 2012 at indebære etvarigt årligt merprovenu på ialt 1.150 mio. kr. før tilbageløb

- 49 -og 835 mio. kr. eftertilbageløb. Med nærværendelovforslag udmøntes initiativermed en samlet varigprovenuvirkning på ca. 485mio. kr. før tilbageløb og 365mio. kr. efter tilbageløb.Endvidere udmøntes yderligereinitiativer med en varig årligprovenuvirkning på 465 mio.kr. før tilbageløb. Endeligtudmøntes yderligere initiativermed en umiddelbarprovenuvirkning på ca. 205mio. kr. årligt fra 2014. Sigteter at få modnet disseinitiativer, således at denødvendige lovforslag kanfremsættes senest i andenhalvdel af Folketingsåret 2012-2013.For kommune- og kirkeskattenmedfører aftaleelementerne om”strammere regler for kontrol”et merprovenu på ca. 170 mio.kr. i 2013, ca. 480 mio. kr. i2014 og 400 mio. kr. årligt fra2015.IngenDe samledeengangsomkostningerskønnes til i alt 76,5 mio. kr.,heraf vedrører 69,5 mio. kr.it-tilretninger, mens derafholdes 7,0 mio. kr. til ensærlig informationskampagnevedrørende bedreforskudsproces. Hertilkommer øgede årligedriftsudgifter på samlet 6,5mio. kr.

- 50 -Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetForslaget om aktionærlånsikrer en mere ligeligkonkurrencemæssig situationmellem selskaberne.Forslaget vil øgeskattebetalingerne hos dehovedaktionærer m.v., der idag måtte udnytte ulovligeaktionærlån som skattefritalternative til løn og udbytter.Forslaget om en bedreforskudsproces kan for nogleselvstændigterhvervsdrivende betyde enfremrykning afskattebetalingen medlikviditetsmæssigekonsekvenser.Forslaget om feltlåsning forerhvervsdrivende indebæreren mere besværlig vej tilændring af indberettede, låsteselvangivelsesoplysninger.Forslaget skønnes ikke atmedføre større konsekvenserfor de indberetningspligtige.Forslaget om bedre forskudvil give arbejdsgivere en vismerbyrde ved hyppigereskattekortsændringer.Forslaget om løbenderenteindberetninger fra denfinansielle sektor vil påføresektoren engangsudgifter tilit-tilretninger og begrænsedeløbende byrder.Forslaget om fortryk oglåsning af udvalgteindberetningspligterindebærer en mere besværligvej for borgeren, hvis dennevil ændre en indberettetoplysning omfattet afforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås tydeliggjort, at den betalingsforpligtelse, som den skattepligtige i henhold tilligningslovens § 2, stk. 5, skal påtage sig for at undgå yderligere beskatning (sekundærejusteringer), i sig selv skal indgås på markedsvilkår, hvis betalingsforpligtelsen skal kunneophæve beskatningen af f.eks. maskeret udlodning hos hovedaktionæren. Forslaget skal f. eks.præcisere, at en insolvent hovedaktionær ikke kan købe et aktiv fra selskabet til underpris ogefterfølgende ophæve beskatningen af maskeret udlodning ved at påtage sig enbetalingsforpligtelse på et beløb svarende til underprisen, uanset at det på grund afhovedaktionærens økonomiske situation allerede da står klart, at betalingsforpligtelsen aldrigvil blive indfriet. Hvis der er tvivl om aktionærens solvens, vil udgangspunktet være, atbetalingsforpligtelsen kun kan anses for at være på markedsvilkår, hvis der er stilletbetryggende sikkerhed for betalingen.Der skal endvidere foreligge en aftale om afvikling af forpligtelsen. Føres beløbet på enmellemregningskonto, uden at der foreligger en afviklingsaftale, vil dette som udgangspunktikke opfylde betingelserne.Hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med salg af et aktiv til selskabet tiloverpris, skal det overskydende beløb tilbagebetales til selskabet inden for den periode, der isammenlignelige situationer vil være gældende for tilbagebetaling af uberettigedeudbetalinger mellem uafhængige parter. En tilbagebetaling i rimelig tid vil her være straks,dog således at en afviklingsperiode på 1-3 måneder normalt kan accepteres.Hvis der er tale om køb af aktiver til underpris fra selskabet, vil udgangspunktet være, atindbetaling af det manglende beløb til selskabet kan udstrækkes over den periode, somuafhængige parter ville aftale ved overdragelse af aktiver af den pågældende art. Sker sådanneoverdragelser normalt kun ved kontant betaling, skal betalingsforpligtelsen ligeledes somudgangspunkt afvikles kontant.

- 52 -Det er dog som hidtil frivilligt for hovedaktionæren, om vedkommende vil betale beløbet tilselskabet straks ved den første ansættelsesændring eller afvente resultatet af et klageforløb,før der betalingskorrigeres over for selskabet.Det bemærkes, at påtagelse af en betalingsforpligtelse i sig selv kan være udtryk for etulovligt aktionærlån. Det samme beløb skal dog ikke beskattes to gange. I sådanne tilfældebortfalder udbyttebeskatningen i forbindelse med påtagelse af betalingsforpligtelsen, menbeløbet beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E.Som et eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor aktionæren køber en ejendom fra selskabet foren pris på 4 mio. kr. SKAT anser ejendommens værdi for at være 4,3 mio. kr. og beskatteraktionæren af forskellen på 0,3 mio. kr. Da en sådan forskel sædvanligvis må anses for atligge inden for den normale skønsusikkerhed ved værdiansættelse af fast ejendom, vilpåtagelse af en betalingsforpligtelse som udgangspunkt ikke blive anset for et ulovligtaktionærlån, hvorfor udbyttebeskatningen ophæves, ligesom der ikke sker beskatning af lånetefter den foreslåede ligningslovens § 16 E. Det er dog en forudsætning, at der er tale ommarkedsvilkår. F.eks. må det som udgangspunkt forudsættes, at selskabet i overensstemmelsemed almindelige markedsvilkår ved handel med fast ejendom får pant i ejendommen for detmanglende beløb.Sker overdragelsen ikke på sædvanlige markedsvilkår, vil den påtagne betalingsforpligtelsevære et ulovligt aktionærlån. Det kan være tilfældet, hvis der i det anførte eksempel ikkegives pant i ejendommen for betalingsforpligtelsen. Det vil også være tilfældet, hvisejendommen bevidst er overdraget til en klar overpris. Her medfører forslaget, atudbyttebeskatningen i forbindelse med armslængdereguleringen godt nok bortfalder, menlånebeløbet udtrykt ved den påtagne betalingsforpligtelse beskattes efter den foreslåedebestemmelse i ligningslovens § 16 E, så nettoeffekten typisk vil være den samme.Til nr. 2Det foreslås at beskatte ulovlige aktionærlån. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssigeincitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skalsåledes imødegå, at aktionær- og ledelseslån anvendes som skattefrit alternativ til hævning afskattepligtigt udbytte eller løn.Det foreslås derfor, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efterskattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Er låntageraktionær i selskabet, er udgangspunktet, at beløbet skal beskattes som udbytte fra selskabetefter ligningslovens § 16 A. Er aktionæren samtidig ansat, kan lånet i stedet anses forlønindkomst for låntager. Er låntager ledelsesmedlem uden samtidig at være aktionær, vil der

- 53 -normalt være tale om lønindkomst. Forslaget medfører, at ulovlige aktionærlån beskattesallerede på udbetalingstidspunktet.Spørgsmålet, om der er tale om løn eller udbytte, har udover beskatningen af låntagerbetydning for selskabets eventuelle fradragsret. Selskabet vil ikke have fradragsret forbeløbet, hvis der er tale om udbytte, dvs. i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde forselskabet.Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs.en driftsomkostning, hvis er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlaginklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførtearbejde.Spørgsmålet, om der foreligger løn eller udbytte, har endvidere betydning i tilfælde, hvorlåntageren ikke er fuldt skattepligtig her til landet. Hvis der er tale om løn, vil beløbet væreomfattet af den begrænsede skattepligt, hvis betingelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,eller eventuelt kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Er der tale om udbytte, vilbeløbet være omfattet af den begrænsede skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet udentilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skateller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelseaf løn og udbytte m.v. finder anvendelse.Hvis et aktionær- eller ledelseslån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens§ 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långivereller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det,at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuellerenteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.Selv om der civilretligt fortsat er tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil entilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hosaktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetalingaf løn eller udbytte.Der vil dog i helt særlige tilfælde være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens §29. Da lånet skal behandles som løn eller udbytte, vil udgangspunktet dog være, atbetingelserne for omgørelse ikke er opfyldt, bl.a. fordi dispositionen vil været båret af hensyntil at spare eller udskyde skatter og ikke kan antages at have haft utilsigtede skattemæssigevirkninger, der er væsentlige.

Ligningslovens § 16 E har samtidig den konsekvens, at ligningslovens § 2 og bestemmelsernei kursgevinstloven om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld heller ikke finderanvendelse, da der ikke skattemæssigt er tale om et lån. Der skal dermed ikke ske korrektionefter ligningslovens § 2, hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E, selv om lånet ikke erydet på sædvanlige markedsvilkår. Endvidere kan nævnes, at reglen iaktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7, om afdrag på henstandssaldoen opgjort vedfraflytning heller ikke omfatter lån, der beskattes efter ligningslovens § 16 E. For sådanne lånskal afdrag på henstandssaldoen opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5eller 6, om udlodning af udbytte eller andre udlodninger og dispositioner, der påvirkeraktiernes værdi i nedadgående retning.Til § 16 E, stk. 1Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, beskattes de lån, der er i strid med selskabslovens § 210,stk. 1. Henvisningen til selskabslovens § 210, stk. 1, gælder for det første bestemmelsen iselskabslovens § 210, stk. 1, 1. pkt., hvorefter et selskab ikke direkte eller indirekte må stillemidler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for aktionærer eller ledelsen i selskabet. Fordet andet gælder det bestemmelsen i selskabslovens § 210, stk. 1, 3. pkt., om lån tilnærtstående til aktionærer eller ledelsen i selskabet. Det drejer sig om personer, der er knyttettil aktionæren eller ledelsesmedlemmet ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- ellernedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.Selskabslovens § 210, stk. 1, 2. pkt., indeholder forbud mod lån til aktionærer og ledelsen iselskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmendeindflydelse over selskabet. Beskatningen af lån til aktionærer og ledelse i selskaber, der ejeraktier i selskabet, foreslås udvidet i forhold til denne bestemmelse, jf. nedenfor underbemærkningerne til § 16 E, stk. 2.Henvisningen til, at beskatningen omfatter lån, der er ydet i strid med selskabslovens § 210,stk. 1, betyder endvidere, at lån, der er omfattet af undtagelserne til aktionærlånsforbuddet, jf.selskabslovens §§ 206-209 og §§ 211-214, som udgangspunkt ikke medfører beskatning efterligningslovens § 16 E. Det foreslås dog, at de anførte undtagelser ikke fuldt ud finderanvendelse ved udlån til selskaber. Dette skyldes bl.a., at undtagelsen for så vidt angår udlåntil moderselskaber i selskabslovens § 211 indeholder en bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen,som kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udenlandske moderselskaber, der er omfattetomfattet af undtagelsen.En beskatning kan ikke være afhængig af en forvaltningsmyndigheds fastlæggelse af kredsenaf udenlandske moderselskaber, der kan modtage lovlige koncernlån. Det findes endvidereformålstjenligt ikke at frafalde beskatning i de tilfælde, hvor moderselskabet er

- 55 -hjemmehørende i en stat, hvortil der ikke kan udloddes skattefrit udbytte af datter- ellerkoncernselskabsaktier. Det foreslås derfor, at undtagelserne kun skal gælde for lån tilselskaber, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU, eller udbyttebeskatningenskulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF ellerdobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, Færøerne eller Grønland.Selskabsloven omfatter aktie- og anpartsselskaber. Et partnerselskab behandles selskabsretligtsom et aktieselskab og er dermed omfattet af selskabsloven, medens det skattemæssigtbehandles som en transparent enhed. For så vidt angår ulovlige lån til aktionærerne i etpartnerselskab vil skattelovgivningens almindelige regler om hævninger udentilbagebetalingspligt således ikke medføre beskatning som løn eller udbytte, idet en hævningskattemæssigt anses for en regulering af deltagerens kapitalkonto.Forbuddet i selskabslovens § 210, stk. 1, gælder penge og pengeeffekter, dvs. f.eks.obligationer og aktier, der lånes ud, stilles til sikkerhed eller stilles til rådighed foraktionærerne, dvs. personer eller selskaber, der ejer mindst én aktie i selskabet, ellerledelsesmedlemmer i selskabet, dvs. direktører eller bestyrelsesmedlemmer.Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggendesikkerhed for lånet.Lån m.v., der er omfattet af forbuddet, er f.eks.:Lån til aktionærer eller ledelsesmedlemmer i selskaber.Lån, der opstår ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær eller etledelsesmedlem eller køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller et ledelsesmedlem.Lån til et interessentskab, hvor en eller flere interessenter er aktionærer ellerledelsesmedlemmer i det långivende selskab, og lån til et kommanditselskab, hvor en ellerflere af komplementarerne er aktionærer eller ledelsesmedlemmer.Lån til nærtstående personer, f.eks. samlevere eller søskende.En konstruktion kan overholde ordlyden i § 210, men alligevel blive betragtet som enovertrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210. Dette kanf.eks. være tilfældet, hvis en disposition er gunstig for modtageren, men ikke erforretningsmæssigt begrundet for selskabet.Lån m.v., der ikke er omfattet af forbuddet, er f.eks.:Lån mellem søsterselskaber, medmindre der er tale om en omgåelse af § 210.Lån af genstande, f.eks. en bil.

- 56 -Lån til danske og visse udenlandske moderselskaber.Lån til brug for køb af aktier i selskabet (selvfinansiering), når visse betingelser er opfyldt.Lån, der opstår som følge af selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, f.eks.salg af varer på kredit, eller i øvrigt er sædvanlige for selskabet og inden for branchen.Lån ydet af pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut.Lån til medarbejdernes køb af aktier i selskabet eller i et datterselskab.Som anført gælder aktionærlånsforbuddet også lån til personer, der er knyttet til en aktionæreller et ledelsesmedlem i selskabet. Det drejer sig om personer, der er knyttet til aktionæreneller ledelsesmedlemmet ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, ellersom på anden måde står den pågældende særligt nær. Det følger af praksis om udlodninger tilaktionærers nærtstående, at sådanne udbetalinger skal beskattes hos aktionæren ellerledelsesmedlemmet, idet beløbet skattemæssigt skal anses for at have passeret dennesøkonomi. Ulovlige aktionærlån, der ydes til låntagere, der er nærtstående til en aktionær elleret ledelsesmedlem, skal således beskattes hos den aktionær eller det ledelsesmedlem, der harden særligt nære tilknytning til låntageren og videregivet som gave eller tilskud til dennærtstående person.Den omstændighed, at beskatningen af ulovlige aktionærlån skal ske efterskattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, medførersåledes, at f. eks. praksis om såkaldt trippelbeskatning også kan få betydning. Selv om lån tilet selskab, der ikke er aktionær i det långivende selskab, formelt set falder uden foraktionærlånsforbuddet, vil det afhænge af en konkret vurdering, om lånet skal anses for ydettil selskabets aktionær f. eks. i det tilfælde, hvor selskaberne er ejet af interesseforbundneaktionærer.Til § 16 E, stk. 2Ifølge selskabslovens § 210, stk. 1, 2. pkt., gælder aktionærlånsforbuddet tilsvarende i forholdtil aktionærer eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder endmoderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Ud fra en skattemæssigsynsvinkel er denne afgrænsning ikke tilstrækkelig. F.eks. forhindrer definitionen ikke, at toaktionærer, der hver ejer halvdelen af kapitalen i selskabet, hver især indskyder et helejetselskab mellem sig og det långivende selskab, hvorved lånet ikke ville være omfattet afskattepligten. Det foreslås derfor, at skattepligtige lån i denne relation omfatter lån, som etselskab yder til aktionærer eller ledelsesmedlemmer i selskaber, der direkte eller indirekte ejeraktier i det långivende selskab. Denne fravigelse af den selskabsretlige afgrænsning afulovlige lån er dog for vidtgående, hvis lånet kunne være ydet som et lovligt lån til en direkteaktionær, f.eks. et pengeinstituts udlån til en aktionær. Det foreslås derfor, at beskatningen aflån til indirekte aktionærer ikke skal omfatte lån, som kunne være ydet som et lovligtaktionærlån til en direkte aktionær.

Til § 16 E, stk. 3Reglerne om ulovlige aktionærlån i selskabsloven gælder kun lån, der ydes af aktie- oganpartsselskaber. Det foreslås, at lån, der ydes af andre selskabsformer m.v. end aktie- oganpartsselskaber, skal beskattes ved udbetalingen på samme måde, som hvis der havde værettale om lån fra et aktie- eller anpartsselskab. Det afgørende er, om et lån fra det pågældendeselskab ville have været i strid med selskabslovens § 210, hvis selskabet havde været omfattetaf selskabsloven. Der kan f.eks. være tale om lån fra et selskab m.v. med begrænset ansvaromfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller lån fra udenlandske selskaber.Forslaget skal på dette punkt hindre, at der opstår en eventuel tilskyndelse til at opretteselskaber m.v., der ikke er omfattet af selskabsloven, for at omgå reglerne om beskatning afaktionærlån.Til § 16 E, stk. 4Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for etlån i skattemæssig forstand. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter den foreslåedebestemmelse i § 16 E, stk.1, skal derfor skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet,idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. For at undgå dobbeltbeskatning foreslåsdet, at en eventuel tilbagebetaling ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabetsskattepligtige indkomst.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at bortfald af en personaktionærs gæld til selskabet beskattes som gevinst pågæld, uanset om fordringen ikke har nogen værdi for kreditorselskabet. Ifølge de gældenderegler for personers gevinst på gæld i kursgevinstlovens § 21 skal gevinst ved eftergivelse,forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringensværdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v. Er aktionæren insolvent påtidspunktet for gældens bortfald, vil fordringen som udgangspunkt være værdiløs, hvorvedgældens bortfald efter de gældende regler ikke medfører beskatning.For at begrænse mulighederne for omgåelse foreslås det, at reglen skal omfatte gevinst pågæld til selskaber, hvor den skattepligtige eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejereller har ejet aktier. Ved nærtstående skal forstås den kreds af personer, der er nævnt iaktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Det vil sige den skattepligtiges ægtefælle, forældreog bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævntepersoner. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

- 58 -Forslaget om at gennemføre beskatning, uanset om fordringen er blevet værdiløs, skal bl.a.sikre, at forslaget om beskatning af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E ikke omgås vedoverdragelse af aktiver fra selskabet til aktionæren, hvor selskabet ikke modtager kontantbetaling, men f. eks. et gældsbrev, der ikke indfries, og som efterfølgende bortfalder vedeftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion.Det skal ikke være muligt at omgå beskatningen af gevinst på gæld hos aktionæren ved f.eks.at overdrage den værdiløse fordring forud for opløsningen af selskabet. Dette foreslåsimødegået ved at lade beskatningen af gevinst på gæld også omfatte gæld, hvor gældentidligere har været til et selskab, hvori personkredsen ejer eller har ejet aktier. Dette skal dogkun gælde, hvis den skattepligtige var insolvent på overdragelsestidspunktet. Der skal ikkeske beskatning, hvis det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen ejer mindre end 5pct. af aktiekapitalen.Der vil være tilfælde, hvor betaling med et gældsbrev efter en konkret vurdering skalbehandles som et ulovligt aktionærlån, der beskattes allerede ved udstedelsen. Skalbeskatningen ske allerede ved udstedelsen af gældsbrevet, skal gældsbrevet ikke behandlessom gæld i skattemæssig henseende, og et efterfølgende bortfald medfører i så fald ikkebeskatning som gevinst på gæld. Det er kun lovlige lån, der beskattes, når de bortfalder.Til § 3Til nr. 1Efter skattekontrollovens § 1 A, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, atskattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, somindberetningspligtige efter denne lov har indberettet til SKAT.Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvordan denunderretning til SKAT, der er nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kan findested. Skattekontrollovens § 16 foreskriver en pligt for den skattepligtige til at underretteSKAT inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen, hvis den skattepligtige konstaterer, atansættelsen er for lav. I modsat fald kan den skattepligtige risikere at ifalde ansvar typisk iform af en bøde.Forslaget til en ændret affattelse af bestemmelsen i § 1 A, stk. 1, går ud på at giveskatteministeren adgang til i bekendtgørelsen om feltlåsning at angive, hvilke grupper afskattepligtige som er omfattet af feltlåsningsordningen. Det sker ved at indsætte udtrykket”visse” før ”skattepligtige”. Bemyndigelsen tænkes i første omgang udnyttet således, atskattepligtige, som modtager en årsopgørelse, og skattepligtige, som driver selvstændigvirksomhed og anvender kalenderåret som indkomstår, omfattes af feltlåsningen. Senere vil

- 59 -det kunne komme på tale at udvide kredsen af skattepligtige under feltlåsningsordningen, jf.afsnit 3.2.1.2 i slutningen.Desuden går forslaget ud på at ændre affattelsen af stk. 2 og indføje et nyt stk. 3 tilbestemmelsen i § 1 A.Forslaget til en ændret affattelse af stk. 2 går ud på generelt at gennemføre ansvarsfritagelsen ihenhold til skattekontrollovens ansvarsbestemmelser for urigtige, indberettede oplysninger,som feltlåses, både for skattepligtige, som direkte modtager en årsopgørelse, og forskattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigterhvervsdrivende. Tilsvarende gælder, såfremt ansættelsen bliver for lav som følge af enmanglende indberetning fra en indberetningspligtig.Der vil i medfør af bestemmelsen i skattekontrollovens § 1 A, stk. 1, blive fastsat regler om,hvilke felter de pågældende skattepligtige ikke kan ændre. Det drejer sig nærmere om enrække af de felter, som i dag og fremover vil være låst for borgerne, jf. afsnit 3.5.3. I taktmed, at kvaliteten af indberetningerne fra de indberetningspligtige højnes eller nyeindberetningsordninger etableres, vil der kunne blive tale om at feltlåse yderligere oplysningerom indkomster og fradrag, som indberettes.Bestemmelsen i det nye stk. 3 går ud på at kodificere den praksis, som er blevet udviklet påborgerområdet, dvs. for de skattepligtige, som modtager en årsopgørelse direkte. Efter praksiser borgeren ansvarsfri efter skattekontrollovens § 16, hvis en urigtig indberetning fra enindberetningspligtig efter skattekontrollovens kapitel II fører til en for lav skatteansættelse.Til nr. 2Det foreslås, at bemyndigelsen i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, til at fastsætte reglerom indberetning af honorarer m.v. udvides i forhold til honorarer m.v. fra offentligemyndigheder. Det foreslås således, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte regler om,at staten, regionerne og kommunerne kan pålægges at indberette oplysninger om honorarerm.v., der er B-indkomst, uanset om de er momspligtige eller ej.Den udvidede bemyndigelse er i første række tænkt udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr.1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så staten(Domstolsstyrelsen) pålægges indberetningspligt vedrørende salærer og godtgørelser, somstaten udbetaler til beskikkede advokater efter retsplejeloven.Indberetningen efter forslaget vil - som andre indberetninger i medfør af skattekontrollovens §7 A - skulle ske månedligt til indkomstregisteret.

- 60 -Den foreslåede udvidelse af indberetningspligten er af generel karakter. Det sikres dermed, athvis det efterfølgende viser sig, at der er behov for det, vil ændringen efterfølgende ogsåkunne bruges til at indføre indberetningspligt vedrørende andre momspligtige honorarer m.v.fra det offentlige end de nævnte salærer og godtgørelser til beskikkede advokater.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Det foreslås, at der ud over, at der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, kan fastsættesregler om indberetning af tilskud, skal kunne fastsættes regler om indberetning af de udgifter,tilskuddet skal dække.Den udvidede bemyndigelse er i første række tænkt udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr.1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, såkommunerne pålægges indberetningspligt vedrørende de betalinger til privat dagpleje,kommunerne yder tilskud til efter dagtilbudslovens § 80. Indberetningen skal således ikke kunomfatte tilskuddet, men derimod den samlede betaling til dagplejeren omfattende detkommunale tilskud til forældrene og forældrenes egenbetaling.Indberetningen efter forslaget vil - som andre indberetninger i medfør af skattekontrollovens §7 A - skulle ske månedligt til indkomstregisteret.Den foreslåede udvidelse af indberetningspligten er af generel karakter. Det sikres dermed, athvis det efterfølgende viser sig, at der er behov herfor, vil ændringen efterfølgende ogsåkunne bruges til at indføre indberetningspligt vedrørende andre tilskudsberettigede udgifterend de nævnte betalinger til dagplejere.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Det foreslås at fastsætte en pligt for den, indberetningen vedrører, til at meddele denindberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for, at den indberetningspligtige kanindberette. I tilknytning til dette foreslås det endvidere, at skatteministeren kan fastsættenærmere regler om denne oplysningspligt.Den foreslåede bestemmelse skal muliggøre indberetningen vedrørende den udgift, som ettilskud skal dække, jf. således § 3, nr. 3. Med henblik på beregning af størrelsen af tilskuddettil private dagplejere skal kommunen have oplysninger om betalingens størrelse, ogkommunen skal godkende pasningsaftalen. Den foreslåede regel sikrer, at dagplejeren har

- 61 -pligt til at fortælle kommunen om start- og sluttidspunktet for dagpleje og senere ændringer ibetalingens størrelse med henblik på kommunens indberetning til SKAT om betalingerne.At skatteministeren kan fastsættes nærmere regler for oplysningspligten vil kunne sikre, at detudtrykkeligt kommer til at fremgå, hvilke pligter den pågældende har. Dette vil være enretssikkerhedsmæssig fordel for de pågældende. De nærmere regler herom vil kunnefastsættes ved ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 omindberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, og de nærmere regler vil skulle udvikles isamarbejde med kommunerne.Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes i forhold til andre indberetningspligterefter skattekontrollovens § 7 A, hvis der måtte opstå behov for det.Til nr. 5Efter skattekontrollovens § 8 K, stk. 1, kan SKAT meddele de indberetningspligtige efter enrække bestemmelser de oplysninger, som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.Herunder kan de pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.fl., der er indberetningspligtigevedrørende lån og pantebreve i depot efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q, få oplysningerfra SKAT efter denne bestemmelse.Det foreslås, at bestemmelsen udvides, så de pågældende pengeinstitutter m.fl. også kan fåoplysninger fra SKAT, som er nødvendige for, at de kan opfylde indberetningspligten efterskattekontrollovens § 8 O, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.Til nr. 6Efter skattekontrollovens § 8 N er kongehusets konti, lån og pantebreve undtaget fra at væreomfattet af indberetningspligt. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler om, atdiplomaters og diplomatiske repræsentationers konti, lån og pantebreve kan fritages for atvære omfattet af indberetningspligt.Det foreslås, at dette også skal gælde i relation til den foreslåede nye indberetningspligt efterskattekontrollovens § 8 O, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.Til nr. 7Det foreslås, at der indføres kvartalsvise indberetninger til SKAT fra pengeinstitutter,realkreditinstitutter m.fl. vedrørende renteudgifter og reservefonds- og administrationsbidrag,der er tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.Indberetningen er et supplement til den årlige indberetning vedrørende lån efterskattekontrollovens § 8 P og pantebreve i depot efter skattekontrollovens § 8 Q. Men de

- 62 -kvartalsvise indberetninger vil ikke skulle indeholde alle de detaljer, indberetningerne efter §§8 P og 8 Q skal indeholde. Den kvartalsvise indberetning vil således alene skulle omfattekvartalets renter og bidrag samt oplysning om identiteten af debitoren for de lån ellerpantebreve, renterne og bidragene knytter sig til.Der skal efter forslaget ikke ske indberetning for årets 4 kvartal (oktober, november ogdecember). Grunden til denne indskrænkning er, at renterne m.v. fra denne periode vil væreomfattet af de årlige indberetninger i januar efter de allerede eksisterende regler. Der erdermed ikke behov for særskilte indberetninger for dette kvartal.Indberetningspligten foreslås at skulle pålægges de samme, som er indberetningspligtigevedrørende renteudgifterne efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q. Det vil sige dels den, dersom led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, dels banker, sparekasser,andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led ideres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning.Indberetningen skal omfatte renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der eromfattet af indberetningspligten efter de nævnte bestemmelser.Det foreslås, at fristen for indberetning sættes til den sidste hverdag i måneden efter udløbet afkvartalet. Det vil sige, at indberetningen vedrørende årets første kvartal skal gives senestsidste hverdag i april, indberetningen vedrørende årets andet kvartal skal gives senest sidstehverdag i juli, og indberetningen vedrørende årets tredje kvartal skal gives senest sidstehverdag i oktober.Det foreslås endelig, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. Detvil sige dels om de oplysninger, der skal fremgå af indberetningen, dels om fremgangsmådenm.v. Endvidere kan skatteministeren efter forslaget fritage for og lempe indberetningspligtenog fastsætte særlige regler for låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.Der er tilsvarende hjemmel for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler omindberetningerne efter bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q. Hensigten medden foreslåede bemyndigelse er således, at der kan sikres en sammenhæng mellem denforeslåede pligt til kvartalsvise indberetninger og de eksisterende årlige indberetninger.Bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efterskattekontrolloven indeholder således nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige,hvorledes den indberetningspligtige og den, indberetningen vedrører, skal identificeres,indberetningsmåden og nogle fritagelser for indberetning. Det er hensigten, at disse reglerogså skal gælde i relation til den foreslåede nye indberetningsregel i skattekontrollovens § 8O.

Til nr. 8 og 9Efter skattekontrollovens § 8 R skal den, indberetningerne vedrører, give denindberetningspligtige efter skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q vedrørende lån og pantebreve idepot oplysninger om sin identitet, herunder cpr-nr. Det er endvidere en forudsætning for atoprette et lån eller et pantebrevsdepot, at de pågældende identifikationsoplysninger er givet.Det foreslås, at tilsvarende regler skal gælde i relation til den foreslåede nyeindberetningsregel i skattekontrollovens § 8 O, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.Til nr. 10Efter skattekontrollovens § 9, stk. 1, træffer SKAT afgørelse om, hvorvidt en person eller etselskab m.v. er indberetningspligtigt efter en række opregnede bestemmelser iskattekontrolloven. Indberetningen vil endvidere efter bestemmelsen kunne blive forsøgtfremtvunget ved brug af tvangsbøder.Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 14, stk. 2, at den, der forsætligt eller groftuagtsomt undlader at opfylde visse nærmere opregnede pligter efter skattekontrolloven, kanstraffes med bøde.Det foreslås, at disse regler også kommer til at omfatte indberetningspligten efter denforeslåede nye § 8 O, stk. 1, i skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Det svarer til, atde pågældende bestemmelser også i dag omfatter de årlige indberetninger vedrørenderenteudgifter af lån og pantebreve i depot i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q.Til § 4Til nr. 1Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 52, stk. 1, indeholder hovedreglen forfastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse. Det fremgår heraf, at når der ifølge en rækkeforegående bestemmelser om opkrævning af indkomstskat m.v. skal tages hensyn til denskattepligtigesforventedeindkomstforholdogforventedeskatefterejendomsværdiskatteloven, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i§§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold,som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbigskattesvarelse.Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at må det antages, at den skattepligtige skal betaleskat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne under hensyn til den forventede

- 64 -ejendomsværdiskat. Endelig fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere reglerherom.Forslaget går ud på at ophæve det gældende § 52, stk. 1, i kildeskatteloven og erstatte det med4 nye stykker. Formålet er dels at præcisere de eksisterende kilder, som den ordinæreforskudsopgørelse baserer sig på, dels at udvide kilderne til fastsættelsen af den ordinæreforskudsopgørelse.Den ordinære forskudsopgørelse foreslås fortsat at hvile på den skattepligtigesindkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning. I praksis vil det i de flestetilfælde sige den skattepligtiges årsopgørelse for det seneste afsluttede indkomstår forud forforskudsregistreringen, jf. nr. 1 i forslaget til ny affattelse af § 52, stk. 1.Endvidere foreslås den ordinære forskudsopgørelse fortsat at hvile på den skattepligtigesindkomstforhold, som senest er lagt til grund ved fastsættelse af grundlag for foreløbigskattesvarelse (forskudsopgørelsen). I praksis er det alene ændringer af forskudsopgørelsenfor året før indkomståret, som lægges til grund. Det betyder, at alene oplysninger, som iforhold til den seneste årsopgørelse skønnes at være mere aktuelle, indgår iforskudsansættelsen. Det foreslås derfor, at det præciseres, at den ordinære forskudsopgørelsekan basere sig på ændring af forskudsopgørelsen for året forud for indkomståret, jf. nr. 2 iforslaget til ny affattelse af § 52, stk. 1.Grundlaget for den ordinære forskudsopgørelse foreslås herudover udvidet med løbendeoplysninger fra indberetningspligtige efter skattekontrolloven for året forud for indkomståret,jf. nr. 3 i forslaget til ny affattelse af § 52, stk. 1. De løbende indberetninger tænkesautomatisk at generere et såkaldt “autoforskud”, når visse betingelser er opfyldt, jf. nedenforbemærkningerne til forslagets § 4, nr. 2.Endvidere foreslås det i bestemmelsens nr. 4, at den ordinære forskudsopgørelse også kanbasere sig på oplysninger fra indkomstregistret og andre registre, som SKAT modtageroplysninger fra, for året forud for indkomståret, f.eks. fra SVUR-registret om oplysninger omsalg af bolig og oplysninger fra Uddannelsesstyrelsens register over modtagere af stipendier.Efter det foreslåede § 52, stk. 2, skal oplysningerne under nr. 1-4 foreligge senest den 1.september i året forud for indkomståret for, at de kan indgå i forskudsopgørelsen, jf. dog § 53,stk. 2.Forslaget til den nye affattelse af § 52 indeholder desuden en prioriteringsregel, hvori detfastslås, at det er de seneste ændringer af oplysningerne, som lægges til grund forforskudsopgørelsen. Oplysningerne omfattet af nr. 2, dvs. de seneste ændringer af

- 65 -forskudsopgørelsen for året forud for indkomståret, lægges dog til grund, uanset at der ersenere ændringer af andre oplysninger, som efter det foreslåede stk. 1 kan indgå i grundlagetfor forskudsopgørelsen. Foreligger der ændringer af forskudsopgørelsen for det pågældendefelt, har de således forrang for de øvrige oplysninger, som tilgår forskudssystemet. Det sker imangel af muligheden for at anse forskudsregistrerede oplysninger for mindre sandsynligeend den prognose, der kan opstilles på baggrund af en eksempelvis løbende indberetning.Det fremgår endvidere af forslaget til nyaffattelsen af § 52, stk. 3, at bestemmelsen omforskudsansættelse af ejendomsværdiskat videreføres. Dog er udtrykket “svare” erstattet afdet mere nutidige “betale”. Må det således antages, at den skattepligtige skal betale skat efterejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne fortsat under hensyn til den forventedeejendomsværdiskat.Endvidere videreføres i det foreslåede § 52, stk. 4, bestemmelsen om, at skatteministeren kanfastsætte nærmere regler herom.Det foreslås herudover, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke nærmereoplysninger som efter stk. 1, nr. 3 og 4 indgår i dannelsen af den ordinære forskudsopgørelsesamt om underretning af den skattepligtige om disse oplysninger.I den forbindelse vil det blive fastsat, at oplysninger fra de indberetningsordninger, somtænkes gennemført som led i et forbedret forskud med løbende indberetninger, kan indgå ifastsættelsen af det ordinære forskud. Der henvises nærmere til beskrivelsen af forslaget tilnye, løbende indberetningsordninger i afsnit 3.4.2.For så vidt angår nr. 4, er det tanken, at bekendtgørelsen udtrykkeligt nævner oplysninger fraindkomstregistret og løbende indberetninger fra andre registre, som SKAT får oplysninger frai dag, f.eks. fra Uddannelsesstyrelsens register over modtagere af SU-ydelser, fraModerniseringsstyrelsens Pensionssystem og fra ATP´s udbetalingssystem.I bekendtgørelsen vil det samtidig blive angivet, hvorledes den skattepligtige underrettes omde oplysninger, som er indgået i dannelsen af forskudsopgørelsen. Borgeren vil bl.a. kunnegøre sig bekendt med disse oplysninger i skattemappen på SKATs hjemmeside.Til nr. 2Forslaget går ud på at ophæve kildeskattelovens § 53, stk. 1-3, og erstatte dem med 4 nyestykker.Det følger af den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 53, stk. 1, at antager denskattepligtige, at vedkommendes indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra,

- 66 -hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbigskattesvarelse, kan vedkommende begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelsefastsættes under hensyn til vedkommendes oplysninger om de forventede indkomstforholdm.v. I det omfang SKAT finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkeligtsandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for denforeløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form ogfastsætte en frist for dens indgivelse.Forslaget til et nyt § 53, stk. 1, går ud på at justere bestemmelsen i overensstemmelse med denpræcisering af grundlaget for forskudsopgørelsen, som er indeholdt i lovforslagets § 4, nr. 1.Endvidere indeholder forslaget en sproglig modernisering, idet udtrykket ”foreløbigskattesvarelse” foreslås ændret til ”grundlaget for forskudsskatten”.Efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 53, stk. 2, gælder, at SKAT kanfastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventedeindkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggendegrund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligtfra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag forforeløbig skattesvarelse. Efter bestemmelsen gælder endvidere, at for modtagere af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst kan SKAT fastsætte grundlaget for denforeløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret.Bestemmelsen har betydning for de tilfælde, hvor der er behov for at lægge et andet grundlagfor fastsættelsen af den ordinære forskudsopgørelse til grund end det grundlag, som er nævnt i§ 52, stk. 1. Gennemføres en ændring af forskudsopgørelsen på baggrund af oplysninger fraindkomstregistreret, stiller bestemmelsen ikke betingelse om, at forskudsgrundlaget skalafvige væsentligt.Forslaget til et nyt § 53, stk. 2, går ud på at justere bestemmelsen i overensstemmelse med denpræcisering af grundlaget for forskudsopgørelsen, som er indeholdt i lovforslagets § 4, nr. 1.Det foreslås desuden, at SKAT kan anvende et andet forskudsgrundlag end det, som er nævnti § 52, selv om der ikke er tale om væsentlige ændringer af grundlaget. Det er ikke fundet, atder er afgørende hensyn til at opretholde udgangspunktet om væsentlighed som betingelse forændring af forskudsgrundlaget, når forskudsåret endnu ikke er begyndt, og når deskattepligtige som udgangspunkt relativt nemt kan få ændret forskudsopgørelsen enten viaTastSelv eller ved henvendelse til det kommunale borgerservicecenter eller et skattecenter.Til gengæld fremgår det udtrykkeligt af forslaget til bestemmelsen, at den skattepligtige skalunderrettes samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen i

- 67 -forhold til grundlaget opgjort efter § 52, og at den skattepligtige varsles om ændringen, hvisdenne allerede forinden har modtaget underretning om forskudsskatten.Endelig indeholder forslaget en sproglig modernisering, idet udtrykket ”foreløbigskattesvarelse” foreslås ændret til ”grundlaget for forskudsskatten”.Efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 53, stk. 3, 1. pkt., gælder, at denskattepligtige i løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skalbenyttes, dvs. i selve forskudsåret, kan forlange grundlaget for den foreløbige skattesvarelseændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. Det forudsætter efter bestemmelsen, atde betingelser, som nævnt i stk. 1, er opfyldt.Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder, at i løbet af den nævnte periode kan SKAT under debetingelser, som er nævnt i stk. 2, på tilsvarende måde ændre grundlaget for den foreløbigeskattesvarelse. De betingelser, som er nævnt i stk. 2, er betingelserne om, at grundlaget kanfraviges, hvis SKAT ”efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, atden skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senester lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.”Forslaget til et nyt § 53, stk. 3, går ud på i bestemmelsens 1. pkt. at ændre udtrykket”forlange” til ”anmode”, idet udtrykket i højere grad er i overensstemmelse med den faktiskemulighed, den skattepligtige har for ændring af sin forskudsopgørelse via TastSelv. I denforbindelse reserverer udtrykket ”anmode” en mulighed for SKAT til ikke at imødekomme enønsket ændring. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en større nedsættelse af denskattepligtige indkomst ønskes gennemført af en skattepligtig, som er i restance med betalingaf restskat, og SKAT ikke finder, at den skattepligtiges ønske reelt er begrundet i en ændretindkomstsituation.Dernæst går forslaget ud på i 2. pkt. at forenkle bestemmelsen, så det hidtil gældende”væsentlighedskrav” erstattes af en mulighed for skatteministeren til i en bekendtgørelse atfastsætte betingelser om, at en ændring af forskudsgrundlaget skal overstige visse grænser, jf.nærmere nedenfor.Forslaget henviser som en betingelse for gennemførelse af en forskudsændring i selveforskudsåret til, at det kun kan ske under de forudsætninger, som er nævnt i § 53, stk. 2, dvs.,at forskudsskatten fastsættes efter forventede indkomstforhold m.v., når det er nærliggende atantage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget fordannelse af forskudsopgørelsen.

- 68 -Hovedområdet for anvendelsen af denne bestemmelse samt bestemmelsen i den foreslåede §53, stk. 4, vil være situationer, hvor løbende indberetninger fra indberetningspligtigegenererer de såkaldte autoforskud, jf. afsnit 3.4.2. Bestemmelsen kan dog også få betydning iandre situationer, hvor der er behov for at justere den skattepligtiges forskudsopgørelse, udenat det sker i anledning af en indberetning fra en indberetningspligtig. Det kan f.eks. væretilfældet, hvor den årsopgørelse, som den skattepligtige har pligt til at forholde sig til iforskudsåret angående det seneste indkomstår, viser et sådant behov.Fælles for ændringssituationerne er, at ændringerne skal overstige visse grænser efter reglerfastsat af skatteministeren.Bemyndigelsen tænkes i første omgang udnyttet således, at det i en bekendtgørelse udstedt afskatteministeren fastsættes, at en forudsætning for generering af autoforskuddet er, at densamlede skat ændres med mere end 5 pct. i forhold til den senest beregnede forskudsskat. Detgælder såvel i opadgående som i nedadgående retning. Hvis den samlede skat eksempelvisifølge den ordinære forskudsopgørelse er 150.000 kr., kan ændringen gennemføres, hvis dennye beregnede skat er større end 157.565 kr. eller mindre end 142.500 kr.Det vil endvidere i første omgang blive fastsat som en forudsætning for generering afautoforskuddet, at den samlede ændring mindst skal udgøre 5.000 kr., dvs., at der skal væreen forskel på forskudsskatten ifølge den seneste forskudsopgørelse og den nye opgørelse påmindst 5.000 kr. Dog vil forskellen for personer, der er studerende (SU-modtagere) mindstskulle udgøre 1.000 kr.Er beløbet under grænsen, kan den skattepligtige eventuelt selv ændre sin forskudsopgørelsepå TastSelv.Endelig er det tanken, at der i bekendtgørelsen i første omgang vil blive fastsat en øvregrænse svarende til grænsen for indregnet forskudsskat, som for indkomståret 2012 er på18.300 kr. Det betyder, at en skatteyder altid vil få genereret et autoforskud, hvis ændringen iden nye beregnede skat er opadgående og udgør mere end 18.300 kr. i forhold til den tidligereberegnede forskudsskat.Efterhånden som der indhentes erfaringer med brugen af ordningen, vil ovennævnte grænserkunne justeres ved ændring af den pågældende bekendtgørelse.Grænserne, herunder i relation til forskellige grupper af skattepligtige, vil kunne ændres afskatteministeren, hvis erfaringerne tilsiger, at der er behov herfor.Det foreslås herudover at indsætte et nyt stk. 4 i kildeskattelovens § 53.

En forskudsopgørelse har karakter af en forvaltningsafgørelse. En ændring afforskudsopgørelsen på skattemyndighedernes initiativ skal derfor opfylde forvaltningslovenshørings- og begrundelsesregler.Behovet for en øget justering af borgernes forskudsopgørelser gør det - ligesom påskatteforvaltningslovens område - hensigtsmæssigt udtrykkeligt at give regler om begrundelseog for høringsproceduren ved forslag til ændret forskudsopgørelse.Forslaget om et nyt stk. 4 i § 53 går derfor ud på, at SKAT skal underrette den skattepligtigeom en påtænkt ændring af forskudsskatten samt baggrunden herfor. Den skattepligtige skalefter forslaget samtidig underrettes om, at ændringen vil blive gennemført som varslet,medmindre den pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet skriftlig ellermundtlig udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden denpågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra dateringen afunderretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, gennemføresændringen af forskudsopgørelsen som varslet uden yderligere underretning.Da borgeren har mulighed for at ændre den ændrede forskudsskat ifølge et gennemførtautoforskud ved en korrektion på TastSelv Forskud, vil høringsfristen have den betydning, atden angiver, fra hvilket tidspunkt et forslag til en ændret forskudsopgørelse kan få virkning,hvis den skattepligtige ikke gør indsigelse imod autoforskuddet.Hvis den skattepligtige har indvendinger imod den varslede forskudsændring, igangsættes ennærmere manuel sagsbehandling af den skattepligtiges bemærkninger.Til nr. 3Efter kildeskattelovens § 54 A, stk. 1, gælder, at den skattepligtige - sammen med udsendelseaf årsopgørelsen - informeres om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. Denskattepligtige underrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig forden skattepligtige på SKAT hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at fåforskudsopgørelsen tilsendt. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder, at skatteministeren kanfastsætte nærmere regler om indholdet af underretningen som nævnt i stk. 1. Disse regler erfastsat i bekendtgørelse nr. 1242 af 23. oktober 2007 om oplysninger på årsopgørelsen omforskudsopgørelsen for det kommende indkomstår.Forslaget går ud at ændre affattelsen af § 54 A, hvorefter forslag til ændring afforskudsopgørelsen, som SKAT agter at gennemføre i årene 2013 og 2014, og en eventueltsenere gennemført ændring af opgørelsen, sendes digitalt til de skattepligtige, som for detseneste indkomstår har valgt at modtage årsopgørelsen m.v. digitalt.

Forslaget betyder for det første, at reglerne om, at den ordinære forskudsopgørelse somudgangspunkt kun vil være tilgængelig i skattemappen på SKATs hjemmeside, vil blivefastsat i en bekendtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35.Skatteforvaltningslovens § 35 bemyndiger skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætteregler om, at henvendelser til og fra SKAT skal være i elektronisk form (digitalkommunikation), og regler om, at visse nærmere angivne sagsområder og grupper af fysiskeog juridiske personer helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digitalkommunikation.Dernæst betyder forslaget, at det for årene 2013 og 2014 gøres muligt for SKAT at sendeforslag til ændring af forskudsopgørelsen efter § 53, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., og en eventueltsenere gennemført ændring af opgørelsen digitalt til den skattepligtige, som for det senesteindkomstår har valgt at modtage årsopgørelsen m.v. digitalt. Den skattepligtige underrettes iså fald ved en sms eller e-mail om, at forslaget til ændring af forskudsopgørelsen fremgår afden skattepligtiges skattemappe på SKATs hjemmeside.Det bemærkes, at den skattepligtige ved sit valg om at være digital i forhold til årsopgørelsenm.v. samtidig skal afgive en kontaktadresse, dvs. et telefonnummer, hvortil SKAT kan sendeen sms, eller en e-mailadresse, hvortil adviseringen om nyt i borgerens skattemappe kansendes. Det følger af bekendtgørelse nr. 784 af 24. juni 2010 om digital kommunikation påSkatteministeriets område, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2011, aten borger, som med retligt bindende virkning modtager meddelelser fra SKAT digitalt, skaloplyse sin e-mailadresse eller sit sms-nummer på TastSelv-Borger på www.skat.dk.Tilsvarende gælder opdatering af eventuelle ændringer af e-mailadressen eller sms-nummeret.Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, anses en digital meddelelse for at være kommetfrem, når den kan gøres tilgængelig for SKAT henholdsvis den skattepligtige ellerindberetningspligtige. Det gælder således også, selv om eksempelvis den skattepligtige ikkehar fået opdateret sine kontaktoplysninger. Hvis en borger har oplyst sin e-mailadresse ellersit sms-nummer, anses en meddelelse for at være kommet frem til borgeren, når SKAT på denoplyste e-mailadresse eller sms-nummer har underrettet borgeren om, at der er nyt i borgerensskattemappe, jf. bekendtgørelsens § 2.Til nr. 4Det følger af kildeskattelovens § 75, at på samme måde som anført i § 74 straffes den, der1) lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, atder ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt,2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brugfor afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53

- 71 -eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysningeraf betydning for sagens afgørelse,3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brugved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortieroplysninger af betydning for denne eller4) undlader at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 5 og 6, nævnteforhold eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledendeoplysninger om de i § 86, stk. 5 og 6, nævnte forhold.Forslaget går ud på at ændre affattelsen af kildeskattelovens § 75, så bestemmelsen opbyggespå samme måde som andre ansvarsbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen. Ud overbestemmelsen i nr. 1 er der med den nye affattelse ikke tilsigtet nogen ændring afanvendelsesområdet for bestemmelserne under de enkelte numre. Dog er henvisningen til i §75, nr. 2, til § 52, stk. 2, ændret til § 52, stk. 5, som følge af den nye affattelse af § 52, jf.forslaget under § 4, nr. 1, hvor det gældende stk. 2 bliver stk. 5.Forslaget til en ændret affattelse af kildeskattelovens § 75, nr. 1, har til hensigt at sikre, at allesituationer, hvor en skattepligtig modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtigindkomst, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, omfattes afansvarsbestemmelsen, hvis personen ved eller burde vide, at der ikke var foretagetindeholdelse som påbudt. Det er ikke alene den udbetalte A-indkomst, men også tildeling afskattepligtige personalegoder, der er omfattet.Forslaget betyder, at kildeskattelovens § 75, nr. 1, fremover kan anvendes i de situationer,hvor skattekontrollovens § 13 om urigtig selvangivelse eller skattekontrollovens § 16 ompassivitet i forhold til en for lav skatteansættelse tidligere er blevet anvendt somstraffehjemmel over for den skattepligtige. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit3.2.2.2.Til § 5Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, bortset fra § 3, nr. 3-5, som træder ikraft den 1. januar 2014 og § 3, nr. 5-10, hvor skatteministeren fastsætterikrafttrædelsestidspunktet.I forhold til forslaget i § 3, nr. 1, til en ændret affattelse af skattekontrollovens § 1 A, stk. 1 og2, er det planen, at skatteministeren udsteder en revideret bekendtgørelse om begrænsning iskattepligtiges adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag med virkningfra og med indkomståret 2013, så feltlåsningsordningen for dette indkomstår både kommer til

- 72 -at omfatte de skattepligtige, som modtager en årsopgørelse direkte, og selvstændigterhvervsdrivende, som skal udfylde en egentlig selvangivelse. Det gælder dog ikkeskattepligtige med forskudt indkomstår, jf. bemærkningerne ovenfor i afsnit 3.2.I forhold til forslaget til nyt stk. 3 i § 1 A betyder ikrafttrædelsesbestemmelsen, atkodificeringen af praksis om ansvarsfritagelse for urigtige indberettede oplysninger påborgerområdet træder i kraft den 1. januar 2013.I forhold til § 4, nr. 1-3, betyder ikrafttrædelsesbestemmelsen, at den ordinæreforskudsopgørelse for forskudsåret 2013 fastsættes efter hidtil gældende regler ikildeskatteloven, men at det i selve forskudsåret 2013 og i 2014 vil være muligt at initiereautoforskud ved brug af registreringsdata fra den senest dannede årsopgørelse, jf. § 4, nr. 2.Ændringerne vil i så fald slå igennem fra foråret 2013. Det er tanken, at autoforskud fra ogmed forskud 2014 udbygges med stående registerdata fra bl.a. indkomstregistret (ændring iløn) og SVUR (køb og salg af bolig).Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35 vil det i starten af 2013 blive fastsat, at denordinære forskudsopgørelse fortsat som hovedregel alene vil være tilgængelig på SKATshjemmeside. For 2015 er det sigtet at gøre al kommunikation mellem borger og myndigheddigital. Det er i den forbindelse forventningen, at borgerne fra og med forskudsåret 2015modtager al forskudsmateriale digitalt, herunder såvel den ordinære forskudsopgørelse sommyndighedsinitierede forslag til ændringer af forskudsopgørelsen.Kildeskattelovens § 75 vil i den affattelse, som følger af forslagets § 4, nr. 4, først findeanvendelse på overtrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden, men forhold begåetinden ikrafttræden vil i stedet kunne straffes efter skattekontrollovens § 13 eller § 16.Det foreslås som nævnt, at § 3, nr. 3-5, træder i kraft den 1. januar 2014. Indførelsen af deforeslåede nye indberetningspligter og feltlåsning forudsætter, at der udstedes bekendtgørelserherom. Det er tanken, at disse bekendtgørelsesændringer ligeledes skal have virkning fortilskudsberettigede udgifter og honorarer m.v., som oppebæres den 1. januar 2014 ellersenere.Ikrafttrædelsen den 1. januar 2014 vil sikre, at der er tid for såvel SKAT som de indberet-ningspligtige til at implementere de foreslåede nye indberetningspligter.Som det også er nævnt foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 5-10, fastsættes afskatteministeren. Forslaget kræver systemudvikling i såvel SKAT som hos deindberetningspligtige, og forslaget kan således sættes i kraft, når såvel de

- 73 -indberetningspligtige som SKAT er klar til at indberette henholdsvis modtage og brugeindberetninger til en forbedring af forskudsopgørelserne.Til stk. 2Det foreslås, at præciseringen af, at vilkårene i en påtaget betalingsforpligtelse til ophævelseaf sekundære justeringer, jf. ligningslovens § 2, stk. 5, skal være på sædvanligemarkedsvilkår, tillægges virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med den 1.januar 2013.Til stk. 3Det foreslås, at reglerne om beskatning af lån, jf. ligningslovens § 16 E, tillægges virkning forlån, der optages fra og med den 1. januar 2013. Det vil sige, at det er tidspunktet for lånetsstiftelse eller gældens påtagelse, der er afgørende. Det er uden betydning, om denskattepligtige har forskudt indkomstår.Til stk. 4Det foreslås, at reglerne om beskatning ved bortfald eller nedsættelse af gæld til selskabertillægges virkning for gæld, der bortfalder eller nedsættes fra og med den 1. januar 2013.Til stk. 5Det foreslås, at ulovlige aktionærlån, der er optaget til og med den 31. december 2012, skalbeskattes efter ligningslovens § 16 E, hvis lånet ikke er indfriet senest den 31. december 2013.Det vil sige, at der gives 1 år til at afvikle sådanne gamle lån. Lån, der ikke er indfriet vedfristens udløb, skal således medregnes ved indkomstopgørelsen som en indkomst, dererhverves den 31. december 2013. Bortfalder sådanne lån ved eftergivelse m.v. til og med den31. december 2013, sker der beskatning af aktionærer efter den under § 2 foreslåedebestemmelse i kursgevinstlovens § 21, stk. 2. Der skal dog ikke ske beskatning, hvis låntagerefter hidtidig praksis er blevet beskattet allerede ved udbetalingen som følge af insolvens.Til stk. 6 og 7De foreslåede bestemmelser i stk. 6 og 7 indebærer, at de økonomiske virkninger aflovforslaget for indkomståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken, for så vidtangår kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn overudskrivningsgrundlaget.Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne aflovforslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013.For kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn overudskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2013, som opgøres i

- 74 -2015 og afregnes i 2016, blive korrigeret efter denne bestemmelse.Lovforslaget skønnes at medføre en stigning i udskrivningsgrundlaget på ca. 170 mio. kr. iforhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag kommunerne og folkekirkenfor 2013. Stigningen i udskrivningsgrundlaget vedrører de foreslåede ændringer ombeskatning af aktionærlån, feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende og bedreforskudsproces.Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkeltekommuner. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkeltekommunes andel af den skønnede forøgelse på 665 mio. kr. af det kommunaleudskrivningsgrundlag opgjort i forhold til kommunens andel af det samledeudskrivningsgrundlag for kommuneskat for 2013 beregnet på grundlag af de oplysninger, derforeligger pr. 1. maj 2015. Korrektionen for kirkeskat i selvbudgetterende kommunerberegnes på tilsvarende måde.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering§1§1§ 2.…Stk. 5.Ved ændringer i ansættelsen afden skatte- eller udlodningspligtigeindkomst i henhold til stk. 1, kan denskattepligtigeundgåyderligerefølgeændringer(sekundærejusteringer) ved at forpligte sig tilbetaling i overensstemmelse med de istk. 1 anvendte priser og vilkår. Vedkontrolleredetransaktionermedudenlandske fysiske og juridiskepersoner og faste driftssteder finder 1.pkt. kun anvendelse, såfremt denpågældendeudenlandskeskattemyndighedforetagerenbeskatning, der er i overensstemmelsemed de priser og vilkår, der er lagt tilgrund ved ansættelsen af denskattepligtige indkomst i henhold tilstk. 1.Ny bestemmelseI lov om påligningen afindkomstskat til staten (ligningsloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.oktober 2011, som ændret senest ved §1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012,foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 5,indsættes efter 1. pkt.:”Det er en forudsætning foranvendelsen af 1. pkt., at den påtagneforpligtelse også opfylder de i stk. 1anførte betingelser.”Lovforslaget

- 76 -anvendelse, uanset om lånet eromfattet af selskabslovens §§ 206-209eller §§ 211-14, medmindre detlåntagende selskab er hjemmehørendei en stat, der er medlem af EU, ellerudbyttebeskatningenskulleværefrafaldetellernedsatefterbestemmelserne i direktiv 90/435/EØFellerdobbeltbeskatningsoverenskomstenmed den pågældende stat, Færøerneeller Grønland.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarendeanvendelse, hvis et aktie- elleranpartsselskab yder lån til aktionærereller ledelsesmedlemmer i selskaber,der direkte eller indirekte ejer aktier idet långivende selskab. 1. pkt. finderdog ikke anvendelse, hvis lånet kunnehave været ydet til en aktionær eller etledelsesmedlem i selskabet, uden atlånet ville have medført beskatningefter stk. 1.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarendeanvendelse på lån, der ydes af etselskab m.v., der ikke er omfattet afselskabsloven, såfremt lånet ville haveværet i strid med selskabslovens § 210,stk. 1, hvis selskabet m.v. havde væretomfattet af selskabsloven.Stk. 4.Ved tilbagebetaling af lån, derer omfattet stk. 1, medregnes dettilbagebetaltebeløbikkevedopgørelsen af selskabets skattepligtigeindkomst.”§2I lov om skattemæssigbehandling af gevinst og tab på

- 77 -fordringer, gæld og finansiellekontrakter (kursgevinstloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 916 af 19.august 2011, som ændret ved § 6 i lovnr.1382 af 28. december 2011, § 12 ilov nr. 118 af 7. februar 2012, § 7 i lovnr. 433 af 16. maj 2012 og § 5 lov nr.557 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændring:§ 21.Gevinst ved eftergivelse,forældelse, konfusion eller præklusionaf gæld medregnes i det omfang,gælden nedskrives til et lavere beløbend fordringens værdi for kreditor påtidspunktet for gældseftergivelsenm.v., jf. tillige § 24 om gevinst somfølge af gældseftergivelse ved akkordm.v.1.I§ 21indsættes somstk. 2:”Stk.2.Gevinst ved eftergivelse,forældelse, konfusion eller præklusionaf gæld til selskaber m.v., hvori denskattepligtige eller dennes nærtståendesomnævntiaktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2, direkte eller indirekte ejer eller harejet aktier, medregnes ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst. 1. pkt.finder tilsvarende anvendelse pågevinst på gæld, hvor gælden tidligerehar været til et selskab omfattet af 1.pkt. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor detlångivende selskab er et pengeinstitut,og personen ejer mindre end 5 pct. afaktiekapitalen.”§3I skattekontrolloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni2011, som ændret bl.a. ved § 10 i lovnr. 1382 af 28. december 2011, § 8 ilov nr. 118 af 7. februar 2012 og § 3 ilov nr. 557 af 18. juni 2012 og senestved § 4 i lov nr. 593 af 18. juni 2012,foretages følgende ændringer:

- 78 -1.§ 1 Aaffattes således:“§1 A.Skatteministeren kan fastsætteregler om, at visse skattepligtige ikkekan ændre oplysninger om visseindkomsterogfradrag,somindberetningspligtige efter denne lovharindberettettiltold-ogskatteforvaltningen.Stk. 2.I det omfang en oplysningomfattet af stk. 1 er urigtig og fører tilen for lav skatteansættelse, finder §§13 eller 16 ikke anvendelse.Tilsvarende gælder, hvis en oplysningomfattet af stk. 1 ikke er indberettet tiltold- og skatteforvaltningen.Stk. 3.Ud over de tilfælde, som ernævnt i stk. 2, finder § 16 ikkeanvendelse, hvisenfor lavskatteansættelse skyldes en urigtigoplysning fra en indberetningspligtigefter denne lov.”

§ 7 A.Alle, der i en kalendermåned ideres virksomhed har foretaget udbeta-ling eller godskrivning af beløb m.v.,der efter skatteministerens bestemmel-se, jf. stk. 2, er omfattet af indberet-ningspligten, skal, hvad enten der ertale om løbende beløb m.v. eller omengangsbeløb m.v., hver måned udenopfordring foretage indberetning ombeløb m.v. til indkomstregisteret, jf.lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.Stk. 2.Indberetningspligten omfatterefter skatteministerens bestemmelse, idet omfang beløbet ikke er A-ind-komst:1) Honorar, provision og andet ve-derlag for personlig arbejds- ellertjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiaf-giftsloven ikke skal svares mer-værdiafgift af beløbet, herunder

- 79 -beløb, der er ydet som godtgørelsefor afholdte udgifter ved indkom-stens erhvervelse. Tilsvarendegælder, når modtageren ikke erskattepligtig her til landet og ve-derlaget ikke er erhvervet vedselvstændig erhvervsvirksomhed.2)-7) ---8) Tilskud, der ydes af staten, enregion eller en kommune.9)-14) ---Stk. 3 og 4.---godskriver beløbet, ikke staten, enregion eller en kommune, gælder 1.pkt. dog kun, hvis der efter moms-loven ikke skal betales moms afbeløbet.”3.§ 7 A, stk. 2, nr. 8,affattes således:”8) Tilskud og de udgifter, tilskuddetskal dække, når tilskuddet er ydetaf staten, en region eller enkommune.”4.I§ 7 Aindsættes efter stk. 3 som nytstykke:”Stk.4.Den, indberetningenvedrører,skalmeddeledenindberetningspligtige de oplysninger,som er nødvendige for, at denindberetningspligtige kan foretageindberetningen. Skatteministeren kanfastsætte nærmere regler om afgivelseaf oplysninger efter dette stykke.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.5.I§ 8 K, stk. 1,indsættes efter ”§ 8§ 8 K.Told- og skatteforvaltningen H,”:”§ 8 O,”.kan meddele den oplysningspligtige deoplysninger, der er nødvendige tilopfyldelse af indberetningspligtenefter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 S, 8T og 8 U.Stk. 2.---6.I§ 8 Nændres to steder ”§§ 8 P-88 N.Konti tilhørende personer som R” til: ” §§ 8 O-8 R”.nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, erundtaget fra reglerne i §§ 8 H-8 K og§§ 8 P-8 R.Stk. 2.Efter regler, der fastsættesaf skatteministeren, undtages konti til-hørende udenlandske repræsentationer

- 80 -og udenlandske statsborgere, der om-fattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2og 3, fra reglerne i §§ 8 H-8 K og §§ 87.Efter § 8 N indsættes:P-8 R.”§8 O.Indberetningspligtige efter§§ 8 P eller 8 Q skal indberette til told-og skatteforvaltningen om identifikati-Bestemmelsen er ny.on af låntageren og de samlede rentersamt reservefonds- og administrations-bidrag, der er omfattet af indberet-ningspligten efter §§ 8 P eller 8 Q, ogsom er tilskrevet eller opkrævet i kvar-talet. Dette gælder dog ikke for kalen-derårets sidste kvartal.Stk. 2.Indberetningen skal ske sene-ste den sidste hverdag i måneden efterudløbet af kvartalet.Stk. 3.Skatteministeren fastsætternærmere regler om de oplysninger, derskal omfattes af indberetningen, og omfremgangsmåde m.v. for indberetnin-gen. Når praktiske forhold taler derfor,og oplysningen har mindre betydningfor skattekontrollen, kan skatteministe-ren fritage for eller lempe indberet-ningspligten. Endvidere kan skattemi-nisteren fastsætte særlige regler omindberetning for låntagere, der er bosateller opholder sig i udlandet.”8.I§ 8 R, stk. 1,indsættes efter”omfattet af”: ”§ 8 O,”.8 R.Den, der er låntager eller har etdepot, der er omfattet af § 8 P eller § 8Q, skal til de oplysningspligtige giveoplysninger, herunder om CPR-nr., tilidentifikation af låntager eller depotha-ver, som er nødvendige til opfyldelseaf indberetningspligten, samt godtgørerigtigheden af de afgivne oplysninger.

- 81 -Skatteministeren fastsætter nærmere9.I§ 8 R, stk. 3,ændres to steder ”somregler herom.nævnt i” til: ”omfattet af § 8 O og”.Stk. 2.---Stk. 3.Et lån som nævnt i § 8 P kankun etableres, hvis der gives de i stk. 1nævnte oplysninger. Overtagelse af lånsidestilles med etablering af lån. Etdepot som nævnt i § 8 Q kan kunoprettes, hvis den, der opretter depotet,giver de i stk. 1 nævnte oplysningerom depothaverens identitet.10.I§ 9, stk. 1,og§ 14, stk. 2,indsættes efter ”§ 8 L,”: ”§ 8 O, stk.§ 9.Vægrer nogen sig ved at efter- 1,”.komme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2,§ 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7 K, §§ 8 A-8 G,§ 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8U, stk. 1 og 3, § 8 X, stk. 1, § 10, § 10A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1 og 2, § 11 A,stk. 4-6, § 11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11 C,stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og skat-teforvaltningen, hvorvidt vedkommen-de er pligtig dertil, og kan om fornø-dent fremtvinge pligtens efterkommel-se ved pålæg af en daglig bøde.Stk. 2.Der er udpantningsret fortvangsbøder pålagt efter stk. 1.§ 14.Med samme straf som anført i §13 straffes den, der forsætligt eller afgrov uagtsomhed afgiver urigtige ellervildledende oplysninger til brug vedkontrollen med skatteligningen ogskatteberegningen.Stk. 2.Den, der, uden at forholdetomfattes af stk. 1, forsætligt eller afgrov uagtsomhed undlader rettidigt atopfylde en pligt, der påhviler ham imedfør af§ 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6,

§4Ikildeskatteloven,jf.lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december 2010, som ændret bl.a. ved §2 i lov nr. 590 af 18. juni 2012 ogsenest ved § 5 i lov nr. 591 af 18. juni2012, foretages følgende ændringer:1.§ 52, stk. 1,ophæves, og i stedetindsættes:”Hvor der ifølge foranståendebestemmelser skal tages hensyn til denskattepligtigesforventedeindkomstforhold og forventet skatefterejendomsværdiskatteloven,fastsættes disse, for så vidt andet ikkefølger af bestemmelserne i §§ 53 og54, i overensstemmelse med deoplysninger om den skattepligtigesindkomstforhold, som følger af1) årsopgørelsen for det andetindkomstår forud for det indkomstår,forskudsopgørelsen vedrører,2) ændringer af forskudsopgørelsen forindkomståret forud for det indkomstår,forskudsopgørelsen vedrører,3)løbendeoplysningerfraindberetningspligtigeefterskattekontrolloven for året forud forindkomståret,4) oplysninger fra indkomstregistret ogandre registre, som told- ogskatteforvaltningenmodtageroplysninger fra, for året førindkomståret.Stk. 2.Oplysningerne i stk. 1, nr.1-4, skal foreligge senest den 1.

§52. Hvor der ifølge foranståendebestemmelser skal tages hensyn til denskattepligtigesforventedeindkomstforhold og forventet skatefterejendomsværdiskatteloven,fastsættes disse, for så vidt andet ikkefølger af bestemmelserne i §§ 53 og54, i overensstemmelse med deoplysninger om den skattepligtigesindkomstforhold, som senest er lagt tilgrundvedskatteligningellerfastsættelse af grundlag for foreløbigskattesvarelse. Må det antages, at denskattepligtige skal svare skat efterejendomsværdiskatteloven, fastsættesdenne under hensyn til den forventedeejendomsværdiskat. Skatteministerenkan fastsætte nærmere regler herom.Stk. 2.Er der ikke tidligere foretagetligning eller fastsat grundlag forforeløbig skattesvarelse for denskattepligtige, skal denne over fortold- og skatteforvaltningen redegørefor sine forventede indkomstforholdm.v. Det beror på et skøn fra told- ogskatteforvaltningen, i hvilket omfangoplysningerne i redegørelsen skal

- 83 -lægges til grund for den foreløbigeskattesvarelse. Skatteministeren kangive nærmere regler om redegørelsensform og fastsætte en frist for densindgivelse. Indgives redegørelsen ikkerettidigt, kan den søges fremtvungetved pålæg af daglige bøder, derfastsættesaftold-ogskatteforvaltningen.september i året forud for indkomståretfor, at de kan indgå i grundlaget forfastsættelsen af forskudsskatten, jf.dog § 53, stk. 2. De seneste ændringeraf oplysningerne lægges til grund.Oplysningerne omfattet af stk. 1, nr. 2,lægges dog til grund, uanset at der ersenere ændringer af oplysningeromfattet af stk. 1, nr. 1, 3 eller 4.Stk. 3.Må det antages, at denskattepligtige skal betale skat efterejendomsværdiskatteloven, fastsættesdenne under hensyn til den forventedeejendomsværdiskat.Stk. 4.Skatteministeren kanfastsættenærmereregleromforskudsregistreringen efter stk. 1-3samt fastsætte regler om, hvilkenærmere oplysninger som efter stk. 1,nr. 3 og 4, indgår i grundlaget forfastsættelsen af forskudsskatten, og omunderretning af den skattepligtige omdisse oplysninger.”Stk. 2 bliver herefter stk. 5.2.§ 53, stk. 1-3,ophæves, og i stedetindsættes:”Antager den skattepligtige, atvedkommendes indkomstforhold iindkomståret vil afvige væsentligt fragrundlaget for forskudsskatten somfastsat efter § 52, stk. 1-4, kan denskattepligtige anmode told- ogskatteforvaltningen om, at grundlagetfastsættes under hensyn hertil. I detomfang told- og skatteforvaltningenfinder den skattepligtiges oplysninger ianmodningentilstrækkeligsandsynliggjort, lægges anmodningentil grund ved fastsættelsen af

- 84 -skattepligtiges oplysninger i begærin-gen tilstrækkelig sandsynliggjort, læg-ges begæringen til grund ved fastsæt-telsen af grundlaget for den foreløbigeskattesvarelse. Skatteministeren kangive nærmere regler om begæringensform og fastsætte en frist for dens ind-givelse.Stk. 2.I øvrigt kan told- og skatte-forvaltningen fastsætte grundlaget forden foreløbige skattesvarelse efter an-slåede forventede indkomstforholdm.v., når forvaltningen efter forelig-gende oplysninger finder nærliggendegrund til at antage, at den skatte-pligtiges indkomstforhold i indkomst-året vil afvige væsentligt fra, hvad dersenest er lagt til grund ved skattelig-ning eller fastsættelse af grundlag forforeløbig skattesvarelse. For modtage-re af A-indkomst og arbejdsmarkeds-bidragspligtig indkomst kan told- ogskatteforvaltningen fastsætte grundla-get for den foreløbige skattesvarelseunder hensyn til de oplysninger, derfremgår af indkomstregisteret.Stk. 3.I løbet af den periode, hvoriskattekortene, bikortene og skattebil-letterne skal benyttes, kan den skatte-pligtige under de i stk. 1 anførtebetingelser forlange grundlaget for denforeløbige skattesvarelse ændret medvirkning for den fremtidige skattebeta-ling. I løbet af den nævnte periode kantold- og skatteforvaltningen under de istk. 2 anførte betingelser på tilsvaren-de måde ændre grundlaget for denforeløbige skattesvarelse.forskudsskatten.Stk. 2.I øvrigt kan told- ogskatteforvaltningenfastsættegrundlaget for forskudsskatten efteranslåede forventede indkomstforholdm.v.,nårforvaltningenefterforeliggendeoplysningerfindernærliggende grund til at antage, at denskattepligtiges indkomstforholdiindkomståret vil afvige fra grundlagetefter § 52, stk. 1-4. Den skattepligtigeunderrettes samtidig med modtagelsenaf forskudsopgørelsen om baggrundenfor afvigelsen af grundlaget. Har denskattepligtigeforindenmodtagetunderretning om forskudsskatten efterde regler, som skatteministeren kanfastsætte efter § 52, stk. 4, finder stk. 4tilsvarende anvendelse.Stk. 3.I løbet af den periode, hvoriskattekortene,bikorteneogskattebilletterne skal benyttes, kan denskattepligtige under de betingelser,som er nævnt i stk. 1, anmode told- ogskatteforvaltningenomatfågrundlaget for forskudsskatten ændretmed virkning for den fremtidigeskattebetaling. I løbet af den nævnteperiodekantold-ogskatteforvaltningen tilsvarende underde forudsætninger, som er nævnt i stk.2 ændre grundlaget for forskudsskattenefter § 52 eller stk. 2, ioverensstemmelse med stk. 4.Skatteministeren fastsætter regler om,at ændring efter 2. pkt. dog kun kanske, hvis ændringen overstiger vissegrænser.Stk.4.Told-ogskatteforvaltningen skal underrette den

- 85 -skattepligtige om en påtænkt ændringaf grundlaget for forskudsskatten samtombaggrundenherfor.Denskattepligtige skal samtidig underrettesom, at ændringen vil blive gennemførtsomvarslet,medmindredenpågældende over for told- ogskatteforvaltningen fremkommer meden begrundet skriftlig eller mundtligudtalelse imod ændringen inden for ennærmere angivet frist, der ikke udenden pågældendes samtykke kan værepå mindre end 15 dage regnet fradateringen af underretningen. Har denskattepligtige ikke udtalt sig indenfristens udløb, gennemføres ændringensomvarsletudenyderligereunderretning.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.Stk. 4.Til brug ved afgørelser efterstk. 2 og stk. 3 kan told- og skattefor-valtningen afkræve den skattepligtigeen redegørelse efter tilsvarende reglersom anført i § 52, stk. 2.3.§ 54 Aaffattes således:”§54 A.Forslag til ændring afforskudsopgørelsen, som told- ogskatteforvaltningenagteratgennemføre, jf. § 53, stk. 2, og stk. 3,2. pkt., og en eventuelt seneregennemført ændring af opgørelsenudsendes i årene 2013 og 2014 digitalttil de skattepligtige, som for detseneste indkomstår har valgt atmodtage årsopgørelsen m.v. digitalt.”

- 86 -retningen som nævnt i stk. 1.4.§ 75affattes således:“§75.På samme måde som anført i §74 straffes den, der forsætligt ellergroft uagtsomt1) modtager A-indkomst ellerarbejdsmarkedsbidragspligtigindkomst uden, at der erindeholdtA-skatellerarbejdsmarkedsbidragsompåbudt,2) afgiverurigtigeellervildledende oplysninger tilbrug for afgørelse efter § 45,stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, §52, stk. 5, eller § 53 eller iforbindelse med en af de i dissebestemmelsernævnteansøgninger fortier oplysningeraf betydning for sagensafgørelse,3) afgiverurigtigeellervildledende oplysninger tilbrugvedberegningafpassivposter efter § 33 D eller iforbindelse med en sådanberegning fortier oplysningeraf betydning for denne eller4)undlader at efterkomme pligtertil at afgive oplysninger om dei § 86, stk. 5 og 6, nævnteforhold eller afgiver urigtige ogvildledende oplysninger om dei § 86, stk. 5 og 6, nævnteforhold.”§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.januar 2013, bortset fra § 3, nr. 2-

§ 75. På samme måde som anført i §74 straffes den, der1) lader sig udbetale A-indkomst ellerarbejdsmarkedsbidragspligtigindkomst vidende om, at der ikke iindkomsten er indeholdt A-skat ellerarbejdsmarkedsbidrag som påbudt,2) forsætligt eller ved grovuagtsomhed afgiver urigtige ellervildledende oplysninger til brug forafgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48,stk. 6, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 2,eller § 53 eller i forbindelse med en afde i disse bestemmelser nævnteansøgninger fortier oplysninger afbetydning for sagens afgørelse,3) forsætligt eller ved grovuagtsomhed afgiver urigtige ellervildledende oplysninger til brug vedberegning af passivposter efter § 33 Deller i forbindelse med en sådanberegning fortier oplysninger afbetydning for denne eller4) undlader at efterkomme pligten tilat afgive oplysning om de i § 86, stk. 5og 6, nævnte forhold eller forsætligteller ved grov uagtsomhed afgiverurigtige eller vildledende oplysningerom de i § 86, stk. 5 og 6, nævnteforhold.

- 87 -4, der træder i kraft den 1. januar2014Stk. 1.Loven træder i kraftden 1. januar 2013, bortset fra § 3,nr. 2-4, der træder i kraft den 1.januar 2014 og § 3, nr. 5-10, hvorskatteministerenfastsætterikrafttrædelsestidspunktet.Stk. 2.§ 1, nr. 1, har virkning forbetalingsforpligtelser, der påtagesfra og med den 1. januar 2013.Stk. 3.§ 1, nr. 2, har virkning forlån, der ydes fra og med den 1.januar 2013.Stk. 4.§ 2 har virkning for gæld,der bortfalder eller nedsættes fraog med den 1. januar 2013.Stk. 5.Den del af et lån, der er ydettil og med 31. december 2012, ogsom fra og med den 1. januar 2013ville have været omfattet afligningslovens § 16 E og som ikkeer tilbagebetalt senest den 31.december 2013, er på denne datoskattepligtig efter ligningslovens §16 E. 1. pkt. gælder ikke, i detomfang låntager er beskattet aflånet ved udbetalingen.Stk. 6.Ved opgørelsen afkommunernes slutskat og kirkeskatfor indkomståret 2013 efter § 16 ilov om kommunal indkomstskatkorrigeres den opgjorte slutskat forden beregnede virkning af deændringer iudskrivningsgrundlaget forkommuneskat og kirkeskat for2013, der følger af de foreslåedeændringer af ligningslovens § 2,stk. 5, jf. lovens § 1, nr. 1, afligningslovens § 16 E, jf. lovens §

Initiativer i nær-

værende lovforslag:

Initiativer, der

udmøntes

administrativt:

Initiativer, der

udmøntes senere:

Initiativer i alt

835

640

695 1.200 1.120 1.140 1.160 1.160 1.160 1.160 1.160 1.160

Tabel 4.2. Provenuvirkning af forbedret forskudsproces