SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 305: Udkast til lovforslag om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen), fra skatteministeren

Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- ogungeydelse(Skattereformen)§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændringer:1.§9 J, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.For indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet 22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 7,25 og grundbeløbet 23.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 7,8 og grundbeløbet 25.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 8,15 og grundbeløbet 26.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 8,6 og grundbeløbet 27.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 oggrundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens§ 20.”2.I§ 9 Jindsættes efter stk. 2 som nye stykker:”Stk.3.Personer, der er omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag ogunder samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3. og 4. pkt., hvis de er enlige forsørgere, derer berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-betaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvar-tal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan højst udgøregrundbeløbet i stk. 4.Stk. 4.For indkomståret 2014 udgør procenten 2,6 og grundbeløbet 8.400 kr. (2010-niveau).For indkomståret 2015 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). Forindkomståret 2016 udgør procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For ind-

§2I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011,som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes som ny paragraf:”§1a.Den samlede børneydelse, jf. § 1, stk. 1, og ungeydelse, jf. § 1, stk. 2, som en personmodtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskatefter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtagerenaf ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten i det indkomstår, somtræder i stedet for kalenderåret.Stk. 2.For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele indkomståret, nedsættes densamlede børneydelse, jf. § 1, stk. 1, og ungeydelse, jf. § 1, stk. 2, som ægtefællerne tilsammenmodtager i et kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct. af summen af den del af grundlagetfor topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, hos hver af ægtefællerne, der i det pågæl-dende indkomstår overstiger bundfradraget i stk. 1. Personskattelovens § 7, stk. 5-7, finderanvendelse ved beregningen. For personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten idet indkomstår, som svarer til kalenderåret.Stk. 3.For personer, der kun har været skattepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1,anvendes grundlaget for topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens §14 ved beregningen af nedsættelse efter stk. 1 og 2.Stk. 4.Udbetaling Danmark kan indhente indkomstoplysninger, herunder i elektronisk form,fra told- og skatteforvaltningen til brug for administrationen af denne bestemmelse og § 5, stk.5.Stk. 5.Bundfradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.”2.I§ 5indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Ved hvert kvartals eller måneds udbetaling af henholdsvis børneydelsen, jf. § 1, stk.1, og ungeydelsen, jf. § 1, stk. 2, lægges oplysningerne om modtagerens og eventuel ægtefæl-les indkomst i den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen for det pågæl-dende indkomstår til grund ved beregning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse af bør-ne- og ungeydelsen, jf. § 1 a. Den endelige nedsættelse efter § 1 a fastsættes på baggrund afårsopgørelsen for det pågældende indkomstår. En eventuel regulering af den tidligere udbetal-te børne- og ungeydelse sker ved modregning i eller tillæg til de følgende udbetalinger af bør-ne- og ungeydelse. Sker der efterfølgende ændringer i årsopgørelsen, skal der foretages enregulering af årets udbetalte børne- og ungeydelse i forhold hertil. Såfremt der opstår et krav

-3-om tilbagebetaling som følge af reguleringen i henhold til årsopgørelsen, og hele eller dele afkravet ikke kan modregnes i efterfølgende udbetalinger af børne- og ungeydelse, skal tilbage-betalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark. Opkrævningen sker efter de samme regler,som gælder for kommunernes tilbagebetalingskrav efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.3.I§ 11, stk. 2,ændres ”jf. § 7” til: ”jf. § 5, stk. 5, og § 7”.4.I§ 12indsættes efter ”lov”: ”,herunder den nærmere administration, og systemmæssigetilrettelæggelse af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a og § 5, stk. 5,”.5.I§ 12indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling efter § 5, stk. 5, og § 7.”

§3I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143af 8. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 554 af 1. juni 2011, § 9 i lov nr. 559 af 14.juni 2011 og § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 7, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For ind-komståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgørbundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For ind-komståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgørbundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget467.000 kr. (2010-niveau).”2.I§ 26indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Hvis en gift persons forskelsbeløb efter stk. 3 er positivt, nedsættes den anden ægte-fælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb, hvis ægte-fællerne er samlevende ved indkomstårets udløb”Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.§4Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.Stk. 2.§ 1, nr. 1, og § 3 har virkning fra og med indkomståret 2013.

Indholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Skattereformens hovedelementer2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Forhøjelse af topskattegrænsen3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget3.4. Justering af den generelle kompensationsordning3.5. Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen4.2. Skattereformaftalens virkninger på beskæftigelsen4.3. Skattereformens fordelingsmæssige konsekvenser4.4. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstreog Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, derskaber ny vækst og flere job, og somforøger gevinsten ved at være i arbejde.Aftalen udmøntes i lovgivning ved nærværende lovforslag og en række yderligere lovforslag,der dels fremsættes i Folketinget samtidigt med dette, dels i næste Folketingssamling.Den overordnede politiske motivering for skattereformen og vurderingen af de samlede sam-fundsøkonomiske konsekvenser på kort og langt sigt fremgår af dette lovforslag.I de lovforslag, som knytter sig til Skattereformen, gives en uddybende belysning af de enkel-te forslag, samt de heraf følgende økonomiske og administrative konsekvenser m.v.1.1. Skattereformens hovedelementerSkattereformens hovedelementer er en markant nedsættelse af skatten på arbejde med i altgodt 14 mia. kr. frem mod 2022. Skattenedsættelserne består af:En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. i 2022 og en forhøjelse af detmaksimale beskæftigelsesfradrag til 34.100 kr. i 2022Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., doghøjst 20.000 kr.En forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med 57.900 kr. til 467.000 kr. i 2022.Skattereformen vil samlet set styrke de offentlige finanser med omkring ca. 2,7 mia. kr. pålangt sigt som følge af øget arbejdsudbud m.v., ved at skatten på arbejde nedsættes, og detbliver mere attraktivt at være i beskæftigelse.Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag forenlige forsørgerevil øge gevinsten ved at være i arbejde mærkbart for de fleste lønmodtagere.Der anvendes i alt cirka 9,4 mia. kr. svarende til omkring to tredjedele af den samlede nedsæt-telse af skatten på arbejde på højere beskæftigelsesfradrag. Det indebærer næsten en fordob-ling af beskæftigelsesfradraget for de cirka 3,1 mio. danskere, som har en arbejdsindkomst, ogmere end en tredobling af beskæftigelsesfradraget for de ca. 130.000 enlige forsørgere, som ereller vil kunne komme i beskæftigelse.Forhøjelse af topskattegrænsenvil øge den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra ind-sats. Cirka 4,8 mia. kr., svarende til en tredjedel af skattenedsættelsen på godt 14 mia. kr.,anvendes til at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Forhøjelsen betyder, atnår reformen er fuldt indfaset, skal 275.000 skatteydere ikke længere betale topskat og vildermed få reduceret skatten på den sidst tjente krone med 14 pct.-point.Forslagene i Skattereformen indebærer, at skattenedsættelserne kommer hurtigt, mens finan-sieringen kommer gradvist over nogle år. Omkring to tredjedele af de samlede skattenedsæt-

-7-telser vil blive udmøntet allerede fra 2013. Resten af skattenedsættelserne gennemføres grad-vist frem til 2022.Finansieringselementerne indfases langsommere end skattelettelserne. Dermed styrkes famili-ernes indkomster og forbrugsmuligheder de næste år. Det vil stimulere efterspørgslen og bi-drage til en bedring af beskæftigelsen de kommende år.Tidsforskydningen mellem lempelser og stramninger modvirkes af, at skatten på kapitalpen-sion fremrykkes, uden at den enkelte af den grund skal betale mere i skat eller får mindre ipension. Herved kan aktiviteten i økonomien øges på kort sigt, uden at det offentlige budgetforværres.Skattereformen vil forøge aktiviteten i økonomien med et omfang, der svarer til 1.250 ekstrajob i 2013, 2.500 ekstra job i 2014 og 3.500 ekstra job i 2015. Hertil kommer effekten af dentidligere indgåede aftale om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer som vil skabe 1.000ekstra job i 2012, 6.500 ekstra job i 2013 og 1.250 ekstra job i 2014.På længere sigt vil Skattereformen bidrage til at øge arbejdsudbuddet og derigennem beskæf-tigelsen, svarende til en samlet varig forøgelse af beskæftigelsen på ca. 15.800 fuldtidsjob,heraf ca. 9.000 som følge af øget deltagelse og ca. 6.800 som følge af flere arbejdstimer fra dei forvejen beskæftigede..En rimelig social balanceMed henblik på at styrke den sociale balance i Skattereformen gennemføres en forhøjelse afden supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.500 kr. årligt, førtidspensionister påden gamle førtidspensionsordning får mulighed for frivilligt at overgå til reglerne for den nyførtidspensionsordning, og pensionstillægget til folkepensionister forhøjes med 750 kr. årligt(i 2013-niveau).Lempelser for virksomhederFor at sikre større vækst i den private sektor både her og nu og i fremtiden indeholder Skatte-reformen elementer, der lemper beskatningen for virksomheder i Danmark.I tilknytning til Skattereformen er der den 4. juni 2012 indgået en aftale mellem regeringen,Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti omat øge og fremrykke erhvervsinvesteringer. Aftalen lemper afskrivningsreglerne for virksom-hederne og vil føre til gennemførelse af nye såvel som fremrykning af investeringer.Derudover afskaffes den såkaldte ”iværksætterskat”, som blev indført i 2009, på selskabersaktieavancer (dvs. kursgevinster) af unoterede porteføljeaktier. Unoterede selskaber kan her-ved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancer fremover bliver skattefrie.Særligt i den nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne vil det give bedremuligheder for iværksætter- og vækstvirksomheder.

-8-Tryghed om boligbeskatningenParterne bag Skattereformen er enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rente-fradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.Beskæring af lempelige fradragsregler og begrænsning af social dumpning m.v.Som bidrag til finansiering af Skattereformens skattelettelser strammes en række lempeligefradragsregler m.v.For at sikre. at lønindkomst beskattes på lige fod i Danmark uanset om lønindkomsten er-hverves i Danmark eller udlandetindføres beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandskelønindkomst.Derudoverafskaffes fradraget for grundforbedringerved udstykning af grunde,ogreglerne for fri bil justeres,så tilskyndelsen til at vælge en mere brændstoføkonomisk biløges, og således at der ikke kan opnås en skattemæssig fordel ved at indregistrere en bil islutningen af året.For at begrænse udbredelsen af social dumping og for at skabe mere fair konkurrencevilkårmellem danske og udenlandske virksomheder og lønmodtagere, der arbejder i Danmark gen-nemføres ennedsættelse af loftet over rejsefradragsamtbeskatning af arbejdsudleje.Fastholde afgifternes reale niveauFor at genoprette og fastholde afgifternes reale niveau og undgå en gradvis udhuling af afgif-terne i takt med stigende priser og lønningergennemføres en indeksering en række afgifter fra2013 til 2020samt enforhøjelse af udligningsafgiften på dieselbiler.Større efterrettelighed og korrekt skattebetalingSkattereformen omfatter en række initiativer på områder, hvor der har vist sig at være potenti-ale for større efterrettelighed – især for virksomheders overholdelse af skatte- og afgiftsreg-lerne, herunder bl.a.yderligere feltlåsning på årsopgørelsen, udvidet tredjepartsindberetningaf finansielle produkter m.v., feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.Øget beskatning af finansielle institutionerFor at finansiere afskaffelsen af ”iværksætterskatten” er parterne enige om atøge beskatnin-gen af banker og andre finansielle institutionergennem en forhøjelse af lønsumsafgiften.Yderligere initiativer i tilknytning til SkattereformenSkattereformen finansieres delvist ved en besparelse på forsvaret på 2,7 mia. kr.Skattereformen finansieres delvist ved en reduktion af Danmarks EU-bidrag på 1 mia.kr. fra 2014.Skattereformen finansieres delvist ved en afdæmpet regulering af overførslerne i peri-oden 2016-2023.Skattereformen finansieres delvist ved aftrapning af børne- og ungeydelsen for famili-er med høje indkomster.Med aftalen om Skattereformen bekræfter parterne at de umiddelbare økonomiskekonsekvenser for kommunerne vil blive neutraliseret.

2. Lovforslagets formål og baggrundDette lovforslag indeholder en udmøntning af de centrale indkomstskatteelementer i skattere-formaftalen.Det drejer sig om følgende aftalepunkter:Forhøjelse af beskæftigelsesfradragetParterne er enige om gradvist at forhøje beskæftigelsesfradraget med 5,05 pct. fra de nuvæ-rende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 og at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med16.200 kr. (2013-niveau) fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgereParterne er enige om, at der fra 2014 indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-gere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Enlige forsørgere defineres som personer,der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Enlige forsørgere, derkun har ret til og modtager ekstra børnetilskud en del af året, gives et forholdsmæssigt be-skæftigelsesfradrag. I 2014 udgør det ekstra fradrag 3,125 pct., dog maksimalt 10.000 kr. Fra2015 forhøjes det til 6,25 pct., og det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kr.Forhøjelse af topskattegrænsenParterne er enige om gradvist at forhøje topskattegrænsen med i alt 57.900 kr. til 467.000 kr.,når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomsterParterne er enige om at indføre en indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, så ydelsenaftrappes med 2 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskatten), der overstiger ind-komstgrænsen på 700.000 kr. Før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer grænsen til en ind-komst på ca. 760.000 kr. Aftrapningen foretages ud fra personer eller ægtepars samlede mod-tagne børne- og ungeydelse, og aftrapningen beregnes tilsvarende på baggrund af indkomstenhos personer eller ægtepar, der modtager ydelsen. Børne- og ungeydelsen vil således bliveaftrappet, hvis den ene eller begge ægtefæller hver især tjener mere end 700.000 kr. om året.Det er lagt til grund, at indkomstaftrapningen indføres med fuld virkning fra 2014.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget3.1.1. Gældende retAlle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigel-sesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes af ar-bejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger. Det drejer sigbåde om eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder

- 10 -ATP, og om indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. I 2013 udgør beskæftigelses-fradraget 4,5 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 14.400 kr. Da fradraget gives som et lig-ningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrund-lag for sundhedsbidraget, kommune- og kirkeskatten, har det i 2013 en skattemæssig fra-dragsværdi (skatteværdi) på ca. 31,7 pct.Frem til 2019 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til 5,6 pct. og det maksimale fradragtil 17.900 kr. Den gradvise forhøjelse blev vedtaget som led i 2009-skattereformen - Forårs-pakke 2.0 - og sikrer, at skatteværdien af beskæftigelsesfradraget fastholdes på det hidtidigeniveau på trods af reduktionen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag. Denne reduktionsker med 1 pct.-point årligt i perioden 2012 til 2019, hvilket betyder, at skatteværdien af lig-ningsmæssige fradrag, der i 2013 udgør ca. 31,7 pct., gradvist reduceres til ca. 25,7 pct. fremtil 2019. De 31,7 pct. svarer til skatteværdien af fradragene i en kommune med en landsgen-nemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent i 2012.3.1.2. LovforslagetDet foreslås at forhøje beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det maksimale fra-drag til 34.100 kr. (2013-niveau) i indkomstårene 2013-2022.Den foreslåede indfasning af forhøjelsen frem til 2022 fremgår af nedenstående tabel. Tabel-len angiver procenten for beskæftigelsesfradraget og det maksimale beskæftigelsesfradrag.Endvidere er angivet skatteværdien af det maksimale fradrag i en gennemsnitskommune. Tilsammenligning er også vist de tilsvarende talstørrelser i henhold til nugældende regler.(2013- niveau)LovforslagBeskæftigelsesfradrag, pct.Maks. fradrag, kr.Skatteprocent1), pct.Skatteværdi af maks. fradrag,kr.2013201420152016201720182019202020212022

- 11 -For en person med en lønindkomst på 250.000 kr. medfører forslaget isoleret set en skattelet-telse på ca. 1.940 kr. i 2013 stigende til 3.240 kr. fra 2022. Er lønindkomsten på 320.000 kr.eller derover, udgør skattelettelsen ca. 2.500 kr. i 2013, og den stiger gradvist til ca. 4.160 kr.årligt fra 2022.Forslaget bevirker, at marginalskatten på arbejdsindkomst op til ca. 320.000 kr. reduceresmed ca. 0,8 pct.-point i 2013 stigende til 1,3 pct.-point fra 2022.3.2. Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere3.2.1. Gældende retDer er ikke i gældende skattelovgivning regler, der giver en særlig økonomisk fordel for enli-ge forsørgere. Enlige forsørgere i beskæftigelse fradrager, som andre lønmodtagere m.fl. ogselvstændigt erhvervsdrivende, et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst.For at afgrænse personkredsen, der kan komme i betragtning til det ekstra beskæftigelsesfra-drag, foreslås anvendt den samme personkreds, som har ret til og modtager ekstra børnetil-skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).Om reglerne for ordinært og ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven gælder, at der ydesordinært børnetilskudtil enlige forsørgere, når den, der alene har forældremyndigheden, ellersom har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger. Det ydes også, når beggeeller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig, og barnet opholder sig ligemeget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregisteret hos den, der ikke er enlig. Detydes endvidere, når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen udover 3 måneder, og den anden ægtefælle er enlig.Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved ydelse af ordinært bør-netilskud til enlige forsørgere.Ekstra børnetilskudydes efter ansøgning til enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetil-skud, og som har barnet hos sig. Det ekstra børnetilskud er på 1.300 kr. i kvartalet (2012). Derydes kun ét ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.Børnetilskuddet følger barnet, og der bliver kun udbetalt ekstra børnetilskud til den ene afforældrene. Det er som udgangspunkt moderen, der får udbetalt ekstra børnetilskud, men hvisdet kun er faderen, der har forældremyndigheden, udbetales tilskuddet til ham. Kommunalbe-styrelsen kan beslutte at udbetale børnetilskud til en forælder, som ikke har forældremyndig-heden over barnet, hvis denne forælder godtgør, at barnet bor hos ham eller hende. Har toforældre fælles forældremyndighed, udbetales børnetilskuddet til den forælder, hvor barnetopholder sig mest. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, vil det ekstra bør-netilskud blive udbetalt til den forælder, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

- 12 -Der er en række yderligere betingelser for retten til ekstra børnetilskud, herunder bl.a. at bar-net eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsreteller har haft fast bopæl her i landet i det seneste år, medmindre der er tale om udlændinge,som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven (flygtninge).Endvidere stilles der bl.a. krav om, at barnet faktisk opholder sig her i landet, og at barnetikke har indgået ægteskab eller forsørges af det offentlige. Den person, som tilskuddet udbeta-les til, skal have fast bopæl her i landet. Efter det såkaldte optjeningsprincip er retten til fuldtekstra børnetilskud herudover betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelses-pligt over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år i Danmark inden for deseneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Efter optjeningsprincippet optje-nes retten til ekstra børnetilskud – ligesom andre ydelser efter børnetilskudsloven – gradvis.Ved mindre end ½ års bopæl eller beskæftigelse i Danmark er der således ikke ret til tilskud.Ved ½-1 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark er der ret til 25 pct. af tilskuddet, ved 1-1½år er der ret til 50 pct., ved 1½-2 år er der ret til 75 pct., og ved 2 år eller mere er der ret til100 pct. af tilskuddet.3.2.2. LovforslagetDet foreslås, at der fra 2014 gives et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Detekstra beskæftigelsesfradrag indfases fra 2014, og når fradraget er fuldt indfaset, udgør det6,25 pct., og det maksimale fradrag udgør 20.000 kr. (2013-niveau), jf. nedenstående tabel.(2013 niveau)2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022Særligt beskæftigelsesfradragtil enlige forsørgere, pct.-2,605,405,605,756,006,256,256,256,25Maks. fradrag, kr.- 8.400 17.300 17.900 18.500 19.300 20.000 20.000 20.000 20.0001)Skatteprocent , pct.31,730,729,728,727,726,725,725,725,725,7Skatteværdi af maks. fradrag,kr.- 2.579 5.138 5.137 5.125 5.153 5.140 5.140 5.140 5.1401) De angivne procenter svarer til den skattemæssige fradragsværdi i en kommune med en landsgennemsnitligkommune- og kirkeskatteprocent i 2012.

Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag opnås ligesom det almindelige beskæftigelsesfra-drag ved en indkomst på ca. 320.000 kr. (2013-niveau). I 2014 vil skatteværdien af det ekstrabeskæftigelsesfradrag udgøre ca. 2.580 kr. og fra 2015 ca. 5.140 kr. For en enlig forsørgermed en lønindkomst på 250.000 kr. betyder det ekstra fradrag en årlig skattelettelse på ca.4.000 kr. fra 2015. De nævnte beløb svarer til skatteværdien af fradragene i en kommune meden landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent i 2012.Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil isoleret set i 2014 medføre en reduktion af marginalskat-ten på ca. 0,8 pct.-point for enlige forsørgere og fra 2015 en reduktion på ca. 1,6 pct.-point,hvis lønindkomsten ikke overstiger 320.000 kr. årligt. For indkomster herover opnås det mak-simale ekstra fradrag.Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere foreslås at omfatte den samme person-kreds, som har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Herved sikres

- 13 -en administrativ enkel måde til at få fastlagt, hvem der er berettiget til ekstra beskæftigelses-fradrag, da man kan bruge kommunernes oplysninger om, hvem der har ret til og modtagerdet ekstra børnetilskud og således er reelt enlige.Da personkredsen, der kan få det ekstra beskæftigelsesfradrag, således bliver identisk medpersonkredsen, der modtager ekstra børnetilskud, betyder det, at det altid kun er den ene afforældrene, som vil kunne være berettiget til ekstra beskæftigelsesfradrag. Optjeningsprincip-pet for ret til ekstra børnetilskud kan også få betydning for retten til det ekstra beskæftigelses-fradrag. Endvidere betyder ansøgningskravet i forbindelse med ekstra børnetilskud, at en en-lig forsørger, som ikke har ansøgt om ekstra børnetilskud, heller ikke vil kunne få det ekstrabeskæftigelsesfradrag.Det foreslås, at de enlige forsørgere kan fradrage en fjerdedel af indkomstårets samlede ekstrabeskæftigelsesfradrag for hvert kvartal, som de modtager det ekstra børnetilskud for. Hervedsikres, at personer, der er reelt enlige en del af året og modtager det ekstra børnetilskud, ogsåfår det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for en tilsvarende periode.3.3. Forhøjelse af topskattegrænsen3.3.1. Gældende retSkattepligtige personer, der har en indkomst, som overstiger en beløbsgrænse på 389.900 kr.(2013) (topskattegrænsen), skal betale topskat til staten af den del af indkomsten, der oversti-ger beløbsgrænsen. Fra og med 2014 forhøjes topskattegrænsen til 409.100 kr. (2013-niveau).Forhøjelsen skulle i henhold til 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 – være sket fra 2011,men blev som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 udskudt fra2011 til 2014.Topskatten beregnes med en sats på 15 pct., og beskatningsgrundlaget for topskatten består afden personlige indkomst (eksempelvis lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer, vær-di af personalegoder, folkepension, pensionsudbetalinger, dagpenge m.v.) med tillæg af kapi-talpensionsindskud og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst ud over en bundgrænse.Positiv nettokapitalindkomst er renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed, kursgevinster påfordringer m.v. fratrukket renteudgifter, kurstab på fordringer m.v., hvor renteindtægternem.v. overstiger eventuelle renteudgifter, kurstab på fordringer m.v.Er der tale om en ugift person, tillægges topskattegrundlaget den del af positiv nettokapital-indkomst, der overstiger 40.000 kr. For ægtefæller tillægges den del af ægtefællernes samledepositive nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. hos ægtefællen med største personligeindkomst.For den del af topskattegrundlaget ud over topskattegrænsen, der udgøres af positiv nettokapi-talindkomst, gælder et lavere skatteloft end for personlig indkomst, således at positiv nettoka-pitalindkomst generelt beskattes med en lavere topskattesats end 15 pct. I 2013 udgør dennelavere sats ca. 6,2 pct. og fra og med 2014 ca. 4,7 pct.

Topskattegrænsen gælder for indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, atder efter gældende regler i 2014 skal betales topskat, når arbejdsindkomsten før arbejdsmar-kedsbidrag kommer op over ca. 444.700 kr. svarende til en månedsløn på ca. 37.000 kr.Med den forslåede gradvise forhøjelse af topskattegrænsen til 467.000 kr. frem til 2022 vilindkomster på op til ca. 507.600 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) være fritaget fra at skulle be-tale topskat. Det svarer til en månedsløn på ca. 42.300 kr. (2013-niveau).3.4. Justering af den generelle kompensationsordningSom en del af 2009-skattereformen – Forårspakke 2.0 – gives der fra og med indkomståret2012 til og med indkomståret 2019 en generel kompensation til personer eller ægtepar medsærligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Der foreslås enmindre justering af ordningen, så regelsættet bliver i overensstemmelse med den oprindeligttænkte ordning.3.4.1. Gældende retI henhold til kompensationsordningen i personskattelovens § 26 gives der i hvert af indkomst-årene 2012 til 2019 et nedslag i skattebetalingen, hvis den samlede skattenedsættelse, som enperson eller et ægtepar får som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigel-sesfradraget, mellem- og topskattelettelsen m.v., er mindre end skattestigningen som følge afnedsættelsen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ nettokapitalindkomstover 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar.Kompensationsordningen består af følgende elementer:Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem 1) og 2):1) skattenedsættelsen i det givne indkomstår som følge af:bundskattenedsættelsen på 1,5 pct.-point

- 15 -forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter2009-reglerneophævelsen af mellemskattentopskattelettelsen i forhold til topskatten efter 2009-reglernenedsættelsen af aktieindkomstskattenmed fradrag afskatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010 og ud-ligningsskat på store pensionsudbetalinger2) skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende nedsættelse af skatteværdien af:negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægte-par og ligningsmæssige fradrag.Er skattestigningen 2) større end skattenedsættelsen 1), gives der et nedslag i skatten i detpågældende indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb.For ægtefæller foretages en samlet beregning af kompensationsbeløbet. Kompensationen op-gøres således som summen af forskelsbeløbene beregnet for hver ægtefælle. Herefter fordelesforskelsbeløbet i forhold til størrelsen af det beløb, der for hver af ægtefællerne beregnes somskattestigning.Gældende regler indebærer, at de foreslåede skattenedsættelser i nærværende lovforslag ved-rørende forhøjelsen af topskattegrænsen, højere beskæftigelsesfradrag og ekstra beskæftigel-sesfradrag til enlige forsørgere medregnes i kompensationsordningen.3.4.2. LovforslagetDer foreslås en justering af kompensationsordningen vedrørende udligning mellem ægtefæl-ler, før der gives kompensation.Ved udformningen af kompensationsordningen blev det lagt til grund, at der for ægtefællerskal foretages en samlet beregning af kompensationsbeløbet, jf. bemærkningerne til lovforsla-get, jf. L 195 (2008/2009). Kompensationen skal således opgøres som summen af de forskels-beløb, der beregnes for den enkelte ægtefælle. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle taber påforårspakken - skattestigningen er større end skattenedsættelsen - mens den anden ægtefællervinder på forårspakken - skattestigningen er mindre end skattelettelsen – skal der ske udlig-ning af de beregnede forskelsbeløb, før et eventuelt kompensationsbeløb medfører nedslag iindkomstskatten. Dette er ved en fejl ikke kommet med i den gældende lov.På baggrund heraf foreslås det, at hvis en gift persons forskelsbeløb er positivt, nedsættes denanden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb.Med den foreslåede justering sikres det, som det hele tiden har været forudsat skulle gælde, atder ikke ydes kompensation til en af ægtefællerne, hvis ægtefællernes skattelettelse ved for-årspakken samlet set er større deres skattestigning.

- 16 -3.5. Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster3.5.1. Gældende retVed skattereformen i 1987 indførtes en indkomstuafhængig kontant ydelse til børnefamilier,som med løbende justeringer frem til i dag er blevet udbetalt for alle børn og unge under 18år. Med ydelsen ønskede man fra politisk side at skabe en vis økonomisk lighed mellem bør-nefamilier og familier uden børn ud fra det synspunkt, at evnen til at betale skat også er af-hængig af, om man har børn eller ej.Børne- og ungeydelsen er differentieret efter fire aldersgrupper ud fra den betragtning, at om-kostningerne til barnet er faldende i takt med alderen (færre omkostninger til institutionsplad-ser m.v.). I 2013 udgør ydelsen følgende beløb:Babyydelse til 0-2-årige: 17.196 kr. om året (4.299 kr. pr. kvartal)Småbørnsydelse til 3-6-årige: 13.608 kr. om året (3.402 kr. pr. kvartal)Børneydelse til 7-14-årige: 10.716 kr. om året (2.679 kr. pr. kvartal)Ungeydelse til 15-17-årige: 10.716 kr. om året (893 kr. pr. måned)For børn fra 0-14 år udbetales børneydelsen kvartalsvis, mens ungeydelsen til de 15-17-årigeudbetales månedsvis.Børne- og ungeydelsen udbetales som hovedregel til moderen. Hvis ydelsen skal udbetales tilandre, herunder til faderen, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Ved som udgangs-punkt at udbetale børne- og ungeydelsen til moderen, opnås en høj grad af enkelhed og auto-matik i administrationen af ydelsen.Der er en række betingelser, der skal være opfyldte for at få børne- og ungeydelse, bl.a. skalden person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med hen-blik på adoption, som udgangspunkt være fuldt skattepligtig til Danmark, barnet skal opholdesig her i landet og ikke have indgået ægteskab m.v.Told- og skatteforvaltningen står for udbetaling af børne- og ungeydelsen og afgør spørgsmålom fuld skattepligt. Alle øvrige afgørelser efter loven samt den daglige administration vareta-ges af kommunerne. Pr. 1. oktober 2012 flyttes både udbetalingen og administrationen afydelsen til Udbetaling Danmark. Herefter vil Udbetaling Danmark både udbetale ydelsen ogtræffe afgørelser efter børne- og ungeydelsesloven. Told- og skatteforvaltningen vil dog fort-sat afgøre spørgsmålet om skattepligt.3.5.2. LovforslagetDet foreslås, at der indføres en indkomstregulering af børne- og ungeydelsen, så ydelsen ned-sættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3,der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. for modtageren. Modtageren vil typisk være mo-deren, men det kan i bestemte situationer være faderen. Hvis barnet er i privat familiepleje,kan børne- og ungeydelsen blive udbetalt til plejefamilien. Det er i dette tilfælde derfor mod-

- 17 -tageren hos plejefamilien, hvis indkomst vil blive brugt til at beregne nedsættelsen. Har dennemodtager en ægtefælle, vil beregningen af nedsættelsen skulle ske efter reglerne for ægtefæl-ler. Hvis barnet selv er modtager af ydelsen, vil nedsættelsen skulle ske på baggrund af bar-nets egen indkomst. Da nedsættelsen sker for den del af topskattegrundlaget, der overstiger700.000 kr., vurderes det dog, at der i praksis i alt overvejende grad ikke vil ske en nedsættel-se for børn, der modtager børne- og ungeydelsen.For ægtefæller foreslås det, at nedsættelsen sker på baggrund af begge ægtefællers indkomst.Hvis begge ægtefæller har et topskattegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsenderfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bund-grænsen på 700.000 kr.Det fremgår af forslaget, at der skal foretages en omregning af personers indkomst efter reg-lerne i personskattelovens § 14 til brug for beregningen af nedsættelsen, når de kun har væretskattepligtige til Danmark i en del af året. Det er således grundlaget for topskat efter denneomregning, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydel-sen. Reglen gælder kun personer, der har været fuldt skattepligtige en del af året.Det foreslås, at der skal ske en foreløbig nedsættelse ved udbetalingerne af børne- og unge-ydelsen i løbet af året på baggrund af den seneste forskudsopgørelse. Når årsopgørelsen fore-ligger, foretages den endelige beregning af med hvilket beløb, der skal ske nedsættelse af bør-ne- og ungeydelsen. Hvis nedsættelsesbeløbet i den forbindelse skal korrigeres, vil det somudgangspunkt ske ved modregning i eller tillæg til fremtidige udbetalinger af børne- og unge-ydelse.Skatteministeren er i dag bemyndiget til at fastsætte regler om børne- og ungeydelseslovensadministration. Det foreslås at give skatteministeren en særskilt bemyndigelse til at fastsættenærmere regler for administrationen af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen, herundernærmere regler for korrektionen af efterfølgende udbetalinger af børne- og ungeydelse. Detsker for at give en vis fleksibilitet, således at den systemmæssige understøttelse af indkomst-aftrapningen kan indrettes mest hensigtsmæssigt. Med forslaget ændres ikke på de generelleudbetalings- eller administrationsregler i øvrigt.4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af SkattereformenSkattereformen skønnes at medføre en umiddelbar nedsættelse af personskatterne m.v. medca. 14 mia. kr. frem mod 2022. Samlet set er reformen fuldt finansieret målt på de varigevirkninger inkl. disponering af 620 mio. kr. opgjort efter tilbageløb af Skattereformens positi-ve strukturvirkninger.De samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen fremgår af tabel 4.1.1. og 4.1.2

- 18 -4.1.1. Skattelettelser og højere overførselsindkomsterMed Skattereformen lettes skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022 gen-nem forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, indførelse af ekstra beskæftigelsesfradrag til enligeforsørgere og en forhøjelse af topskattegrænsen. Den varige virkning af lempelserne af per-sonskattelettelserne udgør som følge af indfasning af lempelserne ca. 13,8 mia. kr. Med ind-regning af automatisk tilbageløb og positive effekter på arbejdsudbud m.v. medfører lempel-serne af personskatterne et varigt mindreprovenu på 7,4 mia. kr.Hertil kommer en varig lempelse af beskatningen af erhvervene på ca. 550 mio. kr. ved af-skaffelse af ”iværksætterskatten” og forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer inye driftsmidler indtil udgangen af 2013.Med Skattereformen gennemføres også en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse samtpensionstillægget for folkepensionister og der tilbydes en frivillig overgang fra gammel til nyordning for førtidspensionister. Dermed øges statens udgifter til overførselsindkomster varigtmed i alt 1,1 mia. kr., svarende til 970 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.Samlet set medfører Skattereformen skattelettelser og højere overførselsindkomster på i alt15,4 mia. kr., hvilket medfører et varigt mindreprovenu for staten på i alt 8,8 mia. kr. eftertilbageløb og adfærd.4.1.2. Finansiering fra skatter, afgifter og overførselsindkomsterFinansieringselementerne i forhold til gældende lovgivning medfører varige stramninger påca. 13,1 mia. kr., hvilket efter tilbageløb og adfærd svarer til 11,5 mia. kr.Stramning af skattereglerne medfører samlet et umiddelbart merprovenu på 6,3 mia. kr. Medautomatisk tilbageløb og adfærdseffekter reduceres dette til ca. 4 mia. kr.Finansiering ved udgiftsbesparelser i forsvaret og på EU-bidraget samt ved afdæmpet regule-ring af overførselsindkomst fra 2016 til 2023 bidrager til en umiddelbar forøgelse af det fi-nanspolitiske råderum med ca. 6,3 mia. kr. Efter automatisk tilbageløb reduceres det til ca. 6,1mia. kr. De positive struktureffekter ved at gøre det mere attraktivt at arbejde gennem denafdæmpede regulering af overførselsindkomster skønnes at ville bidrage til en forbedring afstatens finanser med ca. 1,5 mia. kr. Udgiftsbesparelserne samt den afdæmpede regulering afoverførselsindkomster øger dermed samlet det finanspolitiske råderum med ca. 7,6 mia. kr.

- 19 -Tabel 4.1.1. Samlede varige økonomiske konsekvenser af SkattereformenMia. kr., 2013 niveauLempelser – skatForhøjelse af beskæftigelsesfradragEkstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgereForhøjelse af topskattegrænsenOphævelse af nye regler for beskatning af selskabersavancer af unoterede porteføljeaktier (”iværksætterskat”)Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer inye driftsmidlerLempelser – skat - I altLempelser – udgifterHøjere supplerende pensionsydelseFrivillig overgang fra gammel til ny ordning for førtids-pensionForhøjelse af pensionstillæg for folkepensionisterLempelser – udgifter - i altLempelser alt i altFinansiering – skatIndeksering af afgifter mv.Nedsættelse af loft over rejsefradragetBeskatning af arbejdsudlejeBeskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønind-komstAfskaffelse af grundforbedringsfradrag m.v.Øget beskatning af fri bilForhøjelse af udligningsafgift og afgiftsfritagelse forelbilerStørre efterrettelighed og korrekt skattebetalingØget beskatning af finansielle institutionerAdgang til omlægning af kapitalpensionsordningen i 2013Ophævelse af fradragsretten for kapitalpensionFinansiering – skat - i altFinansiering – udgifterAfdæmpet regulering af overførselsindkomsterAftrapning af børne- og ungeydelse for familier med højeindkomster overførselsindkomster (2013-2022)Besparelse forsvar (offentligt konsum)Besparelser EU-bidragFinansiering – udgifter - i altFinansiering alt i altSkattereform alt i altUmiddelbar varigvirkning-8,68-0,39-4,62-0,46-0,09-14,24-0,66-0,09-0,38-1,13-15,372,590,110,100,410,500,220,651,150,650,000,006,382,890,282,701,006,8713,25-2,12Varig virkningefter tilbageløb-6,55-0,29-3,49-0,39-0,06-10,78-0,50-0,07-0,29-0,86-11,642,200,100,090,310,380,170,460,840,390,000,004,932,180,212,701,006,0911,02-0,62Adfærd1,310,081,570,000,002,96-0,100,00-0,01-0,112,85-0,610,00-0,01-0,050,00-0,04-0,11-0,12-0,040,000,00-0,981,57-0,090,000,001,480,503,36Varig virkningefter tilbageløb ogadfærd-5,24-0,21-1,92-0,39-0,06-7,82-0,60-0,07-0,30-0,97-8,791,590,100,080,260,380,130,350,720,350,000,003,953,750,122,701,007,5711,522,74

Tabel 4.1.2. Samlede umiddelbare økonomiske konsekvenser af SkattereformenMia. kr., 2013 niveauLempelser – skatForhøjelse af beskæftigelsesfradra-getEkstra beskæftigelsesfradrag tilenlige forsørgereForhøjelse af topskattegrænsenOphævelse af beskatning af selska-bers avancer af unoterede porteføl-jeaktier (”iværksætterskat”)Forhøjelse af afskrivningsgrundlagetfor investeringer i nye driftsmidler1)Lempelser – skat - I altLempelser – udgifterHøjere supplerende pensionsydelseFrivillig overgang fra gammel til nyordning for førtidspensionForhøjelse af pensionstillæg forfolkepensionisterLempelser – udgifter - i altLempelser alt i altFinansiering – skatRegulering af afgifter mv.Nedsættelse af loft over rejsefradra-getBeskatning af ”arbejdsudleje”2)Beskatning af fuldt skattepligtigesudenlandske lønindkomstAfskaffelse af grundforbedringsfra-drag m.v.Øget beskatning af fri bilForhøjelse af udligningsafgift ogafgiftsfritagelse for elbilerStørre efterrettelighed og korrektskattebetalingØget beskatning af finansielleinstitutionerAdgang til omlægning af kapital-pensionsordningen i 2013Ophævelse af fradragsretten forkapitalpensionFinansiering – skat - i altFinansiering – udgifterAfdæmpet regulering af overførsels-indkomster3)Aftrapning af børne- og ungeydelsefor familier med høje indkomsterFinansiering – udgifter - i altFinansiering alt i altSkattereform alt i alt4)

- 22 -4.2. Skattereformaftalens virkninger på beskæftigelsenSkattereformen skønnes - inkl. den tidligere indgåede aftale om at øge og fremrykke erhvervs-investeringer udmøntet ved lov nr. 592 af 18. juni 2012- at understøtte beskæftigelsen med1.000 job i 2012 og knap 8.000 job i 2013.Beskæftigelseseffekten på kort sigt afspejler primært aftalen om forøgelse og fremrykning aferhvervsinvesteringer. Fremrykning af erhvervsinvesteringer til 2013 indebærer, at beskæfti-gelseseffekten aftager frem mod 2015.Efter 2015 skønnes beskæftigelseseffekten at stige gradvist op mod Skattereformens varigevirkning på ca. 15.800 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 9.000 som følge af øget deltagelse ogca. 6.800 som følge af større arbejdsudbud fra allerede beskæftigede. Arbejdsudbudseffekter-ne er beregnet efter den traditionelt anvendte metode.4.3. Skattereformens fordelingsmæssige konsekvenserSkattereformens formål er at øge gevinsten ved at være i job og ved at yde en ekstra arbejds-indsats. Derfor vil det være sådan, at dem, der er i arbejde i hele den erhvervsaktive periode,stilles bedre med reformen. Samtidig betyder Skattereformen, at de, som kun har lidt, når debliver folkepensionister, stilles bedre, mens de, der gennem arbejdslivet har fordel af den la-vere skat på arbejde, i lidt højere grad selv finansierer deres pensionisttilværelse. Den lavereskat på arbejde er således i høj grad målrettet lav- og mellemindkomster, samtidigt med at detforøger beskæftigelsen og væksten i det danske samfund.Finansieringselementerne er bredt sammensat, så alle grupper bidrager til at finansiere ned-sættelsen af skatten på arbejde. Alle bidrager således via den justerede regulering af en rækkeafgifter, så de følger prisudviklingen, og personer på overførsler bidrager i form af en afdæm-pet regulering af overførslerne. For de mest velstillede familier aftrappes børne- og ungeydel-sen.Skattereformen medfører desuden målrettede og markante forbedringer for de førtids- og fol-kepensionister, der har de laveste indkomster. Den afdæmpede regulering af overførselsind-komsterne kompenseres fuldt ud for de ca. 850.000 folkepensionister, som ikke har betydeligesupplerende indkomster og derfor er berettigede til et pensionstillæg. Endvidere får pensioni-ster, der kun har folkepensionen, en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældre-checken). Hertil kommer, at førtidspensionister på den gamle førtidspensionsordning mulig-hed for at overgå til den nye ordning, hvilket vil medføre en højere ydelse for en stor del afførtidspensionisterne med de laveste sociale pensioner.Når man ser på skattereformens fordelingsmæssige konsekvenser for danskernes indkomster ideres samlede livsforløb – altså både de erhvervsaktive år og pensionistårene – så vil refor-men samlet set bidrage til en mindre forøgelse af indkomstforskellene med 0,16 pct.-pointmålt ved ændringer i den såkaldte Gini-koefficient, jf. tabel 4.3.1. Reformen indebærer samti-dig en varig styrkelse af de offentlige finanser med 2,7 mia. kr., som er reserveret til øget of-fentlig service, og det vil yderligere begrænse ændringen i Gini-koefficienten til ca. 0,1 pct.-

- 23 -point i et livsindkomstperspektiv, jf. tabel 4.3.1. Det skyldes, at personer med lave indkomstergenerelt modtager forholdsvist mere service fra det offentlige end mere velstillede personer.Skattereformens effekt på indkomstfordelingen kan alternativt opgøres for den resterende delaf livet for de nulevende danskere. I et sådant restlivsperspektiv vil den indkomstudjævnendeeffekt fra pensionsperioden veje tungere end ved et livsindkomstperspektiv. Også her vil enindregning af effekten af øget offentlig service føre til, at reformen yderligere reducerer ind-komstforskellen målt ved Gini-koefficienten.De fordelingsmæssige virkninger kan også belyses i et etårsperspektiv, hvor man udelukkendeser på reformens konsekvenser i det første år efter, at den er fuldt gennemført. Det giver aleneet øjebliksbillede af virkningerne, mens livsindkomst- og restlivsperspektivet viser den varigeeffekt på længere sigt. Set i et sådant etårsperspektiv vil den samlede skattereform øge ind-komstforskellene med ca. 0,27 pct.-point og ca. 0,16 pct.-point, når værdien af øget offentligtforbrug indregnes, jf. tabel 4.3.1.Tabel 4.3.1. Skattereformens fordelingsvirkninger opgjort ved ændringer i Gini-koefficientenIndkomstforskelleInkl. fordelingsvirkning af2,7 mia. kr. i øget offentligservicePct.-point[0,11][0,07][0,16]

Virkningerne af Skattereformen fordelt på henholdsvis indkomstdeciler og socioøkonomiskgruppe er vist i nedenstående tabeller. Der er medtaget de ændringer i Skattereformen, derdirekte påvirker husholdningerne, når reformen er fuldt indfaset i 2023. I tabellerne omfatter”Skatter og afgifter” forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, det ekstra beskæftigelsesfradragtil enlige forsørgere, forhøjelsen af topskattegrænsen, indekseringen af visse afgifter, nedsæt-telse af loft over rejsefradrag, ophævelse af fradrag for grundforbedringer, øget beskatning affri bil, forhøjelsen af udligningsafgiften for dieselbiler samt øget efterrettelighed. ”Udgifter”omfatter aftrapningen af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster, den af-dæmpede regulering af overførselsindkomsterne i perioden 2016-2023, forhøjelsen af densupplerende pensionsydelse (ældrechecken) og forhøjelsen af pensionstillægget for folkepen-sionister. Der er indregnet elementer svarende til en samlet forbedring af befolkningens di-sponible indkomster på 6,8 mia. kr.Beregningerne viser de umiddelbare virkninger. Der indregnes således ikke afledte effekter,

- 24 -virkninger af øget arbejdsudbud, anvendelse af det øgede finanspolitiske råderum, samt atstørre skatter på erhvervslivet kan blive overvæltet på husholdningerne.Den umiddelbare betydning for husholdningernes rådighedsbeløb af den samlede Skattere-form i slutvirkningen er vist i tabel 4.3.2. Med undtagelse af første decil vil alle indkomst-grupper få en forøgelse af rådighedsbeløbet. Det skal dog ses i lyset af, at første decil består afpersoner med meget atypiske eller meget midlertidige lave indkomster. Typisk befinder enperson sig kun i første decil en kortere periode. Set over et længere tidsforløb vil personer iførste decil derfor typisk også opleve en fremgang i den disponible indkomst, jf. restlevetids-beregningerne nedenfor. Beregningerne tager ikke højde for adfærdseffekter, herunder ind-komstfremgangen ved at komme fra ledighed til beskæftigelse.Tabel 4.3.2. Fordelingsmæssige konsekvenser af Skattereformen på indkomstdeciler.Fuldt indfaset (2023-regler i 2013-niveau)Gns. ændring i rådighedsbeløbSkatter ogSamletafgifterUdgiftervirkningKr.Kr.Kr.190-820-630470-300170750-2604901.330-6706601.870-6601.2102.430-5701.8703.060-4602.6003.850-4803.3704.880-5404.3406.360-9605.4002.530-5701.960Ændring i rådighedsbeløbi pct. af disponibel indkomstSkatter ogSamletafgifterUdgiftervirkningPct.Pct.Pct.0,3-1,3-1,00,3-0,20,10,5-0,20,30,7-0,40,40,9-0,30,61,1-0,30,91,3-0,21,11,4-0,21,31,6-0,21,41,5-0,21,21,1-0,30,9

Tabel 4.3.4 og 4.3.5 viser ændringer i rådighedsbeløbet opgjort for ”resten af livet” for be-folkningen opdelt i deciler og beskæftigelsesgrupper. Set over et restlevetidsforløb vil alleindkomstgrupper (deciler) opleve en forøgelse af rådighedsbeløbet. Der er kun ganske lillevariation mellem de forskellige indkomstdeciler og den gennemsnitlige forøgelse, der skønnestil ca. 0,5 pct.Tabel 4.3.4. Fordelingsmæssige konsekvenser over restlevetid af Skattereformen påindkomstdeciler. Fuldt indfaset (2023-regler i 2013-niveau)Ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomstSkatter og afgifterPct.0,80,30,30,40,50,60,70,70,80,80,6UdgifterPct.-0,30,10,1-0,1-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,1Samlet virkningPct.0,50,50,40,30,40,50,50,60,60,60,5

- 26 -pe, der opnår størst fremgang. For ledige skønnes nedreguleringen af overførslerne stort set atblive opvejet af lavere beskatning af arbejdsindkomst, således at rådighedsbeløbet skønnesomtrent uændret set i et restlevetidsperspektiv. Førtidspensionister og efterlønsmodtagere vilopleve en begrænset reduktion af rådighedsbeløbet som konsekvens af den afdæmpede regu-lering af overførselsindkomsterne.Tabel 4.3.5. Fordelingsmæssige konsekvenser over restlevetid af Skattereformen på so-cioøkonomiske grupper. Fuldt indfaset (2023-regler i 2013-niveau)Ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomstSkatter og afgifterUdgifterSamlet virkningPct.Pct.Pct.0,9-0,20,70,7-0,20,50,9-0,30,60,9-0,30,50,6-0,60,01,1-0,30,90,2-0,5-0,2-0,1-0,1-0,2-0,20,50,20,6-0,10,5

- 27 -Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 17.900 kr. til 34.100 kr. medfører fremgang til allefamilietyper i arbejde. For en typisk LO-familie medfører Skattereformen en fremgang i rå-dighedsbeløbet på ca. 6.800 kr., når der er taget hensyn til forøgede afgifter, jf. familietype I.Indførelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag på maksimalt 20.000 kr. til enlige forsørgerebetyder, at denne persongruppe får en ekstra gevinst på op til ca. 5.000 kr. For en enlig forsø-ger med en arbejdsindkomst på 375.000 kr. medfører Skattereformen en fremgang i rådig-hedsbeløbet på 8.850 kr. jf. familietype H.Herudover betyder forhøjelsen af topskattegrænsen fra 409.100 kr. til 467.000 kr., at familie-typerne K (funktionærpar med 2 børn) og L (topdirektør med 2 børn) isoleret set får en frem-gang i rådighedsbeløbet på ca. 17.300 kr. Dog bliver familietype L berørt af aftrapningen afbørne- og ungeydelsen og forhøjelsen af udligningsafgiften for dieselbiler, således at Skattere-formen samlet set medfører, at topdirektørparret får en tilbagegang i rådighedsbeløbet på 670kr.Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne betyder, at satserne i periode 2016-2023 bliver reguleret mindre end de ellers ville være blevet. For en helårsledig dagpengemod-tager svarer det til en nedgang i rådighedsbeløbet på 6.680 kr. jf. familietype E. Såfremt dag-pengemodtageren kun er ledigt halvdelen af året, får personen økonomisk fordel af det forhø-jede beskæftigelsesfradrag, som delvist modsvarer den lavere dagpengesats. Samlet set fården delvise ledige en tilbagegang i rådighedsbeløbet i forhold til gældende regler på 1.150 kr.,jf. familietype G.For folkepensionisterne hæves pensionstillægget med 750 kr. (før skat) og den supplerendepensionsydelse (ældrecheck) med 4.500 kr. (før skat). Samlet set forhøjer det indkomsten forfolkepensionister uden store supplerende pensionsudbetalinger med 5.250 kr. (før skat), hvil-ket betyder, at Skattereformen for denne familietype medfører en fremgang i rådighedsbeløbetpå 2.880 kr., når der også er taget hensyn til indkomstskat og øgede afgifter, jf. familietype A.Folkepensionister bliver kompenseret for den afdæmpede regulering af overførselsindkom-sterne ved en modsvarende forhøjelse af pensionstillægget. Dermed forbliver den samledesociale pension for folkepensionister, der modtager helt eller delvist pensionstillæg, uændret.Folkepensionister med supplerende indkomster, der indebærer at deres pensionstillæg er fuldtaftrappet, vil blive berørt af den afdæmpede regulering af grundbeløbet. For en folkepensio-nist med en supplerende pensionsudbetaling på 350.000 kr. om året medfører Skattereformenen tilbagegang i rådighedsbeløbet på 1.210 kr. i forhold til gældende regler, jf. familietype C.For folkepensionister med meget store supplerende pensionsudbetalinger overstiger gevinstenved forhøjelsen topskattegrænsen tilbagegangen ved den afdæmpede regulering. Samlet setbetyder Skattereformen en fremgang til en folkepensionist med supplerende pensionsudbeta-linger på 500.000 kr. på 6.140 kr., jf. familietype D.

- 28 -4.4. Provenumæssige konsekvenser af lovforslagetSamlet set skønnes de elementer af Skattereformen, der indeholdes i dette lovforslag, at med-føre et provenutab på ca. 7,25 mia. kr. årligt målt i varig virkning efter tilbageløb og adfærd.En række af forslagene har virkning fra og med indkomståret 2013, mens andre først har virk-ning fra og med indkomståret 2014. Herudover er der tale om gradvis indfasning af forslagenefrem til 2022. De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer i lovforslaget ersammenfattet i tabel 4.4.1. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelteforslag.I 2013 og 2014 skønnes lovforslaget at medføre et samlet umiddelbart provenutab på ca. 8,14og ca. 8,26 mia. kr.Forslaget vil have konsekvenser for kommune- og kirkeskatten som følge af forhøjelsen afbeskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Kommuner-nes forventede umiddelbare provenutab skønnes til ca. 4,3 mia. kr. i 2013 stigende til ca. 9,4mia. kr. fra 2022, når reformen er fuldt indfaset.Virkningerne på det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgetterefor 2013, vil blive neutraliseret, da provenuvirkningerne af tidsmæssige grunde ikke har kun-net indgå i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013, jf.også bemærkningerne til lovforslagets § 4.Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.For finansåret 2013 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 8,14 mia. kr.

Der henvises i øvrigt til belysningen af de samlede økonomiske konsekvenser af Skatterefor-men i afsnit 4.1.4.4.1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradragetEfter forslaget sker der en gradvis forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. i perio-den fra 2013 til 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges til 34.100 kr. Det maksi-male fradrag opnås i alle årene ved en arbejdsindkomst på ca. 320.000 kr. (2013-niveau).Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 5,31 mia. kr. i 2013 stigendetil ca. 8,96 mia. kr. i 2022. Det svarer til et umiddelbart varigt provenutab på ca. 8,68 mia. kr.Efter automatisk tilbageløb skønnes det varige provenutab til ca. 6,55 mia. kr.Det skønnes, at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil øge arbejdsudbuddet svarende til envarig styrkelse af de offentlige finanser på ca. 1,31 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd medfø-rer forslaget således et varigt provenutab på ca. 5,24 mia. kr., jf. tabel 4.4.2.Tabel 4.4.2. Provenuvirkning ved indfasning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradragetMia. kr. (2013 niveau)Umiddelbar provenu-virkningheraf kommuneskatProvenuvirkning efterautomatisk tilbageløbProvenuvirkning inkl.arbejdsudbudseffektVarigvirk-Finansårning 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 20222013-8,68 -5,31 -5,44 -6,12 -6,22 -6,49 -7,56 -7,98 -8,66 -8,83 -8,96- -4,30 -4,55 -5,30 -5,57 -6,02 -7,28 -7,98 -8,66 -8,83 -8,96-6,55 -4,01 -4,11 -4,62 -4,70 -4,90 -5,71 -6,02 -6,54 -6,67 -6,76-5,24-----------5,31---

Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der fratrækkes ved beregningen afsundhedsbidraget til staten og ved beregningen af kommune- og kirkeskatten. I takt med ud-fasningen af det statslige sundhedsbidrag frem til 2019, falder den statslige andel af provenu-tabet. For kommunerne udgør det umiddelbare provenutab ved forslaget ca. 4,3 mia. kr. i2013 stigende til knap 9 mia. kr. i 2022. Om de kommunaløkonomiske konsekvenser henvisesi øvrigt til bemærkningerne i afsnit 4.3.Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil medføre en skattelettelse for alle erhvervsaktive.Forslaget vil have størst relativ betydning for erhvervsaktive med indkomst op til ca. 320.000kr.Ved en lønindkomst på 250.000 kr. medfører forslaget en skattelettelse på ca. 1.940 kr. i 2013stigende til 3.240 kr. fra 2022. Er lønindkomsten på 320.000 kr. eller derover, udgør skattelet-telsen ca. 2.500 kr. i 2013, og den stiger gradvist til 4.160 kr. årligt fra 2022.Forslaget bevirker, at marginalskatten på arbejdsindkomst op til ca. 320.000 kr. reduceresmed ca. 0,8 pct.point i 2013 stigende til 1,3 pct.point fra 2022.4.4.2. Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgereEfter forslaget indføres der ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 2014 et ekstrabeskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.Det skønnes, at forslaget vil medføre et umiddelbart provenutab på ca. 200 mio. kr. i 2014 ogca. 400 mio. kr. årligt fra 2015, hvilket svarer til et umiddelbart varigt provenutab på ca. 390mio. kr. Efter automatisk tilbageløb skønnes det varige provenutab til ca. 290 mio. kr. årligt.Det skønnes, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet svarende til en varig styrkelse af de offent-lige finanser på ca. 80 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb og adfærd medfører forslaget således etvarigt provenutab på ca. 210 mio. kr., jf. tabel 4.4.3.Tabel 4.4.3. Provenuvirkning ved indfasning af ekstra beskæftigelsesfradrag til enligeforsørgereMio. kr. (2013- niveau)Umiddelbar provenu-virkningheraf kommuneskatProvenuvirkning efterautomatisk tilbageløbProvenuvirkning inkl.arbejdsudbudseffektVarigvirk-Finansårning 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 20222013-390--290-2100 - 200 - 400 - 400 - 400 - 400 - 400 - 400 - 400 - 4000 - 165 - 360 - 370 - 385 - 400 - 400 - 400 - 400 - 4000--150--300 -300---300--300--300--300--300 -300--0---

- 31 -Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere vil udgøre en skatteudgift.Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare provenutab før tilbageløb og adfærd og skønnesat udgøre ca. 200 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. årligt fra 2015.Det ekstra beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag, der fratrækkes ved beregnin-gen af sundhedsbidraget til staten og kommune- og kirkeskatten. I takt med udfasningen afdet statslige sundhedsbidrag frem til 2019, falder den statslige andel af provenutabet. Forkommunerne udgør det umiddelbare provenutab ved forslaget ca. 165 mio. kr. i 2013 stigendetil ca. 400 mio. kr. fra 2019.For en enlig forsørger med en lønindkomst på 250.000 kr. betyder det ekstra fradrag en skat-telettelse på ca. 2.000 kr. i 2014 og ca. 4.000 kr. fra 2015 (2013-niveau). Er indkomsten på320.000 kr. eller derover, bliver skattelettelsen på ca. 2.600 kr. i 2014 og ca. 5.100 kr. fra2015 (2013-niveau)Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil isoleret set fra 2015 medføre en reduktion af marginal-skatten for enlige forsørgere på ca. 1,6 pct.-point, hvis lønindkomsten ikke overstiger ca.320.000 kr. årligt.4.4.3. Forhøjelse af topskattegrænsenEfter forslaget sker der en gradvis forhøjelse af topskattegrænsen for alle skattepligtige til467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022.Forhøjelsen af topskattegrænsen skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 2,83mia. kr. i 2013 stigende til ca. 4,77 mia. kr. i 2022. Målt på varig virkning skønnes forslaget atmedføre et umiddelbart varigt provenutab på ca. 4,62 mia. kr. svarende til ca. 3,49 mia. kr.varigt efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter.Det skønnes, at forslaget samlet set vil øge arbejdsudbuddet svarende til en varig styrkelse afde offentlige finanser på ca. 1,57 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd medfører forslaget såle-des et varigt provenutab på ca. 1,92 mia. kr., jf. tabel 4.4.4.Provenutabet vedrører alene indkomstskatten til staten. Der vil dog komme en mindre, afledteffekt for kommunerne som følge af kommunernes medfinansiering af nedslaget efter det skråskatteloft.

I forhold til den gældende topskattegrænse i 2014 på 409.100 kr. udgør den samlede forhøjel-se ca. 57.900 kr., når den er fuldt indfaset i 2022.Topskattegrænsen gælder for indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Med den grad-vise forhøjelse af topskattegrænsen til 467.000 kr. frem til 2022 vil indkomster på op til ca.507.600 kr. (før AM-bidrag) være fritaget fra at skulle betale topskat. Det svarer til en må-nedsløn på ca. 42.300 kr. (2013-niveau).Forhøjelsen af grænsen til 467.000 kr. medfører en reduktion af antallet af topskatteydere påca. 275.000 fra ca. 715.000 til ca. 440.000. Antallet af skattepligtige med højeste marginalskatvil herved blive det laveste siden 1986.For de personer, der med forhøjelsen slipper for at skulle betale topskat, sænkes marginalskat-ten med ca. 14 pct.-point.4.4.4. Aftrapning af børne- og ungeydelse for familier med høje indkomsterForslaget om at indføre indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen med et beløb svarendetil 2 pct. af den del af indkomstgrundlaget for topskatten, der overstiger 700.000 kr., skønnesat medføre en umiddelbar reduktion i udbetalingerne af børne- og ungeydelse på ca. 280 mio.kr. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes udgifterne at blive reduceret medca. 210 mio. kr.Det skønnes, at forslaget vil mindske arbejdsudbuddet svarende til en varig svækkelse af deoffentlige finanser på ca. 90 mio. kr. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnessåledes til en reduktion af udgifterne på ca. 120 mio. kr., jf. tabel 4.4.5.Mindreudgifterne til børne- og ungeydelsen vedrører alene staten.

Der udbetales efter gældende regler børne- og ungeydelse til ca. 675.000 modtagere for i altca. 1,2 mio. børn og unge under 18 år. De samlede udbetalinger til børne- og ungeydelseskønnes i 2013 at udgøre ca. 14,6 mia. kr.Indkomstaftrapningen skønnes at medføre en delvis reduktion af børne- og ungeydelsen forca. 44.000 modtagere, der får børne- og ungeydelse for ca. 84.000 børn. Yderligere ca. 4.500modtagere skønnes at få ydelsen for ca. 7.000 børn fuldt aftrappet.5. Administrative konsekvenser for det offentligeDet skønnes med en vis usikkerhed, at lovforslaget vil medføre engangsudgifter til systemud-vikling på ca. 38,7 mio. kr., hvoraf initiativet vedr. aftrapning af børne- og ungeydelsen, lige-ledes med en vis usikkerhed, udgør ca. 29 mio. kr.De årlige driftsomkostninger som følge af systemtilretninger skønnes med en vis usikkerhedat udgøre ca. 2,9 mio. kr., heraf vedrører ca. 2,2 mio. kr. Børneydelsessystemet mv.Den 1. oktober 2012 overgår administration og udbetaling af børne- og ungeydelsen til Udbe-taling Danmark, og aftrapning af børne- og ungeydelsen forventes at medføre et vist merfor-brug af ressourcer hos Udbetaling Danmark. Merforbruget hos Udbetaling Danmark vil ho-vedsageligt vedrøre dels henvendelser om de ændrede regler, dels afgørelser om børne- ogungeydelsen. Merforbruget forventes efter en overgangsperiode i forbindelse med indførelseaf reglerne at være faldende, og Udbetaling Danmark vil blive kompenseret for merudgiften.Størrelsen af kompensation vil blive afklaret efter nærmere drøftelser med Udbetaling Dan-mark.Generel information vedrørende SkattereformenMed henblik på generelt at informere borgere og virksomheder om ændringerne af person-skattereglerne m.v. som følge af Skattereformen, vil SKAT informere om de gennemførteændringer i forbindelse med de ordinære informationskampagner om forskudsopgørelsen ogårsopgørelsen, herunder ved at skabe opmærksomhed om, at man på skat.dk kan læse, hvadSkattereformen betyder for den enkelte boger.

- 34 -Informationsindsatsen vil blive koncentreret om forskudsopgørelsen for 2013 (november2012) samt om årsopgørelsen for 2013 (marts 2014), hvor de lovændringer, der vedrører flestborgere, særligt bliver aktuelle.Det samlede engangsudgifter til kampagner og information skønnes at blive i alt 4 mio. kr.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

- 36 -Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at beskæftigelsesfradraget fra 2013-2022 forhøjes gradvist til 10,65 pct., og atdet maksimale beskæftigelsesfradrag øges gradvist til 34.100 kr.Ligesom efter de gældende regler beregnes beskæftigelsesfradraget af arbejdsmarkedsbi-dragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger. Det maksimale beskæftigelses-fradrag opnås i alle årene ved en indkomst (beregningsgrundlag) på ca. 320.000 kr. (2013-niveau).I aftalen om Skattereform – Danmark i Arbejde er procenten for beskæftigelsesfradraget ogbeløbet for det maksimale fradrag beregningsteknisk angivet efter 2019-regler, dvs. underforudsætning af, at den igangværende reduktion af skatteværdien af de ligningsmæssige fra-drag med 8 pct.-point fra 2012-2019 er fuldt indfaset.Da skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag er større i 2013-2018 end ved slutvirkningenfra og med 2019, er der til brug for udformningen af lovbestemmelsen foretaget en omregningaf procentsatserne og det maksimale beskæftigelsesfradrag, så der tilnærmelsesvis bliver taleom forhøjelser i indfasningsårene, der medfører en tilsvarende forøgelse af skatteværdien afbeskæftigelsesfradraget, som fremkommer ved en beregning efter 2019-reglerne.Indfasningsforløbet og sammenhængen mellem fradragssatsen og det maksimale beskæftigel-sesfradrag efter henholdsvis 2019-regler og årets regler, som er indarbejdet i lovbestemmel-sen, fremgår af nedenstående tabel.Indfasningsforløb for forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget2013Skattereform 2019-reglerBeskæftigelsesfradrag,2019-reglerMaks.-fradrag, 2019-reglerFradragspct. 2019-reglerSkatteværdi af maks.-fradragLovforslagBeskæftigelsesfradrag, pct.Maks.-fradrag,grundbeløb i 2010-niveauFradragspct. gældende regler6,957,257,808,158,609,5010,1010,5010,6010,65201420152016201720182019202020212022

Til nr. 2Det foreslås at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.Enlige forsørgere vil efter forslaget ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag også kunnefradrage et ekstra beskæftigelsesfradrag, der foreslås beregnet af det samme grundlag som detalmindelige beskæftigelsesfradrag, dvs. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget med fradragaf indskud til pensionsordninger i den skattepligtige indkomst. Med hensyn til fradrag af ind-skud til pensionsordninger drejer det sig både om eventuelle indbetalinger til arbejdsgiverad-ministrerede pensionsordninger, herunder ATP, og om indbetalinger til privattegnede pensi-onsordninger.Ligesom for det almindelige beskæftigelsesfradrag foreslås der fastsat et maksimumsbeløb forhvert indkomstår, som det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere højst kan udgøre.Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag opnås i alle årene ved en indkomst (beregnings-grundlag) på ca. 320.000 kr. (2013-niveau)I aftalen om en Skattereform – Danmark i Arbejde er procenten for det ekstra beskæftigelses-fradrag og beløbet for det maksimale fradrag beregningsteknisk angivet efter 2019-regler,dvs. under forudsætning om, at den igangværende reduktion af skatteværdien af de lignings-mæssige fradrag med 8 pct.-point fra 2012 til 2019 er fuldt indfaset. Under disse forudsætnin-ger sker indfasningen af det ekstra fradrag i 2014 og 2015, så den tiltænkte skatteværdi af detekstra beskæftigelsesfradrag gives med halv virkning i 2014 og med fuld virkning fra og med2015.Da skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag er større i 2013 til 2018 end ved slutvirknin-gen i 2019, er der til brug for udformningen af lovbestemmelsen foretaget en omregning afprocentsatserne og det maksimale beskæftigelsesfradrag, så der tilnærmelsesvis bliver tale omforhøjelser i indfasningsårene, der medfører en tilsvarende skatteværdi af det ekstra beskæfti-gelsesfradrag, som fremkommer ved en beregning efter 2019-reglerne.Indfasningsforløbet og sammenhængen mellem fradragssatsen for det ekstra beskæftigelses-fradrag til enlige forsørgere efter henholdsvis 2019-regler og årets regler, som er indarbejdet ilovbestemmelsen, fremgår af nedenstående tabel.

Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag foreslås ligesom det almindelige beskæftigelses-fradrag reguleret efter personskattelovens § 20.I lovbestemmelsen er det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag derfor ligesom de øvrigebeløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat somgrundbeløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere rege-rings Genopretningspakke fra juni 2010 er suspenderet i 2011 til 2013, svarer 2010-grundbeløbene også til beløbsgrænserne i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årligereguleringer i henhold til personskattelovens § 20.Det foreslås, at det er en betingelse for at opnå et ekstra beskæftigelsesfradrag, at de enligeforsørgere har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. På denne mådesikres det, at der er tale om reelt enlige forsørgere. For hvert kvartal, som de enlige forsørgerefår ekstra børnetilskud for, kan de fradrage en fjerdedel af indkomstårets samlede ekstra be-skæftigelsesfradrag.SKAT foretager ikke en selvstændig prøvelse af, om betingelserne for at modtage det ekstrabørnetilskud efter børnetilskudsloven er opfyldte, da det af bestemmelsen fremgår, at de enli-ge forsørgere skal have ret til og modtage det ekstra børnetilskud. Udbetaling Danmark harsåledes allerede foretaget en vurdering af de pågældende personer, og SKAT lægger dennevurdering uprøvet til grund. Klager over afgørelser om, hvorvidt man kan få det ekstra børne-tilskud, som også giver adgang til at få det ekstra beskæftigelsesfradrag, skal derfor rettes tilUdbetaling Danmark, som har foretaget vurderingen og truffet afgørelsen. Klager om det eks-tra beskæftigelsesfradrag, som vedrører ansættelsen af indkomsten, skal behandles på sammemåde som andre klager over skatteansættelsen.Til brug for administration af loven skal SKAT indhente oplysninger om forsørgerstatus fortildeling af børnetilskud. Da det pr. 1. oktober 2012 er Udbetaling Danmarks opgave at fast-sætte forsørgerstatus og tildele børnetilskud, skal SKAT have oplysningerne fra Udbetaling

Til § 2Til nr. 1Til stk. 1Det foreslås, at der fra 2014 skal ske en nedsættelse af børne- og/eller ungeydelsen, når mod-tageren af ydelsen har indkomst, der overstiger et grundlag for topskat på 700.000 kr. Nedsæt-telsen skal ske med et beløb svarende til 2 pct. af den del af grundlaget for topskat, der over-stiger bundfradraget på 700.000 kr. Bundfradraget i topskattegrundlaget svarer til en lønind-komst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på ca. 760.000 kr. eller ca. 63.000 om måneden.Eksempel 1En modtager af børneydelse til et barn på 2 år har et topskattegrundlag på 900.000 kr.Topskattegrundlaget overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr. Der skal derfor ske aftrapningaf ydelsen med 2 pct. af 200.000 kr., dvs. 4.000 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra17.196 kr. til 13.196 kr. (2013-niveau).Til stk. 2Når modtageren af børne- og ungeydelsen har været gift og samlevende i hele indkomståret,foreslås det, at nedsættelsen skal ske på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Det betyder,at hvis begge ægtefæller har et grundlag for topskat, der overstiger de 700.000 kr., skal børne-og ungeydelsen nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af summen af grundlaget fortopskat, der overstiger 700.000 kr. hos hver af ægtefællerne. Der bruges den samme skatte-mæssige forståelse af, om et ægtepar har været samlevende hele året, som i forvejen brugesved beregning af topskat af nettokapitalindkomst for ægtefæller.Hvis ægtefællerne ikke har været gift og samlevende hele året, vil nedsættelsen på sammemåde som for personer, der ikke er gift, kun skulle ske på baggrund af grundlaget for topskathos modtageren af ydelsen for den del, der overstiger de 700.000 kr.Det er efter forslaget en betingelse for, at der skal ske nedsættelse efter reglerne for ægtefæl-ler, at de har været gift og samlevende i hele året. Registrerede partnere behandles på sammevis som ægtefæller. Samlevende par behandles ikke som ægtefæller og registrerede partnere,og det er derfor kun modtagerens topskattegrundlag, der skal bruges ved beregning af eneventuel nedsættelse.

- 40 -Hvis begge ægtefæller modtager børne- og ungeydelse, f.eks. fordi de har særbørn, er det densamlede børne- og ungeydelse, som ægteparret modtager for alle børn, hvori der skal ske ned-sættelse med det beregnede beløb, når nedsættelsen beregnes af summen af grundlaget fortopskat, der overstiger 700.000 kr. hos hver af ægtefællerne. Ved udbetalingen af børne- ogungeydelsen til hver af de to ægtefæller, fordeles nedsættelsen forholdsmæssig i forhold tilstørrelsen af udbetalingerne.Eksempel 2Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen har et topskattegrundlag på 900.000 kr., og moderen –som er modtageren af børneydelsen – har et topskattegrundlag på 400.000 kr. Topskat-tegrundlaget for faderen overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr. Der skal derfor ske aftrap-ning af børneydelsen med 2 pct. af 200.000 kr., dvs. 4.000 kr. Børneydelsen, som modtages afmoderen, reduceres dermed fra 17.196 kr. til 13.196 kr. (2013-niveau).Eksempel 3Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen har et topskattegrundlag på 900.000 kr., og moderen –som er modtageren af børneydelsen– har et topskattegrundlag på 750.000 kr. Topskattegrund-laget for faderen overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr., mens moderen har et topskat-tegrundlag, der overstiger de 700.000 kr. med 50.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning afbørneydelsen med 2 pct. af (200.000 kr.+50.000 kr.), dvs. 5.000 kr. Børneydelsen reduceresdermed fra 17.196 kr. til 12.196 kr. (2013-niveau).Dette gælder også, selvom der ikke er tale om et fælles barn, f.eks. hvis barnet er fra mode-rens tidligere ægteskab.Hvis ægteparret havde flere børn, f.eks. et barn på 5 år, er det den samlede børneydelse på30.804 kr. (17.196 kr. + 13.608 kr.), hvori der skal ske nedsættelse, uanset om det er fællesbørn eller ej.Eksempel 4Et par er samlevende, men ikke gift, og har et fælles barn på 2 år. Moderen – som er modtage-ren af børneydelsen– har et topskattegrundlag på 750.000 kr., hvorved de 700.000 kr. oversti-ges med 50.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning af børneydelsen med 2 pct. af 50.000 kr.,dvs.1.000 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra 17.196 kr. til 16.196 kr. (2013-niveau). Daparret ikke er gift, tæller faderens indkomst ikke med.Eksempel 5Et samlevende par har et fælles barn på 1 år. Derudover har moderen et barn på 5 år, og fade-ren har et barn på 8 år. Moderens topskattegrundlag er på 1.200.000 kr. Faderen har ettopskattegrundlag på 850.000 kr. Moderens topskattegrundlag overstiger de 700.000 kr. med500.000, og hun skal derfor have nedsat børneydelsen med 2 pct. af 500.000 dvs. 10.000 kr.Hun modtager børneydelse for fællesbarnet på 2 år og særbarnet på 5 år, hvilket giver en sam-let børneydelse på 30.804 kr. Den skal nedsættes med de 10.000 kr., og børneydelsen reduce-res derfor til 20.804 kr. (2013-niveau). Faderens topskattegrundlag overstiger de 700.000 kr.med 150.000 kr., og han skal derfor have nedsat børneydelsen, som han modtager for sit sær-barn på 8 år, med 2 pct. af 150.000 kr., dvs. 3.000 kr. Børneydelsen reduceres derfor fra10.716 kr. til 7.716 kr.

- 41 -Til stk. 3Det foreslås, at der skal foretages en omregning af personers indkomst efter reglerne i person-skattelovens § 14, når de kun har været skattepligtige til Danmark i en del af året, og at detsåledes er topskattegrundlaget efter denne omregning, der lægges til grund for beregningen af,om der skal ske en nedsættelse af ydelsen. Reglen gælder kun personer, der har været fuldtskattepligtige en del af året. Personer, der har været begrænset skattepligtige en del af året, erikke omfattet af personskatteloven § 14. Der skal derfor heller ikke ske en omregning af så-danne personers indkomst til helårsindkomst ved beregning af, om de har et topskattegrund-lag, der overstiger 700.000 kr. Det er således den faktiske indkomst i den del af året, hvor dehar været begrænset skattepligtige til Danmark, der skal lægges til grund.Eksempel 6En enlig moder er kun fuldt skattepligtig til Danmark i de første fire måneder af 2014 og har idenne periode en indkomst svarende til et topskattegrundlag på 300.000 kr. Når hendes ind-komst omregnes til helårsindkomst efter personskattelovens § 14, vil hun have et topskat-tegrundlag på 900.000 kr. Børne- og ungeydelsen skal nedsættes med 2 pct. af 200.000 kr.,som er det beløb, der overstiger bundgrænsen på 700.000 kr. (2013-niveau), dvs. en nedsæt-telse på 4.000 kr.Til stk. 4Det forslås, at der gives Udbetaling Danmark hjemmel til at indhente oplysninger fra told- ogskatteforvaltningen om personers indkomst til brug for administrationen af nedsættelsen afbørne- og ungeydelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 1 a, herunder den foreløbige ogendelig nedsættelse af ydelsen, jf. den forslåede bestemmelse i § 5, stk. 5. Hjemmelen omfat-ter også oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne skal bruges til beregningen af en even-tuel nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Der vil derfor kun blive indhentet og databehandletnødvendige oplysninger, og kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondata-loven, vil være opfyldt. Videregivelsen af oplysningerne er nødvendige for Udbetaling Dan-marks beregning af nedsættelsen.Til stk. 5Det foreslås, at bundfradraget på 700.000 kr., jf. stk. 1, reguleres efter personskattelovens §20.I lovbestemmelsen er bundfradraget ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen,der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Da regule-ringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010er suspenderet i 2011 til 2013, svarer 2010-grundbeløbet også til beløbsgrænsen i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer i henhold til personskattelovens §20.Til nr. 2.Det foreslås, at der ved hver udbetaling af børne- og ungeydelsen skal benyttes oplysningerneom indkomsten i den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen ved bereg-ningen af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse, fordi topskattegrundlaget er opgivet til atblive større end bundfradraget på de 700.000 kr. (2013-niveau). Ved den seneste forskudsop-gørelse fra told- og skatteforvaltningen forstås den forskudsopgørelse, som er tilgængelig forUdbetaling Danmark på tidspunktet for beregning af kvartalets børne- og ungeydelse.

- 42 -Da lovforslaget foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2014, vil det således væreforskudsopgørelsen for 2014, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en fore-løbig nedsættelse i 2014. Hvis der skal foretages en foreløbig nedsættelse på baggrund af op-lysningerne om indkomsten i en ny forskudsopgørelse, skal der kun ske nedsættelse i efterføl-gende udbetalinger af børne- og ungeydelse og ikke reguleres i allerede udbetalt børne- ogungeydelse. Det samme gælder, hvis der er kommet en ny forskudsopgørelse som følge af enklage. Nedsættelsen er kun foreløbig, fordi den endelige nedsættelse bliver beregnet på bag-grund af de oplysninger om indkomsten, som fremgår af årsopgørelsen for det pågældendeindkomstår. For indkomståret 2014 bliver det derfor, når årsopgørelsen for 2014 foreligger i2015.Hvis den endelige nedsættelse af børne- og ungeydelsen på baggrund af oplysningerne i års-opgørelsen viser, at der er udbetalt for lidt i børne- og ungeydelse, skal det beløb, der er betaltfor lidt, udbetales til modtageren. Hvis den endelige nedsættelse, der foretages i henhold tiloplysningerne om indkomsten fra årsopgørelsen, derimod viser, at modtageren af børne- ogungeydelsen har fået udbetalt et for stort beløb i børne- og ungeydelse i løbet af året, vil dervære et tilbagebetalingskrav mod modtageren. Dette tilbagebetalingskrav skal først og frem-mest modregnes i kommende udbetalinger af børne- og ungeydelse. Der skal modregnes fuldtud i ydelserne, og hvis modtageren har flere børn, modregnes der i ydelse for alle børnene,indtil hele tilbagebetalingskravet er dækket.Hvis det ikke er muligt at modregne i kommende ydelser, f. eks. fordi der er tale om en ung,som i mellemtiden bliver 18 år, eller fordi der er tale om en fuld foreløbig nedsættelse af ydel-sen i det næstfølgende år, og der derfor ikke længere skal udbetales ungeydelse, skal der skeopkrævning og eventuel inddrivelse af tilbagebetalingskravet. Der henvises endvidere til be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætteregler for Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav.Da det på tidspunktet, hvor indkomstaftrapningen får virkning, er Udbetaling Danmark, derudbetaler børne- og ungeydelsen og træffer afgørelser efter børne- og ungeydelsesloven, bort-set fra afgørelser om skattepligt, vil det derfor også være Udbetaling Danmark, der træfferafgørelse om nedsættelse af børne- og ungeydelse. Klager herom skal derfor ligesom andreklager over udbetalingen af børne- og ungeydelsen rettes til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Udbetaling Danmark træffer ikke afgø-relser om fastsættelsen af indkomstgrundlaget i forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen. Derer således ikke ændret ved, at told- og skattestyrelsen er afgørelsesmyndighed for denne typeafgørelser. Klager herom skal derfor foretages efter reglerne i skatteforvaltningsloven.Eksempler på nedsættelse i henhold til forskudsopgørelsen:Eksempel 7Det fremgår af forskudsopgørelsen for 2014, at en mor, der modtager børneydelse for sit 3-årige barn, har et topskattegrundlag for 2014 på 675.000 kr. Ved udbetalingen af børneydel-sen i de første to kvartaler er der ikke sket ændringer i forskudsopgørelsen, og hun får derforudbetalt fuld børneydelse, da hun hendes topskattegrundlag ikke overstiger 700.000 kr. Vedudbetalingen af børneydelsen i 3. kvartal er indkomsten i forskudsopgørelsen blevet ændret,så hun nu har et topskattegrundlag på 780.000 kr. Hun skal derfor have nedsat børneydelse i3. og 4. kvartal 2014. Den foreløbige nedsættelse for 3. og 4. kvartal beregnes med halvdelen

- 43 -af 2 pct. af 80.000 kr., 800 kr., dvs. med 400 kr., i hvert kvartal. Børneydelsen for et 3-årigtbarn er på 3.402 kr. i kvartalet, og hun vil derfor få udbetalt 3.002 kr. (3.402 kr. – 400 kr.) ihenholdsvis 3. og 4. kvartal 2014 (alle tal er i 2013-niveau). Ved årsopgørelsen sker der enendelig udmåling af børneydelsen, og for meget/lidt ydelse opkræves/udbetales.Eksempel 8Det fremgår af forskudsopgørelsen for 2014, at en fader, der modtager børneydelse for sit 5-årige barn, har et topskattegrundlag på 950.000 kr. Børneydelsen skal derfor foreløbigt ned-sættes med 2 pct. af 250.000 kr., dvs. 5.000 kr. Da ydelsen bliver udbetalt kvartalsmæssigt,skal der ske en nedsættelse på 1.250 kr. i hvert kvartal. Børneydelsen for et 5-årigt barn er på3.402 kr., og faderen vil derfor få udbetalt 2.152 kr. i kvartalet. Ved udbetalingen af børne-ydelse i 2. kvartal, er hans topskattegrundlag i forskudsopgørelsen blevet nedsat til 600.000kr. Han skal derfor have fuld børneydelse fra andet kvartal og frem, da hans indkomst ikkeoverstiger bundgrænsen på 700.000 kr. Ved udbetalingen af børneydelse i 3. kvartal viserforskudsopgørelsen, at han har et topskattegrundlag på 875.000 kr. Børneydelsen skal derforforeløbigt nedsættes med halvdelen af 2 pct. af 175.000 kr., dvs. 1.750 kr. svarende til 875 kr.i hvert af de to kvartaler. Han vil derfor få udbetalt 2.527 kr. i 3. og 4. kvartal 2014 (alle tal eri 2013-niveau). Ved årsopgørelsen sker der en endelig udmåling af børneydelsen, og for me-get/lidt ydelse opkræves/udbetales.Eksempel 9Et samlevende ægtepar har ifølge deres forskudsopgørelser topskattegrundlag på henholdsvis750.000 kr. for moderen og 950.000 kr. for faderen. Moderen modtager børneydelse for deres10-årige barn på 10.716 kr. årligt. Børneydelsen skal nedsættes med 2 pct. af (50.000 kr. +250.000 kr.), dvs. 6.000 kr. Moderen vil derfor få udbetalt 1.179 kr. i kvartalet, svarende til4.716 kr. årligt (10.716 kr. – 6.000 kr.). Ved udbetalingen af børneydelse i 3. kvartal, er fade-rens topskattegrundlag ifølge forskudsopgørelsen steget fra 950.000 kr. til 1.200.000 kr. Bør-neydelsen skal derfor fra og med 3. kvartal nedsættes med halvdelen af 2 pct. af (50.000 kr. +500.000) kr., dvs. 5.500 kr. Da dette beløb overstiger børneydelse for de sidste to kvartaler,der udgør 5.358 kr., skal der ikke udbetales børneydelse i 3. og 4. kvartal (alle tal er i 2013-niveau). Ved årsopgørelsen sker der en endelig udmåling af børneydelsen og for meget/lidtydelse opkræves/udbetales.Eksempler på nedsættelser i henhold til årsopgørelsen:Eksempel 10Moderen i eksempel 7 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på 690.000 kr.Børneydelsen skal derfor ikke nedsættes. I 3. og 4. kvartal har hun fået nedsat børneydelsenmed sammenlagt 800 kr. Hun skal derfor have tilbagebetalt de 800 kr. sammen med udbeta-lingen af den næste børneydelse (alle tal er i 2013-niveau).Eksempel 11Moderen i eksempel 7 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på 850.000 kr.Hun skal derfor have nedsat børneydelsen med 2 pct. af 150.000 kr., dvs. 3.000 kr. I 3. og 4.kvartal har hun fået nedsat børneydelsen med sammenlagt 800 kr., og hun skal derfor yderli-gere have nedsat den førstkommende børneydelse, efter at årsopgørelsen foreligger, med deresterende 2.200 kr. Opkrævningen af de 2.200 kr. sker således ved modregning i kommendeydelser (alle tal er i 2013-niveau).

Eksempel 12Faderen i eksempel 8 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på 850.000 kr.Børneydelsen skal derfor nedsættes med 2 pct. af 150.000 kr., dvs. 3000 kr. Han har i 1., 3. og4. kvartal af 2014 fået nedsat børneydelsen med 1.250 kr. + 875 kr. + 875. kr. = 3.000 kr. Hanskal derfor hverken have udbetalt eller tilbagebetale børneydelse (alle tal er i 2013-niveau).Eksempel 13Det samlevende ægtepar i eksempel 9 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag påhenholdsvis 700.000 kr. for moderen og 1.100.000 kr. for faderen. Børneydelsen skal derfornedsættes med 2 pct. af 400.000 kr., dvs. 8.000 kr. Børneydelsen er i 1. og 2. kvartal af 2014blevet nedsat med sammenlagt 3.000 kr. Moderen skal derfor have nedsat de kommende bør-neydelser med 5.000 kr. (8.000 kr. – 3.000 kr.) (alle tal er i 2013-niveau).Til nr. 3.Der er tale om en konsekvensændring, eftersom dette forslag betyder, at der også kan mod-regnes for tilbagebetalingskrav vedrørende børne- og ungeydelse, der er opstået som følge afnedsættelse af børne- og ungeydelse, selv om modtageren ikke har fået udbetalt for meget ibørne- og ungeydelse mod bedre vidende.Til nr. 4.Det foreslås at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for admini-strationen og den nærmere systemmæssige tilrettelæggelse til brug for nedsættelsen af børne-og ungeydelsen. Det vil gøre det muligt for skatteministeren at fastsætte regler, der i videstmuligt omfang sikrer en automatisk sagsgang i forbindelse med fastsættelsen af en eventuelnedsættelse af børne- og ungeydelsen, f. eks. hvordan der skal ske videregivelse af relevanteoplysninger systemerne imellem, hvornår den endelige nedsættelse af børne- og ungeydelsenskal foreligge, eventuel bagatelgrænse for regulering af ydelsen samt hvordan og hvornår derskal gives meddelelse til personer, der får – foreløbigt eller endeligt- nedsat deres børne- ogungeydelse. Bemyndigelsen udvides kun for så vidt angår administration af nedsættelsen afbørne- og ungeydelsen, og der ændres ikke på udbetalings- eller administrationsreglerne iøvrigt.Til nr. 5.Det foreslås at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om Udbetaling Dan-marks opkrævning, når der opstår et krav om tilbagebetaling som følge af den endelige fast-sættelse efter årsopgørelsen af børne- og ungeydelse, og når der opstår et krav om tilbagebeta-ling som følge af, at nogen mod bedre vidende uberettiget har modtaget børne- og ungeydel-sen.Det er hensigten, at der kan fastsættes regler, der sikrer, at der anvendes en ensartet opkræv-ningspraksis på tværs af de ydelsesordninger, som Udbetaling Danmark skal administrere.Inddrivelse og evt. eftergivelse af gælden vil ske efter inddrivelsesloven.

- 45 -Til § 3Til nr. 1Det foreslås at forhøje grænsen for, hvornår en person skal betale topskat af den del af ind-komsten, der overstiger beløbsgrænsen (topskattegrænsen).Forhøjelsen foreslås indført gradvist i indkomstårene 2013-2022. For indkomståret 2013 fore-slås topskattegrænsen forhøjet fra 389.900 kr. til 422.300 kr. (2010-niveau) og for indkomst-året 2014, hvor topskattegrænsen efter gældende regler udgør 409.100 kr., foreslås den forhø-jet til 443.100 kr. (2010-niveau). Topskattegrænsen forhøjes hvert indkomstår frem til og medindkomståret 2022, hvor topskattegrænsen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstårforeslås at udgøre 467.000 kr. (2010-niveau).Topskattegrænsen foreslås fortsat reguleret efter personskattelovens § 20.I lovbestemmelsen er topskattegrænsen for hvert indkomstår derfor ligesom de øvrige beløbs-grænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grund-beløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere regeringsGenopretningspakke fra juni 2010 er suspenderet i 2011-2013, svarer 2010-grundbeløbeneogså til beløbsgrænserne i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer ihenhold til personskattelovens § 20.Til nr. 2Ved den tidligere regerings skattereform – Forårspakke 2.0 - blev der ved udformningen afkompensationsordningen lagt til grund, at der for ægtefæller skal foretages en samlet bereg-ning af kompensationsbeløbet.Det fremgår imidlertid ikke af lovbestemmelsen, at der kun skal gives nedslag i skattebetalin-gen efter den generelle kompensationsordning, hvis ægtefæller samlet set opnår en skattestig-ning som følge af Forårspakke 2.0. Det rettes der nu op på ved at foreslå, at hvis en gift per-sons forskelsbeløb er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med etbeløb svarende til det positive forskelsbeløb.Forskelsbeløbet udgør den skattelettelse, som en person får, som følge af den ved Forårspakke2.0 indførte bundskattenedsættelse, forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskat-telettelsen m.v. set i forhold til den skattestigning, som personen får som følge af den samti-digt indførte nedsættelse af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapital-indkomst over 50.000 kr. Endvidere vil elementerne i nærværende lovforslag indgå i opgørel-sen af forskelsbeløbet.Det foreslås også, at det er en forudsætning for den foreslåede modregning mellem ægtefæl-ler, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

- 46 -Til § 4Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Virkningstids-punktet for de enkelte forslag er dog forskellige.Til stk. 2Det foreslås, at den forslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, forhøjelsen af topskat-tegrænsen og justeringen af den generelle kompensationsordning i relation til modregningmellem ægtefæller har virkning fra og med indkomståret 2013.Til stk. 3Det foreslås, at det foreslåede særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere har virkningfra og med indkomståret 2014.Til stk. 4Det foreslås, at indkomstreguleringen af børne- og ungeydelsen tillægges virkning fra 1. janu-ar 2014. Derved får indkomstreguleringen første gang virkning for børneydelse vedrørendejanuar kvartal og ungeydelse vedrørende januar måned.Til stk. 5 og 6De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for ind-komståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner,der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for denpersonlige indkomstskat.Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af lovfors-laget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013.Af elementerne i lovforslaget vil den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget medføreet fald i udskrivningsgrundlaget på ca. 16,765 mia. kr. i forhold til det udmeldte statsgarante-rede udskrivningsgrundlag kommunerne og folkekirken for 2013.For kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-grundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten, for 2013,som opgøres i 2015 og afregnes i 2016, blive korrigeret efter denne bestemmelse.