Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT) Side 8- Orienterende debatKOM(2011)594Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning- Rapport til Rådet- RådskonklusionerKOM-dokumenter foreligger ikkeForberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Semester:Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- ogkonvergensprogrammer og nationale reformprogrammer- Generel indstillingKOM-dokumenter foreligger ikkeRådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- ogVækstpagten- VedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeKonvergensrapport fra Kommissionen (2012)- Udveksle synspunkterKOM (2012)257Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012- Orientering fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelseaf en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter oginvesteringsselskaber- Forelæggelse ved KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeSide 14

Resumé

Kommissionen fremsatte den 13. april 2011 forslag til revision af energibeskatningsdirektivet. For-slaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning. Forslaget indebærer bl.a., 1) atalle energiarter beskattes med en energiafgift, der beregnes efter energiindholdet, og en CO2-afgift, der beregnes efter CO2-emissionerne; 2) bedre koordinering med EU’s kvotesystem; 3)øgede minimumssatser; og 4) ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter, også når natio-nale afgifter overstiger minimumssatserne.Forslaget ligger tæt op ad den danske energiafgiftsstruktur og flugter endvidere godt med Dan-marks energi- og klimapolitiske mål.Forhandlingssituationen er vanskelig og en række lande har forbehold over for centrale dele afforslaget.Til brug for det videre arbejde med direktivet har det danske formandskab på denne baggrund udar-bejdet et notat, der forventes at danne udgangspunkt for en orienterende debat på ECOFIN d. 22. juni2012. Formålet med notatet er at få skabt klarhed over det overordnede princip for strukturen i ener-gibeskatningsdirektivet, herunder særligt spørgsmålet om, hvorvidt minimumssatserne skal reflektereCO2-emissionerne og energiindholdet i energiprodukterne. Drøftelsen på ECOFIN vil kunne give ret-ningslinjer for det videre arbejde.KOM(2011) 169

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 169 af 13. april 2011 fremsendt forslag til Rådets direktiv omændring af EU’s energibeskatningsdirektiv (2003/96/EF) om beskatning af energiprodukter og elek-tricitet.Forslaget er en udmøntning af en opfordring fra det Europæiske Råd i marts 2008 om at bringeenergibeskatningen på linje med EU’s energi- og klimamål.Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for beskatningen af energi-produkter (kul, olie, gas og biobrændsler), der anvendes som motorbrændstof eller som brændseltil opvarmning, og for elektricitet. Biomasse, som f.eks. halm og træ, er ikke omfattet af direktivetsanvendelsesområde, og kan beskattes eller fritages efter nationale regler.Kommissionens direktivforslag adresserer en række problemer med det gældende energibeskat-ningsdirektiv.For det første afspejler de nuværende minimumsafgifter hverken energiprodukternes energi- ellerCO2-emissions-indhold. Det fører til forvridninger på markedet for energiprodukter og har medførtincitamenter, som er i strid med EU’s klima og energimål. Eksempelvis beskattes kul, som har ethøjt CO2emissions-indhold, lavere end naturgas og fyringsolie, målt i forhold til CO2-udledninger.Det giver incitamenter til at bruge kul frem for energikilder, der giver mindre CO2-udledninger. Her-til kommer, at de nuværende minimumssatser ikke er neutrale i forhold til energiprodukternesenergiindhold. Fyringsolie har således en minimumsafgift, som er højere pr. GJ energi end mini-mumsafgiften for kul og naturgas. Det begunstiger forbruget af kul og naturgas i forhold til fyrings-olie.Med hensyn til motorbrændstoffer diskriminerer de nuværende minimumsafgifter mellem diesel ogbenzin. Minimumsafgifterne er højere for benzin og giver incitamenter til brug af diesel, som erlangt større end den naturlige fordel, som diesel har som følge af det højere energiindhold pr. liter.

Indhold

Kommissionens forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet indeholder følgende hovedele-menter:1. obligatorisk opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-komponent og en ener-gikomponent;2. bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s kvote-handelssystem (2003/87/EF);3. øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter;4. ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2emissions-indhold), selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser;5. diverse øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn samt mineralogiskeprocesser.Ændringerne foreslås at træde i kraft fra 1. januar 2013 med undtagelse af en gradvis indfasning afde nye minimumsafgifter for motorbrændstoffer frem til 2018. Der foreslås overgangsordninger1med forlængede frister for en række af de nye medlemslande . En dybdegående forklaring af for-slaget og dets konsekvenser kan læses i samlenotatet oversendt forud for ECOFIN 8. november2011.1. Opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2 komponent og en energikomponentKommissionens forslag indebærer en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift (pr. liter) i:1. en CO2-komponent baseret på energiprodukternes CO2-udledninger (ton CO2)2. en energikomponent baseret på produkternes energiindhold (GJ).CO2-komponentenbaseres på energiprodukternes CO2-emissioner med en sats på 20 euro pr.ton CO2 (150 kr. pr. ton CO2), uanset energiproduktets art. Den CO2-relaterede del af beskatnin-gen vil være nul for alle biobrændstoffer og biobrændsler (der opfylder bæredygtighedskriterierne),idet de anses for at være CO2-neutrale. Det vil give biobrændslerne og biobrændstofferne en na-turlig fordel.Indførelsen af et fuldstændigt konsistent prissignal i forbindelse med CO2-emissioner uden forkvotesektoren er centralt i Kommissionens forslag. Således ophæves en række afgiftsundtagelserog lempelser, som gør det muligt at opnå hel eller delvis afgiftsfritagelse under særlige forhold i detnuværende direktiv. Eksempelvis gives der ikke – som for energiafgifterne – mulighed for at redu-cere CO2-afgiften for mindre kraftvarmeværker uden for kvotesektoren eller for landbruget.Minimumssatserne for CO2-komponenten foreslås undersøgt i lyset af udviklingen i markedsprisenfor emissionskvoter hvert femte år i forbindelse med, at Kommissionen forelægger Rådet en rap-port om anvendelsen af energibeskatningsdirektivet.

4En række af de østeuropæiske medlemsstater får overgangsperioder indtil 2021 med hensyn tilindførelse af CO2-afgifter for brændsler.Energikomponentenbaseres på energiprodukternes energiindhold målt i GJ således, at der bliveret incitament til at spare energi. Samtidig sikres, at beskatningen vil være neutral overfor valgetmellem forskellige brændsler. Denne fremgangsmåde vil udligne en ubalance i de gældende mini-mumssatser, hvilket vil være til fordel for biobrændstoffer og biobrændsler, som har et lavere ener-giindhold end konventionelle brændsler.For opvarmningsbrændsel anvendes den nuværende minimumssats for elektricitet på 0,15 euro pr.GJ (1,125 kr. pr. GJ) på alle energiprodukter, der anvendes til opvarmning. Herved opnås sammesatser for ensartede energianvendelser.For motorbrændstoffer, herunder biobrændstoffer, fastsættes minimumssatsen til 9,6 euro pr. GJ(72 kr. pr. GJ) i 2018, svarende til det nuværende afgiftsniveau for benzin.For så vidt angår landbrugssektoren indebærer forslaget, at muligheden for at give hel eller delvisafgiftsfritagelse for sektorens energiforbrug ophæves. Der indføres dog mulighed for at give afgifts-lempelse for energiafgiftselementet, hvis de begunstigede landbrug bliver omfattet af ordninger,som fører til øget energieffektivitet. Den øgede energieffektivitet skal stort set svare til det, der villevære opnået, hvis EU’s minimumssatser havde været gældende.Minimumssatserne for energikomponenten af afgifterne foreslås reguleret hvert tredje år efter detharmoniserede forbrugerprisindeks.2. bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s kvote-handelssystem (2003/87/EF)Alle CO2-emissioner, som er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem vil ifølge Kommissionens forslagblive fritaget for CO2-afgift. Dermed løses det dobbeltreguleringsproblem, som findes i det nuvæ-rende direktiv, og der sikres en ensartet belastning af energiforbrug inden for og uden for kvotesek-toren. Energiforbrug uden for kvotesektoren pålægges en CO2-afgift, der svarer til den kvotepris,der betales inden for kvotesektoren.Ligeledes udformes et bundfradrag i CO2-afgiften, der afspejler gratiskvoterne til såkaldte carbonleakage virksomheder inden for kvotesektoren.3. øgede minimumsafgifter for en række energiprodukterDe nuværende minimumssatser er baseret på mængden af forbrugte energiprodukter og afspejlersåledes hverken energiprodukternes energiindhold eller CO2-emissioner.De nye samlede minimumssatser (pr liter), som fremkommer af summen af de foreslåedeminimumsafgifter for hhv. energi- og CO2-indhold, overstiger det nuværende niveau. Stigningenfremkommer hovedsageligt som følge af introduktionen af en minimumsafgift for CO2-indhold.4. ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-indhold), selvnår nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatserMed de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte afgiftsbelastningen påtværs af de forskellige energiprodukter, så længe EU’s minimumssatser er opfyldt. Med revisionenaf energibeskatningsdirektivet foreslår Kommissionen, at den afgiftsfaktor, der ganges på hhv.energi- og CO2-emissions-indhold, skal være ens for forskellige energiprodukter, der anvendes tilsamme formål – også når der fastsættes nationale satser over minimumssatserne. (proportionali-tetsprincippet).Det er derfor ikke længere nok kun at overholde minimumssatserne.

55. øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn, samt mineralogiske pro-cesserEfter det nuværende direktiv fritages elektricitet, der produceres om bord på et fartøj herunder far-tøjer, der ligger ved kaj i en havn, fra beskatning. Kommissionens forslag indebærer endvidere, atelektricitet, der føres fra land til skibe ved kaj i en havn, fritages for beskatning for at anspore til, atskibene undlader at producere elektricitet på egne afgiftsfri brændsler, og i stedet anvender denrenere strøm, der kan leveres fra land. Ordningen foreslås i første omgang indført for en otte årsperiode.Mineralogiske og metallurgiske processer, som hidtil har været helt uden for direktivet, er fortsatuden for direktivets anvendelsesområde for så vidt angår energiafgifter. Brændsler til de omhand-lede processer vil herefter være omfattet af enten CO2-kvoter eller af en CO2-afgift.På det kommende ECOFIN møde ventes der en overordnet politisk drøftelse af energibeskatningmed henblik på, at Rådet udstikker retningslinjer for det videre arbejde med en ændring af energi-beskatningsdirektivet på basis af Kommissionens forslag og arbejdet under dansk formandskab.Det danske formandskab har udarbejdet en note, der skal danne udgangspunkt for drøftelsernemed det formål at få skabt klarhed over landenes synspunkter mht. det overordnede princip forstrukturen i energibeskatningsdirektivet, herunder særligt spørgsmålet om, hvorvidt minimumssat-serne skal reflektere CO2 emissionerne og energiindholdet i energiprodukterneNoten lægger op til at opgive kravet om, at energiafgiftsbelastningen skal være ens på tværs afenergiprodukter, som bruges til samme formål, selv når niveauet for afgifterne er over minimums-satserne, jf. Kommissionens forslag (proportionalitetsprincippet). Langt hovedparten af landene erimod denne del af forslaget og en opgivelse af proportionalitetsprincippet vurderes at være afgø-rende for fremdrift i det videre arbejde.Forslaget søger imidlertid at fastholde en strukturel ændring af minimumssatserne. Der lægges optil, at de fremtidige minimumssatser skal reflektere CO2 emissionerne og energiindholdet i de for-skellige energiprodukter. Det foreslås, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning skal kunnelægge de to afgiftskomponenter sammen til en fælles enhed.En ændring af den overordnede struktur for minimumssatserne, så CO2- og energiindholdet reflek-teres, er en central del af forslaget og afgørende for, at det nye direktiv kan løse de eksisterendeproblemer og give tilskyndelser, der er i overensstemmelse med det EU's klima- og energipolitik.Ud over spørgsmålet om dette overordnede princip, lægges også op til drøftelser af:1) behovet for at hindre dobbelt regulering indenfor kvotesektoren – dvs. behovet for at hin-dre, at energi indenfor kvotesektoren både pålægges afgifter og kvoter.2) Spørgsmålet om hvor meget minimumssatserne skal forhøjes og indfasningen af dem3) Samt spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at videreføre eksisterende undtagelser. Ilyset af den vanskelige forhandlingssituation indstilles, at de videre forhandlinger sker medudgangspunkt i eksisterende undtagelser.Drøftelsen af det specifikke satsniveau og de særlige afgiftslempelser foreslås foretaget på efter-følgende tekniske møder.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk lovgivning er i stor udstrækning i overensstemmelse med direktivforslaget. Kom-missionens forslag er således på linje med de ændringer, som gennem nogle år er foretaget i dedanske energi- og CO2-afgifter. Der har gennem mange år været en opdeling af energiafgifter i enenergiafgift og en CO2-afgift. Danmark opfylder endvidere allerede de foreslåede minimumssatser.En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag ville dog nødvendiggøre en række justeringer iden danske lovgivning om energibeskatning.Det forventes imidlertid, at Kommissionens forslag vil blive revideret, og ændringerne vil reducerebehovet for tilpasning af dansk lovgivning. Således forventes proportionalitetsprincippet som oven-for nævnt fjernet, hvorfor der ikke længere vil være behov for justering af de danske afgifter på hhv.diesel og benzin fra 2023.

ResuméKommissionen fremsatte d. 28. september 2011 forslag til direktiv vedr. en fælles ordning for be-skatning af finansielle transaktioner (FTT) i EU. Kommissionen foreslår, at der indføres en afgift påfinansielle transaktioner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. På ECOFIN d. 8. november2011 havde man en første drøftelse af Kommissionens forslag. Sagen har efterfølgende væretdrøftet på ECOFIN d. 13. marts 2012 og på det uformelle ECOFIN d. 30. marts 2012. Forhand-lingssituationen i EU om sagen er vanskelig og diskussionen er præget af modsatrettede syns-punkter. Konklusionen fra ECOFIN har på den baggrund været, at der er behov for at arbejde vide-re på grundlag af Kommissionens forslag, samtidig med at der ses på alternativer til en FTT. For-mandskabets videre arbejde har fulgt denne ”to-vejs–tilgang”. ECOFIN ventes d. 22. juni at haveen politisk drøftelse af sagen på grundlag af en rapport fra det danske formandskab med henblikpå at notere sig status for forhandlingerne og drøfte de mulige videre veje frem.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 8. no-vember 2011 og ECOFIN d. 13. marts 2012, samt grundnotat i sagen.KOM(2011)594BaggrundEU-landene har i flere omgange i lyset af krisen drøftet mulighederne for yderligere beskatning afden finansielle sektor. Særligt har man drøftet mulighederne for beskatning af finansielle transakti-oner (Financial Transaction Tax – FTT) og/eller finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax -FAT), dvs. lønsum, overskud m.v. i den finansielle sektor.Kommissionen har d. 28. september 2011 fremsat et forslag om beskatning af finansielle transakti-oner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. Forslaget medfører en harmonisering af med-lemsstaternes afgifter på finansielle transaktioner, bl.a. med det formål at sikre et velfungerendeindre marked. Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske fra Kommissionen om at øge koordi-neringen af nationale ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordineringheraf vil ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked. Desuden fremhæverKommissionen vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til dæk-ning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske og finansielle krise, samt at sektorenbeskattes på lige fod med andre sektorer. Kommissionen ønsker desuden, at forslaget skal bidragetil at reducere omfanget af de finansielle transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på definansielle markeder.Af DER-konklusionerne fra juni 2010, marts 2011 og oktober 2011 fremgår det, at en global FTTskal undersøges og udvikles yderligere. G20-landene drøftede spørgsmålet om en global afgift påfinansielle transaktioner d. 26.-27. juni 2010 og d. 3.-4. november 2011. Af DER-konklusionerne framarts 2012 fremgår det, at der skal arbejdes videre med og føres yderligere drøftelser om Kom-missionens forslag om en FTT. Senest har man drøftet sagen på uformelt DER d. 23. maj 2012.På ECOFIN d. 8. november 2011 præsenterede Kommissionen sit forslag. Rådets skattearbejds-gruppe har siden gennemført en omfattende teknisk behandling af sagen, som fortsat pågår. Primofebruar modtag det danske formandskab et brev fra ni medlemslande, som anmodede det danskeformandskab om en fremskyndet proces for behandlingen af Kommissionens forslag, hvilket detdanske formandskab åbnede for i forbindelse med præsentationen af formandskabsprogrammetved ECOFIN d. 24. januar 2012. Der er i forlængelse heraf gennemført yderligere tekniske og poli-tiske drøftelser af sagen under dansk formandskab. Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13. marts2012 samt på det uformelle ECOFIN d. 30. marts 2012.

9ECOFIN d. 22. juni ventes at have en politisk drøftelse af sagen på grundlag af en rapport fra detdanske formandskab med henblik på at notere sig status for forhandlingerne i sagen og drøfte demulige videre veje frem.IndholdKommissionens forslag om en afgift på finansielle transaktioner (FTT)Den foreslåede afgift pålægges som hovedregel finansielle transaktioner, hvor mindst en af delta-gerne i transaktionen er en finansiel institution m.v., der er etableret inden for EU. Forslaget omfat-ter som udgangspunkt alle finansielle transaktioner. Afgiften pålægges transaktioner med værdipa-pirer og andre finansielle instrumenter, herunder aktier og obligationer og derivater.Forslaget undtager dog som udgangspunkt primærmarkedstransaktioner, dvs. ved udstedelse,tildeling og tegning af aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i sel-skaber samt obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer,som ikke er omfattet af direktivforslaget. Primærtransaktioner i investeringsforeninger er ikke und-taget. Det samme gælder forbrugervendte finansielle aktiviteter, såsom forsikringsaftaler, realkre-ditlån og forbrugerkreditter m.v. Det bemærkes, at selvom realkreditlån ikke er omfattet ved udste-delsen af obligationerne, vil efterfølgende handel med realkreditobligationer være omfattet af afgif-ten. Derudover undtages transaktioner med Den Europæiske Centralbank, medlemslandenes cen-tralbanker, EU samt en række af EU’s institutioner.Anvendelsesområdet omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af finansielle forplig-telser, der indebærer en overførsel af kreditrisiko mellem transaktionsparterne. Når finansielleinstrumenter, der er afgiftspligtige ved køb og salg, er genstand for en overførsel mellem enheder ien koncern, skal denne overførsel ligeledes beskattes ifølge forslaget, selvom der ikke er tale omkøb og salg. Ved indgåelse af derivataftaler, der indebærer, at en række øvrige finansielle instru-menter stilles til rådighed for parterne, er det ikke alene derivataftalen, der omfattes af afgiften,men også de øvrige finansielle instrumenter, der pålægges afgiften.Begrebet”finansielle institutioner”dækker over en bred vifte af finansielle enheder, herunder bl.a.pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber, investeringssel-skaber og investeringsforeninger, pensionsfonde, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, bør-ser og andre organiserede markeder. Endvidere vil også andre aktører, der i væsentligt omfangudfører bestemte finansielle aktiviteter, kunne falde ind under begrebet finansiel institution. Enrække finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejer sig om Den EuropæiskeFinansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), internationale finansielle institutioner og centrale modparter(dvs. clearingscentraler og lignende, som agerer som mellemled i finansielle handler). Afgiften på-lægges bruttotransaktioner. Ikke-finansielle virksomheder vil dog også kunne komme til at hæfte forafgiften på baggrund af de foreslåede hæftelsesregler.Forslaget fastlægger afgiftens territoriale rækkevidde og medlemsstaternes beskatningsrettighederpå basis af det såkaldte residensprincip. For således at kunne pålægge afgiften skal mindst en afde finansielle institutioner, der er part i transaktionen, være hjemmehørende i et medlemsland.Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at medlemslan-dene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdienfor alle finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af køber og af sælger i en finansielhandel, der er foretaget af finansielle institutioner m.v.Direktivforslaget medfører, at medlemsstaterne skal ophæve eventuelle nationale regler om skatterog afgifter på finansielle transaktioner samt fremover undlade at indføre nye skatter og afgifter afsådan karakter. Kommissionen lægger op til, at afgiften implementeres i medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser senest d. 31. december 2013 med virkning fra 1. januar 2014.

10Statusrapport til ECOFINECOFIN ventes på rådsmødet d. 22. juni at have en politisk drøftelse af sagen på grundlag af enrapport fra det danske formandskab til ECOFIN. Rapporten redegør bl.a. for status for de tekniskeforhandlinger i sagen samt ser på mulige videre veje frem. Rapporten har været drøftet i Rådetsskattearbejdsgruppe. Rapporten udgør formandskabets afrapportering af det arbejde, der har på-gået i arbejdsgruppen under det danske formandskab.Det bemærkes i rapporten til ECOFIN, at man under dansk formandskab har arbejdet intensivt medKommissionens FTT-forslag og har gennemført yderligere tekniske drøftelser i rådsarbejdsgruppensamt politiske drøftelser i ECOFIN. Det er konklusionen fra de indtil nu gennemførte ECOFIN-drøftelser under dansk formandskab, at der følges en ”to-vejs-tilgang”, hvor der gennemføres yder-ligere tekniske analyser og politiske drøftelser på basis af Kommissionens FTT-forslag, samt at deter nødvendigt også at se på mulige alternativer i det videre arbejde. Formandskabet har i forlæn-gelse heraf afsøgt mulighederne for et kompromis indenfor rammerne af FTT-forslaget.Rapporten redegør bl.a. for nogle af de emner, som har været drøftet under forhandlingerne omFTT-forslaget, herunder for Kommissionens erklærede formål med forslaget, de budgetmæssigeog økonomiske virkninger af forslaget (der henvises til afsnittet under statsfinansielle og sam-fundsøkonomiske konsekvenser for uddybning heraf), spørgsmål i relation til niveauet af afgiftssat-2serne og omfanget af afgiftsgrundlaget , mulige undtagelser fra afgiften for fx pensionsfonde,3spørgsmål i forhold til imødegåelse af udflytning af finansiel aktivitet og skatteunddragelse m.v.Rapporten redegør for, at man, jf. retningslinjerne fra ECOFIN, har drøftet alternative muligheder tilKommissionens FTT-forslag, herunder fx en transaktionsafgift, der bygger på principper for denbritiske stempelafgift, en balanceafgift pålagt finansielle institutionens balance, en skat på finansielaktivitet på linje med den danske lønsumsafgift, direkte regulering m.v.Det bemærkes i rapporten, at nogle medlemslande er af den opfattelse, at såfremt muligheden forat indføre en FTT indenfor en overskuelig periode skal afsøges yderligere, bør et videre arbejdefokusere på en trinvis tilgang. Dette vil indebære, at der i første omgang tages udgangspunkt i etafgiftsgrundlag, som er smallere end foreslået af Kommissionen, og som alene kunne bestå afaktier og enkelte andre aktiver (fx obligationer bortset fra statsobligationer), med mulighed for enudvidelse til også at omfatte øvrige finansielle instrumenter, herunder finansielle derivater m.v., pået senere tidspunkt.I rapporten bemærkes det også, at drøftelserne i rådsarbejdsgruppen har vist, at nogle lande erimod en FTT på EU-niveau og at nogle lande ønsker at se på alternative muligheder for yderligerebeskatning og regulering af den finansielle sektor.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at forslaget skal vedtages medenstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Dette vedrører konkret spørgsmål i forhold til at sikre beskatningsmæssig ligebehandling af de forskellige finansielle in-strumenter og lige konkurrencevilkår for finansielle institutioner m.v. og i hvilket omfang afgiftsgrundlaget som foreslået til enstart skal omfatte alle former for finansielle instrumenter (aktier, obligationer, derivater m.v.) eller til en start være smallereomfattende fx alene aktier og indføre overgangsordninger eller afvente yderligere tekniske fremskridt, før yderligere finan-sielle instrumenter inkluderes i afgiftsgrundlaget.3Herunder har man drøftet muligheden for i visse situationer at kombinere Kommissionens foreslåede beskatningsprincip –det såkaldte udstedelsesprincip, som fastlægger beskatning alt efter hvor de finansielle institutioner er hjemmehørende,med det såkaldte udstedelsesprincip, som fastlægger beskatning alt efter hvor det finansielle instrument er udstedt. De toprincipper indebærer forskellige risici for omgåelse og udflytning af aktivitet.

11Formålet med den foreslåede afgift er ifølge Kommissionen at sikre, at de finansielle institutionerm.v. bidrager til dækningen af de omkostninger, den globale økonomiske og finansielle krise harpåført de offentlige finanser. Desuden har afgiften til formål at harmonisere medlemsstaternes hidtilukoordinerede nationale skattemæssige tiltag, der ifølge Kommissionen fragmenterer og konkur-renceforvrider den finansielle sektor og dermed hæmmer funktionaliteten af det indre marked.Kommissionen anfører, at risikoen for, at uni- og bilaterale skattemæssige tiltag eller mangel påsamme vil medføre potentielle dobbeltbeskatnings- og dobbelt ikke-beskatningssituationer for definansielle institutioner m.v., neutraliseres med et harmoniseret regelsæt til beskatning af finansielletransaktioner. En manglende harmonisering på området kan således medføre skattemotiveredeflytninger i den finansielle sektor inden for EU.Målet om et smidigt og funktionelt indre marked kan ifølge Kommissionen ikke opnås på baggrundaf medlemsstaternes ukoordinerede nationale skattemæssige tiltag. Målet om et smidigt funktioneltindre marked kan i praksis heller ikke opnås på baggrund af medlemsstaternes dobbeltbeskat-ningsoverenskomster, da det europæiske netværk af overenskomster ikke er fuldstændigt. En fuld-stændiggørelse af netværket vil, om muligt, ikke være realistisk på kort sigt.Kommissionen vurderer således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Re-geringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserKommissionens forslag til et direktiv om en fælles europæisk afgift på finansielle transaktioner harværet forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113, hvor-efter Rådet i givet fald træffer beslutning med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentets fagudvalg for økonomiske og monetære anliggender, ECON-udvalget, ved-tog d. 25. april 2012 ændringsforslag til Kommissions forslag i form af en resolution (betænkning),som udgør Europa-Parlamentets høringssvar til FTT-forslaget. Europa-Parlamentet har endeligtvedtaget denne betænkning i forbindelse med plenarforsamlingen d. 21.-24. maj 2012.Ifølge Europa-Parlamentets betænkning støttes Kommissionens forslag til en fælles afgift på finan-sielle transaktioner.Europa-Parlamentet fokuserer overordnet på og foreslår modvirkende tiltag, som generelt går vide-re end Kommissionens forslag, til at adressere de udfordringer, der er forbundet med en FTT påEU-niveau, herunder risikoen for udflytning af finansiel aktivitet til tredjelande og omgåelse afFTT’en. Europa-Parlamentet lægger desuden vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre enFTT gennem såkaldt forstærket samarbejde, jf. Traktatens bestemmelser (som kræver, at mindst nilande er for og alle andre muligheder først er udtømte), hvis det ikke er muligt at opnå enighedblandt alle EU’s medlemsstater om en FTT. Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder visseundtagelser fra FTT’en i forhold til Kommissionens forslag, særligt for pensionsfonde.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDanmark har ingen tilsvarende lovgivning. En vedtagelse af direktivforslaget vil kræve indførelse afen ny lov om afgift på finansielle transaktioner. Derudover forventes en vedtagelse af forslaget iden foreliggende form ikke at ville kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.Statsfinansielle konsekvenserFor Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner at medføre et umiddelbart merprovenu.Størrelsen af provenuet er usikkert, og vil afhænge af en række faktorer og antagelser om bl.a. denforventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af afgiften og de finansielle markeders re-aktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner vil givetvist medføre øgede handelsomkostningerfor forbrugerne af finansielle ydelser. De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydel-ser vil reducere grundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatnin-

12gen, pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen m.v. Afgiften vil derfor givetvist medfø-re et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det samlede forventedeprovenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsynlighed for, at provenuetaf afgiften reduceres, i det omfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentieltmindre likviditet på statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Kommissionens skøn er, at det samlede umiddelbare provenu fra afgiften vil udgøre ca. 57 mia.EUR årligt (svarende til ca. 425 mia. kr.). Provenuet vil dog i høj grad afhænge af markedernesreaktioner og risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Provenuskønnet er derformeget usikkert, og Kommissionen bemærker, at provenuet kan variere fra 16,4 mia. EUR til 400mia. EUR afhængigt af antagelser om grundlagets følsomhed, den præcise udformning og af-grænsning af base og satser m.v.Kommissionen har i forbindelse med forslaget om den næste flerårige finansielle ramme for 2014-2020 fremsat særskilte supplerende forslag om, at provenuet fra en FTT delvist skal være et finan-sieringselement for EU’s budget i form af en egen indtægt (og reducere BNI-bidraget til EU framedlemslandene) og delvist tilgå landenes nationale budgetter. Dette vil givetvist kunne få statsfi-nansielle konsekvenser for Danmark, men dette er ikke er en del af det foreliggende forslag til be-skatning af finansielle transaktioner.Samfundsøkonomiske konsekvenserSamlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt vil indebære et fald iBNP. Forslaget vil derfor på længere sigt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning affinansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion af andreskatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget af disse risici er usikkert.Kommissionen skønnede i sin konsekvensanalyse fremlagt i forbindelse med forslaget i september2011, at en transaktionsafgift på lang sigt potentielt vil føre til et fald i den økonomiske aktivitet på iniveauet ½-1� pct. afhængig af effektiviteten af afgiftens indretning, som skal imødegå de negativeeffekter (fx afgiftsundtagelse for udstedelser af aktier, obligationer m.v.), særligt gennem et fald iinvesteringsniveauet. Kommissionens tjenestegrene har i supplerende papirer i maj 2012, hvorberegningsforudsætningerne er ændret, revideret sine tidligere skøn af konsekvenserne ved atindføre en transaktionsafgift til at føre til et langsigtet fald i BNP på i niveauet 0,28 pct. Skønneneer forbundet med stor usikkerhed.HøringForslaget har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder. Resume afhøringssvarene er blevet oversendt til Folketingets orientering sammen med grundnotat om Kom-missionens forslag d. 11. november 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDen konkrete sag er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg d. 4. november 2011 forud forECOFIN d. 8. november 2011 og d. 12. marts 2012 forud for ECOFIN d. 13. marts 2012. Der hen-vises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt 11. november 2011.EU-landene har i lyset af krisen i ECOFIN i flere omgange drøftet mulighederne for yderligere be-skatning af den finansielle sektor. Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN d. 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010 og d. 17. maj2011.HoldningRegeringens holdningKommissionens forslag har pga. den bredt definerede base tilsyneladende et betydeligt provenupotentia-le. Forslaget kan formentlig bidrage til at reducere kortsigtet og gentagen – ofte computerbaseret - han-

13del (såkaldt high frequency trading), der primært har kortsigtede gevinster for øje, men som kan haveutilsigtede konsekvenser for markedet.Forslaget medfører en række udfordringer, herunder risici ift. fald i økonomisk aktivitet samt udflytning affinansiel aktivitet til lande udenfor EU m.v., hvorfor det nuværende forslag på den baggrund ikke fin-des hensigtsmæssigt.Andre landes holdningForhandlingssituationen i EU og globalt i spørgsmålet om en afgift på finansielle transaktioner erpræget af modsatrettede synspunkter. Landenes synspunkter har generelt ikke ændret sig væsent-ligt i forbindelse med de hidtidige drøftelser af sagen på EU-niveau.En række EU-lande støtter en afgift på finansielle transaktioner. EU-lande som ønsker eller kanacceptere en afgift, adskiller sig imidlertid i deres syn på, hvorvidt en sådan afgift kræver en globaltkoordineret tilgang, eller kan indføres alene i EU. Blandt de lande som generelt kan støtte forsla-get, er der også forskellige holdninger til den konkrete tekniske indretning af FTT’en.Andre lande er skeptiske eller helt afvisende overfor indførelsen af en afgift på finansielle transakti-oner. Det vurderes på den baggrund ikke sandsynligt, at forslaget i dets nuværende form, som detvil være påkrævet, vil kunne samle enstemmig opbakning blandt EU-landene i Rådet.

ResuméAdfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning ventes at aflægge rapport om arbejdet under detdanske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen i adfærds-kodeksen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for selskabsbeskatning og dels ikke atindføre nye sådanne ordninger. Gruppen har desuden andre arbejdsopgaver om anti-misbrug,administrativ praksis og forholdet til tredjelande. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretningsamt vedtage rådskonklusioner.BaggrundSom del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale om,at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet mhp.at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippeter, at en ordning er skadelig, hvis den:medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold tilden normale beskatning i det pågældende land, oger isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for uden-landsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder).

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske den 22. juni 2012.IndholdStop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde med atovervåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen påGuernsey.Gruppen har modtageten redegørelse fra Guernsey om den nye selskabsbeskatning, som medfører, at Guersey beskatterforsyningsselskaber med 20 pct., banker o.lign. med 10 pct., mens andre selskaber beskattes med0 pct. Der er uenighed om betydningen af, at fysiske personer bosat på Guernsey i visse tilfældebliver beskattet af en andel af de skattefri selskabers indkomst, selv om denne indkomst ikke ud-loddes som udbytte. Kommissionen mener, at 0 pct. beskatningen af et Guerney-selskab i praksiskun gælder i det omfang, selskabet ikke har aktionærer, bosat på Guernsey, og at ordningen såle-des er skadelig. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af Guernsey’s selskabsbeskatning.

Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen iGibraltar.Gruppen har modtaget enredegørelse fra Gibraltar om den nye selskabsbeskatning, som medfører, at selskabsbeskatningensom hovedregel er på 10 pct., men dog 20 pct. for forsyningsselskaber. Ordningen medfører desu-den, at indtægter i form af modtagne renter og royalties ikke beskattes, med mindre renterne erknyttet til ”trading income”, ligesom der ikke opkræves kildeskat af rente- og royalty-betalinger, somselskaber i Gibraltar betaler til udenlandske modtagere. EU-landene har mange spørgsmål til sel-skabsbeskatningen, som endnu ikke er blevet besvaret. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen afGibraltars selskabsbeskatning.Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)De lande, som selv havde skatteordninger, som blev vurderet i strid med kodeksen – eller hvistilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at ordningerne er afviklet eller afvik-les i overensstemmelse med de tidligere aftaler.Gruppens øvrige arbejdeAdfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af arbejdsprogram-met, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”, nemlig anti-misbrug, administrativ praksis og for-holdet til tredjelande.Vedr. anti-misbrug har gruppen undersøgt mismatch-tilfælde med lån med ret til andel i låntagersoverskud. I visse tilfælde er grænseoverskridende lån konstrueret således, at vederlaget for lånetanses som en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehørende, men som en udbytteind-komst i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det kan medføre, at ”renteudgiften” kan fra-trækkes ved beskatningen i det ene land, mens den modsvarende ”udbytteindkomst” ikke beskat-tes i det andet land. Gruppen er enig i retningslinjer, som medfører, at når et EU-land giver skatte-fradrag for det betalte vederlag, skal det andet EU-land ikke skattefritage det modtagne vederlag,men den konkrete gennemførelse af disse retningslinjer skal fortsat afklares. Gruppen har henvistspørgsmålet til teknisk analyse i Kommissionens arbejdsgruppe for skattespørgsmål.Gruppen har indledt en undersøgelse af andre former for såkaldt mismatch.Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer undersøgelsenaf skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har opfordret Kommissionen til at tage kon-takt til de to lande for at undersøge, i hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens princip-per og kriterier. Kommissionen har overfor gruppen redegjort for dens møder med disse lande.Gruppen har opfordret Kommissionen til at fortsætte disse møder og holde gruppen orienteret omfremskridt.Gruppen har fortsat arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder EU-landenes prak-sis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at påse, at landene ikke lemper beskat-ning via den administrative praksis på en måde, der kan anses som skadelig. Gruppen undersøger,hvordan EU-landenes praksis er med at give bindende svar ved grænseoverskridende transaktio-ner, dvs. bindende udtalelser som skattemyndigheder giver en borger om de skattemæssige kon-sekvenser af en påtænkt handling, f.eks. salg af aktier eller ejendom, og den nationale praksis medat give andre lande orientering, når de giver et sådan svar, der kan have betydning for beskatning iet andet land.Herudover har gruppen besluttet, på baggrund af tidligere afgørelser om konkrete sager, at den vilsøge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er acceptabelt for at anse fremtidige skatte-ordninger som i overensstemmelse med kodeksen. Endvidere vil gruppen se på EU-landenesoverholdelse af sådanne retningslinjer.Gruppen vil også, på baggrund af konkrete sager, undersøge mulige tiltag til at imødegå muligskadelig skatteplanlægning for multinationale virksomheder ved brug af særlige skatteordninger forinvesteringsforeninger med henblik på at formulere anbefalinger.

16ECOFIN ventes den 22. juni 2012 at vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppensrapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at aflægge rapport om dens arbejde til ECOFINinden udgangen af det cypriotiske formandskab i andet halvår af 2012.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke betydning for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skattekonkurrencesom følge af afvikling af skadelige ordninger vil styrke de offentlige finanser.Samfundsøkonomiske konsekvenserRapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af skadelig skat-tekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive samfundsøkonomiske konsekven-ser.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-tering forud for ECOFIN den 30. november 2011.HoldningDansk holdningRegeringen er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning samt støtterrådskonklusioner.Andre landes holdningerAlle EU-lande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

Dagsordenpunkt 1: Energibeskatningsdirektivet

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning