SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 271: Henvendelse af 6/6-12 fra Finansforbundet materiale i forbindelse med foretræde den 6/6-12 om lønsummen i den finansielle sektor

FALD I BESKÆFTIGELSEN UDHULER PROVENUET AFLØNSUMSAFGIFTLønsumsafgiften lægger konstant pres på beskæftigelsen i denfinansielle sektor, og tab af arbejdspladser vil til stadighed udhuleprovenuet. I modsætning til en balanceskat, som ikke har samme effekt.De løbende reduktioner i antallet af ansatte medfører et lavere skatteprovenu fralønsumsafgiften. Hvis den finansielle sektor ikke havde skåret massivt ind imedarbejderstaben, som det er sket siden krisen i efteråret 2008, villelønsumsafgiften have givet et ekstra samlet skatteprovenuet. Beskæftigelsen erfaldet med godt 5.000 personer, og det har givet et lavere skatteprovenu på ca.300 mio. kr. i statskassen i 2011, jf. tabellen.Gennemsnitsalderen blandt ansatte i den finansielle sektor er høj, og om 5-10 årvil ca. 25 pct. af de finansansatte være pensionsmodne. Finansforbundetforudser, at der ikke vil ske en 1-1 erstatning, og derfor ses ind i en fremtid,hvor skatteprovenuet fra lønsumsafgiften kommer under endnu mere pres, ogsåselv om den finansielle forretning fortsætter uændret. Som det fremgår af tabel2 neden for er balancen i de finansielle virksomheder ikke faldet i takt med atantallet af ansatte siden krisen løbende er blevet reduceret.I tabel 1 neden for fremgår beskatning og det opnåede provenu af deneksisterende lønsumsafgift og den faktuelle beskæftigelse samt effekten påskatteprovenuet ved ændringer i forudsætningerne i beregningsgrundlaget.Nedenstående beregninger viser, at skatteprovenuet af stigningen i afgiften fra10,5 pct. til 11,3 pct. alene udgør ca. 200 mio. kr., hvilket er ca. 1/3 i forhold tildet, som fremgår af reformudspillet. Det skyldes, at de løn ogbeskæftigelsesforudsætninger, der ligger til grund for provenuberegningerne ikke

medtager de indgåede overenskomstaftaler og de beskæftigelsesmæssigeprognoser, som de finansielle virksomheder selv arbejder ud fra, jf. neden for.Den faktiske stigning, der er sket fra 2010 til 2011 på 480 mio. kr., fra 3,16 mia.kr. til 3,64 mia. kr., er således sammensat af to effekter, der trækker i hver sinretning. Faldet i beskæftigelsen på 5.000 personer siden 2008 har trukketprovenuet ned, mens afgiftsstigningen i 2011 har givet en merindtægt.På grund af lave lønstigninger og faldende beskæftigelse vurderesskatteprovenuet fra lønsumsafgiften at falde med 61 mio. kr. i 2012. Selv om derforeslås stigninger i lønsumsafgiften i 2013 og årene derefter, vil det realiseredeskatteprovenuet være usikkert pga. et færre antal finansansatte fremover.Tabel 1. Provenu af lønsumsafgift – skatteprocent og provenu2008Beskatningi procent aflønsummenProvenu aflønsumsafgift ifinansiel sektor,mia. kr.Årlig ændring ilønsumsafgiften,mio. kr.9,139,139,1310,510,511,3

Beregningsforudsætninger:Fastholdelse af antallet af ansatte i 2008-niveau: 69.621 personer (kildeFinanstilsynet)Antallet af ansatte er opgjort af Finanstilsynet frem til 2010 og efterfølgende erlagt til grund, at der sker et fald i antallet af ansatte på 2.000 personer i 2011,2012 og 2013, hvilket følger udmeldingerne fra FA (beskæftigelsesundersøgelsen)og virksomhederne.Beskæftigelsestallene verificeres af Danmarks Statistiks opgørelse aflønmodtagerbeskæftigelsen (privat sektor), som er faldet med 5.553 personersiden krisen.Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. finansansat er beregnet i 2008-niveautil 478.072 kr. på baggrund af Skatteministeriets oplysning om lønsumsafgiftbetalt af den finansielle sektor og Finanstilsynets opgørelse af antal ansatte isektoren, og efterfølgende fremskrevet med lønstigningstakten i den finansiellesektor. I 2012 og 2013 er lønstigningstakten fremskrevet med 1,5 pct. årligt,hvilket flugter med den indgåede overenskomst tillagt en mindre lønglidning.