Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 236
Offentligt
1119619_0001.png
1119619_0002.png
14. maj 2012Til Folketingets Skatteudvalg

Jordskat for skove giver dårlig skovdrift.

Indtjeningen i skovene har i en årrække været trængt. Således var det økonomiske resultat for deprivate skove i 2010 i gennemsnit minus 95 kroner pr. ha.Skovene er erhvervsvirksomheder, hvor indtægterne kommer fra salg af træ, juletræer, jagt- oghusudlejning samt anden bivirksomhed. Da det er den enkelte skovejers økonomi og driftsformål,som styrer aktiviteterne i skoven, så giver dårlig økonomi sig udslag i færre investeringer ifremtidens produktion og dermed vækst og arbejdspladser, og hugsten af store, gamle træer øgesfor at skaffe likviditet. En øget hugst kan være et problem for skovenes biodiversitet og skovenesnaturindhold, og derfor har de nuværende høje jordskatter, som skovene skal betale, uønskedekonsekvenser for skovenes naturindhold og skovdriften.Skovpolitisk Udvalg, som afleverede sine anbefalinger i juni 2011, skriver således:

”Se på sammenhæng mellem skovdrift og skovbrugets økonomiske rammevilkår

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at man undersøger og eventuelt dokumenterer, omder er en sammenhæng mellem en for samfundet uhensigtsmæssig skovdrift – f.eks.i form af øget hugst af bevaringsværdige træer – og det private skovbrugsøkonomiske rammevilkår, herunder beskatning.Der er i Skovpolitisk Udvalg en erkendelse af, at nutidens indtjeningsmuligheder i detprivate skovbrug er beskedne. Udvalget konstaterer, at de gældendeejendomsskatte- og afgiftsregler ikke kun afhænger af produktionsapparatet, menogså er bestemt af en skovejendoms herlighedsværdi.”Skovenes jordskat har negative konsekvenser for naturhensyn i skovdriften, skovenesmedarbejderindsats og investeringerne i fremtidens produktion af verdens mest miljøvenlige
råvare. Eksemplerne er bl.a., at omdriftsalderen sænkes (de gamle træer fældes), der plantesbillige nåletræarter frem for de dyre løvtræarter, veje/stier/P-pladser vedligeholdes ikke, oginvesteringer i produktion af bedre og mere træ til byggeri- og energiformål må opgives. Underudvalgsarbejdet nævnt oven for beskrev Danmarks Naturfredningsforening og Skovforeningen ifællesskab en model for, hvordan en fjernelse af jordskatterne kunne give mere og bedreskovnatur.I vore nabolande er jordskatten på skov fjernet, og også ud fra et konkurrencehensyn bør dendanske jordskat væk, så skovbrugsvirksomhederne ikke drænes for kapital i et omfang, der skadernaturværdier, investeringer og beskæftigelse i landdistrikterne og derigennem hindreropbygningen af sunde og produktive skove.Vi opfordrer regeringen til at fjerne jordskatterne på skov. Det vil være et vigtigt skridt på vej modmålet om at sikre og øge skovenes biodiversitet og dermed give Natur- ogLandbrugskommissionen en langt bedre platform for sit arbejde med at finde løsninger forskovene, som ifølge Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger fra februar 2012, rummer det størstepotentiale for den fremtidige indsats for at sikre værdifuld natur.
Med venlig hilsen

DANSK SKOVFORENING

Niels Reventlow / Jan Søndergaard