SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 230: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 15. maj 2012

ResuméECOFIN ventes den 15. maj 2012 at drøfte et forslag til rådsbeslutning om indledning af forhand-linger med europæiske tredjelande om opdatering af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lan-de. Forslaget om at opdatere aftalerne skal ses i lyset af forslaget om tekniske ændringer af EU’srentebeskatningsdirektiv mhp. sikring af en mere effektiv beskatning. Direktivet skal sikre beskat-ningen af renteindtægter fra opsparing, som betales fra f.eks. en bank i ét EU-land til en person i etandet EU-land. I forbindelse med direktivets vedtagelse indgik EU aftaler med Schweiz og andretredjelande om, at disse lande skulle sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales frabanker i disse lande til personer i EU-lande.Forslaget om ændring af direktivet indebærer en række tekniske ændringer af direktivets regler forbedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsindkomst. Forslaget om at opdatere rentebeskat-ningsaftalerne med tredjelandene skal sikre, at disse aftaler omfattes af samme ændringer somdirektivet. Der lægges op til en drøftelse og om muligt vedtagelse af forhandlingsmandater tilKommissionen, således at Kommissionen kan indlede forhandlinger med relevante tredjelande omdisse tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.BaggrundRentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, sombetales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person i et andet EU-land. Detsker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, somvideresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Myndighederne kan såledesbeskatte den pågældende persons renteindkomst ens, uanset om renterne kommer fra opsparingplaceret i hjemlandet eller i et andet EU-land. To EU-lande (Luxembourg og Østrig) har en over-gangsordning, som indebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andreEU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for automatisk videregivel-se af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at overgangsordningen ophører, således atLuxembourg og Østrig skal gå over til automatisk udveksling af information, ligesom de andre EU-lande, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino ominformationsudveksling på anmodning, dvs. udveksling af oplysninger, når et EU-land anmoder etaf disse tredjelande om det.Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftaler medSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskat-ningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i disse landetil en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og prove-nudeling med rentemodtagers bopælsland.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skal aflægge rap-port til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den forbindelse foreslå ændringeraf direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparingog fjerne uønskede konkurrenceforvridninger. Kommissionens første rapport (KOM(2008)552) blevdrøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderede i rapporten, at direktivet ge-nerelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justeringer. Kommissionen frem-satte derfor forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727). I den forbindelse ønsker Kommissi-onen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelandene om tilsvarende tekniske ændringer iEU’s tredjelandsaftaler.Indhold

3Kommissionens forslag til tekniske ændringer af direktivet indeholder en række ændringer bl.a.vedr. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af direkti-vets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagen under det svenskeformandskab i 2. halvår 2009, samt en justering under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011.De væsentlige ændringer, som følger af dette seneste kompromisforslag er beskrevet nedenfor.Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre finansielle institu-tioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås ændret med henblik på at for-bedre kvaliteten af informationen og dermed bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal såledesbåde anvende rentemodtagers fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnum-re, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i debetalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationermed flere rentemodtagere forbedret.Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke fin-der anvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle institutter skalanvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt effektiv beskatning – som f.eks.trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvordirektivet eller forholdsregler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysiskperson med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebe-talingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af betalin-gen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet fin-der anvendelse.Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdik-tion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikker-heden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplificerende listeover de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden for EU har pligt tilat anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut uden for EU,hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i enanden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk affinansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingselskaber) til atomgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at omfatte instituti-oner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv beskatning. En eksemplifice-rende liste over sådanne institutioner i de enkelte medlemsstater vil lette implementeringen af denye bestemmelser. Listen omfatter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditsel-skaber, kommandit-aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lovgiv-ning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til også at omfattefølgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige finansielle instru-menter, som har lighed med gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi kunden er sikretudbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsikringskontrakten i væsentligt omfang

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de investerings-fonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet om investeringsforenin-ger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., menkun hvis disseikkehar status som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af inve-steringsfonde, investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, atdirektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deresretlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lignende fra alleinvesteringsfonde etableret uden for EU og EØS.ECOFIN skal drøfte og om muligt vedtage forhandlingsmandater til Kommissionen, således atKommissionen kan forhandle med relevante tredjelande om tilsvarende tekniske ændringer af EU’srentebeskatningsaftaler med disse lande.HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedtagelse af med-lemslandene.NærhedsprincippetBeskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opsparing i en andenmedlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser.Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtaler i forbindelse medforslaget om ændringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv. Parlamentet og udvalget skal ikke høres iforbindelse med forhandlingsmandatet vedr. tredjelandene.Gældende dansk ret og konsekvenser herforDe gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende rentebeta-linger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de oplysninger, som dan-ske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil der pågå nærme-re overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekontrolloven.Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenserEn effektivisering af direktivet og tredjelandeaftalerne ventes at have positive statsfinansielle kon-sekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansiellekonsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT, som følge af ændringsdirektivet afholdes indenfor de nuværende rammer.HøringDirektivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS– Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Priva-te Equity Association, Dansk Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den NordiskeBørs, København, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

5Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fonds-børs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til samlenotat for ECOFIN 21. fe-bruar 2012 for en redegørelse af høringssvarene.Forhandlingsmandatet skal ikke i høring.Tidligere fremlæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de første tre års erfaringer og Kommissio-nens ændringsforslag til direktivet har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 2. december 2008. Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt FolketingetsEuropaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011,den 12. juli 2011 samt senest forud for ECOFIN den 21. februar 2012.HoldningDansk holdningDanmark kan støtte vedtagelsen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen til at indledeforhandlinger med de fem tredjelande om ændringer af de nuværende rentebeskatningsaftaler meddisse lande, der svarer til de foreslåede ændringer af selve EU-rentebeskatningsdirektivet, somDanmark også støtter.Andre landes holdningerEt stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om indledning af forhandlingermed relevante tredjelande om ændringer af de eksisterende rentebeskatningsaftaler, der svarer tilde foreslåede ændringer af EU-rentebeskatningsdirektivet, idet enkelte EU-lande dog har reserva-tioner.

ResuméECOFIN ventes den 15. maj 2012 at vedtage rådskonklusioner om det videre arbejde i Kommissi-onen med fremtidens momssystem og særligt om de prioriterede områder, som medlemsstaterneønsker, at Kommissionen skal fokusere på i de kommende år. Dette drejer sig eksempelvis om,hvordan man kan få et mere velfungerede system for opkrævning af moms i forbrugslandet, oghvordan man kan gøre EU’s momssystem mere solidt og modstandsdygtigt over for svig.Rådskonklusionerne forventes at kunne vedtages uden debat på ECOFIN (A-punkt). Derudoverforventes ECOFIN at tage en rapport til efterretning, som redegør for drøftelserne i arbejdsgrup-pen.Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemets fremtid”,som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuværende momssystem iEU. I meddelelsen fastsættes dels de vigtigste kendetegn for fremtidens momssystem i EU, ogdels nogle konkrete initiativer, der kan hjælpe til med at skabe et mere enkelt, effektivt og robustmomssystem i EU. Meddelelsen har været behandlet på møder i Rådets arbejdsgruppe -Fiskalgruppen (indirekte beskatning), hvorefter der på baggrund af drøftelserne er udarbejdet delset forslag til rådskonklusioner og dels en rapport til Rådet, som redegør for drøftelserne.KOM(2011)851BaggrundKommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemets fremtid”,som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuværende momssystem iEU.Meddelelsen om momssystemets fremtid er en udløber af den offentlige høring om Kommissionensgrønbog om momssystemets fremtid, jf. KOM(2010) 695, af 1. december 2010. Kommissionenmodtog i forbindelse med høringen om grønbogen over 1.700 svarbidrag fra virksomheder, borgereog skattemyndigheder.Kommissionens overvejelser om momssystemets fremtid tog afsæt i, at en revision af momsen erønskelig af flere grunde. Dels for at øge momssystemets sammenhæng med det indre marked ogdets kapacitet som indtægtskilde, og dels for at tilpasse systemet til en moderne globaliseret øko-nomi, hvor tjenesteydelser tegner sig for en stigende del af den økonomiske aktivitet.Det danske formandskab har på baggrund af tekniske drøftelser udarbejdet dels et forslag tilrådskonklusioner og dels en rapport til Rådet.IndholdMeddelelsen om momssystemets fremtid har et dobbelt formål: Den fastlægger dels de grundlæg-gende kendetegn ved et forbedret momssystem i EU og dels nogle prioriterede områder, hvor derskal gøres en yderligere indsats i de kommende år.De grundlæggende kendetegn ved fremtidens europæiske momssystem er ifølge Kommissionen etsystem, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt samt 4) baseret på princippet om beskatning i for-brugslandet (”bestemmelsesprincippet”). Kommissionen ønsker at fremme et momssystem, som ergennemsigtigt for virksomhederne og som støtter budgetkonsolidering og bæredygtig vækst.

7For hvert af de fire kendetegn er der i meddelelsen fastsat nogle prioriterede områder, hvor derskal gøres en yderligere indsats i de kommende år.Ad 1) På vej mod et enklere momssystemFor det første skal momssystemet være mere enkelt for virksomhederne. Med et enklere og meregennemsigtigt momssystem vil virksomhederne slippe for en væsentlig administrativ byrde, og detvil medføre mere handel på tværs af grænserne, hvilket igen vil resultere i en øget vækst.Nogle af de foranstaltninger, der skal skabe en mere virksomhedsvenlig moms, handler om at ud-vide systemet med kvikskranker (one-stop-shops) ved grænseoverskridende transaktioner, stan-dardisere momserklæringerne og sikre, klar og nem adgang til oplysninger i alle nationale moms-systemer via en central webportal om EU-moms.Ad 2) På vej mod et mere effektivt momssystemFor det andet skal momssystemet mere effektivt støtte medlemsstaternes budgetkonsolidering ogen bæredygtig økonomisk vækst. En udvidelse af afgiftsgrundlaget og en begrænset brug af ned-satte satser for moms vil kunne generere nye indtægter for medlemsstaterne, uden at man behø-ver at hæve normalsatserne for moms. Kommissionen vil se på, om der er mulighed for en mereneutral og enkel afgiftsramme for personbefordringsydelser og for visse offentlige aktiviteter, somudføres i konkurrence med private virksomheder. Kommissionen vil samtidig foretage en grundigrevision af den nuværende momssatsstruktur med mange nedsatte satser, som i visse medlems-stater resulterer i betydelige subsidier. Meddelelsen fastsætter de principper, der bør gælde forgennemgangen af fritagelser og nedsatte satser.Ad 3) På vej mod et mere solidt momssystem, der ikke kan svindles medFor det tredje skal de store indtægtstab, som følge af ikke-betalt moms og svig, stoppes. Det vur-deres, at omkring 12 pct. af den potentielle moms generelt ikke opkræves (den såkaldte momsdif-ference).Allerede i 2012 vil Kommissionen foreslå en mekanisme, der skal gøre medlemsstaterne i stand tilat reagere hurtigere i tilfælde af mistanke om svig. Derudover vil Kommissionen undersøge, om denuværende mekanismer til bekæmpelse af svig skal styrkes, og om der kan nedsættes en græn-seoverskridende EU-revisionsgruppe for at lette multilaterale kontroller.Ad 4) Et momssystem, der er afpasset efter det indre markedSluttelig har Kommissionen konkluderet, at det længe diskuterede spørgsmål om at skifte til etmomssystem baseret på beskatning i oprindelseslandet ikke længere er relevant. Moms skal derforstadig baseres på princippet om forbrugslandsbeskatning og således opkræves dér, hvor kundenbefinder sig (”bestemmelseslandet”), og Kommissionen vil arbejde på at skabe et moderne EU-momssystem på grundlag af dette princip.RådskonklusionerDet foreliggende udkast til rådskonklusioner indeholder et sæt indledende, generelle konklusioner.De generelle konklusioner sætter rammen for de mere specifikke konklusioner vedrørende de en-kelte mål for momssystemet. De generelle konklusioner indebærer bl.a, at Rådet.:STØTTER målet om at gå over til et momssystem for hele EU, der er enkelt, effektivt, neu-tralt og solidt, og som er sikret mod svig,UNDERSTREGER i den forbindelse, at den nuværende finansielle og økonomiske situati-on er vanskelig og kompleks og kræver en finanspolitisk konsolidering af de nationale bud-getter, som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 1.-2. marts2012 (jf. dok. EUCO 4/12), og MINDER OM, at Det Europæiske Råd opfordrede medlems-staterne til, hvor det er relevant, at tage deres skattesystemer op til revision med henblikpå at effektivisere dem ved at fjerne uberettigede undtagelser, gøre beskatningsgrundlagetbredere, flytte beskatningen væk fra arbejde, skabe en mere effektiv skatteopkrævning ogtackle skatteunddragelse. Der bør tages hensyn til dette på EU-niveau i forbindelse medgennemførelsen af målene i meddelelsen. Moms udgør en vigtig indtægtskilde i de natio-

8nale budgetter, og en reform af det nuværende EU-momssystem bør særligt tage sigte påat effektivisere systemet, fjerne uberettigede undtagelser og gøre beskatningsgrundlagetbredere for at bidrage til den finanspolitiske konsolidering og vækst.PÅPEGER følgende principper og juridiske overvejelser, som der bør tages hensyn til vedudarbejdelsen af fremtidige tiltag: Omkostningseffektivitet, proportionalitet, enstemmighed,databeskyttelseslovgivningen, overholdelse af nærhedsprincippet og fuld respekt for græn-sen mellem national suverænitet og Fællesskabets kompetencer.Derudover indeholder konklusionerne prioriteringer for det videre arbejde med henvisning til de fireprincipper, nemlig at momssystemet skal være 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt samt 4) baseret påforbrugslandsbeskatning (”bestemmelsesprincippet”).Ad 1) Vedrørende målsætningen om et mere enkelt momssystem siger konklusionerne bl.a., atRådet:ANERKENDER ønsket om at forenkle den måde, det nuværende momssystem fungererpå, for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse af momsreglerne ogmindske de administrative byrder for både små og store virksomheder, navnlig for dem,der opererer i mere end én medlemsstat, og STØTTER arbejdet med at sikre rettidig indfø-relse af en mini-one-stop-shop-ordning i 2015 som et centralt prioriteret tiltag.UNDERSTREGER, at det er vigtigt at sikre, at initiativer, der skal indføre et enklere moms-system for virksomhederne, ikke påfører de nationale myndigheder yderligere byrder; detstrategiske mål om enkelhed bør betragtes som et koncept, der går begge veje, og somgælder for såvel virksomheder som nationale myndigheder.

Ad 2) Vedrørende målsætningen om et mere effektivt momssystem siger konklusionerne bl.a., atRådet:MENER, at et mere effektivt momssystem kan styrke indtægtsgrundlaget og understøtteden økonomiske vækst.MINDER om ECOFIN’s konklusioner af 10. marts 2009, som forholdt sig til spørgsmåletom ”muligheden for, at de medlemsstater, der ønsker det, kan anvende nedsatte moms-satser i visse sektorer”, og som samtidig anerkendte, at nedsatte momssatser afhængigt afomstændighederne kan have positive og negative økonomiske virkninger, hvorfor det altidbør undersøges, om der findes andre og mere effektive løsninger, inden en medlemsstatbeslutter at benytte muligheden for at anvende nedsatte momssatser.NOTERER SIG, at Kommissionen går ind for en begrænset anvendelse af nedsattemomssatser for at øge momssystemets effektivitet, og at den påtænker i 2012 at igang-sætte en vurdering af den nuværende momssatsstruktur i lyset af retningslinjerne i medde-lelsen samt, at Rådet FORPLIGTER SIG til at undersøge resultatet af den vurdering.

Udover rådskonklusionerne er der på teknisk niveau udarbejdet en rapport, som indeholder enredegørelse for drøftelserne under det danske formandskab og status for drøftelserne af hvert afde fire temaer. Rapporten understreger, at moms er en vigtig indtægtskilde til de nationale budget-ter og behovet for at sikre systemet mod svig og unddragelse er vigtigt. Momssvig medfører bety-delige indtægtstab ikke blot for medlemslandene, men også for EU som en helhed. Bekæmpelsener og bør således fortsat være en nøgleprioritet.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserKommissionens meddelelse om momssystemets fremtid indeholder ingen konkrete forslag til rets-akter og sendes derfor alene som en meddelelse til Europa-Parlamentet, der ikke er kommet meden samlet udtalelse.Europa-Parlamentet har tidligere udtalt sig i forbindelse med den offentlige høring om Kommissio-nens grønbog om momssystemets fremtid, jf. Europa-Parlamentets beslutning af 13. oktober 2011om momssystemets fremtid (2011/2082).Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.HøringKommissionens meddelelse har været i skriftlig høring hos specialudvalget for skatter og afgifter.Kommissionens meddelelse har ligeledes været i skriftlig høring hos følgende virksomheder ogorganisationer (med høringsfrist 20. februar 2012):Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, DanmarksIdræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugs-rådgivning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Dan-ske Biludlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og Leasing,Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Reviso-rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Kommu-nernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskat-

10teretten, Politidirektøren i København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen,Trafikselskaberne i Danmark.Af de modtagne eksterne høringssvar fremgår:Danmarks Rederiforening finder ikke, at der er behov for ændringer af momsreglerne vedrørendepersontransport. Kommissionen anfører i meddelelsen, at der på grund af forskellige momssatserer konkurrenceforvridning mellem transportformerne. Rederiforeningen kan ikke genkende dette,idet den konstaterede forskelsbehandling primært vedrører indenlandsk transport, som medlems-staterne allerede i dag kan vælge at behandle ens. Foreningen finder derudover, at spørgsmåletom eventuel konkurrenceforvridning mellem transportformerne bør analyseres i et bredere per-spektiv, hvor nye og skærpede miljøregler også inddrages. Danmarks Rederiforening er positivoverfor yderligere harmonisering af momsangivelser og overfor bestræbelserne på at etablereOne-Stop-Shops.Dansk Industri finder det positivt med et serviceeftersyn af momssystemet og kan tilslutte sigKommissionens ønske om at skabe et momssystem, som er enkelt, effektivt, solidt og baseret påbestemmelsesprincippet. I udgangspunktet bør det være lige så enkelt at handle med en tysk, enfransk og en polsk kunde, som det er at handle med en dansk kunde.For så vidt angår forslaget om etEU-system baseret på bestemmelsesprincippeter DI enig i Kom-missionens analyse og ser gerne, at systemet baseres på kundens etableringssted, således somdet i dag er tilfældet for levering af ydelser. Det vil skabe juridisk sikkerhed og løse mange af defortolkningsproblemer, som i dag opstår ved levering af sammensatte ydelser. En overgang til be-stemmelsesprincippet vil kræve etablering af en bred One-Stop-Shop og understreger derfor ogsåbetydningen af det arbejde, som pt. pågår med etablering af en mini-One-Stop-Shop for elektroni-ske ydelser.For så vidt angår målet om etenklere, mere effektivt og solidt momssystemstøtter DI Kommissio-nens initiativer både vedrørende en web-portal om EU-moms, som kan skabe den nødvendigeadgang til information (som i dag kun findes i de enkelte medlemslande og ofte kun på national-sproget) og vedrørende etableringen af et treparts-EU-momsforum, hvor praktiske problemer vedgrænseoverskridende transaktioner kan diskuteres.DI støtter også tankerne om øget gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, herunder offentliggø-relse af retningslinjer vedtaget af Momsudvalget og udarbejdelse af forklarende bemærkninger fraKommissionen.For DI er det dog også vigtigt at understrege, at moms helt fundamentalt er en skat på forbrug ogderfor bør være neutral for virksomhederne.Neutralitet betyder eksempelvis, at der bør være fuld godtgørelse for købsmoms for varer og tjene-steydelser, der anvendes til skattepligtige økonomiske aktiviteter. Mange virksomheder har i dagstore problemer med at få moms retur fra andre EU-lande, uagtet at disse lande er forpligtet til atrefundere momsen.DI ser principielt positivt på en udvidelse af momspligten til både offentlige organer og holdingsel-skabers aktiviteter. Tilsvarende ser DI generelt positivt på en udbredelse af momsgrundlaget gen-nem en ophævelse af fritagelserne inden for det sociale og uddannelsesmæssige område, denfinansielle sektor m.v. Forud for en eventuel udvidelse bør det dog belyses, om der skal pålæggesfuld moms på alle nye områder, eller om der skal anvendes en nulsats (af konkurrencemæssigehensyn eller af hensyn til borgerne).DI har noteret sig, at Kommissionen vil fremsætte forslag til en hurtig reaktionsmekaniske til be-kæmpelse af svig. DI finder, at man skal være forsigtig med en sådan mekanisme, da svig typiskopstår på områder, hvor momssystemet ikke er enkelt, neutralt og harmoniseret. En hurtig reakti-onsmekanisme kan derfor blive en sovepude, hvor man burde ændre de grundlæggende moms-regler, men ikke kan blive enige medlemslandene imellem. DI skal derfor opfordre til, at en sådan

11mekaniske kun giver adgang til midlertidige, tidsbegrænsede afvigelser uden mulighed for forlæn-gelse.Herudover kan DI støtte øget samarbejde på tværs af landenes skattemyndigheder, idet dette – ogikke en stramning af reglerne – ses som det mest effektive middel til bekæmpelse af momssvig.Håndværksrådet er stærk tilhænger af et mere enkelt momssystem. Virksomhederne har genereltbrug for enklere og mere gennemsigtige regler – og det gælder også på momsområdet, hvor deadministrative byrder bør reduceres, og der bør skabes mere transparens. Håndværksrådet støtterogså, at der arbejdes hårdt for at gøre momssystemet mere robust og mindske svig.Landbrug og Fødevarer er positive overfor en revision af momssystemet og finder, at meddelelsenom momssystemets fremtid udgør et godt udgangspunkt for modernisering og forenkling.Landbrug og Fødevarer støtter Kommissionens initiativ om forenkling af momssystemet inden forde forskellige medlemsstater. Sådanne foranstaltninger er berettigede, da de giver en reduktion afden administrative byrde for virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder i landbrugs-og fødevaresektoren. Det er vigtigt, at de eksisterende regler på dette område tages op til revisionfor at sikre større retssikkerhed og forudsigelighed.Landbrug og Fødevarer lægger vægt på yderligere forenklinger af momssystemet, herunder færreog evt. foreløbige indberetninger af momstilsvar. Svigbekæmpelse er vigtigt for EU og EU-landene,men momssystemets svigforanstaltninger bør indrettes, så de ikke unødigt belaster virksomheder-ne. Ligeledes er det vigtigt, at der undgås langvarige tvister mellem virksomheder og medlemslan-de om momsforpligtelser, der grundlæggende udspringer af uklare og komplekse momsregler.Dette taler for mere klare og præcise regler evt. kombineret med regler om bindende svar påmomsspørgsmål i alle EU-lande.SRF Skattefaglig Forening har anført, at der blandt erhvervsdrivende, der handler med andre EU-lande og måske er etableret i et andet EU-land, er et stort ønske om en officiel og opdateret kilde tilviden om reglerne i de forskellige lande. SRF Skattefaglig Forening støtter derfor forslaget om enwebportal om EU-moms, som bl.a. bør informere om følgende: Standardsatser og evt. reduceredemomssatser i andre EU-lande, registreringsgrænsen for fjernsalg i andre EU-lande, standstill fra-dragsregler i andre EU-lande samt i hvilket omfang andre EU-lande tillader anvendelse af den om-vendte betalingspligt.SRF Skattefaglig Forening har derudover anført, at en udvidelse af momsgrundlaget i form af stør-re ensretning af omfanget af momsfritagelser vil medføre forenkling, imødegå konkurrencefordrej-ning og styrke momsens neutralitet.Endelig henleder SRF Skattefaglig Forening opmærksomheden på udfordringerne med hensyn tilfradragsreglerne. For så vidt angår virksomheder, der har aktiviteter, der er momsfritaget i medføraf momssystemdirektivets artikel 135 (fx virksomheder i den finansielle sektor) er det vanskeligt atopgøre ’omsætningen’. Dét har historisk netop været begrundelsen for at fritage disse virksomhe-der. Når virksomhederne nu kombinerer de fritagne aktiviteter med momspligtig omsætning, harman brug for at opgøre denne omsætning til brug for beregning af den delvise fradragsret. Dersynes på dette område at være brug for nogle fælles retningslinjer – af hensyn til effektivitet, imø-degåelse af konkurrencefordrejning og pleje af momsens neutralitet.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men grund- og nærheds-notat blev oversendt til udvalget den 30. januar 2012 og opdateret grundnotat med høringssvarblev oversendt den 19. marts 2012.HoldningRegeringens holdning