Skatteministerens redegørelse om beretning nr. 7/2011 om fusionen afskatteforvaltningen (II)Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar 2012 sendt mig beretning nr.7/2011 om fusionen af skatteforvaltningen (II) og anmodet mig om at redegø-re for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.Min redegørelse er samtidigt sendt i kopi til Rigsrevisor.Indledende bemærkningerIndledningsvist noterer jeg, at både Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kon-kluderer, at det er tilfredsstillende, at Skatteministeriet har nået målet med atetablere en enhedsforvaltning. Jeg er også glad for, at Statsrevisorerne ogRigsrevisionen anerkender, at Skatteministeriet siden fusionen har haft en ef-fektiviseringsdagsorden, og at det findes velbegrundet, at Skatteministeriet harfokus på kompetenceudvikling af medarbejdere.Ad Statsrevisorernes kritik af manglende grundlag for sammenligning førog efter fusionenJeg er helt enig med Statsrevisorerne i, at det er meget ærgerligt, at Skattemi-nisteriet ikke har et sammenligningsgrundlag fra før fusionen. Jeg ville lige sågerne som Statsrevisorerne have haft et nul-punkt at måle ud fra, men der varikke for det statslige ToldSkat og de 270 kommuner lavet et samlet overblikover omfang, kvalitet og effekt af opgaveløsningen før fusionen på de forskel-lige områder, og det er fysisk umuligt at skabe bagud i tid. Det når Rigsrevi-sionen også frem til i beretningen. Det, jeg kan give, er et overblik over udvik-lingen i organisationen siden fusionen.Vurdering af udviklingen siden fusionenI det følgende vurderer jeg udvalgte områder siden fusionen, da jeg mener,disse områder samlet beskriver udviklingen af organisationen. Det drejer sigom:Finanslovsmål på skattegabet, inddrivelse og holdningsindeks for bor-gere og virksomhederSide 1 af 10

SkattegabetEfter fusionen lavede SKAT et strategiskifte til indsatsstrategien, hvor dersættes nogle andre typer af mål end før. I dag måler vi på udviklingen i skatte-gabet, der opgøres på to måder. Den ene tilgang anvender aggregerede natio-nalregnskabstal, som danner baggrund for opgørelsen af skattegabet i forholdtil målene på finansloven, mens den anden anvender data fra de gennemførtecompliance-undersøgelser, som bl.a. er retningsgivende for udarbejdelse affokusområder på SKATs årlige indsatsplan.Da skattegabet efter nationalregnskabsmetoden opgøres som et glidende gen-nemsnit over fem år, er det først målet på finansloven for 2011, der er bereg-net på fem indkomstår efter fusionen i 2005.For perioden 2006-2010 er skattegabet beregnet til at udgøre 2,1 pct. af BNP.Dermed opfyldes måltallet på 2,2 pct. af BNP i finansloven for 2012, og det erførste gang, måltallet er nået, siden det blev indført i 2006.For at skabe et fremadrettet sammenligningsgrundlag blev der hurtigst muligtefter fusionen gennemført en compliancemåling for indkomståret 2006, deretablerede en viden og et nyt udgangspunkt at måle resultater ud fra.SKAT har gennemført complianceundersøgelser for 2006 og 2008 og harigangsat en complianceundersøgelse for 2010. Compliance-undersøgelsen for2008, som belyser perioden efter fusionen, viser, at efterretteligheden er stegetpå borgerområdet. Desværre viser undersøgelserne også, at der er store udfor-dringer på virksomhedsområdet, hvilket ikke er tilfredsstillende.På baggrund af complianceresultaterne for 2008 er der derfor udarbejdet enhandleplan på indsatsområdet, og der er påbegyndt en målrettet indsats i 2012mod virksomhedernes regelefterlevelse for at rette op på den udvikling, der af-spejles i undersøgelsen fra 2008. Når resultaterne af undersøgelsen for 2010foreligger, og såfremt det viser sig, at udfordringerne er større end forventet,vil jeg naturligvis igangsætte yderligere tiltag for at rette op.Formålet med at måle løbende og arbejde vidensbaseret er netop, at vi kan ju-stere indsatsen i forhold til konstaterede ændringer i skatteydernes adfærd. Dethar ikke tidligere været muligt. Der er ingen tvivl om, at Skatteministeriet haren opgave foran sig med at blive bedre til at bruge den nye viden i alle faser afplanlægningen.

Holdningsindeks for borgere og virksomhederUd over skattegabet opgør Skatteministeriet også et niveau for borgere ogvirksomheders holdning til SKAT og skattevæsnet. Opgørelsen er Skattemini-steriets andet måltal på finansloven. Skatteministeriet har siden 2007 opereretmed et måltal for henholdsvis virksomheder det ene år og borgere det andet år.Måltallene er opgjort på en skala fra -1 til +1. Jo højere indekset er, desto stør-re tilfredshed er der med SKAT.Resultatet for borgernes kundetilfredshed har været stabilt og er udtryk for ettilfredsstillende niveau på trods af, at resultaterne, siden måltallet blev opgjortførste gang, har været 0,01 under måltallet. Resultatet på virksomhedsområdeter blevet nået frem mod 2009. I 2011 er virksomhedsindekset dog faldet med0,07 i forhold til 2009. Dette fald dækker over betydelige fald i indekset for deenkelte spørgsmål og et vist fald i forhold til 2007.RestancerSkatteministeriets tredje måltal på finansloven vedrørende restancerne hardesværre været stigende i perioden 2006-2011. Måltallene blev fastsat udenhensyn til den økonomiske lavkonjunktur, som har præget den danske økono-mi i de seneste år. Som i 2011 er restancerne prioriteret særlig højt igen i 2012i Skatteministeriets Virksomhedsplan, da effekterne af et arbejde ofte fordrerlængere tid end et år for at slå igennem. Den højeste prioritet for Skattemini-steriets arbejde er derfor at knække restancekurven. Skatteministeriet foretagerløbende en vurdering af, om indsatsen er tilstrækkelig.Udvikling i ressourcer over periodenSkatteministeriet har bl.a. på baggrund af fusionen af den statslige og kommu-nale skatteforvaltning siden 2007 gennemført væsentlige tilpasninger af orga-nisationen og driften, bl.a. gennem en løbende modernisering af it-systemerneog årsværkstilpasninger med henblik på at realisere de forudsatte fusions- ogeffektiviseringsgevinster. På ressource-siden er Skatteministeriet (eksklusivLandskatteretten) gået fra at være 10.243 årsværk ved fusionens start i 2005 til7.499 i 2012. Skatteministeriet har således realiseret et bevillingsfald på 20pct. og en reduktion i antal årsværk på knap 25 pct.Status på opfølgning på beretningerne om inddrivelse og indsatsstrategienPå inddrivelses- og indsatsområdet, hvor Rigsrevisionen tidligere har konsta-teret, at der har været betydelige vanskeligheder, har Skatteministeriet udar-bejdet handleplaner med konkrete tiltag til, hvordan der rettes op. Handlepla-nerne er gode interne værktøjer. Skatteministeriet følger op på initiativerne, såSide3af10

der undervejs kan justeres på tiltagene, såfremt det viser sig, at nogle af demikke virker efter hensigten. Handleplanerne er lavet for at rette op der, hvorder ikke er tilfredsstillende resultater, men det betyder imidlertid, at Skattemi-nisteriet i et vist omfang har måttet omallokere ressourcer fra andre områder,da rammen, vi arbejder med, er den samme. Der skal altså flyttes ressourcerfra andre områder under mere eller mindre pres, når der skal sættes ekstraor-dinært ind på et andet, samtidigt med, at produktionen og kvaliteten i opgave-løsningen skal opretholdes der, hvor ressourcerne tages fra. Dette arbejde eren naturlig del af den prioritering, der hele tiden foregår i Skatteministeriet, oghvor der arbejdes vidensbaseret i forhold til, hvor ressourcerne giver mest ef-fekt.InddrivelseshandleplanenHandleplanen på inddrivelsesområdet fra september 2010 er gennemført oghar givet resultater.Målet var, at handleplanen skulle udgøre et væsentligt element i bestræbelser-ne på at vende den negative restanceudvikling, og være startskuddet til at sikreen fremtidig stabil nedgang i restancerne.Den ene del af handleplanen gik på at implementere en række initiativer forsammen med KL at medvirke til at styrke den fælles opkrævnings- og inddri-velsesopgave. I løbet af 2011 fik SKAT mulighed for, også uanset skyldner erpå lavindkomst, at iværksætte særskilt lønindeholdelse for bl.a. kommunale p-afgifter, licens og kontrolafgifter.Indtil nu har særskilt lønindeholdelse givet ca. 50 mio. kr. ekstra i de offentli-ge kasser. I 2011 blev muligheden for at modregne i børne- og ungeydelsen,hvis der er dagsinstitutionsrestance, hævet fra 50 pct. til 100 pct. Skattemini-steriet har ved udgangen af 2011 kunnet registrere en nedgang i de kommuna-le daginstitutionsrestancer. Endvidere blev dækningsrækkefølgen ved indbeta-linger ændret, således at restancer vedrørende underholdsbidrag bliver dækketfør bl.a. skatter og afgifter. En ny forbedret restancestatistik gældende fra 1.januar 2011 vil fremadrettet give mulighed for bedre ledelsesmæssig opfølg-ning på inddrivelsesopgaven.Den anden del af handleplanen gik på ekstraordinært at styrke den offentligeinddrivelse ved en målrettet indsats tilrettelagt som landsdækkende projekter.6 projekter blev sat ind på at styrke inddrivelsen af erhvervsrestancer på ud-valgte områder. For hvert projekt er der dokumenterede resultater og effekt.Projekterne har bidraget til at nedbringe restancerne vedrørende igangværendevirksomheder.Ved udgangen af 2011 kan det samlet set konstateres, at stigningen i de offent-lige restancer er fortsat bl.a. på grund af en meget stor tilgang af nye restancer.Side4af10

Jeg har derfor med udgangspunkt i finansloven for 2012 besluttet at styrkeinddrivelsen af de offentlige restancer med målrettede indsatser og med ekstraårsværk. SKAT sætter som fordringshaver af skatter og afgifter fokus på, atnye restancer ikke opstår, hvilket udmønter sig i en række konkrete forebyg-gende initiativer. Med de eksterne fordringshavere, ikke mindst kommunerne,sættes ind på at skabe en god dialog, idet opkrævning og inddrivelse er et fæl-les ansvar at løfte.IndsatshandleplanenPå baggrund af Rigsrevisionens beretning om indsatsstrategien og resultaterneaf complianceundersøgelsen for 2008 har Skatteministeriet ligeledes udarbej-det en handleplan for at sikre øget regelefterlevelse, der adresserer problemer-ne på virksomhedsområdet, der har vist sig ikke at have en tilfredsstillende re-gelefterlevelse.Handleplanen udmøntes gennem SKATs Virksomhedsplan for 2012 og for-ventes ligeledes at indgå i de kommende års planer. Derfor foreligger der end-nu ikke konkrete resultater af handleplanens initiativer.Handleplanen koncentrerer sig om en styrket indsats på virksomhedsområdetog øget tilstedeværelse i virksomhederne samt videreudvikling af de værktø-jer, Skatteministeriet allerede har inden for vejledning, kontrol, inddrivelse ogsanktion for at opnå større effekt. Endvidere vil Skatteministeriet arbejde på atlukke eller begrænse muligheder for fejl og snyd gennem lovændringer ellersystemmæssige forbedringer og at styrke samarbejde med centrale, eksterneinteressenter, der kan præge et stort antal skatteydere til en øget regelefterle-velse – fx brancheorganisationer og revisorer I Skatteministeriets virksom-hedsplan for 2012 er aktiviteterne på virksomhedsområdet fokuseret på indsatsrettet mod bl.a.:Store selskaberVærdipapirer og finansielle instrumenterSamarbejde med rådgivere om efterrettelighedSort arbejde og sort økonomiMålrettede aktiviteter i forhold til mindre virksomheder (korrekt angi-velse og betaling).

med konkret viden om skatteyderadfærd er den rigtige vej. Suppleret med enmålrettet kanalstrategi, der prioriterer den service, der skal leveres, giver det etsolidt fundament.På den anden side er jeg enig i, at der fortsat udestår et stort arbejde med atudfylde den strategiske ramme.Det ærgrer mig således, at det endnu ikke er lykkedes at knække restancekur-ven til trods for, at der er udarbejdet en handleplan og tilført ressourcer til ind-drivelsesområdet. Jeg er heller ikke tilfreds med udviklingen i virksomheder-nes regelefterlevelse.Når jeg kender resultaterne af complianceundersøgelsen for 2010, og såfremtdet viser sig, at udfordringerne er større end forventet, sætter jeg yderligeremålrettede initiativer i gang for at rette op på udviklingen.Når det er sagt, er jeg glad for, at complianceundersøgelserne giver os doku-menteret viden om, på hvilke områder, indsatsen skal fokuseres.

Ad personalereduktion er sket på indsats

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen konstaterer, at personalereduktionen pri-mært er sket på kerneopgaven indsats.Reduktionen af årsværk på indsatsområdet er en naturlig konsekvens af ind-satsstrategien. I forhold til det oprindelige udgangspunkt betyder indsats -strategien et ændret forbrug af ressourcer, og at områderne skal prioriteres påen anden måde.Jeg mener dog, at der i høj grad tillige er effektiviseret på afregningsopgaven,i det der er tilført nye opgaver på afregning. Korrigeres der for disse nye op-gaver, er der sket en effektivisering af den oprindelige afregningsopgave i pe-rioden 2007 til 2008 med 197 årsværk og i perioden 2008 til 2009 med 240årsværk. Her ud over beror en del af de effektiviseringsgevinster, der er forud-sat på afregningsopgaven, på systemmoderniseringen. Endelig er der sket enudvikling i sager på motoropgaven indenfor registreringsafgiftssagerne, fx påleasingområdet og eksport-sagerne.

Ad fysisk samling og virtuel organisering

Jeg er enig i Statsrevisorernes og Rigsrevisionens betragtning om, at SKATfortsat har en opgave med at få samlet enhederne på færre lokaliteter. Som detnævnes, vil en samling af enhederne på færre lokaliteter betyde en yderligerestyrkelse af de faglige miljøer.

Rigsrevisionen anfører, at det i forbindelse med fusionen i 2005 som et led ikommunalreformen blev besluttet, at SKAT skulle være til stede i 30 byer. Jeggør opmærksom på, at selv om denne binding ikke er gældende i dag, så be-grænser en række indgåede lejekontrakter mulighederne for - på kortere sigt -at ændre frit på den fysiske organisering og lokalisering. Ved den årlige juste-ring af målbillederne genvurderes alle lejekontrakter, og justeringer foretagesså vidt muligt med henblik på at tilgodese behovene for at samle medarbejde-rene.En gradvis samling af opgaver på bestemte lokaliteter har naturligvis betydet,at en række medarbejdere i en periode har været virtuelt organiseret, men detoverordnede mål har været en fysisk samling. Når man flere steder - selv påden lidt længere bane - alligevel har valgt at anvende virtuel organisering somen mulighed, har der ofte været tale om en afvejning mellem flere delvistmodsatrettede hensyn. Det gælder f.eks. behovet for at fastholde den enkeltemedarbejders kompetence kontra ønsket om at samle enheden fysisk på tværsaf landet. Opgaveflytninger over større afstande skal således ses i lyset af om-kostninger til omskoling af medarbejdere og tab af kompetencer. Disse hensyntages der højde for i den årlige justering af målbilleder for 2013.Jeg er dog helt enig i, at virtuel organisering i nogle tilfælde kan være en ud-fordring. Netop for at styrke fagligheden gennemfører Skatteministeriet i løbetaf foråret 2012 en intern proces, der skal sikre fortsat fokus på sammenhængmellem de opgaver, Skatteministeriet skal løse, og de kompetencer, som Skat-teministeriet råder over.Processen understøtter, at virtuel organisering kun anvendes, hvor fordelenesamlet set er større end ulemperne på baggrund af en konkret afvejning. Detmå derfor i hvert konkret tilfælde vurderes, om opgaveløsningen kan foregå påen tilfredsstillende og effektiv måde ved virtuel organisering og det er vigtigt,at anvendelsen af virtuel organisering alene sker, hvor det altså er hensigts-mæssigt for organisationen og opgaveløsningen, så videndelingen understøt-tes. I vurderingen indgår både opgavens art, og om medarbejderen og lederener egnede til at indgå i virtuel opgaveløsning og samarbejde. Der er udarbejdeten vejledning om ovenstående betingelser for anvendelse af virtuel organise-ring til samtlige ledere i Skatteministeriet. Der er endvidere igangsat et arbejdemed at få afdækket erfaringer og dermed fordele og ulemper ved organise-ringsformen og som kan indgå i det fremtidige arbejde med organisations- ogkompetenceudvikling i Skatteministeriet.

Ad effektiviseringsmål

Jeg må erkende, at Skatteministeriet ikke altid har nået de fastsatte mål for ef-fektivisering, som vi har sat for os selv. Skatteministeriets mål er ambitiøse,Side7af10

hvilket er medvirkende årsag til, at Skatteministeriet ikke altid når målopfyl-delsen. Skatteministeriet er dog tæt på at nå opfyldelse på nogle af målene, ogdet, synes jeg, skal med i den samlede vurdering.I forhold til manglende målopfyldelse på kanalstrategien blev der i foråret2010 konstateret lange ventetider på telefonerne. Derfor nedsatte Skattemini-steriet en hurtigarbejdende task force, som kom med forbedringstiltag, derkunne iværksættes for at nedbringe ventetiderne. Endvidere blev der nedsat entask force vedrørende skat.dk. Denne task force skulle komme med forslag til,hvordan vi kunne optimere SKATs hjemmeside og derved øge mulighedernefor selvbetjening på en tilfredsstillende måde.Jeg mener derfor, at kanalstrategien er et rigtigt og vigtigt redskab til at opnåeffektiviseringer i Skatteministeriet. Og jeg mener da også, at Skatteministeri-et med TastSelv løsninger mv. tilsigter at skabe de rigtige løsninger til, at bor-gere og virksomheder bliver selvhjulpne, og at der samtidig kan fastholdes engod kundeservice. Dette er en stor udfordring for Skatteministeriet, da kun-dernes behov og digitale forståelse er meget forskellige. I sommeren 2011blev der derfor nedsat en webredaktion som oprustning af arbejdet medSKATs hjemmeside. Webredaktionen har allerede udviklet et nyt design påhjemmesiden, som er blevet modtaget positivt af brugerne. Webredaktionenfortsætter fremadrettet arbejdet med at udvikle hjemmesiden.De øvrige kundekanaler er ligeledes et højt prioriteret område i Skatteministe-riets virksomhedsplan for 2012. Samtidig har vi en strategisk målsætning om,at Skatteministeriet i 2013 understøtter ydelserne til kunderne digitalt, så allekommunikerer digitalt med Skatteministeriet uden at det øger skattegabet ellermedfører fald i kundetilfredsheden. Dette er en stor opgave for Skatteministe-riet i de kommende år.En række af de forudsatte effektiviseringsgevinster er som bekendt blevet for-sinket, fordi de store it-moderniseringer, som skal bære store dele af effektivi-seringerne, er blevet forsinket, og de opstillede mål for personaletilpasningerer ikke gennemført fuldt ud endnu.Skatteministeriet er i flere omgange blevet tilført ekstra ressourcer i forhold tildet bevillingsniveau, som blev forudsat i forbindelse med fusionen af skatte-forvaltningen, og det skal derfor sikres, at Skatteministeriet fremadrettet kanrealisere de forudsatte fusionsgevinster. I tillæg til det skal Skatteministeriet ide kommende år realisere en række tværgående effektiviseringer.Der er derfor i samarbejde med Finansministeriet igangsat et analysearbejde,der skal bidrage til at sikre, at Skatteministeriet realiserer det forudsatte bevil-lingsfald og samtidigt står godt rustet til at varetage indsatsen på højt priorite-rede områder som fx inddrivelse af restancer og fastholdelse af skattegabet påSide8af10

et lavt niveau. Resultaterne af dette arbejde forventes at foreligge senest i lø-bet af 2013.

Ad målstyring

Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministerietgenerelt har haft fokus på effektiviseringer i den overordnede styring, og at ef-fektivisering har udgjort et vigtigt element i mål- og resultatstyringen.En præcis kortlægning af effektiviseringer ville skulle bero på en meget dæk-kende viden om omkostningseffektiviteten. Skatteministeriet arbejdet pt. på atsikre en mere sammenhængende styring og et bedre overblik over, hvad Skat-teministeriets økonomiske midler bruges til i Skatteministeriets projekt vedrø-rende Acitivity Based Costing (ABC). Samtidigt med at der arbejdes på atskabe gennemsigtighed i de økonomiske registreringer (input), arbejder Skat-teministeriet også med at opbygge et mål- og indikatorhierarki, som vil kobleresultater til aktiviteter (output). Forventningen er, at arbejdet samlet set vilkunne skabe større gennemsigtighed i sammenhængen mellem økonomi, op-gaver og resultater end tidligere.

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvist vil jeg udtrykke tilfredshed med, at Statsrevisorerne og Rigs-revisionen finder, at omlægningen af organisationen i 2009 skete på baggrundaf et grundigt forarbejde, og at der blev gennemført den evaluering, somSKAT besluttede ved fusionens start.Det er med tilfredshed jeg kan konstatere, at Rigsrevisionen anerkender, at deter fornuftige tiltag, som Skatteministeriet har gennemført i forhold til persona-letilpasningerne siden fusionen. Der er mange hensyn, der skal spille sammen:politiske bindinger og personalemæssige hensyn, uden at det går ud over kva-liteten i opgaveløsningen. Det er jeg enig i, at Skatteministeriet er lykkes med.Selvom strategien og arbejdstilgangen er lagt helt om med indsatsstrategien,må jeg erkende, at det ikke er lykkedes at opnå 100 procents målopfyldelse påalle områder. Måltallene udtrykker dog samlet set, at Skatteministeriet i perio-den 2007 til 2011 har opnået pæne resultater, såfremt der ses bort fra måltalle-ne på inddrivelsesområdet, som bl.a. har været udfordret af finanskrisen.Overordnet set er jeg tilfreds med Skatteministeriets produktion og den kvali-tet, der leveres i opgaveløsningen, selvom der er rum for forbedring på nogleområder.Jeg ser derfor frem til den kommende budgetanalyse, der skal laves sammenmed Finansministeriet. Analysen skal afdække mulighederne for at styrke ind-Side9af10