Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 189
Offentligt
København den 23-3-2012.Folketingets OmbudsmandGammeltorv 221457 København K
CC: Folketingets Skatteudvalg, Skatteministeren
Bevidst langsommelig behandling hos Skat vedr. klager over ejendomsvurderingen.
I starten 2008 klage jeg over ejendomsvurderingen for 2007. Efter mere end 18 måneders ”behandling” hosSkat og Vurderingsnævnet fik jeg afslag på klagen i slutningen af 2009. Jeg klagede over afgørelsen tilLandsskatteretten, og fik efter mindre end 3 måneders behandlingstid svar. Landskatteretten gav mig fuldtmedhold.Landskatteretten afgørelse skulle dog vise sig ikke at kunne bruges, da Skat nu var kommet med den næsteejendomsvurdering (2009), som de jo skal med 2 års mellemrum.Jeg sendte straks afgørelsen fra Landsskatteretten til Skat og bad dem om at ændre 2009 vurderingen, såden reflekterede Landsskatterettens afgørelse. Efter flere måneder vendte Skat tilbage og fortalte mig atjeg måtte indgive en ny klage på forholdet.Det gjorde jeg så, og forventede at det blot var et simpelt spørgsmål om at regulere den nyeejendomsvurdering ned med samme procent som Landsskatteretten havde angivet i deres afgørelse(ca. 10%). Men nej. Jeg fik besked på, at der var minimum 12 måneders ventetid på behandlingen. Sagen havdepå det tidspunkt allerede ligget hos Skat i næsten 6 måneder.Da de 12 måneder (vi skriver nu sommer 2011) var gået rykkede jeg Vurderingsnævnet og fik svar fraVurderingsankenævnet, at sagen ville tage yderligere 12 måneder (det ville betyde næsten 30 månederbehandlingstid plus de 21 måneder fra første sag). Jeg bad om, at de bare gav mig et afslag så jeg kunne nåat komme i Landskatteretten med sagen inden den nye vurdering kom. Da jeg forventede etproceduremæssige afslag, og vidste at jeg skulle videre til Landsskatteretten for at få en seriøs behandling(sådan har det nemlig være med alle tidligere sagen).Da sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten er ca. 3 måneder nyttede det ikke at få Vurderingsnævnetsafgørelse så sent, så en ny ejendomsvurdering ville ligge foran mig inden Landskatteretten havde talt.Vurderingsnævnet kunne pludselig se, at sagen i virkeligheden drejede sig om noget fra 2007ejendomsvurdering, og meddelte, at de ville gøre en undtagelse, og trak de yderligere 12 månedersbehandlingstid tilbage. I december 2011 kom så det forventede afslag (21 måneders behandlingstid). Man
mente ikke at ejendomsvurderingen fra 2009, skulle reflekterer det som Landskatteretten havde givetmedhold for i 2007 vurderingen.Vurderingsnævnets afgørelse kom igen så sent, at en klage til Landsskatteren ville være overflødig, og detselvom jeg var sikker på at få medhold. Deres afgørelse ville først komme, når en ny ejendomsvurderingforelå, og så kunne klagen starte forfra. Det betyder reelt, at jeg aldrig kan få Landskatterettens afgørelsefra klage vedr. 2007 vurderingen til at få effekt.Det forekommer, at Skat langsommelighed er bevidst, og det medfører, at borgernes retssikkerhedtilsidesættes.Med sagsbehandlingstider så lange, at en ny ejendomsvurdering når at tage over, har Skat sikret sig atklagere som får ret alligevel ikke får noget udbytte af det. Er det bevidst? Ja det mener jeg.Jeg har i alle tidligere klager over vurderingen altid fået afslag hos Vurderingsnævnet, men medhold senerei Landskatteretten (igen undtagelser), hvorfor det forekommer mig, at Skats langsommelighed er heltbevidst, og det skal føre til at borgere, som burde klage, alene af den årsag opgiver.Hvordan skal jeg få udbytte af at få ret i Landskatteretten, når skal spæder ben for at deres afgørelse fåreffekt gennem bevidst langsommelighed, og forudsigelige afslag?Jeg imødeser et svar.
Jørgen NielsenStrandboulevarden 88 c2100 København Ø