SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 177: Referat af udvalgets studierejse til OECD, Paris, den 29.-31. januar 2012.

Skatteudvalgets besøg hos OECD 29. – 31. januar 2012Skadelig skattepraksis, skattekonkurrence og skattelyOECD har sine rødder i Marshall-planen, hvor USA støttede genopbygning af Vest-europa og til gengæld forudsatte, at de europæiske lande skulle arbejde sammen. Detskete i Organisation for European Economic Cooperation (OEEC). Da Marshall-planen var afsluttet i 1960, fortsatte samarbejdet i OECD med USA, Canada og 18europæiske stater - herunder Danmark - som medlem.I dag har OECD 31 medlemsstater plus en række observatørstater.På skatteområdet har OECD det overordnede formål at bidrage til at skabe globalise-ring, som skal være til fordel for alle, gennem udvikling og fremme af effektiv ogsund skattepolitik, som skaber vækst og giver regeringer muligt for at yde bedre vel-færd til deres borgere. Arbejdet skal sætte regeringer i både medlemsstater og ikke-medlemsstater i stand til at forbedre udformningen og anvendelsen af deres nationaleskattesystemer, at fremme samarbejde og koordinering mellem dem på skatteområ-det og at fjerne barrierer for international handel og investering.Arbejdet på skatteområdet ledes af Committee on Fiscal Affairs. Arbejdet sker i enrække arbejdsgrupper (Working Parties).

Udveksling af oplysninger til brug i skattesagerOECD har et mål om, at samarbejde mellem skattemyndigheder i forskellige landeskal forbedres. I takt med at personer og selskaber i forskellige lande arbejder sam-men, er det også nødvendigt, at skattemyndighederne i disse lande arbejder sammen.OECD-modellen til dobbeltbeskatningsaftalerhar derfor en artikel om udveksling afoplysninger til brug i skattesager. OECD-modellen er en anbefaling til udformnin-gen af en dobbeltbeskatningsaftale mellem to lande.Efter artiklen har de to landes skattemyndigheder pligt til informationsudvekslingefter anmodning. Når det ene lands myndigheder anmoder det andet lands myndig-heder om oplysninger, har myndighederne i det andet land pligt til at sende oplys-ningerne til myndighederne i det førstnævnte land. Myndighederne i anmoder-landet

kan dog kun bede om oplysninger, som de ikke selv kan fremskaffe, og de skal be-grunde, hvorfor de beder om oplysningerne – fisketure er ikke tilladt. Hvis myndig-hederne i det anmodede land ikke allerede har de anmodede oplysninger, skal defremskaffe oplysningerne fra personer og selskaber i dette land.Artiklen giver også mulighed for andre former for udveksling af oplysninger.En anden måde erspontaninformationsudveksling. Hvis skattemyndighederne iet land kommer i besiddelse af oplysninger, som de skønner kan være af interes-se for skattemyndighederne i det andet land, kan disse oplysninger videresendestil myndighederne i det andet land, selv om de ikke har anmodet om dem.En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i et landautomatisk– det vil sigesystematisk og med faste intervaller – sender oplysninger til det andet landsmyndigheder om betalinger til personer, som er hjemmehørende i det andetland. Automatisk informationsudveksling omfatter såkaldte masseindtægter så-som rentebetalinger, lønindtægter, pensionsudbetalinger mv. Et lands myndig-heder kan kun deltage i automatisk informationsudveksling om betalinger fralandet, hvis de virksomheder, der foretager betalingerne, indberetter betalinger-ne til landets myndigheder. I praksis forudsætter det også elektronisk behandlingaf oplysningerne og dermed anvendelse af skatteydernumre (cpr. mv.).Artiklen giver desuden mulighed for, at repræsentanter fra det ene lands myn-digheder kan være til stede, når det andet lands myndigheder foretager en under-søgelse hos en person eller et selskab i det andet land.Et land har dog ikke pligt til at give oplysninger eller udføre forvaltningsakter istrid med dets lovgivning eller praksis, eller give oplysninger, som ville afsløreforretningshemmeligheder eller strider mod almene interesser.Tidligere medførte denne undtagelse, at lande med bankhemmelighed kunne af-slå at udveksle bankoplysninger.OECD og Europarådet udarbejdede i 1980’erne en multilateral bistandskonven-tion, som omfattede udveksling af oplysninger vedr. alle former for skatter ogafgifter. Alle medlemslande i de to organisationer kunne underskrive konventi-onen. Konventionen gav pligt til informationsudveksling efter anmodning, ogden gav hjemmel til spontan og automatisk informationsudveksling samt tilste-deværelse af udenlandske embedsmænd ved skatteundersøgelser mv. Der varogså en undtagelse, så lande med bankhemmelighed kunne afslå at udvekslebankoplysninger.De senere års udvikling har medført, at undtagelsen for bankhemmelighed i in-formations-artiklen i OECD’s model til dobbeltbeskatningsaftaler er ophævet.Det samme er sket i OECD og Europarådets bistandskonvention.

Desuden er OECD og Europarådets bistandskonvention blevet åbnet, så allelande – også lande, der ikke er medlem af disse organisationer – kan blive om-fattet af konventionen.Skadelig skattepraksisGlobaliseringen, herunder afviklingen af barrierer, og den teknologiske udviklinggiver bedre muligheder for investering på tværs af landegrænserne. Det medførerogså risiko for, at et land kan tiltrække investeringer fra andre lande ved særlige gun-stige skatteregler bl.a. via selskabsskatten, der kun gælder for ny-etablerede virk-somheder, som udelukkende ejes af udlændinge eller som udelukkende har transak-tioner med udlændinge.Når et land afgrænser skattebegunstigelsen, så den ikke medfører et tab af skattepro-venu vedr. virksomheder, som ejes af indlændinge eller som har transaktioner medindlændinge, viser det, at skattebegunstigelsen er skadelig for andre lande.Det var især farligt, når skattebegunstigelsen omfattede finansiel virksomhed, der ersærligt mobil og let kan flyttes fra land til land.Skadelig skattekonkurrence kan medføre et kapløb mellem landene om at tilbyde degunstigste skatteregler, men kun på afgrænsede områder.Skattekonkurrencen kan også siges at være unfair, idet den ikke omfatter indkom-ster, der ikke er mobile. Det kan medføre, at skatten på andre indkomster må sættesop, f.eks. for lønindtægter eller indkomst af fast ejendom.OECD (og EU) indledte i slutningen af 1990’erne projekter, som skal imødegå,at landene har særlige skatteordninger, som medfører en lavere beskatning i for-hold til de almindelige regler, og som er afgrænset fra den nationale økonomi(ring fenced).OECD’s projekt om skadelig skattepraksis omfatter både medlemslande og ik-ke-medlemslande. I praksis er arbejdet indtil videre koncentreret om at få ordeni eget hus, inden man forsøger at få ikke-medlemslande til at opgive skadeligeskatteordninger.Skatteinformationsaftaler med skattely-landeEn form for skadelig skattepraksis består i, at visse lande og områder har bank-hemmelighed. Det giver udenlandske bankkunder sikkerhed for, at de kan place-re indkomst, som de har holdt skjult for deres hjemlands skattemyndigheder, ibanker i disse bankhemmeligheds-lande.I OECD-regi blev der opstillet en liste over lande og skattemæssigt selvstændigeområder (jurisdiktioner) med bankhemmelighed og en stor finansiel sektor, dervar rettet mod udenlandske kunder. Jurisdiktionerne på denne (sorte) liste blevSide 3 af 4

opfordret til at afgive en erklæring til OECD om, at de var villige til samarbejdemed udveksling af oplysninger til brug i skattesager. Jurisdiktioner, som erklæ-rede sig villig til samarbejde, blev flyttet til en grå liste. Nogle OECD-lande ognogle samarbejdsvillige jurisdiktioner udarbejdede en standard for skatteinfor-mationsaftaler. Når samarbejdsvillige jurisdiktioner har indgået mindst 12 skat-teinformationsaftaler, bliver de slettet fra den grå liste. Nu er der ingen jurisdik-tioner på hverken den sorte eller grå liste.Standardaftalen er især tænkt anvendt mellem OECD-lande og lande og områ-der uden for OECD, der ikke har et fuldt udbygget indkomstskattesystem. Stan-dardaftalen indebærer bl.a., at de lande og områder, som indgår sådanne aftaler,skal bistå hinanden med udveksling af oplysninger efter anmodning og om nød-vendigt først indhente oplysninger, der findes på deres territorium. Den pligtigeinformationsudveksling omfatter især oplysninger fra banker og andre pengein-stitutter samt oplysninger om ejerskab til selskaber og andre juridiske personerog personsammenslutninger.Danmark har siden 2007 indgået i alt 36 aftaler om informationsudveksling pågrundlag af denne standardaftale med vigtige finansielle centre. 21 af disse afta-ler er i kraft pr. 1. november 2011.Efter at G 20 havde støttet OECD-projektet, blev arbejdet flyttet over i en ny or-ganisation Global Forum on Transparency and Exchange of Information. Fo-rummet har eget sekretariat og hjemmeside:www.oecd.org/tax/transparency.Alle jurisdiktioner er velkomne til at deltage i forummet, der pr. 1. november2011 har 105 medlemmer.Forummet skal overvåge sikre, at alle lande og områder lever op til standarden.Det sker ved en peer review af lovgivning og administration i de lande og områ-der, der er medlem af Global Forum, og i de jurisdiktioner, som ikke (endnu) ermedlem af forummet, men som er relevante finansielle centre eller skattely. Detundersøges først, om den undersøgte jurisdiktion har den nødvendige lovgiv-ning, herunder aftaler, til udveksling af oplysninger (fase 1). I anden omgangundersøges det, om der i praksis udveksles oplysninger (fase 2).Danmark har gennemgået sin Peer Review i 2010, og rapporten om Danmarkblev 4. februar 2011 oversendt til Folketingets Skatteudvalg (alm. del – bilag124, 2010/2011). Rapporten indeholder nogle anbefalinger til Danmark, bl.a.om ejerskabsoplysninger.