Referat af Skatteudvalgets studierejse til OECD i Paris den 29.-31. januar

2012

Deltagere:

Gitte Lillelund Bech (V), formandOle Birk Olesen (LA), næstformandThorsten Schack Pedersen (V)Mads Rørvig (V)Finn Thranum (V)Hans Andersen (V)Thomas Jensen (S)Jacob Bjerregaard (S)Dennis Flydtkjær (DF)Hans Kristian Skibby (DF)Karina Adsbøl (DF)Nadeem Farooq (RV)Fra sekretariatet deltog udvalgssekretær Jesper Thinghuus og udvalgssekre-tær Liza ChristensenFra Skatteministeriet deltog skatteminister Thor Möger Pedersen og følgendeembedsmænd:Departementschef Peter LoftSamfundsøkonomisk direktør Otto Brøns-PetersenFagdirektør Ivar NorlandSærlig rådgiver Martin JustesenSærlig rådgiver Martin MadsenMinistersekretær Anne Simonsen

Temaer for studierejsen:

Formålet med studierejsen til OECD i Paris var navnlig at få en orientering omfølgende emner:Skattepolitiske tendenser i OECD landeneEnergibeskatning - Grønne afgifterUdfordringer i virksomhedsbeskatning, skadelig skattepraksis, skatte-konkurrence og skattelySkat på finansielle transaktionerØkonomisk vækst, finanspolitisk konsolidering og udfordringer.

Der henvises endvidere til præsentationerne anvendt af oplægsholderne vedmøderne og baggrundsnotater udarbejdet af Skatteministeriet til brug for mø-derne (vedlagt).

Oplæg og oplægsholdere ved møderne i OECD

OECD og OECD’s arbejdeMøderne indledtes ved, at Poul Erik Dam Kristensen, ambassadør for dendanske OECD-delegation, introducerede til OECD og OECD’s arbejde, derinkluderer analyser, statistik og anbefalinger inden for det økonomiske ogsociale område. Herunder redegjorde han for processen, der gælder for opta-gelse af nye lande i OECD og den nødvendige hensyntagen til vægtningenmellem EU-lande henholdsvis ikke EU-lande. De seneste lande, der er opta-get i OECD, er Chile, Israel, Slovenien og Estland. Aktuelt er 34 lande med-lem af OECD.En hovedbetragtning bag udvidelsen – og alternativt bag tætsamarbejde – er, at relevansen af OECD’s arbejde og fælles standarder på enlang række områder hænger uløseligt sammen med, hvor stor en del af ver-densøkonomien, man dækker. Ligesom det er i medlemmernes klare interes-se, at man i store træk har ensartede konkurrencebetingelser i forhold til såmange lande som muligt. I forhold til fremtidige optagelseslande er det encentral problemstilling, at de større lande kan komme til at miste interessen,hvis der er optaget for mange små lande.Optagelsesprocessen i OECD består i hovedtræk af en omfattende gennem-gang i mere end 20 af OECD’s hovedkomitéer, hvor man afdækker, hvorledeskandidatlandets regler og standarder forholder sig til OECD’s.Hvor kandidatlandet ikke lever op til OECD’s ”acquis”, skal det tilpasse sinlovgivning eller praksis. Helst før optagelsen, men det sker jævnligt, at OECDaccepterer en overgangsfase og senere ændring.OECD indgår endvidere i regionale samarbejdsprogrammer med lande sombl.a. Kina og Indien, ligesom OECD i øvrigt samarbejder med omverdenen viaG20.OECD afgiver jævnligt såkaldte Peer Review rapporter, hvor andre OECD-lande gennemgår et andet OECD-medlemslands politik). Poul Erik Dam oply-ste, at OECD sidste år i en sådan Peer Review havde givet Danmark topka-rakter på udviklingsbistandsområdet, herunder Danmarks civilsamfundsstra-tegi. Det blev påpeget, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis Danmark bliverbedre til at udbrede vores udviklingspolitik og -praksis til andre lande.Derudover henviste Poul Erik Dam til OECDs nylige rapport ”OECD EconomicSurveys, januar 2012, der indeholder en gennemgang af dansk økonomi.Hovedbudskabet er, at dansk økonomi klarer sig rimeligt, men at der ikke erudsigt til den store vækst de kommende år. OECD anbefaler Danmark refor-

mer på flere områder, herunder en skattereform, der lemper skatten på arbej-de.Den økonomiske situation i Europa – lavere skat og velfærdstabJørgen Elmeskov, Deputy Chief Economist, indledte med en gennemgang afudviklingen i og størrelsen af den offentlige gæld blandt OECD-landene.Den samlede offentlige gæld er steget i Danmark som i andre lande. Danmarkligger dog nogenlunde fornuftigt, men der er fortsat behov for finanspolitiskestramninger. Da Danmark i forvejen har en bred skattebase er der en udfor-dring i at finde nye stramningsmuligheder.Jørgen Elmeskov nævnte, at fordelingspolitik kan udmøntes via a) skattesy-stemet eller b) et transfereringssystem, og påpegede, at man skal være for-sigtig med at fokusere alene på skattesystemet, idet der er flere mulighedervia transfereringssystemet.I forhold til en kommende skattereform påpegede han, at stramninger af sel-skabsbeskatningen og den personlig indkomstbeskatning vil være mest ska-delig for den økonomiske vækst, og at den mindst skadelige effekt for væk-sten opnås ved øget skat på fast ejendom og forbrugsskatter, der ”reparererpå markedsfejl” (f.eks. grønne afgifter).Da Danmark ligger i førerfeltet for så vidt angår grønne afgifter, bør der udvi-ses varsomhed med yderligere afgiftsskærpelser inden for dette område.På ejendomsskatteområdet ligger Danmark niveaumæssigt tæt på OECD-gennemsnittet, og der kan som udgangspunkt være grobund for stramninger,jf. også at beskatningen af fast ejendom i forhold til beskatningen af andreaktivtyper er lav. Tidspunktet er – i forhold til boligprisernes lave niveau ogpresset på arbejdsmarkedet – dog ikke ideelt, og eventuelle stramninger bør igivet fald indfases for ikke at ramme markedet for hårdt. Jørgen Elmeskovpåpegede, at selve det danske system på ejendomsområdet er velfungeren-de, herunder blev den løbende opdatering af ejendomsvurderingerne frem-hævet.I forhold til problemstillingen mellem niveauet for selskabsskat og skattekon-kurrence nævnte Jørgen Elmeskov, at man må sondre mellem faktorer afbetydning for, hvor et selskab placerer sit overskud, og faktorer af betydningfor hvor et selskab ligger sin aktivitet. Hans synspunkt var, at der er mangeandre vigtige faktorer end selskabsskattesatsen i forhold til et selskabs valgaf, hvor dette placerer sin aktivitet. En virksomhed vil også lægge stor vægtpå forhold som f.eks. en velfungerende skatteadministration, hvor det er mu-ligt at få en hurtig afklaring på skattespørgsmål, når man har brug for det.Vedrørende moms nævnte Jørgen Elmeskov, at da momsen i Danmark gene-relt er både høj og bred, er der næppe mange muligheder for skærpelser.

Der er dog enkelte områder som i dag ikke er pålagt moms – bl.a. aviser ogden finansielle sektor.Skattepolitiske tendenser i OECD landeneBert Brys, Senior Tax Economist, Tax Policy Analysis, indledte med at nævnede mange og store problemer landene generelt står overfor, og de udfordrin-ger det medfører for skattepolitikken, bl.a.: den økonomiske krise, budgetun-derskud, høj arbejdsløshed, mange ældre, stigende indkomstforskelle i man-ge lande, klimaforandringer/miljøhensyn, globaliseringen.For så vidt angår størrelsen af budgetunderskuddene er der store forskelleblandt OECD-landene. Danmarks budgetunderskud ligger i disse år relativthøjt (5 pct. af BNP i 2012 og 3 pct. af BNP i 2013), men generelt har Danmarkellers ligget pænt.Danmark har i mange år ligget lavt i forhold til arbejdsløshedsprocent, mensatsen er som i de fleste lande nu stigende og ligger aktuelt på ca. 7 pct.Mange lande har dog en væsentlig højere arbejdsløshedsprocent.I forhold til Gini-koefficienten (et mål for graden af ulighed i indkomstfordelin-gen) er tendensen en stigende ulighed i de fleste OECD-lande – herunderogså i Danmark. Danmark ligger dog generelt lavt i forhold til ulighed i ind-komstfordelingen sammenlignet med de øvrige lande. Bert Brys nævnte, atmange lande har gennemført reformer, der har været gode for vækst og be-skæftigelse, men som har medført større social ulighed.Beskatningsmæssigt (i pct. af BNP) ligger Danmark højst sammenlignet medde øvrige lande. Skattebyrden på lønindkomst har dog i Danmark – såvel somøvrige OECD-lande) været faldende i perioden 2000-2010. Tallene viser og-så, at beskatningssatsen for lavindkomstgrupper er lav i Danmark (sammen-lignet med OECD-gennemsnittet), og i øvrigt at beskatningssatsen stiger i taktmed, at indkomsten stiger.I forhold til selskabsbeskatning er det generelle billede, at de store økonomierhar højere selskabsskattesats end de mindre. I 2011 udgjorde den gennem-snitlige sats 32,8 pct. for de store økonomier (USA, Japan, Tyskland, UK,Italien og Frankrig). For de mellemstore økonomier (bl.a. Canada, Spanien,Korea, Østrig og Holland) 27,8 pct. og for de små økonomier (bl.a. Danmark,Belgien, Estland, Polen, Irland, Luxemborg og Sverige) 22,8 pct. Den samle-de gennemsnitlige sats er på 25, 5 pct. (2011).Der er en tendens til, at provenuerne fra selskabsskatten ikke mindskes, selv-om satserne sættes ned. Om man bør sænke selskabsskattesatserne yderli-gere i lande, som ligger på gennemsnitlige satser afhænger meget af finansie-ringsmuligheder/-valg. Når man taler selskabsskattesatser, må man nødven-digvis også inddrage beskatningen af investorer, og her ligger Danmark højt i

forhold til mange andre lande (56 pct. i udbyttebeskatning, hvor OECD-gennemsnittet er på 41 pct. i 2011).På momsområdet ligger Danmark også højt med sin 25 pct., men der er mu-lighed for at gøre basen bredere ved at se på nogle af de gældende undta-gelser. Højst ligger New Zealand.Energibeskatning - Grønne afgifterUnder dette punkt deltog følgende oplægsholdere: Nils-Axel Braathen, Princi-pal Administrator, Environment and Economy Integration Division, VirginieMarchal, Economist/Policy Analyst, Biodiversity, Rob Delink, Principal Admi-nistrator, Environment Directorate, James Greene, Senior Tax Economist,Jagoda Sumika, Trade Policy Analyst, Agriculture Directorate, Heymi Bahar,Trade policy AnalystUdfordringen for grøn vækst er, at drivhusgasserne i atmosfæren øges og veduændret adfærd vil blive fordoblet frem til 2050. Det skyldes ikke mindst væk-sten i de såkaldte BRIC lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Samtidigmindskes biodiversiteten, og der er et stigende pres på rent drikkevand man-ge steder i verden.OECD har gennem de seneste år udgivet flere rapporter og analyser undertemaet ”Green Growth Strategy”, hvor udfordringerne for grøn vækst bliverbehandlet. Rapporter, pressemeddelelser m.v. om teamaet kan læses påhjemmesiden oecd.org/greengrowth.Trods de senere års politiske fokus på CO2 udledning har en OECD under-søgelse af beskatningen af fossile brændstoffer i medlemslandene vist, at derde seneste år er vedtaget omkring 250 tiltag, der tilgodeser produktion ellerforbrug af fossile brændstoffer.Om grønne skatter - eller miljøskatter - gælder, at de prissætter aktivitetereller handlinger, som markedet ikke selv indregner med, med det formål atfremme en bestemt adfærd. Generelt mente oplægsholderne, at man børforetage grundigere analyser af grønne skatters fordelingsmæssige og kon-kurrencemæssige konsekvenser. I mange lande er det desuden en udfor-dring, hvordan man kommunikerer nødvendigheden af miljøskatter. Det erimidlertid særdeles vigtigt, hvis man som politiker vil opnå accept af dennetype beskatning hos befolkningerne.Danmark har som nævnt et højt provenu fra miljørelaterede skatter/afgiftersammenlignet med andre lande og ligger højst blandt alle OECD lande, nårdet gælder miljøskatters andel af BNP. Det skyldes især den høje køretøjs-beskatning og ikke så meget energipriserne i Danmark.

Skat på finansielle transaktionerStephen Matthews, Chief Economist/head, Tax Policy, gav en introduktion tilden økonomiske krise og kom herunder ind på faktorer af betydning for kri-sens opståen og udvikling, herunder den finansielle sektors rolle.Stephen Matthews gennemgik nogle af de overvejelser og argumenter m.v.,der indgår i den aktuelle debat i EU om en skat på finansielle transaktioner.Sammenfattende har OECD ikke nogen klar holdning til skat på finansielletransaktioner eller hvilken beskatningsmodel, der i givet fald er bedst.Den finansielle krise, vækst og finanspolitisk konsolidering.Stephen Matthews, Chief Economist/head, Tax Policy, og Asa Johansson,Senior Economist, Structural Policy Analysis gav oplæg om den fremtidigeøkonomisk vækst og betydningen af skattepolitik og finanspolitisk konsolide-ring.Det blev bl.a. pointeret, at skattepolitik kan influere på strukturel arbejdsløs-hed, arbejdsmarkedsdeltagelse og gennemsnitlig arbejdstid. Det blev frem-hævet, at Danmark har høj grad af arbejdsmarkedsdeltagelse, men lav gen-nemsnitlig arbejdstid i forhold til øvrige OECD-lande, USA og Japan.En af de vigtigste udfordringer er de kommende års store ændringer i befolk-ningssammensætningen med en stadig stigende ældreandel. På lang sigt erøget produktivitet nøglen til at få BNP til at stige, og det vil med den ændredebefolkningssammensætning navnlig stille skærpede krav til uddannelse afbefolkningen.Allerede nu ses en tendens til stigende uddannelse, og især Korea har gjortsig bemærket ved en fordobling af det antal år, der gennemsnitligt bruges påuddannelse.Det gælder om at skabe mindst mulige forvridninger, når skatteinstrumentertages i brug i forbindelse med nødvendige finanspolitiske konsolideringer.Nødvendige stramninger skal ifølge OECD primært ske inden for forbrugs-skatter og skatter på fast ejendom. Beskatningen af mobile beskatningsobjek-ter (f.eks. kapital, arbejdskraft og visse virksomhedstyper) er mindre velegne-de. Det er vigtigt, at stramninger ikke virker hindrende på langsigtede investe-ringer i kapital og arbejdskraft eller andre vigtige vækstforudsætninger såsominnovation og iværksætteri.

Skatteudvalget

Til:

Dato:

Referat af udvalgets studierejse til OECD, Paris, den 29.-31. januar 2012.

Referat af Skatteudvalgets studierejse til OECD i Paris den 29.-31. januar

2012

Deltagere:

Temaer for studierejsen:

Oplæg og oplægsholdere ved møderne i OECD