Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 169
Offentligt
Økonomi- og IndenrigsministerietInternational økonomiDato: 09.03.12
Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13. marts 2012Herved fremsendes samlenotat, som skønnes relevante for Skatteudvalgets ansvarsområde. Mate-rialet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg.1)Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT)- Udveksling af synspunkterKOM(2011) 594Side 2
2
Dagsordenpunkt 1:
Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktio-ner (FTT)
Resumé
Kommissionen fremsatte den 28. september 2011 forslag til direktiv vedr. en fælles ordning forbeskatning af finansielle transaktioner (FTT) i EU. Kommissionen foreslår, at der indføres en afgiftpå finansielle transaktioner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. På ECOFIN d. 8. novem-ber havde man en første drøftelse af Kommissionens forslag. Forhandlingssituationen i EU om enafgift på finansielle transaktioner er meget vanskelig og diskussionen er præget af modsatrettedesynspunkter. Det danske formandskab modtog primo februar et brev fra ni medlemslande, somanmodede formandskabet om at fremskynde processen for behandlingen af Kommissionens for-slag. I opfølgning herpå har en række lande på COREPER d. 9. februar udtrykt ønske om en hurtigdrøftelse af sagen i ECOFIN. I lyset heraf ventes sagen drøftet igen på ECOFIN d. 13. marts.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8.november 2011 og grundnotat i sagen.KOM(2011)594Baggrund
EU-landene har i flere omgange i lyset af krisen drøftet mulighederne for yderligere beskatning afden finansielle sektor. Særligt har man drøftet mulighederne for beskatning af finansielle transakti-oner (Financial Transaction Tax – FTT) og/eller finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax -FAT), dvs. lønsum, overskud m.v. i den finansielle sektor. Af konklusionerne fra Det EuropæiskeRåd i juni 2010, i marts 2011 og i oktober 2011 fremgår det, at en global afgift på finansielle trans-aktioner skal undersøges og udvikles. G20-landene drøftede spørgsmålet om en global afgift påfinansielle transaktioner d. 26.-27. juni 2010 og d. 3.-4. november 2011.Kommissionen har den 28. september 2011 fremsat et forslag om beskatning af finansielle transak-tioner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. Forslaget medfører en harmonisering af med-lemsstaternes afgifter på finansielle transaktioner, bl.a. med det formål at sikre et velfungerendeindre marked. Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske fra Kommissionen om at øge koordi-neringen af nationale ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordineringheraf vil ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked. Desuden fremhæverKommissionen vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til dæk-ning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske og finansielle krise, samt at sektorenbeskattes på lige fod med andre sektorer. Kommissionen ønsker desuden, at forslaget skal bidragetil at reducere omfanget af de finansielle transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på definansielle markeder.På ECOFIN d. 8. november 2011 præsenterede Kommissionen sit forslag. Siden er den tekniskebehandling af sagen indledt i Rådets arbejdsgruppe. Primo februar har det danske formandskabmodtaget et brev fra ni medlemslande, som anmoder det danske formandskab om en fremskyndetproces for behandlingen af Kommissionens forslag. I opfølgning herpå har en række lande på CO-REPER d. 9. februar udtrykt ønske om en hurtig drøftelse af sagen i ECOFIN. I lyset heraf ventessagen drøftet på ECOFIN d. 13. marts.3Den foreslåede afgift pålægges som hovedregel finansielle transaktioner, hvor mindst en af delta-gerne i transaktionen er en finansiel institution m.v., der er etableret inden for EU. Forslaget omfat-ter som udgangspunkt alle finansielle transaktioner. Afgiften pålægges bl.a. transaktioner på kapi-talmarkedet (aktier og obligationer m.v.), pengemarkedet (med undtagelse af betalingsinstrumenteri form af fx betalingskort m.v.), investeringsbeviser og derivater (optioner, futures, swaps m.v.).Forslaget undtager dog primærmarkedstransaktioner, dvs. ved udstedelse, tildeling og tegning afaktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber samt obligatio-ner og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, som ikke er omfattetaf direktivforslaget. Det samme gælder forbrugervendte finansielle aktiviteter, såsom forsikringsaf-taler, realkreditlån og forbrugerkreditter m.v. Det bemærkes, at selvom realkreditlån ikke er omfat-tet ved udstedelsen af obligationerne, vil efterfølgende handel med realkreditobligationer væreomfattet af afgiften. Derudover undtages transaktioner med Den Europæiske Centralbank, med-lemslandenes centralbanker, EU samt en række af EU’s institutioner.Anvendelsesområdet omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af finansielle forplig-telser, der indebærer en overførsel af kreditrisiko mellem transaktionsparterne. Når finansielleinstrumenter, der er afgiftspligtige ved køb og salg, er genstand for en overførsel mellem enheder ien koncern, skal denne overførsel ligeledes beskattes ifølge forslaget, selvom der ikke er tale omkøb og salg. Ved indgåelse af derivataftaler, der indebærer, at en række øvrige finansielle instru-menter stilles til rådighed for parterne, er det ikke alene derivataftalen, der omfattes af afgiften,men også de øvrige finansielle instrumenter pålægges afgiften.Begrebet”finansielle institutioner”dækker over en bred vifte af finansielle enheder, herunder bl.a.pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber, investeringssel-skaber og investeringsforeninger, pensionsfonde, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, bør-ser og andre organiserede markeder. Endvidere vil også andre aktører, der i væsentligt omfangudfører bestemte finansielle aktiviteter, kunne falde ind under begrebet finansiel institution. Enrække finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejer sig om Den EuropæiskeFinansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), internationale finansielle institutioner og centrale modparter(dvs. clearingscentraler og lignende, som agerer som mellemled i finansielle handler). Afgiften på-lægges bruttotransaktioner.Forslaget fastlægger afgiftens territoriale rækkevidde og medlemsstaternes beskatningsrettighederpå basis af det såkaldte residensprincip. For således at kunne pålægge afgiften skal mindst en afde finansielle institutioner, der er part i transaktionen, være hjemmehørende i et medlemsland.Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at medlemslan-dene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdienfor alle finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af køber og af sælger i en finansielhandel, der er foretaget af finansielle institutioner m.v.Direktivforslaget medfører, at medlemsstaterne skal ophæve eventuelle nationale regler om skatterog afgifter på finansielle transaktioner samt fremover undlade at indføre nye skatter og afgifter afsådan karakter. Kommissionen lægger op til, at afgiften implementeres i medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser senest d. 31. december 2013 med virkning fra 1. januar 2014.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at forslaget skal vedtages medenstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.4Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet.Formålet med den foreslåede afgift er ifølge Kommissionen at sikre, at de finansielle institutionerm.v. bidrager til dækningen af de omkostninger, den globale økonomiske og finansielle krise harpåført de offentlige finanser. Desuden har afgiften til formål at harmonisere medlemsstaternes hidtilukoordinerede nationale skattemæssige tiltag, der ifølge Kommissionen fragmenterer og konkur-renceforvrider den finansielle sektor og dermed hæmmer funktionaliteten af det indre marked.Kommissionen anfører, at risikoen for, at uni- og bilaterale skattemæssige tiltag eller mangel påsamme vil medføre potentielle dobbeltbeskatnings- og dobbelt ikke-beskatningssituationer for definansielle institutioner m.v., neutraliseres med et harmoniseret regelsæt til beskatning af finansielletransaktioner. En manglende harmonisering på området kan således medføre skattemotiveredeflytninger i den finansielle sektor inden for EU.Målet om et smidigt og funktionelt indre marked kan ifølge Kommissionen ikke opnås på baggrundaf medlemsstaternes ukoordinerede nationale skattemæssige tiltag. Målet om et smidigt funktioneltindre marked kan i praksis heller ikke opnås på baggrund af medlemsstaternes dobbeltbeskat-ningsoverenskomster, da det europæiske netværk af overenskomster ikke er fuldstændigt. En fuld-stændiggørelse af netværket vil, om muligt, ikke være realistisk på kort sigt.Kommissionen vurderer således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Re-geringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens forslag til et direktiv om en fælles europæisk afgift på finansielle transaktioner harværet forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113, hvor-efter Rådet i givet fald træffer beslutning med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Ifølgeudkastettil Europa-Parlamentets udtalelse støttes Kommissionens forslag til en fælles afgiftpå finansielle transaktioner. Den endelige udtalelse forventes at ligge klar i marts 2012 med efter-følgende plenarvedtagelse i maj eller juni 2012.Europa-Parlamentet finder, at de væsentligste udfordringer, der er forbundet med en FTT på EU-niveau, er risikoen for udflytning af finansiel aktivitet til tredjelande, at undgå skatteomgåelse og atforhindre at omkostningerne ved afgiften videreføres til forbrugerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En vedtagelse af direktivforslaget vil kræve indførelse afen ny lov om afgift på finansielle transaktioner. Derudover forventes en vedtagelse af forslaget iden foreliggende form ikke at ville kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens foreløbige skøn er, at det samlede umiddelbare provenu fra afgiften vil udgøre ca.57 mia. EUR årligt (svarende til ca. 425 mia. kr.). Provenuet vil dog i høj grad afhænge af marke-dernes reaktioner og risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Provenuskønnet erderfor meget usikkert, og Kommissionen bemærker, at provenuet kan variere fra 16,4 mia. EUR til400 mia. EUR afhængigt af antagelser om grundlagets følsomhed, den præcise udformning ogafgrænsning af base og satser m.v.5For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner at medføre et umiddelbart provenu.Størrelsen af provenuet er usikkert, og vil afhænge af en række faktorer og antagelser om bl.a. denforventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af afgiften og de finansielle markeders re-aktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner vil givetvist medføre øgede handelsomkostningerfor forbrugerne af finansielle ydelser. De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydel-ser vil reducere grundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatnin-gen, pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen m.v. Afgiften vil derfor givetvist medfø-re et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det samlede forventedeprovenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsynlighed for, at provenuetaf afgiften reduceres, i det omfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentieltmindre likviditet på statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Kommissionen har fremsat særskilte supplerende forslag til, hvordan afgiften kan benyttes som enegen indtægtskilde for EU's budget og erstatte nogle af dets nuværende egne indtægter, derstammer fra de nationale budgetter, jf. Kommissionens tidligere udspil til den næste flerårige finan-sielle ramme for 2014-2020. Dette vil givetvist kunne få statsfinansielle konsekvenser for Dan-mark, men dette er ikke er en del af det foreliggende forslag til beskatning af finansielle transaktio-ner.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Samlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt vil indebære et fald iBNP. Forslaget vil derfor på længere sigt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark. Størrelsen heraf afhænger af en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning affinansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion af andreskatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget af disse risici er usikkert.Siden direktivforslaget blev fremsat i 28. september 2011 har Kommissionen oplyst, at man arbej-der på en revideret konsekvensanalyse. Den reviderede konsekvensanalyse er endnu ikke offent-liggjort.Høring
Forslaget har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder. Resume afhøringssvarene er blevet oversendt til Folketingets orientering sammen med grundnotat om Kom-missionens forslag d. 11. november 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den konkrete sag er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg d. 4. november 2011 forudfor ECOFIN d. 8. november 2011. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om forslaget.EU-landene har i lyset af krisen i ECOFIN i flere omgange drøftet mulighederne for yderligere be-skatning af den finansielle sektor. Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN den 8. juni, 7. september 2010, 19. oktober 2010 og 7. december 2010,den 17. maj 2011 samt senest 8. november 2011.Holdning
Regeringens holdningKommissionens forslag har pga. den bredt definerede base tilsyneladende et betydeligt provenupotentia-le. Forslaget kan formentlig bidrage til at reducere kortsigtet og gentagen – ofte computerbaseret - han-del (såkaldt high frequency trading), der primært har kortsigtede gevinster for øje, men som kan haveutilsigtede konsekvenser for markedet.6Forslaget medfører en række udfordringer, herunder risici ift. fald i økonomisk aktivitet samt udflytning affinansiel aktivitet til lande udenfor EU mv. Regeringen finder på den baggrund ikke, at det nuværendeforslag er hensigtsmæssigt.Andre landes holdningForhandlingssituationen i EU og globalt i spørgsmålet om en afgift på finansielle transaktioner erpræget af modsatrettede synspunkter.En række EU-lande støtter en afgift på finansielle transaktioner. EU-lande som ønsker eller kanacceptere en afgift, adskiller sig imidlertid i deres syn på, hvorvidt en sådan afgift kræver en globaltkoordineret tilgang, eller kan indføres alene i EU.Andre lande er skeptiske eller helt afvisende overfor indførelsen af en afgift på finansielle transakti-oner. Det vurderes på den baggrund ikke sandsynligt, at forslaget i dets nuværende form, som detvil være påkrævet, vil kunne samle enstemmig opbakning blandt EU-landene i Rådet.
