Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love(Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppersindtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.)§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1379 af 28. december 2011 og senest ved § 1 i lovnr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 7 Ø indsættes:”§7 Å.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af familie- ogvennetjenester. Ved familie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser mellemfamiliemedlemmer eller venner, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelighjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Ydelserne må ikke1) være af kommerciel karakter,2) indgå i organiseret byttehandel,3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.Stk. 2.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en personunder 16 år som betaling for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennesprivate hjem.Stk. 3.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde foren privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylderalderskravet i pensionsloven til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikkeudføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag efter 1. pkt., der inden for et indkomståroverstiger et grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtigeindkomst med den del af vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efterpersonskattelovens § 20.”2.I§ 8 V, stk. 1,ændres ”stk. 2-6” til: ”stk. 2-7”3.§ 8 V, stk. 2, nr. 5,affattes således:1

”5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december2012.”4.I§ 8 V,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.For arbejde udført i 2011 henføres fradraget til indkomståret 2011, såfremt arbejdet erbetalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 29. februar 2012. For arbejde udført i2012 henføres fradraget til indkomståret 2012, såfremt arbejdet er betalt i perioden fra og med den1. januar 2012 til og med den 28. februar 2013. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, derbetales den 1. marts 2013 eller senere.”Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.5.Efter § 8 X indsættes:”§8 Y.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb afvarer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som erskattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2 og fonde, der er skattepligtige efterfondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut,som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgørmindre end 10.000 kr. inkl. moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse,kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbendeydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance iforhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.Stk. 2.Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylderbetingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker iindkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i detindkomstår, hvor betalingen sker.Stk. 3.I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke har mulighed for at betale elektronisk, somanført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmesideat indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigtidentificerer leverandøren.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestillesmed betaling via pengeinstitut og om krav til dokumentation.”

”§3 A.Virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhed eller formidler lån ellerleasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer kan efter samtykke fra den registrerede få adgang tiloplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, som er nødvendige tilbrug for behandling af låneansøgninger, indgåelse af leasingaftaler, rådgivning om lån eller leasingeller formidling af information med henblik på kreditvurdering.Stk. 2.Adgang efter stk. 1 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- ogskatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fravirksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informa-tioner.”§3I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1534 af19. december 2007, § 3 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 702 af 25. juni 2010 og senestved § 6 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2ændres ”§ 3, nr. 1-9” til: ”§ 3, nr. 1-10”.2.I§ 3, stk. 1,indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:”7) Erstatninger fra forsikringsselskaber vedrørende skade på fast ejendom, som er omfattet afindberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 M.”Nr. 7-9 bliver herefter nr. 8-10.3.Efter § 7 indsættes:”§7 A.Virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhed eller formidler lån ellerleasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer kan efter samtykke fra den registrerede få adgang tiloplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for behandling af låneansøgninger tilbrug for behandling af låneansøgninger, indgåelse af leasingaftaler, rådgivning om lån eller leasingeller formidling af information med henblik på kreditvurdering.Stk. 2.Adgang efter stk. 1 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- ogskatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fravirksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektorsinformationer.”§4I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved lov.nr. 1336 af 19. december 2008 og senest ved lov nr. 572 af 7. juni 2011, foretages følgendeændring:

1.I§ 75, stk. 1, nr. 4,ændres to steder ”§ 86, stk. 4 og 5” til: ”§ 86, stk. 5 og 6”.2.I§ 86indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Uanset bestemmelsen i stk. 2, 6. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 2, 1. pkt.,på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørsaktiviteter af professionel karakter. Kontrol, som nævnt i 1. pkt., omfatter dog ikke adgang tilkontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen.”Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.3. I§ 86, stk. 4,der bliver stk. 5, indsættes som3. pkt.:”På forlangende skal personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos denindeholdelsespligtige oplyse deres fulde cpr-nummer samt forevise gyldig legitimation.”§5I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011, somændret ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 og § 9 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 46, stk. 1, nr. 6,ændres ”landet.” til ”landet,”.2.I§ 46, stk. 1,indsættes somnr. 7:”7) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager metalskrot fra en virksomhedetableret her i landet.”3.I§ 46udgårstk. 10og efter stk. 9 indsættes som nye stykker:”Stk. 10.En virksomhed, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvorbetaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation afbetalingsmodtager og betaler, hæfter solidarisk for betaling af afgiften, medmindre betalingensamlet udgør højst 10.000 kr. inkl. afgift.Stk. 11.Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, ansessom én betaling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 10. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelserskal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i stk.10, når de sker inden for samme kalenderår.Stk. 12.I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke har mulighed for at betale elektronisk, somanført i stk. 10, kan virksomheden frigøre sig for et hæftelsesansvar ved på told- ogskatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunderfakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetningskal ske senest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.Stk. 13.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren erbetalingspligtig efter stk. 1 og 10.”4

4.I§ 74indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 1, 1. pkt.,på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørsaktiviteter af professionel karakter. Kontrol, som nævnt i 1. pkt., omfatter dog ikke adgang tilkontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.5.I§ 75indsættes somstk. 6:”Stk.6.Enhver, der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, deroverstiger 10.000 kr. inkl. afgift, skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysningerom indkøbet og betalingen heraf, herunder oplysning om elektronisk betaling, jf.opkrævningslovens § 10 a.”6.§ 78flyttes tilkapitel 19og affattes således:”§ 78.På byggepladser, hvor der foregår nybyggeri, reparation, modernisering, ombygningeller lignende af fast ejendom, skal den eller de virksomheder, der udfører arbejde på stedet, opsætteskilte på stedet, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet. Hvis leverancen ellerentreprisesummen for den enkelte virksomhed ikke overstiger 50.000 kr. inkl. afgift, ervirksomheden fritaget for skiltning. Byggepladser vedrørende etagebyggeri i tæt bebyggedeområder, hvor det ikke er praktisk muligt at opsætte skilte, er ligeledes fritaget for skiltning.Stk. 2.Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om stk. 1.”7.I§ 81, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 74, stk. 2 eller 4” til: ”§ 74, stk. 3 eller 5”, og ”eller § 75, stk. 1, 2,3 eller 4” ændres til: ”§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 6, eller § 78”.§6I om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1402af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lovnr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 2,affattes således:”Stk.2.I de tilfælde, der er nævnt i § 9 og § 10 a, gælder loven i det omfang, det er fastsat i § 9og § 10 a.”2.Efter § 10 indsættes:”§10 a.En borger, som hos erhvervsdrivende køber ydelser eller varer sammen med ydelser,hæfter solidarisk med den erhvervsdrivende for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag ogmerværdiafgift, som den erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at vederlaget overstiger 10.000kr. inkl. merværdiafgift og ikke er betalt via pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer5

identifikation af betalingsmodtager og betaler. Flere betalinger, som vedrører samme leverance,ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Vedløbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samletleverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.Stk. 2.Den solidariske hæftelse efter stk. 1 omfatter den ydelse, der er leveret til borgeren.Stk. 3.I særlige tilfælde, hvor en borger ikke har mulighed for at betale elektronisk som anført istk. 1, kan borgeren frigøre sig for hæftelsen ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside atindberette oplysninger om det foretagne køb herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificererleverandøren, og betalingen heraf.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende bestemmelsen, herunderregler om beregning af hæftelsen.”§7I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 7indsættes somstk. 7og8:”Stk.7.Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er registreret tiludelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal mindst være forsynet med virksomhedens navn ellerlogo samt virksomhedens CVR-nr. eller telefonnummer.Stk. 8.Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om, hvordan oplysningerne i stk.7 tydeligt skal fremgå på et køretøj.”2.§ 20, stk. 1,affattes således:”Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4 og 7, stk. 7.”§8I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 2 ilov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretagesfølgende ændringer:1.Efter § 1 A indsættes:”§1 B.Virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhed eller formidler lån ellerleasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer kan efter samtykke fra den registrerede få adgang tiloplysninger, der har dannet grundlaget for den seneste årsopgørelse, som er nødvendige til brug forbehandling af låneansøgninger, indgåelse af leasingaftaler, rådgivning om lån eller leasing ellerformidling af information med henblik på kreditvurdering.Stk. 2.Adgang efter 1. pkt. forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- ogskatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra6

virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektorsinformationer.”2.I§ 6indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Uanset bestemmelsen i stk. 4, 4. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 4, 1. pkt., påen ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørsaktiviteter af professionel karakter. Kontrol, som nævnt i 1. pkt., omfatter dog ikke adgang tilkontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen.”Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.3.Efter § 7 L indsættes:”§7 M.Forsikringsselskaber, der i en kalendermåned har foretaget udbetaling tilforsikringstagere af erstatninger vedrørende skade på fast ejendom, og hvor udbetalingen ikke skerpå grundlag af dokumentation fra tredjemand for udgifterne til udbedring af skaden, skal hvermåned uden opfordring give oplysning om udbetalingerne til indkomstregisteret, jf. lov om etindkomstregister §§ 3 og 4. Dette gælder dog kun for udbetalinger, der tillagt andre udbetalinger aferstatninger som omhandlet i 1. pkt. til samme forsikringstager inden for de seneste 12 månederforud for udløbet af udbetalingsmåneden udgør 10.000 kr. eller mere.Stk. 2.Indberetningen skal omfatte oplysninger om:1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.2) Identifikation af modtageren af erstatningen.3) Størrelsen af de enkelte udbetalinger af erstatninger til den pågældende forsikringstager.4) Udbetalingstidspunktet.5) Oplysninger om forsikringen og den ejendom, skaden er sket på.Stk. 3.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og 2, herun-der kan skatteministeren lempe indberetningspligten.”4.I§ 8 L, stk. 1,indsættes efter ”§§ 7 A,”: ”7 M,”.5.I§ 14, stk. 2,indsættes efter ”§ 7 J,”: ”§ 7 M,”.§9I lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer somfølge af Forårspakke 2.0 m.v.) foretages følgende ændringer:1.I§ 29, stk. 1,ændres ”2-10” til: ”2-11”.2.I§ 29indsættes somstk. 11:7

”Stk.11.For personer med bagudforskudt indkomstår, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 1, kan derudover modregning efter kildeskattelovens § 60, stk. 2, ske modregning i slutskatten forindkomståret 2011 for foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i arbejdsmarkedsbidragspligtigindkomst i løbet af den del af kalenderåret 2010, som omfattes af indkomståret 2011. Personer medfremadforskudt indkomstår, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 1, kan ikke for indkomståret 2011foretage modregning efter kildeskattelovens § 60, stk. 2, litra a, for den del af indeholdtarbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret 2011, som er modregnet ved opgørelsen afarbejdsmarkedsbidraget for indkomståret 2010.”§ 10Stk. 1.§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra ogmed indkomståret 2013.Stk. 2.§ 1, nr. 2-4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning forarbejde udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012. Forarbejde udført i 2011, der er betalt senest den 29. februar 2012, kan den skattepligtige vælge atanvende de hidtil gældende regler i ligningslovens § 8 V.Stk. 3.§ 1, nr. 2, § 2, § 3, nr. 3, § 4, § 5, nr. 1-5, § 6, § 8, nr. 1 og 2, og § 9 træder i kraft den 1.juli 2012.Stk. 4.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 1 og 2, og § 8, nr.3-5.Stk. 5.§ 5, nr. 6, og § 7 træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 6.§ 9 har virkning for indkomståret 2011.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Skattefritagelse af vederlag op til 10.000 kr. for pensionisthjælp i private hjem3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget3.4. Krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr.3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslaget3.4.2.1 Solidarisk hæftelse for en privat aftager3.4.2.2 Digital betaling ved handel mellem virksomheder3.5. Indberetningspligt ved udbetaling af forsikringsskadeerstatninger vedrørende fast ejendom3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslaget3.6. Kontrol på privat grund3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslaget3.7. Legitimationspligt3.7.1. Gældende ret3.7.2. Lovforslaget3.8. Synliggørelse af leverandører af håndværksydelser – gulpladebiler3.8.1. Gældende ret3.8.2. Lovforslaget3.9. Synliggørelse af leverandører af håndværksydelser – skiltning på byggepladser3.9.1. Gældende ret3.9.2. Lovforslaget3.10. Omvendt betalingspligt for moms ved handel med metalskrot3.10.1. Gældende ret3.10.2. Lovforslaget9

3.11. Elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fra denregistrerede3.11.1. Gældende ret3.11.2. Lovforslaget3.12. Modregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten for indkomståret 2011 forpersoner med forskudt indkomstår m.v.3.12.1. Gældende ret3.12.2. Lovforslaget3.13. Ændret fradragstidspunkt i BoligJobordningen3.13.1. Gældende ret3.13.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema1. IndledningI forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 har regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstreog Socialistisk Folkeparti) sammen med Enhedslisten indgået aftale om en ”pakke vedrørendeindsats rettet mod sort arbejde”. Pakken omfatter tre lempende initiativer, som under visseomstændigheder skattefritager familie- og vennetjenester samt unge under 16 år ogfolkepensionister, der udfører arbejde i private hjem. Desuden omfatter pakken nogle skærpendeinitiativer, som sikrer en højere grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til det sorte arbejdeog som skærper indsatsen.Den sorte økonomi er fortsat betydelig. Befolkningens accept af sort arbejde er dog dalende, særligtnår det sættes i system. Omvendt accepterer danskerne i nogen grad mindre omfattende sort arbejdemellem privatpersoner. Og der er høj accept i befolkningen af, at man hjælper hinanden idagligdagen inden for familie- og vennekredsen, uden at skattevæsenet involveres.På den baggrund foreslås en række initiativer, som dels bringer lovgivningen i størreoverensstemmelse med holdningerne i befolkningen, og som dels gør det mere risikabelt at indgå iden sorte økonomi.De skærpende initiativer er for det første et påbud om digital betaling af beløb over 10.000 kr. forprivate, der således vil komme til at hæfte for leverandørens manglende betaling af skat og moms,10

såfremt de vælger at betale kontant. Og for det andet indberetningspligt ved udbetaling afforsikringsskadeerstatninger vedrørende fast ejendom.Siden 2004 er der under betegnelsen ”Fairplay” gennemført en lang række skærpende initiativerover for sort arbejde. Fairplay-kampagnerne har haft fokus på det virksomhedsrelaterede sortearbejde, og regeringen vil med dette lovforslag foretage en række yderligere stramninger påområder, der kan medvirke til, at det sorte arbejde begrænses ved at give øget gennemsigtighed ogsynlighed.Udover de initiativer, der blev indgået forlig om i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012,indeholder dette lovforslag en række yderligere skærpende initiativer, der skal bidrage til en højeregrad af synlighed og gennemsigtighed. Der drejer sig om følgende forslag:Adgang til kontrol på privat grund, når der synligt konstateres udendørs aktiviteter afprofessionel karakter.Forslag om at arbejdsudøvende på stedet skal kunne forevise gyldig legitimation.Forslag om synliggørelse af håndværkerbiler, hvor der indføres krav om, at køretøjerne skalvære forsynet med navn eller logo m.v.Forslag om obligatorisk skiltning på byggepladser om hvem, der udfører arbejde på stedet.Forslag om omvendt betalingspligt ved handel med metalskrot.Forslag om at give mulighed for, at SKAT, efter samtykke fra den pågældende borger, kanoverføre indkomstoplysninger, årsopgørelsesoplysninger og restanceoplysninger elektronisktil den finansielle virksomhed, der skal bruge oplysningerne.

Endelig ønsker regeringen at ændre fradragstidspunktet i BoligJobordningen, således at arbejdeudført i 2011 også vil være fradragsberettiget i indkomståret 2011, selvom det først er betalt i januareller februar 2012. Tilsvarende gives der mulighed for at opnå fradrag i indkomståret 2012 forarbejde udført i 2012, som først betales i januar eller februar 2013. Efter de gældende regler er detbetalingstidspunktet, der er afgørende for, hvornår der kan tages fradrag efter BoligJobordningen,og der er ikke fradrag for udgifter til arbejde, der betales den 1. januar 2013 eller senere.2. Lovforslagets formål og baggrundLovforslaget har på den ene side til formål at skabe bedre overensstemmelse mellem skattereglerneog borgernes opfattelse af, hvilke ydelser, der ikke bør beskattes, og at tydeliggøre, hvilke ydelserder ikke udløser skattepligt. Det foreslås på denne baggrund at lovfæste praksis for skattefri familie-og vennetjenester, at skattefritage vederlag til unge under 16 år for hjælp i hjemmet og at skattefri-tage mindre vederlag for hjælp udført af pensionister i hjemmet.På den anden side er formålet med lovforslaget at sikre en højere grad af synlighed oggennemsigtighed i forhold til det sorte arbejde. Indsatsen over for det sorte arbejde besværliggøresaf en uoverensstemmelse imellem den nuværende lovgivning og opfattelsen af, hvad sort arbejde11

som begreb dækker. Sort arbejde dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter, og sort arbejdesom begreb kan anskues ud fra forskellige vinkler. Sort arbejde kan betragtes som et juridiskspørgsmål, hvor retstilstanden er klar, og hvor sort arbejde betegner manglende angivelse afskattepligtig indkomst. Sort arbejde kan også betragtes som et forvaltningsmæssigt spørgsmål, hvornogle aktiviteter kan siges at være mere ”sorte” end andre. Endelig kan det sorte arbejde betragtessom et holdningsspørgsmål, hvor der i befolkningen er endog meget bred accept af visse former forsort arbejde.Begrebet sort arbejde repræsenterer en gråzone. For at kunne bekæmpe omfanget af og brugen afsort arbejdskraft effektivt er det nødvendigt, at denne gråzone reduceres. Med lovforslaget foretagesstramninger af lovgivningen ved øget gennemsigtighed og skærpede kontrolbeføjelser.En sælger af sorte ydelser er ikke interesseret i at efterlade kontrolspor, hvorfor betaling af sorteydelser næsten altid sker med kontanter. Kontant betaling vanskeliggør myndighedernes arbejdemed at afdække og dokumentere skatte- og afgiftsunddragelser, hvilket medfører, at færre skatte- ogafgiftsunddragelser opdages.Synlighed, sporbarhed og gennemsigtighed er derfor centrale elementer, hvis der skal sættes indmod sort arbejde. Forslagene i dette lovforslag bidrager samlet til øget synlighed, gennemsigtighedog tydeliggørelse af transaktionsspor. Og forslagene vil øge usikkerheden mærkbart for borgere ogvirksomheder, der engagerer sig i sort arbejdeBaggrunden for forslaget om at give mulighed for, at SKAT efter samtykke fra den pågældendeborger kan overføre indkomstoplysninger, årsopgørelsesoplysninger og restanceoplysningerelektronisk til den finansielle virksomhed, der skal bruge oplysningerne, er, at Skatteministeriet harfået flere henvendelser fra virksomheder i den finansielle sektor med ønske om mulighed for i egnesystemer at benytte de informationer, SKAT har, som kan anvendes ved bl.a. kreditvurdering ogrådgivning af private låntagere. Ved at give mulighed for at SKAT efter samtykke fra borgeren kansende oplysningerne til de pågældende virksomheder, vil såvel virksomhederne som de pågældendelånansøgere m.v. kunne opnå færre administrative byrder.For SKAT og det offentlige i øvrigt kan der være en fordel i, at de finansielle virksomheder ikkeyder lån eller yderligere lån til personer, som har en stor gæld til det offentlige. Dermed kan manundgå yderligere gældsætning og dermed problemer med at inddrive gælden til det offentlige. Detkan således virke dæmpende på restancerne til det offentlige at stille oplysninger om restancer tildet offentlige til rådighed i forbindelse med kreditvurderinger og rådgivning.Det bemærkes, at lovforslaget herudover indeholder en mindre justering af overgangsreglerne i lovnr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring vedrørende fradragstidspunktet i BoligJobordningen,der betyder at skattepligtige, der har fået udført fradragsberettiget arbejde i 2011, også kan fåfradraget i 2011, selvom betalingen først er sket i januar eller februar 2012.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfærenMange borgere vil gerne hjælpe hinanden i dagligdagen inden for familie- og vennekredsen, og denindsats vil regeringen gerne understøtte. Som reglerne er i dag, er mange borgere i tvivl om,hvorvidt indtægten for arbejdet skal beskattes.Det foreslås derfor at tydeliggøre reglerne om skattefrihed, når borgeren hjælper venner og familie.Det fjerner usikkerheden i relation til skatteforholdene, når borgerne udviser almindelighjælpsomhed.3.1.1. Gældende retDet skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhverform for indtægt – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig formodtageren. Der gælder dog undtagelser hertil.Skatteministeriets rapport af 4. november 2002 om ”Vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde,forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder” (FT 2002/2003, alm. del bilag 78)indeholder en gennemgang af teori og praksis på området.Som det fremgår af rapporten beskattes vennetjenester og hjælpsomhedsydelser efter praksis ikke.Baggrunden herfor skal søges i, at vennetjenester og bistand mellem personer med personligerelationer såsom familie og venner er et normalt led i privatlivet, som ikke udløser skattepligt.Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester er fastlagt gennem praksis. Ved afgørelsenom, hvorvidt der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste, vurderes følgende forholdsædvanligvis: personlige relationer mellem parterne, eventuelle modydelser, ydelsernes art ogydelsernes omfang. De typiske elementer i en skattefri familie- og vennetjeneste er efter praksis , atder ikke er tale om væsentlige ydelser, at der arbejdes vederlagsfrit, at der ikke erlægges nogenmodydelse, at der ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier, samt at der ikke føresregnskab med udvekslingen af ydelserne. Dette udelukker dog ikke, at der kan gives gentjenester afikke væsentlig værdi. Ved skattefrie familie- og vennetjenester er der ofte en fælles forståelse af, ”atden ene tjeneste er den anden værd”, men der foreligger ikke noget formelt krav.Skatteministeriet har i rapporten af 4. november 2002 om ”Vennetjenester/sort arbejde, egetarbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder” givet et bud på enafgrænsning af skattefri familie- og vennetjenester baseret på en kodificering af praksis. Herefter13

forstås skattefri vennetjenester som ”sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, somskyldes almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Vennetjenester skal ydesuden for erhvervslivet og inden for privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke-kommercielnatur. De må ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældendeserhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse iklubber, foreninger og lignende eller på anden måde, hvor formålet helt eller delvist er at levereydelser til hinanden”I de tilfælde hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed,f.eks. fordi ydelsen er af væsentlig værdi, skal modtageren af ydelsen selvangive værdien af ydelsenog beskattes heraf. Der gælder ingen indberetningspligt på området.3.1.2. LovforslagetDen foreslåede bestemmelse går ud på at tydeliggøre den gældende praksis for skattefri familie- ogvennetjenester, så der ikke opstår tvivl om skattepligt, når borgerne viser almindelig hjælpsomhedover for familie og venner. Den foreslåede bestemmelse er derfor en lovfæstelse af den gældendepraksis på området.I debatten om sort arbejde – og omfanget af dette – tages der ofte udgangspunkt i, at gensidigevennetjenester generelt er skattepligtige og dermed udgør sort arbejde. Med lovforslagettydeliggøres, at det, der er kernen i begrebet vennetjenester – nemlig tjenester, der er udslag afalmindelig hjælpsomhed uden aftale om modydelser – ikke udløser skattepligt.Det er ikke muligt at udforme en objektiv bestemmelse, der lovfæster den gældende praksis forskattefri familie- og vennetjenester. Afgrænsningen af hvilke ydelser, der er skattefrie familie- ogvennetjenester indeholder nemlig en række skønsmæssige elementer, som er relevante i vurderingenaf, om en ydelse er inden for det skattefrie område. Med den foreslåede bestemmelse er det sigtet attydeliggøre hvilke elementer og forhold, der har betydning i afgørelsen af, om der er tale om enskattefri familie- og vennetjeneste.Efter den foreslåede bestemmelse er der skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- ogvennetjenester forstås sædvanlige ydelser mellem familie eller venner, der udføres som et udslag afalmindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.Denomfattede personkredsdækker familie eller venner i bred forstand – det vil sige personer, somhar et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden. Et kendskab og personligt forholdsom gør, at det er naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren. Ud over familie og venner vilbestemmelsen f.eks. også kunne omfatte naboer og arbejdskollegaer. Jo fjernere den personligeforbindelse er mellem personer, der udveksler ydelser, jo mere peger det i retning af, at der er taleom rent kommercielle og skattepligtige ydelser.14

Vedydelser inden for privatsfærenforstås ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres afpersonerne i husstanden selv, såsom husholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning,vask, opvask og rengøring). Det kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdageni forhold til familiens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole,fritidshjem og fritidsaktiviteter, samt pasning af børn i hjemmet om eftermiddagen, aftenen eller iforbindelse med rejseaktiviteter. Der kan også være tale om andre opgaver i relation til bolig ogomgivelser som f.eks. havearbejde samt vedligehold og småreparationer på boligen.Medsædvanlige ydelserinden for privatsfæren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvadder er almindeligt at hjælpe til med i og omkring hjemmet og i familielivet. Ud over de ovenfornævnte eksempler kan nævnes hjælp til fældning af et træ i naboens have, hjælp til bygning af engod vens carport, hjælp i forbindelse med sygdom i form af eksempelvis indkøb af madvarer ogtøjvask og rengøring, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund m.v.Fælles for de opregnede eksempler, som er omfattet af det skattefrie område, er, at de ikke harvæsentlig økonomisk værdi for modtageren. Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om entilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste. Omvendt kan en fast aftale om løbendeydelser få karakter af en kommerciel aftale, som ikke er skattefri. Hvis der f.eks. indgås en aftalemellem to naboer om, at den ene nabo gør rent i den anden nabos hus 1 gang om ugen i 4 timermod, at den anden nabo som tak herfor løbende giver gratis madvarer fra sin butik, er der irealiteten tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er skattefri. Udvekslingen afydelserne i eksemplet kan samtidig ikke opfylde betingelsen om, at tjenesterne skal udføres som etudslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement, navnlig hvis værdien af degratis madvarer svarer nogenlunde til værdien af rengøringsarbejdet.Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et udslag afalmindelig hjælpsomhed, gavmildhedeller socialt engagementinden for privatsfæren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielleårsager eller fordi der så samtidig erhverves et tilsvarende modkrav. Om den fornødne gavmildhedeller hjælpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydreomstændigheder. Igen vil det være relevant at se på, om der sker en udveksling af ydelser mellemparterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi. At der over tid sker udveksling af ydelser mellemparterne, udelukker ikke i sig selv skattefrihed. En skattefri familie- og vennetjeneste kan såledesforeligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen. Som eksempel herpåkan nævnes 2 flasker god vin som tak for græsslåning og tømning af naboens postkasse i enferieperiode eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp.Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt ellerafstemt på forhånd mellem parterne, falde uden for det skattefri område. En ydelse, som primærtydes for at opnå en modydelse, er ikke et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt15

engagement. Som eksempel herpå kan nævnes, at en murer opmurer væggene i en carport mod tilgengæld at få omlakeret sin bil af sin svoger, der er autolakerer.Den foreslåede bestemmelse indeholder også en opregning af nogle elementer, som ikke må være tilstede, for at der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste.Som der er gjort rede for oven for må ydelserneikke være af kommerciel karakter.En tjeneste måsåledes ikke ske for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse. Ydelserne skal derimod væresædvanlige og ydet som et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller af socialt engagement.Ydelserne må heller ikke indgå iorganiseret byttehandel.Ved dette begreb forstås ydelser, somhver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, mensom er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse. Undertiden etableresder byttebørser, hvor personer kan byde ind med en tjeneste eller ydelse. Personerne får ikkebetaling i form af kontanter, men får et modkrav i form af en gentjeneste. Her er der ikke tale omskattefri familie- eller vennetjenester, men derimod om kommerciel samhandel med ydelser ellernaturalier.Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består iforud aftalt udveksling af ydelser.Som der ergjort rede for ovenfor, kan udveksling af ydelser, som aftales eller afstemmes på forhånd, ikkekarakteriseres som en skattefri familie- eller vennetjeneste. Der er tale om situationer, hvor parterne- før ydelserne erlægges - aftaler, hvad hver især skal udføre af ydelser og afstemmer forventningertil og værdien af ydelserne, så de nogenlunde modsvarer hinanden.Det forhold, at en person udfører en ydelse inden for sit erhverv udløser ikke i sig selv skattepligt.Men hvis der sker en samtidig udveksling af væsentlige ydelser mellem to personer, som hver forsig agerer inden for deres erhverv, kan der ikke være tale om skattefri familie- og vennetjenester.Som eksempel herpå kan nævnes en tømrer, som aftaler med sin nabo, der er kok, at tømrerenlægger nyt tagpap på kokkens sommerhus, samtidig med at kokken gratis leverer mad til 20personer til tømrerens 40-års-fødselsdagsfest.Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenesterinden for deres fag, men at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi harkarakter af en kommerciel aftale og ikke en vennetjeneste.Skattefri familie- og vennetjenester forudsætter i alle tilfælde, at der er tale om tjenester i form afnaturalier eller ydelser. Hvis der indgårkontanter eller andre likvide midler(check, gavekort,tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v.) ved udveksling af tjenester, indtræder derskattepligt. Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der nemlig i realitetentale om en form for aflønning, som er skattepligtig for modtageren.16

I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed,f.eks. fordi der udveksles modydelser, skal der ske beskatning, det vil sige, at modtagerne afydelserne ligesom efter de gældende regler skal selvangive værdien og beskattes heraf. Der gælderingen indberetningspligt på området.3.2. Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjemMange unge hjælper til hos f.eks. naboer, familie og venner med småopgaver i dagligdagen efterskoletid. Som reglerne er i dag, er indtægten for arbejdet skattepligtig, også selvom der ikke er taleom store beløb.Det foreslås at ændre reglerne, så unge under 16 år, der modtager betaling for sådanne opgaver hosprivate, f.eks. hundeluftning og børnepasning, er fritaget for at betale skat af denne indtægt.3.2.1. Gældende retDet skatteretlige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for vederlag erskattepligtigt for modtageren, uanset om det har form af kontanter eller naturalier og uansetmodtagerens alder.Mange unge under 16 år har småjobs i fritiden for at få erhvervserfaring og for at tjene ekstralommepenge. De unge er skattepligtige og skal betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget fra dissesmåjobs. I de tilfælde, hvor den unges årlige indtægt ligger under personfradraget på 32.200 kr.(2011-niveau), vil den unge ikke skulle betale indkomstskat af vederlaget bortset fra, at den ungeskal betale arbejdsmarkedsbidrag af hele indtægten.3.2.2. LovforslagetDet foreslås at indføre skattefrihed for vederlag, der udbetales til unge under 16 år, for arbejdeudført i eller i tilknytning til private hjem.Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at man ikke længere behøver at bekymre sig omskattepligt, hvis man betaler naboens søn eller datter, der ikke er fyldt 16 år endnu, for at babysitte,lufte hunden, hente børn fra skole, græsslåning m.v.Det foreslås, at skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, er under 16 år. Fraden dato – uanset hvornår i kalenderåret - hvor den unge fylder 16 år, er der ikke længereskattefrihed for betaling for de pågældende ydelser. Baggrunden for, at den foreslåede bestemmelsekun omfatter unge under 16 år, og ikke for eksempel også omfatter 16-18-årige, er ønsket om, at såmange som muligt af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det findes såledesuhensigtsmæssigt, hvis skattefrihed på et område giver de unge incitament til at påtage sig en masseskattefri jobs i privatsfæren frem for at vælge en ungdomsuddannelse. Hertil kommer, at unge under17

16 år er omfattet af undervisningspligt. Det er således begrænset, hvad en ung under 16 år kanpåtage sig af skattefrit arbejde i privatsfæren.Efter den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning, at den, der får udført arbejdet, er enperson – og ikke en virksomhed, forening eller lignende. Det ligger også i, at arbejdet skal udføres ieller i tilknytning til private hjem. Det forhold, at arbejdet skal relatere sig til privatsfæren,indebærer, at unges arbejde i detailhandlen, foreninger, produktionsvirksomheder eller i øvrigt ioffentlige eller private virksomheder eller institutioner ikke er omfattet af den foreslåedeskattefritagelse.Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som normalt udføres af personerne i husstanden selv.Som eksempel herpå kan nævnes almindeligt husholdningsarbejde i form af indkøb, madlavning,strygning, vask, opvask og rengøring. Herudover omfatter den foreslåede bestemmelse andreopgaver i relation til private boliger og omgivelser som f.eks. havearbejde samtvedligehold ogsmåreparationer på boligen.Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser, som er tilknyttet familie- og privatlivet.Som eksempel herpå kan nævnes hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til fa-miliens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritids-aktiviteter, lektiehjælp samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse medrejseaktiviteter. Herudover kan nævnes hundeluftning, aflevering og afhentning af rensetøj m.v.Den unge kan godt herudover udføre skattepligtigt arbejde, uden at det har skattemæssigekonsekvenser for det skattefri arbejde i private hjem. Det skattefri arbejde holdes helt uden for denskattepligtige indkomst. Dermed skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.3.3. Skattefritagelse af vederlag op til 10.000 kr. for pensionisthjælp i private hjemMange folkepensionister vil gerne tjene lidt ekstra ved at give en hånd med i dagligdagen hos travlefamilier, men skal efter de nugældende regler betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af alle indtægter,de modtager for at hjælpe i privatsfæren. Desuden kan en sådan indtægt også risikere at fåbetydning for folkepensionistens ret til indkomstafhængige overførselsindkomster.Det foreslås at ændre reglerne, så folkepensionisters indtægter på op til 10.000 kr. årligt, dermodtages som betaling for hjælp i private hjem, ikke skal medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst. Arbejdsopgaverne kan bestå i husholdningsarbejde, børnepasning,havearbejde, vedligehold og småreparationer på boligen.3.3.1. Gældende ret

Det skatteretlige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for vederlag erskattepligtigt for modtageren uanset om det har form af kontanter eller naturalier, og uanset ommodtageren modtager folkepension.Der gælder dog en særlig undtagelse i ligningslovens § 7 Æ for personer over 60 år, som kan få ud-betalt skattefri godtgørelser og vederlag for pasning af syge børn i private hjem (reservebedste-forældreordningen). Skattefriheden er betinget af, at den samlede indtægt fra børnepasningen ikkeoverstiger et beløb på 3.100 (2011-niveau), at eventuelle udgifter ved børnepasningen ikkefradrages, og at ordningen administreres af kommunen eller en frivillig social organisation.Fra det tidspunkt en person fylder 65 år, har vedkommende, hvis visse betingelser er opfyldt, ret tilfolkepension. For personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere, bliver alderskravet til atkunne få folkepension gradvist forhøjet til 67 år.Det fratager ikke personens ret til folkepension, at vedkommende stadig er aktiv på arbejds-markedet, men det kan medføre, at størrelsen af folkepensionen og tilknyttede ydelser nedsættes.3.3.2. LovforslagetDet foreslås at indføre skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til privatehjem, der udbetales til personer, der opfylder alderskravet i pensionsloven til at kunne få folke-pension. Der kan dog ikke opnås skattefrihed for mere end 10.000 kr. i et indkomstår.Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at folkepensionister kan tjene lidt ekstra ved at giveen hånd med i dagligdagen hos travle familier uden at skulle bekymre sig om skattepligt eller tab afindkomstafhængige overførselsindkomster.Det foreslås, at skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, opfylder alders-kravet i pensionsloven til at modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede personer mindstskal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der kan udløse folkepension, forhøjes gradvist. Enperson, der er født den 31. december 1958 eller tidligere, opfylder alderskravet i pensionsloven, nårvedkommende er 65 år. Mens alderskravet til folkepension gradvist forhøjes til 67 år for personer,der er født den 1. januar 1959 eller senere. Det er ikke en betingelse, at der faktisk modtagesfolkepension.Efter den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning, at den, der får udført arbejdet, er enperson – og ikke en virksomhed, forening eller lignende. Det ligger også i, at arbejdet skal udføres ieller i tilknytning til private hjem. Det forhold, at arbejdet skal relatere sig til private hjem, inde-bærer, at folkepensionisters erhvervsarbejde i detailhandlen, foreninger, produktionsvirksomhedereller i øvrigt i offentlige eller private virksomheder eller institutioner ikke er omfattet af denforeslåede skattefritagelse.19

Betingelsen om, at arbejdet ikke må udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed, skaltydeliggøre, at en folkepensionist, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med ydelser, somumiddelbart kan falde ind under de omfattede ydelser (eksempelvis en rengøringsvirksomhed, entømrervirksomhed, et landbrug eller en gartnervirksomhed), ikke kan konvertere en del af sineerhvervsindtægter til skattefri hjælp i eller i tilknytning til private hjem. Tilsvarende gælderfolkepensionister, der er ansatte i sådanne virksomheder.Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som normalt udføres af personerne i husstanden selv.Som eksempel herpå kan nævnes almindeligt husholdningsarbejde i form af indkøb, madlavning,strygning, vask, opvask og rengøring. Herudover omfatter den foreslåede bestemmelse andre opga-ver i relation til private boliger og omgivelser som f.eks. havearbejde samt vedligehold ogsmåreparationer på boligen.Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser, som er tilknyttet familie- og privatlivet.Som eksempel herpå kan nævnes hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold tilfamiliens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem ogfritidsaktiviteter, lektiehjælp samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelsemed rejseaktiviteter. Herudover kan nævnes hundeluftning, aflevering og afhentning af rensetøjm.v.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at vederlaget for det omfattedearbejde ikke overstiger 10.000 kr. inden for et indkomstår. Overskrides den beløbsmæssige grænsepå 10.000 kr., beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr. Det er i øvrigtunderordnet, om vederlaget stammer fra en eller flere opdragsgivere.Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensionen eller andreindkomstafhængige overførselsindkomster.3.4. Krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr.Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedes faktura til køber, og at køber oftest betalerkontant. Når det foregår på denne måde, vil der ikke være et transaktionsspor. Med henblik på atetablere et sådant kontrolspor foreslås krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr. inkl. moms.Forslaget angår dels private borgere, der kan hæfte solidarisk for leverandørens manglende betalingaf skatter og moms vedrørende køb af ydelser eller varer sammen med ydelser, når der betales medkontanter over beløbsgrænsen, dels virksomheder, der nægtes skattemæssigt fradrag, når der betalesmed kontanter over beløbsgrænsen, og får solidarisk hæftelse for så vidt angår moms, når derbetales med kontanter over beløbsgrænsen. Køberen kan imidlertid gøre sig fri for denne hæftelseved at betale for købet af ydelsen via pengeinstitut.20

Ved at anvende digitale betalingsmåder etableres et transaktionsspor, som skabet et bedre grundlagfor SKAT, til at afsløre fiktive fakturaer, der benyttes som fradrag, og kædesvig, hvor derfratrækkes udgifter fra underleverandører, der unddrager skat og moms.Ændringerne gælder enhver transaktion, uanset om køber er privatperson eller erhvervsdrivende, ogved digital betaling stilles der krav om, at betalingsmåden identificerer både køber og sælger i entransaktion. Dermed bliver det vanskeligere at holde virksomheders aktiviteter skjult for SKAT.3.4.1. Gældende retDen indirekte adgang til at begrænse adgangen til at betale med kontanter og i stedet betale digitaltmedfører, at en række andre regulerede lovområder vil blive berørt.I lov om Danmarks Nationalbank fra 1936 fremgår det af § 8, at de af Nationalbanken udstedtepengesedler er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved ind- og udbetalinger, derforegår ved offentlige kasser. Dette betyder, at betaleren som udgangspunkt har ret til at betale medkontanter, og at betalingsmodtageren kan kræve betaling med kontanter.I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme er deri § 2 dog indført et kontantforbud, idet det her fremgår, at forhandlere af genstande ogauktionsholdere ikke må modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. og derover, hvad entenbetalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.I bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder fremgår det af § 19, at et pengeinstitutikke uden individuel bedømmelse og saglig begrundelse kan nægte at oprette en almindeligindlånskonto.Af Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder fremgår det, at retten tilalmindelig indlånskonto alene gælder for privatkunder, idet de som lønmodtagere og modtagere afoffentlige ydelser har behov for en konto for at kunne modtage løn og andre ydelser her i landet.Privatkunder vil derfor som udgangspunkt have en indlånskonto. Derimod kan der være tilfælde,hvor erhvervsdrivende og juridiske personer er blevet nægtet oprettelse af en indlånskonto, hvilketbetyder, at det i disse situationer ikke vil være muligt for en køber at betale digitalt.3.4.2. Forslagets indhold3.4.2.1 Solidarisk hæftelse for en privat aftagerForslaget medfører, at private købere ved køb af ydelser eller varer sammen med ydelser kan hæftesolidarisk for den skat og moms, som den, der leverer ydelsen, har unddraget i skat og moms, hviskøbesummen overstiger 10.000 kr. inkl. moms, og køberen ikke har betalt via pengeinstitut. Den

private køber vil således altid kunne frigøre sig for et muligt hæftelsesansvar ved at betale digitaltvia et pengeinstitut. Rene varekøb er ikke omfattet af forslaget.Virksomheder med ret til at drive betalingsformidling (elektroniske betalingstjenester) sidestilles idenne sammenhæng med et pengeinstitut. I kravet om betaling via pengeinstitut lægges til grund, atbetalingen efterfølgende kan spores på en sådan måde, at både betaleren og betalingsmodtagerenkan identificeres.Indførelse af et medansvar for køber medfører hverken et forbud mod betaling med kontanter ellerpåbud om betaling via et pengeinstitut. Men fordi betaling med kontanter medfører risiko for ansvarfor køberen, vil hæftelsesbestemmelsen i praksis dog medføre en indskrænkning i den reellemulighed for køberen til at vælge kontant betaling, når beløbet overstiger 10.000 kr. Langtstørstedelen af legale overførsler af betalinger foregår i dag elektronisk, hvorfor forslaget ikke vilpålægge husholdningerne ekstra byrder. Alle har som udgangspunkt ret til gratis at få oprettet enindlånskonto i et pengeinstitut, men en sådan konto omfatter dog ikke ret til at få penge overførtgratis. Elektronisk overførsel af penge kan derfor medføre, at husholdningerne pålægges etbankgebyr. Men hensynet til bekæmpelse af skatte- og afgiftsunddragelser må veje tungere endhensynet til, at købere kan vælge at betale kontant.Af hensyn til lovgivningen på det finansielle område foreslås det, at borgere, der i særlige tilfældeikke har mulighed for at betale digitalt, får mulighed at friholde sig for hæftelsen for leverandørensmanglende betaling af skatter og moms uanset, at der betales med kontanter for køb af en ydelse påover 10.000 kr. Friholdelsen betinges af, at borgeren på TastSelv på SKATs hjemmeside indberetteroplysninger om det foretagne køb og betaling heraf. Indberetningen skal borgeren foretage pågrundlag af den modtagne faktura fra leverandøren, og den skal entydigt identificere leverandørenmed CVR-nr., navn og adresse, ligesom der indberettes oplysning om købsprisen inkl. moms, samtoplysninger om betaling.Borgere i denne situation kan således frigøre sig et hæftelsesansvar samtidig med, at SKAT får etgrundlag for at foretage stikprøvekontrol.Initiativet mod kontantbetaling rummer et potentiale i forhold til at bekæmpe sort arbejde. Forslagetligger desuden i tråd med udviklingen hen mod flere digitale og færre kontante betalinger, og det erikke forbundet med øgede administrative omkostninger for hverken virksomheder eller borgere.Den foreslåede beløbsgrænse på 10.000 kr. er sammenfaldende med skattefritagelsesgrænsen iinitiativerne vedrørende privatsfæren.At en borger kan komme til at hæfte for den skat og moms, som leverandøren unddrager, når køberikke har betalt via pengeinstitut, vil have en holdningsbearbejdende effekt, idet ordningen klartsignalerer, at køber løber en risiko ved at betale køb af ydelser kontant. Denne signaleffekt må22

antages at føre til en generel øget bevidsthed i befolkningen, når det handler om sort arbejde og købaf sorte ydelser.Hæftelsesbestemmelsen vil være et bidrag i forsøget på at reducere kontantomsætningen i detprivate marked. Bestemmelsen vil give et større incitament for husholdningerne til at vælge mereseriøse leverandører, og til at betalingerne kommer til at foregå på en mere kontrollerbar måde. Nårbrugen af kontanter reduceres, og transaktionerne bliver mere sporbare, vil dette være med til atreducere det sorte marked for køb af varer og ydelser, hvorfor forslaget er et målrettet tiltag modskatte- og afgiftsunddragelser.Det forhold, at den private borger ikke hæfter, når betaling sker via et pengeinstitut, tilgodeser detoverordnede hensyn til proportionalitet i forslaget.Ydelsesgiveren/leverandøren, der udfører det sorte arbejde, vil være strafansvarlig efter dealmindelige regler som i dag.Forslaget medfører, at køber ved større kontantbetaling vil hæfte direkte og solidarisk forleverandørens skatte- og afgiftsunddragelser. Forslaget medfører kun hæftelse, hvis leverandørenundlader at angive vederlaget til beskatning eller ikke indberetter momsen af vederlaget.Bestemmelsen om hæftelse bliver således ikke gjort gældende, når leverandøren har opfyldt sineindberetningspligter, men kun, når leverandøren ikke kan eller vil selvangive sin indkomst ellerangive momsen vedrørende vederlaget.Det direkte solidariske ansvar betyder, at SKAT til dækning af skatte- og afgiftskravet kan søgedette betalt enten hos køber eller leverandør i den rækkefølge, som SKAT vælger. Om SKATvælger at inddrive kravet hos leverandør eller køber, har ingen betydning for hæftelsen. Hæftelsenvil i disse tilfælde følge de almindelige principper for solidarisk hæftelse og afgøres civilretligt pådet underliggende retsforhold mellem de kontraherende parter.Købers ansvar begrænses til den skat (indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag) og moms, som skullehave været beregnet af det aktuelle vederlag.Det foreslås, at de nærmere regler om beregning af hæftelsen fastsættes ved bekendtgørelse. Herkan der f.eks. fastsættes regler om, at grundlaget for købers hæftelse for indkomstskat ogarbejdsmarkedsbidrag beregnes ud fra et reduceret grundlag, idet leverandørens slutskat beregnes pågrundlag af et afsluttet indkomstår. Dette beregningsgrundlag kan f.eks. fastsættes til 75 pct. afvederlaget, ekskl. moms. Af dette beregningsgrundlag kan hæftelsen beregnes med afsæt i denlaveste samlede skattesats for almindelig indkomst og arbejdsmarkedsbidrag for det aktuelle år.Momsen beregnes som 25 pct. af vederlaget, ekskl. moms.

I forhold til køber fastsættes vederlagets størrelse, beregningsgrundlag og hæftelse i en afgørelsesamtidig med eller efter, at der er fastsat et nyt skatte- og afgiftsgrundlag over for denerhvervsdrivende, hvor det ikke angivne vederlag indgår.Et generelt problem ved beregning af køberens vederlag er muligheden for at opdele en fakturasåledes, at hver faktura kommer under beløbsgrænsen på 10.000 kr. Hvis flere fakturaer indbyrdeser forbundet således, at de samlet set må antages at vedrøre levering af én og samme ydelse ellerevt. varer sammen med ydelse foreslås det, at der foretages en samlet vurdering af fakturaerne iforhold til beløbsgrænsen.Ved levering af løbende ydelser f.eks. af løbende ugentlige rengøringsydelser, der løbendefaktureres under beløbsgrænsen, foreslås det, at leverancerne vurderes samlet således, at hvisfaktureringerne set over et kalenderår overstiger beløbsgrænsen, vil disse være omfattet afhæftelsesbestemmelsen, selvom delfakturaerne er under beløbsgrænsen. En eventuel hæftelse vildog først kunne komme på tale, når det er åbenbart for køberen, at beløbsgrænsen vil bliveoverskredet. Hvis en køber har en aftale om levering af rengøring, hvor vedkommende hver månedmodtager en faktura på 800 kr., svarende til 9.600 kr. på årsbasis, vil køber således ikke væreomfattet. Hvis prisen på denne ydelse f. eks. forhøjes til 1.000 kr. pr. måned med virkning fra den 1.oktober, vil den samlede ydelse for kalenderåret udgøre 10.200 kr. og dermed overstigebeløbsgrænsen på 10.000 kr. Køber vil i dette eksempel fra den 1. oktober skulle betale de løbendeydelser via pengeinstitut for at undgå en eventuel hæftelse af 3.000 kr., svarende til ydelsen i desidste 3 måneder.SKATs indfaldsvinkel vil som hovedregel være hos den virksomhed, der har leveret ydelsen,således at det som udgangspunkt ikke vil være nødvendigt at indhente oplysninger hos privatper-soner. Der kan dog være tilfælde, hvor SKAT ikke indhenter de nødvendige oplysninger hosleverandøren, enten fordi leverandøren ikke er samarbejdsvillig, eller fordi SKAT ikke kenderleverandøren, men har kendskab til, at der på en given adresse er leveret håndværksydelser. Detforeslås derfor, at SKAT i disse situationer kan rette henvendelse til hvervgiveren med henblik på atfremskaffe oplysninger om leverandøren, de leverede ydelser og betalingen heraf, når der er taleom, at leverancens samlede værdi overstiger 10.000 kr. inkl. moms. Eftersom hvervgiveren undervisse forudsætninger kan gøres medhæftende for leverandørens manglende betaling af skatte- ogafgifter, findes det rimeligt at kunne pålægge hvervgiveren en oplysningspligt. Denneoplysningspligt foreslås indsat i momsloven. Denne oplysningspligt skal også ses i sammenhængmedforslagetomforsikringsselskabersindberetningspligtvedudbetalingafforsikringsskadeerstatninger vedrørende fast ejendom.3.4.2.2 Digital betaling ved handel mellem virksomheder

Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af enleverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidariskhæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.Fradragsnægtelse kan ikke anvendes inden for momsområdet på grund af reglerne i momssystem-direktivet, der til gengæld i artikel 205 indeholder en hjemmel om solidarisk hæftelse.Det direkte solidariske ansvar på momsområdet betyder, at SKAT til dækning af skatte- ogafgiftskravet kan søge dette betalt enten hos aftager eller leverandør i den rækkefølge, som SKATvælger. Om SKAT vælger at inddrive kravet hos leverandør eller aftager har ingen betydning forhæftelsen. Hæftelsen vil i disse tilfælde følge de almindelige principper for solidarisk hæftelse ogafgøres civilretligt på det underliggende retsforhold mellem de kontraherende parter.Der foreslås regler mod opdeling af fakturaer i beløb under 10.000 kr. og tilsvarende reglervedrørende løbende ydelser, som i det foregående afsnit om medhæftelse over for den privateaftager.Virksomheder kan beholde deres fradragsret efter skattereglerne og undgå solidarisk hæftelsevedrørende moms, hvis virksomheden betaler digitalt, når leverancen overstiger 10.000 kr. inkl.moms.Begrænsningen i brug af kontanter skal også forebygge skatteunddragelse, når der handles mellemvirksomheder, og gøre det lettere at afdække transaktioner, som har skatte- og afgiftsunddragelsersom formål. Det forventes, at en sådan begrænsning - i og med at der skabes et transaktionsspor -vil have en positiv og kriminalitetsforebyggende effekt mod sort arbejde, kædesvig og fiktivefakturaer, der benyttes til fradrag skatte- og momsmæssigt. Herudover forventes det, aturegistrerede virksomheder vil få vanskeligheder med at handle, fordi købere vil have behov for atsikre sig dokumentation for afholdte udgifter.Særligt for kædesvig, hvor der anvendes ét eller flere led af gennemfaktureringsenheder(underleverandører), som gør myndighedernes kontrol vanskelig og langsom, vil forslaget have enpositiv effekt. Kædesvigsager er ikke kun et problem for SKAT på grund af mindre skatteindtægter,men det generer også de reelle virksomheder, der skal konkurrere mod leverandører, der kan sælgebilligere, fordi arbejdet udføres af underleverandører, der ikke afregner skatter og afgifter, samtidigmed at de aflønner ansatte med sorte lønninger, der udbetales med kontanter.Kravet om digital betaling af beløb over 10.000 kr. betyder, der etableres kontrolspor, der gør detmuligt at spore betalingerne mellem de enkelte faktureringer i en kæde, således at SKAT får lettereved at afdække de problematiske led i kæden.

3.5. Indberetningspligt ved udbetaling af forsikringsskadeerstatninger vedrørende fast ejendomI nogle tilfælde udbetaler forsikringsselskaber erstatninger for skade på fast ejendom direkte tilforsikringstageren. Denne form for udbetaling giver mulighed for, at forsikringstageren kan vælgeat lade skaden udbedre ved anvendelse af sort arbejde.Desuden er der også ved sådanne udbetalinger en risiko for, at erhvervsdrivende modtagere afskattepligtige erstatninger ikke indtægtsfører erstatningerne, så de ikke kommer til beskatning.Ved at synliggøre de pågældende erstatningsudbetalinger for SKAT vil der dels kunne opnås enpræventiv effekt, og dels vil SKAT kunne få bedre muligheder for at kontrollere, omforsikringsskaden udbedres ved anvendelse af sort arbejde, og at skattepligtige erstatninger faktiskkommer til beskatning.3.5.1. Gældende retForsikringsselskaber er ikke forpligtet til at indberette til SKAT i forbindelse med udbetaling aferstatninger som følge af skader på fast ejendom.3.5.2. LovforslagetDet foreslås, at der indføres pligt til, at forsikringsselskaber skal indberette til SKAT omudbetalinger af erstatninger vedrørende skade på fast ejendom, når udbetalingen sker direkte tilforsikringstageren, og udbetalingen ikke sker på grundlag af dokumentation fra tredjemand forudgiften til udbedring af skaden.Det vil sige, at indberetningspligten ikke omfatter de tilfælde, hvor udbetalingen sker direkte fraforsikringsselskabet til den eller de håndværkere, som har udbedret skaden, eller udbetalingen skertil forsikringstageren på grundlag af fakturaer fra den eller de håndværkere, der har udbedretskaden.Det foreslås, at indberetningen skal ske mindst en gang om måneden, og at indberetningen skalindeholde følgende oplysninger om de enkelte udbetalinger:Identiteten af den, der foretager indberetningen.Identifikation af modtageren af erstatningen.Størrelsen af de enkelte udbetalinger af erstatninger til den pågældende forsikringstager.Udbetalingstidspunktet.Nærmere oplysninger om forsikringen og den beskadigede ejendom.Forsikringsselskabet kan dog godt vælge at indberette oftere f.eks. i forbindelse med hverudbetaling, som er omfattet af indberetningspligten.

Samtidig foreslås det, at der indføres en nedre grænse for, hvad der skal indberettes. Der skalsåledes kun indberettes om en udbetaling, hvis udbetalingen tillagt andre udbetalinger aferstatninger af den karakter, som er omhandlet i bestemmelsen, til samme forsikringstager inden forde seneste 12 måneder forud for udløbet af udbetalingsmåneden udgør 10.000 kr. eller mere.Det vil sige, at hvis et forsikringsselskab f.eks. udbetaler en erstatning i 2 rater på 8.000 kr. hverdirekte til forsikringstageren i henholdsvis januar og februar i samme år, skal den sidste rateindberettes. Hvis selskabet i februar i et år f.eks. udbetaler en erstatning på 20.000 vedrørende enskade skal denne indberettes tilsvarende skal andre udbetalinger af erstatninger frem til udgangen afjanuar i året efter indberettes, uanset at disse udbetalinger hver især ikke overstiger 10.000 kr.Denne udformning af grænsen sikrer, at indberetningen skal ske, selv om udbetalingen sker i flererater, eller den pågældende forsikringstager i øvrigt inden for et år modtager erstatninger direkte fraforsikringsselskabet, der beløber sig til mere end 10.000 kr.Manglende månedlig indberetning indenfor de fastsatte frister vil kunne straffes efterskattekontrollovens § 14, stk. 2, med en bøde på 10.000 kr. Den strafbare overtrædelse er, at fristenfor indberetning ikke overholdes, og det har således ikke indflydelse på bødestørrelsen hvor mangeudbetalinger, der er omfattet af indberetningen.Indberetningerne skal bruges til udsøgnings- og kontrolformål, så det er muligt at foretagestikprøveudsøgningen af større forsikringsudbetalinger, som efterfølgende kan efterprøves. Det for-ventes i sig selv at virke præventivt i forhold til brug af sort arbejde, at større forsikringsudbetalin-ger indberettes til SKAT. Selve kontrollen kan i praksis ske ved, at SKAT kan tage kontakt til for-sikringstager og bede denne oplyse, hvilken virksomhed der har udført udbedringen af skaderne,og/eller samtidig eller efterfølgende bede forsikringstager indsende kopi af faktura og eventuel do-kumentation for betaling for det udførte arbejde. Det bemærkes dog, at privatpersoner ikke har pligttil at oplyse SKAT om, hvem der har udført udbedringen af skaderne, at opbevare fakturaer ellerdokumentation for betaling eller at udlevere denne dokumentation til SKAT. Dokumentationen iform af fakturaen og dokumentation for betalingen kan alternativt indhentes hos den virksomhed,der har udbedret skaden.I forhold til manglende indtægtsføring af skattepligtige erstatninger vil det ligeledes kunne virkepræventivt, at større forsikringsudbetalinger indberettes til SKAT.Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om krav om digital betaling af beløb over10.000 kr. Forslaget om indberetning af forsikringsudbetalinger gør det således lettere for SKAT atfinde ud af, hvilke købere af håndværksydelser, der er relevante at kontrollere. Dette er ogsågrunden til, at der er valgt samme beløbsgrænse – 10.000 kr. – som i den foreslåede regel om digitalbetaling.

Hvis en forsikringstager benytter sort arbejde til at udbedre skaden på ejendommen og betalerkontant, risikerer vedkommende desuden efter forslaget om krav om digitale betalinger at kommetil at være medhæftende for håndværkerens manglende betaling af skat og moms. Dette medvirkerogså til forslagets præventive effekt.3.6. Kontrol på privat grundDet er uden for enhver tvivl, at der udføres sort arbejde i villakvarterer rundt om i Danmark, menSKAT kan ikke, som reglerne er i dag, foretage en effektiv kontrol og bekæmpelse af det sortearbejde, der foregår på dette område.Grundloven giver mulighed for, at der kan indføres bestemmelser, der gør det muligt at gennemførekontrol på privat grund uden brug af en retskendelse. Dette forslag skal i overensstemmelse hermedskabe hjemmel til, at der kan foretages sådan kontrol på privat grund, når der synligt kankonstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.3.6.1. Gældende retFor at SKAT kan løse opgaven med at kontrollere, at moms og A-skat m.v. bliver korrekt opkrævetog indbetalt til statskassen, er SKAT tillagt en række kontrolbeføjelser. Kontrolbeføjelserne fremgåraf de enkelte skatte- og afgiftslove, herunder momsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven.Brug af de enkelte kontrolbeføjelser kan ske uden retskendelse.Skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbeføjelser retter sig mod konkrete erhvervsdrivende,indeholdelsespligtige eller afgiftspligtige. Kontrollen kan derfor alene rette sig mod personer ellerselskaber, hvor SKAT positivt ved, at der er tale om en erhvervsdrivende eller enindeholdelsespligtig m.v. Denne positive viden vil typisk bero på, at de pågældende er registrerethos myndighederne som erhvervsdrivende. Der kan dog også ske kontrol af erhvervsdrivende, derikke er registrerede, f.eks. hvor det er åbenbart, at der drives (uregistreret) erhvervsmæssigvirksomhed.Ud over kontrol i lokaler, hvorfra virksomheden drives, kan der foretages kontrol på samtlige dearbejdssteder, hvor virksomheden udfører sine aktiviteter.SKATs kontrolbeføjelser omfatter også arbejdssteder, hvor der blot er en formodning for, at derudføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver. Derved åbnes der også mulighed for at foretage kontrolpå arbejdssteder, hvor det er en privat person, der har bestilt arbejdet.Er der tale om en nyerhvervet grund, hvorpå der opføres et hus til privat beboelse, og som såledesendnu ikke tjener - eller ikke har tjent - til bolig for ejeren og dennes familie, vil SKAT havemulighed for at foretage kontrol på arbejdsstedet.

Efter de gældende regler er der adgang til at foretage kontrol i privatboligen, i det omfang enregistreret virksomhed opbevarer virksomhedens regnskabsmateriale i boligen, f.eks. i ethjemmekontor. Der er således adgang til det eller de rum i en privatbolig, hvor der opbevaresregnskabsmateriale eller andet materiale, som SKAT har krav på at få udleveret.SKAT har ikke mulighed for at gennemføre kontrol på ejendomme, der tjener til privat bolig ellerfritidsbolig. Heller ikke i de situationer, hvor den person, der bebor ejendommen, og dennes familieblot midlertidigt ikke har adresse på ejendommen. Der tænkes her f.eks. på den situation, hvor dersker genopbygning af en nedbrændt bolig, og hvor den pågældende person og dennes familiemidlertidigt bor på en anden adresse. I disse situationer kan kontrollen alene gennemføres ved, atmyndighederne forud for kontrollen har indhentet en retskendelse, der giver adgang tilarbejdsstedet, jf. retsplejelovens regler.Princippet om boligens ukrænkelighed betyder bl.a., at husundersøgelse, hvor ingen lov hjemler ensæregen undtagelse, alene kan ske efter retskendelse. Dette princip rejser således to hjemmelskrav.Det første krav er, at en offentlig myndighed, med eller uden retskendelse, skal have hjemmel til atforetage f.eks. husundersøgelse. Det andet er, om der i givet fald skal være krav om indhentelse afretskendelse, før myndigheden kan foretage husundersøgelsen.3.6.2. LovforslagetSKATs kontrolbeføjelser har karakter af en adgang til at undersøge eller besigtige bestemteobjekter, som befinder sig i en ejendom, som f.eks. regnskabsmateriale eller et varelager. I en rækkelove er SKATs kontrolbeføjelser således begrænset til lokaler, hvor der udøveserhvervsvirksomhed, hvorfor private boliger som udgangspunkt ikke er omfattet afkontrolbeføjelserne. Det hører med til en forstærket indsats over for sort arbejde, at det ikke måføles alt for trygt at engagere sig som køber eller udbyder af sort arbejde. Sagt på en anden måde erdet af stor betydning for den, der vælger at købe eller udbyde sort arbejdskraft, hvor stor risikoenfor at blive opdaget er.Mistanke om, at der udføres sort arbejde opstår som oftest ved, at der uden for den almindeligearbejdstid er synlige tegn på, at der foregår professionel aktivitet. For eksempel hvorbyggematerialer, stilladser og arbejdskøretøjer er synlige, fordi der sker eller skal ske størrereparationer eller ombygninger på privat grund.Ved at indføre hjemmel til at foretage kontrol på privat grund øges opdagelsesrisikoen, hvilket delsbetyder, at der opnås en præventiv effekt, dels at SKAT får bedre muligheder for at kontrollere, ommoms og A-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen.Med dette forslag udvides området for, hvor SKAT kan gennemføre kontrol uden retskendelse. Somudgangspunkt kræver adgang til en privat bolig i kontrolmæssige sammenhænge en retskendelse.29

Det vurderes dog, at formålet med kontrollen i de situationer, som dette forslag sigter mod, vilforspildes, hvis der skal indhentes en retskendelse forud for, at kontrollen kan gennemføres. Deaktører, SKAT ønsker at kontrollere, ville formentlig ikke længere være på arbejdsstedet, nårretskendelsen var indhentet.Efter bestemmelser i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb ogoplysningspligter (retssikkerhedsloven) skal der som udgangspunkt gives meddelelse herom forudfor, at et tvangsindgreb (kontrolbesøg) gennemføres. Hertil bemærkes det, at formålet medkontrollen af de situationer, som dette forslag sigter mod, ville forspildes, hvis der blev givetmeddelelse om tvangsindgrebet forud for dets gennemførelse.På den baggrund foreslås det derfor, at der indføres hjemmel til, at SKAT kan foretage kontrol påprivat grund, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.Arbejdstilsynet har, som reglerne er i dag, adgang til offentlige og private arbejdssteder i detomfang, det er påkrævet for, at de kan varetage deres hverv. Det er tanken med dette lovforslag, atSKAT skal have samme mulighed for at gennemføre kontrol på private arbejdssteder og i sammeomfang, som det i dag er muligt for Arbejdstilsynet. SKATs muligheder for kontrol på privatearbejdssteder vil derfor ikke være mere indgribende end de muligheder, Arbejdstilsynet har i dag, jf.§ 76 i arbejdsmiljøloven.For de bestemmelser, der er omfattet af dette forslag, gælder, at bestemmelserne hjemler adgang til,at SKAT kan foretage et tvangsindgreb. Bestemmelserne indeholder tillige en formulering om, atindgrebet alene må foretages, hvis det skønnes nødvendigt. Proportionalitetsprincippet betyder, atSKAT i de situationer hvor der er flere valgmuligheder i forhold til at opnå det ønskede resultat, erforpligtet til at vælge den mindst indgribende mulighed. Proportionalitetsprincippet skal såledesogså iagttages i forhold til den foreslåede ændring af bestemmelsen.Formålet med SKATs kontrol er at kunne afdække eventuelle uoverensstemmelser mellem deoplysninger, som borgere og virksomheder indberetter til SKAT og de faktiske forhold. Forslaget ersåledes begrundet i hensynet til at sikre, at borgere og virksomheder betaler de skatter og afgifter,som lovgivningen foreskriver.Forslaget indebærer ikke, at SKAT får adgang til at gå ind i selve boligen, ligesom det heller ikke erhensigten med forslaget, at SKAT skal kunne føre kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssigkarakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig eller grund itilknytning hertil.3.7. Legitimationspligt

I forbindelse med kontrol inden for Skatteministeriets ressort foretages ofte en efterfølgendesagsbehandling, hvor de ved kontrollen modtagne oplysninger er af afgørende betydning.Erfaringer viser, at det af og til må konstateres, at de modtagne oplysninger ikke er korrekte. Iværste fald betyder en manglende klar og entydig identifikation af de personer, der har væretomfattet af den gennemførte kontrol, at kontrollen ikke kan gennemføres, og sagen må henlægges, ibedste fald at SKATs efterfølgende sagsbehandling er betydeligt vanskeliggjort.For at kunne foretage en effektiv kontrol i forhold til sort arbejde, illegal arbejdskraft og socialtbedrageri er det nødvendigt, at der foreligger en klar og entydig identifikation af de personer, derhar været omfattet af den gennemførte kontrol. Det skal således gøres muligt for SKAT at kunneforetage en sådan klar og entydig identifikation af de personer, der er omfattet af SKATskontrolundersøgelse.3.7.1. Gældende retI forbindelse med kontrol af arbejdstagere kan SKAT bl.a. kræve oplysninger om vedkommendesnavn, adresse og fødselsdato. Personer, der ved en kontrol skønnes at udføre beskæftigelse på enarbejdsplads, har pligt til at besvare sådanne spørgsmål. Personer, der undlader at efterkommepligten til at afgive de nævnte oplysninger, kan straffes med bøde efter bestemmelser ikildeskatteloven.3.7.2. LovforslagetFor at SKAT kan sikre en klar og entydig identifikation af de personer, der har været omfattet afden gennemførte kontrol, foreslås det, at der kan kræves oplysninger om det fulde cpr-nummer ogforevisning af gyldig legitimation.Forslaget indebærer således, at arbejdsudøvende får pligt til på forlangende at oplyse CPR-nummerog forevise gyldig legitimation, hvilket gør det muligt for SKAT at kunne bekæmpe sort arbejde,illegal arbejdskraft og socialt bedrageri hurtigere og mere effektivt.Af mulige former for legitimation kan nævnes pas udstedt i Danmark eller i udlandet, kørekort ellersygesikringsbevis. For udenlandske arbejdstagere kan – ud over ovennævnte legitimation – ogsåarbejds- og opholdstilladelser være mulige former for legitimation.Forslaget bevirker, at SKAT får bedre muligheder for at gennemføre en effektiv kontrol af, om A-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen.Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt at gennemføre en kontrol ved anvendelse af dekontrolbeføjelser, der findes i skatte- og afgiftslovgivningen. I tilfælde, hvor en person nægter atlegitimere sig, vil personen kunne straffes med bøde efter bestemmelser i kildeskatteloven. I yderste31

konsekvens kan SKAT i øvrigt anmode politiet om bistand til at få tilvejebragt de nødvendigeoplysninger.3.8. Synliggørelse af leverandører af håndværksydelser – gulpladebilerMistanke om udførelse af sort arbejde opstår ofte, når der uden for almindelig arbejdstid er synligetegn på professionel aktivitet, f.eks. ved større reparationer og ombygninger på privat grund medtilhørende materialer, stilladser og arbejdskøretøjer. Det er således ret almindeligt, at mindre last-og varebiler (håndværkerbiler) på gule plader benyttes til udførelse af sort arbejde, og at sådannekøretøjer, bortset fra registreringsnummeret, optræder anonymt på stedet, hvor det sorte arbejdeudføres.Det foreslås, at vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons skal være forsynetmed tydelig markering af navn eller logo m.v. Derved bliver håndværkerbiler synlige, så SKAT ogandre kan se, hvilket firma, der arbejder på stedet. Forslaget omfatter kun køretøjer, derudelukkende anvendes til erhvervsmæssig benyttelse.3.8.1. Gældende retVare- og lastbiler registreres med gule nummerplader. Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt påikke over 4 tons, der er registreret til privat eller blandet privat og erhvervsmæssig brug, registreresmed hvid/gule nummerplader – de såkaldte papegøjeplader - eller er forsynet med et mærkat, derangiver, at køretøjet kan benyttes til privat anvendelse, når køretøjet er forsynet med gulenummerplader. Vare- og lastbiler med gule nummerplader med en tilladt totalvægt på ikke over 4tons, der er registreret den 3. juni 1998 eller tidligere, er ikke omfattet af kravet om mærkat.Mandskabsvogne, der ligeledes registreres på gule nummerplader, skal efterregistreringsafgiftsloven herudover være forsynet med virksomhedens navn/logo med minimum 5cm høje bogstaver.3.8.2. Forslagets indholdForslaget går ud på at indføre krav om, at vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt ikke over 4 tonsskal være forsynet med navn eller logo samt CVR- eller telefonnummer. Med ordningen bliver detmuligt at konstatere, at der arbejdes uden for normal arbejdstid, og at se hvilken virksomhed derstår bag arbejdet. Herved får også SKATs indsatsmedarbejdere mulighed for umiddelbart at se,hvilken virksomhed, der arbejder på stedet.Med disse regler risikerer virksomheder i højere grad at blive afsløret i sort arbejde. Og det blivermere risikofyldt for virksomheder og deres ansatte at benytte deres erhvervskøretøjer til udførelse afsort arbejde. Forslaget er også med til at begrænse en ansats misbrug af biler og værktøj m.v. tiludførelse af sort arbejde uden arbejdsgiverens viden.

Forslaget omfatter alene last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, somudelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Vare- og lastbiler, der benyttes blandet erhvervsmæssigtog privat, samt de køretøjer, der udelukkende benyttes privat, omfattes ikke af forslaget.Gulpladebiler er køretøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, hvilket vil sige køretøjer,hvor der er taget fuldt momsfradrag i forbindelse med anskaffelsen, og som er fritaget forprivatbenyttelsesafgift. Gulpladebiler, der anvendes blandet privat- og erhvervsmæssigt, er ikkeomfattet, dvs. køretøjer, der enten er forsynet med papegøjeplader eller mærkat for privatanvendelse, og hvor der betales halv privatbenyttelsesafgift.Afsløres en gulpladebil i forbindelse med udførelse af sort arbejde, vil det have konsekvenser forvirksomhedens fradragsret og evt. beskatning af bil til rådighed for vedkommende, f.eks. en svend,der har lånt bilen af sin arbejdsgiver og anvendt køretøjet til udførelse af sort arbejde.Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om, hvordan de krævedeoplysninger skal fremgå på køretøjerne.Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen medfører en ordensbøde.En ”ordensbøde” er en bøde, hvor bødestørrelsen er fastlagt på forhånd. Der er tale om mindrebøder. ”Colalovgivningen” har indført skærpede ordensbøder i en del af afgiftslovgivningen, hvorovertrædelsen består i, at den pågældende er i besiddelse af varer, hvor det ikke kan dokumenteres,at der er betalt afgift eller pant, men hvor det vil være enten for ressourcekrævende eller umuligt atopgøre, hvor mange varer, der er omsat uden afgift.Det foreslås, at ordensbødeniveauet for manglende navn/logo m.v. på en gulpladebil fastsættes, såførste overtrædelse straffes med en bøde på 5.000 kr. Anden gang, der konstateres samme forholdvedrørende virksomheden, fordobles bøden til 10.000 kr. Herefter foreslås det, at bødeniveauetstiger med 50 pct., svarende til 15.000 kr. for en tredjegangsovertrædelse, og 22.500 kr. for enfjerdegangsovertrædelse.3.9. Synliggørelse af leverandører af håndværksydelser – skiltning på byggepladserMistanke om udførelse af sort arbejde opstår ofte, når der uden for almindelig arbejdstid er synligetegn på professionel aktivitet, f.eks. ved større reparationer og ombygninger på privat grund medtilhørende materialer, stilladser og arbejdskøretøjer. Det er vurderingen, at der ved krav omobligatorisk skiltning af, hvilken virksomhed, der udfører arbejdet, vil kunne opnås en præventiveffekt på udførelse af sort arbejde i disse tilfælde, og at det vil blive tydeliggjort, at der er opretteten officiel byggeplads, som derefter bør figurere i virksomhedens regnskaber. Det vil også forbedreArbejdstilsynets mulighed for at tjekke byggepladser.3.9.1. Gældende ret33

Håndværksvirksomheder er ikke forpligtet til at opsætte skilte, men det er ret almindeligt, atvirksomhederne i egen interesse opsætter sådanne skilte for at reklamere for egen virksomhed.3.9.2. LovforslagetForslaget går ud på at indføre krav om, at det ved alle byggepladser, hvor der foretages nybyggeri,reparation, modernisering, ombygning eller lignende vedrørende fast ejendom, skal væreobligatorisk for entreprenører og håndværkere, der udfører arbejde på stedet, at opsætte skilte,hvoraf det fremgår, hvilken virksomhed, der udfører arbejde på byggepladsen. Entrepriser på højst50.000 kr. inkl. moms, undtages fra kravet om skiltning.Endvidere foreslås byggepladser vedrørende etagebyggeri i tæt bebyggede områder fritaget forskiltning, når det ikke er praktisk muligt at foretage skiltning.Skiltningen skal omfatte virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. Derved bliver leverandører afhåndværkerydelser synlige, så SKAT og andre kan se, hvilket firma, der arbejder på stedet.Med ordningen bliver det muligt umiddelbart at se, hvilken virksomhed, der står bag arbejdet.Tilsvarende kan SKATs indsatsmedarbejdere se, hvilken virksomhed, der arbejder på stedet. Meddisse regler risikerer virksomheder i højere grad at blive afsløret i sort arbejde.Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om, hvordan skiltningen rentpraktisk skal fremgå på byggepladser.Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen medfører en ordensbøde.En ”ordensbøde” er en bøde, hvor bødestørrelsen er fastlagt på forhånd. Der er tale om mindrebøder. ”Colalovgivningen” har indført skærpede ordensbøder i en del af afgiftslovgivningen, hvorovertrædelsen består i, at den pågældende er i besiddelse af varer, hvor det ikke kan dokumenteres,at der er betalt afgift eller pant, men hvor det vil være enten for ressourcekrævende eller umuligt atopgøre, hvor mange varer, der er omsat uden afgift.Det foreslås, at ordensbødeniveauet for manglende skiltning ved byggepladser fastsættes, så førsteovertrædelse straffes med en bøde på 5.000 kr. Anden gang, der konstateres samme forholdvedrørende virksomheden, fordobles bøden til 10.000 kr. Herefter foreslås det, at bødeniveauetstiger med 50 pct., svarende til 15.000 kr. for en tredjegangsovertrædelse og 22.500 kr. for enfjerdegangsovertrædelse.3.10. Omvendt betalingspligt for moms ved handel med metalskrotFlere EU-lande, herunder Danmark, har igennem længere tid haft problemer med bekæmpelse afmomskarruselsvig ved handel med metalskrot.34

Momskarruselsvig er betegnelsen for kriminelle arrangementer, der typisk involverer selskaber iflere EU-lande, og som i forening misbruger EU's momssystem, herunder bestemmelsen ommomsfritagelse for handel mellem EU-landene. Karrusellerne indebærer, at der opstår et momstabfor statskasserne i et eller flere medlemslande. Tabet opstår f.eks. ved, at der oparbejdes enbetydelig momsgæld i et af selskaberne i handelskæden, som så efterfølgende undlader at afregnemomsen. Selskabet, hvori momsgælden oparbejdes, går ofte konkurs, eller også ophører selskabetmed sine aktiviteter af andre årsager. Dette selskab bliver i Danmark betegnet somskraldespandsselskabet eller ”missing-trader-selskabet”.I Danmark har udviklingen i de seneste år været den, at den kendte aktivitet med momskarrusellermed enkelte undtagelser har været organiseret således, at ”missing-trader-selskaberne”, og dermedmomstabet, har været placeret uden for Danmark. I sager om handel med metalskrot ser det dog nuud til, at Danmark er blandt de lande, hvor ”missing-trader-selskaberne” placerer sig.SKAT har gjort brug af flere forskellige værktøjer i forsøget på at bekæmpe den svig, der foregårved handel med metalskrot, herunder tvangsanmeldelser, krav om sikkerhedsstillelse og arrest medbistand fra Kammeradvokaten. Trods det øgede fokus og den intensiverede kontrolindsats påområdet kan det konstateres, at forsøgene på at gennemføre momssvig inden for denne branchefortsætter.En række lande omkring Danmark har indført omvendt betalingspligt på området, hvilket harbetydet, at risikoen for, at Danmark bliver angrebet af professionelle momskarruselsvindlere, ersteget betydeligt. Momsdirektivets artikel 199, stk. 1, litra d, giver medlemslandene mulighed for, atindføre omvendt betalingspligt for handel med metalskrot uden forudgående godkendelse fra EU.SKAT har i januar måned 2012 konstateret, at den danske statskasse indtil videre har lidt et tab påca. 22 mio. kr. Derudover har SKAT på nuværende tidspunkt (primo 2012) flere igangværendesager, hvor der foregår nærmere undersøgelse af, om der er begået eller forsøgt begået momssvig.Det forventes, at der i forbindelse med disse sager vil blive konstateret yderligere tab i mindstsamme størrelsesorden.3.10.1. Gældende retI momslovens § 46 er der fastsat regler om, hvem der er forpligtet til at afregne momsen af en giventransaktion. De tilsvarende regler findes i momsdirektivets artikeler 193-205.Hovedreglen i momsloven er, at det er leverandøren af en vare eller ydelse, der er ansvarlig for, atder bliver betalt moms af enhver momspligtig transaktion, jf. momslovens § 46, stk. 1. Dog findesflere undtagelser til hovedreglen, hvorefter det er aftageren af en vare eller ydelse, der bliverbetalingspligtig for momsen. Hermed bliver det samme virksomhed, der skal indbetale35

salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I disse situationer er der tale om en såkaldt omvendtbetalingspligt.Efter de gældende bestemmelser i momsloven er der med enkelte undtagelser alene fastsat reglerom omvendt betalingspligt, for så vidt angår grænseoverskridende transaktioner.I momsdirektivets artikel 199, stk. 1, litra d, er der åbnet mulighed for, at medlemslandene kanfastsætte, at den afgiftspligtige person er modtageren ved levering af bl.a. skrot.For transaktioner foretaget internt her i landet, gælder momslovens almindelige bestemmelser omangivelse og afregning m.v. af moms.Reglerne om omvendt betalingspligt finder alene anvendelse på salg til afgiftspligtige personer, dvs.virksomheder, hvor det efterfølgende er muligt at gennemføre en momskontrol. Private aftagere ersåledes ikke omfattet af reglerne.3.10.2. LovforslagetDet foreslås, at brugen af omvendt betalingspligt udvides med den nationale handel med metalskrotsåledes, at den omvendte betalingspligt bliver hovedreglen, når der er tale om handel medmetalskrot såvel nationalt som internationalt.Normalt er det leverandøren, der indbetaler salgsmomsen, mens aftageren, afhængig af sinfradragsret, kan fratrække købsmomsen. Brug af omvendt betalingspligt kan sikre staten modindtægtstab ved manglende afregning af moms, idet momsindbetalingen og momsfradragetforetages af en og samme virksomhed (aftageren). Brug af reglerne om omvendt betalingspligt kanderfor forhindre misbrug af momsreglerne. Lovforslaget skal således sikre, at momskarruselsvig påområdet kan bekæmpes.Ved at indføre omvendt betalingspligt kan momssvig bekæmpes, idet forpligtigelsen til at afregnemoms bliver sammenfaldende med det tidspunkt, hvor fradrag for moms kan tages. Yderligerebevirker den omvendte betalingspligt, at det er en og samme virksomhed, der skal henholdsvisafregne og fratrække momsbeløbet.Reglen om omvendt betalingspligt vil i øvrigt styrke virksomhedernes retssikkerhed, da de selv eransvarlige for afregningen af moms og derved kan undgå, at de involveres i sager, hvor der kanrejses tvivl om momsindbetalingen.3.11. Elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fra denregistrerede

Skatteministeriet har igennem de seneste år haft ønske om, at restancer til det offentlige i højeregrad indgår i forbindelse med kreditvurdering og rådgivning af borgerne. I samme forbindelse harSkatteministeriet det seneste par år modtaget henvendelser fra en række finansielle virksomheder,der ønsker digital adgang til de af SKATs data, der kan anvendes ved kreditvurdering og rådgivningaf private låntagere. I dag er processen manuel, og borgeren skal selv fremfinde de nødvendigeoplysninger.I dag vil kreditvurderingen og rådgivningen ofte ske på grundlag af seneste tre lønsedler, senesteårsopgørelse og eventuelt restanceattest, dvs. en attest vedrørende den pågældende borgers gæld tildet offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Borgeren sender disseoplysninger til den finansielle virksomhed. Med forslaget sikres en mere smidig ordning, hvorborgeren giver SKAT et samtykke til at sende oplysninger til den finansielle virksomhedelektronisk. Dette sparer borgeren for både tid og besvær ved selv at skulle finde og levereårsopgørelse, lønsedler og restanceattester til brug for møde og kreditvurdering i deres penge- ogrealkreditinstitut.Lovforslaget vil desuden kunne føre til, at der fjernes en række administrative byrder i den privatefinansielle sektor, ligesom håndteringen af kunderne vil foregå hurtigere og mere effektivt. Det vileliminere kilder til fejl, fordi oplysninger ikke længere skal tastes ind i it-systemerne hos denfinansielle virksomhed, og mulighederne for svindel med dokumenter elimineres også.Lovforslaget vil bidrage til at styrke inddrivelsen af restancer til de offentlige myndigheder, darestanceoplysningerne automatisk vil kunne blive anvendt ved kreditvurderingen og lånerådgivning– hvilket kun sker i begrænset omfang i dag. Derved modvirkes det, at restanter gældsætter sigyderligere, og yderligere restancetilgang mindskes. Incitamentet for borgeren til at få især de smårestancer ud af verden vil stige markant, ligesom viljen til at indgå betalingsaftaler med detoffentlige vil blive større.3.11.1. Gældende retHvis en borger i dag ansøger om et lån eller i øvrigt søger rådgivning om lån m.v., vilvedkommende ofte blive bedt om nærmere dokumentation for sine indkomst- og formueforhold oganden gæld. Dette sker bl.a. typisk ved, at borgeren sender lønsedlerne fra de seneste tre månederog den seneste årsopgørelse fra SKAT til den finansielle virksomhed, som skal foretagekreditvurderingen eller rådgivning. Desuden kan borgeren også blive bedt om at indhente enrestanceattest fra SKAT til brug for kreditvurderingen eller rådgivning. En sådan attest indeholderoplysninger om den gæld, den pågældende borger har til det offentlige, og som inddrives afrestanceinddrivelsesmyndigheden.Den seneste årsopgørelse findes i den pågældende borgers skattemappe på SKATs hjemmeside.Typisk vil borgeren udskrive denne og enten sende den til den finansielle virksomhed på papir eller37

skanne den for derefter at sende dokumentet elektronisk til den finansielle virksomhed. Typisksendes lønsedlerne ligeledes ved at tage kopier af lønsedlerne og sende dem på papir eller ved atskanne lønsedlerne og sende dem elektronisk. Restanceattesten rekvireres på papir fra SKAT. Denvideresender borgere så til den finansielle virksomhed – enten på pair eller ved at skanne den ogsende den elektronisk.SKAT ligger inde med seneste årsopgørelse, de oplysninger, der danner grundlag forrestanceattesterne, og gennem indberetningerne fra arbejdsgiverne til indkomstregisteret ogsåoplysninger om de seneste tre måneder løn. SKAT har disse oplysninger elektronisk og vil kunnesende dem til de finansielle virksomheder, som har brug for at foretage kreditvurderinger ogrådgivning.At sende oplysningerne kræver dog følgende:1. Den registrerede skal have givet samtykke til, at oplysningerne sendes til den finansiellevirksomhed. Det følger af persondatalovens § 6.2. Der skal – for så vidt angår oplysninger i indkomstregisteret – være særskilt lovhjemmel til,at SKAT kan sende oplysningerne til de finansielle virksomheder. Det følger af § 7 i lov omet indkomstregister. En sådan særskilt hjemmel findes ikke i dag.3. Videregivelsen skal desuden være i overensstemmelse med SKATs tavshedspligt efter skat-teforvaltningslovens § 17. Dette indebærer, at der også er et krav om lovhjemmel til, at op-lysningerne kan overføres til de finansielle virksomheder, for så vidt angår årsopgørelserneog oplysningerne om restancer til det offentlige. Sådanne hjemler findes heller ikke.Indførelse af ordningen kræver således, at der indføres de lovhjemler, som er nævnt i pkt. 2 og 3.Efter § 8 i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer vil SKAT desudenkunne opkræve et gebyr fra de finansielle virksomheder for at stille oplysninger til rådighed iforbindelse med ordningen. Gebyret kan dække SKATs marginalomkostninger ved at stilleoplysningerne til rådighed, dvs. omkostningerne ved distribution og eventuel kvalitetsforbedring afdokumenterne og datasamlingerne, herunder etablering af grænseflader, der er nødvendige for atkunne stille oplysningerne til rådighed.3.11.2. LovforslagetDet foreslås, at der skabes hjemmel til, at virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhedeller formidler lån eller leasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer efter samtykke fra denregistrerede kan få adgang til at benytte oplysninger fra indkomstregisteret for de seneste tremåneder, årsopgørelsesoplysninger i relation til seneste årsopgørelse og oplysninger om gæld til detoffentlige, som er under inddrivelse af restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT).

Oplysninger kan efter forslaget bruges til behandling af låneansøgninger, indgåelse afleasingaftaler, rådgivning om lån eller leasing eller formidling af information med henblik påkreditvurdering, og oplysningerne skal efter forslaget være nødvendige til brug for formålet.Med nødvendige menes, at adgang alene vil kunne etableres i overensstemmelse medpersondatalovens regler.Efter persondatalovens § 5, stk. 2, skal indsamling af data ske til udtrykkeligt angivne og sagligeformål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Af persondatalovens § 5,stk. 3, fremgår det endvidere, at de oplysninger, som behandles, skal være relevante ogtilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerneindsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.Det vil således i forbindelse med etablering af ordninger efter de foreslåede regler konkret skulleovervejes, hvorvidt der inden for rammerne af disse bestemmelser i persondataloven kan givesadgang, og om der på det enkelte område alene kan gives en begrænset adgang til oplysningerne iindkomstregistret.I forhold til videregivelse af oplysninger fra indkomst-, årsopgørelses- og restanceregistrene vildette ske i et omfang svarende til de oplysninger, som i dag findes på de papirbaserede medier, definansielle virksomheder anvender til deres kreditvurderinger m.v. Da SKAT ikke i alle tilfælde harteknisk mulighed for at give adgang til enslydende oplysninger, vil der blive givet adgang til deoplysninger, som er nødvendig for, at de finansielle virksomheder kan beregne sig frem tiloplysninger svarende til de papirbaserede medier. I forhold til restanceoplysninger finderSkatteministeriet dog, at det ikke vil være nødvendige for de finansielle virksomheder at fåoplysninger om, hvem der i relation til de enkelte restancer er fordringshaver, og hvad denpågældende restance vedrører.Det foreslås desuden, at det er en forudsætning for at gøre brug af ordningen, at virksomheden ogSKAT har indgået en aftale om adgangen. Det foreslås i denne forbindelse, at det skal være et krav,at sådanne aftaler indeholder bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse medlov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Betalingen kan efter forslaget delsomfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fastbeløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal efter forslaget fastsæt-tes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Detvil sige, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne tilrådighed, men ikke mere.Ordningen vil fungere således:

Når borgeren ved brug af sin netbank eller lignende applikation vil ansøge om f.eks. et lån, hvorden finansielle virksomhed ønsker at anvende informationer fra SKAT som grundlag for enkreditvurdering, ledes borgeren via et link til en web-applikation hos SKAT, hvor borgeren skalforetage login med NemID.I SKATs web-applikation præsenteres borgeren for et skærmbillede, hvor borgeren giver samtykketil, at SKAT sender en række nærmere specificerede oplysninger til den finansielle virksomhed. Itilknytning til afgivelse af samtykke oplyses borgeren om, at oplysningerne kun overføres én gangog vil blive benyttet til det/de formål, som er angivet i samtykketeksten.Samtykket signeres med borgerens NemID og arkiveres elektronisk hos SKAT.Herefter overføres de oplysninger, borgeren har givet samtykke til overførsel af, til den finansiellevirksomhed via en krypteret web-service grænseflade.Den finansielle virksomhed kan alene anvende de modtagne oplysningerne i egne systemer, og dervil ikke være tale om on-line adgang til SKATs registre og systemer.Den tekniske løsning sikrer, at det afgivne samtykke og tilhørende overførte data kan henføres til enkonkret borger, en konkret årsag og en konkret finansiel virksomhed.Samtidig med, at oplysningerne efter borgerens ønske overføres til den finansielle virksomhed, skerder registrering i borgerens skattemappe på SKATs hjemmeside. Heraf vil det fremgå, at dennavngivne finansielle virksomhed efter samtykke har modtaget data til brug i forbindelse med denkonkrete årsag.I de aftaler, som vil blive indgået mellem SKAT og de enkelte finansielle virksomheder, vil derindgå bestemmelser om, at den finansielle virksomhed skal overholde persondatalovgivningen ogDatatilsynets vejledninger, anvisninger m.v., og at aftalen vil blive ophævet ved manglendeoverholdelse af disse.3.12. Modregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten for indkomståret 2011 forpersoner med forskudt indkomstår m.v.3.12.1. Gældende retDen tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov, jf. bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008af lov om arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt såvel bestemmelser om grundlaget for beregning afarbejdsmarkedsbidraget som bestemmelser om indeholdelse og opkrævning af bidraget. Efter §§ 22og 23 i den tidligere gældende bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag (bekendtgørelse nr. 1524af 14. december 2006) foretog SKAT for bidragspligtige lønmodtagere en beregning afarbejdsmarkedsbidraget på grundlag af de oplysninger, der var indgået i skatteansættelsen i40

forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse, og indeholdte og foreløbigt opkrævedearbejdsmarkedsbidrag skulle modregnes i de endeligt opgjorte bidrag.Som led i Forårspakke 2.0 blev der gennemført en ny arbejdsmarkedsbidragslov, jf. lov nr. 471 af12. juni 2009, hvori alene bidragsgrundlaget er fastlagt, mens reglerne om opkrævning m.v. afarbejdsmarkedsbidraget blev integreret i kildeskattelovens regler om den almindeligepersonskatteopkrævning. Integrationen skete ved lov nr. 521 af 12. juni 2009, og de nye regler fikvirkning fra og med indkomståret 2011.For personer med forskudt indkomstår blev der i loven gennemført en bestemmelse ikildeskattelovens § 60, stk. 2, litra a, hvorefter der ved opgørelsen af slutskatten skal modregnesforeløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, erindeholdt i arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Justeringen fulgte den sammemodregningsregel, som siden kildeskattelovens indførelse har været gældende for indeholdte A-skattebeløb ved forskudt indkomstår. Dvs. at der også for A-skattebeløbene gælder, at der skalforetages modregning af de foreløbige A-skattebeløb, som er indeholdt i løbet af det kalenderår,som indkomståret træder i stedet for.Reglen i § 60, stk. 2, litra a, har betydning for beregning af slutskatten for selvstændigterhvervsdrivende med forskudt indkomstår, og hvor enten den skattepligtige selv eller dennesægtefælle har arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvori der foretages indeholdelse, typisklønindkomst. Det bemærkes, at en ægtefælle til en skattepligtig med forskudt indkomstår skalanvende samme (forskudte) indkomstår, jf. kildeskattelovens § 99.Efter kildeskattelovens § 22, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst for en selvstændigterhvervsdrivende, som har et andet indkomstår end kalenderåret, efter de regler, der gælder for detkalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Efter bestemmelsen kan etbagudforskudt indkomstår tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret forud for det kalenderår, somdet bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senestbegynde den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.Når en skattepligtig anvender forskudt indkomstår, beregnes den foreløbige skat og slutskatten pågrundlag af indkomsten i det forskudte indkomstår. Foreløbige skatter, der indeholdes som A-skat,jf. ovenfor, eller indbetales som B-skat, tilsvares for det forskudte indkomstår i løbet af detkalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 41, stk. 1. Skatten afindtægterne vil derfor ikke blive opkrævet samtidig med indtægternes erhvervelse. Vedårsopgørelsen modregnes den A-skat, som er indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomstårettræder i stedet for. Tilsvarende gælder for betalte B-skatter. De foreløbige skatter og slutskatten skalbetales på samme tidspunkter som gælder for skattepligtige med kalenderårsregnskab

Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at selvangivelsesfristen for skattepligtige,fysiske personer, herunder personer med forskudt indkomstår, er den 1. juli i året efterindkomstårets udløb. For personer med bagudforskudt indkomstår er selvangivelsesfristen forindkomståret 2011 således den 1. juli 2012, og for personer med fremadforskudt indkomstår erselvangivelsesfristen for indkomståret 2011 den 1. juli 2013.3.12.2. LovforslagetVed lov nr. 521 af 12. juni 2009 blev udgangspunktet for den endelige beregning afarbejdsmarkedsbidraget for personer med forskudt indkomstår og indeholdte arbejdsmarkedsbidragændret fra at være indkomståret til at være kalenderåret. Denne situation blev der ikke taget højdefor ved lovens gennemførelse.Uden en særlig overgangsbestemmelse, som tager højde for denne situation, har loven følgendeutilsigtede konsekvenser:For skattepligtige personer med bagudforskudt indkomstår indebærer kildeskattelovens § 60, stk. 2,litra a, at der alene modregnes i foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, somindkomståret træder i stedet for, er indeholdt i arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Forindkomståret 2011 indebærer det, at der for sådanne skattepligtige ikke modregnes for bidrag, der erindeholdt i arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i løbet af den del af kalenderåret 2010, somomfattes af indkomståret 2011.Eksempel 1 – erhvervsdrivende med bagudforskudt indkomstår og lønindkomst:Indkomståret 2010: 1/7 2009 – 30/6 2010Godskrives arbejdsmarkedsbidrag indeholdt iperioden 1/7 2009 - 30/6 2010 efter reglerne iden tidligere gældende arbejdsmarkedsbidrags-lov.Indkomståret 2011: 1/7 2010 – 30/6 2011Godskrives efter gældende regler kun for ar-bejdsmarkedsbidrag indeholdt i perioden 1/12011-31/12 2011.

Forslaget går ud på at føje en bestemmelse til overgangsbestemmelsen i lov nr. 521 af 12. juni 2009om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love, således at der for personer medbagudforskudt indkomstår for indkomståret 2011 kan ske modregning af indeholdtearbejdsmarkedsbidrag for den del af kalenderåret 2010, som omfattes af indkomståret 2011.Forslaget betyder, at modregning af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 forpersoner med bagudforskudt indkomstår ekstraordinært baseres på en længere periode end 12måneder. I eksempel 1 baseres beregningen på 18 måneder. Dette modsvares dog, når denpågældende ophører med at modtage arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Forestiller man sigsåledes en situation, hvor den skattepligtige i eksempel 1 går på pension den 1/7 2012, vilslutskatten for indkomståret 2012 efter gældende regler blive beregnet på grundlag af 12 månedermed arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, mens der alene indgår et halvt års indeholdtarbejdsmarkedsbidrag (for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012) i de foreløbige skatter.Endvidere går forslaget ud på at fastslå, at der for personer med fremadforskudt indkomstår ikkekan ske modregning for indkomståret 2011 af arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt ikalenderåret 2011, for så vidt disse bidrag er blevet modregnet i indkomståret 2010 efter tidligeregældende regler. Forslaget sikrer mod dobbelt modregning af samme arbejdsmarkedsbidrag.3. 13. Ændret fradragstidspunkt i BoligJobordningenDen tidligere regering indførte med virkning fra den 1. juni 2011 en midlertidig forsøgsordning medfradrag for private for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet, kaldet BoligJobordningen.Ordningen skulle oprindelig have været gældende til og med 2013, men blev i forbindelse medaftalen om Finansloven for 2012 afkortet med et år, således at ordningen nu gælder til og med 2012.Ordningen giver fradrag for lønudgifter til serviceydelser og håndværksarbejde i det indkomstår,hvor betalingen for arbejdet er foretaget, også i de tilfælde, hvor arbejdet er udført i et tidligereindkomstår. Nogle borgere og virksomheder har ikke været opmærksomme på disse regler, og depågældende borgere er derfor kommet i klemme med hensyn til at udnytte fradragsmuligheden forindkomståret 2011 til trods for, at de faktisk har fået udført fradragsberettiget arbejde i 2011.Problemet er bl.a. opstået i tilfælde, hvor fakturaen for arbejde udført i december 2011 er udstedt såsent, at betaling ikke har kunnet nås i 2011, og hvor betalingsfristen i henhold til de almindeligtanvendte kreditregler er i 2012.

Regeringen ønsker med nærværende lovforslag at give en hjælpende hånd til de berørte borgere, derellers får mindsket muligheden for at få foretaget yderligere fradragsberettiget arbejde i 2012, mensde har en uudnyttet fradragsmulighed i 2011.3.13.1. Gældende retDet fremgår af forarbejderne til reglerne om BoligJobordningen (L 208, Folketingssamlingen 2010-2011, 1. samling), at fradraget henføres til det indkomstår, hvor udgiften til serviceydelsen ellerhåndværkerarbejdet er betalt af køber. Der er således fradrag i indkomståret 2011 for arbejde udførti 2011, i det omfang der også er betalt for det pågældende arbejde i 2011. Er arbejdet derimod førstbetalt i 2012, henføres fradraget til indkomståret 2012.Det følger endvidere af ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, at der ikke er fradrag for arbejde, der erbetalt efter den 31. december 2012.3.13.2. LovforslagetDet foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, således at arbejde udført i perioden fra og med den 1.juni 2011 til og med den 31. december 2011 kan være betalt i januar eller februar 2012 og alligevelgive fradrag i indkomståret 2011. Tilsvarende foreslås det, at der kan opnås fradrag for arbejdeudført i perioden fra og med den 1. januar 2012 til og med den 31. december 2012, selv om udgiftentil arbejdet først betales i januar eller februar 2013.Ændringen vil i praksis betyde, at der for så vidt angår arbejde udført sidst på året, vil være rimeligtid til at få afklaret det økonomiske mellemværende mellem parterne, inden fristen for udnyttelse affradragsmuligheden for det pågældende indkomstår udløber. Dermed får servicevirksomheder oghåndværkere tid til at få udstedt faktura eller regning, og køber får efterfølgende en rimeligbetalingsfrist.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeSamlet set skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu, som dog ikke kan kvantificeresnærmere.Det skønnes, at de foreslåede initiativer til legalisering af visse former for sort arbejde vil medføreet umiddelbart provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt. For så vidt angår elementerne tilskærpet indsats og kontrol over for sort arbejde, skønnes disse forslag at kunne tilvejebringe etmerprovenu af mindst samme størrelse.Skønnene er behæftet med stor usikkerhed, da der ikke foreligger statistiske oplysninger, der kandanne grundlag for et underbygget skøn for de provenumæssige konsekvenser af forslaget.

Provenutabet ved lempelseselementerne vedrører hovedsageligt forslaget om skattefritagelse afvederlag på op til 10.000 kr. årligt for hjælp udført af pensionister i hjemmet, der legaliserer en delaf det sorte arbejde, der udføres af folkepensionister uden for arbejdsstyrken. For så vidt angår småpengevederlag for begrænsede ydelser, vurderes tilstanden på området at være, at der kun ibegrænset omfang sker selvangivelse heraf. De facto vil provenutabet ved disse mindre ydelsersåledes være begrænset.Imidlertid vil skattefritagelsen af vederlag på op til 10.000 kr. virke som et bundfradrag (ekstrapersonfradrag) i de tilfælde, hvor der er tale om større og gentagne leveringer af ydelser, somallerede i dag i større omfang selvangives (rengøring, havearbejde, vinduespudsning, etc.). Hervedvil der blive tale om et reelt provenutab, som med stor usikkerhed skønnes at kunne blive istørrelsesordenen 40 mio. kr. årligt. Dette svarer til, at omkring 10.000 pensionister årligtskattefritages for selvangivne vederlag på op til 10.000 kr.Hertil kommer begrænsede øgede udgifter til indkomstafhængige overførselsindkomster som følgeaf de lavere skattepligtige indkomster.For så vidt angår forslaget om skattefrihed for unges arbejde i privatsfæren, er der tale om forslag,der legaliserer skattefrihed af tjenester, som kun i meget begrænset omfang selvangives i dag.Derfor skønnes provenuvirkningen af dette forslag at være begrænset. For unges arbejde vil derendvidere typisk være tale om, at der kun skal svares arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, da densamlede indkomst på årsbasis ikke overstiger personfradraget.I det omfang skattefritagelsen fører til øget erhvervsdeltagelse for alderspensionister, vil der værenegative afledte økonomiske effekter, hvis pensionistarbejdet fortrænger ”fuldt skattepligtigt”arbejde udført af ikke-pensionister, eller pensionisten ændrer sit ”hvide” arbejdsudbud. Det drejersig dels om arbejde, som en pensionist med forslaget ville udføre, og som aftagerhusstanden ellersikke ville få udført af andre, dels om det arbejde, som husstanden allerede efter gældende regler fårudført af skattepligtige virksomheder, men som med forslaget vil blive udført af folkepensionisteruden tilknytning til en virksomhed. Skattefritagelsen vil også kunne medføre, at pensionister, der idag har deltidsarbejde, vælger at erstatte deltidsarbejdet med et skattefrit arbejde på 10.000 kr.Det er ikke muligt at skønne over disse provenumæssige konsekvenser som følge af ændret adfærd,men de skønnes at være relativt begrænsede.Stramningselementerne i lovforslaget vil alle bidrage til at mindske det sorte arbejde og øgeefterretteligheden og vil dermed medføre en nedbringelse af skattegabet. Der foreligger imidlertidingen sikre statistiske oplysninger, der gør det muligt at udarbejde et underbygget provenuskøn forforslagene.

Baseret på SKATs complianceundersøgelser vurderes provenupotentialet ved de foreslåede tiltag,nye procedurer og regelstramninger m.v. dog at være betydeligt. De foreslåede stramningselementerskønnes således mindst at kunne tilvejebringe et provenu af samme størrelsesorden som lempelses-elementerne, dvs. mindst 50 mio. kr. årligt, og forventeligt mere på sigt, når de præventive effekteraf tiltagene slår fuldt igennem. Merprovenuet vil bestå af skatter og moms fra den del af deudeholdte indkomster, der ikke ellers ville komme frem i lyset som følge af SKATs kontrol ogligningsindsats.Endvidere bemærkes det, at den foreslåede tilføjelse til overgangsbestemmelsen vedrørende denskattemæssige behandling af AM-bidraget for personer med forskudt regnskabsår i lovforslagets §9, nr. 2, ikke medfører egentlige provenumæssige konsekvenser. Tilføjelsen eliminerer en utilsigtetvirkning og bevirker, at regelsættet bliver i overensstemmelse med forudsætningerne for den oprin-delige provenuvurdering i forbindelse med indførelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov.Endelig skønnes forslaget om ændret fradragstidspunkt i BoligJobordningen ikke at medføreegentlige provenumæssige konsekvenser for det offentlige. I vurderingen af de provenumæssigekonsekvenser af BoligJobordningen blev det ikke forudsat, at der er forskydninger mellem arbejdetsudførelse og betaling. Den foreslåede udvidelse af betalingsfristen indebærer således, at der i højeregrad bliver overensstemmelse mellem fradragsreglerne og forudsætningerne for provenuskønnet i L208.Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser for finansåret 2013. Forslagetskønnes heller ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for kommunerne.5. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fraden registrerede skønnes på Skatteministeriets område at medføre engangsudgifter vedrørende it-udvikling, m.v. på i alt ca. 4,8 mio. kr. samt løbende udgifter vedrørende it-drift m.v. på 0,4 mio. kr.Omkostningerne fremgår af følgende tabel:Konsekvenser på § 09.11.01.90Mio. kr. (PL 12)2012Renter og afskrivninger0,7It-drift0,2Årsværksudgift0,1Omkostninger i alt1,0

Forslaget om en overgangsbestemmelse til lov nr. 521 af 12. juni 2009, jf. forslagets § 9, skønnes atmedføre engangsudgifter til it-tilretning i størrelsesordenen 800.000 kr. Hertil kommer behandlingaf henvendelser m.v. i skattecentrene og udarbejdelse af information til skatteyderne, hvilket samletskønnes at medføre engangsudgifter til ca. 2 årsværk svarende til en udgift på 1,2 mio. kr. I altskønnes forslaget således at medføre administrative engangsudgifter på ca. 2,0 mio. kr. Forslagetskønnes ikke at medføre løbende administrative udgifter.Forslaget om ændring af fradragstidspunktet i BoligJobordningen skønnes ikke at havenævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.De øvrige forslag vil blive vurderet endeligt under høringsperioden.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget om omvendt betalingspligt skønnes at medføre en mindre likviditetsgevinst for deomhandlede virksomheder. Likviditetsgevinsten opstår, fordi betalingsfristen i forhold tilvirksomhedens leverandør ofte er kortere end kredittiden for momsafregningen i forhold SKAT.Forslaget om ændring af fradragstidspunktet i BoligJobordningen sikrer, at borgere, der har fåetudført arbejde i 2011, også får fradraget henført til indkomståret 2011. Derved sker der ikke enutilsigtet mindskelse af muligheden for at få foretaget fradragsberettiget arbejde i 2012. Forslagetunderstøtter således den tiltænkte positive økonomiske effekt for erhvervslivet af BoligJob-ordningen.Derudover skønnes lovforslaget at medføre positive afledte økonomiske konsekvenser for den delaf erhvervslivet, der overholder gældende skatte- og afgiftsregler.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede indberetningspligt for forsikringsselskaber vedrørende erstatninger for skade på fastejendom, som udbetales til forsikringstageren, vil medføre en administrativ merbyrde for forsik-ringsselskaberne. Det må dog antages, at der hovedsagelig vil være tale om engangsudgifter, daforsikringsselskaberne må antages at ændre deres it-systemer, så indberetningen automatisk kantrækkes fra deres systemer. De løbende byrder forventes dermed at være af begrænset omfang.Forslaget om omvendt betalingspligt ved handle med metalskrot skønnes kun af have mindreadministrative konsekvenser for erhvervslivet, da dette forslag alene vil berøre de virksomheder, derfremover skal foretage indberetning vedrørende omvendt betalingspligt. Forslaget skønnes ligeledesat have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af udgifter tilsystemtilretninger, idet de berørte virksomheder skal oprette en konto i virksomhedens bogholderitil bogføring af moms vedrørende omvendt betalingspligt.47

Kravet om navn eller logo og CVR-nr. eller telefonnummer på gulpladebiler vil medføre enadministrativ omkostning for de virksomheder, der har gulpladebiler. Omkostningen pr. køretøjforventes at blive forholdsvis beskeden, idet kravet kan opfyldes ved påklæbning af plastfolie.Kravet om skiltning på byggepladser vil medføre en administrativ omkostning for entreprenører,håndværkere og andre til indkøb af skilte.Forslaget om elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fraden registrerede vil kunne medføre en administrativ lettelse for de virksomheder, som vil benyttesig af den foreslåede ordningDet er således frivilligt for virksomhederne, om de vil indgå aftale med SKAT om at kunne brugeordningen. I de tilfælde, hvor virksomhederne vælger at indgå en aftale om at benytte sig afordningen, må det antages at skyldes, at virksomheden vurderer, at det vil være en fordel forvirksomheden. Det vil sige, at omkostningerne til at udvikle og drive de nødvendige it-systemersamt betalingen til SKAT mere end opvejes af en reduktion af de administrative omkostninger somfølge af en mere effektiv kanal til modtagelse af data til brug for kreditvurderinger og eventueltbedre kvalitet i kreditvurderingerne.Forslaget om ændring af fradragstidspunktet i BoligJobordningen indebærer en mindre admini-strativ lettelse for erhvervslivet, idet håndværksvirksomheder mv. ikke behøver at fremrykkeudsendelse af fakturaer for arbejde udført ultimo 2012 af hensyn til kundernes mulighed for at opnåfradrag efter BoligJobordningen.8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget om at tydeliggøre reglerne for skattefri familie- og vennetjenester via en lovfæstelse afpraksis skaber bedre klarhed på området, der medfører administrative lettelser for borgerne.Den foreslåede indberetningspligt for forsikringsselskaber har ikke i sig selv administrativekonsekvenser for borgerne. I forbindelse med SKATs opfølgning på indberetningen vil SKAT dogkunne henvende sig til den pågældende forsikringstager. Forslaget medfører her en byrde med atbesvare henvendelsen.Forslaget om elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fraden registrerede vil kunne medføre en administrativ lettelse for borgerne, der ansøger om lån eller iøvrigt skal have foretaget en kreditvurdering, hvis den pågældende virksomhed, som skal yde låneteller foretage kreditvurderingen, deltager i ordningen. Borgeren skal således blot digitalt samtykketil, at de data, der skal bruges, overføres til virksomheden. Borgeren skal ikke længere udskriveeller kopiere (og eventuelt skanne) og sende de dokumenter, som virksomheden skal bruge.48

9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenSom tidligere nævnt giver artikel 199, stk.1, litra d, i momssystemdirektivet mulighed for at indføreomvendt betalingspligt for handel med metalskrot, og at medlemslandene kan gennemføre en sådanlovændring uden forudgående godkendelse fra EU. Det er denne mulighed, en række EU-lande harbenyttet sig af inden for de seneste par år, og som Danmark nu også ønsker at benytte sig af.Danmark skal dog underrette det i direktivets artikel 398 nævnte Momsudvalg om den gennemførteforanstaltning om omvendt betalingspligt, jf. artikel 199, stk. 4.Der er hjemmel i momssystemdirektivets artikel 205 til at lade en anden (aftager) end denafgiftspligtige person (leverandør) hæfte solidarisk for momsens erlæggelse. Den solidariskehæftelse for moms ved kontant betaling mellem virksomheder er således i overensstemmelse meddette direktiv.Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget skønnes at medførepositive afledte økonomiskekonsekvenser for den del aferhvervslivet, der overholdergældende skatte- og afgiftsregler.Forslaget om ændretfradragstidspunkt iBoligJobordningen forhindrerendvidere en utilsigtetmindskelse af aktiviteten i 2012.De virksomheder, som benyttersig af muligheden for elektroniskoverførsel af oplysninger til fi-nansielle virksomheder eftersamtykke fra den registrerede, vilkunne spare administrative om-kostninger som følge en mere ef-fektiv kanal til modtagelse afdata til brug for kreditvurderin-ger og vil eventuelt kunne opnåbedre kvalitet i kreditvurderin-gerne.Forslaget om ændring affradragstidspunktet i BoligJob-ordningen betyder, at der ikke erbehov for at fremrykkefakturering for arbejde udførtultimo 2012.

Forslaget medfører en byrde forforsikringsselskaberne til atindberette udbetalinger. Byrdenforventes dog hovedsagelig athave karakter af en engangs-udgift til systemudvikling. Deløbende byrder forventes atvære af begrænset omfang.Kravet om navn eller logo ogCVR-nr. eller telefonnummerpå gulpladebiler vil medføre enadministrativ omkostning for devirksomheder, der hargulpladebiler. Omkostningenpr. køretøj forventes at bliveforholdsvis beskeden, idetkravet kan opfyldes vedpåklæbning af plastfolie.Kravet om skiltning påbyggepladser vil medføre enadministrativ omkostning forentreprenører til indkøb afskilte.De virksomheder, som benyttersig af muligheden for elektro-nisk overførsel af oplysningertil finansielle virksomheder ef-50

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i ligningsloven. Den nye bestemmelse i § 7 Å er inddelt i3 stykker. Stk. 1 vedrører skattefri familie- og vennetjenester, stk. 2 vedrører skattefritagelse forvederlag til unge under 16 år for hjælp i private hjem, og stk. 3 vedrører skattefritagelse forvederlag til folkepensionister for hjælp i private hjem.Stk. 1I stk. 1 foreslås der skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- og vennetjenesterforstås sædvanlige ydelser mellem familie eller venner, der udføres som et udslag af almindelighjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.Den foreslåede bestemmelse består både af en positiv afgrænsning af, hvad der forstås ved skattefrifamilie- og vennetjenester, og en negativ afgrænsning, der fastlægger hvilke forhold, der ikke måvære til stede ved skattefri familie- og vennetjenester. Den negative afgrænsning indebærer, at hvis51

blot et af de opregnede forhold er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan ydelsen ikke karakteriseressom en skattefri familie- eller vennetjeneste. Den negative afgrænsning er ikke en udtømmendeopregning over hvilke elementer, der ikke kan optræde i en skattefri familie- og vennetjeneste, mensupplerer den positive afgrænsning af begrebet.Ved sædvanlige ydelser mellem familie eller venner forstås ydelser, som naturligt eller normaltudveksles mellem personer, der har en personlig relation og godt kendskab til hinanden. Med denforeslåede anvendelse af ordet ”sædvanlig” sigtes til, at værdien af ydelsen ikke må stå i misforholdtil, hvad der normalt ydes af tjenester mellem familie eller venner.Som eksempel på ydelser, som ligger inden for det skattefri område, kan nævnes ydelser i ogomkring hjemmet, som normalt udføres af personerne i husstanden selv, såsomhusholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring). Det kanogså omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form afat hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter samt pasningaf børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter. Der kan også være taleom andre opgaver i relation til bolig og omgivelser f.eks. havearbejde, vedligeholdelse ogsmåreparationer på boligen.Efter den foreslåede bestemmelse er det også en betingelse, at familie- og vennetjenesterne skerinden for privatsfæren. Det vil sige ydelser i og omkring hjemmet og i relation til familielivet.Eksemplerne ovenfor over, hvilke ydelser, der er sædvanlige skattefri familie- og vennetjenester,giver samtidig et billede af tjenester inden for privatsfæren.Det er ligeledes en betingelse, at tjenesterne udføres om et udslag af almindelig hjælpsomhed,gavmildhed eller socialt engagement. Denne betingelse sigter til, at kommercielle interesser ikke måvære det bærende element ved ydelse af en tjeneste. Dette udelukker ikke, at der kan skegentjenester mellem parterne. Men er ydelserne af en sådan værdi eller karakter, at de objektivt setmå være ydet for at opnå en tilsvarende modydelse, vil der ikke være tale om, at ydelserne er ydetsom et udslag af almindelig hjælpsomhed m.v.Ved gentjenester gælder, at jo større ydelsernes værdi er, eller jo mere tidskrævende og omfattendeydelserne er, desto mere bevæger man sig væk fra det skattefri område.Som nævnt ovenfor indeholder den foreslåede bestemmelse også en negativ afgræsning af hvilkeelementer, der ikke kan indgå i skattefri familie- og vennetjenester.For det første må en ydelse ikke være af kommerciel karakter. En kommerciel ydelse ermodsætningen til en ydelse, der ydes som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed ellersocialt engagement. En tjeneste, som primært sker for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse,52

vil således ikke være en skattefri familie- og vennetjeneste. Da motivationen for en ydelse ervanskelig at afdække, er det derfor relevant at se på de ydre omstændigheder ved ydelsen aftjenesten. Ligesom ved den positive afgrænsning af skattefri familie- og vennetjenester er det derforrelevant at se på ydelsens art og omfang – er den sædvanlig/usædvanlig at yde uden at få vederlagherfor, er ydelsen af væsentlig/uvæsentlig værdi, er ydelsen tidskrævende, omfattende ellersystematisk osv.For det andet må ydelserne efter den foreslåede bestemmelse ikke indgå i organiseret byttehandel.Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart kan opfylde betingelserne for enskattefri familie- eller tjenesteydelse, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå entilsvarende modydelse. Undertiden etableres der byttebørser, hvor personer kan byde ind med entjeneste eller ydelse. Personerne får ikke betaling i form af kontanter, men får et modkrav på engentjeneste. Her er der ikke tale om skattefri familie- eller vennetjenester men derimod omkommerciel samhandel med ydelser eller naturalier.For det tredje er det efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at ydelserne ikke består i forudaftalt udveksling af ydelser. En ydelse, som primært ydes for at opnå en modydelse, er ikke etudslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Der er typisk tale om situationer,hvor parterne - før ydelserne erlægges - aftaler, hvad hver især skal udføre af ydelser og afstemmerforventninger til og værdien af ydelserne, så de modvarer hinanden. Som eksempel herpå kannævnes, at en murer opmurer væggene i en carport mod til gengæld at få omlakeret sin bil af sinsvoger, der er autolakerer.Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenesterinden for deres fag, men at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi harkarakter af en kommerciel aftale og ikke en vennetjeneste.For det fjerde er det efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at de omfattede tjenester udgørnaturalier eller ydelser. Hvis der derimod indgår kontanter eller andre likvide midler (check,tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v.) ved udveksling af tjenester, indtræder derskattepligt. Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der i realiteten tale om enform for aflønning, som er skattepligtig for modtageren.Stk. 2Efter den foreslåede bestemmelse indføres der skattefrihed for vederlag, der udbetales til ungeunder 16 år, for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem. Unge under 16 år tjener sjældenten indkomst, der ligger over personfradraget på 32.200 kr. (2011-niveau). Det betyder, at de ungeikke skal betale indkomstskat af vederlaget, men at de betaler arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.Lovforslaget indebærer, at der hverken skal betales indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag af deomfattede vederlag.53

Det er en betingelse for skattefriheden, at arbejdet udføres af en person under 16 år. Det indebærer,at en person, der eksempelvis fylder 16 år den 5. maj i 2012, kan udføre det pågældende skattefriarbejde til og med den 4. maj 2012. Herefter vil betaling for sådanne ydelser i private hjem væreskattepligtig for den unge.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at det arbejde, der udføres af denunge, er ydelser i eller i tilknytning til private hjem. Der er således tale om ydelser, som personernei husstanden oftest ellers selv vil udføre i og omkring boligen, såsom rengøring, opvask, tøjvask,strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil osv. Den foreslåede bestemmelse omfatter ogsåandre ydelser, som, selvom de ikke fysisk sker i og omkring den private bolig, har tilknytning tilprivat- og familieliv. Som eksempel herpå kan nævnes hundeluftning, afhentning og aflevering afbørn til og fra daginstitutioner, indkøb af dagligvarer og tøj m.v.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke unges erhvervsarbejde uden for privatsfæren. Ungesarbejde i detailhandlen, arbejde for en håndværker på håndværkerens kundes hus, arbejde medpakning af varer i en produktionsvirksomhed, café-arbejde m.v. er således ikke omfattet afskattefriheden.Stk. 3Efter stk. 3 foreslås det at indføre skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning tilprivate hjem, der udbetales til personer, der opfylder alderskravet til at kunne få folkepension.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 anvender nogle af de samme begreber som den foreslåedebestemmelse om skattefrihed for arbejde i private hjem udført af unge under 16 år. Afgrænsningenaf det omfattede arbejde er derfor ens i de to foreslåede bestemmelser.Det foreslås, at skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, opfylderalderskravet i pensionsloven til at modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede personermindst skal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der kan udløse folkepension, forhøjesgradvist. En person, der er født den 31. december 1958 eller tidligere, opfylder alderskravet ipensionsloven, når vedkommende er 65 år. Mens alderskravet til folkepension gradvist forhøjes til67 år for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Det er ikke en betingelse, at derfaktisk modtages folkepension.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at det arbejde, der udføres affolkepensionisten, er ydelser i eller i tilknytning til private hjem. Der er således tale om ydelser,som personerne i husstanden oftest ellers selv vil udføre i og omkring boligen såsom rengøring,opvask, tøjvask, strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil osv. Endvidere er andre privategøremål omfattet, som selvom de ikke sker fysisk i og omkring den private bolig, så har tilknytning54

til privat- og familielivet. Som eksempel herpå kan nævnes hundeluftning, afhentning og afleveringaf børn til og fra daginstitutioner, indkøb af dagligvarer og tøj m.v.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke folkepensionister egentlige erhvervsarbejde uden forprivatsfæren. En folkepensionists arbejde i for eksempel detailhandlen, arbejde for en håndværkerpå håndværkerens kundes hus, arbejde med pakning af varer i en produktionsvirksomhed, café-arbejde m.v. er således ikke omfattet af skattefriheden. Den foreslåede betingelse om, at arbejdetikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed, skal samtidig tydeliggøre, at enfolkepensionist, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med ydelser, som umiddelbart kanfalde ind under de omfattede ydelser (eksempelvis en rengøringsvirksomhed, en tømrervirksomhed,et landbrug eller en gartnervirksomhed), ikke kan konvertere en del af sine erhvervsindtægter tilskattefri hjælp i eller i tilknytning til private hjem. Tilsvarende gælder folkepensionister, der eransat i sådanne virksomheder.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at vederlaget for det omfattedearbejde ikke overstiger 10.000 kr. inden for et indkomstår. Overskrides den beløbsmæssige grænsepå 10.000 kr., beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr. Beløbsgrænsenreguleres efter personskattelovens § 20. Det er i øvrigt underordnet, om vederlaget stammer fra eneller flere opdragsgivere.Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensionen eller andreindkomstafhængige overførselsindkomster.Den foreslåede ordning har heller ikke betydning for den såkaldte reservebedsteforældre-ordning iligningslovens § 7 Æ, hvorefter der er skattefrihed for vederlag eller godtgørelser på op til 3.100 kr.(2011), der udbetales til personer over 60 år for pasning af syge børn i private hjem. Enfolkepensionist kan således godt både få skattefrit vederlag som reservebedsteforælder og skattefritvederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem omfattet af den foreslåede bestemmelse.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring af § 1, nr. 4.Til nr. 3 og 4Det foreslås at ændre reglerne om fradragstidspunktet for udgifter til arbejde omfattet afligningslovens § 8 V (BoligJobordningen), således at arbejde udført i perioden fra og med den 1.juni 2011 til og med den 31. december 2011 kan fradrages i indkomståret 2011, selv om det først erbetalt i januar eller februar 2012.

Tilsvarende foreslås, at der kan opnås fradrag i indkomståret 2012 for udgifter til arbejde udført i2012, selv om betalingen først sker i januar eller februar 2013. Sker betalingen den 1. marts 2013eller senere vil der – ligesom efter de gældende regler – ikke kunne foretages fradrag.Nedenfor illustreres fradragstidspunkt i forskellige tilfælde efter henholdsvis gældende ogforeslåede regler:Oversigt over fradragstidspunkt efter henholdsvis de gældende og de forslåede regler:

Arbejde

udført

201120112011Delvist i2011 ogdelvist i2012Delvist i2011 ogdelvist i2012201220122012201220122013

Arbejde betalt

2011Jan./feb. 2012Delvist i 2011 ogdelvist i jan./feb.20122011 (forudbetaling)

Fradragstidspunkt

(gældende regler)

201120122011 henholdsvis20122011

Fradragstidspunkt

(efter forslaget)

20112011 eller 2012 - frit valg2011 og eventuelt også2012 - frit valg2011

Til nr. 5Det foreslås, at erhvervsdrivendes fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser gøresbetinget af, at udgiften er betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut med mindrebetalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inkl. moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse,kontrakt eller lignende anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende ydelser ansesligeledes som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for sammekalenderår.Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et transaktionsspor, hvor både betalingsmodtager ogbetaler er registreret. Aftagervirksomheden kan fastholde sit fradrag ved at betale digitalt.56

En udgift, der er fratrukket i et indkomstår, og som ikke opfylder betingelserne for fradrag, skal dettidlige fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i samme indkomstår. Hvis betalingensker efter indkomstårets udløb skal beløbet føres til indtægt i det år, hvor betalingen sker. I særligetilfælde, hvor en virksomhed ikke har mulighed for at betale elektronisk som anført i stk. 1, fordikøber eller sælger ikke har en indlånskonto i et pengeinstitut, der muliggør digital betaling, kanvirksomheden dog opretholde sit fradrag ved på SKATs hjemmeside at indberette oplysninger omdet foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren.Der foreslås en hjemmel, hvorefter skatteministeren i bekendtgørelsesform kan fastsætte nærmereregler om betalinger, der eventuelt kan sidestilles med betaling via et pengeinstitut og krav tildokumentation. Her tænkes især på situationer, hvor der kan blive tale om modregning,byttehandler og lignende situationer.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhedeller formidler lån eller leasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer kan få adgang til oplysningerom gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.Adgangen forudsætter efter forslaget, at den registrerede, dvs. skyldneren, har samtykket tiladgangen, og at virksomheden har indgået en aftale om adgangen.Det forslås, at det gøres til et krav, at der i aftaler med virksomheder om adgang til oplysninger efterbestemmelsen skal medtages regler om betaling for adgangen. Denne betaling skal være ioverensstemmelse med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.Betalingen kan omfatte et engangsgebyr ved etableringen af ordningen, et løbende fast gebyr foradgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At gebyrerne skal være i overensstemmelse medlov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer indebærer, at Skatteministeriet kanfå dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.Adgangen gives til brug for behandling af låneansøgninger, indgåelse af leasingaftaler, rådgivningom lån eller leasing eller formidling af information med henblik på kreditvurdering, ogoplysningerne skal efter forslaget være nødvendige til brug for formålet. Med nødvendige menes, atadgangen skal være i overensstemmelse med persondatalovens regler, hvilket indebærer, at deoplysninger, som er gives adgang til, skal være relevante og tilstrækkelige til brug for formålet ogikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.57

Adgangen til oplysninger om gæld kan omfatte oplysninger om de enkelte restancer, men den kanikke omfatte oplysninger om, hvem, der er fordringshaver, og hvad restancen vedrører. Det kansåledes f.eks. ikke oplyses, om det er SKAT eller politiet, der er fordringshaver, eller om der er taleom en restskat eller en bøde. Disse oplysninger er ikke nødvendige i forbindelse med de finansiellevirksomheders brug.Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger. Det vil sige, at adgangen gives tiloplysninger om gæld, der er registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden på tidspunktet foradgangen. Oplysningerne overføres kun én gang og vil alene kunne blive benyttet til det/de formål,som de gives til brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et senere tidspunkt igenhave adgang til oplysninger om en person f.eks. i forbindelse med en ny låneansøgning, vil detkræve et nyt samtykke.

Til § 3Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås atindsætte et nyt nr. 6 i § 3 i lov om et indkomstregister.Til nr. 2Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister indsættes et nyt nr. 6, hvorefterforsikringsselskaber skal indberette til indkomstregisteret om erstatninger for skade på fastejendom.De nærmere regler om indberetningspligten fremgår af den samtidig foreslåede nye § 7 M iskattekontrolloven, jf. lovforslagets § 8, nr. 3.At indberetningen skal ske til indkomstregisteret indebærer efter § 4 i lov om et indkomstregister, atindberetningen skal ske månedligt.Til nr. 3Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhedeller formidler lån eller leasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer kan få adgang til oplysninger iindkomstregisteret.Adgangen forudsætter efter forslaget, at den registrerede, dvs. den person, oplysningerne iindkomstregisteret vedrører, har samtykket til adgangen, og at virksomheden har indgået en aftaleom adgangen.Det forslås, at det gøres til et krav, at der i aftaler med virksomheder om adgang til oplysninger iindkomstregisteret skal medtages regler om betaling for adgangen. Denne betaling skal være i58

overensstemmelse med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.Betalingen kan omfatte et engangsgebyr ved etableringen af ordningen, et løbende fast gebyr foradgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At gebyrerne skal være i overensstemmelse medlov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer indebærer, at Skatteministeriet kanfå dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.Adgangen gives til brug for behandling af låneansøgninger, indgåelse af leasingaftaler, rådgivningom lån eller leasing eller formidling af information med henblik på kreditvurdering, ogoplysningerne skal efter forslaget være nødvendige til brug for formålet. Med nødvendige menes, atadgangen skal være i overensstemmelse med persondatalovens regler, hvilket indebærer, at deoplysninger, som er gives adgang til, skal være relevante og tilstrækkelige til brug for formålet ogikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.Adgangen til indkomstregisteret kan omfatte oplysninger svarende til de oplysninger, borgerensarbejdsgiver, pensionsudbetalere, offentlige myndigheder m.v. har indberettet for de seneste tremåneder forud for samtykkets datering. De oplysninger, arbejdsgiverne indberetter tilindkomstregisteret, svarer ikke helt til oplysningerne på lønsedlen. F.eks. indberettes der ikke tilindkomstregisteret oplysninger om, hvorledes den samlede løn er sammensat.Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger, dvs. til oplysninger indberettet vedrørendede seneste 3 måneder. Oplysningerne overføres kun én gang og vil alene kunne blive benyttet tildet/de formål, som de gives til brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et seneretidspunkt igen have adgang til oplysninger om en person f.eks. i forbindelse med en nylåneansøgning, vil det kræve et nyt samtykke.Til § 4Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås atindsætte et nyt stk. 2 i § 86 i kildeskatteloven.Til nr. 2Det foreslås, at kildeskattelovens hjemmel til, at der kan foretages kontrol uden retskendelse,udvides til at omfatte kontrol på privat grund, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter afprofessionel karakter.I en række love er SKATs kontrolbeføjelser begrænset til lokaler, hvor der udøveserhvervsvirksomhed, hvorfor private boliger som udgangspunkt ikke er omfattet afkontrolbeføjelserne. Princippet om privatboligens ukrænkelighed sætter visse begrænsninger forSKATs muligheder for at gennemføre kontrol. Herunder også i de situationer, hvor det synesåbenbart urimeligt ikke at kunne gennemføre kontrol af den aktivitet, der foregår på den private59

grund. Det hører med til en forstærket indsats over for sort arbejde, at det ikke må føles alt for trygtat engagere sig som køber eller udbyder af sort arbejde.Mistanke om, at der udføres sort arbejde, opstår oftest ved, at der uden for den almindeligearbejdstid er synlige tegn på, at der foregår professionel aktivitet. Ved at indføre hjemmel til atforetage kontrol uden retskendelse på privat grund øges opdagelsesrisikoen, hvilket dels betyder, atder opnås en præventiv effekt, dels at SKAT får bedre muligheder for at kontrollere, om moms ogA-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen.Det er dog vigtigt at understrege, at dette forslag ikke indebærer, at SKAT får adgang til at trængeind i selve boligen, ligesom det heller ikke er hensigten med forslaget, at SKAT skal kunne førekontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennesprivate bolig, fritidsbolig eller grund i tilknytning hertil.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Det foreslås, at der i kildeskatteloven indføres hjemmel til, at SKAT kan kræve oplysninger om detfulde cpr-nummer og få forevist gyldig legitimation i forbindelse med kontrol. Formålet medforslaget er at sikre en klar og entydig identifikation af de personer, der har været omfattet afSKATs kontrolundersøgelse.Forslaget bevirker, at SKAT får bedre muligheder for at gennemføre en effektiv kontrol af, om A-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen. Derudover vil forslagetmedføre, at SKAT for bedre muligheder for hurtigt og effektivt at kunne bekæmpe sort arbejde,illegal arbejdskraft og socialt bedrageri hurtigere og mere effektivt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3Det foreslås, at leverandør og aftager hæfter solidarisk for betaling af moms, hvis leverancen ikke erbetalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, medmindre betalingen samlet udgør højst10.000 kr. inkl. moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende ansessom én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende ydelser anses ligeledes som en samletleverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår.Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et transaktionsspor på både betalingsmodtager ogbetaler. Aftagervirksomheden kan frigøre sig for hæftelsesansvaret ved at betale digitalt.I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke har mulighed for at betale elektronisk, fordi entenaftager eller leverandør ikke har en indlånskonto i et pengeinstitut, der muliggør digital betaling,kan aftagervirksomheden frigøre sig for hæftelsen ved på SKATs hjemmeside at indberetteoplysninger om det foretagne køb herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificererleverandøren. Der foreslås en frist på 14 dage efter betalingen til at foretage en sådan indberetning,dog senest en måned efter fakturaens modtagelse.Skatteministeren kan i bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om betalinger, der eventuelt kansidestilles med betaling via et pengeinstitut og krav til dokumentation.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Det foreslås, at momslovens hjemmel til, at der kan foretages kontrol uden retskendelse, udvides tilat omfatte kontrol på privat grund, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter afprofessionel karakter.I en række love er SKATs kontrolbeføjelser begrænset til lokaler, hvor der udøveserhvervsvirksomhed, hvorfor private boliger som udgangspunkt ikke er omfattet afkontrolbeføjelserne.Mistanke om, at der udføres sort arbejde, opstår som oftest ved, at der uden for den almindeligearbejdstid er synlige tegn på, at der foregår professionel aktivitet. Ved at indføre hjemmel til udenretskendelse at kunne foretage kontrol på privat grund øges opdagelsesrisikoen, hvilket delsbetyder, at der opnås en præventiv effekt, dels at SKAT får bedre muligheder for at kontrollere, ommoms og A-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen.Det er dog vigtigt at understrege, at dette forslag ikke indebærer, at SKAT får adgang til at gå ind iselve boligen, ligesom det heller ikke er hensigten med forslaget, at SKAT skal kunne føre kontrol61

med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes privatebolig, fritidsbolig eller grund i tilknytning hertil.Til nr. 5For at kunne håndhæve kravet om digital betaling og effektivt at kunne kontrollere, at der er betaltdigitalt, når der er leveret ydelser eller varer sammen med ydelser for beløb over 10.000 kr., foreslåsindsat en hjemmel, hvorefter SKAT hos enhver aftager, hvad enten der er tale om en erhvervsdri-vende eller en borger, efter anmodning kan få oplysninger om indkøbet og betalingen herfor, herun-der kopi af faktura og dokumentation for, at fakturaen er betalt digitalt.Henvendelse til private borgere vil kun ske i tilfælde, hvor sagen ikke kan afdækkes via oplysningerfra leverandørvirksomheden, hvis denne er kendt.Til nr. 6Det foreslås, at der indføres krav om, at entreprenører og håndværksvirksomheder på byggepladserskal opsætte skilte på stedet om, hvem der udfører arbejdet. Skiltning er kun obligatorisk, nårentreprisesummen for den enkelte virksomhed overstiger 50.000 kr. inkl. moms. Endvidere foreslåsbyggepladser vedrørende etagebyggeri i tæt bebyggede områder fritaget for skiltning, når det ikkeer praktisk muligt at foretage skiltning.Forslaget vil gøre det tydeligere, hvorvidt der er oprettet en officiel byggeplads, som derefter børfigurere i virksomhedens regnskaber. Det vil også forbedre Arbejdstilsynets mulighed for at tjekkebyggepladser.Det foreslås, at skatteministeren i bekendtgørelsesform kan fastsætte de nærmere regler forvirksomheders opsætning af skilte på byggepladser.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i lovforslagets § 5, nr. 4 og 5, foreslås atindsætte et nyt stk. 2 i § 74 og et nyt stk. 6 i § 75 i momsloven.Herudover foreslås en justering af sanktionsbestemmelserne, således at virksomheder, der undladerat overholde den obligatoriske skiltning på byggepladser, kan pålægges en ordensbøde.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes en ny § 10 A i opkrævnings-loven, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.Til nr. 2Det foreslås, at private købere ved køb af ydelser (og varer sammen med ydelser) kan gøresmedhæftende for den skat og moms, som den, der leverer ydelsen, har unddraget i skat og moms,hvis købesummen overstiger 10.000 kr., og køberen ikke har betalt via pengeinstitut ellerbetalingsinstitut. Den private køber vil således altid kunne frigøre sig for et muligt hæftelsesansvarved at betale digitalt via et pengeinstitut. Rene varekøb er ikke omfattet af forslaget.Digital betaling sikrer et transaktionsspor, hvor både betalingsmodtager og betaler kan identificeres.Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende anses som én betaling iforhold til beløbsgrænsen. Der er således ikke muligt at opdele en leverance i flere betalinger underbeløbsgrænsen. Løbende ydelser anses ligeledes som en samlet leverance i forhold tilbeløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. F.eks. vil rengøringsydelser, der betalesmånedsvis være omfattet af kravet om digital betaling, hvis den årlige udgift overstiger 10.000 kr.,uanset af de enkelte månedlige betalinger er under beløbsgrænsen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 7Til nr. 1Det foreslås, at der indføres krav om, at vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt ikke over 4 tonsskal være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens CVR-nr. ellertelefonnr. Forslaget spiller en vigtig rolle i at øge gennemsigtigheden, i og med at det bliver tydeligtfor enhver, hvem der opererer på villavejene m.v. i weekenden. Som en sideeffekt vil det ogsåreducere misbruget af gulpladebiler til aktiviteter vedrørende sort arbejde.Det foreslås, at skatteministeren i bekendtgørelse kan fastsætte de nærmere regler om, hvordannavn/logo og CVR-nr. eller telefonnr. skal fremgå på køretøjerne.Til nr. 2Der foreslås en justering af sanktionsbestemmelserne, således at virksomheder, der undlader atoverholde den obligatoriske skiltning på gulpladebiler, kan pålægges en ordensbøde.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til § 863

Til nr. 1Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at virksomheder, der yder lån, driver leasingvirksomhedeller formidler lån eller leasingaftaler, og kreditoplysningsbureauer kan få adgang til oplysninger,som udgør grundlaget for den seneste årsopgørelse fra SKAT.Adgangen forudsætter efter forslaget, at den registrerede, dvs. den skatteyder, årsopgørelsenvedrører, har samtykket til adgangen, og at virksomheden har indgået en aftale om adgangen.Det forslås, at det gøres til et krav, at der i aftaler med virksomheder om adgang til oplysninger efterbestemmelsen skal medtages regler om betaling for adgangen. Denne betaling skal være ioverensstemmelse med reglerne i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.Betalingen kan omfatte et engangsgebyr ved etableringen af ordningen, et løbende fast gebyr foradgangen og et løbende forbrugsafhængigt gebyr. At gebyrerne skal være i overensstemmelse medlov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer indebærer, at Skatteministeriet kanfå dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.Adgangen gives til brug for behandling af låneansøgninger, indgåelse af leasingaftaler, rådgivningom lån eller leasing eller formidling af information med henblik på kreditvurdering, ogoplysningerne skal efter forslaget være nødvendige til brug for formålet. Med nødvendige menes, atadgangen skal være i overensstemmelse med persondatalovens regler, hvilket indebærer, at deoplysninger, som er gives adgang til, skal være relevante og tilstrækkelige til brug for formålet ogikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.Adgangen indebærer en adgang til oplysninger om indtægter, fradrag, betalte foreløbige skatterm.v., som har dannet grundlaget for den seneste årsopgørelse. På grund af den tekniske indretningaf SKATs registre vil det være nødvendigt at give adgang til oplysninger, som gør de finansiellevirksomheder i stand til at beregne årsopgørelsesoplysninger svarende til borgerens senesteårsopgørelse.Adgangen gives til nærmere specificerede oplysninger. Det vil sige, at adgangen gives tiloplysninger, som har udgjort grundlaget for den seneste årsopgørelse på tidspunktet for adgangen.Oplysningerne overføres kun én gang og vil alene kunne blive benyttet til det/de formål, som degives til brug for, jf. ovenfor. Vil den pågældende virksomhed på et senere tidspunkt igen haveadgang til oplysninger om en person f.eks. i forbindelse med en ny låneansøgning, vil det kræve etnyt samtykke.Til nr. 2Det foreslås, at skattekontrollovens hjemmel til, at der kan foretages kontrol uden retskendelse,udvides til at omfatte kontrol på privat grund, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter afprofessionel karakter.64

I en række love er SKATs kontrolbeføjelser begrænset til lokaler, hvor der udøveserhvervsvirksomhed, hvorfor private boliger som udgangspunkt ikke er omfattet afkontrolbeføjelserne. Princippet om privatboligens ukrænkelighed sætter visse begrænsninger forSKATs muligheder for at gennemføre kontrol uden retskendelse. Herunder også i de situationerhvor det synes åbenbart urimeligt ikke at kunne gennemføre kontrol af den aktivitet, der foregår påden private grund. Det hører med til en forstærket indsats over for sort arbejde, at det ikke må følesalt for trygt at engagere sig som køber eller udbyder af sort arbejde.Mistanke om, at der udføres sort arbejde opstår som oftest ved, at der uden for den almindeligearbejdstid er synlige tegn på, at der foregår professionel aktivitet. Ved at indføre hjemmel til atforetage kontrol uden retskendelse på privat grund øges opdagelsesrisikoen, hvilket betyder, dels atder opnås en præventiv effekt, dels at SKAT får bedre muligheder for at kontrollere, om moms ogA-skat m.v. bliver korrekt opkrævet, angivet og indbetalt til statskassen.Det er dog vigtigt at understrege, at dette forslag ikke indebærer, at SKAT får adgang til at trængeind i selve boligen, ligesom det heller ikke er hensigten med forslaget, at SKAT skal kunne førekontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennesprivate bolig, fritidsbolig eller grund i tilknytning hertil.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Den foreslåede nye § 7 M i skattekontrolloven indeholder regler om den foreslåede pligt for for-sikringsselskaber til at indberette om erstatninger vedrørende skade på fast ejendom.Det foreslås i stk. 1, at indberetningen skal ske uden opfordring, og at indberetningen skal ske tilindkomstregisteret.Indberetningen skal efter forslaget ske månedligt og omfatte udbetalinger af erstatninger vedrørendeskader på fast ejendom, som sker direkte til den pågældende forsikringstager og ikke sker pågrundlag af dokumentation fra tredjemand for udgifterne til udbedring af skaden. Forsikringssel-skabet skal således ikke indberette, hvis det udbetaler til de håndværkere, der har udbedret skadenpå ejendommen, eller udbetaler til forsikringstageren på grundlag af fakturaer fra disse håndvær-kere.Samtidig foreslås det, at der indføres en nedre grænse for, hvad der skal indberettes. Der skalsåledes kun indberettes om en udbetaling, hvis udbetalingen tillagt andre udbetalinger aferstatninger af den karakter, som er omhandlet i bestemmelsen, til samme forsikringstager inden forde seneste 12 måneder forud for udløbet af udbetalingsmåneden udgør 10.000 kr. eller mere.65

Det foreslås, at der skal ske indberetning af de enkelte udbetalinger, hvis der i samme måned erforetaget flere udbetalinger til den pågældende forsikringstager.Det foreslås i stk. 2, at indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:Identiteten af det forsikringsselskab, der foretager indberetningen.Identiteten af den forsikringstager, der har modtaget udbetalingerne.Størrelsen af de enkelte udbetalinger.Udbetalingstidspunktet.Oplysninger om forsikringen og den beskadigede ejendom.I stk. 3 foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunderkan skatteministeren lempe indberetningspligten. Denne regel kan blandt andet bruges til at opstillede nærmere regler for, hvorledes forsikringsselskabet og forsikringstageren skal identificeres.Desuden kan reglen bruges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke nærmere oplysninger der skalindberettes om forsikringen og den beskadigede ejendom. For så vidt angår lempelser iindberetningspligten kan reglen bruges til at fritage for at indberette om udbetalinger til kongehusetog det diplomatiske korps.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkningerTil nr. 4Det foreslås, at de forsikringsselskaber, som bliver indberetningspligtige efter den foreslåede regelom indberetning af erstatninger vedrørende skade på fast ejendom, jf. lovforslagets § 8, nr. 3, skalregistreres som indberetningspligtige. Anmeldelse til registrering vil kunne ske på virk.dk, ogregistreringen sker i SKATs erhvervssystem.Til nr. 5Efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, straffes det med bøde, hvis man forsætligt eller groftuagtsomt undlader rettidigt at opfylde en række pligter efter loven, herunder en række pligter tilindberetning til indkomstregisteret.Det foreslås, at et forsikringsselskab, der groft uagtsomt undlader rettidigt at opfylde den foreslåedepligt til at indberette erstatninger vedrørende skader på fast ejendom efter den under lovforslagets §8, nr. 3, foreslåede regel, skal kunne straffes med bøde.

Til nr. 1Lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenklingaf reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge afForårspakke 2.0 m.v.) indeholder i § 29 en ikrafttrædelsesbestemmelse. Det følger af dennebestemmelses stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og harvirkning fra indkomståret 2011. I bestemmelsen er der en modificerende henvisning tilbestemmelsens stk. 2-10.Forslaget går ud på i denne lovs § 29 at tilføje endnu et stykke. Om baggrunden herfor henvises tilbemærkningerne til § 9, nr. 2, nedenfor. I konsekvens heraf foreslås, at henvisningen i § 29 til stk.2-10 ændres til stk. 2-11.Til nr. 2Ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love blevarbejdsmarkedsbidraget integreret i kildeskattelovens almindelige personskatteopkrævningssystem.Herunder blev bestemmelsen i § 60, stk. 2, litra a, om beregningen af slutskatten for skattepligtigemed forskudt indkomstår ændret.Efter den nye affattelse af kildeskattelovens § 60, stk. 2, litra a, gælder, at for personer med forskudtindkomstår skal der ved opgørelsen af slutskatten foretages modregning for foreløbige skattebeløb,som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt iarbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.Den nye affattelse af bestemmelsen giver den utilsigtede virkning, at der for personer medbagudforskudt indkomstår for indkomståret 2011 ikke modregnes for bidrag, der er indeholdt iarbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i løbet af den del af kalenderåret 2010, som omfattes afindkomståret 2011.Omvendt indebærer loven, at en person med fremadforskudt indkomstår vil have krav på, atarbejdsmarkedsbidrag, som indeholdes i den del af kalenderåret 2011, som omfattes af indkomståret2010, både modregnes efter de tidligere gældende regler vedr. indkomståret 2010 og efter § 60, stk.2, litra a, for så vidt angår indkomståret 2011.Forslaget går ud på at føje en overgangsbestemmelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 29 i lov nr.521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love, hvorefter der forpersoner med bagudforskudt indkomstår for indkomståret 2011 kan ske modregning af indeholdtearbejdsmarkedsbidrag for den del af kalenderåret 2010, som omfattes af indkomståret 2011.Endvidere går forslaget ud på at fastslå, at der for personer med fremadforskudt indkomstår ikkekan ske modregning for indkomståret 2011 af arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt ikalenderåret 2011, for så vidt de er blevet modregnet i indkomståret 2010.67

Til § 10Til stk. 1Det foreslås, at forslagene om skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren,skattefritagelsen for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem ogskattefritagelse af vederlag op til 10.000 kr. for pensionisthjælp i private hjem træder i kraft dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at reglerne får virkning fra og med indkomståret 2013.Til stk. 2Det foreslås at forslaget om ændret fradragstidspunkt i Boligjobordningen træder i kraft dagen efterbekendtgørelsen i Lovtidende, og får virkning for arbejde udført i perioden fra og med den 1. juni2011 til og med den 31. december 2012.Det foreslås endvidere, at den skattepligtige, for så vidt angår arbejde, der er udført i 2011, og erbetalt senest den 29. februar 2012, kan vælge at anvende fradragstidspunktet efter de gældenderegler. Dermed sikres det, at ingen personer risikerer at blive stillet ringere efter indførelsen af denye regler.Til stk. 3Det foreslås, at forslagene om digital betaling af beløb over 10.000 kr., forslagene vedrørendekontrol på privat grund, legitimationspligt, omvendt betalingspligt ved handel med metalskrot ogforslaget om elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fraden registrerede træder i kraft den 1. juli 2012.Det foreslås tillige, at justeringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 29 i lov nr. 521 af 12. juni2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love med indsættelsen af en særligovergangsregel, jf. forslaget under § 9, træder i kraft 1. juli 2012. Der foreslås dog i stk. 5 en særligvirkningsregel knyttet til dette forslag, som indebærer, at forslaget får virkning for indkomståret2011.Forslagene om digital betaling gælder for leveringer, der finder sted efter 1. juli 2012. Somleveringstidspunkt anses faktureringsdatoen for så vidt, at faktureringen sker snarest efterleveringens afslutning.Til stk. 4Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af forslaget om, atforsikringsselskaber skal indberette om erstatninger vedrørende skade på fast ejendom.Indberetningsordningen forudsætter, at indkomstregisteret ændres, så det kan modtage de pågæl-68

dende indberetninger. Tilsvarende kræver indberetningsordningen udvikling af it-systemer hosforsikringsselskaberne.Den foreslåede regel giver dermed mulighed for, at indberetningspligten sættes i kraft, når SKATog forsikringsselskaberne er klar til at igangsætte ordningen. Det forventes, at indberetningsord-ningen vil kunne sættes i kraft i løbet af efteråret 2012.Til stk. 5Det foreslås, at forslaget om navn/logo m.v. på gulpladebiler og forslaget om skiltning påbyggepladser træder i kraft 1. januar 2013. Det sker af hensyn til erhvervslivets indretning på denye krav.Til stk. 6Det foreslås, at justeringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 29 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 omændring af kildeskatteloven og forskellige andre love med indsættelsen af en særlig overgangsregelfår virkning for indkomståret 2011.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om påligningen af indkomst-skat til staten (ligningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.oktober 2011, som ændret bl.a. vedlov nr. 1379 af 28. december 2011 ogsenest ved § 1 i lov nr. 1382 af 28.december 2011, foretages følgendeændringer:(Bestemmelsen er ny)1. Efter § 7 Ø indsættes:”§ 7 Å.Ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst medregnes ik-ke værdien af familie- og vennetjene-ster. Ved familie- og vennetjenesterforstås sædvanlige ydelser mellem fa-miliemedlemmer eller venner, der ud-føres inden for privatsfæren som etudslag af almindelig hjælpsomhed,gavmildhed eller socialt engagement.Ydelserne må ikke5) være af kommerciel karakter,6) indgåiorganiseretbyttehandel,7) bestå i forud aftalt udvekslingaf ydelser eller8) inkludere betaling med kon-tanter eller andre likvidemidler.Stk. 2.Ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst medregnes ikkevederlag til en person under 16 år sombetaling for arbejde for en privathvervgiver udført i eller i tilknytningtil dennes private hjem.Stk. 3.Ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst medregnes ikkevederlag for arbejde for en privathvervgiver udført i eller i tilknytningtil dennes private hjem til en person,71

der opfylder alderskravet i pensions-loven til at kunne få folkepension. Deter en betingelse, at arbejdet ikke udfø-res som et led i erhvervsmæssig virk-somhed. Vederlag efter 1. pkt., der in-den for et indkomstår overstiger etgrundbeløb på 10.000 kr. (2010-nive-au), medregnes dog til den skatteplig-tige indkomst med den del af veder-laget, der overstiger grundbeløbet.Grundbeløbet reguleres efter person-skattelovens § 20.”§ 8 V.Ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst kan fradragesudgifter, der er betalt og dokumenteret,til arbejdsløn til hjælp og i standsættel-se i hjemmet, jf. stk. 2-6. Reparation,installation eller udskiftning af bioke-delanlæg og husstandsvindmøller an-ses som istandsættelse i hjemmet. In-stallation, reparation eller udskiftningaf oliefyr anses ikke som i standsæt-telse af hjemmetStk. 2.Fradraget er betinget af,1) at den skattepligtige person vedindkomstårets udløb er fyldt 18 år,2) at arbejdet er udført vedrørende enhelårsbolig, hvor den skattepligtigeperson har fast bopæl på tidspunktetfor arbejdets udførelse,3) at arbejdet er udført af en virksom-hed, der er momsregistreret i Dan-mark, eller ved arbejde i form af ren-gøring, vask, opvask, strygning, vin-duespudsning, børnepasning og have-arbejde tillige af en person, der vedindkomstårets udløb er fyldt 18 år oger fuldt skattepligtig til Danmark,4) at den skattepligtige foretager ind-beretning af det fradragsberettigedebeløb til skattemyndighederne med an-givelse af, hvem der har udførtarbejdet, og5) at arbejdet er udført og betalt iperioden fra og med den 1. juni 2011til og med den 31. december 2012.Stk. 3-6.---2.I§ 8 V, stk. 1,ændres ”stk. 2-6” til:”stk. 2-7”

4.I§ 8 V,indsættes efter stk. 2 somnyt stykke:”Stk.3.For arbejde udført i 2011henføres fradraget til indkomståret2011, såfremt arbejdet er betalt iperioden fra og med den 1. juni 2011til og med den 29. februar 2012. Forarbejde udført i 2012 henføresfradraget til indkomståret 2012,såfremt arbejdet er betalt i periodenfra og med den 1. januar 2012 til ogmed den 28. februar 2013. Der kanikke foretages fradrag for arbejde, derbetales den 1. marts 2013 ellersenere.”Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.5.Efter § 8 X indsættes:”§ 8Y. Ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst er fradrag for ud-gifter vedrørende køb af varer ogydelser for personer, der driver selv-stændig erhvervsvirksomhed, selska-ber m.v., som er skattepligtige efterselskabsskattelovens § 1 eller § 2 ogfonde, der er skattepligtige efterfondsbeskatningslovens § 1, betingetaf, at betaling sker via et pengeinstituteller betalingsinstitut, som sikrer iden-tifikation af betalingsmodtager og be-taler, medmindre betalingen samletudgør mindre end 10.000 kr. inkl.moms. Flere betalinger, som vedrørersamme leverance, ydelse, kontrakt el-ler lignende, anses som én betaling iforhold til beløbsgrænsen i 1. pkt.Ved løbende ydelser eller periodiskeydelser skal flere faktureringer og be-talinger ses som én samlet leverance iforhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., nårde sker inden for samme kalenderår.Stk. 2.Er der i et indkomstår foreta-get fradrag for en udgift, hvor fradra-get ikke opfylder betingelserne i stk.1, skal det tidligere fratrukne beløb re-guleres tilbage, når betalingen sker iindkomståret. Hvis betaling sker efter73

udløbet af indkomståret, medtages be-løbet som indtægt i det indkomstår,hvor betalingen sker.Stk. 3.I særlige tilfælde, hvor envirksomhed ikke har mulighed for atbetale elektronisk, som anført i stk. 1,kan virksomheden opnå sit fradragved på told- og skatteforvaltningenshjemmeside at indberette oplysningerom det foretagne køb, herunder faktu-raoplysninger, der entydigt identifice-rer leverandøren.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsæt-te nærmere regler om andre betalings-måder, som sidestilles med betalingvia pengeinstitut og om krav til doku-mentation.”§2I lov nr. 1333 af 19. december 2008om inddrivelse af gæld til det offent-lige, som ændret ved § 2 i lov nr. 252af 30. marts 2011, foretages følgendeændring:(Bestemmelsen er ny)1.Efter § 3 indsættes før overskriftenfør § 4:”§3 A.Virksomheder, der yder lån,driver leasingvirksomhed eller for-midler lån eller leasingaftaler, og kre-ditoplysningsbureauer kan efter sam-tykke fra den registrerede få adgangtil oplysninger om gæld, som inddri-ves af restanceinddrivelsesmyndighe-den, som er nødvendige til brug forbehandling af låneansøgninger, indgå-else af leasingaftaler, rådgivning omlån eller leasing eller formidling af in-formation med henblik på kreditvur-dering.Stk. 2.Adgang efter stk. 1 forudsæt-ter, at virksomheden har indgået enaftale med told- og skatteforvaltnin-gen om adgangen. Sådanne aftalerskal indeholde bestemmelser om beta-ling fra virksomheden i overensstem-melse med lov om videreanvendelse74

af den offentlige sektors informatio-ner.”§3I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om etindkomstregister, som ændret bl.a.ved § 4 i lov nr. 1534 af 19. december2007, § 3 i lov nr. 521 af 12. juni2009, § 2 i lov nr. 702 af 25. juni2010 og senest ved § 6 i lov nr. 599 af14. juni 2011, foretages følgendeændringer:§ 2.Indberetningspligten efter denne1.I§ 2ændres ”§ 3, nr. 1-9” til: ”§ 3,lov påhviler fysiske eller juridiske per- nr. 1-10”.soner, som er indberetningspligtigeefter de i § 3, stk. 1, nr. 1-9, nævntebestemmelser.2.I§ 3, stk. 1,indsættes efter nr. 6som nyt nummer:§ 3.Følgende oplysninger skal ind-”7) Erstatninger fra forsikringssel-berettes til indkomstregisteret:skaber vedrørende skade på fast ejen-dom, som er omfattet af indberet-1)-9) ---Stk. 2.Ved indberetning vedrørende ningspligt efter skattekontrollovens §personligt arbejde i tjenesteforhold 7 M.”skal lønperioden tillige oplyses.Nr. 7-9 bliver herefter nr. 8-10.Stk. 3.For ydelser, der udbetales afoffentlige myndigheder eller anerkend-te arbejdsløshedskasser, skal tillige op-lyses den periode, udbetalingen omfat-ter.Stk. 4.I forbindelse med indberet-ning af de i stk. 1-3 nævnte oplysnin-ger skal der endvidere gives oplysningtil indkomstregisteret om cpr-nr. ogcvr-nr. eller SE-nr. samt eventuelleandre oplysninger, der er nødvendigetil identifikation af den, oplysningernevedrører.3.Efter § 7 indsættes:(Bestemmelsen er ny)”§7 A.Virksomheder, der yder lån,driver leasingvirksomhed eller for-midler lån eller leasingaftaler, og kre-ditoplysningsbureauer kan efter sam-tykke fra den registrerede få adgangtil oplysninger i indkomstregisteret,som er nødvendige til brug for be-75

handling af låneansøgninger til brugfor behandling af låneansøgninger,indgåelse af leasingaftaler, rådgivningom lån eller leasing eller formidlingaf information med henblik på kredit-vurdering.Stk. 2. Adgang efter stk. 1 forudsæt-ter, at virksomheden har indgået enaftale med told- og skatteforvaltnin-gen om adgangen. Sådanne aftalerskal indeholde bestemmelser om beta-ling fra virksomheden i overensstem-melse med lov om videreanvendelseaf den offentlige sektors informatio-ner.”§4I kildeskatteloven, jf. lovbekendt-gørelse nr.1403 af 7. december 2010,som ændret bl.a. ved lov. nr. 1336 af19. december 2008 og senest ved lovnr. 572 af 7. juni 2011, foretagesfølgende ændring:§ 75.På samme måde som anført i §1.I§ 75, stk. 1, nr. 4,ændres to steder74 straffes den, der”§ 86, stk. 4 og 5” til: ”§ 86, stk. 5 og1)-3) ---6”.4) undlader at efterkomme pligtentil at afgive oplysning om de i § 86,stk. 4 og 5, nævnte forhold eller for-sætligt eller ved grov uagtsomhed af-giver urigtige eller vildledende oplys-ninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævn-te forhold.2.I§ 86indsættes efter stk. 2 som nytstykke:”Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk.§ 86.---Stk. 2.Hvis det skønnes nødvendigt, 2, 6. pkt., kan der gennemføres kon-har told- og skatteforvaltningen til en- trol efter stk. 2, 1. pkt., på en ejen-hver tid mod behørig legitimation uden dom, der tjener til privatbolig ellerretskendelse adgang til hos de indehol- fritidsbolig, hvis der synligt kan kon-delsespligtige på stedet at gennemgå stateres udendørs aktiviteter af profes-alt regnskabsmateriale og herunder at sionel karakter. Kontrol, som nævnt ifå forevist dokumenter af betydning 1. pkt., omfatter dog ikke adgang tilfor kontrollen. Adgangen til kontrol kontrol af selve privatboligen eller fri-efter 1. pkt. omfatter alle indeholdel- tidsboligen.”sespligtige, uanset om disse fører etStk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.76

egentligt regnskab eller ej. Adgangentil kontrol efter 1. pkt. omfatter ogsåarbejdssteder uden for den indeholdel-sespligtiges lokaler, herunder trans-portmidler, der anvendes erhvervs-mæssigt. I det omfang oplysningerneer registreret elektronisk, omfattertold- og skatteforvaltningens adgangogså en elektronisk adgang hertil. Eje-ren og de hos denne ansatte skal ydetold- og skatteforvaltningen fornødenvejledning og hjælp ved kontrollen.Enhver indeholdelsespligtig, der førerregnskab, skal, hvad enten den pågæl-dende ifølge lovgivningen er regn-skabspligtig eller ej, på begæring aftold- og skatteforvaltningen indsendesit regnskabsmateriale med bilag. Kon-trol efter 1. pkt. kan dog ikke gennem-føres på en ejendom, der tjener til pri-vatbolig eller fritidsbolig.Stk. 3. ---Stk. 4.Told- og skatteforvaltningenkan hos modtagere af A-indkomst ogaf arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-komst indhente oplysninger til brugved kontrollen af indeholdelserne. Per-soner, der ved kontrollen skønnes atudføre beskæftigelse hos den indehol-delsespligtige, har pligt til at oplysenavn, adresse, fødselsdato, om derbestår et ansættelsesforhold, og, hvordette er tilfældet, ansættelsesperiodeog løn- og ansættelsesvilkår.Stk. 5 og 6. ---

3.I§ 46udgår stk. 10 og efter stk. 9§ 46.---indsættes som nye stykker:Stk. 10.Skatteministeren kan fastsætte”Stk. 10.En virksomhed, der mod-nærmere regler om dokumentation for, tager varer eller ydelser fra en virk-at aftageren er betalingspligtig efter somhed her i landet, hvor betalingstk. 1.ikke sker via et pengeinstitut ellerbetalingsinstitut, som sikrer identifi-kation af betalingsmodtager og beta-ler, hæfter solidarisk for betaling afafgiften, medmindre betalingen sam-let udgør højst 10.000 kr. inkl. afgift.Stk. 11.Flere betalinger, som vedrø-rer samme leverance, ydelse, kontrakteller lignende, anses som én betaling iforhold til beløbsgrænsen i stk. 10.Ved løbende ydelser eller periodiskeydelser skal flere faktureringer og be-talinger ses som én samlet leverance iforhold til beløbsgrænsen i stk. 10,når de sker inden for samme kalender-år.Stk. 12.I særlige tilfælde, hvor envirksomhed ikke har mulighed for atbetale elektronisk, som anført i stk.10, kan virksomheden frigøre sig foret hæftelsesansvar ved på told- ogskatteforvaltningens hjemmeside atindberette oplysninger om det foretag-ne køb, herunder fakturaoplysninger,der entydigt identificerer leverandø-ren, og betalingen heraf. Denne indbe-retning skal ske senest 14 dage efter78

§ 74.Told- og skatteforvaltningenhar, hvis det skønnes nødvendigt, tilenhver tid mod behørig legitimationuden retskendelse adgang til at foreta-ge eftersyn i lokaler, der benyttes afvirksomhederne, og til at efterse virk-somhedernes varebeholdninger, forret-ningsbøger, øvrige regnskabsmaterialesamt korrespondance m.v., uanset omdisse oplysninger opbevares på papireller på edb-medier. Told- og skatte-forvaltningens adgang til kontrol efter1. pkt. omfatter også adgang til kontrolpå arbejdssteder uden for de lokaler,hvorfra virksomheden drives, samt itransportmidler, der anvendes er-hvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2.pkt. kan dog ikke gennemføres på enejendom, der alene tjener til privat-bolig eller fritidsbolig.Stk. 2-4. ---(Bestemmelsen er ny)

somheder, der udfører arbejde påstedet, opsætte skilte på stedet, hvorafdet tydeligt fremgår, hvem der udførerarbejdet. Hvis leverancen eller entre-prisesummen for den enkelte virk-somhed ikke overstiger 50.000 kr.inkl. afgift, er virksomheden fritagetfor skiltning. Byggepladser vedrøren-de etagebyggeri i tæt bebyggede om-råder, hvor det ikke er praktisk muligtat opsætte skilte, er ligeledes fritagetfor skiltning.Stk. 2.Skatteministeren kan fastsæt-te nærmere bestemmelser om stk. 1.”§ 81.Med bøde straffes den, derforsætligt eller groft uagtsomt1) ---2)overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23,stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3,3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, §47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt.,stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, 1., 4., 5. og6. pkt., § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, §52, stk. 1, 2, 3, 5, 6 eller 8, § 52 a, stk.1-3, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1.pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1.pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt.,eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64,stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 70, stk. 2,§ 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4,eller § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4,3)-6) ---Stk. 2-7. ---7.I§ 81, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 74,stk. 2 eller 4” til: ”§ 74, stk. 3 eller 5”,og ”eller § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4” æn-dres til: ”§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 6,eller § 78”.

2.Efter § 10 indsættes:”§10 a.En borger, som hos er-hvervsdrivende køber ydelser eller va-rer sammen med ydelser, hæfter soli-darisk med den erhvervsdrivende forbetaling af indkomstskat, arbejdsmar-kedsbidrag og merværdiafgift, somden erhvervsdrivende har unddraget,forudsat at vederlaget overstiger10.000 kr. inkl. merværdiafgift og ik-ke er betalt via pengeinstitut eller be-talingsinstitut, som sikrer identifika-tion af betalingsmodtager og betaler.Flere betalinger, som vedrører sammeleverance, ydelse, kontrakt eller lig-nende, anses som én betaling i forholdtil beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løben-de ydelser eller periodiske ydelserskal flere faktureringer og betalingerses som én samlet leverance i forholdtil beløbsgrænsen i 1. pkt., når de skerinden for samme kalenderår.Stk. 2.Den solidariske hæftelse efterstk. 1 omfatter den ydelse, der er leve-ret til borgeren.Stk. 3.I særlige tilfælde, hvor enborger ikke har mulighed for at betaleelektronisk som anført i stk. 1, kanborgeren frigøre sig for hæftelsen vedpå told- og skatteforvaltningens hjem-meside at indberette oplysninger omdet foretagne køb herunder faktura-oplysninger, der entydigt identificererleverandøren, og betalingen heraf.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsæt-te nærmere regler vedrørende bestem-melsen, herunder regler om beregningaf hæftelsen.”§7I lov om registrering af køretøjer, jf.lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni2011, foretages følgende ændringer:

jølovgivningen, fastsætte regler om tilladt totalvægt på ikke over 4 tons,mærkning af køretøjer med særlige der er registreret til udelukkende er-nummerplader og mærkater.hvervsmæssiganvendelse,skalmindst være forsynet med virksomhe-dens navn eller logo samt virksomhe-dens CVR-nr. eller telefonnummer.Stk. 8.Skatteministeren fastsætterde nærmere bestemmelser om, hvor-dan oplysningerne i stk. 7 tydeligtskal fremgå på et køretøj.”§ 20.Med bøde straffes den, der2.§ 20, stk. 1,affattes således:overtræder §§ 2-4.”Med bøde straffes den,overtræder §§ 2-4 og 7, stk. 7.”§8I skattekontrolloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 819 af 27. juni 2011, somændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 462 af12. juni 2009 og senest ved § 10 i lovnr. 1382 af 28. december 2011,foretages følgende ændringer:(Bestemmelsen er ny)1.Efter § 1 A indsættes:”§1 B.Virksomheder, der yder lån,driver leasingvirksomhed eller for-midler lån eller leasingaftaler, og kre-ditoplysningsbureauer kan efter sam-tykke fra den registrerede få adgangtil oplysninger, der har dannet grund-laget for den seneste årsopgørelse,som er nødvendige til brug for be-handling af låneansøgninger, indgåel-se af leasingaftaler, rådgivning om låneller leasing eller formidling af infor-mation med henblik på kreditvurde-ring.Stk. 2.Adgang efter 1. pkt. forud-sætter, at virksomheden har indgåeten aftale med told- og skatteforvalt-ningen om adgangen. Sådanne aftalerskal indeholde bestemmelser om beta-ling fra virksomheden i overensstem-melse med lov om videreanvendelseaf den offentlige sektors informatio-ner.”82

Stk. 4Told- og skatteforvaltningenhar, hvis det skønnes nødvendigt, tilenhver tid mod behørig legitimationuden retskendelse adgang til hos de istk. 1 og 2 nævnte på stedet samt påarbejdssteder uden for den erhvervs-drivendes lokaler, herunder transport-midler, der anvendes erhvervsmæssigtat gennemgå deres regnskabsmaterialemed bilag og andre dokumenter, derkan have betydning for skattelignin-gen, og foretage opgørelse af kassebe-holdning og lignende. Efter sammeregler har told- og skatteforvaltningenadgang til hos erhvervsdrivende at fo-retage opgørelse og vurdering af lager-beholdninger, besætning, inventar, ma-skiner og andet driftsmateriel. Ejerenog de hos denne ansatte skal yde told-og skatteforvaltningen fornøden vej-ledning og hjælp ved kontrollen. Kon-trol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikkegennemføres på en ejendom, der tjenertil privatbolig eller fritidsbolig.Stk. 5-7 ---(Bestemmelsen er ny)

3.Efter § 7 L indsættes:”§7 M.Forsikringsselskaber, der ien kalendermåned har foretaget ud-betaling til forsikringstagere af erstat-ninger vedrørende skade på fast ejen-dom, og hvor udbetalingen ikke skerpå grundlag af dokumentation fratredjemand for udgifterne til udbed-ring af skaden, skal hver måned udenopfordring give oplysning om udbeta-lingerne til indkomstregisteret, jf. lovom et indkomstregister §§ 3 og 4.Dette gælder dog kun for udbetalin-ger, der tillagt andre udbetalinger aferstatninger som omhandlet i 1. pkt.til samme forsikringstager inden forde seneste 12 måneder forud for udlø-bet af udbetalingsmåneden udgør10.000 kr. eller mere.Stk. 2.Indberetningen skal omfatteoplysninger om:6) Identifikation af den, der foreta-83

ger indberetningen.7) Identifikation af modtageren aferstatningen.8) Størrelsen af de enkelte udbeta-linger af erstatninger til den på-gældende forsikringstager.9) Udbetalingstidspunktet.10) Oplysninger om forsikringen ogden ejendom, skaden er sket på.Stk. 3.Skatteministeren kan fastsæt-te nærmere regler om indberetning ef-ter stk. 1 og 2, herunder kan skattemi-nisteren lempe indberetningspligten.”§ 8 L.Told- og skatteforvaltningen4.I§ 8 L, stk. 1,indsættes efter ”§§ 7fører register over indberetningsplig- A,”: ”7 M,”.tige som nævnt i §§ 7 A, 8 H, 8 P, 8 Q,8 S, 8 T og 8 U.Stk. 2.---§ 14.---5.I§ 14, stk. 2,indsættes efter ”§ 7Stk. 2.Den, der, uden at forholdetJ,”: ”§ 7 M,”.omfattes af stk. 1, forsætligt eller afgrov uagtsomhed undlader rettidigt atopfylde en pligt, der påhviler ham imedfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk.1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk.1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, 2,4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, §8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og3, § 9 A, § 9 B, § 10, § 10 A, stk. 1-3,§ 10 B, stk. 1 og 2, eller § 11, straffesmed bøde.Stk. 3 og 4.---§9I lov nr. 521 af 12. juni 2009 omændring af kildeskatteloven og for-skellige andre love (Forenkling af reg-lerne om opkrævning af arbejdsmar-kedsbidrag og konsekvensændringersom følge af Forårspakke 2.0 m.v.)foretages følgende ændringer:§ 29.Loven træder i kraft dagen1.I§ 29, stk. 1,ændres ”2-10” til: ”2-efter bekendtgørelsen i Lovtidende og 11”.har virkning fra indkomståret 2011, jf.84

dog stk. 2-10.Stk. 2-10.---Bestemmelsen er ny2.I§ 29indsættes somstk. 11:”Stk.11.For personer med bagud-forskudt indkomstår, jf. kildeskattelo-vens § 22, stk. 1, kan der udovermodregning efter kildeskattelovens §60, stk. 2, ske modregning i slutskat-ten for indkomståret 2011 for forelø-bige skattebeløb, som er indeholdt iarbejdsmarkedsbidragspligtigind-komst i løbet af den del af kalender-året 2010, som omfattes af indkomst-året 2011. Personer med fremadfor-skudt indkomstår, jf. kildeskattelo-vens § 22, stk. 1, kan ikke for ind-komståret 2011 foretage modregningefter kildeskattelovens § 60, stk. 2,litra a, for den del af indeholdt ar-bejdsmarkedsbidrag for kalenderåret2011, som er modregnet ved opgørel-sen af arbejdsmarkedsbidraget forindkomståret 2010.”§ 10Stk. 1.§ 1, nr. 1, træder i kraft dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende oghar virkning fra og med indkomståret2013.Stk. 2.§ 1, nr. 2, § 2, § 3, nr. 3, § 4,§ 5, nr. 1-5, § 6, § 8, nr. 1 og 2, og § 9træder i kraft den 1. juli 2012.Stk. 3.Skatteministeren fastsættertidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3,nr. 1 og 2, og § 8, nr. 3-5.Stk. 4.§ 5, nr. 6, og § 7 træder ikraft den 1. januar 2013.Stk. 5.§ 9 har virkning forindkomståret 2011.