Skatteministeriet bemærker følgende til det stillede spørgsmål:”Det er i besvarelsen nedenfor lagt til grund, at der med spørgsmålet hen-vises til en samordning på de angivne områder inden for EU, idet der påde nævnte områder enten er stillet forslag om eller er taget skridt til fællesregler for medlemsstaterne.Ad energibeskatningKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdi-rektivet. Kommissionens forslag indebærer, at alle energiarter beskattesmed en energiafgift, der balanceres efter energiindholdet og en CO2afgift,der balanceres efter CO2indholdet (uden for kvotesektoren). Dermed lig-ger forslaget tæt op ad den danske energiafgiftsstruktur. Endvidere forven-tes forslaget at indebære, at de såkaldte minimumsatser forøges.Danmark har generelt set relativt høje energiafgifter, og vurderes derfor athave en væsentlig interesse i, at der etableres enighed på dette område,blandt andet fordi det vil forbedre Danmarks konkurrenceevne.Forslaget indebærer generelt højere energiafgifter i EU, men er udformetunder hensyn til erhvervenes konkurrenceevne. Således indføres et obliga-torisk bundfradrag i CO2-afgiften for brændsler anvendt i sektorer, der erudsat for såkaldt carbon leakage. Carbon leakage dækker over, at høje af-gifter i visse tilfælde alene leder til eksport af miljøproblemer, idet den be-rørte produktion flytter til lande med mere lempelig regulering.Ad beskatning af opsparing

Der er med rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) indført fælles regler inden for EU, derskal sikre beskatningen af indkomst fra opsparing og fjerne uønskede konkurrenceforvrid-ninger. Ifølge direktivet skal der ved betaling af renter m.v., der betales fra banker og andrefinansielle institutioner i ét EU-land til en person i et andet EU-land, ske indberetning tilbetalerens skattemyndigheder, som automatisk videresender oplysningerne til rentemodta-gers skattemyndigheder.To EU-lande (Luxembourg og Østrig) har en overgangsordning, som indebærer opkræv-ning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande samt provenudelingmed rentemodtagers bopælsland i stedet for automatisk videregivelse af oplysninger om be-talingen. De to lande skal gå over til automatisk udveksling af information, når EU har ind-gået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om informati-onsudveksling på anmodning.Efter vedtagelsen af rentebeskatningsdirektivet indgik EU rentebeskatningsaftaler medSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skal sikre be-skatningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutioneri disse lande til en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse rente-indtægter og provenudeling med rentemodtagers bopælsland.Kommissionen har i sin første årsrapport (KOM(2008)552) om effekten af direktivet vurde-ret, at direktivet generelt har fungeret efter hensigten, men fandt samtidig, at der er behovfor visse justeringer, og har derfor fremsat en række forslag til ændringer, der skal skabe enbredere skattebase og lukke nogle huller og således sikre en mere effektiv beskatning.Det er i Danmarks interesse, at der opnås enighed om de foreslåede ændringer, så direktivetfår den bedst mulige effekt, og at EU forhandler med de relevante tredjelande om gennem-førelse af de samme ændringer i EU’s rentebeskatningsaftaler med disse tredjelande. Detvil ikke alene medvirke til at sikre, at renteindtægter m.v. beskattes i tilfælde, hvor opspa-ringen er placeret i et andet EU-land eller andre aftalelande, men vil også medvirke til atfjerne uønskede konkurrenceforvridninger.Samlet set vurderes EU’s rentebeskatningsdirektiv og tilhørende aftaler med tredjelandeneat styrke den danske konkurrenceevne, herunder for danske finansielle institutioner, da detikke er muligt for danske skatteydere at undgå beskatning ved at flytte opsparing til finan-sielle institutioner i andre EU-lande og visse tredjelande, der i fraværet af en sådan skatte-mæssig samordning ville have haft en konkurrencefordel.Ad en fælles selskabsskattebase (CCCTB)Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om en fælles konsolideret selskabs-skattebase (Common

Consolidated Corporate Tax Base,

CCCTB), der forhandles indenforrammerne af ECOFIN-rådet.Forslaget indebærer, at et selskab kan vælge at benytte ét fælles regelsæt for beregningen afden skattepligtige indkomst i hele EU (dvs. en fælles skattebase). Selskabet skal desudenkun indgive én selvangivelse til myndighederne i ét EU-land (one-stop-shop). Endvidereindebærer forslaget, at selskaber inden for samme koncern skal konsolidere deres indkom-Side 2

ster – dvs. udligne overskud og underskud, som selskaberne har i de forskellige EU-lande.Det samlede skattegrundlag fordeles efter en fordelingsnøgle mellem de EU-lande, hvorselskabet driver virksomhed. Herefter beskatter medlemsstaterne deres andel efter den sel-skabsskattesats, den respektive medlemsstat har fastsat.Selskabsskattesatsen harmoniseresikke, og der foreslås ikke en EU minimumssats.Et centralt mål med en fælles konsolideret selskabsskattebase er at bidrage til europæiskevirksomheders konkurrenceevne, hvilket blandt andet blev fremhævet i europluspagten(konkurrenceevnepagten), vedtaget af Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011:“The common approach proposed would ensure consistency in the nationaltax systems but would not harmonise tax rates. Fair competition on tax ratesis to be encouraged. Differences in rates allows a certain degree of taxcompetition to be maintained in the internal market and fair tax competitionbased on rates offers more transparency and allows Member States to con-sider both their market competitiveness and budgetary needs in fixing theirtax rates.”Formålet med direktivforslaget er at mindske de administrative byrder og omkostninger forvirksomhederne. Ét enkelt system vil mindske virksomhedernes administrative byrder i forholdtil i dag, hvor de skal håndtere op til 27 forskellige nationale skattesystemer. Samtidig reduce-res den usikkerhed, der opstår, når selskaber, der opererer i flere EU-lande, skal angive deresskattepligtige indkomst efter flere forskellige nationale skattesystemer. Desuden vil forslagetindebære, at dobbeltbeskatning som følge af forskellige skatteregler i medlemsstaterne elimine-res. Forslaget vil således som udgangspunkt medvirke til at forbedre konkurrenceevnen forvirksomheder i EU.Medlemsstaterne skal fortsat selv fastsætte selve selskabsskattesatsen, der skal finde anvendel-se på den andel af skattebasen, der er tildelt den pågældende medlemsstat. Forslaget vil derforikke fjerne skattekonkurrencen på selskabsskatteområdet indenfor EU. Tværtimod er der enmulighed for, at et fælles selskabsskattegrundlag kan skærpe konkurrencen på satsen som følgeaf, at det fælles skattegrundlag giver mere gennemsigtighed.For EU-landene vil forslaget medføre, at der lægges begrænsning på det enkelte lands mulighedfor selv at bestemme grundlaget for deres selskabsbeskatning. Et fælles selskabsskattegrundlagvil endvidere i sagens natur afskære muligheden for – i hvert fald inden for rammerne afCCCTB’en – at finansiere en satsnedsættelse ved at udbrede basen, hvilket ellers har været ten-densen i landene indenfor EU fra midten af 80’erne.De samlede effekter af CCCTB afhængeraf ændringer i basen, erhvervsstrukturen i landene m.v.”

Spørgsmål:

Consolidated Corporate Tax Base,