Økonomi- og IndenrigsministerietInternational økonomiDato: 06.02.12

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 21. februar 2012Herved fremsendes samlenotat, som skønnes relevante for Skatteudvalgets ansvarsområde. Mate-rialet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg.2)(Udgået) Rentebeskatningsdirektivet- Orienterende debatKOM-dokumenter forligger ikke(Evt.) Forhandlingsmandat vedr. rentebeskatningsdirektivet ogantisvigaftaler med europæiske 3.-lande- VedtagelseKOM-dokumenter foreligger ikkeSide 2

Dagsordenpunkt (2 &) 3: Rentebeskatningsdirektiv og forhandlingsmandat vedr.

rentebeskatningsdirektivet og antisvigaftaler med europæ-

iske 3.-lande

Resumé

ECOFIN ventes den 21. februar 2012 at drøfte forslaget om ændringer af rentebeskatningsdirekti-vet og forslaget til rådsbeslutning om indledning af forhandlinger med tredjelande. Rentebeskat-ningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra f.eks. en bank i étEU-land til en person i et andet EU-land. Forslaget indebærer en række tekniske ændringer af di-rektivet for bedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsindkomst. Det danske formandskab villægge op til drøftelse af og om muligt vedtagelse af forhandlingsmandater til Kommissionen, såle-des at Kommissionen indleder forhandlinger med relevante tredjelande om tilsvarende tekniskeændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, sombetales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person i et andet EU-land. Detsker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, somvideresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. To EU-lande (Luxembourg ogØstrig) har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til ren-temodtagere i andre EU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet forautomatisk videregivelse af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at overgangsordnin-gen ophører, således at Luxembourg og Østrig skal gå over til automatisk udveksling af informati-on, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino ominformationsudveksling på anmodning.Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftaler medSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskat-ningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i disse landetil en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og prove-nudeling med rentemodtagers bopælsland.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skal aflægge rap-port til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den forbindelse foreslå ændringeraf direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparingogfjerneuønskedekonkurrenceforvridninger.Kommissionensførstetreårsrapport(KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderede i rap-porten, at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justerin-ger. Kommissionen fremsatte derfor forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727).

Indhold

Kommissionens forslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de anvendte begre-ber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde.Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår2009, samt en justering heri under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentlige æn-dringer, som følger af dette seneste kompromisforslag er beskrevet nedenfor.

3Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre finansielle institu-tioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås ændret med henblik på at for-bedre kvaliteten af informationen og dermed bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal såledesbåde anvende rentemodtagers fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnum-re, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i debetalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationermed flere rentemodtagere forbedret.Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke fin-der anvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle institutter skalanvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt effektiv beskatning – som f.eks.trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvordirektivet eller forholdsregler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysiskperson med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebe-talingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af betalin-gen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet fin-der anvendelse.Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdik-tion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikker-heden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplificerende listeover de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden for EU har pligt tilat anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut uden for EU,hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i enanden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk affinansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingselskaber) til atomgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at omfatte instituti-oner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv beskatning. En eksemplifice-rende liste over sådanne institutioner i de enkelte medlemsstater vil lette implementeringen af denye bestemmelser. Listen omfatter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditsel-skaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lovgiv-ning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til også at omfattefølgende elementer:

Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige finansielle instru-menter, som har lighed med gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi kunden er sikretudbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsikringskontrakten i væsentligt omfanger knyttet til afkast af gældsfordringer eller andre instrumenter, som er omfattet af direktivet.Det er hensigten, at egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsforeninger.

4Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de investerings-fonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet om investeringsforenin-ger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., menkun hvis disseikkehar status som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af inve-steringsfonde, investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, atdirektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deresretlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lignende fra alleinvesteringsfonde etableret uden for EU og EØS.Andre ændringerDer foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal give om anven-delsen af direktivet.ECOFIN skal i sammenhæng med drøftelsen af de tekniske ændringer af direktivet drøfte og ommuligt vedtage forhandlingsmandater til Kommissionen, således at Kommissionen kan forhandlemed relevante tredjelande om tilsvarende tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler meddisse lande.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedtagelse af med-lemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opsparing i en andenmedlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser.

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelser henholdsvis 24. april 2009og 13. maj 2009. Europa-Parlamentet fremkom med 37 ændringsforslag primært af teknisk karakter. Eu-ropa-Parlamentet foreslog dog, at overgangsordningen for Luxembourg og Østrig skal ophøre senest 1.juli 2014. Det Økonomiske og Sociale Udvalg udtrykker forståelse for, at formålet med rentebeskatnings-direktivet ikke må udhules, bl.a. ved brug af nye finansielle instrumenter, som ikke er omfattet af det nu-værende direktiv. Udvalget udtrykte bekymring for de administrative byrder ved den foreslåede ændringfor de finansielle operatører samt, at de foreslåede ændringer vil medføre konkurrenceforvridning i forholdtil tredjelande og kapitalflugt til disse lande.

Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende rentebeta-linger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de oplysninger, som dan-ske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil der pågå nærme-re overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekontrolloven.

Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser

Evt. statsfinansielle konsekvenser, såsom administrative omkostninger som følge af ændringsdi-rektivet, afholdes indenfor de nuværende rammer. En effektivisering af direktivet ventes at havepositive statsfinansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS– Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Priva-te Equity Association, Dansk Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den NordiskeBørs, København, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fonds-børs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.Advokatsamfundetanser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direktivet forsynes meden udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer, som er berørt af præciseringenom, at rentemodtagere ikke kan kanalisere renteindtægter igennem enheder i jurisdiktioner, somikke er omfattet af direktivet. Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vilvære en ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet opfordrertil, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en betydelig udvidel-se af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse af ”renter”. Bliver direktivforslagetinkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere med to forskellige rentebegreber – et snævertdansk rentebegreb og et udvidet rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhen-sigtsmæssigt.Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvendte det rentebe-greb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog af direktivforslagets bemærk-ninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefinition end den, der findes i modeloverenskom-sten. Advokatsamfundet foreslår i lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalin-ger og andre betalinger, der sidestilles med rentebetalinger.Skatteministerieter enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure over enheder og retli-ge arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincippet” vil være nødvendig, men kom-pleks.Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, men finder, at problemetkan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis må løses i direktivet. Der skelnes efter di-rektivforslaget mellem egentlige renter (engelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interestpayments”). Det bemærkes, at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indbe-retning om, respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, som modta-gerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtelse for modtagerstaten tilat beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form,vil Danmark også modtage oplysninger om visse betalinger, som efter dansk national skatteret vilblive klassificeret som kursgevinster eller som udbytte.SKATbemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsat ved implemente-ringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvidelser af anvendelsesområdet, somdirektivforslaget indebærer. Bestemmelsen må derfor ændres, og det samme gælder bekendtgø-relsen om indberetningspligter, der er udstedt i medfør af skattekontrolloven.

6Skat bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemændringer, og derkan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længe direktivforslagets endelige ud-formning er ukendt.Skatteministerieter enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen for de påkrævedesystemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagets endelige udformning er kendt.Endvidere harFinansrådet, Foreningen Danske RevisorerogForeningen Registrerede Revi-sorermeddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Tidligere fremlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de første tre års erfaringer og Kommissio-nens ændringsforslag til direktivet har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN den 2. december 2008. Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt FolketingetsEuropaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011samt senest forud for ECOFIN den 12. juli 2011.

Holdning

Dansk holdningDanmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder de justeringersom blev foreslået i kraft af det seneste kompromisforslag i sagen. Danmark kan støtte vedtagel-sen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med de femtredjelande om tilsvarende ændringer af de nuværende rentebeskatningsaftaler med disse lande.Andre landes holdningerEt stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om ændring af rentebeskat-ningsdirektivet samt indledning af forhandlinger med relevante tredjelande om tilsvarende ændrin-ger af eksisterende rentebeskatningsaftaler med disse lande, herunder en rådsbeslutning herom,idet enkelte EU-lande dog har reservationer.