SAU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 124: Resumé af og udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider)

Lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler1)(Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgiftdifferentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften påbiocider)§1I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar2008, som ændret ved § 75 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 1344af 19. december 2008 og § 4 i lov nr. 294 af 11. april 2011, foretages følgendeændringer:1.Overskriften tilkapitel 1affattes således:”Kapitel 1Afgift af plantebeskyttelsesmidlerAfgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser”.2.§§ 1-4affattes således:”§1.Der betales afgift til statskassen af plantebeskyttelsesmidler, der ergodkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF.Stk. 2.Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kg eller literplantebeskyttelsesmiddel:1. 107 kr. pr. kg eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midletssundhedsbelastning pr. kg eller liter middel.2. 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kgeller liter middel.3. 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kgeller liter middel.4. 50 kr. pr. kg eller liter aktivstof.Stk. 3.Afgiftssatsen opgjort efter stk. 2 afrundes opad til nærmeste hele kroner.Stk. 4.Kriterierne for fastlæggelse af plantebeskyttelsesmidlernessundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning fremgår afbilag 1.Stk. 5.Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler beskattes efter § 7, stk. 2.1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Registrerede virksomheder§ 2.Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtagerafgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.Stk. 2.Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.§ 3.Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varerfra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget,såfremt varerne er bestemt til videresalg.§ 4.Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registreredevirksomheder, være pakket i fuldstændigt lukkede pakninger. Pakningen skalvære forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed.Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på denvirksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.”3.Overskriften før § 5 ophæves.4.§§ 5og6ophæves.5.Overskriften tilkapitel 2affattes således:”Kapitel2Afgift af biociderAfgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser”.6.§ 7affattes således:”§7.Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der ergodkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF, i det omfang stofferne og produkterne ikke er omfattet af § 1:1. Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af insekter, mider, utøj, snegle,regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse afskadedyr i træ fra og på savværker eller træprodukter.2. Kemiske biocidmidler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevendepattedyr og fugle.3. Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyri træ.4. Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af algevækst.5. Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af slimdannende organismer ipapirmasse.6. Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpeog kaniner.7. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.Stk. 2.Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1, nævnte midler 40 pct. af denafgiftspligtige værdi, for de i stk. 1, nr. 2, nævnte midler 30 pct. af denafgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-7, nævnte midler 3 pct. af den

afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højesteafgiftssats.”7.I§ 8indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Ved salg direkte til forbrugerne kan afgiftsværdien fastsættes til varensalmindelige engrospris. Hvis der ikke findes en almindelig engrospris, erafgiftsværdien ved salg direkte til forbruger eller ved overførsel til egetdetailudsalg varens detailpris med fradrag af 20 pct.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.8.Overskriften tilkapitel 3affattes således:”Kapitel3FællesbestemmelserAfgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde og omsætning”.9.§ 12, stk. 1og2,affattes således:”De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre denafgiftspligtige mængde efter § 1 samt den afgiftspligtige omsætning efter § 7 somhenholdsvis den udleverede mængde opgjort i kilogram eller liter forplantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi af udleverede biocider m.v.i perioden.Stk. 2.Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til egetdetailudsalg skal indgå i den afgiftspligtige mængde og omsætning. Udtagning tileget forbrug eller udlevering uden modydelse regnes med i opgørelserne afudleveringen nævnt i stk. 1. Varer udtaget til eget forbrug skal holdes klartadskilt fra varer til videresalg.”10.§ 12, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.11.§ 13, stk. 1,affattes således”Til den afgiftspligtige mængde og omsætning, jf. § 12, stk. 1, medregnes ikkemængden af eller værdien af1. varer, der efter § 3 eller § 10 leveres til en anden registreret virksomhed,2. varer, der leveres til udlandet,3. varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fradenne er gået tabt ved brand eller forlis, og4. varer, som udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er betalt afgiftaf.”12.I§ 14, 1. pkt.,udgår ”uden prismærker”.13.I§ 15, stk. 1,udgår ”og returneringen finder sted inden 1 år”.14.§ 15, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk.2.15.I§ 17, stk. 1,udgår ”modtagne prismærker,”.

16.§ 18affattes således:”§18.Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiodeangive den samlede afgiftsbetaling for plantebeskyttelsesmidler og denafgiftspligtige omsætning for biocider m.v. Den afgiftspligtige mængde elleromsætning skal opgøres efter reglerne i §§ 12 og 13. Afgiften for afgiftsperiodenskal indbetales til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen skerefter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.”17.I§ 24, stk. 2,ændres ”værdien af de varer” til: ”afgiftsbetalingen forplantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.”18.§ 26, 1. pkt.,affattes således:”Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgørafgiften1) for de i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte varer 40/602) for de i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte varer 30/70 og3) for de i § 7, stk. 1, nr. 3-7, nævnte varer 3/97af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtigevarer fastsat værdi tillagt eventuel told.”19.I§ 26, 3. pkt.,ændres ”stk. 2” til: ”stk. 3”.20.I§ 27indsættes somstk. 10:”Stk.10.Ved transport af afgiftspligtige varer efter denne lov skal der kunnefremlægges dokumentation for, at produktet er godkendt efter kapitel 7 i lov omkemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ogom ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.”21.Efter§ 27indsættes:”§ 27 a.Det er forbudt virksomheder, der forhandler eller anvenderbekæmpelsesmidler at modtage afgiftspligtige varer, der ikke er pakket ogmærket efter reglerne i § 4. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne erleveret, uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give told- ogskatteforvaltningen meddelelse herom.”22.I § 30 indsættes som3. pkt.:”For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde afplantebeskyttelsesmidler som mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 12,stk. 1.”23.Efter§ 30indsættes:”§30 a.Miljøstyrelsens afgørelser efter bilag 1 kan ikke indbringes for enanden administrativ myndighed.”24.§ 38ophæves.25.§ 40, stk. 1, nr. 2,affattes således:

”2) overtræder § 2, stk. 1, § 4, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 1, § 12, stk. 1 og 2, § 17,stk. 1 og 3, § 18, 2. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 2–6, stk. 10, § 27 a, eller §30, 1. pkt.”26.Efter § 47 indsættes:”Bilag1Fastsættelse af kriterier for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidlerKapitel 1Anvendelsesområde, kompetence og definitionerBilaget anvendes ved fastsættelsen af kriterier for beregning af afgiften påplantebeskyttelsesmidler, jf. § 1, stk. 1 og 2.Miljøstyrelsen beregner plantebeskyttelsesmidlers sundheds-, miljøeffekt- ogmiljøadfærdsbelastning, jf. dette bilags kapitel 2-6.I dette bilag forstås ved:1) Sundhed: Mål for risikoen for sprøjteførere.2) Miljøeffekt: Mål for aktivstoffets effekter på ikke-målorganismer i miljøet.3) Miljøadfærd: Mål for stoffers skæbne og fordeling i miljøet.4) Referenceværdi: Effektværdien for et (ved udgangen af 2007) godkendtaktivstof med den højeste godkendte miljøbelastning (referencestof).5) Korttidseffekter: Effekter målt i forsøg over højst 1 uge.6) Langtidseffekter: Effekter målt i forsøg over længere tid end 1 uge.7) Effektværdi: Mål for aktivstoffets egenskaber eller giftighed bestemt iforskellige typer forsøg.8) Miljøbelastning: Mål for den belastning aktivstoffet udgør for miljøet.9) Nedbrydning: Et aktivstofs halveringstid i jord.10) Bioakkumulering: Et aktivstofs ophobning i fedtvæv.11) Udvaskning til grundvand: Mål for potentiel forurening af grundvand.12) PPDB-Databasen: Database, der bl.a. indeholder oplysninger ommiljøeffekt- og miljøadfærdsdata for aktivstoffer.13) Bejdsemidler: Plantebeskyttelsesmidler der bruges til bejdsning af frø, korn,blomsterløg eller -knolde før såning eller lægning.Kapitel 2SundhedsbelastningFor hvert plantebeskyttelsesmiddel beregnes en sundhedsbelastning på baggrundaf de risikosætninger, der angiver de risici for sundhed, der er forbundet medproduktet, jf. tabel 2.Sundhedsbelastningen for hver af alle de risikosætninger, som er givet iplantebeskyttelsesmidlets godkendelse, og som findes på midlets etiket, læggessammen.

Et plantebeskyttelsesmiddels sundhedsafgift beregnes i henhold til § 1, stk. 2, nr.1.Hvis plantebeskyttelsesmidlet er et pulver eller en væske, der inden brug skalopløses i eller fortyndes med vand, ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. §1, stk. 2, nr. 1, med 1,5.For alle andre formuleringer (ved formuleringer forstås blandinger) afplantebeskyttelsesmidler, herunder1) brugsfærdige opløsninger,2) granulater,3) pellets,4) vandopløselige tabletter,5) insektpinde,6) bejdsemidler til industriel anvendelse uanset formulering,7) vandopløselige poser og8) gaspatronerganges den samlede sundhedsbelastning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,0.Kapitel 3Miljøeffektbelastning for plantebeskyttelsesmidlerDette kapitel omhandler alle plantebeskyttelsesmidler (svampemidler,ukrudtsmidler, insektmidler og vækstreguleringsmidler) undtagen bejdsemidlerog midler til behandling af høstede afgrøder. For hvert aktivstof, der indgår i etplantebeskyttelsesmiddel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrundaf den belastning, aktivstoffet har på miljøet, jf. tabel 3.Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastning:1) Korttidseffekt for fugle,2) korttidseffekt for pattedyr,3) korttidseffekt for fisk,4) korttidseffekt for regnorme,5) korttidseffekt for bier,6) korttidseffekt for dafnier,7) korttidseffekt for vandlevende planter,8) korttidseffekt for alger,9) langtidseffekt for regnorme,10) langtidseffekt for fisk og11) langtidseffekt for dafnier.Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Disse effektværdierfastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen.For hver miljøindikator er der fastsat en referenceværdi.Referenceværdien for miljøindikatorerne:1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,

Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med dentilsvarende miljøindikators effektværdi. Resultatet heraf udgør miljøindikatorensmiljøscore.Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorensmiljøeffektbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør så miljøindikatorensmiljøeffektbelastning.Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning) for den enkelte miljøindikator er:1) Korttidseffekt for fugle: 1,2) korttidseffekt for pattedyr: 1,3) korttidseffekt for fisk: 30,4) korttidseffekt for regnorme: 2,5) korttidseffekt for bier: 100,6) korttidseffekt for dafnier: 30,7) korttidseffekt for vandlevende planter: 3,8) korttidseffekt for alger: 3,9) langtidseffekt for regnorme: 2,10) langtidseffekt for fisk: 3 og11) langtidseffekt for dafnier: 3.Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen, oghvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges dissesmiljøeffektbelastninger sammen.Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter ihenhold til § 1, stk. 2, nr. 2.Kapitel 4Miljøeffektbelastning for bejdsemidlerFor hvert aktivstof, der indgår i et bejdsemiddel, beregnes en samletmiljøeffektbelastning på baggrund af den belastning, aktivstoffet har på miljøet,jf. tabel 4.Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastningen:1) Korttidseffekt for fugle,2) korttidseffekt for pattedyr,3) korttidseffekt for fisk,

Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Miljøindikatorenseffektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen.For hver miljøindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien formiljøindikatorerne er:1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med dentilsvarende miljøindikators effektværdi. Resultatet heraf udgør miljøindikatorensmiljøscore.Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorensmiljøeffektbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør miljøindikatorensmiljøeffektbelastning.Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er fastsat afMiljøstyrelsen. Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er:

Adfærdsscoren for hver miljøadfærdsindikator ganges herefter medmiljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgørmiljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastning.Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er fastsataf Miljøstyrelsen. Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkeltemiljøadfærdsindikator er:1) Nedbrydning: 2,5,2) bioakkumulering: 2,5 og3) udvaskning til grundvand: 20.Miljøadfærdsbelastningerne for hver miljøadfærdsindikator lægges hereftersammen. Hvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, læggesdisses miljøadfærdsbelastninger sammen.Miljøadfærdsafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefteri henhold til § 1, stk. 2, nr. 3.Kapitel 6Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler til behandling afhøstede afgrøder (korn og frugt) samt anvendelse i lukkede væksthuseSom en undtagelse til kapitel 3 og 5 fastsættes i dette kapitel forplantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse tilbehandling af høstede afgrøder i kornlagre el.lign.:Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.For plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse ilukkede væksthuse:Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.Kapitel 7HøringInden Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter dette bilag, skal afgørelsens adressathave lejlighed til at fremkomme med en udtalelse vedrørende de effektværdier,der ligger til grund for beregningen af sundheds-, miljøeffekt- ogmiljøadfærdsbelastningen, jf. dette bilags kapitel 2-6.Miljøstyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7)]x5,hvis der findes en halveringstid i vand.FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 5, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7)]x5, hvis der findes en halveringstid i vand.Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 5, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50jord):(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes enværdi for DT50jord ganges med 1.Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 2,hvis der findes en halveringstid i jord.Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 2, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.Samlet Miljøeffektbelastning = Fa+Pa+ FIa+Da+Aa+ VP +Ra+ Ba+ FIk+ Dk+RkOrdforklaring:LD50:Dosis af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.LC50: Koncentration af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.EC50: Koncentration af aktivstoffet, der giver effekt på 50 pct. af organismerne.NOEC: Koncentration hvor der ikke ses statistisk signifikante effekter i forholdtil kontrol.DT50: Tid det tager indtil 50 pct. af et stof er nedbrudt.Eksp: Eksponentialfunktionen.LN: Den naturlige logaritme.

Samlet miljøadfærdsbelastning = P+B+UP = (DT50/354) x 2,5B = (BCF/5100) x 2,5Hvis der ikke findes en BCF-værdi i PPDB-databasen, beregnes den på grundlagaf LogPow ud fra følgende formler:Log BCF = 0,85 x logPow -0,7, hvis logPow er under 6 ogLog BCF = -0,2 x logPow2+ 2,74 x logPow - 4,72, hvis logPow er over 6.Den beregnede BCF anvendes derefter i formlen til beregning af B.U: SCI-GROW indeks beregnes ud fra følgende formler.For aktivstoffer (herefter kaldet as):Uas=10^(-2.24+(0.61*(LOG(DT50-5)*(4-LOG(Koc+5)))))*0.89For nedbrydningsprodukter kaldet Met 1, Met 2 osv.:UMet 1=10^(-2.24+(0.61*(LOG(DT50Met1-5)*(4-LOG(KocMet1+5)))))* FFMet1*0.89Værdierne for aktivstoffet og metabolitter lægges sammen, hvorefter summennormaliseres ved at dividere med 10,91 og ganges med miljøadfærdsbelastningen20.Det vil sige:U= [(Uas + UMet 1+ UMet 2…)/21,21] x 10OrdforklaringDT50: Tid det tager indtil 50 pct. af et aktivstof er nedbrudt.

BCF: Biokoncentrationsfaktor - mål for aktivstoffers opkoncentrering iorganismer – fastsat ud fra forsøg med fisk.Log: Titalslogaritmen.Pow: Fordelingskoefficient mellem octanol og vand, hvilket er et mål foraktivstoffers fedtopløselighed.SCI-GROW indeks:Screening Concentration In GROund Water,hvilket er etmål for aktivstoffers relative udvaskning til grundvand.Koc: Mål for aktivstoffers binding til jord.Met 1: Nedbrydningsprodukt i jord.FFMet 1: Den procentdel af et aktivstof som omdannes til nedbrydningsproduktet(Met 1) ved nedbrydning i jord.”§2Stk. 1.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.Stk. 2.Loven finder anvendelse på stoffer og produkter, der fra og medtidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registreredevirksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.Stk. 3.Prismærker, som er påsat bekæmpelsesmidler, og hvor der ikke er betaltafgift ved denne lovs ikrafttræden, skal fjernes eller på anden vis markeres, så detfremgår, at prismærkerne ikke længere er gældende.Stk. 4.Der kan alene ske godtgørelse for bekæmpelsesmidler, som erafgiftsberigtiget inden denne lovs ikrafttræden, når bekæmpelsesmidlerneeksporteres. Der skal fortsat ske anmeldelse til told- og skatteforvaltningen indeneksport.

Bemærkninger til lovforslaget.............................................................................. 19Almindelige bemærkninger.................................................................................. 191. Indledning........................................................................................................ 192. Lovforslagets formål og baggrund................................................................... 193. Lovforslagets enkelte elementer....................................................................... 193.1 Pesticider....................................................................................................... 193.2 Biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.......................................... 203.2.1 Gældende ret............................................................................................... 203.2.1.1 Plantebeskyttelsesmidler og biocider....................................................... 203.2.1.2 Gældende afgiftsregulering......................................................................213.2.2 Forslagets baggrund................................................................................... 223.2.3 Forslagets indhold...................................................................................... 223.2.3.1 Foreslåede ændringer for afgiften på plantebeskyttelsesmidler.............. 223.2.3.1.1 Differentieret afgiftsmodel bestående af 4 delelementer...................... 223.2.3.1.2 Kriterier for fastsættelse af belastningsfaktorer m.v............................ 243.2.3.1.3 Fastlæggelse af kriterierne og beregning af belastning....................... 253.2.3.2 Ulovlig import.......................................................................................... 263.3 Foreslået afgiftsændring for biociderne........................................................ 283.4 Ikrafttræden.................................................................................................... 294. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.................................................... 304.1 Økonomiske konsekvenser for staten............................................................. 304.2 Økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.................................. 324.3 Skatteudgifter………………………………………………………………………..325. Administrative konsekvenser for det offentlige................................................ 326. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.................................................... 327. Administrative konsekvenser for erhvervslivet................................................ 368. Administrative konsekvenser for borgerne...................................................... 379. Miljømæssige konsekvenser............................................................................. 379.1 Sammenhæng med andre initiativer............................................................... 379.2 Resistens......................................................................................................... 3710. Forholdet til EU-retten.................................................................................. 3811. Hørte myndigheder og organisationer m.v.................................................... 3812. Sammenfattende skema.................................................................................. 42Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser......................................... 43Gældende regler ................................................................................................... 60Lovforslag .................................................................................................... 60

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningBekæmpelsesmidler kan opdeles i 2 undergrupper: Plantebeskyttelsesmidler(pesticider) og biocider. Plantebeskyttelsesmidlerne anvendes med henblik på atbeskytte planter eller plantedele mod sygdomme, skadedyr eller ukrudt. Biocideranvendes til bekæmpelse af organismer, som ikke gør skade på planter, f.eks.midler mod utøj på husdyr og midler mod svampe og skadedyr i tømmer.Plantebeskyttelsesmidler anvendes især til at bekæmpe ukrudt, skadedyr ogsvampesygdomme hovedsagelig i landbruget, skovbruget, planteskoler, frugtavl igartneri og i mindre grad i private haver. Brugen af plantebeskyttelsesmidlerrammer ikke alene de tiltænkte skadevoldere i marken, på planteskolen m.v., menogså den øvrige flora og fauna i og omkring de sprøjtede arealer, ligesom resteraf plantebeskyttelsesmidler vil kunne forekomme i fødevarer.2. Lovforslagets formål og baggrundAf regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fremgår bl.a., at:”Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugetsbrug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem enhøjere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Giftfritdrikkevand er højt prioriteret.”Det vurderes, at forslaget til ny afgiftsmodel vil nedbringebehandlingshyppigheden med en tredjedel fra 2,8 i 2010 til 1,9 inden udgangen af2015. Sammen med andre initiativer kan behandlingshyppigheden blive nedbragttil 1,7 inden udgangen af 2015.Regeringen vil i 2012 udarbejde en ny pesticidstrategi og i den forbindelseindarbejde en ny supplerende indikator for belastningen, som kan måle effektenaf den nye afgift. I den forbindelse vil nye målsætninger indgå.Behandlingshyppigheden er en beregning af, hvor mange gange landbrugsarealeti gennemsnit pr. år kan sprøjtes med den solgte mængde pesticider, forudsat atder bruges en fast standarddosis.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1 PesticiderEn omlægning af afgiften på kemiske plantebeskyttelsesmidler (pesticider) til enmængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier indgår som etvæsentligt virkemiddel til reduktion af forbruget af plantebeskyttelsesmidler ogden sundheds- og miljøbelastning, som midlerne resulterer i.

3.2 Biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidlerEndvidere foreslås ved dette lovforslag en omlægning af afgiftsgrundlaget forbiocider og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, således at værdiafgiftenpålægges engrosprisen i stedet for højeste detailsalgspris. Mikrobiologiskeplantebeskyttelsesmidler ændres til mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, da deogså kan være biocider. Der opnås en administrativ lettelse, idet varerne ikkelængere skal påsættes prismærker.3.2.1 Gældende ret3.2.1.1 Plantebeskyttelsesmidler og biociderBekæmpelsesmidler skal i Danmark godkendes for at kunne anvendes. Siden 14.juni 2011 har nye godkendelser af plantebeskyttelsesmidler været reguleret efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Plantebeskyttelsesmidlergodkendt før 14. juni 2011 følger reglerne følger af lov om kemiske stoffer ogprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 med senere ændringer.De mere specifikke regler om godkendelsen findes i bekendtgørelse nr. 702 af 24.juni 2011 om bekæmpelsesmidler. Overgangsreglerne følger EU-direktivet omplantebeskyttelsesmidler (91/414/EF). Før markedsføring og anvendelse skalmidlerne vurderes via en restriktiv godkendelsesordning. Kun de midler, der ervurderet til ikke at give en uacceptabel risiko for sundheden eller miljøet,godkendes. Der vil imidlertid stadig være en vis risiko for, at midlerne kanforårsage skader på de dyr og planter, der lever i og omkring markerne.Ved kemiske plantebeskyttelsesmidler forstås kemiske stoffer og produkter i denform, hvori de overdrages til brugeren, og som har et eller flere af følgendeformål:At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller atforebygge sådanne skadegøreres angreb (f.eks. insekticider ogfungicider).At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end somernæring (f.eks. som vækstregulerende midler).At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede ellerer forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring ellerpresning, og for hvilke der ikke findes særlige EU-regler omkonserveringsmidler.At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele eller at bremseeller forebygge uønsket vækst af planter (f.eks. herbicider ogukrudtmidler).Ved et biocidmiddel forstås aktivstoffer og produkter, som indeholder et ellerflere aktivstoffer i den form, hvori de overdrages til brugeren, og som er bestemttil at kunne ødelægge, hindre, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller på andenmåde bekæmpe virkningen af skadegørere kemisk eller mikrobiologisk. Modsatplantebeskyttelsesmidlerne er disse midler bestemt til brug på andet end levende

planter. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan både væreplantebeskyttelsesmidler eller biocider.Ikke alle biocider er i dag omfattet af den nationale godkendelsesordning ogdermed afgiftspligten efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.3.2.1.2 Gældende afgiftsreguleringDen gældende lov om afgift på bekæmpelsesmidler omfatterplantebeskyttelsesmidler og biocider, som er godkendelsespligtige efter kapitel 7i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1107/2009 af 21. oktober om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og omophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EF, dvs. midler bestemt tilat bekæmpe, afskrække eller regulere planter eller skadegørere.Afgiften er udformet som en værdiafgift med følgende differentiering:Afgiftsgruppe – Stof eller produktA-varerAfgift af prismærkeværdien ekskl. moms

3.2.2 Forslagets baggrundDen gældende værdiafgift har i sig selv medført en reduktion i anvendelsen afbekæmpelsesmidler, men kan med sit nuværende niveau og udformning ikkemedføre den ønskede reduktion i forbruget af bekæmpelsesmidler samt denønskede substitution til plantebeskyttelsesmidler med en mindre sundheds- ogmiljømæssig belastning.3.2.3 Forslagets indholdAfgiften på plantebeskyttelsesmidlerne foreslås fremover indrettet, så den ihøjere grad bidrager til at sikre en markant reduktion iplantebeskyttelsesmidlernes anvendelse samt skadevirkninger på mennesker, dyrog natur. Dette sker ved en omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler tilen mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier samt enforhøjelse af det generelle afgiftsniveau.Den nuværende værdiafgift kræver en individuel mærkning af de fleste pesticidermed den højeste detailsalgspris. Dette gælder ikke for de ovennævnte C-varer,hvor afgiftsgrundlaget normalt vil være engrosprisen. Ved at omlægge afgiftenfra en værdiafgift til en mængdeafgift opnås en administrativ lettelse forvirksomhederne, ved at prismærkerne på plantebeskyttelsesmidlerne bortfalder.Prismærker angiver højeste detailsalgspris. Det er i dag alene tilladt at sælgemidlerne billigere end eller til prismærkeværdien. Afgiften følger altidprismærkeværdien, og eventuelle rabatter medfører ikke en lavere afgift. Vedbortfald af prismærkerne bliver prisfastsættelsen mere fleksibel med øgetkonkurrence som følge.For biociderne er der tale om en relativt lille mængde midler, som i dag skalpåsættes værdimærker. Som følge af den relativt lille mængde midler samt denadministrative lettelse foreslås det, at afgiftsgrundlaget for biocider omlægges tilen afgift på engrosprisen for biocider (A og B-varer). Herved bortfalder kravetom prismærker for samtlige varer omfattet af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.3.2.3.1 Foreslåede ændringer for afgiften på plantebeskyttelsesmidler3.2.3.1.1 Differentieret afgiftsmodel bestående af 4 delelementerDen foreslåede omlægning til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- ogmiljøkriterier omfatter alene de kemiske plantebeskyttelsesmidler og ikkebiociderne. Dette skyldes, at der på grund af ændringer i EU-lovgivningen i dekommende år vil ske en væsentlig forøgelse af de biocidgrupper, der blivergodkendelsespligtige. Der er ingen politiske målsætninger på forbruget afbiocider, kun et generelt ønske om at reducere kemikalietrykket mest muligt.Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er en mikrobiologisk enhed, cellulær ellerikke cellulær, herunder laverestående svampe og vira, der kan formere sig elleroverføre genetisk materiale. De kan ikke beskrives på samme måde som dekemiske midler. Desuden måles de ikke i vægtenheder som gram eller kilo (men i

mål baseret på antal pr. milliliter), hvorfor en mængdebaseret afgift ikke kanudregnes for dem.En ny afgift på de kemiske plantebeskyttelsesmidler skal i højere graddifferentieres, således at der af de mest miljø- og sundhedsbelastendeplantebeskyttelsesmidler betales den højeste afgift. Derfor foreslås det at indføreen glidende afgiftsskala, der i langt højere grad end værdiafgiften afspejlerstoffernes og midlernes sundheds- og miljømæssige egenskaber, således at demest belastende midler beskattes højest.Den nye afgiftsmodel skal både tilgodese en forbrugsreduktion og en reduktion imiljø- og sundhedsbelastning. En basisafgift suppleret med en afgift, hvorafgiftsgrundlaget baseres på aktivstoffernes dokumenterede miljø- ogsundhedsbelastning og differentieres efter det enkelte produkts indhold afaktivstoffer, tilgodeser begge målsætninger.I den foreslåede afgiftsmodel består afgiften af 4 delelementer. Afgiftsgrundlagetfor hvert delelement fastlægges ud fra summen af dokumenterede egenskaber fordet pågældende produkt eller aktivstof. Beregningen tager udgangspunkt i datafra undersøgelser af pesticidernes egenskaber, der bruges til godkendelsen.Virksomheden får lejlighed til at kommentere på, at der bruges de rigtigeparametre.De 4 delelementer består af: a) basisafgift, b) sundhedsrisiko for brugeren, c)miljøbelastning af ikke-målorganismer f.eks. regnorme, fisk og fugle og d)miljøadfærd, herunder risiko for udvaskning til grundvand.Afgiftsgrundlaget for basisafgiften er produkternes indhold af aktive stoffer.Dertil lægges en afgift baseret på tre beregnede belastninger.For hvert plantebeskyttelsesmiddel udregnes der således en sundhedsbelastning,der angiver den sundhedsmæssige risiko ved midlet, en miljøeffektbelastning, derangiver giftighed over for ikke-målorganismer, en miljøadfærdsbelastning, derangiver potentialet for, hvorvidt midlet nedbrydes meget langsomt i miljøet,bioakkumulering og risiko for udvaskning til grundvandet, samt en basisafgift,som fastsættes ud fra mængden af aktivstoffer, som midlet indeholder. På denmåde kan mængdeafgiften beregnes som en afgift pr. kilo eller liter produkt.Grundlaget for at tildele de enkelte plantebeskyttelsesmidler en belastningsværdier baseret på de afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer, når produkternegodkendes, samt oplysninger om aktivstoffernes egenskaber fra EU’s database”PPDB”1.Databasen er baseret på den viden, der ligger til grund for EU-vurderingenforetaget i forbindelse med optagelse af stofferne på bilaget til listen over1

godkendte aktivstoffer på bilaget til liste i forordning 540/2011/EU af 25. maj2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og jf. bilaget til Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendteaktivstoffer).3.2.3.1.2 Kriterier for fastsættelse af belastningsfaktorer m.v.Målsætningen om at reducere miljø- og sundhedsbelastningen fraplantebeskyttelsesmidler kan tilgodeses ved, at belastningen afspejles iafgiftsgrundlaget for det enkelte produkt. Forslaget til den konkrete udformningaf afgiftsgrundlaget er fastlagt ud fra nogle overordnede principper og valg.Beregninger har vist, at en adfærdsændring kræver en prisstigning svarende til enmerudgift på ca. 150-400 kr. pr. behandling pr. ha. Ved den nuværende afgift erprisen i dag pr. behandling ca. 75 kr. i gennemsnit. En betydelig reduktion ianvendelsen af og belastningen fra pesticider kræver således en væsentligafgiftsforhøjelse.Afgiftssatserne er fastlagt ud fra et provenu på 1,1 mia. kr. før adfærdsændring,hvilket stort set svarer til en fordobling af den nuværende afgift. Dette er et valgforetaget med henblik på at nå en behandlingshyppighed på 1,9 svarende til en 33pct. reduktion i forhold til behandlingshyppigheden i 2010 på 2,8.Afgifts-elementAfgiftAndel af provenuud fra fordeling afmængder i 2007Sundheds- og miljøkriterier

For hver af de tre sundheds- og miljøelementer beregnes en samlet belastning,der udtrykker den samlede belastning. Der er ligefrem proportionalitet mellemberegning af belastning og afgift. Jo højere belastning, et produkt tildeles, jostørre afgift pålægges produktet.Der fastsættes en referenceværdi for hver af de indgående parametre imiljøeffekt- og miljøadfærdsafgiften. Referenceværdien er miljøeffektværdieneller miljøadfærdsværdien for det godkendte aktivstof i 2007 med den størstemiljøbelastning inden for den pågældende parameter. F.eks. værdien af det mestakut giftige stof overfor pattedyr, der indgår i et godkendtplantebeskyttelsesmiddel i Danmark i 2007.Til den endelige fastsættelse af afgiften for hvert plantebeskyttelsesmiddel indgårdermed i alt 4 takster i kr. pr. kilo eller liter produkt. Disse 4 lægges sammen, idettaksterne vægtes lige. Dette betyder, at der kan udarbejdes en liste med alleplantebeskyttelsesmidler og deres totale afgift i kr. pr. kilo eller liter produkt.Skalaen for tildeling af belastning er fastlagt således, at forskellen iafgiftsbelastningen af aktivstoffer med de alvorligste uønskede effekter i forholdtil aktivstoffer med mindre alvorlige effekter bliver stor. Herved gives et genereltincitament til en substitution til midler, der resulterer i en reduceret miljø- ogsundhedsbelastning.Vægtningen er fastsat på baggrund af en faglig vurdering foretaget afMiljøstyrelsen med assistance fra Fødevareøkonomisk Institut ved KøbenhavnsUniversitet.3.2.3.1.3 Fastlæggelse af kriterierne og beregning af belastningSundhedsbelastningen, miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningenberegnes efter klare og objektive kriterier, der fremgår af bilag 1, kapitel 1 til 6.Herved er det også muligt at beregne afgiften for nye godkendteplantebeskyttelsesmidler, uden at det kræver en lovændring. Afgiftens størrelsefastlægges i forbindelse med plantebeskyttelsesmidlernes godkendelse afMiljøstyrelsen.Midler, der allerede er godkendt af Miljøstyrelsen inden lovens ikrafttræden, vilblive vurderet af Miljøstyrelsen med henblik på at fastlægge afgiftens størrelsefor de enkelte produkter. Afgiftens størrelse vil fremgå af en samlet liste, deroffentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Listen vil blive opdateret årligt. Etprodukt kan bringes i omløb efter den nødvendige godkendelse ogafgiftsfastlæggelse af Miljøstyrelsen uden at skulle afvente Miljøstyrelsensopdatering af listen.For en mere detaljeret gennemgang af beregningen af sundhedsbelastningen,miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen henvises tilbemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

For bejdsemidler til roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde er der en laveremiljørisiko, idet plantebeskyttelsesmidlerne ikke sprøjtes ud i miljøet. Der vil dogvære bejdsemidler på de behandlede frø, blomsterknolde og -løg, hvilket betyder,at stofferne kan udvaskes til miljøet. Hvis bejdsemidlerne anvendes til andreafgrøder som f.eks. korn og rapsfrø, er der en højere risiko for fugle og pattedyr,idet de kan spise de bejdsede korn eller frø. Der er stadig en sundhedsrisikoforbundet med håndtering af produkterne til bejdsning. Der er derfor fastsat enanden vægtning af miljøeffekterne, der betyder, at der skal betales en lavere afgiftfor miljøeffekter for disse midler. Miljøeffektbelastning for bejdsemidler fremgåraf kapitel 4 i bilag 1.For plantebeskyttelsesmidler til indendørs behandling af høstede afgrøder og ifaststående, lukkede væksthuse er der kun en mindre risiko for belastning afmiljøet, da midlerne udelukkende anvendes i kornlagre og andre lukkedefaciliteter. Derfor sættes vægtningen af miljøeffekt og miljøadfærd til nul, hvilketbetyder, at der kun betales sundheds- og basisafgift. Miljøeffektbelastning ogmiljøadfærdsbelastning for midler til behandling af høstede afgrøder (korn ogfrugt) fremgår af kapitel 6 i bilag 1.3.2.3.2 Ulovlig importAfgiftsmodellen bygger på Miljøstyrelsens godkendelsessystem, hvor også denafgiftsmæssige indplacering vil ske efter den foreslåede ændring afafgiftsmodellen.Den foreslåede afgiftsmodel vil medføre, at prisen for nogle pesticider vil stigeganske markant. Der må derfor forventes en forøget risiko for ulovlig import oganvendelse af midler fra vores nabolande, f.eks. Tyskland, hvor priserne er lavereog mere belastende midler er godkendt.Fordelen ved det hidtidige system med prismærker, som administrativt har værettungt at håndtere, har været, at prismærket tydeligt har vist omverdenen, at der erbetalt afgift af produktet. Med det foreslåede system vil det ikke på samme mådevære åbenbart, at der er betalt afgift af de pågældende produkter.Ændringerne i afgiftsloven medfører, at der fremover ikke vil kunne beregnes ogopkræves afgift af ulovligt midler, der ikke kan lovliggøres, da der hosMiljøstyrelsen ikke foreligger de nødvendige oplysninger til at indplaceremidlerne afgiftsmæssigt.Samlet betyder ændringerne i afgiftslovgivningen, at nogle sager om ulovligimport skal afgøres og sanktioneres efter miljølovgivningen. I andre tilfælde kanmidlet lovliggøres, hvis der er tale om parallelimport af et identisk produkt,dermed kan afgiften beregnes. Når der er tale om et middel, der ikke er identiskmed et allerede godkendt middel, så skal for afgiftsunddragelsen indgå som etelement i den samlede sanktion efter miljølovgivningen. Man må i densammenhæng anlægge et skøn for, hvor stor en fortjeneste, der er ved at undgåafgiften og anvendelsen af et sådant middel.

For at imødegå en stigning i den ulovlige import styrkes kontrolindsatsen iNaturErhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen og SKAT. Dette gøres ved et øgetsamarbejde mellem de involverede myndigheder. Samarbejdet skal blandt andetsikre, at det ikke skal kunne betale sig at importere, besidde og anvende ulovligeprodukter og at den beregnede gevinst, som den ulovlige import måtte havemedført, også afspejler et kvalificeret skøn over, hvad der måtte være sparet iafgift, uanset hvad produktet i øvrigt måtte være solgt for.Det vil nøje blive fulgt, om den styrkede indsats virker efter hensigten.For at sikre en smidig kontrol, og at de godkendte bekæmpelsesmidler kantransporteres med så få forsinkelser som muligt, foreslås indsat en bestemmelseom, at der for bekæmpelsesmidler under transport skal kunne fremlæggesdokumentation for, at produktet er godkendt efter kemikalielovens kapitel 7 ellerefter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse afRådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF. I praksis opfyldes kravet ved, atplantebeskyttelsesmidlets godkendelsesskrivelse efter forslaget skal medbringesunder transporten.SKATs indsats efter nuværende afgiftslovKontrolindsatsen er på nuværende tidspunkt opdelt i:Grænsekontrol – omfatter kun kontrol af fysiske varerDenne del af opgaven varetages af tolderne på grænsen. I de tilfælde hvorder under en kontrol findes bekæmpelsesmidler, som er under transport tilen bekæmpelsesmiddelregistreret virksomhed, vil varen ikke blivetilbageholdt. Hvis der derimod er tale om bekæmpelsesmidler til en ikkeregistreret virksomhed, vil varen blive tilbageholdt med henblik påoverdragelse til Miljøstyrelsen, som herefter skal afgøre om der er tale omen lovlig import, hvor SKAT efterfølgende opkræver afgift eller enulovlig import, som skal behandles af Miljøstyrelsen.Kontrol af registrerede virksomheders afgiftsbetaling m.v.Denne indsats retter sig kun mod registrerede virksomheder, ogomhandler almindelig service/spot/tjek/kontrol af virksomhedensafgiftsregnskab og afgiftsafregning m.v. Altså om virksomheden haropgjort afgiften korrekt, og eventuelt afregnet afgiften. Derudover vilSKATs indsats omfattet undersøgelse om alle de indførte/fremstilledevarer er godkendte hos Miljøstyrelsen.Ulovlig importSKAT arbejde inden for ulovlig import er sket med koordinering i forholdtil Miljøstyrelsens kemikalieinspektion og NaturErhvervsstyrelsenspesticidkontrol. SKAT laver udsøgninger i relation til virksomheder(importører, mellemhandlere og landmænd) som potentielt har unddragetafgift ved at importere bekæmpelsesmidler uden at være registreret.SKATs kontrol er primært møntet mod virksomhedens regnskab, og det

er i den relation at SKAT hidtil har fundet sagerne om ulovlig import. Detvil sige, at varerne fysisk ikke er til stede, men er forbrugt/videresolgt.SKATs fremtidige indsats efter lovændringGrænsekontrol- rettet mod fysiske varerDenne del af opgaven vil fortsat varetages af tolderne på grænsen. I detilfælde, hvor der findes bekæmpelsesmidler under transport udendokumentation for, at midlet er godkendt (§ 27, stk. 10) vil varen blivetilbageholdt med henblik på overdragelse til Miljøstyrelsen, som derefterskal tage stilling til det videre forløb i sagen.Det vil være Miljøstyrelsens opgave at behandle importsagen, herunder attage stilling til om varen skal beslaglægges eller udleveres til importøren.Hvis varen udleveres til importøren, skal SKAT underrettes, da varen idette tilfælde er omfattet af afgiftspligten.Kontrol af registrerede virksomheders afgiftsbetaling mv.Denne indsats retter sig kun mod registrerede virksomheder, ogomhandler almindelig service/spot/tjek/kontrol af virksomhedensafgiftsregnskab og afgiftsafregning mv. Altså om virksomheden haropgjort afgiften korrekt, og eventuelt afregnet afgiften. Derudover vilSKATs indsats omfattet undersøgelse om alle de indførte/fremstilledevarer er godkendte hos Miljøstyrelsen.Ulovlig importSKAT arbejde inden for ulovlig import, vil alene ske med udgangspunktsamarbejdet med Miljøstyrelsens kemikalieinspektion og kun medudgangspunkt i SKATs rolle som tilsynsmyndighed. Der vil ikke skeudsøgninger eller på anden på opsøgende arbejde i forhold til ulovligimport, som SKAT tidligere har foretaget, med mindre der er formodningom moms, skat eller afgiftsunddragelser i øvrigt. Dette betyder, at det erMiljøstyrelsen som i første omgang selv skal håndtere kontrollen afulovlig import og eventuel suppleret af SKAT i rollen somtilsynsmyndighed.3.3 Foreslået afgiftsændring for biociderneDer er i øjeblikket ikke tilstrækkelig viden til at differentiere afgiften for biociderefter sundheds- og miljøkriterier. Afgiften på biocider fortsætter som enværdiafgift alene med den ændring, at afgiftsgrundlaget ændres fradetailsalgsprisen til at være engrosprisen for alle biociderne. Omlægningentilsigtes at være provenuneutral.Inden for følgende bekæmpelsesområder vil der være afgiftspligtige biocider ogmikrobiologiske bekæmpelsesmidler:1. Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, utøj, snegle,regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til

Det er alene biociderne i afgiftsgrupperne med A- og B-varer, som ved dennuværende udformning har højeste detailsalgspris som afgiftsgrundlag, og somderfor skal påsættes prismærker. Det skønnes, at mindre end 1 pct. af densamlede mængde aktivstoffer omfattet af afgiftspligten, er biocider, som eromfattet af afgiftsgrupperne med A- og B-varer. Provenuet udgør kun 3 pct. afdet samlede provenu.Administrationen af systemet med prismærker er krævende for bådevirksomheder og SKAT. Opretholdelse af det eksisterende system medfastlæggelse af afgiftsgrundlaget ved hjælp af prismærker alene for biocideromfattet af afgiftsgrupperne med A- og B-varer, vurderes at have for højeadministrative omkostninger sammenholdt med afgiftens omfang og provenu.Det foreslås derfor at ændre afgiftsgrundlaget for biocider (A- og B-varer) til enafgift på engrosprisen. Herved undgås kravet om prismærker. Til gengæld øgesrisikoen for, at virksomhederne kan udhule afgiftsgrundlaget ved at flytteavancen fra biociderne til andre produkter, f.eks. plantebeskyttelsesmidler ellergødning. Denne risiko eksisterer dog også ved en afgift fastsat efter højestedetailsalgspris, men i mindre omfang.Hvis det lægges til grund, at avancen i detailleddet er på ca. 20 pct., at afgiften idag udgør henholdsvis 35 pct. og 25 pct., samt at omlægningen skal væreprovenuneutral, skal afgiften i engrosleddet være henholdsvis 40 pct. og 30 pct.På længere sigt vil flere biocidproduktgrupper blive omfattet afgodkendelsesordningen, og der skal derfor tages stilling til, om produkterne skalmed i afgiftsgrundlaget. Der er i dag ikke en særlig målsætning om at reducerebelastningen fra biociderne, og det er ikke muligt umiddelbart at beregne endifferentieret afgift. Derfor foreslås det, at afgiften på biociderne i princippetfortsætter uændret, dog med den nævnte administrative lettelse, der opnås ved atfjerne prismærkerne.3.4 IkrafttrædenLovens ikrafttræden skal afvente EU-Kommissionens godkendelse efterstatsstøttereglerne.

Hovedparten af bekæmpelsesmidlerne sælges her i landet til brug i løbet af entenforår eller efterår. Det er således af hensyn til branchen hensigtsmæssigt, atændringsloven sættes i kraft den førstkommende 1. januar eller den 1. juli efterEU-Kommissionens godkendelse. Det foreslås, at skatteministeren bemyndigestil at sætte loven i kraft under disse hensyn, når EU-Kommissionens godkendelseforeligger.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget indebærer en grøn omlægning af pesticidafgiften m.v., hvor satserneforhøjes og i højere grad afspejler de følgevirkninger, som de enkelte pesticiderm.v. har. Den varige virkning er opgjort til ca. 150 mio. kr. om året i 2012-nivau.Det er i provenuberegningerne forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli2012.VK-regeringen besluttede i 2010, at merprovenuet fra en omlægning afpesticidafgiften skulle tilbageføres til de erhverv, som vil blive berørt af afgiften.Dette skulle ske ved at reducere grundskylden på produktionsjord i form aflandbrug, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og skovbrug m.v. Dennekompensation indgik som en del af de jordskattelettelser på i alt 500 mio. kr. omåret, som fik virkning fra 2011. En omlægning af pesticidafgiften var oprindeligttiltænkt at skulle træde i kraft i 2011.4.1. Økonomiske konsekvenser for statenDen eksisterende værdiafgift på pesticider har i gennemsnit resulteret i etprovenu på ca. 500 mio. kr. om året i 2012-niveau. Det umiddelbare provenu somfølg af denne omlægning m.v. skønnes til ca. 1,1 mia. kr. om året i 2012-niveau.De højere afgifter på pesticider forventes dog at medføre, at landmænd m.v.ændrer valg og omfang af pesticidprodukter. Det forventes dermed, at der relativtanvendes mere af de pesticider, som har de laveste afgifter, og at der genereltanvendes færre pesticider. På baggrund af erfaringer fra tidligere forhøjelse afpesticidafgiften forventes det yderligere, at afgiftsomlægningen forinden denforventede ikrafttrædelse vil resultere i en hamstring af pesticider med deeksisterende afgiftssatser. Salget af pesticider vil som følge af dette falde. Detforudsættes derfor, at der er en indfasningsperiode på et par år, før effekten afhamstring er væk,jf. tabel 1.Tabel 1. Provenuvirkning af pesticidafgiftsomlægningenMio. kr. i 2012-niveauVarig 2012 2013 2014 2015 Finansårs-virkningvirkning2012470 300 580 560 54030015050 100 170 17024080305090901307030508080120

Finansårsvirkningen i 2012 inklusive adfærdsændring er ekstraordinært høj, idethamstring i 2012 før forventet afgiftsforhøjelse medfører et ekstra merprovenu.Den varige virkning inklusive adfærd er skønnet til ca. 150 mio. kr. om året i2012-niveau. Det varige finansieringsbidrag som følge af denne omlægningskønnes dermed til ca. 150 mio. kr. om året i 2012-niveau efter adfærd.Et indkomstårs større fradrag i gennemsnit for udgifter til bekæmpelsesmidler påca. 150 mio. kr. vil resultere i lavere indkomstskatter, og det er anslået atgennemsnitsbeskatningen på sigt udgør ca. 40 pct. svarende til et mindre provenuogså benævnt tilbageløb på indkomstskatterne, som skønnes til ca. 50 mio. kr. omåret i 2012-niveau ved fuld indfasning.Grundet de meget vanskelige økonomiske vilkår i landbrugs- ogfødevareerhvervet er det med meget stor usikkerhed, der er skønnet over deafledte konsekvenser på indkomstskatten i de første år. Det større fradrag forudgifter til bekæmpelsesmidler vil formentlig i mange tilfælde alene påvirkestørrelsen af det skattemæssige underskud, der kan fremføres og modregnes iindkomst i fremtidige år.Herudover medfører et øget provenu fra afgiften på pesticider et automatisktilbageløb på moms og andre afgifter. Dette tilbageløb antages at udgøre ca. 24,5pct. på langt sigt. På kortere sigt skønnes det dog kun at udgøre ca. 10 pct. somfølge af de aktuelle meget vanskelige økonomiske vilkår i landbrugs- ogfødevareerhvervet.Forudsætningerne vedrørende tilbageløbet svarer til de forudsætninger, der eranvendt i lovforslaget om jordskattelettelsen, jf. lov nr. 705 af 25. juni 2010 omændring af lov om kommunal ejendomsskat. Nedsættelsen afgrundskyldspromillen omfatter ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri,planteskole, frugtplantage eller skovbrug.Det varige provenu efter adfærd på ca. 150 mio. kr. om året i 2012-niveaukompenseres mere end fuldt ud via jordskattelettelsen og svarer til en sænkelsepå ca. 62,2 kr. pr. ha for produktionsjord anvendt til landbrug, ca. 71,8 kr. pr. hafor gartnerier, planteskoler og frugtplantager samt ca. 17,4 kr. pr. ha forskovbrug,jf. tabel 2.Det areal, som er omfattet af grundskyldspromillen, er større end det dyrkedelandbrugsareal m.v. Jordskattelettelsen vil dermed give en begunstigelse på opmod ca. 40 pct. af det areal jordskattelettelsen omfatter. Dvs. det areal som eromfattet af grundskyldspromillen, men som ikke direkte berøres afpesticidafgiften. På baggrund af data om grundværdier for landbrugsjord oganvendelse af landbrugsjord i Danmark vurderes det, at en jævn tilbageføring afdet årlige varige merprovenu på i alt 150 mio. kr. forventes at medføre en

jordskattelettelse hos konventionelle landmænd på i alt ca. 135 mio. kr., hvilketsvarer til 90 pct. af tilbageførslen. Dette skyldes, at marginaljorden op til de i alt3,5 mio. ha er jord af lav værdi og derfor stort set ikke er beskattet, ligesom enstørre andel heraf antages at være ejet af de konventionelle landmænd. Udover dekonventionelle landmænd vil økologer og skovarealer hver især opnå under 5 pct.af det varige merprovenu.4.2. Økonomiske konsekvenser for kommuner og regionerForslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner ogkommuner. Dette skal ses i lyset af, at man har aftalt ikke at benytte pesticiderm.v. i kommuner og regioner.4.3. SkatteudgifterForslaget skønnes ikke at være forbundet med nogen skatteudgifter.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLøbende arbejde med at inddele plantebeskyttelsesmidler i afgiftsklasser iforbindelse med deres godkendelse samt sagsbehandling af forespørgsler vilkræve ekstra ressourcer i Miljøministeriet på i alt 0,5 årsværk pr. år.Fødevareministeriet vurderer, at NaturErhvervstyrelsen, der fører kontrol medplantebeskyttelsesmidler hos jordbrugere, vil skulle udføre det samme antalkontrolbesøg, men at der kan blive et større antal sager om besiddelse oganvendelse af ulovligt importerede pesticider.MiljøstyrelsensKemikalieinspektionkontrollereranvendelsenafplantebeskyttelsesmidler hos de erhverv, der ikke er jordbrugere (dvs. pågolfbaner, hos boligselskaber m.v.). Desuden kontrollerer MiljøstyrelsensKemikalieinspektionproducenter,importøreroggrovvareselskaber.Miljøministeriet vurderer, at de midler, der allerede er afsat (95.000 kr.) tildækning af driftsudgifter til beslaglæggelse under det nuværende forslag tilændring af kemikalieloven vil være tilstrækkelige til at dække de øgedeomkostninger.Skatteministeriet vurderer, at forslaget om forøgelse af pesticidafgiften skønnesat medføre administrative engangsomkostninger i Skatteministeriet vedr. it-tilretning mv. på 0,4 mio. kr. Derudover skønnes det at medføre løbendeadministrative driftsomkostninger i Skatteministeriet svarende til knap to årsværkvedrørende vejledning og indsats, m.v. samt en løbende administrativnettolettelse på 0,7 mio. kr. på grund af bortfald af udgift til trykning afprismærker, mv. Samlet skønnes forslaget om forøgelse af pesticidafgiftendermed at medføre løbende omkostninger i Skatteministeriet på 0,5 mio. kr.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetDet er i afgiftsmodellen og konsekvensberegningerne forudsat, at der ikke må skeudbyttetab, ukrudtet ikke må opformeres, sædskiftet skal opretholdes, der ikke

anvendes mekanisk bekæmpelse og erhvervet forventes at tilpasse sig afgiftenfrem til 2015.De erhvervsøkonomiske konsekvenser er beregnet af Fødevareøkonomisk Institut(KU) i samarbejde med Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi (AarhusUniversitet) på baggrund af landmændenes samlede omkostninger til produktion.Ændringer i de erhvervsøkonomiske omkostninger som følge af denneafgiftsomlægning vedrører alene pesticidernes produktpriser inkl. afgift. Der erindregnet en tilpasning og medsubstitution til det relativt billigste produkt.Den i 2010 besluttede jordskattelettelse med en årlig varig virkning på ca. 500mio. kr. i 2012-niveau finansieres som nævnt blandt andet af omlægningen ogforhøjelsen af pesticidafgiften. Nedsættelsen af grundskyldspromillen omfatterejendomme, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage ellerskovbrug. Tages der hensyn til denne tilbageføring af en del af afgiftsprovenuetpå ca. 62,2 kr. pr. ha, vil der være bedrifter, der får en nettofordel og andrebedrifter, hvor omkostningsforøgelsen vil være beskeden.Tabel 2. Omkostningsniveau for forskellige afgrødetyperAfgrødeAreali2010Nuværendeomkostninger(beregnet udfra regnskabsstatistik inkl.nuværendeafgift)*Årligmeromkostningefter tilpasning(substitution)menudenjordskattelettelserNetto årligmerom-kostning,eftertilpasning(substitution)og inkl.jordskatte-lettelserKr. pr. ha.4)3061-86-134-157-71136-29-250Stigning iforhold tilproduktions-værdienefterjordskatte-lettelserSamledeårlige mer-omkostningerfor heleerhvervetefterjordskatte-lettelserMio. kr.6)2735-14-10-25-31-74

I tabellen er ikke vist kartofler, planteskoler, væksthuse, privat anvendelse ogskovbrug. Den resterende del af de solgte pesticider anvendes på områder, hvordisse afgrøder dyrkes. Den samlede jordskattelettelse for disse områder vil betydeat effekten af omlægningen af pesticidafgiften sammen med jordskattelettelsernesamlet set er stort set neutral.Regnskabsstatistikken er ikke så repræsentativ for de små afgrøder, da stikprøvenfor disse bliver for lille. Der er anvendt et 3 årigt gennemsnit for 2008-2010, ogder er korrigeret for at ikke alle afgrøder er repræsenteret samt atregnskabsstatistikken er opgjort for heltidsbedrifter. Desuden er der for en rækkesmå afgrøder foretaget beregninger på specifikke eksempler på sprøjteplaner,jf.tabel 3.Beregningerne itabel 3for kartofler, ærter, frilandsgrønsager, frugt, bær,planteskoler og skovdrift er beregnet på baggrund af repræsentative sprøjteplaner(udarbejdet af Videncenter for landbrug). Substitutionsmuligheder er vurderet afInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.Tabel 3. Omkostninger ved udvalgte sprøjteplaner fra erhvervet udenjordskattelettelserAfgrødeNuværendeomkostninger(pris inkl.afgift)Kr. pr. ha.Omkostningermed ny afgiftMeromkostningmed ny afgiftMeromkostningeftersubstitution tilandre midlerKr. pr. ha.Stigning imeromkostningi procent(pct.)101032-15-7-12-16-1112715799-6-22-2

Scenarierne for hhv. lægge-, stivelses- og spisekartofler er baseret på forskelligemulige sprøjteplaner for sent høstede kartofler. For tidligt høstede kartoflersprøjtes der færre gange med pesticider. Der er udarbejdet flere forskelligesprøjteplaner, hvor substitution af særligt et svampemiddel kan reduceromkostningerne. I tabellen er brugt den størst mulige substitution og derved delaveste omkostning efter tilpasning.Dækningsbidragene i dansk kartoffelproduktion svinger meget fra år til år – ogogså mellem forskellige kartoffelproduktionsgrene. Det gennemsnitlige årligedækningsbidrag for kartofler i perioden 2002-2010 er af FødevareøkonomiskInstitut beregnet til ca. 11.400 kr. pr. ha for læggekartofler, ca. 3.500 kr. pr. ha forstivelseskartofler og ca. 3.260 kr. pr. ha. for spisekartofler (dækningsbidrag eftermaskin- og arbejdsomkostninger).Produktion af special- og højværdiafgrøder (frugter, bær, grøntsager ogkartofler)) udgør ca. 2 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark. Der er dogbetydelig regional variation, hvor nogle egne har en større andel af produktionenaf kartofler og frilandsgrøntsager. Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at alletyper af grøntsager og kartofler er konkurrenceudsatte, uanset om de, som fxspisekartofler, frugt og grønt, primært afsættes på hjemmemarkedet eller, som fxlæggekartofler og stivelse eksporteres til en række lande med eller uden egenproduktion. Det antages derfor, at meromkostningerne kun i begrænset omfangvil kunne væltes over på forbrugerne.Konsekvenser for gennemsnitlige bedriftstyperPå baggrund af Fødevareøkonomisk Instituts opgørelse over gennemsnitligebedriftstyper er nedenfor anført de erhvervsøkonomiske konsekvenser vedafgiftsomlægningen inkl. tilbageføring af merprovenuet i form afjordskattelettelse,jf. tabel 4.Tabel 4. Konsekvenser vedbedriftstyper, 2010Produktions-værdi

Det ses af tabellen, at eksempelvis kartoffelavlere vil blive påvirket med op tilomkring 1,1 pct. af produktionsværdien, svarende til meromkostninger på ca. 142kr. pr. ha. for den samlede bedrift bestående af kartofler, korn mv.Den procentvise belastning for den enkelte afgrødeproduktion kan betragtes udfra meromkostningen i relation til produktionsværdi og arbejdsindsats,jf. tabel 5.Tabel 5. Meromkostningen i relation til produktionsværdi og arbejdsindsatsAfgrødeArealProduk-tions-værdiArbejds-timerNuværendeMer-omkostningeromkost-pris inkl.ning efterAfgifttilbage-førtmerprovenu(t pr. ha)(kr. pr. ha)(kr. pr. ha)11131313382612298138023429998952.7691.3176522.3033061-86604-134-157-71136-29Andel afproduk-tions-værdi(pct.)0,41-1-1,61,6-0,4-1,50,1-0,4

Det fremgår heraf, at der med omlægningen af afgiftsmodellen primært vil væretale om, at meromkostningerne forventes at stige i forhold til produktionsværdienmed maksimalt 1,6 pct. Produktion af kartofler bliver hårdest ramt. Arealernemed kartofler udgør ca. 25.800 ha, svarende til ca. 1,6 pct. af det samledeomdriftsareal.Dette svarer til en gennemsnitlig merbelastning på ca. 0,5 pct. afproduktionsværdien. Denne beregning forudsætter substitution og tilpasning tilgod konventionel praksis. Andre initiativer til reduktion af anvendelsen afparticider omfatter ændret arealfordeling, rådgivning og nye midler til rådighed,som betyder, at der i praksis må forventes en større tilpasning, der yderligere vilreducere de erhvervsmæssige omkostninger. Det betyder, at de samledeerhvervsøkonomiske omkostninger vil blive lavere.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetVurdering hos CKR pågår.

8. Administrative konsekvenser for borgerneIngen9. Miljømæssige konsekvenserReduktionen i den miljø- og sundhedsmæssige belastning vil afhænge af, om detbliver tilstrækkeligt økonomisk attraktivt for landmanden at ændre adfærd, dvs.dels at vælge andre og mindre belastende midler end tidligere og dels i højeregrad at foretage en kritisk vurdering af sprøjtebehovet, før der sprøjtes. Det vilendvidere afhænge af, hvorvidt der for alle midler vil eksistere et mindrebelastende alternativ.Den skitserede model vil imidlertid understøtte, at det er den mest belastende delaf forbruget, som først udfases.De gennemførte beregninger ved omstilling til god konventionel praksis viser etfald i behandlingshyppigheden til 1,9, hvilket er 33 pct. i forhold til enbehandlingshyppighed på 2,8 i 2010. Det forventes, at faldet vil ske ved, atforbruget af de mest sundheds- og miljøbelastende bekæmpelsesmidler vil ophøreeller blive stærkt reduceret.Under forudsætning af, at landmændene vælger optimalt og har mulighed for atsubstituere de mest belastende plantebeskyttelsesmidler med mindre belastendemidler, vil den samlede belastning falde med mere end 40 pct.9.1 Sammenhæng med andre initiativerAfgiftsinstrumentet er blevet og vil blive suppleret med en række initiativer, derogså forventes at have en effekt på miljø- og sundhedsbelastningen, der dog ikkeumiddelbart er kvantificerbar. Disse initiativer er bl.a. rådgivning i integreretplantebeskyttelse, opdaterede vejledninger om integreret plantebeskyttelse,hjælpeværktøj til at vælge de mindst belastende pesticider og udvikling af nyemetoder til varsling om skadevoldere. En øget omlægning til økologi, udtagningaf arealer til natur og lovkrav om 10 meters dyrkningsfri randzoner ved vandløbvil alt andet lige bidrage til at nedbringe brugen af pesticider. De øvrigeinitiativer om kontrol af restkoncentrationer i fødevarer, varslingssystem forudvaskning til grundvandet og etablering af 25 meters beskyttelseszoner omkringvandindvindingsanlæg forventes yderligere at reducere den samledepesticidbelastning.Regeringen vil i 2012 udarbejde en ny pesticidstrategi og i den forbindelseindarbejde en ny supplerende indikator for belastningen, som kan måle effektenaf den nye afgift. I den forbindelse vil nye målsætninger indgå.9.2 ResistensDer er blandt de danske jordbrugere og hos deres rådgivere stor opmærksomhedpå at undgå udvikling af resistens. Resistens kan udvikle sig, hvis visse pesticideranvendes for hyppigt. I så fald kan der for visse arter af ukrudt, plantesygdommeeller skadegørende insekter udvikles resistens mod de hyppigt anvendte midler.

Derfor er der i mange af de afgrøder, hvor der sprøjtes gentagne gange pr. sæsonmod visse skadegørere etableret strategier for, hvordan resistensudviklingenhæmmes.Med det nye afgiftssystem vil der for visse skadegørere være nogle midler tilrådighed, som bliver væsentligt billigere end andre. Den økonomisk rationelleavler vil da være tilbøjelig til at vælge det langt billigere middel frem for atveksle mellem det billige og det dyre. Over tid vil nye miljøskånsomme midlermed lav belastning formentlig blive udviklet, så der igen vil være et rimeligtspektrum af billige midler.For ikke at ”slide” for meget på de billige midler, hvormed deres hyppigeanvendelse til sidst kan have forårsaget udvikling af resistens, så dosisefterhånden skal 3-4 dobles for at få en tilstrækkelig effekt, er det vigtigt, atjordbrugerne fortsat veksler mellem produkterne. Det er derfor vigtigt, at derudvikles nye resistensstrategier for en række afgrøder. Det skal være strategier,der er tilpasset de nye pesticidpriser, efter at ændringerne i afgiften er trådt ikraft.Regeringen har afsat midler til rådgivning i integreret plantebeskyttelse i bådelandbruget og i frugt- og grønsagssektoren. Denne rådgivning vil omfattevejledning i tilpasning til det nye afgiftssystem og i minimering afresistensrisikoen.10. Forholdet til EU-rettenAfgiften på bekæmpelsesmidler er et led i en generel intern afgiftsordning, derhar til formål at sikre en miljømæssig effekt. Afgiften pålægges systematisk ogefter objektive kriterier.Afgiften vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten.Det fremgår desuden af præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/128/EF for bæredygtig anvendelse af pesticider, at ”økonomiskeinstrumenter kan spille en afgørende rolle for opnåelse af målene om bæredygtiganvendelse af pesticider. Anvendelsen af sådanne instrumenter på passendeniveauer skal derfor opmuntres.”Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), somændret ved direktiv 98/48/EF og 06/96/EF.Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU’s statsstøtteregler.Undtagelser for bejdsemidler og anvendelser i lukkede systemer, samt ændringeni værdiafgiften for biocider kræver godkendelse efter statsstøttereglerne.Loven kan først træde i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget sendes i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v., jf.følgende høringsliste:Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Akzo Nobel Deco A/S,Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altox, ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdstilsynet, Astma-Allergi Forbundet,Bayer A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord tilBord, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentralkraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, BrancheforeningenSPT, Brancheudvalget for Frø, Brico A/S, Brifa Maling, By- ogLandskabstyrelsen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, C. Flauenskjold A/S,Centralorg. af industriansatte i Danmark (CO-industri), Chemtox-Trotters A/S,CEPOS, Cirius, Coop Danmark, Dagrofa, DAKOFA, Danboat SøsportensBrancheforening, Danish Timber Trade Federation, DanBio, Danlube, DanmarksAktive Forbrugere, Danmarks Farve- og Lakindustrier, DanmarksFiskeriforening, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, DanmarksIdrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, DanmarksMiljøundersøgelser,DanmarksJordbrugsForskning,DanmarksNaturfredningsforening,DanmarksRederiforening,DanmarksSportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark), DanmarksTursejlerforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Danish Operators,Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening,Dansk Energi Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, DanskErhvervsfrugtavl, Dansk Gasteknisk Center (Per Kristensen), Dansk Erhverv,Dansk Gartneri, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, DI, Danskjuletræsdyrkerforening, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Dansk Metal,Dansk Miljøteknologi, Dansk Naturfredningsforening, Dansk OrnitologiskForening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion,Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, DanskSvineproduktion, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik,Danske Advokater, Danske Træindustrier, Danske Regioner, Danske Speditører,Danske Sælgere, DANVA, Danske Maskinstationer og Entreprenører, DanskeSvineproducenter, Datalogisk, Datatilsynet, Det Danske Fjerkræråd, DANAK,De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den DanskeSkatteborgerforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DetØkologiske Råd, Det Økologiske Fødevareråd v/sekretariatet, DK-Teknik ogMiljø, DHI, DJF – Flakkebjerg, DMU, DONG, Dyrenes Beskyttelse, Dyrup A/S,EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, EnergiforumDanmark, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet,Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ernst og Young,

3F, Eurofins Danmark, Eurolab, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,Finansrådet, FORCE Technology, Forbrugerrådet, Foreningen af DanskeBiologer, Foreningen af Bioteknoligiske Industrier i Danmark, Foreningen afDanske Brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen afFredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af DanskePrivathavne, Foreningen af Miljø-, Plan- og Naturmedarbejdere i Kommunerne(ENVINA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Vandværkeri Danmark, Forskningscentret for Skov og Landskab, Frie Funktionærer,Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningenfor Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen afRegistrerede Revisorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen for energi og miljø, Frie Bønder-Levende Land, Friluftsrådet, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø,Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Færdselsstyrelsen, FødevareErhverv,Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, Gartneri-, Land- ogSkovbrugets Arbejdsgivere, GEUS, Giftlinjen Bispebjerg Hospital, GreenpeaceDanmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Green Network, Hedeselskabet,Håndværksrådet, Fødevarestyrelsen, Hempel A/S, HK-Kommunals Miljøudvalg,Ingeniørforeningen i Danmark, Informationscenter for Miljø og Sundhed,International Transport Danmark, ISO Paint Nordic, Jotun Danmark A/S,Matthias Körber, Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening,Kommunernes Revision, Kommunalteknisk Chefforening, Konkurrencestyrelsen,Kort- og Matrikelstyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, KøbenhavnsUniversitet, KU Life, Kystdirektoratet, Kyst, Land & Fjord, Landbrug &Fødevarer, Landsforeningen af Danske Fåreavlere, Landsforeningen forGylleramte, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, LandsforeningenDanske Maskinstationer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LO, Matas, Miljøcenter Aalborg,Miljøcenter Ringkøbing, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Odense, MiljøcenterRoskilde, Miljøcenter Nykøbing F., Miljøcenter Århus, Miljøklagenævnet,Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius PedersenA/S, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Naturklagenævnet, Noah, Orbicon,RUC, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen forVedvarende Energi (OVE), Plankat, Plantedirektoratet, R2 Group A/S,Realkreditforeningen, RenoSam, Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen afDanskeelforbrugereSDE,SammenslutningenafLandbrugetsArbejdsgiverforening,SamvirkendeEnergi-ogMiljøkontorer,Skadedyrseksperten,Skovdyrkerforeningen,Småskovsforeningen,Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen,Spildevandsteknisk Forening, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut,

0,5 mio. kr. tiladministrationiMiljøministeriet.Hertil kommer 0,4mio.kr.tilsystemtilretningmv. og 0,5 mio. kr.iløbendeomkostninger.iSkatteministeriet.Økonomiske konsekvenser for Forslaget har ingen Varigtårligterhvervslivetkonsekvenserbelastningefteradfærd på 150 mio.kr. i 2012 – niveau.Administrative konsekvenser for Lempelse som følge Forslaget har ingenerhvervslivetafbortfaldaf konsekvenserprismærkerAdministrative konsekvenser for Forslaget har ingen Forslaget har ingenborgernekonsekvenserkonsekvenserMiljømæssige konsekvenserForventetForslaget har ingenadfærdsændring for konsekvenseranvendelse af ukrudts-,svampe-oginsektmidler vil giveenvæsentligreduktionafpesticidbelastningen.Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), somændret ved direktiv 98/48/EF og 06/96/EF.Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU’s statsstøtteregler.Undtagelser for bejdsemidler og anvendelser i lukkede systemer, samt ændringeni værdiafgiften for biocider kræver godkendelse efter statsstøttereglerne.Loven kan først træde i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ved den gældende afgift på bekæmpelsesmidler er alle bekæmpelsesmidler, somer godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv79/117/EØF og 91/414/EØF, omfattet af afgiftspligten. Afgiften er indrettet somen værdiafgift opdelt i 3 afgiftsgrupper, hvor niveauet af værdiafgiften afhængeraf, hvilken bekæmpelse stofferne og produkterne er bestemt til.Det foreslås, at afgiften for plantebeskyttelsesmidler omlægges til enmængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier, og at afgiften påbiocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler fortsætter som en værdiafgift.Kapitel 1 i loven foreslås alene at vedrøre afgiften på plantebeskyttelsesmidler,hvorfor det foreslås, at overskriften til kapitlet affattes i overensstemmelsehermed.Til nr. 2Målsætningen om at reducere miljø- og sundhedsbelastningen kan opnås ved, atbelastningen afspejles i afgiftsgrundlaget for det enkelte produkt. Overordnetopdeles afgiftsgrundlaget i følgende 4 elementer:1. sundhedsbelastning for brugeren (sprøjtefører mm),2. miljøbelastning af ikke-mål-organismer, f.eks. regnorme, dafnier og fugle,3. miljøadfærd og skæbne, herunder risiko for udvaskning til grundvand, og4. en basisafgift.For hvert af de tre første elementer fastlægges belastningen ud fra såkaldtebelastningstal, og således, at jo højere belastning et produkt tildeles, jo størreafgift pålægges produktet. Basisafgiften fastsættes ud fra den mængde afaktivstoffet, som midlet indeholder. Afgiftssatsen opgjort efter stk. 2 afrundesopad til nærmeste hele kroner, sådan at det er summen af 1-4, der afrundes.I bilag 1 er kriterier og formler til beregning af afgiften angivet.

Bilag 1, kapitel 2, Sundhedsmæssige egenskaberProduktets klassificering vil afhænge af klassificeringen på aktivstoffer oghjælpestoffer, der fastlægges efter EU's klassificeringskriterier (direktiv68/547/EF) og (99/45/EF) og klassificeringsforordningen (nr.1272/2008).Belastningen for hver enkelt klassificering er fastsat ud fra objektive kriterier, ogden enkelte belastning vil således gælde for alle de produkter, der er klassificeretpå den pågældende måde. Der er således intet skønsmæssigt element hverkenover belastningsfastsættelsen eller klassificeringen i øvrigt.Bilag 1, kapitel 3, 4, 5 og 6, Miljøeffekter og miljøadfærdData, der indgår i beregningerne af miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningen, ersom udgangspunkt baseret på værdier hentet fra PPDB-databasen2. Dette er endatabase, der bl.a. indeholder oplysninger om miljø- og skæbnedata for deaktivstoffer, der indgår i produkterne. Databasen bygger som udgangspunkt på dedata, der er anvendt i forbindelse med EU-vurderingen af aktivstofferne i henholdtil direktiv 91/414/EF og er derudover suppleret med oplysninger fra andremyndigheder, videnskabelige publikationer m.m. Værdierne er i enkelte tilfælde,hvor der er konstateret uoverensstemmelse i forhold til de danske godkendelser,ændret til at være i overensstemmelse medRammer for vurdering afplantebeskyttelsesmidler3. Det er således objektive kriterier, der ligger til grundfor beregningen af miljø- og miljøadfærdsbelastningen.Da de forskellige belastninger er fastsat ud fra objektive beregninger, og da derikke indgår et skøn i fastsættelsen af belastningerne, er der ikkeretssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskære adgangen til at klage tilen anden administrativ myndighed over belastningsfastsættelsen. Hertil kommer,at adressaterne for afgørelserne vil blive hørt vedrørende brugen af de valgte dataog værdier, forinden der træffes en afgørelse om de forskellige belastninger.Der er forskellig vægtning af de enkelte effekter. Vægtningen er fastsat ud fraprincipperne i godkendelserne og for at tilgodese alle grupper af organismer.Desuden er der for visse typer af midler anvendt en anden vægtning, derafhænger af risiko på baggrund af, hvordan midlerne anvendes. For bejdsemidlervægtes miljøeffekter anderledes på grund af en nedsat miljøeksponering for dissemidler. For en mere udførlig forklaring henvisning til almindelige bemærkninger3.2.3.1.3. Miljøeksponeringen er mindre, idet bejdsemidler påføres i lukkedesystemer eller på en måde, der sikrer, at udslip til miljøet er lille. For bejdset frøog korn er der en større risiko for fugle og pattedyr, fordi de kan spise detbejdsede korn og frø efter udbringning. For midler udelukkende til behandling afhøstede afgrøder (korn og frugt) i kornlagre m.v. samt lukkede væksthuse vægtesbåde miljøeffekter og miljøadfærd til nul, da disse anvendelser foregår indendørs2

i lukkede rum. Der sker ikke en spredning til miljøet efter behandling af korn ogfrugt.For et middel med flere aktivstoffer beregnes den samlede afgift ved at læggeafgiften fra de enkelte aktivstoffer i forhold til koncentrationen i midlet sammen.Basisafgift for differentieret forbrugDer fastsættes en basisafgift på grundlag af mængden af aktivstof i det færdigeprodukt. Afgiftens størrelse er fastsat i § 1, stk. 2, nr. 4. Hermed opnås en generelforbrugsreduktion.Den samlede afgiftTil den endelige fastsættelse af afgiften for hvert plantebeskyttelsesmiddel indgårdermed i alt 4 takster i kr. pr. kg eller liter produkt. Disse 4 lægges sammen. Detbetyder, at der kan udarbejdes en liste med alle plantebeskyttelsesmidler og derestotale afgift i kr. pr. kilogram eller liter produkt.Registrerede oplagshavereSom efter den gældende afgift på bekæmpelsesmidler skal virksomheder, derfremstiller eller med henblik på videresalg modtager afgiftspligtige varer fraudlandet, lade sig registrere som oplagshavere. Oplagshaverne er berettiget til athave varer liggende på lager, hvoraf der ikke er betalt afgift, samt at modtagevarer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere, uden at der skal betalesafgift.Kravet om, at afgiftspligtige varer skal udleveres i fuldstændigt lukkedepakninger, er overført fra den gældende afgiftslov.Regneeksempel for fastsættelse af afgiftssatsen for plantebeskyttelsesmiddelBekæmpelsesmiddel z indeholder 300 g af aktivstoffet x pr. literbekæmpelsesmiddel. Z er klassificeret med R 22 (farlig ved indtagelse) med enbelastning på 0,033 og med R 43 (kan give overfølsomhed ved hudkontakt) meden belastning på 0,066. Z er et pulver, som skal opløses i vand(eksponeringsfaktor på 1,5).Beregning af sundhedsbelastning og afgiftParameterSamlet BelastningHøj eksponeringAfgiftssatsAfgiftVærdi0,0991,510715,89EnhedB-Kr. pr. Bkr. pr. kg

Til nr. 6Den gældende § 1 vedrører værdiafgiften efter højeste detailsalgspris for A- ogB-varer. Se de almindelige bemærkninger for en mere udførlig forklaring. Dissegrupper indeholder både plantebeskyttelsesmidler og biocider, men mængden afbiocider er ganske lille.Det foreslås derfor, at afgiftsgrundlaget for biocider og mikrobiologiskebekæmpelsesmidler, som ved den gældende afgiftslov pålægges afgift efterdetailsalgsprisen, omlægges til en værdiafgift efter engrosprisen. Herved undgåsat opretholde det eksisterende system med prismærker, hvor prismærkerneangiver højeste detailsalgspris.Omlægningen medfører, at insektmidler, som ikke er plantebeskyttelsesmidler,pålægges en afgift på 40 pct. af engrosprisen ekskl. moms og afgift, og atafskrækningsmidler, som ikke er plantebeskyttelsesmidler, pålægges en afgift på30 pct. af engrosprisen ekskl. moms og afgift. Er et middel både et insektmiddelog et afskrækningsmiddel, betales der afgift efter den højeste afgiftssats.Hvis et middel både er godkendt som plantebeskyttelsesmiddel og biocid betalesafgiften som for plantebeskyttelsesmidlerne.Til nr. 7Udgangspunktet for afgiften på biocider m.v. er, at afgiftsgrundlaget er varernesengrospris. Afgiften skal indbetales af registrerede virksomheder. Da det ermuligt for registrerede virksomheder at sælge til hinanden, uden at afgiften skalberigtiges, vil det ikke nødvendigvis være importøren ellerfremstillingsvirksomheden, der skal indbetale afgiften. Varerne skalafgiftsberigtiges senest, når varerne forlader kæden af registrerede virksomheder.Bestemmelsen fastsætter, at i det tilfælde, hvor en registreret virksomhed ogsåhar salg til slutbrugeren, dvs. til en detailsalgspris, da er afgiftsgrundlagetsalgsprisen fraregnet 20 pct. Tilsvarende skal detailsalgsprisen fraregnet 20 pct.anvendes som afgiftsgrundlag ved overførsel til eget detailudsalg.Detailsalgspris fraregnet 20 pct. skal alene anvendes som afgiftsgrundlag, hvisder ikke findes en almindelig engrospris for den pågældende vare.Hvis en virksomhed både har salg til andre virksomheder samt direkte tilforbrugeren, fastsættes den afgiftspligtige værdi til varens almindelige engrospris.Hvis der ikke eksisterer en almindelig engrospris for den pågældende vare,fastsættes afgiftsgrundlaget til varens detailsalgspris med fradrag af 20 pct. Dettevil eksempelvis være aktuelt, hvis en registreret oplagshaver har en vare, somalene sælges til slutbrugeren eller overføres til egen detailhandel.Til nr. 8Idet afgiften foreslås omlagt til en mængdeafgift for kemiskeplantebeskyttelsesmidler, ændres overskriften i overensstemmelse hermed.

Kapitel 3 omfatter afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde ogomsætning.Til nr. 9Den afgiftspligtige omsætning for biocider m.v. skal opgøres for hverafgiftsperiode og opgøres som engrosprisen af udleverede afgiftspligtigebiocider. For plantebeskyttelsesmidlerne udgør den afgiftspligtige mængde denudleverede mængde.Efter den gældende afgiftslov skal den afgiftspligtige omsætning opgøres for hverafgiftsperiode som den afgiftspligtige værdi af den udleverede mængdeafgiftspligtige varer vedrører.Denne bestemmelse skal konsekvensændres som følge af, at dele afafgiftsgrundlaget omlægges til en mængdeafgift, hvorfor registreredeoplagshavere dels skal opgøre den afgiftspligtige mængde forplantebeskyttelsesmidler og dels den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.Endvidere foreslås det, at for en registreret oplagshaver, der udtagerbekæmpelsesmidler til eget brug, opstår afgiftspligten i samme øjeblik, sommidlerne udtages til forbrug. Ved den nuværende udformning af afgiften påbekæmpelsesmidler opstår afgiftspligten i forbindelse med anvendelsen afmidlerne. Den nuværende udformning er i forhold til kontrol ikkehensigtsmæssig. Endvidere foreslås det, at midler, der er udtaget til eget brug,holdes klart adskilt fra midler til videresalg, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidtet middel er til eget brug eller på lager med henblik på videresalg. Dennebestemmelse er i overensstemmelse regnskabsbestemmelserne i lovens § 17.Det er virksomhedens forpligtigelse at sikre, at afgiftsberigtigede varer tydeligtholdes adskilt fra ubeskattede varer på sådan en måde, at hverken virksomhedeneller SKAT er i tvivl om, hvilke varer der er beskattede og hvilke der erubeskattede.Til nr. 10Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, idet afgiftspligten efterforslaget opstår i samme øjeblik, midlerne udtages til eget brug.Til nr. 11Bestemmelsen fastlægger, hvad der kan fratrækkes den afgiftspligtige mængdeog værdi efter § 12, stk. 1, for plantebeskyttelsesmidlerne og biociderne. I denudleverede mængde fratrækkes1. varer, der er leveret til anden registreret oplagshaver uden afgift,2. varer, der er leveret til udlandet,3. varer, som hos den registrerede virksomhed eller under transport til eller fravirksomheden er gået tabt ved brand eller forlis, og4. varer, som der allerede er svaret afgift af.

Der er tale om en konsekvensændring af gældende bestemmelser. Efter forslagetskal der ikke længere anvendes prismærker.Til nr. 12Konsekvensændring af gældende bestemmelse, idet prismærker efter forslagetikke længere skal anvendes.Til nr. 13Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, derhar leveret varen, ydes efter den gældende afgiftslov godtgørelse af den erlagteafgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften og returneringenfinder sted inden et år, efter at varen er leveret.Denne regel er sandsynligvis sat ind, fordi lovgiver ikke ønskede, atvirksomhederne skulle kunne ommærke gamle varer i en uendelighed. Ettilsvarende krav ses ikke i andre punktafgiftslove. Med forslaget skal der ikkelængere anvendes prismærker, der dermed kan ommærkes, så en opretholdelse afkravet om returnering inden for 1 år er ikke længere nødvendig.Derudover vil et tilbagekøb af ”gamle” varer til den registrerede virksomhed oftevære en fordel rent miljømæssigt, da der kan være tale om, at gamle varer blivertaget retur til destruktion.Det foreslås dog, at varer, hvor afgiften er berigtiget inden denne lovsikrafttræden, alene kan få godtgjort betalt afgift ved eksport. Se lovens § 13.Til nr. 14Konsekvensændring som følge af bortfald af prismærker. Bevillinger tilgodtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandetudstedes dermed ikke længere.Til nr. 15Konsekvensændring som følge af, at virksomhederne ikke længere skal føreregnskab over modtagne prismærker.Til nr. 16Bestemmelsen fastlægger, hvilke oplysninger den afgiftspligtige skal indberette.For plantebeskyttelsesmidler skal afgiftsbetalingen angives og indbetales. Forbiocider m.v. skal den afgiftspligtige værdi for hver afgiftsklasse angives ogindbetales.Til nr. 17Konsekvensændringsomfølgeaf,atafgiftsgrundlagetforplantebeskyttelsesmidler omlægges til en mængdeafgift. Varemodtagere skalsåledes angive afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og fortsat angiveden afgiftspligtige værdi for biocider m.v.Til nr. 18

Konsekvensændring som følge af ændringerne i afgiftsgrundlaget for biociderne.Bestemmelsen fastlægger, hvorledes afgiften beregnes af varer, der erhverves iudlandet.Til nr. 19Konsekvensændring som følge af, at henvisningen ændres fra § 8, stk. 2, til § 8,stk. 3.Til nr. 20Af kontrolmæssige årsager foreslås det, at der under transport skal kunnefremlægges dokumentation for, at produktet er godkendt efter kapitel 7. i lov omkemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ogom ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.Til nr. 21Af kontrolmæssige årsager foreslås det, at det er forbudt at modtageafgiftspligtige varer, der ikke er pakket og mærket efter reglerne i lovforslagets §1, nr. 2.Til nr. 22Konsekvensrettelse som følge af omlægning af pesticidafgiften til enmængdeafgift. Bestemmelsen vedrører opgørelse af den afgiftspligtige mængdeog værdi ved fjernsalg.Til nr. 23Miljøstyrelsens afgørelser efter bilag 1 kan ikke indbringes for en andenadministrativ myndighed. Afgørelserne træffes på baggrund af de samme data,som indgår i godkendelsen af pesticider. Afgørelser om godkendelser træffesefter kemikalieloven (Lov om kemikalier) og pesticidforordningen (Forordning1107/2009), og der er ikke klageadgang efter disse regler. En klageadgang forafgiftsberegningen ville betyde, at der implicit gives klageadgang til oplysningeranvendt til godkendelsen, hvilket er i modstrid med ovennævnte afskæring afklageadgangen i forhold til godkendelsesordningen. Inden Miljøstyrelsen træfferafgørelse efter bilag 1 får afgørelsens adressat lejlighed til at fremkomme med enudtalelse vedrørende de effektværdier, der lægger til grund for beregningen afsundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningen.Til nr. 24Det foreslås, at bestemmelserne om, at det er forbudt for ikke-registreredevirksomheder at modtage afgiftspligtige varer uden prismærker, samt om at det erforbudt at fremstille mærker, der ligner prismærkerne, ophæves, da loven ikkelængere indeholder et krav om påsættelse af prismærker. Hvis en vare med påsatprismærke bliver eksporteret, skal prismærket destrueres inden eksport, og detteskal meddeles til SKAT.Til nr. 25Lovens strafbestemmelser konsekvensændres som følge af lovforslaget.

Til nr. 26Bilag 1, Fastsættelse af kriterier for beregning af afgift påplantebeskyttelsesmidlerI bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 2, er kriterierfor beregning af afgiften gennemgået.Det er Miljøstyrelsen, der træffer de enkelte afgørelser efter bilag 1.Bilag 1, Kapitel 1, Anvendelsesområder, kompetencer og definitionerHer er anvendelsesområder, kompetence og definitioner beskrevet.Bilag 1, Kapitel 2, SundhedsbelastningFor hvert plantebeskyttelsesmiddel beregnes en belastning for sundhed påbaggrund af de risikosætninger, der angiver produktets sundhedsmæssigeegenskaber.Produktets form har betydning for risikoen for eksponering ved anvendelsen.Hvis et plantebeskyttelsesmiddel er et pulver eller en væske, der inden brug skalopløses i eller fortyndes med vand, ganges den samlede sundhedsbelastning med1,5.På baggrund af den samlede sundhedsbelastning for hvert produkt beregnes enafgift ved at gange med en afgift på 107 kr. pr. belastningsenhed. Dette svarer til,at en belastning på 0,33 for at stoffet kan give kræft, giver en afgift på 36 kr. pr.kilogram eller liter produkt. Hvis produktet er et pulver bliver belastning gangetmed 1,5, det betyder en afgift på 53 kr. pr kilogram eller literBeregningskriterierI forbindelse med vurderingen af produkternes sundhedsbelastning inddragesalene den belastning, der finder sted i forbindelse med sprøjteførerenseksponering ved håndtering af produktet (opblanding og påfyldning).Restkoncentrationsproblematikken og dermed forbrugernes eksponering afpesticidrester indgår ikke direkte. Dette tages der hånd om igodkendelsesprocessen. Selve effekten på menneskers sundhed indgår dog også isundhedsbelastningen.Inddelingen i forhold til sundhedskriterier baseres på produktets klassificering(iboende egenskaber) og eksponeringsmetoden. Produktets klassificering vilafhænge af klassificeringen på aktivstoffer og hjælpestoffer, der fastlægges efterEU’s klassificeringskriterier (direktiv 67/547/EF) og (99/45/EF) ellerklassificeringsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering afstoffer og blandinger).Hvert plantebeskyttelsesmiddel vurderes og får en klassificering, der betyder, atproduktet skal mærkes med en eller flere risikosætninger. For hver risikosætningberegnes en belastning (Sundhedsbelastningen). De forskellige risikosætninger

har numre efter reglerne i EU. Den laveste belastning på 0,033 gives foreksempel til midler, der er farlige ved indtagelse. Det betyder, at der skal spisesen større mængde af midlet, før det er farligt. Hvis midlet er mærket med giftigved indtagelse, skal der en mindre mængde til, før det er farligt.Belastningsberegningen for alle risikosætninger er givet i bilag 1, tabel 2.Forskellen mellem højeste og laveste belastning for den enkelte risikosætning er10:1.For hvert middel lægges belastningen for alle de risikosætninger, der er givet igodkendelsen, og som findes på produktets etiket, sammen. Et middel kan derforhave en belastning på mere end 0,33, hvis der er flere mulige effekter af midlet.Belastningsberegning baseret på risiko for eksponeringRisikoen for helbredsskader ved eksponering for plantebeskyttelsesmidler erafhængig af den måde, hvorpå midlet blandes, idet der f.eks. er en større risikofor eksponering, hvis der er tale om opblanding af pulver i vand frem for f.eks. atopløse en tablet i vand.Formuleringstypen af midlet har stor betydning for risikoen. Derfor kan midlerneinddeles i 2 kategorier afhængigt af formuleringen:Belastning efter eksponeringsvurderingPulvere, der inden brug skal opløses i vand, ogvæsker (høj eksponering ved blanding)Andre formuleringer, herunder: Brugsfærdigeopløsninger, granulater, pellets, vandopløseligetabletter, insektpinde, eller andre fast-formformuleringer,vandopløseligeposer,bejdsemidlertilindustrielanvendelse,gaspatroner m.v.Sundhedsbelastningen ganges med faktor 1,5Sundhedsbelastningen ganges med faktor 1,0

Bilag 1, kapitel 3, Miljøeffektbelastning for plantebeskyttelsesmidlerFor miljøeffekter beregnes en belastning baseret på giftigheden af alle deaktivstoffer, der indgår i plantebeskyttelsesmidlet, f.eks. giftighed over forvandlevende organismer og pattedyr. Skalaen for tildeling af score er for hverindikator udformet således, at alle scorer beregnes i forhold til en referenceværdi.Referenceværdien er fastsat efter giftigheden af det godkendte aktivstof med denhøjeste giftighed. Belastningen beregnes efterfølgende ved at gange med enbelastningsfaktor. Referenceværdierne og belastningsfaktorerne er givet i bilag 3.I de fleste tilfælde er der kun et aktivt stof i hvert plantebeskyttelsesmiddel, mender kan være op til 4 forskellige. Først beregnes den samlede belastning pr. gramaktivstof for de enkelte aktivstoffer. Denne belastning ganges med en pris på 107kr. pr. belastningsenhed. Dernæst beregnes en pris pr. kilogram produkt ved atlægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet i forhold tilaktivstoffernes koncentration i midlet.BeregningskriterierPlantebeskyttelsesmidler kan udgøre en risiko for påvirkninger af akvatiske ogterrestriske ikke-målorganismer. I forhold til risikoen for miljøet tages der

Den samlede miljøbelastning beregnes som summen af hver af de indgåendebelastninger. Følgende faktorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastningenfor effekter på ikke-målorganismer:Korttidseffekter (akut giftighed) for fugle og pattedyr (Fa) og (Pa)Korttidseffekter (akut giftighed) for vandlevende organismer: fisk (FIa)dafnier (Da), alger (Aa) og vandplanter (VP)Langtidseffekter (kroniske effekter) på fisk og dafnier (FIk) og (Dk)Korttids- og langtidseffekter (akut giftighed og kroniske effekter) påjordlevende organismer (regnorme) (Ra) og (Rk)Korttidseffekter (akut giftighed) på bier (Ba).Miljøeffektbelastning = Fa+Pa+ Pl+ FIa+Da+Aa+ VP + FIk+ Dk+Ra+ Rk+ Ba.Vægtningen af de enkelte belastninger er relativt fordelt i forhold til hinanden.Belastningsfaktorerne for de forskellige indikatorer er fastsat ud fra principper,der dels bygger på de indbyrdes vægtninger, der ligger til grund iRammer forvurdering af plantebeskyttelsesmidler,og som dermed indgår i godkendelserne,og dels er fastsat for at tilgodese alle grupper af organismer.Der tildeles en miljøeffektbelastning for de forskellige plantebeskyttelsesmidler.Formler til beregning af miljøeffektbelastningen er angivet i bilag 1, tabel 3. Ibilag 1, tabel 3 er belastningsfaktorerne for de forskellige miljøindikatorer forukrudts-, svampe-, insekt- og vækstreguleringsmidler vist. I bilag 1, tabel 4 erfaktorerne for bejdsemidler angivet. Vægtningen er afhængig af, hvilken afgrøde,der bejdses. De overordnede principper for vurderingen heraf er beskrevet hverfor sig i det følgende.Vandlevende organismerFor dafnier og fisk beregnes effekter baseret på både akutte (korttids) og kroniske(langtids) forsøg. For alger og vandplanter beregnes kun korttidseffekter.Der beregnes en score for henholdsvis akut og kronisk effekt for fisk og dafnierog for akutte effekter på alger og vandplanter. For fisk og dafnier er scoren forkroniske effekter vægtet i forhold til stoffets nedbrydelighed i vand, således atstoffer, der nedbrydes langsomt, får en højere score end stoffer, der nedbrydeshurtigt.Ved fastsættelse af belastningsfaktorerne for de vandlevende organismer er dertaget udgangspunkt i den vægtning, der ligger til grund iRammer for vurderingaf plantebeskyttelsesmidler,hvor effekter på fisk og dafnier vægtes lige, ogeffekter på alger og vandplanter ligeledes vægtes lige.Rammer for vurdering afplantebeskyttelsesmidlerfindes på Miljøstyrelsens hjemmeside. De kroniskeeffekter på fisk og dafnier vægtes lavere end de akutte effekter, og effekterne påalger og vandplanter vægtes også lavere end disse. På denne baggrund og for at

Fugle og pattedyrFor effekter på fugle og pattedyr beregnes kun korttidseffekter på baggrund afdata for akut giftighed på pattedyr og fugle. Toksicitetsvurderingen baseres somudgangspunkt på standardlaboratorieforsøg med fugle og pattedyr.Der beregnes en score for akutte effekter på fugle og pattedyr. Scoren skaleres udfra det værste af de godkendte aktivstoffer.På længere sigt bør langtidseffekter på fugle og pattedyr inddrages iafgiftsfastsættelsen. På nuværende tidspunkt er datagrundlaget dog ikkesammenstillet på en måde, der gør det muligt at inddrage effekterne.Vægtningsfaktoren for fugle og pattedyr danner udgangspunkt for de øvrigevægtninger for terrestriske organismer og er sat til 1.Jordlevende organismer (regnorme)For effekter på regnorme beregnes korttidseffekter ud fra akut giftighed påregnorme og langtidseffekter på baggrund af nuleffekt-koncentration efterkronisk eksponering i reproduktionsforsøg.Der beregnes en score for både korttids- og langtidseffekter. Scoren skaleres udfra de værste af de godkendte aktivstoffer.Regnorme repræsenterer andre jordlevende organismer og for at tilgodese bådede akutte og langtidseffekterne med afgiftsmodellen er belastningsfaktoren sat til2 i begge tilfælde.BierDer beregnes en score for korttidseffekter ud fra akut giftighed for bier. Scorenskaleres ud fra der værste af de godkendte aktivstoffer.På længere sigt bør effekter på andre ikke-målorganismer, så som insekter ogarthropoder, inddrages i afgiftsfastsættelsen. På nuværende tidspunkt erdatagrundlaget dog hverken tilstrækkeligt eller sammenstillet på en måde, der gørdet muligt at inddrage disse effekter.Bierne må derfor på nuværende tidspunkt betragtes som repræsentanter for enmeget stor gruppe af terrestriske organismer, som udsættes meget direkte forplantebeskyttelsesmidler, og tillægges af den grund en relativt høj vægt i

afgiftsberegningen. Belastningsfaktoren sat til 100 for at tilstræbe en væsentligeffekt af afgiften.Bilag 1, Kapitel 4, Formler til beregning af miljøeffektbelastning forbejdsemidlerBejdsemidler bruges til behandling af frø, sædekorn og løg. Bejdsemidler er enklart adskilt produktgruppe. Hovedparten af bejdsemidlerne anvendesudelukkende til dette formål. Det er muligt at adskille denne produktgruppe igodkendelsen. Der findes således i dag kun få godkendte bejdsemidler, som kananvendes på anden måde. Producenten kan vælge at markedsføre den andenanvendelse i at andet produkt. Bejdsemidler er omfattet af kravet omgodkendelse, mens de behandlede frø ikke skal godkendes og lovligt kanmarkedsføres uden afgift. Bejdsemidlerne påføres indendørs (ofte i lukkedeindustrianlæg), og risikoen for, at den bejdsede udsæd giver afdrift til hegn ellerender i vandløb, er stærkt reduceret. Miljøeffektbelastningen er derfor genereltstærkt reduceret. Derfor kan vægten (miljøeffektbelastningsfaktoren) forvandlevende dyr, jordlevende organismer samt insekter som bier og sommerfuglereduceres væsentligt.Pattedyr og fugle er derimod ekstra udsatte, når pesticiderne påføres et potentieltfødeemne(somf.eks.kornograpsfrø). Derforervægten(miljøeffektbelastningsfaktoren) for pattedyr og fugle øget for denne typebejdsemidler.Belastningsfaktoren er derfor nedsat til 1 for både korttids- og langtidseffekter påbier og regnorme, for korttidseffekter på fisk og dafnier og 0,1 for øvrigevandorganismer, mens faktoren for fugle og pattedyr er øget til 10.Særligt for bejdsemidler, som udelukkende anvendes til bejdsning af roefrø,kartofler og blomsterløg og -knolde er det vurderet, at der er en lavere risiko forikke-målorganismer. Derfor er belastningsfaktorerne reduceret som angivet inedenstående tabel.VægtningBejdsemidler tilroefrø, kartofler ogblomsterløg og -knolde0,10,111110,10,110,10,1Bejdsemidlertil andreafgrøder(korn, frø)101011110,10,110,10,1

Bilag 1, kapitel 5, Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningenDe data, der indgår i beregningerne på miljøområdet er som udgangspunktbaseret på værdier hentet fra PPDB-databasen. Værdierne vil blive suppleret ogevt. ændret i overensstemmelse med de afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer,når produkterne godkendes eller revurderes i henhold til de til den tid gældendeRammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler.Der beregnes en score for stoffernes nedbrydelighed, bioakkumulering ogrisikoen for udvaskning til grundvandet.BeregningskriterierFølgende faktorer indgår i beregningen af scoren for miljøadfærdAktivstoffets nedbrydelighed/persistens (P)Aktivstoffets bioakkumulering4(B)Aktivstoffets og dets nedbrydningsprodukters risiko for udvaskning tilgrundvand (U).Efter vægtning med belastningsfaktorer fås miljøadfærdsbelastningen ved atsummere de tre parametres belastningsværdier = P + B + U.I tabel 5,Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningen,erbelastningsfaktorerne og referenceværdier for miljøadfærdsscoren angivet.Aktivstoffets nedbrydelighed (persistens)Scoren for persistens beregnes ud fra halveringstiden i jord (DT50). Disse er somudgangspunkt baseret på data fra PPDB-databasen. Værdierne er i enkeltetilfælde, hvor der er konstateret uoverensstemmelse i forhold til de danskegodkendelser, ændret for at være i overensstemmelse medRammer for vurderingaf plantebeskyttelsesmidler.Dette skyldes særligt, at PPDBs værdier ikke tagerhensyn til, at der for visse stoffer er dokumenteret en sammenhæng mellemstoffets nedbrydningshastighed og binding til jord.Hvis der er tale om blandingsprodukter med flere aktivstoffer, beregnes scorenfor alle aktivstoffer og disse scorer lægges sammen.Efterfølgende vægtes scoren for nedbrydelighed med en belastningsfaktor på 2,5.Aktivstoffets bioakkumuleringHvis der ikke er en biokoncentrationsfaktor (BCF) for et aktivstof i PPDB-databasen,kandenberegnespåbaggrundafoctanol/vand-fordelingskoefficienten. Beregningsformlerne findes i bilag 1, tabel 5. Hvis der ertale om blandingsprodukter med flere aktivstoffer, beregnes en score for alleaktivstoffer, og disse scorer lægges sammen.

Efterfølgende vægtes scoren for bioakkumulering med en belastningsfaktor på2,5.Risiko for udvaskning til grundvandDer anvendes et SCI-GROW5(ScreeningConcentration In GROund Water)indeks, som er en empirisk model, der bruges til screening forgrundvandsforurening. Modellen er udviklet ud fra moniterings resultater frafølsomme områder. I modellen inddrages følgende aktivstof egenskaber:Udvaskelighed (Koc) og nedbrydelighed (halveringstid i jord, DT50) og fornedbrydningsprodukter endvidere den procentdel af disse, der dannes i jorden(FF Met). Oplysningerne om SCI-GROW indeks findes i PPDB-databasen.De konkrete formler er angivet i bilag 1, tabel 5. Formlerne udtrykker denrelative udvaskelighed af forskellige stoffer (og deres nedbrydningsprodukter) udfra de mest betydningsfulde parametre (Koc og DT50). Der er ikke tale omabsolutte værdier, som kan sammenlignes direkte med grænseværdien forgrundvand.Efterfølgende vægtes scoren for udvaskelighed med en belastningsfaktor på 25.Hvis der er tale om blandingsprodukter med flere aktivstoffer, beregnes enbelastning for alle aktivstoffer og alle deres nedbrydningsprodukter, og disselægges sammen. I de fleste tilfælde er der kun et aktivt stof, men der kan være optil 4 forskellige. Først beregnes den samlede belastning pr. gram aktivstof (P + B+ U) for de enkelte aktivstoffer. Denne belastning ganges med afgiftssatsen i § 1,stk. 2, nr. 3.For et middel med flere aktivstoffer beregnes den samlede afgift ved at læggeafgiften fra de enkelte aktivstoffer i forhold til koncentrationen i midlet sammen.Kriterierne for beregning af plantebeskyttelsesmidlernes belastning samtklageadgangKriterierne for beregningen af plantebeskyttelsesmidlernes belastning er fastsat ibilag 1 til lovforslaget.Det er Miljøstyrelsen, der træffer de enkelte afgørelser efter lovforslagets bilag 1.Bilag 1, Kapitel 6, Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler tilbehandling af høstede afgrøder (korn og frugt) og midler til brug i lukkedevæksthuse.Der findes ganske få midler udelukkende til behandling af høstede afgrøder(f.eks. korn eller frugt). Behandling af korn eller frugt foregår på lagre eller isærlige anlæg. Der er tale om en klart afgrænset gruppe af midler, der godkendestil dette formål. Da der er tale om en indendørs anvendelse, foreslås det, at man5

for disse midler kun skal betale basis- og sundhedsafgift, hvorfor vægtene formiljøeffektbelastningerne og miljøadfærdsbelastningerne sættes til 0. Hvis etmiddel til behandling af høstede afgrøder, er godkendt til flere formål, skalproduktet pålægges den højeste afgift.Hvis et middel udelukkende er godkendt til behandling i lukkede væksthusesættes miljøeffektbelastningerne og miljøadfærdsbelastningerne ligeledes til 0.Bilag 1, Kapitel 7, HøringInden der træffes afgørelse skal afgørelsens adressat have lejlighed til atfremkomme med en udtalelse vedrørende de effektværdier, der ligger til grundfor beregningen af sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningerne, jf.bilag 1. Se bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 23.Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, daikrafttræden skal afvente EU-Kommissionens godkendelse.Til stk. 2Den ændrede afgift medfører, at afgiftspligtige varer, som efter lovensikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, bliveromfattet af den nye afgift.Til stk. 3Prismærker, som er påsat plantebeskyttelsesmidler eller biocider, men hvorafgiften endnu ikke er berigtiget, skal på tidspunktet for lovens ikrafttrædenfjernes eller markeres, så det tydeligt fremgår, at der ikke er betalt afgift efterprismærkeværdien.Til stk. 4Ved lovens ikrafttræden skal ikke-registrerede virksomheder af administrativehensyn ikke opgøre deres lagerbeholdning af bekæmpelsesmidler med henblik pågodtgørelse for produkter, som falder i afgift, eller betaling af afgift forprodukter, som stiger i afgift. Der kan alene ske godtgørelse af afgiftenvedrørende varer, der er afgiftsberigtigede før lovens ikrafttræden, hvis varerneeksporters. Som følge af fravalget af lageropgørelse er det heller ikke muligt at fåtilbagebetalt afgift opkrævet efter værdiafgiften. Der kan alene ske godtgørelse afbetalt værdiafgift ved eksport.

1.Overskriften tilkapitel 1affattes således:”Kapitel1.Afgift af plantebeskyttelsesmidlerAfgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser”.2.§§ 1-4affattes således:”§1.Der betales afgift til statskassen afplantebeskyttelsesmidler, der er godkendtefter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidlerog om ophævelse af Rådets direktiv79/117/EØF og 91/414/EØF.Stk. 2.Afgiften udgør summen af nr. 1-4opgjort pr. kg eller literplantebeskyttelsesmiddel:1. 107 kr. pr. kg eller liter plantebeskyt-telsesmiddel gange midlets sundheds-belastning pr. kg eller liter middel.2. 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gangemidlets miljøeffektbelastning pr. kg ellerliter middel.3. 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gangemidlets miljøadfærdsbelastning pr. kg ellerliter middel.4. 50 kr. pr. kg eller liter aktivstof.Stk. 3.Afgiftssatsen opgjort efter stk. 2afrundes opad til nærmeste hele kroner.Stk. 4.Kriterierne for fastlæggelse afplantebeskyttelsesmidlernes sundhedsbe-lastning, miljøeffektbelastning og miljøad-færdsbelastning fremgår af bilag 1.Stk. 5.Mikrobiologiske plantebeskyttel-sesmidler beskattes som beskrevet i § 7, stk.2.

§ 1.Der betales afgift til statskassen affølgende stoffer og produkter, der ved dennelovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efterkapitel 7 i lov om kemikalier eller efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler ogom ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØFog 91/414/EØF:1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter,mider, snegle, utøj og regnorme oglignende laverestående dyr bortset framidler til bekæmpelse af skadedyr i træ.2) Kemiske midler til jorddesinfektion medhenblik på plantebeskyttelse.3)Kemiske midler til bekæmpelse afplantevækst eksklusive algevækst.4)Kemiske midler til bekæmpelse afplantesygdomme.5)Kemiske midler til regulering afplantevækstbortsetfraegentligeplantenæringsstofferoggrundforbedringsmidler.6) Kemiske midler til afskrækkelse af insekterm.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.Stk. 2.Afgiften udgør for de i stk. 1,nr. 1 og 2, nævnte midler 35 pct. af denafgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6,nævnte midler 25 pct. af den afgiftspligtigeværdi. Er et middel omfattet af flere kategorier,betales den højeste afgiftssats.

Afgiftspligtig værdi§ 2.Den afgiftspligtige værdi er varenshøjeste detailsalgspris uden rabatfradrag afnogen art inklusive afgift efter denne lov, meneksklusive merværdiafgift.Stk. 2.For varer, der modtages fraudlandet, og som ikke gøres til genstand foromsætning, fastsættes den afgiftspligtige værdiaf told- og skatteforvaltningen på grundlag afindkøbsprisen med tillæg af de omkostningerog den avance, der i almindelighed skønnes atindgå i den afgiftspligtige værdi for sådannevarer.Registrerede virksomheder§ 3.Virksomheder, der fremstiller eller medhenblik på salg modtager afgiftspligtige varerfra udlandet, skal registreres hos told- ogskatteforvaltningen.Stk. 2.Til de registrerede virksomhederudstedes et bevis for registreringen.§ 4.Registrerede virksomheder er berettigettil at modtage afgiftspligtige varer fra andreregistrerede virksomheder og fra udlandet,uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerneer bestemt til videresalg.

5.Overskriften tilkapitel 2affattes således:”Kapitel2Afgift af biociderAfgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser”6.§ 7affattes således:”§7.Der betales afgift til statskassen affølgende stoffer og produkter, der ergodkendt efter kapitel 7 i lov om kemikaliereller efter Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober2009ommarkedsføringafplantebeskyttelsesmidler og om ophævelseaf Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF, i det omfang stofferne ogprodukterne ikke er omfattet af § 1:1. Kemiskebiocidmidlertilbekæmpelse af insekter, mider,utøj, snegle, regnorme oglignende laverestående dyrbortsetframidlertilbekæmpelse af skadedyr i træfra og på savværker ellertræprodukter.2. Kemiskebiocidmidlertilafskrækkelse af insekter m.v.og vildtlevende pattedyr ogfugle.3. Kemiskebiocidmidlertilbekæmpelseaftræødelæggende svamp ogskadedyr i træ.4. Kemiskebiocidmidlertilbekæmpelse af algevækst.5. Kemiskebiocidmidlertilbekæmpelse af slimdannendeorganismer i papirmasse.6. Kemiskebiocidmidlertilbekæmpelse af rotter, mus,mosegrise,muldvarpeogkaniner.7. Mikrobiologiske bekæmpelses-midler.Stk. 2.Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1,nævnte midler 40 pct. af den afgiftspligtigeværdi, for de i stk. 1, nr. 2, nævnte midler 30pct. af den afgiftspligtige værdi og for de istk. 1, nr. 3-7, nævnte midler 3 pct. af denafgiftspligtige værdi. Er et middel omfattetaf flere kategorier, betales den højesteafgiftssats.”

rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke eropfyldt ved leveringen, skal medregnes i denafgiftspligtige værdi. Til den afgiftspligtigeværdi medregnes endvidere i alle tilfældeagentprovision og lignende. I tilfælde, hvor derikke finder modydelse sted, er denafgiftspligtigeværdivirksomhedensalmindelige pris ved udleveringen af sådannevarer mod vederlag. Kan en sådan pris ikkekonstateres, fastsættes den afgiftspligtige værdiaf told- og skatteforvaltningen på grundlag afvirksomhedens indkøbspris med tillæg af deomkostninger og den avance, der ialmindelighed skønnes at indgå i denafgiftspligtige værdi for sådanne varer.Stk. 2.Skatteministeren kan fastsætte særligeregler for omregning mellem et regnskab ifremmed valuta og fastsættelsen af denafgiftspligtige værdi i dansk mønt.

Kapitel 3FællesbestemmelserAfgiftsperiode og opgørelse af denafgiftspligtige omsætning8.Overskriften tilkapitel 3affattes således:”Kapitel3FællesbestemmelserAfgiftsperiode og opgørelse af denafgiftspligtige mængde og omsætning”9.§ 12, stk. 1og2,affattes således:”De registrerede virksomheder skal forhverafgiftsperiodeopgøredenafgiftspligtige mængde efter § 1 samt denafgiftspligtige omsætning efter § 7 somhenholdsvis den udleverede mængde opgjortikilogramellerliterforplantebeskyttelsesmidlerogdenafgiftspligtige værdi af udleverede biociderm.v. i perioden.Stk. 2.Overførsel af afgiftspligtige varer fraen registreret virksomhed til egetdetailudsalg skal indgå i den afgiftspligtigemængde og omsætning. Udtagning til egetforbrug eller udlevering uden modydelseregnes med i opgørelserne af udleveringennævnt i stk. 1. Varer udtaget til eget forbrugskal holdes klart adskilt fra varer tilvideresalg.”10.§ 12, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.

§ 17.Registrerede virksomheder skal føreregnskab over modtagne prismærker, frem-stilling, tilgang af uberigtigede varer og ud-levering af afgiftspligtige varer. Virksom-hederne skal holde lageret af afgiftsberigtigedevarer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.Stk. 2-3.- - -Afregning af afgiften§ 18.Registrerede virksomheder skal efterudløbet af hver afgiftsperiode angive denafgiftspligtige omsætning fordelt efter varernesafgiftskategori opgjort efter reglerne i §§ 12 og13, og indbetale afgiften for afgiftsperioden tiltold- og skatteforvaltningen. Angivelsen ogbetalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.14.§ 15, stk. 2, ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk.2.15.I§ 17, stk. 1,udgår ”modtagneprismærker,”.

18.§ 26, 1. pkt.,affattes således:”Hvor afgift skal betales i forbindelse mederhvervelsen i udlandet, udgør afgiften1) for de i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte varer40/602) for de i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte varer30/70 og3) for de i § 7, stk. 1, nr. 3-7, nævnte varer3/97af en i overensstemmelse med reglerne omtoldværdien for værditoldpligtige varerfastsat værdi tillagt eventuel told.”19.I§ 26, 3. pkt.,.ændres ”stk. 2” til: ”stk.3”.20.I § 27 indsættes somstk. 10:”Stk. 10. Ved transport af afgiftspligtigevarer efter denne lov skal der kunnefremlægges dokumentation for, at produkteter godkendt efter kapitel 7 i lov omkemikalier eller efter Europa-Parlamentetsog Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af21. oktober 2009 om markedsføring afplantebeskyttelsesmidler og om ophævelseaf Rådets direktiv 79/117/EØF og91/414/EØF”.21.Efter§ 27indsættes:”§ 27 a.Det er forbudt virksomheder, derforhandlerelleranvenderbekæmpelsesmidleratmodtageafgiftspligtige varer, der ikke er pakket ogmærket efter reglerne i § 4. Virksomheden erforpligtet til, såfremt varerne er leveret, udenat disse forskrifter er overholdt, omgående atgive told- og skatteforvaltningen meddelelseherom.”

reglerne i denne lov. Virksomheden erforpligtet til, såfremt varerne er leveret, uden atdisse forskrifter er overholdt, omgående at givetold- og skatteforvaltningen meddelelse herom.Stk. 2.Det er forbudt andre end told- ogskatteforvaltningen her i landet at fremstilleeller lade fremstille eller fra udlandet modtagemærker af samme slags eller lignende dem, deri nærværende lov foreskrives som prismærker.Ligeledes er det forbudt her i landet atfremstille eller lade fremstille eller fra udlandetmodtage de til sådanne mærkers fremstillingog mangfoldiggørelse nødvendige stempler,klicheer og lign.Stk. 3.Skatteministeren kan fastsætte denærmere regler om prismærker, herunder ombetaling for prismærkerne.§ 40.Med bøde straffes den, der forsætligteller groft uagtsomt1) - - -2) overtræder § 3, stk. 1, § 5, 1. og 2. pkt., §6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3,§ 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 2-6, § 30, 1. pkt., eller § 38, stk. 1 og 2,3)-6) - - -Stk. 2-4.- - -