Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 114
Offentligt
Virksomhedernes efterlevelseaf skattereglerneIndkomståret 2008
Version 1.0Rapporten er udarbejdet af:KoncerncentretBorger og VirksomhedIndsats og analyseØstbanegade 1232100 København Ø+45 72 22 18 18www.skat.dk
FORORDSkatteministeriet fremlægger med rapporten her for anden gang en systematiskkortlægning af virksomhedernes evne til at selvangive korrekt. Både omfanget af fejlog decideret snyd er belyst for indkomståret 2008. Første gang en sådanundersøgelse blev gennemført vedrørte indkomståret 2006 og blev offentliggjort den12. maj 2009.Resultaterne fra complianceundersøgelsen 2006 er allerede blevet anvendt i rigt mål.Det vel nok væsentligste resultat er, at resultaterne indgik i skattereformen for 2010,hvor det fra og med 1. januar blev obligatorisk for pengeinstitutterne at indberettekøbspriser for aktier og obligationer, hvorved SKAT på sigt automatisk bliver i standtil at beregne kursgevinster og tab på aktier og obligationer og dermed den skyldigeskat eller det rigtige fradrag. Complianceundersøgelsen underbyggede det, mangemedarbejdere i SKAT har vidst i mange år, nemlig at danskerne har svært ved atselvangive gevinster og tab på aktier og obligationer korrekt.Resultaterne fra complianceundersøgelsen er derudover blevet anvendt internt i SKATsom input til den årlige risikoanalyse, input til design af indsatsprojekter, svar påspørgsmål fra Folketinget, diverse analyser af skattefaglige problemstillinger m.v.Endelig skal endnu et væsentlig bidrag på baggrund af complianceundersøgelsen for2006 nævnes, idet analyser af de fejl, virksomhederne begår, er anvendt til atkomme med 14 lovforslag til ændret lovgivning med henblik på at nedbringeskattegabet. Dette arbejde er indtil videre i proces internt i Skatteministeriet.Undersøgelsen for indkomståret 2008 bygger på en dybdegående kontrol af lige knap3.000 tilfældigt udvalgte virksomheder fordelt over hele landet.Undersøgelsen bidrager til, at SKAT også fremadrettet kan fokusere ressourcerne derelevante steder og dermed sikre en effektiv og retfærdig finansiering af denoffentlige sektor. Mange medarbejdere i SKAT over hele landet har med en stor ogdygtig indsats bidraget til dette.
INDHOLDSFORTEGNELSEHovedresultater ............................................................................................ 1Udviklingen fra 2006 til 2008 ...................................................................... 1Skattegabet for virksomheder ..................................................................... 1Momsgabet for virksomheder ...................................................................... 1Compliancegrader ..................................................................................... 1Fejlprocenter ............................................................................................ 2Reguleringsbeløb ....................................................................................... 2Indledning ..................................................................................................... 4Afgrænsning og definitioner .......................................................................... 5Afgrænsning mellem borgere og virksomheder ............................................. 5Reguleringsbeløb – netto og numerisk ......................................................... 6Ekstreme observationer ............................................................................. 7Kontrolomfang og usikkerheder .................................................................. 7Fejlprocent kontra træfprocent .................................................................... 8SKATs complianceskala ............................................................................ 10Skat og moms ........................................................................................ 11Beregning af vægtede gennemsnit ............................................................ 11Skattegabet ............................................................................................ 11Compliancegrader, fejlprocenter og reguleringsbeløb ................................. 17Udviklingen fra 2006 til 2008 ........................................................................ 17Skatte- og momsgabet fra 2006 til 2008 .................................................... 19Regelefterlevelsen – skat ............................................................................. 20Regelefterlevelsen – moms .......................................................................... 25Skattegab og momsgab for virksomhederne ................................................ 27Skattegabet ............................................................................................... 27Momsgabet ................................................................................................ 31Fejltyper ...................................................................................................... 34Appendiks 1. Afrapportering virksomheder ................................................. 41Appendiks 2. Anvendte fejltyper og skatteprocenter i 2008 for selskaber,selvstændige og moms ................................................................................ 44Fejltyper for moms ...................................................................................... 55Appendiksfigurer ......................................................................................... 60Appendikstabeller ........................................................................................ 62
TABELOVERSIGTTabel 1. Det totale skatte- og afgiftsgabs bestanddele. Skatteydere og-arter ...................................................................................... 15Tabel 2. Udviklingen i fejlprocent og andel modspillere fra 2006 til2008. Ex moms ........................................................................ 17Tabel 3. Fejlprocent og andel modspillere fordelt på branche i 2006 og2008. Ex moms ........................................................................ 18Tabel 4. Fejlprocent, reguleringsbeløb (netto og numerisk) samtrating fordelt på regioner og efter ejerform. Ex moms ................... 21Tabel 5. Regulering op eller ned samt gennemsnitligtreguleringsbeløb. Ex moms ........................................................ 22Tabel 6. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0til 6, for selskaber og selvstændige. Ex moms .............................. 23Tabel 7. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating fordelt efteromsætningens størrelse. Ex moms .............................................. 24Tabel 8. Fejlprocent, reguleringsbeløb (numerisk og netto) samtrating fordelt efter antal ansatte i virksomheden. Ex moms ............ 25Tabel 9. Fejlprocent, reguleringsbeløb (numerisk og netto) samtrating fordelt på regioner. Vedr. moms alene ................................ 25Tabel 10. Regulering op eller ned samt gennemsnitligtreguleringsbeløb vedr. moms alene ............................................. 26Tabel 11. Skattegabet i mistet provenu for virksomheder fordelt påregioner. Ex moms .................................................................... 27Tabel 12. Skattegabet i mistet provenu fordelt på selskaber ogselvstændige. Ex moms ............................................................. 28Tabel 13. Skattegabet i mistet provenu for virksomheder fordelt påcomplianceskalaen. Ex moms ..................................................... 28Tabel 14. Skattegabet i mistet provenu fordelt efter antal ansatte. Exmoms ...................................................................................... 29Tabel 15. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. Skattegabeter angivet i mistet provenu. Sorteret efter skattegab (faldende) ..... 30Tabel 16. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt påbrancher. Skattegabet er angivet i mistet provenu. Sorteret efterskattegab (faldende) ................................................................. 31Tabel 17. Momsgabet for virksomheder fordelt på regioner ............ 32Tabel 18. Momsgabet for virksomheder fordelt på brancher ............ 33
6
Tabel 19. Skattegabet for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl.Skattegabet er angivet i mistet provenu. Sorteret efter skattegab(faldende)................................................................................ 35Tabel 20. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt påhovedkategorier af fejl. Skattegabet er angivet i mistet provenu.Sorteret efter skattegab (faldende) ............................................. 37Tabel 21. Momsgabet fordelt på hovedkategorier af fejl. Sorteret eftermomsgab (faldende) ................................................................. 39
APPENDIKSTABELLERAppendikstabel 1. Antal selvstændige og selskaber i stikprøven og ihele landet, fordelt på regioner .................................................. 62
FIGUROVERSIGTFigur 1. Kontrolbredde - og dybde ved traditionel revision ogcompliancerevision ..................................................................... 9Figur 2. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterlevereglerne .................................................................................. 10Figur 3. Selvangivelse af skatteydernes samlede indkomster ogfradrag .................................................................................... 12Figur 4. Skattegabet opgjort numerisk og netto ............................ 13Figur 5. Det totale skatte- og afgiftsgab fordelt på typer afskatteydere.............................................................................. 14Figur 6. Skattegabet i mistet provenu i 2006 og 2008. Mia. kr. (åretspriser) ..................................................................................... 19Figur 7. Momsgabet i 2006 og 2008. Mia. kr. (årets priser) ............ 20Figur 8. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram) ............ 22
APPENDIKSFIGURERAppendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingen............................... 60Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen forvirksomhederne........................................................................ 60Appendiksfigur 3. Fordeling af reguleringsbeløb for selskaber ogselvstændigt erhvervsdrivende. Der er set bort fra moms .............. 61
HOVEDRESULTATER1UDVIKLINGEN FRA2006TIL2008Fejlprocenten er steget fra 42 i 2006 til 52 i 2008. Samtidig er andelen afmodspillere steget fra 7 procent i 2006 til 10 procent i 2008.Fejlprocenten er i både 2006 og 2008 klart højest i Midtjylland og lavest iNordjylland.Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der – når deralene ses på momsdelen – sket en stigning i andelen med fejl fra 30 pct. i2006 til 40 pct. i 2008.Skattegabet defineret som forhøjelser minus nedsættelser er steget fra 5,8mia. kr. i 2006 i mistet provenu til 8,4 mia. i mistet provenu i 2008 (åretspriser), når der ses bort fra nogle få men ekstreme reguleringer i 2006 og2008. Denne stigning er statistisk signifikant.Hvis man inddrager alle reguleringer – altså også de få men ekstreme – erskattegabet faldet fra 9,4 mia. kr. i 2006 til 7,9 mia. i 2008 (årets priser).Stigningen i skattegabet ekskl. de store reguleringer kan henføres til, atfejlprocenten er steget, de gennemsnitlige reguleringsbeløb er steget samtendelig, at der er sket en stigning i antallet af virksomheder.
SKATTEGABET FOR VIRKSOMHEDERSkattegabet for virksomheder i mistet provenu er opgjort til 8,4 mia. kr., hvisman ser bort fra en enkelt stor negativ regulering (dvs. hvor virksomheden har”snydt sig selv”). Hvis alle reguleringer indgår, kan skattegabet i mistetprovenu opgøres til 7,9 mia. kr.
Det samlede gab eksklusiv ekstremer er ligeligt fordelt på medspillere og mod-spillere. Der er altså fra SKATs side grund til både at rette fokus på, atsnyderne ikke går fri, men også til at hjælpe medspillerne til at gøre det rigtigtvia en målrettet informations- og vejledningsindsats.skattegabet eksklusiv ekstremer.
Virksomheder uden ansatte bidrager isoleret med lige godt halvdelen af
MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDERMomsgabet for virksomheder er opgjort til 3,2 mia. kr., hvis der ses bort fra enenkelt meget stor negativ regulering. Med alle reguleringer kan momsgabetopgøres til 2,7 mia. kr.
Sættes momsgabet for indkomståret 2008 i forhold til det samledemomsprovenu på 120,5 mia. kr. – ekskl. virksomheder med mere end 250ansatte – bliver det relative momsgab på 2,2 pct. – eller 2,7 pct. eksklusivekstreme observationer.
COMPLIANCEGRADERDen gennemsnitligecompliancegradfor virksomheder under ét er på 4,13.
1
I dette afsnit anvendes en del begreber, som først defineres senere i rapporten. Hovedpartenaf definitionerne findes i afsnittetAfgrænsning og definitioner.
1
Den underliggende fordeling viser, at 90 pct. af virksomhederne anses formedspillere, mens 10 pct. betegnes som modspillere. Der er altså en megetklar overvægt af virksomhederne, der ønsker at følge reglerne.Efterretteligheden er højest i Midt- og Sydsjælland, mens København, Nord-sjælland samt Syddanmark ligger nogenlunde ens på omkring 4,10-4,15 igennemsnit. Regelefterlevelsen er lavest i Midtjylland, der som den enesteregion har en gennemsnitlig rating under 4 på 3,90. Der er stort set ingenforskel mellem regionerne vest for Storebælt sammenlignet med øst forStorebælt. Ser man specifikt på andelen af modspillere, ligger den øst forStorebælt på 10,0 pct., mens den er 9,6 pct. for resten af landet.Selskaber er mere efterrettelige end selvstændige. De gennemsnitlige compli-ancegrader er henholdsvis 4,29 og 4,05. Andelen af modspillere er også en lillesmule større for de selvstændige på 10 mod 9 for selskaberne.Der er en klar tendens til, at regelefterlevelsen falder med stigende omsæt-ning. Regelefterlevelsen falder også, jo flere ansatte der er i virksomheden.På tværs af brancher forekommer betydelig variation i graden af regel-efterlevelse. Andelen af modspillere er klart højest ihotel- og restaurations-branchenpå 23 pct.Undervisning (navnlig køreskoler)ogbygge og anlægharogså med høje andele modspillere med hhv. 19 og 17 pct. I den anden ende afspektret klarerfinansiering og forsikringsig bedst med 4 pct. modspillere.
FEJLPROCENTERFejlprocenten blandt samtlige kontrollerede virksomheder er på 52, når der sesbort fra momsforhold.Deler man op på selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, er de tilsvarendefejlprocenter henholdsvis 46 og 54.Fejlprocenten er klart højest i Midtjylland på 59 og lavest i Nordjylland på 46.De relativt mange fejl i Midtjylland giver sig som tidligere nævnt også udslag ien noget lavere rating.Andelen af fejl vokser med omsætningens størrelse. Fejlprocenten er næstendobbelt så høj blandt virksomheder med omsætning over 10 mio. kr. som forvirksomheder med nulomsætning – 77 mod 40.Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der fundet fejlisoleret på momsdelen i 40 pct. af tilfældene.Andelen af fejl varierer også meget, når man underopdeler på brancher. Fejloptræder hyppigst i de fire brancher:Transport, hotel og restauranter,undervisning (især køreskoler)samtbygge- og anlæg.Her er der fejl i hhv. 73,71, 65 og 64 pct. af sagerne. Branchenfinansiering og forsikringklarer sigbedst med fejl i knap hver tredje sag (30%).På brancheniveau er der en rimelig klar sammenhæng mellem høje fejl-procenter og høje andele modspillere.
REGULERINGSBELØBDet gennemsnitlige nettoreguleringsbeløb (før skat) – defineret som forhøjelserminus nedsættelser – for hele landet er 28.000 kr. Korrigerer man yderligerefor, at der er fejl i 52 pct. af sagerne, svarer det til en gennemsnitlig reguleringpå 14.500 kr. blandt samtlige kontroller og ikke blot blandt de regulerede.Det gennemsnitlige nettoreguleringsbeløb er knap dobbelt så højt i selskabersom blandt selvstændige – 41.500 kr. kontra 22.600 kr.Der reguleres ned i godt 13 pct. af sagerne og op i resten. I gennemsnit erbeløbene stort set de samme uanset om der reguleres op eller ned (knap104.000 kr.)De gennemsnitlige nettoreguleringsbeløb stiger – måske ikke så overraskende– med virksomhedernes omsætning. Det er interessant at bemærke, at
2
nettoreguleringsbeløbene for virksomheder uden oplyst omsætning hargennemsnitlige nettoreguleringsbeløb på godt 22.000 kr. For virksomhedermed omsætning fra 0-10.000 kr. er den gennemsnitlige nettoregulering på 11-26.000 kr.
3
INDLEDNINGDet er nu anden gang, SKAT helt systematisk at kortlægge danskernes evne til atselvangive korrekt. Både omfanget af fejl og decideret snyd er med denneundersøgelse belyst for indkomståret 2008. Undersøgelsen omfatter dybdegåendekontrol af ca. 7.500 borgere og virksomheder i alle egne af landet. Her fremlæggesresultaterne vedrørende virksomhederne, hvortil regnes selskaber såvel som selv-stændigt erhvervsdrivende.Som grundlag for undersøgelsen af virksomhederne isoleret har SKAT gennemførtnæsten 3.000 kontroller. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grundig gen-nemgang af alle virksomhedens skattemæssige forhold. Blandt alle kontrolleredevirksomheder, som er momsregistrerede, er der tillige foretaget en kontrol afvirksomhedens momsforhold. Som hovedregel har SKAT ved kontrollen aflagtvirksomheden et på forhånd aftalt besøg.I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typeraf fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. Her anvendestermenreguleringsbeløbetfor denne ændring, som altså er før beregning af skat ogdermed ikke udtryk for et skattemæssigt provenu.Desuden bestemmes for alle skatteydere encompliancegrad,der er et mål for denpågældendes regelefterlevelse på en skala fra 0 til 6. Karaktererne 0 til 2 dækkerovermodspillerne,der bevidst angiver forkert, selvom de evt. evner at gøre detrigtigt, mens karaktererne 3 til 6 omfattermedspillerne,der har viljen til atselvangive korrekt, men muligvis ikke evner det. Indplaceringen på skalaen sker udfra overvejende objektive kriterier.Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne giver et repræsentativt billede afregelefterlevelsen i hele landet. Det er derfor muligt at beregne virksomhedernessamlede skattegab med udgangspunkt i de opgjorte reguleringsbeløb.Ved at koble de registrerede fejltyper og omfanget af fejl med fordelingen afcompliancegraderne fås et billede af hvilke områder, der skattemæssigt erkomplicerede eller genstand for bevidst skatteunddragelse. En høj andel af fejl på etgivet område fortæller, at her er behov for indsats.Rapporten er organiseret på følgende måde. I forlængelse af et indledende afsnitmed gennemgang af væsentlige snitflader og definitioner følger opgørelsen af degennemsnitlige fejlprocenter, compliancegrader og reguleringsbeløb. Herefterpræsenteres for første gang i Danmark resultater for skattegabet og momsgabet forvirksomhederne. Til sidst ser vi nærmere på de konstaterede fejltyper og deresfordeling på lovområder og paragraffer.
4
AFGRÆNSNING OG DEFINITIONERMed dette afsnit introduceres en stor del af den særlige terminologi, der bliveranvendt i rapporten. Begreberne vil derfor ikke blive forklaret løbende i resten afrapporten. Samtidig beskrives her nogle af de valg, der er truffet i forhold tilafgrænsningen af det, der måles. Også en del af metoden i forhold til beregning afdiverse resultater er skitseret.Afsnittet er stort set uændret i fht. rapporten med resultater fra undersøgelsen forindkomståret 2006. Det er medtaget her, så det hele er samlet, så læseren ikkebehøver at finde den gamle rapport frem for at se, hvad der menes med deforskellige definitioner.I det følgende redegøres først for den grundlæggende opdeling mellem borgere ogvirksomheder. Herefter introduceres termenreguleringsbeløb,og sondringen mellemnettobeløbognumeriskebeløb forklares. I forlængelse heraf følger en diskussion afbetydningen af ekstreme observationer i stikprøven, og der forklares, hvordanspørgsmålet er håndteret. Derpå beskrives omfanget af de gennemførte kontroller ogden overordnede usikkerhed ved resultaterne. Så fremlægges en definition affejlprocenten,og hvordan denne forholder sig tiltræfprocenten,som tidligere harværet anvendt i SKAT. Dernæst præsenteres complianceskalaen, som SKAT harudviklet for at kunne rangordne skatteydernes evne til at efterleve reglerne. Så følgeren kort forklaring af princippet for opdeling af resultaterne på skat og moms,efterfulgt af en beskrivelse af, hvordan de vægtede gennemsnit konstrueres. Afsnittetafrundes med en definition afSkattegabet for virksomheder,og det skitseres,hvordan gabet beregnes ud fra de opgjorte reguleringsbeløb.
AFGRÆNSNING MELLEM BORGERE OG VIRKSOMHEDERDa undersøgelsen af regelefterlevelsen blev planlagt, var det en prioritet at alleaspekter af henholdsvis borgernes og virksomhedernes skatteforhold skulle belyses. Ikontrollerne og den efterfølgende opgørelse for de to grupper var det således vigtigt,at der ikke var noget, der var udeladt, men omvendt heller ikke noget, der både taltemed på borger- og på virksomhedssiden.Revisionen af en selvstændig erhvervsdrivende omfatter både privatsfæren ogvirksomhedssfæren, da de to dele ikke kan adskilles skattemæssigt på enmeningsfuld måde. Personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikkeudsøgt på borgersiden, da der anses at være fuld identitet mellem personen ogvirksomheden.2Revisionen af virksomheder i selskabsform omfatter kun selskabets virksomhed.Selskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for såvidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres iforbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,
2
Ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende er derimod omfattet af borgerdelen afcomplianceprojektet, da disse optræder på lige fod med alle andre borgere. En evt.medarbejdende ægtefælle til en selvstændig erhvervsdrivende betragtes således som en ansat iforhold til virksomheden – dog med visse forskelle. I forbindelse med revisionen af enselvstændig erhvervsdrivende kontrolleres skatterelationerne mellem virksomheden ogægtefællen – i det omfang det ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko findes relevant. Alleøvrige forhold i ægtefællens selvangivelse kontrolleres i forbindelse med en eventuel kontrol afægtefællen på borgersiden.
5
der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, dahovedaktionær og selskab betragtes som to selvstændige skattesubjekter.I en sambeskattet koncern er det alene det selskab i koncernen, som er udtaget tilcompliancerevision, der skal revideres.For så vidt angår virksomhedens oplysnings- og indberetningspligter i forhold til deansatte med hensyn til lønudbetalinger, personalegoder mv. kontrolleres disseforhold som en naturlig del af revisionen af virksomheden, hvad enten virksomhedener organiseret i personligt regi eller i selskabsform.Afgrænsningerne her sikrer, at vi så at sige ”kommer hele vejen rundt”. Påborgersiden antages oplysninger om udbetalt løn og evt. personalegoder fra virksom-hederne således som værende rigtige. På borgersiden er det altså skatteyderensegen ageren, der undersøges.På virksomhedssiden sikres det ved kontrol af virksomhedens udbetaling af løn ogpersonalegoder m.v. – herunder udbetalinger til evt. hovedaktionærer – at disse erkorrekte. Det er således en vigtig del af compliancekontrollerne på virksomhedssiden,at udbetalinger af løn mv. er korrekte. Desforuden kontrolleres selvsagtvirksomhedens ageren mht. skatte- momsmæssige forhold. Hvis der er fejl iudbetalte lønninger og personalegoder, tilskrives fejlen virksomhedssiden, da det erher, fejlen er opstået.I appendiks 1. findes en detaljeret beskrivelse af hvilke typer af kontroller, der erforetaget i virksomhederne.Det fremgår af appendikstabel 1, at med den anvendte definition af hhv.selvstændige og selskaber, er der 185.956 selskaber og 390.477 selvstændige.Andelen af selskaber udgør altså 32 pct. af alle 574.825 virksomheder.For både borgere og virksomheder er der i de tilfælde, hvor en person ellervirksomhed ikke længere eksisterer, valgt en ny virksomhed fra en ligeledes tilfældigudtrukket bufferliste for at sikre, at antallet af kontroller bliver lige mange i hverregion. På denne måde sikres dels, at fejlprocenterne er beregnet på baggrund afreelt eksisterende personer eller virksomheder, dels at usikkerheden på fejlprocentenbliver ens i hver region. For selskaberne er 4,5 pct. af de oprindeligt udtrukne bleveterstattet med en sag fra bufferlisten og for de selvstændige er 9,4 pct. erstattet meden sag fra bufferlisten. Tallene i appendikstabel 1 er angivet efter korrektion for dettebortfald, idet den endelige population (med et teknisk udtryk: ”Store N”) ikke erkendt.
REGULERINGSBELØB–NETTO OG NUMERISKNår SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT idet selvangivne beløb. Forskellen på det tidligere og det nye beløb kaldes for enregulering.Når reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – taler vi om enforhøjelse.Omvendt kalder vi negative reguleringsbeløb fornedsættelser.Når reguleringsbeløbene lægges sammen for alle skatteyderne, kan summen entenfastlæggesnumeriskeller som etnetto-beløb.Forhøjelserne fratrukketnedsættelserne giver reguleringernenetto.Dette er interessant, når fokus er påprovenuvirkningerne, men når det drejer sig om at opgøre omfanget af denmanglende regelefterlevelse, er detnumeriskereguleringsbeløb den relevantestørrelse.Det numeriske reguleringsbeløb findes nemlig ved at lægge forhøjelser ognedsættelser sammen uden brug af fortegn. I stedet for at opgøre en forhøjelse på fx10.000 kr. og en nedsættelse på 10.000 kr. som et samlet stort rundt nul, indregnerdet numeriske begreb altså dette som en fejl på 20.000 kr.
6
EKSTREME OBSERVATIONERNår man opgør gennemsnit og summer for en hel population på baggrund af enstikprøve herfra, er der altid en fare for, at et mindre antal ekstreme observationerkommer til at veje for tungt i billedet. Hvis virksomheden med det største skattesnydi landet tilfældigvis er med i stikprøven, vil den dermed kunne trække gennemsnittetfor højt op i forhold til det sande landsgennemsnit.For at undgå denne situation er det normal procedure, at man forsøger at rense sitdatamateriale for sådanne ekstreme observationer. Der findes imidlertid ikke enalment accepteret standardmetode til at foretage denne selektion. Udfordringen er jo– i og med fordelingen i populationen selvfølgelig ikke er kendt – at det kan væresvært at vurdere om de største og mindste observationer i stikprøven vitterligt erekstreme i forhold til den sande fordeling for hele landet.For at få bedre styr på identifikationen at ekstreme observationer – også kaldet”outliere” – har Skatteministeriet fået lektor ved Københavns Universitet, ØkonomiskInstitut, Anders Milhøj til at hjælpe os. Anders Milhøj har udarbejdet notatet ”Outliertests”, som kan fås ved henvendelse til Skatteministeriet.Ved hjælp af denne metode er der observeret en ”outlier” mht. til skat og en ”outlier”mht. moms. Der er ikke tale om den samme virksomhed.Fra mange års kontroller i SKAT ved vi, at der hvert år forekommer sager med megetstore reguleringer, og det er derfor vanskeligt at sige skråsikkert, om disse ekstremerer ”unormale” og bør udelades, eller om de skal tælles med.I det følgende præsenteres resultaterne primært uden ekstreme reguleringer, idetresultaterne uden ekstremer formentlig vil være mere robuste i forhold til i fremtidenat spore en udvikling fra et år til et andet. ”Outliere” har dog ikke den storebetydning for resultaterne i 2008 undersøgelsen, som det vil fremgå nedenfor.
KONTROLOMFANG OG USIKKERHEDERSKATs complianceprojekt har kortlagt regelefterlevelsen for virksomhederne iDanmark vedr. indkomstårene 2006 og 2008. Resultaterne baserer sig på kontrol af ialt 11.462 virksomheder fordelt over hele landet vedr. 2006 og 2.992 sager vedr.indkomståret 2008. Virksomhedsdelen omfatter virksomheder, der er organiseret isåvel personligt regi som i selskabsform men ikke virksomheder med mere end 250ansatte.3De udvalgte virksomheder er kontrolleret med fokus på alle aspekter af virksom-hedens skatteforhold. Det betyder, at ”transfer pricing”, punktafgifter og told ikke erdækket af analysen. Af det samlede antal (uvægtede) kontroller er der for 2008 gen-nemført 2.155 kontroller blandt selvstændige erhvervsdrivende og 837 kontrollerblandt selskaber. Dermed udgør selskaberne 28 pct. af virksomhederne i denuvægtede stikprøve. I den vægtede stikprøve udgør selskabsandelen 32 pct., jf.appendikstabel 1.Virksomhederne er alle helt tilfældigt udvalgt med et næsten identisk antal kontrollerinden for hver region (for 2006 var stikprøven udtrukket inden for hvert af de 30
3
SKAT har overvejet at gennemføre en compliance undersøgelser for store selskaber. Det erimidlertid meget, meget vanskeligt at foretage en complianceundersøgelse af store selskaber.Dels er der tale om meget forskellige virksomhedstyper fra olie og gasindvinding over medico tilfinansielle virksomheder. Dels er der tale om meget omkostningskrævende kontroller, og dels erdet vanskeligt at foretage en opregning fra en stikprøve til en samlet population. Det vil ikkegive nogen mening at tildele f.eks. AP Møller-Mærsk en opregningsfaktor, hvis den skullekomme ud i en stikprøve, da virksomheden er så stor.
7
skattecentre). Dermed opnås et repræsentativt billede for såvel hele landet, som forregioner for sig. Det er således muligt at udtale sig om den samlede regelefterlevelsepå disse niveauer, men med noget større usikkerhed på regionsniveau.4Generelt erusikkerheden mindre, hvad angår fejlprocenter og compliancegrader, end det ertilfældet for beløbsstørrelserne. Det skyldes, at spredningen i de observerede værdierher er væsentligt større.Udover kontrollen af virksomhedernes skatteforhold er der i alle virksomheder, der ermomsregistrerede, samtidig foretaget en koordineret kontrol af momsforholdene.5Mange steder i det følgende sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitligereguleringsbeløb for forskellige regioner, brancher eller ejerform, og der er i vissetilfælde foretaget en vurdering af om disse forskelle ersignifikante.I resten afdokumentet anvendes termensignifikantom, hvorvidt den observerede forskel, nården testes ud fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable),findes statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.6De signifikante resul-tater kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig størrelid hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.
FEJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENTI det følgende introduceres begrebetfejlprocenten.Det er vigtigt at skelne mellembegrebet fejlprocent og den traditionelle term træfprocent.Hvis der er sket en regulering – positiv eller negativ – taler vi her om enfejl.Fejlprocentenfremkommer dermed som andelen af det samlede antal sager med fejli. Fejlprocenten opgøres i relation til hele beskatningsgrundlaget. Når ordettræfprocent,der tidligere traditionelt blev anvendt i SKAT, ikke anvendes her, skyldesdet, at afgrænsningen på flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man er vanttil. At anvende den samme term i den aktuelle fremstilling, ville derfor let kunne giveanledning til misvisende tolkninger.Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejlprocenten.Grunden til dette er for det første, at enheden i complianceprojektet for deselvstændigt erhvervsdrivende er personen (CPR-nummeret) og ikke SE-nummeret. ISKATs normale opgørelse af træfprocenten er enheden antallet af kontroller. Hvis enselvstændig har mere end et SE-nummer, og der er fejl i det ene men ikke i detandet, vil det i SKATs normale opgørelse af træfprocenten give en træfprocent på 50pct., mens det i complianceregi indebærer en fejlprocent på 100.
4
Usikkerhederne på fx fejlprocenterne ligger påregionsniveaupå omkring 4,4. Pålandsplaner usikkerheden helt nede på 1,8 pct.point.5
I 2006 undersøgelsen blev knap hver syvende virksomhed – 1.584 ud af de i alt 11.462 –kontrolleret for moms.6
Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældig-hed. Nulhypotesen er den hypotese, man gerne vil afprøve – fx om compliancegraden er densamme i Nordjylland som for Nordsjælland. Når denne hypotese afvises, betyder det, at compli-ancegraderne for de to regioner er signifikant forskellige. Signifikansniveauet er denaccepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden ersand.En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Detindebærer blot, at man på grundlag af de observerede data ikke mener at kunne opretholdehypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi altså risikoen for at drageforkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikans-sandsynligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og den opstilledenulhypotese.
8
For det andet inddrages langt flere lovområder i complianceprojektet. Ved entraditionel kontrol vil kontrollen typisk være begrænset til et konkret lovområde,såsom moms eller arbejdsgiverkontrol. Compliancekontrollen er derimod ensamordnet kontrol. Kontrollen af skatten omfatter således en kontrol af virksomheds-beskatning, arbejdsgiverområdet og alle de underliggende områder inden forskatteområdet, såsom hovedaktionærer og investeringer i passiv virksomhed(anpartsprojekter). For de selvstændigt erhvervsdrivende omfatter compliance-kontrollen af virksomhedsbeskatningen også en kontrol af privatsfæren.For det tredje har compliancerevisionen en større kontrolbredde end ved traditionelrevision. Ved kontrolbredde forstås antallet af hovedposter og underposter, derindgår i revisionen af den pågældende virksomhed. Ved compliancerevision er derikke som i den traditionelle revision mulighed for fravalg af hovedposter ogunderposter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Compliancerevision ermed andre ord en 360�-revision, hvor alle dele af resultatopgørelse og balancekontrolleres.Den større kontrolbredde trækker altså i retning af et større antal sager med fejl iforhold til den traditionelle revision. Omvendt vil det nok også i gennemsnit trække iretning af mindre alvorlige forhold.Til gengæld for den større kontrolbredde anvendes som udgangspunkt en laverekontroldybde i compliancerevisionen. Det indebærer, at hvert forhold i virksomhedenafsøges med et antal stikprøver. Hvis der konstateres fejl inden for et bestemtområde øges kontroldybden til at afdække hele dette specifikke område, men det harnormalt ikke betydning for kontrollen af virksomhedens øvrige forhold. Afsløres derfejl på andre områder, vil disse også blive underlagt en fuldstændig kontrol. Det erdenne fremgangsmåde, som er søgt illustreret i figur 1. Kontroldybden kan altsåvære enten større eller mindre end ved den traditionelle revision. Det kan man ikkesige noget om på forhånd.
Figur 1. Kontrolbredde - og dybde ved traditionel revision og compliancerevision
Traditionel revisionKontrol-dybde
CompliancerevisionKontrol-dybde
SKA”Kontrol-bredde
iserTv
”dertænKontrol-bredde
Af ovennævnte grunde kan den traditionelle træfprocent altså ikke anvendes tilsammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet. Det er derfor helt bevidst, atvi i det følgende konsekvent anvender betegnelsen fejlprocent om den relative andelaf sager, der resulterer i en skattemæssig regulering.
9
SKATS COMPLIANCESKALANår sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilken gradreglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionen udtrykt iét tal –compliancegraden.Der er tale om en form for karaktergivning på en skala fra0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højere grad af regelefterlevelse, jf. figur 2.Denne ”karaktergivning” blev første gang anvendt i complianceundersøgelsen forindkomståret 2006.
Figur 2. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerneMODSPILLEREMEDSPILLERE
0
1
2
3
4
5
6
Overordnet skelnes der mellem, om skatteyderne ermod-ellermedspillere.Tilmodspillerneregnes alle, der bevidst unddrager sig skattebetaling uagtet, om de harforstået reglerne eller ej. Den anden gruppe –medspillerne– har viljen til at angivekorrekt, men ikke nødvendigvis evnen. Når selvangivelsen for sidstnævnte gruppeikke er korrekt, vurderes det altså, at der er tale om en ubevidst fejl og ikke egentligtsnyd. På complianceskalaen nuanceres opdelingen yderligere i form af i alt 7forskellige trin. Man kan altså være mod- eller medspiller i større eller mindre grad.Således dækker compliancegraderne 0 til 2 over modspillerne, mens værdierne 3 til 6omfatter medspillerne. Indplaceringen på skalaen sker ud fra overvejende objektivekriterier.Et væsentligt formål med skalaen er altså at få et mere eksplicit mål for, i hvilkengrad den enkelte skatteyder er med- eller modspiller. Det kan et reguleringsbeløbisoleret set ofte ikke give indtryk af. Ved at sammenligne compliancegrader ogreguleringsbeløb med de respektive fejltyper tegnes et billede af indsatsbehovet, ogdermed skabes et godt udgangspunkt for at tilrettelægge den fremtidige indsats.Beror fejlene hovedsageligt på misforståelser eller manglende kendskab til reglerne –høje compliancegrader – kan der være behov for en bedre indsats med informationog vejledning eller måske en direkte forenkling af reglerne på området. Hvis deromvendt er tale om bevidst snyd – lave compliancegrader – kan behovet være enmålrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller man kan imødegå adfærden vedat begrænse eller fjerne mulighederne for at snyde. Dette kan fx ske ved lovmæssigtat sikre indberetninger fra tredjepart.I appendiksfigur 1 findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne har anvendt iforbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed på skalaen.Appendiksfigur 2 giver desuden en nærmere beskrivelse af indholdet i de enkeltekategorier på complianceskalaen.Når vi i det følgende sammenligner fx regioner eller brancher, vil vi ofte referere tilgennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at de udtrykker niveauetfor regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at man husker at være opmærksompå variationen i den underliggende fordeling. Fx giver en fordeling med halvdelenmørk grøn og den anden halvdel knækket hvid det samme snit på 4,0 som et SC hvoralle er lysegrønne. Samme gennemsnitlige compliancegrad er altså ikkeensbetydende med ens fordelinger!Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0,1 i gennemsnitlig compliancegradsvarer til, at 10% flere af samtlige ligger én kategori forskudt på complianceskalaen.Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader mellem fx regioner elleraldersgrupper kan altså godt være væsentlige.Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliver set isammenhæng! Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder i
10
kombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. En sådansituation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information og vejledning!For de virksomheder, der både er kontrolleret for skat og moms, er der kun foretagetén rating, og man kan ikke opdele denne compliancegrad på de to typer.Regelefterlevelsen opgøres ganske enkelt i disse sager som en helhedsbedømmelseaf virksomhedens skatte- og momsforhold.
SKAT OG MOMSResultaterne for virksomhederne er opgjort henholdsvisex momsogmed moms.Itabellerne uden moms indgår reguleringer for så vidt angår de selvstændigesskattepligtige indkomst (herunder privatsfæren), selskabets skattepligtige indkomst,ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomst, ændringer af skattepligtigindkomst for ansatte og ægtefæller samt ændringer af skattepligtig indkomst formedinteressenter.I tabellernemed momsvedrører fejlprocenten udelukkende moms af de virksom-heder, der både er kontrolleret for moms og skat, mens de gennemsnitlige regule-ringsbeløb alene vedrører moms.Vedrørende compliancegraden gælder der dog særlige forhold. Som nævnt ovenfor,er det ikke muligt at opdele compliancegraden på skat og moms for de virksomheder,der er kontrolleret for begge forhold.
BEREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNITStikprøven er udtrukket ved stratificeret tilfældig udvælgelse. Som nævnt ovenforindebærer det her, at vi har udtaget lige mange virksomheder til kontrol i hver af de6 regioner, hvilket sikrer, at vi får lige stor præcision alle steder. Desuden ervirksomhederne, der indgår i den samlede stikprøve, udtrukket tilfældigt fra hverregion for sig og ikke fra landets samlede population.Når resultater for landet som helhed præsenteres, kan man imidlertid ikke anvendeen simpel sum eller gennemsnit af tallene for de enkelte regioner, da regionerne ervidt forskellige i størrelse. For at få et retvisende billede af den faktiske situation pålandsplan er alle resultater fastlagt ved at lade resultaterne for de underliggenderegioner indgå med en forskellig vægt. Som vægte er anvendt den relative andel,som populationen af skatteydere i de respektive regioner udgør af den samledepopulation i hele landet.I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det de vægtede antal,gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit er angivetandet. Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resultaterne, er opgjorti appendikstabel 1 fordelt på regioner og ejerform.
SKATTEGABETBlandt borgere og virksomheder er der mange, der efterlever skattereglerne fuldt ud,men der er også skatteydere, der ikke kender reglerne tilstrækkeligt, og andre igen,der mangler evnen eller viljen til at efterleve dem. Derved opstår der et gab mellemdet, folk rent faktisk selvangiver og ender med at betale i skat, og det, de burde havegjort. Dette gab omtales ofte som skattegabet. Definitionen er imidlertid ikke særligpræcis.
DET TOTALE SKATTE-OG AFGIFTSGABMan kan opgøre gabet i forhold til beskatningsgrundlaget eller i forhold til provenuet– svarende til en opgørelse før eller efter skat. I compliancerapporten vedr.indkomståret 2006 blev skattegabet på linie med hidtidig dansk forskning opgjort ud
11
fra beskatningsgrundlaget, dvs. før skat. I denne rapport er der lagt fokus påskattegabet efter skat altså i mistet provenu. Dette skyldes dels, at det er denforetrukne metode i andre landes skatteadministrationer, dels det mål politikerne ogoffentligheden typisk interesserer sig for. Tallene opgjort i mistet provenu for 2006bringes også her, så de kan sammenlignes med de nye for indkomståret 2008.Selvangivelserne– eller blot angivelser – består af automatiserede indberetninger fratredjepart om skatteyders indkomster og fradrag samt af skatteyders egne ændringerog tilføjelser hertil. I figur 3 nedenfor er illustreret, hvordan selvangivelser fordelersig dels på ”frivillige” bidrag, dels på reguleringer foranlediget af SKATs kontroller ogendelig indkomster, der burde være selvangivet, men som ikke bliver det og ikkeefterfølgende fanges af SKATs kontrolindsats.
Figur 3. Selvangivelse af skatteydernes samlede indkomster og fradragReguleringer (netto)Frivillige angivelserManglende angivelser
F1
K
R
F2
S
Fejl, angivetfor meget
Korrekteangivelser
NS
FH
Fejl, angivetfor lidt
Snyd, bevidstangivet for lidt
Nedsættelser
Forhøjelser (kan være enten fejl eller snyd)
De frivillige angivelser er langt hovedparten af det samlede beløb og består næstenudelukkende af en meget stor blok af korrekte angivelser (K). I overensstemmelsemed complianceskalaen er bidraget herfra farvet hvidt. Bemærk den brudte flade, derblot skal vise, at bidraget herfra er meget større end, hvad den fysiske størrelsetilsiger. Tegningen er i øvrigt ikke målfast. I de frivillige angivelser indgår også enrække indberetninger, der øger skattebasen, fordi indkomsten fejlagtigt er sat forhøjt, eller et eller flere retmæssige fradrag ikke er udnyttet (F1). Dette betragtes heltog holdent som fejl, da det næppe er udtryk for en bevidst adfærd, at skatteyder påden måde får ”snydt” sig selv.Som en del af de angivelser, der rent faktisk opgøres, er de reguleringer, somforetages på SKATs initiativ. Forhøjelserne (FH) fratrukket nedsættelserne (NS) giverreguleringerne netto (R). Der er anvendt en gråskala, da reguleringerne kan væreforetaget såvel blandt medspillere som modspillere. Endelig har vi de indkomster, deri strid med reglerne ikke selvangives og desuden ikke opdages af SKAT. Dissemanglende angivelser består dels af fejl (F2) og dels af egentligt snyd (S), hvorskatteyderne bevidst angiver for lidt. Med udgangspunkt i elementerne fra figur 3 erskattegabet vist i figur 4.Skattegabet er altså den teoretiske sum af de foretagne reguleringer, samt fejl ogsnyd, som ikke afsløres. Vi opgør gabet enten numerisk eller netto. I nettobegrebetmodregnes beløb, der er angivet for meget, i de beløb, der er angivet for lidt. Detnumeriske skattegab har fokus på den samlede mangel på regelefterlevelse oglægger derfor forhøjelser og nedsættelser sammen uden brug af fortegn. I stedet forat opgøre én mia. kr. for meget og én mia. kr. for lidt som et samlet stort rundt nul,indregner det numeriske begreb altså dette som en fejl på to mia. kr.
12
Figur 4. Skattegabet opgjort numerisk og nettoAfsløres ved kontrolAfsløres ikke
NS
FH
F1
F2
S
Skattegabet numerisk
R
F
S
Skattegabet netto
Fejl netto
Skattegabet er en vanskelig størrelse at opgøre og i praksis umuligt at måle heltpræcist. I sagens natur har SKAT ikke fuld information om, hvor meget skatteydernehar angivet for lidt og har ikke mulighed for at kontrollere alle skatteydere i helelandet hvert år.Der findes overordnet set flere forskellige tilgange til at opgøre skattegabet, menfælles for dem alle er, at man er nødt til at foretage nogle kompromisser i forhold tildet, målingen burde omfatte, og det, som i praksis er muligt at få med. Når mandiskuterer forskellige opgørelser af skattegabet, skal man derfor være meget præcismed afgrænsningen. Hvilke typer af skatteydere og skattearter er indeholdt i gabet,og hvilke er ikke?Mere præcist, definerer vi herefterdet totale skatte- og afgiftsgabsåledes
Det totale skatte- og afgiftsgaber forskellen mellem det beløb, derfor et givet indkomstår – for alle skattepligtige borgere ogvirksomheder – er selvangivet i skat, moms, told og punktafgifter, ogdet beløb, der burde være angivet, såfremt disse skatteydere havdeoplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken mere ellermindre
Opgørelsen af det totale skatte- og afgiftstab kan som tidligere nævnt opgøre bådefør og efter skat. Afgrænsningen er den bredest tænkelige og det totale skatte- ogafgiftsgab omfatter altså alle typer af skatteydere samt alle former for skatter ogafgifter. Det er samtidig den størrelse, SKAT søger at nedbringe, når indsatsentilrettelægges. Det totale skatte- og afgiftsgab kan opgøres netto eller numerisk, menhvis ikke det fremgår eksplicit, vil det være nettobegrebet, der menes.
DEKOMPONERING AF DET TOTALE SKATTE-OG AFGIFTSGABSkatteyderne kan overordnet opdeles i tre typer1. Borgere – lønmodtagere og personer på overførselsindkomst2. Virksomheder – fx selskaber og selvstændige erhvervsdrivende13
3. Uregistrerede – dels personer, der opholder sig og arbejder i Danmark udenmyndighedernes kendskab og dels personer, der de facto driver uregistreretvirksomhed ved at udføre sort arbejdeVi anvender termenborgerefor den første gruppe, da ordetpersoner– i skatte-teknisk forstand – omfatter såvel modtagere af løn- og overførselsindkomst sompersonligt erhvervsdrivende. De selvstændige er i stedet for indeholdt i gruppe 2, deromfatter alle typer afvirksomheder.Dette skel mellem borgere og virksomhederanvendes konsekvent i resten af rapporten.Den tredje og sidste gruppe af skatteydere består af alle deuregistrerede.En personpå overførselsindkomst eller en lønmodtager, der arbejder sort i sin fritid, driver perdefinition selvstændig virksomhed og er som sådan ikke at betragte som borgeruagtet, at denne person evt. modtager løn- eller overførselsindkomst ved siden afindtægten fra det sorte arbejde.På den måde dækker de tre typer tilsammen alle skatteydere uden at overlappehinanden. Dermed bliver det muligt at opdele skattegabet i bidrag fra hver af de treslags skatteydere, jf. figur 5. Det totale skatte- og afgiftsgab er altså summen afskatte- og afgiftsgabet fra henholdsvis borgere, virksomheder og uregistrerede.
Figur 5. Det totale skatte- og afgiftsgab fordelt på typer af skatteydereRFSSkatte- og afgiftsgabetfor borgere
+RFSSkatte- og afgiftsgabetfor virksomheder
+RSSkatte- og afgiftsgabetfor uregistrerede (sort arbejde)
=RFSDet totale skatte- ogafgiftsgab
Af figuren fremgår det, at fordelingen på fejl og snyd er noget forskellig for de tregrupper. Særligt bør man bemærke, at alle uregelmæssigheder i forbindelse med deuregistrerede betragtes som bevidst snyd.Som nævnt i definitionen af det totale skatte- og afgiftsgab er indeholdt både skat,moms, told og punktafgifter. Gabet kan dermed dekomponeres i endnu en dimension,som det er gjort i tabel 1.
14
Tabel 1. Det totale skatte- og afgiftsgabs bestanddele. Skatteydere og -arterBorgereVirksomhederSelvstændigeerhvervsdrivendeUregistreredeUdlændinge i DKuden tilladelse
Tunge borgere
Selskaber0-250 ansatte
Selskaber> 250 ansatte
SkatMomsAfgiftToldNote:Selskaberomfatter aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber.Derudover indeholder selskaber også andelsforeninger.Øvrige virksomhederindeholder fx medden her valgte afgrænsning offentlig virksomhed m.v.
De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af complianceundersøgelsen.Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst, men for de registreredevirksomheder er nogle af de væsentligste komponenter belyst med både skatte- ogmomsdelen for alle selvstændige erhvervsdrivende og for selskaber med op til 250ansatte.Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og toldikke er lige så relevant for borgernes vedkommende – heraf de skraverede felter. Idisse kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug, dertæller. Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjeneste for øje,som ikke selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, og det hørersåledes til i opgørelsen af gabet for de uregistrerede.I denne rapport koncentrerer vi os om de dele af det totale skatte- og afgiftsgab, dervedrører henholdsvisskatogmomspå virksomhederne. Vi benævner de to bidragSkattegabet for virksomhederrespektiveMomsgabet for virksomheder.Førstnævntedefinerer vi mere præcist som følger
Skattegabet for virksomhederer forskellen mellem det beløb, derfor et givet indkomstår – for alle skattepligtige selskaber og selv-stændige erhvervsdrivende med op til 250 ansatte – er selvangivet iskat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt virksomhedernehavde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverkenmere eller mindre
Skattegabet for virksomheder opgøres som tidligere nævnt i denne undersøgelseefter skat altså i mistet provenu.Skattegabet for virksomhederer en ægte delmængde afskatte- og afgiftsgabet forvirksomheder.I tabel 1 omfatterSkattegabet for virksomhederpræcis de to grønnefelter øverst i midten af tabellen, mensSkatte- og afgiftsgabet for virksomhedertillige inkluderer de seks felter nedenfor.I stil hermed definerer viMomsgabet for virksomhedersåledes
Uregistreredevirksomheder
Øvrigevirksomheder
Lette borgere
15
Momsgabet for virksomhederer forskellen mellem det beløb, derfor et givet indkomstår – for alle skattepligtige selskaber og selv-stændige erhvervsdrivende med op til 250 ansatte – er betalt i moms,og det beløb, der burde være betalt, såfremt virksomhederne havdeoplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken mere ellermindre
Momsgabet opgøres i sagens natur som rent provenu.
BEREGNING AF SKATTE-OG MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDER UD FRACOMPLIANCEUNDERSØGELSEN
Ovenfor er defineret, hvad vi opfatter ved henholdsvis skattegabet og momsgabet forvirksomheder. Hvordan måler vi så disse størrelser? Der er generelt flere tilgange tilat opgøre skattegab. Overordnet set skelner man typisk i skatteadministrationernerundt omkring i verden mellem entop-down-og enbottom-up-tilgang.7En form fortop-downmetode tager sit udgangspunkt i makrodata – tal forøkonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i national-regnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernesregistre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan sålægges sammen til et samlet mål for skattegabet – i dette tilfælde for personer.Bottom-up-metodenhedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af virksom-heder, og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele befolkningen. Deter denne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af både skattegabet ogmomsgabet for virksomhederne, som præsenteres senere i denne rapport.Med udgangspunkt i de 2.992 gennemførte skattekontroller opgøres for hver regionet gennemsnitligt reguleringsbeløb for selskaber og selvstændige hver for sig.Herefter ganges de to gennemsnitsbeløb for hver region med de respektive popula-tioner af de to virksomhedstyper i regionen. Beløbene for selskaber og selvstændigekan nu lægges sammen til et samlet beløb for alle virksomheder i regionen ogskattegabet for virksomhederne i hele landet findes til slut ved blot at lægge tallenefor de seks regioner sammen. Dette giver et troværdigt billede af omfanget for helelandet, netop fordi resultaterne for de enkelte regioner er repræsentative på grund afden stratificerede tilfældige udvælgelse.Momsgabet er konstrueret på helt tilsvarende vis.Da opgørelsen her baserer sig på et relativt stort antal kontroller opnås en forholdsvishøj præcision i opgørelsen. Desuden giver bottom-up-metoden principielt mulighedfor at dekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner – fx efter region,omsætning, virksomhedens alder, brancher, compliancegrader osv. Dette er ikkemuligt med top-down tilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale med registreringaf fejltyper koblet til alle gennemførte reguleringer. På den måde er det sågar muligtat underopdele skattegabet på forskellige fejltyper, hvilket er meget værdifuldt iforhold til den fremtidige ressourcedisponering og indsatsplanlægning.
7
I forskningsverdenen skelnes ofte mellem direkte og indirekte metoder. Som en indirektemetode kan nævnes nationalregnskabsmetoden, mens kontroller af tilfældigt udvalgte borgereog virksomheder betegnes som en direkte metode.
16
COMPLIANCEGRADER,FEJLPROCENTER OGREGULERINGSBELØBI det følgende belyses først de væsentligste ændringer fra 2006 til 2008. Derpå sesder på udviklingen i regelefterlevelsen målt ved fejlprocenter, andelen af modspillere,gennemsnitlige compliancegrader og reguleringsbeløb. Herefter præsenteres tallenefor 2008 fordelt på regioner, omsætningsstørrelse og brancher samt påvirksomhedens ejerform og alder. Resultaterne præsenteres først vedrørende skat ogdernæst for moms.
UDVIKLINGEN FRA2006TIL2008Som det ses i tabel 2, er der sket en stigning i fejlprocenten for hele landet fra 42 i2006 til 52 i 2008. I tabellen er der set bort fra moms.De tilsvarende fejlprocenter for hele landet for selskaber var 35 i 2006 og 46 i 2008.For de selvstændigt erhvervsdrivende er der sket en stigning i fejlprocenten fra 45 til54. Det fremgår af tabellen, at stigningen i fejlprocenten er sket i alle regioner. Størststigning har der været i København og Nordsjælland efterfulgt af Midtjylland ogNordjylland. Derimod har stigningen været lidt mindre i Midt- og Sydsjælland ogSyddanmark
Tabel 2. Udviklingen i fejlprocent og andel modspillere fra 2006 til 2008. Ex momsFejlprocentRegion/ejerform2006– Procent –
Andel modspillere20062008
2008
KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige
394348364341423545
514759465548524654
1177596768
12910691110910
Det ses også, at andelen af modspillere er steget fra 7% i 2006 til 10% i 2008 forhele landet. Stigningen har været størst i Syddanmark, hvor andelen af modspillereer næsten fordoblet til at udgøre 11% i 2008. Andelen af modspillere ligger lavest ibåde 2006 og 2008 i Nordjylland.Tabel 3 viser udviklingen fra 2006 til 2008 i fejlprocent og andel modspillere for allevirksomhederne fordelt på brancher. De tre værste brancher målt på fejlprocent ogandel modspiller er i både 2006 og 2008: Hotel og restaurationer, transport samtbygge og anlæg. Fejlprocenten i hotel og restaurationsbranchen er således 71 ogandelen af modspillere 23 pct. – den klart højeste andel modspillere i allebrancherne. Transportbranchen har den højeste fejlprocent på 73 i 2008 og andelenaf modspillere udgør 16 pct. Bygge og anlægsbranchen har også en høj fejlandel på64 pct. i 2008 og andelen af modspillere ligger på 17 pct.
17
I brancherne landbrug m.v., finansiering og forsikring samt ejendomshandel ogudlejning er fejlandelen og andelen af modspillere lavest. Fejlprocenten i landbrugm.v. samt ejendomshandel og udlejning ligger således på 44 med en modspillerandelpå 8 i landbrug og 6 i ejendomshandel. Finansiering og forsikrings fejlandel ligger på30 og andelen af modspillere er 4.
Tabel 3. Fejlprocent og andel modspillere fordelt på branche i 2006 og 2008. ExmomsBrancheFejlprocent20062008
Andel modspillere20062008
Landbrug, skovbrug, fiskeriIndustriEnergiforsyningVandforsyning og renovationBygge og anlægHandelTransportHotel og restauranterInformation og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningVidensserviceRejsebureauer, rengøring oganden oprationel serviceUndervisningSundhed og socialvæsenKultur og fritidAndre serviceydelserUoplyst erhvervI alt
37474149534949574728384847565543423342
446323*49*645873715930445860656164514451
3927141112201245812787747
880*0*1714162311461216196109610
Note: * angiver, at der er mindre end 20 observationer i branchen, så her er usikkerhedenstørre på fejlprocent og andel modspillere
De største stigninger fra 2006 til 2008 målt som forskel i procentpoint er sket indenfor transport og industri. For transportbranchen er fejlprocenten steget med 24procentpoint til at udgøre 73 pct. i 2008, mens fejlprocenten er steget med 16procentpoint for industri, så den i 2008 er på 63 pct.I både 2006 og 2008 er der relativt høje fejlprocenter inden for undervisning (56 pct.i 2006 og 65 pct. i 2008) og sundhed og socialvæsen (55 pct. i 2006 og 61 pct. i2008). I branchen undervisning er der sket en kraftig stigning i andelen afmodspillere fra 7 til 19 pct. i 2008. I 2008 undersøgelsen bestårundervisningsbranchen primært af køreskoler, som udgør 30 pct. af branchen, og”anden undervisning” (udgør knap 50 pct. af branchen i 2008 undersøgelsen) sombl.a. omfatter computerkurser, højskoler, personlig coaching m.v.Sundhed og socialvæsen dækker i complianceprojektet primært over privatprak-tiserende læger og tandlæger, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, massørersundhedsvæsen i øvrigt (fodplejere, fodterapeuter, zoneterapeuter, akupunktører
18
m.v.)8, der alle er private virksomheder, mens offentlige virksomheder ikke eromfattet af complianceprojektet.
SKATTE-OG MOMSGABET FRA2006TIL2008Skattegabet opgjort i mistet provenu fremgår af figur 6. Figuren viser skattegabetberegnet med alle observationer og uden nogle få men ekstreme reguleringer. I 2006var der tre meget store reguleringer, mens der kun var en enkelt i 2008.Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved enmetode udarbejdet af lektor ved Københavns Universitet, Anders Milhøj.9Hvis man ser bort fra de ekstreme reguleringer, er skattegabet steget fra 5,8 mia. kr.i 2006 til 8,4 mia. kr. i 2008 (i årets priser). Denne stigning er statistisk signifikant.Stigningen i skattegabet ekskl. store reguleringer skyldes dels, at fejlprocenten ersteget, og dels som det senere vil fremgå, at reguleringsbeløbene er steget. Endeliger der sket en stigning i antallet af virksomheder, som også er med til at forklarestigningen i skattegabet målt i kr.
Figur 6. Skattegabet i mistet provenu i 2006 og 2008. Mia. kr. (årets priser)109,498,47,98
75,8
6
5
4
3
2
1
0med ekstremeruden ekstremer
2006
2008
Når alle reguleringer indgår, er skattegabet faldet fra 9,4 mia. kr. i 2006 til 7,9 mia.kr. i 2008. Opgørelsen af skattegabet navnlig i 2006 er altså meget følsomt over for,om de få men ekstreme reguleringer indgår.
8
”Sundhedsvæsen i øvrigt” udgør den største andel af hele branchen ”sundhed og socialvæsen”efterfulgt af ”almentprkatiserende læger” i begge undersøgelsesår. ”Sundhedsvæsen i øvrigt”udgør 24-28 pct. i begge år og de ”almentprkatiserende læger” udgør 17-22 pct. i beggeundersøgelser.9
Notatet ”Outlier tests”, som kan fås ved henvendelse til Skatteministeriet. Milhøjs metodemedfører, at der bliver lidt færre observationer defineret som ”outliers” i 2006 end det fremgåraf rapportenBorgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2006,som blevoffentliggjort på et pressemøde den 12. maj. 2009.
19
Udviklingen i momsgabet fremgår af figur 7. Ligesom for skattegabet er momsgabet ibegge år opgjort med og uden nogle få men ekstreme reguleringer.Der er sket en stigning i momsgabet, når der ses bort fra nogle få men storereguleringer, fra 2,1 mia. kr. i 2006 til 3,2 mia. kr. i 2008 i årets priser. Dennestigning er statistisk signifikant.Hvis man beregner momsgabet på baggrund af alle observationer, er der sket et ikkestatistisk signifikant fald fra 3,6 mia. kr. i 2006 til 2,7 mia. kr. i 2008 opgjort i åretspriser.
Figur 7. Momsgabet i 2006 og 2008. Mia. kr. (årets priser)43,63,53,232,72,52,12
1,5
1
0,5
0med ekstremeruden ekstremer
2006
2008
REGELEFTERLEVELSEN–SKATDet fremgår af tabel 4, at fejlprocenten er 52 i samtlige kontrollerede virksomheder.Der er her set bort fra moms. Fejlprocenten er lidt højere for de selvstændige på 54sammenlignet med selskaberne, hvor fejlprocenten er 46.Der er nogen spredning i fejlprocenten mellem de forskellige regioner. Således liggerNordjylland lavest med en fejlprocent på 46, mens den er højest i Midtjylland med59.
20
Tabel 4. Fejlprocent, reguleringsbeløb (netto og numerisk) samt rating fordelt påregioner og efter ejerform. Ex momsRegion/ejerformFejlprocentReguleringsbeløb i t.kr.Numerisk(før skat)KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige514759465547524654139,793,3102,784,3127,776,0103,3197,265,6Netto(efter skat)GennemsnitAntal
Rating
I alt
47,828,914,719,940,924,528,041,522,6
4,134,343,904,254,104,154,134,294,05
4965004995004965002.9918362.155
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Der er set bort fra den enkelte ”outlier”.
De gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb samt nettoreguleringsbeløb efter skat(dvs. forhøjelser minus nedsættelser) fremgår også af tabel 4. Som det ses, er detgennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb på 103.300 kr. for hele landet i 2008.Der er her sket en stigning i forhold til 2006, hvor det gennemsnitlige numeriskereguleringsbeløb udgjorde 81.900 kr., når der i de gamle tal ses bort fra nogle få”outliere”.For selskaberne udgør det gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb 197.200 kr.mod 65.600 kr. for de selvstændige i 2008. For både selskaber og selvstændigeligger de numeriske reguleringsbeløb noget over tallene for 2006, når der ses bort fra”outliere” i 2006.Nettoreguleringsbeløbet – altså forhøjelser minus nedsættelser – efter skat ligger på28.000 kr. i gennemsnit i 2008. Korrigerer man yderligere for, at der er fejl i 52 pct.af sagerne, svarer det til en gennemsnitlig regulering efter skat på 14.500 kr. blandtsamtlige kontroller og ikke blot blandt de regulerede.Nettoreguleringsbeløbet efter skat er højest i København på 47.800 kr. og lavest iMidtjylland på knap 15.000 kr. Når det numeriske reguleringsbeløb er relativt højt iMidtjylland, mens nettoreguleringsbeløbet efter skat er relativt lavt, skyldes det, atder er nogle store negative ændringer i Midtjylland, hvor virksomhederne altså har”snydt sig selv”.Den gennemsnitligecompliancegrader 4,13 – for selvstændigt erhvervsdrivende ogselskaber under ét – svarende til enratingmeget tæt pålys grøn.Set for allevirksomheder er medspilleradfærden – som en gennemsnitsbetragtning – den mestfremherskende. Compliancegraden er signifikant højere på 4,29 blandt selskabersammenlignet med 4,05 for de selvstændige.
21
Figur 8 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer (før skat)efter beløbets størrelse. Antallet af reguleringer er illustreret med stolperne (værdi-aksen til venstre), mens den s-formede kurve er den kumulerede hyppighed i procent(værdiaksen til højre).
Figur 8. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram)
750
100%
80%
Antal reguleringer
50060%
40%25020%
0< -1000-2040-6080-100-80-60-40-20120-140160-180200-220240-260280-300>300
0%
Beløbsgrænser i tusinde kr.
Fordelingen er koncentreret om intervallet 0 til 20 tkr., hvor 50,3 pct. af allereguleringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer ligger under 19.953 kr.(medianen) og resten tilsvarende over. Samlet udgør beløbsstørrelser over 67.435kr. præcis 25 pct. af det totale antal reguleringer. Fordelingen er tydeligthøjreskæv.Blandt de sager, hvor der er sket en regulering, er beløbet sat ned i 13 pct. aftilfældene, dvs. her har virksomheden betalt for meget i skat, jf. tabel 5. I de re-sterende tilfælde er der sket en forhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, derhar betalt for meget i skat, er noget lavere sammenlignet med borgerne, hvorandelen af regulerede, der havde betalt for meget, er på 34 pct., jf. rapportenBorgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2008
Tabel 5. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt reguleringsbeløb. Ex momsNumeriskreg.beløb i tkr.Gennemsnit
ReguleringProcent
ReguleringerAntal
NulNedOpI alt
0,513,386,2100,0
0103,7103,9130,3
72001.3431.550
Note: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
22
Kumulativ pct.
Det fremgår også af tabel 5, at det gennemsnitlige beløb, der reguleres op og ned, erstort set lige stort på knap 104.000 kr.I tabel 6 er fordelingen af regelefterlevelsen på de syv compliancegrader opgjortregionalt samt for selskaber og selvstændige hver for sig.For hele landet under ét er det knap 10 pct. af de kontrollerede, der havner i en af detre modspillerkategorier, og hovedparten heraf er samtidig i den pæneste ende afmodspillersegmentet – dvs. lys gule. Med andre ord er det 90 pct. af virksom-hederne, der må betegnes som medspillere og altså ønsker at efterleve reglerne.
Tabel 6. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6, forselskaber og selvstændige. Ex momsRegion/ejerformKøbenhavnMidt- og Sydsjæl,MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige00,00,20,40,00,00,00,10,00,2Rating (procentvis andel)10,91,22,10,62,82,31,81,91,8210,88,07,25,66,69,17,86,98,3335,926,442,738,936,632,835,834,936,2412,616,813,211,313,612,213,310,014,856,714,613,710,012,114,712,59,214,0633,132,920,733,628,229,028,737,124,7Gns,rating4,134,343,904,254,104,154,134,294,05
Kategorierne 4 og 5 er omtrent lige store med omkring 13% af virksomhederne ihver gruppe.Andelen af modspillere er stort set den samme øst for Storebælt sammenlignet medvest for Storebælt. I København er andelen af virksomhederne, der bevidst snyder iskat, næsten dobbelt så stor som i Nordjylland.I forhold til 2006 er der især sket en stigning i andelen med mørkegrøn rating. I 2006udgjorde andelen her 18,4%, mens denne andel nu udgør 35,8% - altså næsten enfordobling.10Set i dette lys er det værd at påpege, at opdelingen i med- og modspillere er stærkkommunikationsmæssigt, men virkeligheden er desværre lidt mere kompliceret.F.eks. får mange virksomheder, der har udeholdt omsætning eller har trukketåbenlyst private udgifter fra i virksomhedens regnskaber, ofte ratingen mørkegrøn(altså rating 3).Der er med andre ord tale om en mere flydende grænse mellem med- ogmodspillere. Man kunne derfor passende indføre en ny kategori kaldet ”stregspillere”og definere denne som de virksomheder, som får en mørkegrøn rating.Med denne terminologi kan udviklingen fra 2006 til 2008 beskrives ved, at andelen afmodspillere er steget fra 7% til 10%. Andelen af stregspillere er næsten fordoblet fraat udgøre 18,4% i 2006 til 35,8% i 2008. Omvendt er andelen af medspillerereduceret fra godt 74% i 2006 til 54,5% i 2008.
10
Tallene for 2006 kan ses i tabel 4 i rapportenVirksomhedernes efterlevelse af skattereglerne.Indkomståret 2006,som blev offentliggjort den 12. maj 2009.
23
Tabel 7 viser sammenhængen mellem omsætningens størrelse og den observerederegelefterlevelse. Ser man på fejlprocenten er det tydeligt, at denne vokser medstigende omsætning. Det samme gør sig også gældende for det numeriskereguleringsbeløb og nettoreguleringsbeløbene, når man ser bort fra gruppen med nul-omsætning. Begge mønstre er klart signifikante.
Tabel 7. Fejlprocent, numerisk reguleringsbeløb og rating fordelt efteromsætningens størrelse. Ex momsOmsætning i kr.FejlprocentReguleringsbeløb i t.kr.Numerisk(før skat)Uoplyst01)
Rating
Antal uvægteobservationer
Netto(efter skat)GennemsnitAntal
454044545859587752
70,8153,432,449,881,6104,7102,1237,7103,3
22,425,611,517,727,931,430,065,728,0
4,504,564,374,003,883,803,773,424,13
555656713775032274951072.991
1-10.00010.000-100.000100.000-500.000500.000-1 mio.1 mio. – 10 mio.> 10 mio.I alt
Noter: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.1)Denne post inkluderer 3 observationer med negativ omsætning, men da det ikke ermeningsfuldt at fastlægge et gennemsnit på baggrund af så lille et antal, er de inkluderet igruppen med nul i omsætning, hvor de stort set ikke påvirker gennemsnittet.
I både 2006 og 2008 ligger de gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb i gruppenuden omsætning højere end for alle øvrige intervaller på nær virksomheder, deromsætter for minimum 10 mio. kr. I øvrigt er det interessant at bemærke, at i både2006 og 2008 undersøgelserne er de foretagne reguleringer relativt store i de heltsmå omsætningsintervaller. Der er bestemt også noget ”at komme efter her”, selvomcompliancegraderne ligger i den pæne ende.Tabellen viser også en klar tendens til, at compliancegraden falder med stigendeomsætning, hvilket også hænger fint sammen med de stigende fejlandele ogreguleringsbeløb.Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden afregelefterlevelse er belyst i tabel 8.Det fremgår af tabel 8, at fejlprocenten samt de gennemsnitlige reguleringsbeløb(numerisk såvel som netto) stiger med jo flere ansatte, der er i virksomheden. Ogomvendt falder ratingen med stigende antal ansatte.Det er måske ikke så overraskende, at fejlprocenten stiger med virksomhedensstørrelse, for de større virksomheder vil alt andet lige også stå over flere forskelligeregelsæt som tilmed er mere komplekse at følge. Det er imidlertid overraskende, atratingen er så lav som 2,88 for virksomheder med over 50 ansatte.
24
Tabel 8. Fejlprocent, reguleringsbeløb (numerisk og netto) samt rating fordeltefter antal ansatte i virksomheden. Ex momsAntal ansatteFejlprocentReguleringsbeløb i t.kr.Numerisk(før skat)0 ansatte1-9 ansatte10-19 ansatte20-49 ansatte50+ ansatteI alt47646567895288,7116,3114,1192,2255,9103,3Netto(efter skat)Antal
Rating
Antal uvægteobservationer
Gennemsnit
21,836,533,759,068,828,0
4,323,653,643,532,884,13
2.22554012372312.991
Note: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
REGELEFTERLEVELSEN–MOMSTabel 9 viser fejlprocenten for momsforhold isoleret set, reguleringsbeløb vedr. moms(numerisk samt netto) og den samlede rating blandt de virksomheder, der er blevetkontrolleret for moms.
Tabel 9. Fejlprocent, reguleringsbeløb (numerisk og netto) samt rating fordelt påregioner. Vedr. moms aleneRegion/ejerformFejlprocentReguleringsbeløb i t.kr.NumeriskKøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige45325230453240404045,225,018,312,331,017,424,345,616,0NettoGennemsnitAntal
Rating
I alt
42,420,612,910,628,116,020,937,314,4
3,764,163,533,973,813,843,823,703,87
3083423423283233251.9684731.495
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. De gennemsnitlige numeriske og nettoreguleringsbeløb er kun beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Nettoreguleringer er mistet provenu.
For hele landet ligger fejlprocenten i snit på 40. Også her er der tale om variation påtværs af regionerne. Variationen er tilmed signifikant. I forhold til 2006 er der sket enstigning i fejlprocenten med 10 procentpoint.Fejlprocenten er i både 2006 og 2008 klart højest i Midtjylland (36 pct. i 2006 og 52pct. i 2008). I begge undersøgelsesår er fejlprocenten lavest i Nordjylland med 24pct. i 2006 og 30 pct. i 2008.Det gennemsnitlige numeriske reguleringsbeløb for hele landet er 24.300 kr. Her erder tale om et fald i forhold til 2006, hvor det gennemsnitlige numeriskereguleringsbeløb var på 32.000 kr.
25
På momsområdet ses der altså en stigning i fejlprocenten og et fald ireguleringsbeløbet, mens der på skatteområdet er sket en stigning i både fejlprocentog reguleringsbeløb.I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen itabel 9 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både erkontrolleret for moms og skat. Som det fremgår af tabellen, ligger den gennem-snitlige rating på 3,8 for hele landet, og der er ikke den store variation mellem deenkelte samarbejder. Kun Midt- og Sydsjælland skiller sig ud med en noget bedrecompliancegrad end resten af landet.I forhold til 2006 er der sket et klart fald i ratingen fra 4,2 til 3,8 nu i 2008.Eftersom der både er kontrolleret for skat og moms, er det nok ikke overraskende, atden gennemsnitlige regelefterlevelse her bliver lavere end blandt de virksomheder,der udelukkende er kontrolleret for skat. Der er simpelthen flere forhold, der kanvære fejl i. Ser man derimod på fejlprocenten, er denne regnet for momsforholdeneisoleret. I forhold til fejlandelen på 52 pct. på skattesiden, er der altså færre fejl påmomssiden. Dette var også tilfældet i 2006.Tabel 10 viser, om der er sket en regulering op eller ned i de sager, hvor der fundetfejl. Som det ses, er momsen blevet sat ned i 11 pct. af tilfældene, dvs. her harvirksomheden betalt for meget i moms. I de resterende tilfælde er der sket enforhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, der har betalt for meget i moms, erdermed på samme niveau som mht. skat, jf. tabel 5.
Tabel 10. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt reguleringsbeløb vedr.moms aleneNumeriskreg.beløb i t.kr.Gennemsnit
ReguleringProcent
ReguleringerAntal
NulNedOpI alt
11188100
015,825,524,3
486690780
Note: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
26
SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNEOver en længere årrække er der i Danmark – som et af de få lande i verden –gennemført forskning i det sorte arbejdes omfang og udbredelse. Arbejdet er udførtaf Rockwool Fondens Forskningsenhed. Udviklingen i omfanget af fejl og skattesnyder derimod kun belyst i noget mindre omfang. Begge typer analyser er hovedsageligtgennemført blandt borgere. Dermed findes der hidtil ikke noget forskning overvirksomhedernes fejl og snyd med skat og moms. Skatteministeriet og SKAT har medresultaterne her for anden gang systematisk undersøgt omfanget af virksomhedernesfejl og skattesnyd.
SKATTEGABETI rapporten her er skattegabet opgjort i mistet provenu. I rapportenVirksomhedernesefterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2006var skattegabet opgjort somreguleringsbeløb før skat, mens skattegabet i mistet provenu for 2006 fremgår afrapportenBrancheanalyse. Analyse af virksomhedernes efterlevelse af skatte- ogmomsreglerne. Indkomståret 2006.For at opgøre skattegabet i mistet provenu er der i hver enkelt sag, hvor der erkonstateret fejl, gennemført en mere detaljeret registrering af fejltypen, jf. ogsåafsnittet om fejltyper side 34, idet alle fejl er identificeret efter art og beløb. Til hverfejltype er der koblet en skattesats.Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til degennemførte reguleringer, er skattegabet målt som tabt provenu beregnet.Tabel 11 viser skattegabet for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende. Med dentidligere nævnte metode udarbejdet af lektor Anders Milhøj, er der identificeret en”outlier” i 2008 undersøgelsen.11Denne ene ekstreme observation påvirker dog ikkeberegningen af skattegabet nævneværdigt. Hvis alle reguleringer indgår, kanskattegabet opgøres til 7,9 mia. kr. Uden den ene store regulering øges gabet til8,4 mia. kr. – se evt. afsnittetEkstreme observationerside 7 for en nærmere diskus-sion af spørgsmålet om behandlingen af ekstremer.
Tabel 11. Skattegabet i mistet provenu for virksomheder fordelt på regioner. Exmoms
RegionKøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI alt
Skattegabet1,71,11,10,71,91,47,9
Skattegabet ex ekstremer1,71,11,10,72,41,48,4
––– Milliarder kroner –––
Det fremgik tydeligt af figur 6, at de store reguleringer har stor betydning for, hvorstort skattegabet var i 2006, mens dette ikke er tilfældet i 2008. Uanset om denenkelte ”outlier” i 2008 indgår eller ej, er skattegabet størst i Nordsjælland på 1,9-
11
Der er tale om en nedsættelse af skatten på 1,9 mio. kr.
27
2,4 mia. kr. I 2006 var skattegabet også størst i Nordsjælland, hvis man der så bortfra ”outliere”. Skattegabet er næststørst i København på 1,7 mia. kr. i 2008.Ud fra appendikstabel 1 kan andelen af landets virksomheder i de tre østlige regionerberegnes til 46 pct. Samtidig viser tabellen ovenfor, at virksomhederne øst forStorebælt står for 62 pct. af det samlede skattegab. Gabet pr. virksomhed kansåledes opgøres til at være hele 90 pct. højere på Sjælland end i resten af landet.Dette kan dog sagtens tænkes forklaret med en anden sammensætning øst forStorebælt, hvad angår fx virksomhedernes størrelse, ejerform eller branchefordeling.Skattegabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende på 4,8 mia. kr., jf. tabel12. Dette er det samme billede, som 2006 undersøgelsen viste, hvis man i 2006 serbort fra nogle få ekstreme reguleringer.
Tabel 12. Skattegabet i mistet provenu fordelt på selskaber og selvstændige. ExmomsEjerformSelskaberSelvstændigeI altSkattegabet3,14,87,9Skattegabet ex ekstremer3,64,88,4
––– Milliarder kroner –––
Man bør her samtidig bemærke, at den samlede økonomiske aktivitet – målt på fxomsætning – er betydeligt større for selskaber end for selvstændige, selvom deantalsmæssigt er klart i flertal. Der er simpelthen tale om væsentligt større virksom-heder som gennemsnit betragtet. Det betyder også, at skattegabet for selskaber nokmå betegnes som relativt lille i forhold til gabet for de selvstændige, når man tagerhøjde for virksomhedstypernes forskellige størrelse og aktivitet.Tabel 13 viser skattegabet fordelt på ratingskalaen. Uanset om den ene ”outlier”tæller med eller ej, er skattegabet opgjort i mistet provenu størst i den mørkegrønnekategori på 3,6-4,1 mia. kr. Den næsthøjeste kategori er den lysegule, hvorskattegabet udgør 2,6 mia. kr.
Tabel 13. Skattegabet i mistet provenu for virksomheder fordelt påcomplianceskalaen. Ex momsSkattegabetMed ekstremerUden ekstremer00,050,05Rating (bidrag i milliarder kroner)123451,32,63,60,30,01,32,64,10,30,0I alt60,050,057,98,4
Med ekstremer kan 50 pct. af gabet placeres blandt modspillerne, mens tallet faldertil 47 pct., når de ekstreme observationer ikke medtages. Den mørkegrønne kategoriudgør 45-48 pct. af gabet, hvilket er næsten den samme andel, som modspillerne.Dette understøtter argumentet om at indføre en tredje kategori som supplement tilmed- og modspillere, nemlig ved at kalde det mørkegrønne segment for stregspillere.Skattegabet er fordelt efter antal ansatte i tabel 14. Det er interessant at bemærke,at over halvdelen af skattegabet findes blandt de helt små virksomheder udenansatte. Så selv om fejlandelen i denne gruppe faktisk er lidt lavere endgennemsnittet for alle virksomheder (47 pct. vs. 52 pct.), jf. tabel 8, bidragergruppen alligevel med godt halvdelen af skattegabet.
28
Tabel 14. Skattegabet i mistet provenu fordelt efter antal ansatte. Ex momsAntal ansatteSkattegabAlle reguleringerMia. kr.
Antal uvægtede observationer(med fejl)Antal
Ex. ”outliere”4,32,50,60,60,48,41.0523407946271.544
0 ansatte1-9 ansatte10-19 ansatte20-49 ansatte50+ ansatteI alt
4,32,00,60,60,47,9
I den anden ende af skalaen bidrager virksomhederne med mere end 20 ansattealene med ca. en ottendedel af skattegabet, mens de kun udgør omkring 3,5 pct. afvirksomhederne. Virksomhedens størrelse kan selvfølgelig tænkes at være en del afforklaringen her, men ikke det hele jf. tabel 8, der viste, at compliancegraden fordenne gruppe lå noget lavere end for de øvrige grupper.Tabel 15 og tabel 16 viser skattegabet for hhv. selskaber og selvstændigterhvervsdrivende fordelt på de enkelte brancher. For selskaberne ses det, atbranchen ”handel” har det største skattegab i 2008 på knap 770 mio. kr. svarende tilknap 22 pct. af selskabernes skattegab. Derefter følger ”ejendomshandel ogudlejning” med et skattegab på godt 600 mio. kr. På 3./4. pladsen ligger ”industri” og”bygge og anlæg” med et skattegab på omkring 445 mio. kr.I forhold til 2006 er der et forholdsvist stabilt mønster i selskabsskattegabetsfordeling på brancher. Blandt top-10 listen i 2008 var 8 brancher også på top-10listen i 2006. Det drejer sig om brancherne ”handel” (nr. 1 i 2006),”ejdendomshandel og udlejning” (6 i 2006), ”industri” (4 i 2006), ”bygge og anlæg”(3 i 2006), ”information og kommunikation” (7 i 2006), ”finansiering og forsikring”(10 i 2006), ”vidensservice” (5 i 2006) og ”endelig transport” (8 i 2006).Med hensyn til ”uoplyst branche” udgjorde skattegabet i 2006 godt 360 mio. kr. og låpå 2. pladsen over brancher med størst skattegab. Som det ses i tabel 15, udgørskattegabet i 2008 -268 mio. kr. Dette skyldes imidlertid, at der ligger en meget stornegativ regulering. Ses der bort fra denne, bliver skattegabet i ”uoplyst branche” pågodt 100 mio. kr. i 2008 og kommer ind på en 10. plads.For de selvstændige ses det i tabel 16, at ”uoplyst branche” har det klart størsteskattegab på lige godt en mia. kr. svarende til knap 22 pct. af skattegabet. Derefterfølger ”handel” og ”bygge og anlæg” på nogenlunde samme omfang på omkring 500mio. kr. eller ca. 10 pct. af skattegabet. Ligesom for selskaberne er der også for deselvstændige tale om et stabilt mønster i fht. 2006. Blandt de brancher, som i 2008ligger på top-10 listen over skattegabets størrelse lå 9 af dem også på top-10 listen i2006. Det drejer sig om brancherne ”uoplyst” (nr. 2 i 2006), ”handel” (4 i 2006),”bygge og anlæg” (3 i 2006), ”vidensservice” (5 i 2006), ”landbrug m.v.” (1 i 2006),”rejsebureauer og rengøring mv.” (6 i 2006), ”hotel og restauranter” (8 i 2006),”sundhed og socialvæsen” (10 i 2006) samt endelig ”industri” (9 i 2006).
29
Tabel 15. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. Skattegabet er angivet imistet provenu. Sorteret efter skattegab (faldende)SelskaberBrancheAndelaf AntalSkattegab i mis-totaleuvægtedetet provenuskattegab fejlMio. kr.Pct.Antal
Andel aftotaleantal fejlPct.
HandelEjendomshandel ogudlejningIndustriBygge og anlægInformation ogkommunikationFinansiering og forsikringVidensserviceHotel og restauranterTransportRejsebureauer, rengøringog anden operationelserviceKultur og fritidLandbrug, skovbrug, fiskeriog råstofudvindingSundhed og socialvæsenØvrige (< 15 fejl pr.branche)Uoplyst
768616446446445381201167141
21,617,312,612,612,510,75,74,74,0
26812494163921891342758
20,39,47,112,47,014,310,22,04,4
7952312422-269
2,21,50,90,70,6-7,6
622726211024
4,72,02,01,60,81,8
I altNote: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
3.550
100,0
1.319
100,0
30
Tabel 16. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på brancher.Skattegabet er angivet i mistet provenu. Sorteret efter skattegab (faldende)Selvstændigt erhvervsdrivendeBrancheAndelaf AntalSkattegab i mis-totaleuvægtedetet provenuskattegab fejlMio. kr.Pct.Antal
Andel aftotaleantal fejlPct.
UoplystHandelBygge og anlægVidensserviceLandbrug, skovbrug, fiskeriog råstofudvindingRejsebureauer, rengøringog anden operationelserviceHotel og restauranterInformation ogkommunikationSundhed og socialvæsenIndustriKultur og fritidTransportEjendomshandel ogudlejningAndre serviceydelserUndervisningØvrige (< 15 fejl pr.branche)I altNote: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
1.052502492447438
21,910,410,29,39,1
686512350474443
16,712,48,511,510,8
3772572442111841601441299561154.810
7,85,35,14,43,83,33,02,72,01,30,3100,0
22218517337112510114414010371134.113
5,44,54,29,03,02,53,53,42,51,70,3100,0
MOMSGABETBeregningernemed momsvedrører udelukkende moms. For så vidt angår beløbenevedr. moms, er der tale om rent provenu. Det fremgår af tabel 17, at momsgabetkan opgøres til 2,7 mia. kr. i 2008, hvis alle reguleringer tælles med.
31
Tabel 17. Momsgabet for virksomheder fordelt på regioner
RegionKøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI alt
Momsgabet0,80,40,10,10,90,42,7
Momsgabet ex ekstremer0,80,40,60,10,90,43,2
––– Milliarder kroner –––
Note: Momsgabet er beregnet som forhøjelser minus nedsættelser. Resultaterne omfatterændringer mht. moms.
Hvis man ser bort fra en enkelt stor (og negativ) regulering, kan momsgabet opgørestil 3,2 mia. kr. Som for skattegabets vedkommende betyder de store reguleringer i2008 ikke ret meget for konklusionen mht. i hvilke regioner, momsgabet er størst.Uanset om den ene store regulering regnes med eller ej, er momsgabet størst iNordsjælland.Sættes momsgabet for indkomståret 2008 i forhold til det samlede momsprovenu på120,5 mia. kr. – ekskl. virksomheder med mere end 250 ansatte – bliver det relativemomsgab på 2,2 pct. – eller 2,7 pct. eksklusiv ekstreme observationer.Til sammenligning kan det nævnes, at momsgabet i forhold til det samlede provenu i2006 udgjorde 3,4 pct. for alle observationer eller 1,8 pct. eksklusiv ekstremer.Tabel 18 viser momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. Det størstemomsgab findes i branchen ”handel” på ca. 600 mio. kr. svarende til knap 20 pct. afdet samlede momsgab. I 2006 havde ”handel” også det største momsgab, hvormomsgabet her udgjorde godt 16 pct. af det samlede momsgab. Derefter følgerbranchen ”information og kommunikation” med et momsgab på 415 mio. kr., hvilketudgør ca. 13 pct. af momsgabet i 2008.Hvis man ser på top-10 over brancherne med de største momsgab i 2008, genfindes8 af disse også på top-10 listen i 2006. Det drejer sig om brancherne ”handel” (somnævnt også nr. 1 i 2006), ”ejendomshandel og udlejning” (9 i 2006), ”bygge oganlæg” (også nr. 3 i 2006), ”vidensservice” (2 i 2006), ”industri” (7 i 2006), ”hotel ogrestauranter” (5 i 2006), ”rejsebureauer, rengøring og anden operationel service” (8 i2006) samt landbrug (6 i 2006).
32
Tabel 18. Momsgabet for virksomheder fordelt på brancherAndelaf AntalSkattegab i mis-totaleuvægtedetet provenuskattegab fejlMio. kr.Pct.Antal
Branche
Andel aftotaleantal fejlPct.
HandelInformation og kommunikationEjendomshandel og udlejningBygge og anlægVidensserviceIndustriHotel og restauranterRejsebureauer, rengøring oganden operationel serviceLandbrug, skovbrug, fiskeri ogråstofudvindingKultur og fritidFinansiering og forsikringUndervisningTransportSundhed og socialvæsenAndre serviceydelserØvrige (< 15 fejl pr. branche)I altNote: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
6044153082702421871751541481441291007251511103.159
19,113,19,88,57,75,95,54,94,74,54,13,22,31,61,63,5100,0
3401207220423487111134163451544546042141.739
19,66,94,111,713,55,06,47,79,42,60,92,53,13,52,40,8100,0
33
FEJLTYPEREfter kontrollerne er blevet færdiggjort, har tre arbejdsgrupper udarbejdet en merespecifik fejltypeanalyse af selvangivelsen for hhv. selskaber og selvstændigeerhvervsdrivende.Fejltypeanalysen tager afsæt i en gennemgang af alle de virksomhedssager, hvor derer fundet én eller flere fejl med hensyn til både skat og moms. Formålet medgennemgangen er at kortlægge, hvor hyppigt de forskellige typer af fejl opstår, oghvad de betyder i mistet skatte- og momsprovenu.I hver enkelt sag er alle fejl identificeret efter art og beløb. Herudfra er foretaget ensamlet opgørelse af, hvor mange gange hver fejltype optræder, og hvor stort et beløbde andrager.Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til degennemførte reguleringer, er der beregnet et estimat af skattegabet målt som tabtprovenu, som er vist ovenfor. På den måde er det også muligt at underopdeleprovenutabet på hver af de forskellige fejltyper.De anvendte fejltyper og skatteprocenter til beregning af provenutabet fremgår afappendiks 2.På skatteområdet bygger opgørelsen af de typiske fejl på en gennemgang af de1.544 sager, som har ført til ændring af den skattepligtige indkomst, ud af totalt2.992 kontrollerede sager. For momsens vedkommende er fejltypeanalysen baseretpå en gennemgang af 777 sager, hvor den angivne moms ikke var korrekt, ud af de1.969 sager, der i alt er kontrolleret for moms.I det følgende foretages en opdeling af fejl på hovedposterne. Ligesom i detforegående afsnit er de beløb, der her præsenteres, alle opregnede til makroniveau.Tabel 19 viser, hvor selskaberne typisk begår fejl. Tabellen er sorteret, så de størstefejl målt i mistet provenu (kroner) vises først. De absolut største fejl findes ihovedkategorien vedr. ”yderligere udbytte – hovedaktionærbeskatning”, som i 2008udgør 680 mio. kr. i mistet provenu eller 19 pct. af det totale skattegab for selskaber.Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, derbeskattes som yderligere udbytte og endvidere rene formuedispositioner i selskabet,der alene har medført en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær, jf. ogsåbeskrivelsen af fejltype nr. 5 i appendiks 2.Den næststørste fejl vedrører ”fri bil” og udgør 270 mio. kr. i mistet provenu eller 7,6pct. af det totale skattegab. Fejltypen dækker helt eller delvist manglende beskatningaf værdien af fri bil.Derpå følger posten ”fikseret rente og leje med personer”, som omfatter omfatterfiksering af rente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær som følge af, atparterne ikke har handlet til almindelige markedspriser. Denne fejltype udgør knap250 mio. kr. svarende til 7 pct. af selskabsskattegabet.Hvis man sammenligner en top-10 liste med fejl defineret ved skattegabets størrelsefor den enkelte fejltype, som tabel 19 er konstrueret, med en tilsvarede liste for2006, viser det sig, at 8 af fejltyperne i 2010 også optræder på top-10 listen overselskabernes fejl i 2006. Det drejer sig om fejltypenumrene 5, 19, 28, 27, 2, 11, 12og 13. Rangordningen er ikke helt den samme, men det viser trods alt, at der er taleom et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som selskaberne begår.Således ligger fejltypen ”yderligere udbytte - div. private udgifter” i 2008 på en 5.plads, mens denne fejltype lå på en delt 10. plads i 2006. Denne fejltype omfatterudgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæssige udgifter, men
34
som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. Someksempler herpå kan fra 2006 undersøgelsen nævnes:”Bryllupsfest, brudekjole, udgifter til revisor i.fbm. bodeling, rejse og ophold iforbindelse med baseballkamp i N.Y, flybilletter, medlemskab af golfklub, privatejagtudgifter” osv.
Tabel 19. Skattegabet for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl. Skattegabeter angivet i mistet provenu. Sorteret efter skattegab (faldende)SelskaberNr.FejltypeSkattegab Andel af AntalAndel afimistet totaleuvægtede totaleprovenuskattegab fejlantal fejlMio. kr.ProcentAntalProcent
5192827211123813
325331345820352217841641421184723
Yderligere udbytte -hovedaktionærbeskatningFri bilFikseret rente og leje med personerIkke selvangivne selskabsindtægterYderligere udbytte - div. privateudgifterYderligere løn -hovedaktionærbeskatningDiv. ikke fradragsberettigede udgifterSammentællingsfejl og overførselsfejlNedsættelse afafskrivningsgrundlaget (og åretsforetagne afskrivninger)Ikke selvangivne personlige indtægterFikseret rente og leje med selskaberForbedringsudgifter fratrukket somvedligeholdelseBefordringsfradrag og -godtgørelseTab/ underskud til fremførselYderligere løn - div. private udgifterNaturalgoder - ansatte m.fl.Indretningsudgifter - lejede lokalerAktiver, der fejlagtigt erstraksafskrevetRepræsentationsudgifterFri telefonAvance/tab - aktierUdgifter til bøderAfledte afskrivningerAfledt fradrag for moms og afgifterYderligere fradrag - skatTab på debitorer mv. - periodiseringØvrige (< 15 fejl pr. fejltype)I alt
680270248161154149143114
19,17,67,04,54,34,24,03,2
107518020113548327
8,13,96,11,58,64,16,32,0
1059391868255524827181715109-13-81-109-1451.2743.550
2,92,62,62,42,31,61,51,40,80,50,50,40,30,2-0,4-2,3-3,1-4,135,9100,0
1528161621266554151535431520259141332101319
1,12,11,21,21,62,04,94,11,11,12,73,31,11,51,96,93,12,515,9100,0
Note: Appendiks 2 viser en oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendteskatteprocenter til beregningen af det mistede provenu. Der er set bort fra en enkelt ”outlier”
Og fra 2008 undersøgelser er SKATs medarbejdere stødt på følgende typer af”åbenbart private udgifter”:35
”Rafter leveret til hovedaktionærs søn og datters privatadresse, udgifter tilplanteservice, alarm og rengøring vedrørende hovedaktionærs private ejendom,hovedaktionærs private udgifter til motionscenter, udgift til køb af 4 italienske stoletil hovedaktionær, hovedaktionærs private rejseudgifter til Malaga”I 2008 undersøgelsen udgjorde denne fejltype 154 mio. kr. svarende til 4,3 pct. afselskabsskattegabet. De tilsvarende tal for 2006 var 121 mio. kr. eller 5,4 pct. afskattegabet.Tabel 20 viser hvilke fejl, de selvstændigt erhvervsdrivende typisk begår. Ligesomtabel 19 er tabellen sorteret, så de største fejl målt i mistet provenu (kroner) visesførst. ”Taksationer” udgør de klart mest omfattende fejl. Taksationer dækker over deerhvervsdrivende, som ikke indsender en selvangivelse, og hvor SKAT efterfølgendemå foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.Denne fejltype udgør 1,4 mia. kr. i mistet provenu i 2008, hvilket svarer til knap 24pct. af skattegabet for de selvstændig erhvervsdrivende.Den næststørste fejltype vedrører ”ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter”,som udgør knap 500 mio. kr. svarende til knap 10 pct. af skattegabet. Fejltypenomfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet samt offentlige tilskud, der skalmedregnes til nettoomsætningen.Den tredjestørste fejltype omfatter såkaldte ”skønsmæssige ansættelser”, somomfatter skøn over virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af manglendeindlevering af bilagsmateriale samt skønsmæssig ansættelse af virksomhedensskattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af hele virksomhedensregnskabsgrundlag. Fejltypen udgør lige godt 450 mio. kr. i 2008 eller lige godt 9 pct.af skattegabet.Ligesom på selskabsdelen er der for de erhvervsdrivende en del gengangere på top-10 listen over fejl for 2008 sammenlignet med 2006. Hvis top-10 listen defineres somskattegabets størrelse for den enkelte fejltype, som tabel 20 er konstrueret, ogsammenlignes med en tilsvarende liste for 2006, viser det sig, at 7 af fejltyperne i2008 også optræder på top-10 listen over de erhvervsdrivendes fejl i 2006. Detdrejer sig om fejltypenumrene 14, 6, 16, 1, 30, 25 og 27. Rangordningen er hellerikke her helt den samme, men det viser trods alt, at der ligesom for selskabernesvedkommende er tale om et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som deerhvervsdrivende begår.Eksempelvis ligger fejltypen ”diverse private udgifter” i 2008 på en 4. plads, mensdenne fejltype lå på en 3. plads i 2006. Denne fejltype omfatter udgifter, derfejlagtigt er fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men somrimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. Som detfremgår af følgende eksempler fra 2008 undersøgelsen, minder de meget om deprivate udgifter, som selskaberne trækker fra:”Privat fitness abonnement, Falck abonnement vedr. privat bil, rejse til Italien,fratrukket vedligeholdelsesudgift vedrørende privat bolig, privat køb af tøj og sko hosSportsmaster og Din Tøjmand, ejendomsskat for stuehus er en privat udgift,vægtafgift vedr. privat bil, privat udgift til avisabonnement, privat udgift til børnsmobiltelefoner”.I 2008 udgjorde fejltypen ”diverse private udgifter” knap 410 mio. kr. i mistetprovenu og i 2006 240 mio. kr.
36
Tabel 20. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på hovedkatego-rier af fejl. Skattegabet er angivet i mistet provenu. Sorteret efter skattegab(faldende)Nr.Selvstændigt erhvervsdrivendeFejltypeSkattegab iAndel af totaleAntal uvægte-de fejlAntal632315969437538320323268810438184275175135293040201362838185150369323Andel af totaleantal fejlProcent1,55,61,416,99,19,30,57,90,62,12,50,90,41,01,80,41,20,90,70,71,00,53,30,70,90,41,21,20,92,30,6
mistet provenu skattegabMio. kr.Procent28,49,99,48,54,74,23,73,12,72,52,12,11,91,81,71,41,41,11,00,80,50,50,50,50,50,40,40,40,30,30,3
146161302541273128263629335513203759575070513517244638392344
TaksationIkke selvangivne indtægter - erhvervSkønsmæssig ansættelseDiv. private udgifterDiv. ikke fradragsberettigede udgifterPrivate andelePassiv virksomhed - fælles udlejningPrivatsfæren - 3. parts indberetninger mv.Indtægter/ avance - periodiseringSammentællingsfejl og overførselsfejlErhvervsmæssig befordringFejl i VSLIkke selvangivne indtægter - personligeNedsættelse af afskrivningsgrundlagetUdgifter og tab på debitorer - periodiseringFri bilForbedring ctr. vedligeholdelse - fast ejend.Fikseret leje mv.UddannelsesudgifterAfledte ændringer hos bl.a. medarbejdereFradrag for arbejdsvær. og husleje egen boligEtablerings- og formueudgifterKlassifikationsfejlAktiver, der fejlagtigt er straksafskrevetVærdiansættelse - varelagerEjendomsavance - fejl i avanceopgørelseAfskrivning på installationerBlandet benyttet driftsmiddelFejl i årets afskrivningerRepræsentationBlandet ejendom
1.3664754544092242041781471321181009992868468665350372625232322211817151413
37
72224548749984742
Kost og logiUdgifter til bøder mv.Fejlkontering i bogføringenBankgebyrer og låneomkostningerRenter - erhvervÆndringer i EjendomsværdiskatAfledte afskrivningerAfledt fradrag/indtægt vedr. moms og afg.For meget medregnet indtægtYderligere fradrag - driftsomkostningerØvrige (< 15 fejl pr. fejltype)I alt
12984-3-8-9-24-26-752614.810
0,20,20,20,1-0,1-0,2-0,2-0,5-0,5-1,65,4100,0
176011040833253162381511334.113
0,41,52,71,02,00,81,33,90,93,73,2100,0
Note: Appendiks 2 viser en oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter tilberegningen af det mistede provenu.
Virksomhedernes fejl mht. moms fremgår af tabel 21. Den suverænt største fejltypevedrører ”ikke selvangivet salgsmoms”, som udgør 1,4 mia. kr. svarende til næsten45 pct. af det samlede momsgab på 3,2 mia. kr. Fejltypen omfatter ikke angivetsalgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter fejltypenmomspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet. Iforhold til 2006 er der her sket en relativ stor stigning, idet andelen af momsgabet i2006 udgjorde 27,4 pct. svarende til lige godt 500 mio. kr.Virksomhederne begår også mange fejl mht. fradragsberettigede køb. Her er der taleom, at virksomheden snyder sig selv. Det fremgår af tabellen, at der er tale om godt800 mio. kr. svarende til -25 pct. af momsgabet. Det skal dog bemærkes, at der herer tale om en enkelt meget stor regulering. Ser man bort fra denne, udgør fejltypenomkring 400 mio. kr. eller ca. -12 pct.Fejltypen dækker dels over glemte fradrag, men det hænger i høj grad også sammenmed, at der er foretaget en forhøjelse i skatten som følge af ikke selvangivneindtægter (dvs. fejltype nr. 6 for de selvstændige og fejltype nr. 27 for selskaberne).I forbindelse med at den skattepligtige indkomst forhøjes som følge af manglendeselvangivelse af indtægter, gives også et fradrag for momsen i det omfang, det errelevant.I 2006 udgjorde fradragsberettigede køb en andel af momsgabet på -8,8 pct.Stigningen til omkring -12 pct. i 2008 hænger sammen med, at de ikke selvangivneindtægter for både selvstændige og selskaber også er steget. F.eks. er fejltype 6 forde selvstændiges andel af skattegabet steget fra 6 pct. i 2006 til knap 10 pct. i 2008(tabel 20).Ligesom for skatten for selskaber og de selvstændige er der en hel del gengangere påtop-10 listen over fejl vedr. moms, hvor top-10 listen er sorteret efter faldendemomsgab som i tabel 21. Blandt de 10 største fejl i 2008, var 6 fejltyper også på top-10 listen i 2006, nemlig fejltyperne 12, 540, 499, 526, 161 og 460.Finanskrisens har givetvis haft indflydelse på udviklingen i skattegabet fra 2006 til2008. Men hvor stor en del af stigningen i skattegabet, der alene kan henføres tilfinanskrisen, er det ikke muligt at opgøre.Som konkrete eksempler på finanskrisens indflydelse kan nævnes, at i 2006-undersøgelsen var et af de største fejlområder – målt på både antal og på provenu –38
fejl vedrørende skattemæssige afskrivninger på selskabsområdet. Også hos deselvstændigt erhvervsdrivende var fejl vedrørende skattemæssige afskrivninger højtrepræsenteret på top-10-listen over de provenumæssigt største fejl.
Tabel 21. Momsgabet fordelt på hovedkategorier af fejl. Sorteret efter momsgab(faldende)Andel afNr.MomsFejltypeMio. kr.121354049995Ikke selvangivet salgsmomsSkønsmæssig ansat salgsmomsManglende dokumentation for købsmomsenFor lidt angivet momstilsvar i fht. til bogføringenMoms af erhvervelser købt i EUKontoen526forkøbsmomsbeløb,skalsomerindeholdefaktureretdetil21315011297714238281614127-4-75-212-8043383.1596,74,83,63,12,21,31,20,90,50,50,40,2-0,1-2,4-6,7-25,410,7100,0682769765193312621362023191937471052241.7393,915,95,63,711,11,81,51,22,11,21,31,11,12,12,76,012,9100,01.419548511378260MomsgabtotalemomsgabProcent44,917,316,212,08,2Antal uvæg-tede fejlAntal1155412810035Andel aftotale antalfejlProcent6,63,17,45,82,0
fradragsberettigedevirksomheden
16146016430838638943738870259387701500307162
Div. private udgifterOpgørelse af afgiftstilsvaret - BogføringsfejlIkke fradragsberettiget købPrivat andelNaturalieaflønning - virksomhedens personaleAnskaffelse og drift af personmotorkøretøjFejlagtig fratrukket købsmoms - fakturakravUdgifter til restaurationsbesøgFor lidt angivet lønsumsafgift i fht. til bogføringForbrug af egne varerUdgifter til gaverÆndring af afgiftsgrundlagFor meget angivet momstilsvar i fht. til bogføringDelvis fradragsretFradragsberettiget købØvrige (< 15 fejl pr. fejltype)I alt
Note: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”
I 2008-undersøgelsen er problemet med fejl vedrørende skattemæssige afskrivningerfor de selvstændige slet ikke repræsenteret på top-10-listen over de største fejl(hverken målt på antal eller på provenu). Og for selskaberne er fejltypens andel afskattegabet faldet fra 6,1 pct. i 2006 til lige knap 3 pct. i 2008.
39
Denne udvikling må klart fortolkes som et biprodukt af finanskrisen, hvor et (mereeller mindre kraftigt) fald i erhvervslivets investeringsaktivitet i den grad harreduceret risikoen for fejl på afskrivningsområdet.I den forbindelse må der tillige tages hensyn til baggrunden for de enkelte typer affejl på afskrivningsområdet. Her viste en meget detaljeret gennemgang af de enkeltetyper fejl i 2006-undersøgelsen, at fejlene i høj grad var præget af driftsomkostnings-fradrag.SKAT har over en årrække anset virksomhedernes manglende regelefterlevelse somudslag af manglende vilje, manglende evne eller manglende kendskab til love ogregler. SKAT’s syn på skatteyderadfærd er dog udvidet fra efteråret 2010 således, atSKAT’s opfattelse af skatteyderadfærd nu i højere grad læner sig op af OECD’s modelfor skatteyderadfærd, hvor én af parametrene for manglende regelefterlevelse er detforhold, at skat er en omkostning for virksomhederne.Set i det perspektiv må det være fristende for en virksomhed med faldendeomsætning som følge af en finanskrise at foretage et aktivt forsøg på at reducerevirksomhedens omkostningsniveau, herunder skatter og afgifter. Som eksemplerherpå kan nævnes:På området for de selvstændigt erhvervsdrivende er periodefejl vedrørendeindtægter/avance flyttet fra en 21. plads i 2006-undersøgelsen til en 9. pladsi 2008-undersøgelsen.I 2008-undersøgelsen er en af de største fejl – målt på provenu og på antalfejl – på personaleområdet. Dvs. manglende beskatning af værdi af fri bil,manglende beskatning af værdi af fri telefon mv. og uddeling af naturalier tilde ansatte i form af goder til privat brug. Dette område er nyt i forhold til2006-undersøgelsen, og kan tolkes som et udtryk for, at de privatevirksomheder i et vist omfang har undgået de ansattes krav om lønstigningerved i højere grad at uddele ”skattefrie” goder (til fordel for både den ansattesdisponible indkomst og for virksomhedens omkostningsniveau).På momsområdet er der i 2008-undersøgelsen konstateret et størremomsgab vedrørende for lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen.Dvs. den fejl, hvor virksomheden korrekt bogfører den skyldige moms, men iforbindelse med afregningen af den skyldige moms angiver et helt andet ogmindre momsbeløb. Stigningen i denne fejltype kan meget vel værebegrundet i virksomhedernes faldende indtjening og faldende likviditet somfølge af finanskrisen.
40
APPENDIKS1. AFRAPPORTERING VIRKSOMHEDERI virksomhedsdelen er det muligt at afrapportere på følgende 9 kategorier(1) Compliance – Virksomhed – Selskab(2) Compliance – Hovedaktionærer(3) Compliance – Ansatte og ægtefæller(4) Compliance – Medinteressenter(5) Compliance – Borgerdel – selvstændig erhvervsdrivende(6) Compliance – Partiel revision – moms(7) Compliance – Spot – moms(8) Compliance – Revision – moms(9) Compliance – Kontrol moms
I det følgende vil der kort blive redegjort for indholdet af hver af de 9 kategorier.
(1) ÆNDRINGEN AF VIRKSOMHEDENS OG SELSKABETS SKATTEPLIGTIGE INDKOMSTDenne kategori omfatter den samlede gennemførte ændring af henholdsvis virksom-hedens og selskabets skattepligtige indkomst. Den gennemførte ændring opgøressom forskellen mellem selvangiven indkomst og ansat indkomst.Som eksempel kan nævnes virksomhed x’s skattepligtige indkomst forhøjes med100.000 kr. Virksomheden anmoder om efterfølgende af- og nedskrivninger for100.000 kr. Ændringen af virksomhedens skattepligtige indkomst er nu 0 kr.I compliance skal værdien af denne indkomstforhøjelse medregnes til skattegabetmed 100.000 kr., fordi der er en manglende regelefterlevelse til en værdi af 100.000kr. At skattebetalingen udskydes til et senere indkomstår ved hjælp af reglerne omefterfølgende af- og nedskrivninger har ingen betydning for værdien af skattegabet.Begrundelsen er den samme for så vidt angår indkomstforhøjelser, der neutraliseresved forbrug af tidligere års underskud efter ligningslovens § 15.Det er klart, at der er sket en ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst i detnævnte eksempel og som sådan indgår det i opgørelsen af skattegabet. Men manskal altså være opmærksom på, at det ikke har nogen provenumæssigekonsekvenser her og nu. Politikerne har altså ikke skatteværdien af forhøjelsen på100.000 kr. til rådighed nu. Den kommer muligvis først senere.
(2) ÆNDRINGEN AF HOVEDAKTIONÆRS SKATTEPLIGTIGE INDKOMSTSelskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for såvidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.Når vi har disse forhold med her på virksomhedsdelen, er det fordi, at den slags fejlkun kan findes og opgøres på en meningsfuld måde via selskabets selvangivelse.Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres iforbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, dahovedaktionær og selskab betragtes som to selvstændige skattesubjekter.Kategorien ”Compliance – hovedaktionær” omfatter den samlede afledte ændring afen hovedaktionærs skattepligtige indkomst som følge af compliancerevision i etselskab, hvad enten den afledte ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomster behandlet i selskabet som yderligere løn eller som udlodning. Eksempelvis kan
41
nævnes en hovedaktionær, der har modtaget maskeret udlodning til en værdi af100.000 kr. Udlodningen behandles i selskabet som yderligere løn.Ændringen af selskabets skattepligtige indkomst vil være 0 kr., idet helebeskatningen er placeret hos hovedaktionæren. Den maskerede udlodning i form afyderligere løn på 100.000 kr. henregnes altså til hovedaktionæren.
(3) ÆNDRINGER AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR ANSATTE OG ÆGTEFÆLLERI denne kategori findes de samlede afledte ændringer af den skattepligtige indkomstfor ansatte, ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende og ægtefæller tilhovedaktionærer som følge af compliancerevision i en personlig virksomhed eller etselskab.
(4) ÆNDRINGER AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR MEDINTERESSENTERKategorien omfatter de samlede afledte ændringer af de skattepligtige indkomster formedinteressenter i et interessentskab og komplementarer/kommanditister i etkommanditselskab som følge af compliancerevision i et interessentskab eller etkommanditselskab.Det skal bemærkes, at den eneste indgangsnøgle til compliancerevision af etinteressentskab eller et kommanditselskab er via ligningsinteressenten. Rent tekniskregistreres resultatet af compliancerevisionen af et interessentskab som naturlig følgeheraf på ligningsinteressentens CPR nr.Eksempel: I forbindelse med compliancerevision i et interessentskab forhøjes virk-somhedsindkomsten med 100.000 kr. Ligningsinteressenten ejer en andel iinteressentskabet på 10 pct. Ændringen for ligningsinteressentens virksomheds-indkomst bliver altså på 10.000 kr.
(5) BORGERDEL–SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE,DVS.ÆNDRINGER AF DENSKATTEPLIGTIGE INDKOMST VEDRØRENDE PRIVATSFÆREN
Arbejdsgruppen, der har udarbejdet revisionsplanerne for complianceprojektet, fandtdet meget væsentligt, at compliancerevisionen foruden virksomhedsdelen også om-fatter privatsfæren for så vidt angår de selvstændige erhvervsdrivende.Kategorien her omfatter den samlede gennemførte ændring af den skattepligtigeindkomst vedrørende den erhvervsdrivendes privatsfære. Eksempelvis kan nævnesændringer af aktieindkomst og ejendomsværdiskat – og uanset at skatteværdien afdisse to indkomstarter er forskellig. Ændringer vedrørende den erhvervsdrivendesvirksomhedsfære indgår i kategorien ”Ændringen af virksomhedens og selskabetsskattepligtige indkomst”, jf. ovenfor.
(6OG7) PARTIEL OG SPOT REVISION–MOMSKategorierne omfatter afledte ændringer af momstilsvaret i forbindelse med enskattekontrol i en personlig virksomhed eller et selskab.Ændringerne indberettes under handlingen ”Compliance – Partiel Revision – moms”eller under ”Compliance – Spot – moms” afhængig af omfanget af den afledtekontrol.Det bemærkes, at compliancerevisionerne omfatter et større antal skattekontroller oget mindre antal momskontroller. I de refererede fejlprocenter uden moms er der setbort fra afledte ændringer for så vidt angår momstilsvaret, uanset om der er tale omen partiel revision eller en spot revision. I de virksomheder, der skal kontrolleres formoms, indgår disse to kategorier selvsagt.Er en given virksomhed udtaget til compliancerevision af både skat og moms, skalresultatet af momskontrollen indberettes i kategorien ”Compliance – Revision –moms”, jf. nedenfor.
42
(8OG9) DIREKTE ÆNDRINGER AF VIRKSOMHEDENS MOMSTILSVAR– ”REVISION–MOMS”OG”KONTROL-MOMS”Omfatter de samlede gennemførte ændringer af momstilsvaret som følge af compli-ancerevision af moms i en personlig virksomhed eller et selskab.Hvis der for en given udvalgt virksomhed allerede er gennemført en fuld revision afmomsen vedrørende indkomståret 2008, kan resultatet af denne revision indgå icomplianceprojektet og dermed erstatte den egentlige compliancerevision for så vidtangår momsdelen.Registreringen af fejltyper sker ligeledes på baggrund af oplysningerne fra denallerede gennemførte fulde revision af momsen for indkomståret 2008.Hvis den allerede gennemførte revision af hele indkomståret 2008 alene har omfatteten partiel revision af momsen, kan kontrollens resultat (dvs. reguleringsbeløbet) godtindgå i compliancerevisionen, men der skal kontrolleres for yderligere forhold,således at revisionen opfylder compliancerevisionens krav til kontrolbredde ogkontroldybde, jf. revisionsplanen for compliancerevision af moms.
43
APPENDIKS2. ANVENDTE FEJLTYPER OGSKATTEPROCENTER I2008FOR SELSKABER,SELVSTÆNDIGE OG MOMSFejltyper og anvendte skatteprocenter i 2008 forselskaberNr.01Fejltype (Overskrift +Beskrivelse)Yderligere udbytte – livsforsikringFejltypen omfatter livsforsikringer og krydslivsforsikringer, der ikkeopfylder forudsætningerne for skattemæssigt at kunne behandles somkrydslivsforsikringer mv., men i stedet må anses for yderligere udbytte tilhovedaktionær02Yderligere udbytte – div. private udgifterFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skalkvalificeres som private udgifter.(Fejltypen omfatter dog ikke privateaktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf.fejltype 13)03Yderligere udbytte – sundhedsudgifterFejltypen omfatter udgifter til sundhed, der ikke opfylderforudsætningerne for skattemæssigt at kunne behandles somsundhedsudgifter, men i stedet må anses for yderligere udbytte tilhovedaktionær04Avance – periodisering – entrepriserFejltypen omfatter fejl vedrørende indtægtsførsel og fradrag for udgiftervedrørende igangværende arbejder for fremmed regning generelt05Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatningFejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,der beskattes som yderligere udbytte Dvs. den personlige afledtebeskatning af hovedaktionær, jf. fejltypen 1, 2, 3, 6, 10, 27, 28, 33 m.fl.Og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medførten yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær06Yderligere udbytte - ratepension til hovedaktionærFejltypen omfatter pensionsindskud, der ikke skattemæssigt opfylderforudsætningerne for at kunne behandles som pensionsindskud, men istedet må anses for yderligere udbytte til hovedaktionær07Udgifter til bistand i skattesagerFejltypen omfatter udgifter til bistand i skattesager, hvor der er givetomkostningsgodtgørelse, hvorfor udgifterne ikke tillige kan fratrækkes iselskabet.Jf. den nye skattereform:Mulighederne for omkostningsgodtgørelse erafskaffet pr. 12/6 2009, hvorfor problemet er løst for 201008RepræsentationsudgifterFejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgiftergenerelt..Jf. den nye skattereform:Ændringer vedrørende udenlandskeforretningsforbindelser09Avance – aktier – ejertid o/ 3 årFejltypen omfatter avance og tab ved salg af aktier, der ikke erselvangivet korrekt, idet der ikke er taget hensyn til ejertidskravet på 3år.Jf. den nye skattereform:Ganske væsentlige ændringer vedrørendeaktierSkattepct.2008
25
25
25
25
41
25
25
25
25
44
10
TaksationFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtigeindkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørigselvangivelse, skattekontrolloven § 5
25
11
Yderligere løn – hovedaktionærbeskatningFejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,der beskattes som yderligere løn - dog bortset fra fejltypenr. 34 og 32.Dvs. den personlige afledte beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypenr. 20
50
12
Div. ikke fradragsberettigede udgifterFejltypen omfatter forskellige former for udgifter, der rimelig åbenbartikke kan bringes til fradrag. Dvs. udgifter der ikke opfylder de almindeligedokumentationskrav (/manglende dokumentation). Udgifter, hvorselskabet ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor selskabet har tagetfradrag for samme udgift flere gange. Og endelig udgifter, hvor modtageraf et personalegode eller en gave ikke beskattes – mod at selskabetsamtidig nægtes fradrag for udgiften som lønudgift (efter aftale medSKAT).Jf. den nye skattereform:Væsentlige ændringer vedrørendekoncerninterne tilskud, hvorfor en del af problemet med retteomkostningsbærer er løst
25
13
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagneafskrivninger)Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse afafskrivningsgrundlaget som følge af, at hele eller dele afafskrivningsgrundlaget ikke kan anses for afskrivningsberettiget.Endvidere omfatter fejltypen installationer i en- og tofamiliehuse, derskattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller ikkeafskrivningsberettiget
25
14
Udgifter til bøderFejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke erfradragsberettiget
25
15
Fejlagtige lønudbetalingerFejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor derikke er trukket A-skat efter kildeskatteloven
50
16
Udlodninger – investeringsforening – kapitalindkomstFejltypen omfatter udlodninger, som fejlagtigt er beskattet med 66%.Udlodningen skal rettelig beskattes med 100%.Jf. den nye skattereform:Ændringer vedrørende udlodninger frainvesteringsforeninger. Fremover skal udlodninger frainvesteringsforeninger altid beskattes 100%, hvorfor problemet må væreløst for 2010
25
17
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevetFejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kanstraksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunderaktiver i samlesæt
25
18
Afledt fradrag for moms og afgifterFejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag fordriftsomkostninger, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter.Og endvidere yderligere skattemæssige indtægter, som følge af ændringervedrørende moms og afgifter
25
19
Fri bilFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil
50
20
Yderligere løn – div. private udgifterFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skalkvalificeres som private udgifter.(Fejltypen omfatter dog ikke privateaktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf.fejltype 13)
25
45
21
Afledte afskrivningerFejltypen omfatter afledte afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. –som følge af ikke godkendte straksafskrivninger mv., jf. fejltype 17, 24 og31
25
22
Indretningsudgifter - lejede lokalerFejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for indretningsudgiftervedrørende lejede lokaler generelt efter afskrivningsloven § 39
25
23
Tab på debitorer mv. – periodiseringFejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for debitorer, samt fejl iperiodisering af generelle driftsudgifter og -indtægter
25
24
Afskrivning – rettighederFejltypen omfatter fejl vedrørende afskrivninger af rettigheder generelt
25
25
Forgæves afholdte udvidelsesomkostningerFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for udgifter til revisor og advokat iforbindelse med etablering eller udvidelse af en beståendeerhvervsvirksomhed, hvor etableringen eller udvidelsen ikke realiseres.Ligningsloven § 8JJf. den nye skattereform:LL § 8J er skærpet, jf. i øvrigt fejltype 70
25
26
Udgifter til sponsorater – tillægsydelserFejltypen omfatter tillægsydelser, der fejlagtigt er behandletskattemæssigt på samme måde som det samtidige køb af reklameydelser,jf. SKM 2006, 398 HR
25
27
Ikke selvangivne selskabsindtægterFejltypen omfatter manglende indtægtsførsel af nettoomsætning, der ikkeer periodiseringsfejl, og manglende indtægtsførsel af tilskud fra detoffentlige samt erstatningsbetalinger mv. fra forsikringsselskab
25
28
Fikseret rente og leje med personerFejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab oghovedaktionær som følge af, at parterne ikke har handlet til almindeligemarkedspriser
50
29
Ændret sambeskatningsindkomstFejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af sambeskatningsindkomsten forsambeskattede selskaber
25
30
VarelagernedskrivningFejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtigværdiansættelse af varelager ultimo generelt
25
31
Forbedringsudgifter fratrukket som vedligeholdelseFejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler og fastejendom, der fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
32
Ikke selvangivne personlige indtægterFejltypen omfatter personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigtikke er selvangivet, dog bortset fra fejltype 37 og 45
50
33
Skønsmæssig ansættelse – skattepligtig indkomstFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtigeindkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale
25
34
Befordringsfradrag og -godtgørelseFejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ogkørselsfradrag, der er fejlagtige allerede af den grund, at fradrageneoptræder i kombination med fri bil
50
35
Naturaliegoder – ansatte m.fl.Fejltypen omfatter forskellige former for personalegoder til ansatte, hvorden ansatte fejlagtigt ikke er beskattet korrekt af godets værdi. Fejltypenomfatter ikke personalegoder i form af fri bil, fri telefon mv., jf. fejltype19, 40,41,42 og 72
50
46
36
Tab på fordringer – koncernFejltypen omfatter tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber,der fejlagtigt er fratrukket
50
37
Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringerFejltypen omfatter fejl vedrørende hovedaktionærs personligeselvangivelse, dog bortset fra fejltype 32 og 45
25
38
Sammentællingsfejl og overførselsfejlFejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl i forbindelsemed opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der ikke har enspecifik lovhjemmel
25
39
Skattepligtigt tilskudFejltypen omfatter forskellige former for tilskud, der skattemæssigt erbehandlet forkertJf. den nye skattereform:Væsentlige ændringer vedrørendekoncerninterne tilskud, hvorfor en del af problemet med retteomkostningsbærer er løst
25
40
Fri helårsboligFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frihelårsbolig med tillæg af udgifter til El, vand, varme, ejendomsskat ogrenovation afholdt af selskabet, LL § 16
50
41
Fri telefonFejltypen omfatter manglende beskatning af værdi af fri telefon
50
42
Fri sommerboligFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frisommerbolig
50
43
Opfølgning fra tidligere år - konsekvensændringFejltypen omfatter konsekvensændringer af den skattepligtige indkomstsom følge af opfølgning på afgørelser truffet i et tidligere indkomstår
25
44
Fri motorcykelFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frimotorcykel stillet til rådighed for hovedaktionær
50
45
Selvstændig virksomhed – hovedaktionærFejltypen omfatter fejl i den skattepligtige indkomst vedrørendehovedaktionærs selvstændige virksomhed
25
46
Yderligere udbytte – løn til hovedaktionærs børnFejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står irimeligt forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn ansesfor yderligere udbytte til hovedaktionær
25
47
Yderligere fradrag – skatFejltypen omfatter forskellige former for fradrag for selskabet, derfejlagtigt ikke er selvangivet
25
48
Tillæg – anskaffelsessumFejltypen omfatter udgifter i forbindelse med køb af aktiver, der fejlagtigter fratrukket som driftsomkostninger. Udgifterne er rettelig en del afaktivets anskaffelsessum, som først kan fratrækkes på det tidspunkt, hvoraktivet sælges
25
49
Straksfradrag – bygningerFejltypen omfatter fejlagtigt beregnede straksafskrivninger vedrørendeafskrivningsberettigede bygninger
25
50
Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier mv. i forbindelsemed optagelse af lån, der fejlagtigt er fratrukket på tidspunktet for lånetsoptagelse
25
47
51
Afskrivning – udlejningsaktiverFejltypen omfatter udlejningsaktiver, der fejlagtigt er afskrevet ianskaffelsesåret
25
52
Terminskontrakter – lagerprincippetFejltypen omfatter gevinst og tab på terminskontrakter mv., der ikke erselvangivet korrekt
25
53
Fikseret rente og leje med selskaberFejltypen omfatter fiksering af rente og leje mv. melleminteresseforbundne juridiske parter som følge af, at parterne ikke harhandlet på almindelige markedsvilkårJf. den nye skattereform:Væsentlige ændringer vedrørendekoncerninterne tilskud, hvorfor en væsentlig del af problemet måforventes at være løst
25
54
Afskrivning – udviklingsomkostningerFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling afudviklingsomkostninger
25
55
DatterselskabsudbytteFejltypen omfatter fejlagtig skattemæssig behandling afdatterselskabsudbytte.Jf. den nye skattereform:Væsentlig forenkling af udbyttereglerne. Dogmå forventningen være risiko for væsentlige fejl i overgangsårene
25
56
TerritorialprincippetFejltypen omfatter fejlagtig selvangivelse af indkomst fra fast driftssted iudlandet
25
57
Udbytte fra ikke-datterselskaberFejltypen omfatter en fejlagtig selvangivelse af udbytte fra ikke-datterselskaberJf. den nye skattereform:Ændringer vedrørende udlodninger fra ikke-datterselskaber. Fremover skal udbytte fra ikke-datterselskaber altidbeskattes 100%, hvorfor problemet må være løst for 2010
25
58
Tab/ underskud til fremførselFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af fremførbare underskudgenerelt
25
59
Avance/tab – driftsmidlerFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed salg af driftsmidler
25
60
Avance/tab – fast ejendomFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed salg af fast ejendom
25
61
Gevinst/ tab – investeringsbeviserFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling afinvesteringsbeviser
25
62
Gevinst/tab – fordringerFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af gevinst og tabpå fordringer
25
63
ForeningsvirksomhedFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørendeforeningers ikke-erhvervsmæssige virksomhed
25
64
Avance/tab – aktierFejltypen omfatter selskabets selvangivelse af avance og tab på aktierJf. den nye skattereform:Væsentlige ændringer vedrørende denskattemæssige behandling af selskabers aktier
25
48
65
Yderligere løn – løn til hovedaktionærs børnFejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står irimeligt forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn ansesfor yderligere løn til hovedaktionær
25
66
Fri lystbådFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frilystbåd
50
67
Yderligere løn – sundhedsudgifterFejltypen omfatter udgifter til sundhed, der ikke opfylderforudsætningerne for skattemæssigt at kunne behandles somsundhedsudgifter, men i stedet må anses for yderligere løn tilhovedaktionær
25
68
Anpartsprojekter – afskrivningsgrundlagFejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse afafskrivningsgrundlaget vedrørende masseanpartsprojekter - som følge af,at afskrivningsgrundlaget er opgjort til et for højt beløb.
25
69
Fri kunstFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frikunst
50
70
Etablerings- og formueudgifterFejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigter fratrukket ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomstJf. den nye skattereform:Væsentlig skærpelse af reglerne for fradragfor etablering og udvidelse efter LL § 8J
25
71
Tynd kapitaliseringFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for renteudgifter som følge aftynd kapitalisering
25
72
RenteloftFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for renteudgifter som følge afreglerne om renteloft i selskabsskatteloven § 11 B, stk. 8
50
73
Ophør – selskabets virksomhedFejltypen omfatter fejl i forbindelse med ophør af selskabets virksomhed
25
74
Ikke selvangivet aktieudbytteFejltypen omfatter deklareret udbytte fra hovedaktionærs selskab, hvorselskabet ikke har indsendt udbytteangivelse vedrørende hovedaktionær,og hvor hovedaktionær ikke har selvangivet det modtagne udbytte i sinpersonlige selvangivelse
25
75
Gevinst/tab – udenlandsk valutaFejltypen omfatter ikke selvangivet tab og gevinst på fordringer og gæld ifremmed valuta som følge af valutakursændringer
25
76
Tab – tyveriFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for tab i forbindelse med tyveri
25
77
Genbeskatningssaldo – fast driftsstedFejltypen omfatter en manglende eller fejlagtig opgjortgenbeskatningssaldo efter selskabsskattelovens § 31
25
78
TilslutningsafgifterFejltypen omfatter fejl vedrørende afholdte tilslutningsudgifter til offentligeanlæg generelt efter afskrivningsloven § 43.
25
79
Avance/tab – kunstFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed afståelse af kunst
25
80
Resultat før stiftelse af selskabFejltypen omfatter indkomst vedrørende perioden før selskabets stiftelse,der fejlagtigt er medregnet til selskabets skattepligtige indkomst
25
49
81
Avance/tab – immaterielle rettighederFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed salg af immaterielle rettigheder
25
Fejltyper og skatteprocenter i 2008 forselvstændigt erhvervsdrivendeNr.01Fejltype (Overskrift +Beskrivelse)Div. private udgifterFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeressom private udgifter. (Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt erafskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 33)02Forbedring ctr. vedligeholdelse - driftsmidlerFejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der fejlagtigt erfratrukket som vedligeholdelsesudgifter03Afskrivning – ibrugtagningstidspunktFejltypen omfatter ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler og bygninger, hvorfradrag er nægtet alene som følge af, at aktivet endnu ikke er taget i erhvervsmæssiganvendelse i indkomståret04Ejendomsavance/ tab, der ikke er selvangivetFejltypen omfatter manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg af fastejendom. (Fejltypen omfatter ikke avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejli avanceopgørelsen, jf. fejltype 24)05Afskrivning – salgsåret.Fejltypen omfatter aktiver, hvorpå der fejlagtigt er afskrevet i det indkomstår, hvoraktivet er solgt, herunder i forbindelse med ophør af virksomhed, jf. fejltype 1906Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssigeFejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet, herunder netto-omsætning, der ansat ud fra et skøn og offentlige tilskud, der skal medregnes tilnettoomsætningen. Og endvidere erhvervsmæssige driftsindtægter og forsikrings-betalinger, herunder tilbagebetalte forsikringspræmier som følge af salg af drifts-midler, hvor tilbagebetalingen fra forsikringen ikke er indtægtsført. (Fejltypen omfatterikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45)07Renter – erhvervFejltypen omfatter alene fejl vedrørende erhvervsmæssige renteindtægter ogrenteudgifter. (Fejltypen omfatter ikke renteindtægter og renteudgifter vedrørendeprivatsfæren, jf. fejltype 27)08Afledt fradrag/ indtægt vedr. moms og afgifterFejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følgeaf ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssigeindtægter, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Fx en skattepligtigindtægt, som ikke er momspligtig, men hvor indtægten fejlagtigt er bogført undermomspligtig omsætning09Afledte afskrivningerFejltypen omfatter yderligere afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. som følge afikke godkendte straksafskrivninger mv. – jf. fejltype. 2, 20, 21, 3510Løntilskud – ikke selvangivet1)Fejltypen omfatter løntilskud fra det offentlige, der ikke er indtægtsført (/modregnet ivirksomhedens lønudgifter)11Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposterFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter – bortset frakørselsudgifter, jf. fejltype 26252550252550Skatteprocent2008
25
25
25
25
25
50
12
Ikke selvangivet ejendomsavance – genanbringelse1)Fejltypen omfatter fejl vedrørende genanbragt ejendomsavance genereltJf. den nye skattereform:Skærpelse af reglerne for genanbringelse
25
13
Fri bilFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil
50
14
TaksationFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtigeindkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse. (Tilden skønsmæssigt ansatte virksomhedsindkomst er evt. tillagt konto for opsparetoverskud i virksomhedsskatteordningen, idet manglende indsendelse af selv-angivelse kan anses for fravalg af virksomhedsskatteordningen). Fejltypen omfatterikke skønsmæssig ansættelse som følge af manglende indlevering afbilagsmateriale, jf. fejltype 16.Skattekontrolloven § 5
50
15
Ægtefælle – overvejende driftFejltypen omfatter fejl som følge af, at resultat af virksomhed er selvangivet hos denægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden
25
16
Skønsmæssig ansættelseFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtigeindkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale, SKL § 6 ogskønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som følge aftilsidesættelse af hele regnskabsgrundlaget50
17
Værdiansættelse – varelagerFejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse afvarelager ultimo generelt
25
18
Medhjælpende/ lønansat ægtefælleFejltypen omfatter en forkert skattemæssig behandling af medhjælpende ægtefælle
50
19
Ophør virksomhedFejltypen omfatter ikke selvangivet avance eller tab i forbindelse med ophør afvirksomhed, herunder ved overdragelse af aktiver til privat brug
50
20
Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendomFejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende fast ejendom, der fejlagtigt erfratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
21
Indretningsudgifter - lejede lokalerFejltypen omfatter indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler generelt efterafskrivningsloven § 39
25
22
Udgifter til bøder mv.Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke erfradragsberettiget
25
23
RepræsentationFejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter genereltJf. den nye skattereform:Ændringer vedrørende udenlandske forretnings-forbindelser25
24
Ejendomsavance – fejl i avanceopgørelseFejltypen omfatter avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i avance-/tabsopgørelsen. (Fejltypen omfatter ikke manglende selvangivelse af avance ellertab ved salg af fast ejendom, jf. fejltype 0425
25
Private andeleFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privatog erhverv, jf. modsætningsvis fejltype38,som omfatter en ændret skønsmæssigfordeling af anskaffelsessummen i forbindelse med anskaffelse af blandededriftsmidler og fejltype 44, der omfatter driftsudgifter, tilbygningsudgifter og ændretbenyttelse af en blandet ejendom.Endvidere indeholder fejltypen værdi af eget vareforbrug mv. (opgjort efterstandardsatser)
34
51
26
Erhvervsmæssig befordringFejltypen omfatter al erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, jf. dog fejltype 25, somomfatter procentvise ændringer af private andele og fejltype 30, som omfatterkørselsudgifter uden dokumentation50
27
Privatsfæren – 3. parts indberetninger mv.Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer:Fejltypen omfatterændringer vedrørende den erhvervsdrivendes privatsfære, dog bortset fra personligeindtægter, som den erhvervsdrivende ikke har selvangivet korrekt, og hvor der ikke eren afstemningsmulighed i forhold til 3. parts indberetninger, jf. fejltype 2950
28
Sammentællingsfejl og overførselsfejlFejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl, der ikke har en specifiklovhjemmel
25
29
Ikke selvangivne indtægter – personligeFejltypen omfatter personlige indtægter, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog bortsetfra A-indkomstdifferencer, jf. fejltype 27 og fejltype 71
50
30
Div. Ikke fradragsberettigede udgifterFejltypen omfatter udgifter, der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav ellersom i øvrigt helt åbenbart ikke kan bringes til fradrag på grund af forkertomkostningsbærer. Og udgifter, hvor en ansat mv. efter aftale mellem SKAT ogvirksomheden ikke beskattes – mod at virksomheden samtidig nægtes fradrag forudgiften (som lønudgift). Endelig omfatter fejltypen fejl som følge af dobbeltfradrag iforbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dvs. fejl, der ikke harbaggrund i egentlige bogføringsfejl, jf. fejltype 45
25
31
Indtægter/ avance – periodiseringFejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende nettoomsætning, herunderigangværende arbejder for fremmed regning
25
32
Løn til børnFejltypen omfatter løn til den erhvervsdrivendes børn, der ikke står i et rimeligtforhold til arbejdsindsatsen, hvorfor den erhvervsdrivende er skattepligtig af lønnen
50
33
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)Fejltypen omfatter et for højt opgjort afskrivningsskrivningsgrundlag generelt, hvorforafskrivningsgrundlaget og årets afskrivninger er nedsat
25
34
Ikke erhvervsmæssig virksomhedFejltypen omfatter nægtelse af fradrag for underskud som følge af, at virksomhedenikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet (hobbyvirksomhed)
50
35
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevetFejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kanstraksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver isamlesæt. L.V. E.C.2.4.6.2.25
36
Fejl i VSLFejltypen omfatter kun direkte fejl vedrørende virksomhedsskatteordningen (- og ikkeafledte ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen. Eksempelvis enforhøjelse, der udløser en ændret opsparing mv. i virksomhedsskatteordningen)25
37
Fikseret leje mv.Fejltypen omfatter fiksering af leje mv. mellem interesseforbundne parter som følgeaf, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser
50
38
Blandet benyttet driftsmiddelFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af anskaffelsessummen ogdermed årets afskrivninger mellem privat og erhverv vedrørende nyanskaffededriftsmidler med blandet benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgiftergenerelt med blandet benyttelse) og fejltype 44 (driftsudgifter og tilbygningsudgiftervedrørende ejendom med blandet benyttelse)50
3940
Fejl i årets afskrivningerSundhedsudgifter1)Fejltypen omfatter udgifter, som betales af arbejdsgiver til lægefagligt begrundetbehandling af medarbejdere efter LL § 30. Fejltypen omfatter kun udgiftervedrørende ansatte. (Ellers vil der være tale om en privat udgift for indehaver, jf.fejltype 01)
25
50
52
41
Passiv virksomhed – fælles udlejningFejltypen omfatter fejl vedrørende anpartsprojekter generelt
25
42
Yderligere fradrag – driftsomkostningerFejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst i forhold til detselvangivne – bortset fra nedsættelser som følge af konkrete bogføringsfejl (fejltype45) og yderligere afskrivninger (fejltype 43) samt skønsmæssig ansættelse afkonkrete udgiftsposter (fejltype 11)25
43
Yderligere afskrivningerFejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst som følge af ”glemte”afskrivninger, dog ikke afledte afskrivninger, jf. fejltype 9 og småaktiver, der fejlagtigter aktiveret, idet de godkendes straksafskrevet, jf. fejltype 3525
44
Blandet ejendomFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig for deling af vedligeholdelsesudgifter,driftsudgifter og tilbygningsudgifter mellem privat og erhverv vedrørende ejendommed blandet benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt medblandet benyttelse) og fejltype 38 (nyanskaffede driftsmidler med blandet benyttelse)50
45
Fejlkontering i bogføringenFejltypen omfatter konkrete bogføringsfejl. Fejltypen omfatter ikkesammentællingsfejl mv. i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst,jf. fejltype 2825
46
Afskrivning på installationerFejltypen omfatter installationer, der fejlagtigt er straksafskrevet, men som skalaktiveres og afskrives, AL § 17. Og installationer i en- og tofamiliehuse, der ikke kanstraksfradrages eller afskrives, AL § 1525
47
For meget medregnet indtægtFejltypen omfatter for meget selvangivet nettoomsætning og erhvervsindtægter iøvrigt. Fejltypen omfatter således ikke for meget selvangivet lønindkomst og andreindkomster omfattet af 3-parts indberetning, jf. fejltype 27. Fejltypen omfatter hellerikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 4525
48
Bankgebyrer og låneomkostningerFejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende ydelser for lån,hvor lånets løbetid er over 2 år, hvorfor der ikke er fradrag for disse stiftelses-provisioner mv., jf. LL § 8, stk. 325
49
Ændringer i EjendomsværdiskatFejltypen omfatter ændringer af ejendomsværdiskatten i forhold til den erhvervs-mæssige benyttelse. Andre ændringer af ejendomsværdiskatten, jf. fejltype 27
100
50
Fradrag for arbejdsværelse og husleje i egen boligFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget hjem, daforudsætningerne for fradrag ikke er opfyldt
50
51
KlassifikationsfejlFejltypen omfatter indtægter og udgifter, der er klassificeret forkert, således at fejlenbåde medfører en forhøjelse og en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, dogbortset fra problematikken omkring lønmodtager ctr. selvstændig erhvervsdrivende,jf. fejltype 6225
52
SponsorudgifterFejltypen omfatter nægtet fradrag for sponsorudgifter på grund af den erhvervs-drivendes personlige interesse
25
53
Tillæg til anskaffelsessum – fast ejendomFejltypen omfatter udgifter, der ikke kan fratrækkes som driftsudgifter, men som skalaktiveres som en del af ejendommens anskaffelsessum
25
54
Blandet driftsmiddel – avance/tabFejltypen omfatter selvangivelse af avance/tab vedrørende blandede driftsmidlergenerelt
50
55
Udgifter og tab på debitorer – periodiseringFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i et indkomstår før eller efter detindkomstår, hvor udgiften er pådraget og dermed fradragsberettiget. Endvidere tabpå debitorer, der fejlagtigt er fratrukket før tabet er endeligt konstateret25
53
56
Mestersalær / værdi af eget arbejde1)Fejltypen omfatter den skattepligtige værdi af eget arbejde i forbindelse medopførelse af fast ejendom
50
57
Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdereFejltypen omfatter den afledte beskatning af naturalgoder mv. hos ansatte ogægtefæller
50
5859
1)
45
UddannelsesudgifterFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgifter som følge affejlagtig eller manglende afgrænsning af udgifter til efteruddannelse i forhold tiludgifter til. videreuddannelse50
60
Værelsesudlejning1)Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af overskud ved udlejning af værelser tilbeboelse efter LL § 15P
50
6162
Erhvervsmæssige kursgevinster / kurstabLønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhedFejltypen omfatter fejl i selvangivelsen som følge af forkert afgrænsning afselvstændig virksomhed i forhold til lønmodtagervirksomhed
25
50
63
Genvundne afskrivninger - fast ejendomFejltypen omfatter opgørelsen af og selvangivelsen af genvundne afskrivningergenereltJf. den nye skattereform:Fuld genbeskatning af genvundne afskrivninger på fastejendom25
64656667
1)
2525252525
1)
Brug af etableringskonto1)Rettigheder - avance/tabFejltypen omfatter fejl i selvangivelsen af avance/tab ved salg af rettigheder generelt
68
Straksfradrag – bygningerFejltypen omfatter straksfradrag vedrørende bygninger generelt
69
Opfølgning fra tidligere år – konsekvensændring1)Fejltypen omfatter konsekvensændringer af den skattepligtige indkomst som følge afopfølgning på afgørelser truffet i et tidligere indkomstår
25
70
Etablerings- og formueudgifterFejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukketved opgørelsen af den skattepligtige indkomstJf. den nye skattereform:Skærpelse af reglerne for fradrag efter LL § 8J25
71
Fejlagtige lønudbetalingerFejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukketA-skat efter kildeskatteloven
50
72
Kost og logiFejltypen omfatter forkert anvendelse af reglerne om kost- og logifradrag somerhvervsdrivende efter LL § 9A, stk. 8
50
Note:
1)
Fejltypen optræder ikke i 2008 undersøgelsen
54
FEJLTYPER FOR MOMSNr.10§3Fejltype (Overskrift +Beskrivelse)HobbyvirksomhedFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens aktiviteter ikkeer erhvervsmæssige124Ikke selvangivet salgsmomsFejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer.Endvidere omfatter fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigtikke er opkrævet og angivet13Skønsmæssig ansat salgsmomsFejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund afvareforbrug, bruttoavance, negativt privatforbrug mv.585Udtagning til privat benyttelseFejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fraerhverv til privat benyttelse59Forbrug af egne varer.Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer756Byggeri med salg for øje1)Fejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri med salg for øje777Byggeri for egen regning til virksomhedens brugFejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens brug818Salg af aktiverFejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er beregnetsalgsmoms9511Moms af erhvervelser købt i EUFejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvorerhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke er beregnet10812Moms ved indførsel af varer uden for EUFejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor importmomsenfejlagtigt ikke er beregnet11013Momsfri levering af varerFejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men som veden fejl ikke er blevet solgt momsfrit12614Leveringsstedet for varenFejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg ogkøb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens leveringssted12715Leveringsstedet for ydelserFejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg ogkøb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens leveringssted13623Afgiftspligtens indtrædenFejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmoms14227Tab på debitorFejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor momsen erfratrukket førend tabet er endeligt konstateret143MomsgrundlagetFejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke erberegnet af det fulde momsgrundlag15330Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskoleFejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der harværet anvendt til køreskole mv.
55
155
33
MomssatsenFejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende opsætningen afbogføringssystemet
161
37
Div. Private udgifterFejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og ydelser,der rimelig åbenbart er indkøbt med henblik på udelukkende privat brug forvirksomhedens ejer
162
Fradragsberettiget købFejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke harafløftet
163
HuslejeFejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet, idet derikke har været en frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen fradrag forkøbsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er afløftet på trods af frivillig registrering
164
Ikke fradragsberettiget købFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der ikke ermomsbelagte, eller hvor udgifterne ikke er anvendt til virksomhedens momspligtigeaktiviteter
307
38
Delvis fradragsretFejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overformomspligtige aktiviteter, hvorved det forholdsmæssige fradrag for købsmoms eropgjort forkert
308
Privat andelFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat ogerhverv, hvor fradrag for købsmoms er nægtet
309
Delvis fradrag – for lidt fratrukketFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellemmomsfrie og momspligtige aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms ergodkendt
365
39
Delvis fradrag – bygningerFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørendebygninger, der tjener et blandet formål
367
40
MedarbejdertelefonFejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift afmedarbejdertelefoner generelt
375
41
Leasing af varebilerFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter vedrørendevarebil, der tjener et blandet formål
376
Køb af varebil – blandet anvendelseFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften vedrørendevarebil, der tjener et blandet formål
377
Driftsudgifter på varebilFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter vedrørendevarebil, der tjener et blandet formål
386
42
Naturalaflønning - virksomhedens personaleFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning tilvirksomhedens personale
387
Udgifter til gaverFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver
388
Udgifter til restaurationsbesøgFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter tilrestaurationsydelser generelt
56
389
Anskaffelse og drift af personmotorkøretøjFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bilpå hvide plader
390
KursusudgifterFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt
391
Autoleasing personbilFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af personbilgenerelt
392
Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personaleFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift afbolig for indehaver og personale generelt
393
43
Reguleringsforpligtelse – investeringsgoderFejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jf. momsloven § 43,stk. 1
436
51
Frivillig registrering for udlejning af fast ejendomFejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom,jf. momslovens § 51
437
52
Fejlagtig fratrukket købsmoms – fakturakravFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor dealmindelige fakturakrav ikke er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet
460
56
Opgørelse af afgiftstilsvaret - BogføringsfejlFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af konkretebogføringsfejlFor lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringenFejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, somvirksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladtat afregneFor meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringenFejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
499
57
500
522
69
BrugtmomsordningenFejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet afbrugsmomsordningen
MOMSBEKENDTGØRELSEN52656Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som erfaktureret til virksomhedenFejltypen omfatter fejlagtig beregnet købsmoms af udgifter, der korrekt ikke erfaktureret med moms. Endvidere omfatter fejltypen ikke godkendt fradrag forkøbsmoms af udgifter, hvor virksomheden ikke er rette omkostningsbærer54058Manglende dokumentation for købsmomsenFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglendedokumentation for udgiften
Elafgift600Elafgift – rumopvarmningFejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt602Elafgift – ikke fratrukketFejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig ikke harfratrukket603Elafgift – privat andelFejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet
57
604
Elafgift – manglende dokumentationFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglendedokumentation for udgiften
605
EldistributionsbidragFejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt
606
Elafgift – for meget angivet i forhold til bogføringenFejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens bogføring.
607
Elafgift – ikke fradragsberettiget.Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften ikke erforbrugt i virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke berettiger til fradragfor elafgift.
608
Elafgift – delvis fradragFejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både harmomspligtige og momsfrie aktiviteter
609
Elafgift – bogføringsfejlFejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter
610
Elafgift – for lidt angivet i forhold til bogføringenFejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen
Olieafgift611Farvet dieselolieFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som følge af,at dieselolien ikke er anvendt til fradragsberettiget formål612613Olieafgift - opvarmningFejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendttil opvarmning (ikke godtgørelsesberettiget formål)615Olieafgift – ikke godtgørelsesberettigetFejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendttil øvrige ikke godtgørelsesberettigede formål616Olieafgift – godtgørelsesberettigetFejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift
Vandafgift621Vandafgift – ikke fradragsberettigetFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at vandafgiftenikke er forbrugt i virksomheden
58
622
Vandafgift – fradragsberettigetFejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har tagetfradrag for
CO2-afgift637Gasafgift – rumopvarmningFejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt638RåstofafgiftFejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt
Lønsumsafgift700LønsumsafgiftFejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har ansetfor lønsumsafgiftspligtig701Ændring af afgiftsgrundlagFejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at virksomhedensafgiftsgrundlag er ændret702For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringenFejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig lønsumsafgift,som virksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige lønsumsafgift)har undladt at afregne705PrivatbenyttelsesafgiftFejltypen omfatter fejl vedrørende privatbenyttelsesafgiftNote:1)
Fejltypen optræder ikke i 2008 undersøgelsen
59
APPENDIKSFIGURERAppendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingenGiver kontrollen anledning tilændring af den skattepligtigeindkomst/afgiftstilsvaret?Medspiller!
JaVurderes reguleringerat være resultat af enbevidst adfærd?
NejEr der givet påtale vedr.bogførings- ellerregnskabsgrundlaget?
Modspiller!
NejKonstateres flere fejlog/eller gives påtale?
JaHåndteres sagensom en straffesag?
Nej
NejNejEr enkeltstående fejlaf en”vis”størrelse?Var der bemærkninger afnogen art eller fejl underbagatelgrænsen?JaBrækkethvid - 5Nej
Sendes sagen tilansvarsvurdering?
Ja
JaMørkgul - 1
NejLysgul - 2
JaMørk grøn3
NejLysgrøn - 4
Rød - 0
Hvid - 6
Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen forvirksomhederne6Hvid5Brækket hvid4Lys grøn3Mørk grønVed compliance revisionen er derikke
konstateret fejl af nogen art. Revisionen harikke
givet anledning til bemærkninger af nogen artCompliance revisionen harikke
givet anledning til ændring af den skattepligtigeindkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der eri et vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettetkorrektion. Revisionen harikke
givet anledning til bemærkninger til bogførings- ellerregnskabsgrundlagets beskaffenhedCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et vistomfang være givet vejledning, menikke
påtale. Revisionen harikke
givet anledning tilbemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhedCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af egentligmodspilleradfærd. Der kan være givet påtale og vejledning. Har revisionenspecifikt
givet anledning tilpåtale
vedrørende bogførings- eller regnskabsgrundlaget, er dettetilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn,uanset
om revisionen har givet anledning tilen ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret eller ejCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig fortolkningaf love, regler. Sagen sendesikke
til ansvarsvurderingCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst tvivlsomfortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurderingCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl! Sagenhåndteres som straffesag
2Lys gul1Mørk gul0Rød
60
Appendiksfigur 3. Fordeling af reguleringsbeløb for selskaber og selvstændigterhvervsdrivende. Der er set bort fra moms
5000000
Regulering før skat fra fejltypeanalysen
2500000
0
-2500000
-5000000
-7500000
-100000000.010.115 1025507590 959999.9 99.99
Normal Percentiles
61
APPENDIKSTABELLERAppendikstabel 1. Antal selvstændige og selskaber i stikprøven og i hele landet,fordelt på regionerAndelaf virks. ialt
Ejerform
Region
Antal i stikprøvenUvægtetVægtet1441172071042001889602073254332743524412.0323514426403785526292.992
Antal i helelandet
KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkSelskaberI altKøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkSelvstændigeI altKøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkVirksomheder ialtI alt
1691151421181621318373273853573823353692.1554965004995004975002.992
28.26722.40940.08819.91139.23236.049185.95639.85562.41383.14452.71067.56484.791390.47768.12184.822123.23272.621106.796120.840576.433
41 %26 %33 %27 %37 %30 %32 %59 %74 %67 %73 %63 %70 %68 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Note: Antal selvstændige og selskaber i hele landet er opgjort efter korrektion for bortfald istikprøven, idet den endelige population ikke kendes med 100 pct. sikkerhed. F.eks. kan enselvstændig erhvervsdrivende stadig stå i SKATs systemer som selvstændig, selv omvirksomheden er lukket. I sådant et tilfælde udgår ”virksomheden” af stikprøven.For virksomheder er der i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere eksisterer, valgt en nyvirksomhed fra en ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at antallet af kontrollerbliver lige mange i hver region. På denne måde sikres dels, at fejlprocenterne er beregnet påbaggrund af reelt eksisterende virksomheder, dels at usikkerheden på fejlprocenten bliver ens ihver region. For selskaberne er 4,5 pct. af de oprindeligt udtrukne blevet erstattet med en sagfra bufferlisten og for de selvstændige er 9,4 pct. erstattet med en sag fra bufferlisten.
62
