Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 114
Offentligt
Borgernes efterlevelseaf skattereglerneIndkomståret 2008
Version 1.0Rapporten er udarbejdet af:KoncerncentretBorger og VirksomhedIndsats og analyseØstbanegade 1232100 København Ø+45 72 22 18 18www.skat.dk
FORORDI perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første gang en omfattende kortlægningaf danskernes evne til at opgøre og angive deres skattemæssige forhold korrekt forindkomståret 2006. Nu har SKAT gennemført en tilsvarende undersøgelse vedrørendeindkomståret 2008. For borgerdelen, som denne rapport berører, er der gennemførten dybdegående kontrol af 4.500 borgere fra alle egne af landet, mænd og kvinder ialle aldre, fra alle indkomstklasser og med alle typer af indkomst og fradrag. Kortsagt baserer undersøgelsen sig på et meget stort og repræsentativt udsnit af heleden skattepligtige befolkning.Udover at kunne følge, hvordan efterretteligheden blandt danske skatteydere udviklersig, så fungerer undersøgelsen i høj grad som et internt styringsredskab i SKAT.Resultaterne giver meget værdifuldt input til SKATs analyse af hvilke områder, der ersærligt risikobetonede og dermed også til planlægningen af den nødvendige indsats.Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af skatteydere har ensandsynlighed for at blive udtaget til kontrol – uanset om alt på overfladen ser ud tilat være i den skønneste orden. Dette er væsentligt i forhold til at opretholderetssikkerheden, og er et vigtigt redskab for at SKAT løbende kan overvåge, når nyetyper af fejl opstår.Samlet set tegner der sig et meget positivt billede af udviklingen i regelefterlevelsenfra indkomståret 2006 til 2008 – dette på trods af udbruddet af finanskrisen og denderaf følgende konjunkturnedgang. Faktisk er det lykkedes at forbedre efterrettelig-heden fra det i forvejen meget høje niveau. Konkret svarer det til, at hele 300tusinde borgere – netto – er flyttet ét trin op ad SKATs 7-trins complianceskala.Samtidig viser analysen, at 99,6 pct. af det retmæssige skatteprovenu kommer indad ”fordøren”. Dermed må Danmark helt klart kandidere til at have verdens mesteffektive skatteadministration af borgerne.Et utroligt flot resultat, der ikke mindst kan lade sig gøre på grund af de omfattendeindberetninger fra tredjepart af skatteforhold på personområdet. Der arbejdesløbende på at udbygge og styrke denne information, da fejlene er langt sjældnere,når indberetningerne kommer direkte fra kilden til indkomster og fradrag. Fx har vifra og med 2010 – på baggrund af de første complianceresultater – indført automa-tiske indberetninger af oplysninger vedr. køb af aktier og samtidig etableret låsningaf visse felter på årsopgørelsen dér, hvor vi allerede har pålidelige tredjepartsind-beretninger. Der udestår dog fortsat et stort arbejde med at bekæmpe eller forhindrefejl på netop de områder, hvor vi i dag ikke har adgang til information fra tredjepart.Endnu en gang er afviklingen af projektet for borgerdelen håndteret på fornem vis afen kreds af medarbejdere fra SKAT Midt- og Sydsjælland. Det er en stor fornøjelse,at vi igen står med et så værdifuldt produkt, som resultat af deres indsats. Det vil jeggerne kvittere for her med en stor tak.
Skatteministeriet, Koncerncentret, juli 2011
Steffen Normann HansenDirektør
INDHOLDSFORTEGNELSEHovedresultater ............................................................................................. 1Compliancegraden ..................................................................................... 1Fejlprocent, antal fejl og snyd ..................................................................... 1Reguleringsbeløb ....................................................................................... 1Skattegab ................................................................................................ 1Fejltyper .................................................................................................. 2Temaer .................................................................................................... 3Indledning ..................................................................................................... 4Design og definitioner ................................................................................... 5Stikprøvedesignet – stratificeringen ............................................................. 5Vurdering af signifikans .............................................................................. 8Ny terminologi vedr. reguleringsbeløb og skattegab ....................................... 8Skattebasen og fejlandelen......................................................................... 9Compliancekort udgår ................................................................................ 9Udviklingen fra 2006 til 2008 ...................................................................... 10Den samlede regelefterlevelse – compliancegraden ..................................... 10Fejlprocenter .......................................................................................... 12Skattegabet ............................................................................................ 13Regelefterlevelsen i 2008 ............................................................................ 16Compliancegrader og fejlprocenter ................................................................ 16Reguleringsbeløb og skattegab ..................................................................... 18Reguleringsbeløb for højrisikogruppen ....................................................... 18Skattegabet ............................................................................................ 20Fejltyper ...................................................................................................... 23Årsopgørelsens hovedposter ......................................................................... 23Årsopgørelsens rubrikker ............................................................................. 26Top-10 fejl ............................................................................................. 31Yderligere opdeling af fejltyper på udvalgte rubrikker .................................. 34Temaer ........................................................................................................ 37Regionale forskelle ...................................................................................... 37Indkomstintervaller ..................................................................................... 40Alder og køn ............................................................................................... 41
TABELOVERSIGTTabel 1. Stikprøvens fordeling på de 18 strata: 3 risikogrupper × 6 regioner............ 6Tabel 2. Antal skatteydere fordelt regionalt og efter risikogruppe ............................ 6Tabel 3. Skaleringsfaktorer til brug for opvægtning af resultater fra stikprøven til derespektive stratumpopulationer .......................................................................... 7Tabel 4. Borgere med fejl inden for stikprøven, fordelt regionalt og efter risiko......... 7Tabel 5. Compliancegrader 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupper 10Tabel 6. Compliancegrader alene blandt borgere med fejl hhv. for 2008 og 2006, inkl.konfidensgrænser og undergrupper................................................................... 11Tabel 7. Fordeling på compliancegrader og modspillere for 2008 og 2006 .............. 12Tabel 8. Fejlprocenter for 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupper .. 13Tabel 9. Borgere med fejl fordelt på forhøjelser og nedsættelser for 2008 og 2006 . 13Tabel 10. Skattegabet brutto i 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser ogundergrupper ................................................................................................. 14Tabel 11. Skattegabet netto i 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupper.................................................................................................................... 15Tabel 12. Skattegabet provenu 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser ogundergrupper ................................................................................................. 15Tabel 13. Compliancegrader, modspillerandele og fejlprocenter for hver risikogruppe.................................................................................................................... 17Tabel 14. Skattegabet før og efter skat fordelt efter risiko og opdelt på forhøjelser ognedsættelser .................................................................................................. 20Tabel 15. Skattegab (ekskl. lavrisiko) fordelt relativt på compliancegrader ............. 20Tabel 16. Skattegab fordelt absolut på compliancegrader og opgjort relativt til samletindkomst eller provenu .................................................................................... 21Tabel 17. Andele af fejl, modspillere og skattegabet for hver risikogruppe ............. 22Tabel 18. Bruttoskattegab, skattebase og fejlandel for årsopgørelsenshovedkategorier ............................................................................................. 23Tabel 19. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort bruttoog netto og fordelt på forhøjelser og nedsættelser .............................................. 24Tabel 20. Bruttogab, skattebase og fejlandel på årsopgørelsens rubrikker .............. 28Tabel 21. Skattegabet brutto og netto på rubrikniveau, fordelt på forhøjeler ognedsættelser .................................................................................................. 30Tabel 22. Underopdeling af fejltyper på udvalgte rubrikker på årsopgørelsen ......... 35Tabel 23. Regional fordeling af skatteydere i populationen og i stikprøven ............. 37Tabel 24. Regelefterlevelsen fordelt regionalt ..................................................... 37Tabel 25. Fordeling af compliancegraderne fra 0 til 6 for hver region ..................... 38
Tabel 26. Skattegabet før og efter skat regionalt fordelt og opdelt på forhøjelser ognedsættelser – ekskl. lavrisiko ......................................................................... 39Tabel 27. Regionale andele af fejl, modspillere og skattegabet ............................. 40Tabel 28. Fejlprocent og compliancegrad fordelt efter skattepligtig indkomst .......... 41Tabel 29. Regelefterlevelsen for kvinder og mænd .............................................. 41Tabel 30. Reguleringsbeløb for kvinder og mænd, i tusinde kr. ............................. 42Tabel 31. Fejlprocent og compliancegrad fordelt efter alder og køn ....................... 42
FIGUROVERSIGTFigur 1. Compliancetrekanter for 2008 og 2006 .................................................. 16Figur 2. Compliancetrekanter for borgere i hver af de tre risikogrupper i 2008 ....... 17Figur 3. Compliancetrekanter for hhv. lette og tunge borgere i 2006 ..................... 17Figur 4. Fordeling af reguleringsbeløb før skat i højrisikogruppen .......................... 18Figur 5. Fordeling af ændringsbeløb for slutskatten i højrisikogruppen ................... 19Figur 6. Brutto- og nettoskattegabet 2008 og 2006, fordelt på årsopgørelsenshovedkategorier ............................................................................................. 26Figur 7. De 10 rubrikker med størst bidrag til bruttoskattegabet ........................... 31Figur 8. De 10 rubrikker med størst bidrag til nettoskattegabet ............................ 32Figur 9. De 10 rubrikker med størst fejlandel – bruttogab ift. skattebase ............... 32Figur 10. De 10 rubrikker, hvor borgerne snyder sig selv mest ............................. 33
HOVEDRESULTATER1COMPLIANCEGRADENDen samlede regelefterlevelse for hele landet er steget fra et i forvejen megethøjt niveau. Den gennemsnitlige compliancegrad for hele landet er således øgetsignifikant fra 5,75 til 5,82 på SKATs complianceskala fra 0 til 6Stigningen svarer til, at 7 pct. af alle borgere er rykket ét niveau opad påcomplianceskalaen. Det svarer igen til 300 tusinde skatteydere, der nu har en(ét trin) højere efterrettelighed end i 2006Samtidig kan man sige, at vi ligger ganske tæt på den maksimalecompliancegrad på 6, hvilket i sig selv er et imponerende resultat
FEJLPROCENT,ANTAL FEJL OG SNYDFejlprocenten for hele landet er faldet til 5,8 fra 8,0Knapt � mio. borgere angiver således ikke korrekt. Det er en forbedring påhele 86 tusind i forhold til 200680 tusind borgere ”snød sig selv” i 2008, hvilket er helt på niveau med 2006.Til gengæld er antallet, der har lavet fejl til egen fordel eller decideret snydt,faldet fra 250 til 163 tusinde borgereSKAT vurderer, at 16 tusind borgere kan karakteriseres som egentligemodspillere. Det svarer til 0,4 pct. af skatteyderne, der ikke ønsker at efterlevereglerne, uagtet om de har den fornødne viden og tilstrækkelige evnerI 2008 var der hele 20 tusind færre borgere, der bevidst forsøgte atsnydeiskat, sammenlignet med 2006. Faldet i antal ”snydere” er altså relativt størreend faldet i borgere, der blot har begået fejl. Ikke nok med at antallet af fejl erreduceret meget, så kan vi altså også påvise, at der er mange færre alvorligefejl (snyd)
REGULERINGSBELØBNæsten 116 tusind borgere har bruttoreguleringer (før skat) på mere end10 tkr. Heraf har 34 tusinde reguleringer for mere end 50 tkr., 19 tusinde formere end 100 tkr. og 8 tusinde for mere end � mio. kr.Samlet set er det kun 31 pct. af de regulerede borgere i højrisikosegmentet,hvor slutskatten ændres (op eller ned) med mere end 5 tkr. Det svarer til 27tusinde personer eller 12 pct. af alle borgere med høj risiko (inkl. de der ikkeer reguleret).
SKATTEGABSkattegabet opgjort i provenu (efter skat) udviser et fald til 1,1 mia. kr. fra 1,6mia. kr. i 2006. Faldet er dog ikke signifikant. Konfidensintervallet for provenu-gabet i 2008 spænder fra 0,5 til 1,7 mia. kr.
1
I dette afsnit anvendes en del begreber, som først defineres i afsnittetDesign og definitionerfra side 5 og frem. Konferer eventuelt med den tidligere udgave af rapporten for indkomståret2006 for øvrige definitioner.
1
Kun godt en fjerdedel af provenugabet skyldes egentlig snyd. Dette snyd erimidlertid alene fordelt på de blot 4 promille af skatteyderne, der er modspillere99,6 pct. af provenuet (slutskatten) kommer ind ad fordøren. Provenugabetudgør altså kun 0,4 pct. af den totale beregnede slutskatBruttoskattegabet, der er den numeriske sum af de samlede forhøjelser ognedsættelser, er steget til 8,0 mia. kr. fra 6,4 mia. kr. i 2006. Stigningen er –ligesom faldet i provenugabet – ikke signifikant. Skyldes især at værdien afnedsættelser er steget meget i forhold til 2006 – specielt på aktieområdetNettoskattegabet er derfor faldet til 3,7 mia. kr. fra 5,0 mia. kr. i 2006. Dettefald er dog heller ikke signifikant
FEJLTYPERFejlene på personlig indkomst er reduceret voldsomt både målt på antal og påbeløb. Særligt vedr. rubrik 11,Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil mv.,erfejlandelen faldet fra 4 til blot 1 promille, og dermed er bruttogabet reduceretfra 2,2 til 0,5 mia. kr.Nettogabet vedr. aktieindkomst er reduceret fra 1,1 mia. kr. til kun 0,4 mia. kr.Omfanget af nedsættelser er imidlertid eksploderet fra 0,1 til 1,4 mia. kr.Dermed er bruttogabet på aktieområdet vokset meget fra 1,3 til 3,0 mia. kr.Aktieområdet er dermed den suverænt største fejlkilde (brutto) i 2008.Resultatet har en nøje sammenhæng til finanskrisen og den deraf følgendenegative kursudvikling på aktier10 rubrikker/felter på årsopgørelsen har en fejlandel – målt som bruttogabet iforhold til skattebasen (det indberettede/selvangivne beløb plus gennemførtereguleringer) – over 30 pct. De 3 største fejlandele ligger endda over 50 pct.Det drejer sig om negative beløb i rubrik 38 (Renteraf pantebreve mv.),positive beløb i rubrik 66 (Andenaktieindkomst)samt hele rubrik 29 (Øvrigefradrag i personlig indkomst)For samtlige rubrikker, hvor SKAT ikke modtager information fra tredjepart, erder to-cifrede fejlandele, mens det ikke er tilfældet for nogen rubrikker medindberetning fra tredjepart. Rubrikker uden tredjepartsinformation andragertilsammen omtrent � af hele bruttogabet!For fem rubrikkers vedkommende har skatteyderne i høj grad snydt sig selv.Det drejer sig – i rækkefølge – om rubrikkerne 38, 16, 66, 42 og 21, hvornedsættelserne udgør mere end halvdelen af bruttogabet, og dermed er størreend de samme rubrikkers respektive forhøjelser.2Vi har ikke længere har nogen nævneværdige fejl på rubrik 55,Gaver tilforeninger– hvilket skyldes, at SKAT fra indkomståret 2008 indførte feltlåsningaf denne rubrik. I 2006 skønnes antallet af skatteydere med fejl i rubrik 55 tilat være over 15 tusinde, hvilket er ca. 70 gange højere end det fine resultat i2008Fra og med indkomståret 2010 låses yderligere 10 felter på årsopgørelsen –heraf tre nye felter. Feltlåsningen ventes at eliminere mange fejl, herunderogså fejl, hvor skatteyderne snyder sig selv. For de syv rubrikker, der fandtes i2008 var bruttogabet samlet på 0,7 mia. kr. Heraf udgjorde forhøjelser tæt ved0,6 mia. kr. og nedsættelser mere end 0,1 mia. kr.
2
Rubrik 38:Renter af pantebrev ej i depot mv.Rubrik 16:Pensioner, dagpenge mv. og SU.Rubrik 66:Anden aktieindkomst, børsnoterede aktier.Rubrik 42:Renteudgifter til pengeinsti-tutter mv.og rubrik 21:Bidrag til privattegnet pension med løbende ydelser.
2
For rubrik 38 har vi konstateret et særligt problem for så vidt angår indberet-ningen af tab/gevinster fra lagerbeskattede investeringsforeninger/-selskaber.Det er et område, hvor reglerne er meget vanskelige at forstå, og hvor fejlderfor opstår hyppigt.
TEMAERREGIONALE FORSKELLEDer er ikke signifikant forskel på regelefterlevelsen regionalt fordelt – målt påcompliancegrad og fejlprocent.For landsdelene vest og øst er regelefterlevelsen i Vestdanmark dog akkuratsignifikant bedre end i Østdanmark
INDKOMSTINTERVALLERRegelefterlevelsen er aftagende med stigende skattepligtig indkomst. Såledesstiger fejlprocenten også fra nogle få procent i de laveste indkomstklasser tilnæsten 20 for personer med skattepligtig indkomst på mindst ½ mio. kr.De fejl, der begås, er omtrent lige alvorlige – bortset fra de laveste og dehøjeste indkomstintervaller, hvor fejlene er lidt grovere. Det er et faresignal,når borgerne har en angivet skattepligtig indkomst på nul.Højindkomsterne er også dem, der har de mest komplekse indkomstforhold ogdermed også dem, der reelt har muligheden for at snyde eller er mere udsattefor at misforstå reglerne
ALDER OG KØNKvindernes efterrettelighed er bedre end mændenes på alle parametre – bådehvad angår compliancegrad, fejlprocent og reguleringsbeløbAlder har ikke nogen entydig betydning for regelefterlevelsen. Der er dog entendens til, at de helt unge i alderen 0-19 år og personer over 70 år er mereefterrettelige. Igen hænger det nok også sammen med nogle forholdsvis enkleskatteforhold for disse grupper
3
INDLEDNINGSKAT har nu for anden gang helt systematisk kortlagt danskernes evne til at sikre, atindkomster og fradrag m.v. er angivet korrekt. Både omfanget af fejl og decideretsnyd er nu også belyst for indkomståret 2008, og vi kan dermed sammenligne medresultaterne for 2006. Undersøgelsen er meget omfattende og bygger på en dybde-gående kontrol af ca. 4 500 borgere og 3 000 virksomheder i alle egne af landet. Herfremlægges alene resultaterne vedrørende borgerne, hvortil regnes alle lønmodtagereog personer på overførselsindkomst, men ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Resul-taterne for selvstændige og virksomheder i øvrigt præsenteres i en særskilt rapport.I lighed med den første undersøgelse er der ved hver enkelt kontrol foretaget engrundig gennemgang af skatteyderens samlede forhold. Som hovedregel er derafkrævet dokumentation for alle de oplysninger, SKAT ikke selv ligger inde med. Ihvert tilfælde, hvor der ikke er angivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejlsvarende til de enkelte rubrikker/felter på årsopgørelsen. Tillige afrapporteres densamlede ændring af beskatningsgrundlaget. Dette reguleringsbeløb opgøres både førog efter skat, hvor sidstnævnte altså er et udtryk for det skattemæssige provenu.Desuden bestemmes for alle skatteydere encompliancegrad,der er et mål for denpågældendes regelefterlevelse på en skala fra 0 til 6. Karaktererne 0 til 2 dækkerovermodspillerne,der bevidst angiver forkert, selvom de evt. evner at gøre det rig-tigt. Der er altså i disse kategorier – efter SKATs vurdering – tale om decideret snyd.I den anden ende af skalaen omfatter karaktererne 3 til 6medspillerne,der har viljentil at selvangive korrekt, men muligvis ikke evner det. Indplaceringen på skalaen skerud fra overvejende objektive kriterier.Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne giver et repræsentativt billede afregelefterlevelsen i hele landet. Det er derfor muligt at beregne borgernes samledeskattegab med udgangspunkt i de opgjorte reguleringsbeløb.Ved at koble de registrerede fejltyper og omfanget af fejl med fordelingen afcompliancegraderne fås et billede af hvilke områder, der skattemæssigt erkomplicerede eller genstand for bevidst skatteunddragelse. En høj andel af fejl på etgivet område fortæller, at her er behov for indsats.Beror fejlene fx hovedsageligt på misforståelser eller manglende kendskab tilreglerne – høje compliancegrader – kan der være behov for en bedre indsats medinformation og vejledning eller måske en direkte forenkling af reglerne på området.Hvis der omvendt er tale om bevidst snyd – lave compliancegrader – kan behovetvære en målrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller man kan imødegåadfærden ved at begrænse eller fjerne mulighederne for at snyde. Dette kan fx skeved lovmæssigt at sikre indberetninger fra tredjepart.Resultaterne, som de foreligger i denne rapport, giver dermed et uvurderligt input itilrettelæggelsen af, hvordan SKATs indsatsressourcer bør anvendes i fremtiden. Detunikke datagrundlag, der igen er tilvejebragt, giver samtidig meget vide mulighederfor yderligere analyse og for at vurdere udviklingen siden 2006. Man kan sige, atrapporten giver et detaljeret billede af, hvordan ”verden ser ud”, mens kommendeanalyser formentlig også kan kaste noget lys over, hvorfor adfærden er, som den er.Rapporten er organiseret på følgende måde. Først præsenteres stikprøvedesignet,der er væsentligt ændret denne gang, samt nogle af de vigtigste definitioner og nysprogbrug. Herefter tegnes udviklingen fra 2006 til 2008 målt på regelefterlevelsenshovedparametre. I forlængelse af dette afsnit vises en mere detaljeret opgørelse afresultaterne for 2008 isoleret. Under overskriftenFejltyperser vi nærmere på, hvilketyper af fejl, der begås, opdelt på såvel årsopgørelsens hovedposter som enkelt-stående rubrikker/felter. Rapporten rundes af med nogle mere specifikke temaervedr. regelefterlevelsen fordelt på region, køn, alder og indkomst.
4
DESIGN OG DEFINITIONERDer er en række væsentlige ting, der med denne omgang af complianceprojektet erændret i forhold til første gang og som gennemgås nedenfor. For øvrige definitionerkonferer venligst med den tidligere udgave af rapporten for indkomståret 2006.
STIKPRØVEDESIGNET–STRATIFICERINGENMed den nye undersøgelse af indkomståret 2008 har vi reduceret omfanget af kon-troller fra 10 729 til nu 4 495. Da vi samtidig har redesignet stikprøveudsøgningenfuldstændig, er det dog lykkedes at få en lige så høj præcision som tidligere – pånogle områder endda lidt højere, mens præcisionen på andre områder er lidt mindre.I 2006 anvendte vi i alt 60 strata (grupperinger af populationen), som fremkom vedinddelingen i de 2 hovedgrupper –LetteogTunge borgere– og alle SKATsdaværende 30 skattecentre (2×30=60). Imidlertid er skattecentrene ikke længereselvstændige styrende enheder, og det er derfor naturligt at tage udgangspunkt i denuværende 6 regioner, så geografien fortsat er repræsenteret.Inddelingen iLetteogTunge borgeretog udgangspunkt i hvor komplekse borgernesindkomst- og skatteforhold var. Deletteborgere var i høj grad personer på over-førselsindkomst og helt almindelige lønmodtagere med indkomster og fradrag, derovervejende indberettes automatisk af tredjepart. Omvendt omfattede detungeborgere personer med forventet mere komplekse skatteforhold.3Denne inddeling viste sig at have en reel betydning for regelefterlevelsen, således atde mere komplekse skatteydere – nok ikke overraskende – havde en dårligere regel-efterlevelse. Imidlertid viste det sig, at forskellene ikke var helt så store, somforventet. Det skyldtes tilsyneladende en vis ”forurening” af grupperne. I mangetilfælde var det sådan, at de, der var kategoriseret somlette,burde væretungeelleromvendt. Når vi anvendte SKATs interne udsøgningssystemSLS-P4som filter, kunnevi også se, at mange i gruppen aftungealdrig ville være udsøgt i vores systemer.Den anvendte inddeling udnyttede så at sige ikke al den information, som SKATallerede havde om borgerne.Ved at se nærmere på de mange kriterier i SKATs udsøgningssystem for personer ogsammenholde med erfaringerne fra det første complianceprojekt, er det lykkedes atforetage en ny risikobaseret inddeling, som i højere grad baserer sig på al deninformation SKAT har om borgeren, snarere end de oplysninger borgeren selv harangivet. I alt opererer vi nu med 3 risikogrupper –Lav, MellemogHøjrisiko –krydset med de 6 regioner på tværs af landet. Det giver 18 strata mod tidligere 60.Af tabel 1 nedenfor ses, hvordan den samlede stikprøve på 4 495 skatteydere erfordelt på de 18 strata.
3
Fx honorar og vederlag i form af visse goder før arbejdsmarkedsbidrag, øvrige fradrag i denpersonlige indkomst, over-/underskud ved visse skibsprojekter, fortjeneste/tab ved ophør afvisse skibsprojekter, udbytte af udenlandske børsnoterede aktier, udbytte af danske unoteredeaktier, udenlandsk ejendom, udlejningsejendom osv.4
Statens ligningssystem for personer,SLS-P,anvendes af SKAT til at organisere ligningsar-bejdet herunder til ligningsudsøgning. Systemet kan finde eventuelle fejl og mangler i borgernesskatteansættelser. Udsøgningsparametrene bygger fx på indberetninger fra tredjepart, tidligereårs skatteansættelse, forskudsopgørelsen, borgernes egne indberetninger samt gældende loveog regler. Systemet kan på baggrund heraf identificere såvel egentlige differencer og inkonsi-stens som ting, der blot ser risikobetonede ud. Dermed sandsynliggør systemet, hvor der er taleom fejl. Den lange række af forskellige og meget specifikke kriterier gør det desuden muligt atgruppere udsøgningsresultatet, fx efter hvor stor sandsynligheden er for, at der er fejl iansættelsen.
5
Noget af det første man skal lægge mærke til er, at vi har udsøgt 4 gange så mangefra højrisikogruppen som fra lav- og mellemrisikogrupperne. Det er helt bevidst for atfå så meget ”kød” på kontrollerne som muligt, og dermed bedre data til efterfølgendeat kunne vurdere de aktuelle fejltypemønstre. For at optimere præcisionen istikprøven er det vigtigt, at man – så at sige – udsøger flest fra de grupper, hvorvariationen er størst. Dette er også et af hovedargumenterne for at have mange medhøj risiko og få med lav. Fra lavrisikogruppen behøver man fx ikke at kontrollere retmange for at konstatere, at der stort set ikke begås fejl i denne gruppe.Tabel 1. Stikprøvens fordeling på de 18 strata: 3 risikogrupper × 6 regionerRegionLavNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI alt125125125124126124749RisikogruppeMellemAntal
I altHøj
125125125125125125750
4995015014955024982 996
7497517517447537474 495
Inden for hvert strata er udsøgningen foretaget simpelt tilfældigt, og dette ernødvendigt for at kunne danne et repræsentativt billede af hele befolkningen. Afsamme grund er vi også nødt til at have borgere fra alle 18 strata med i stikprøven.I tabel 2 er præsenteret den faktiske fordeling af skatteyderne på de tre risiko-grupper for hver region for sig samt for hele landet og Vest- og Østdanmark.Tabel 2. Antal skatteydere fordelt regionalt og efter risikogruppeRegionPopulationLavAntal
RisikoandelMellemPct.
Høj12,312,512,013,213,814,713,012,213,85,15,75,45,75,75,15,55,45,5
NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI altVestØst1)
511 613862 308915 214633 290721 080534 3644 177 8692 289 1351 888 734
82,681,982,681,080,580,281,682,380,6
1)
1)
Vestomfatter Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, mensØstomfatter Midt- ogSydsjælland, Nordsjælland og København.
Det fremgår af tabellen, at lavrisikogruppen er den klart mest udbredte. Mere end 4ud af 5 borgere, kan vi på forhånd udpege, som nogen med en meget lav sandsynlig-hed for fejl. Omvendt er højrisikogruppen den mindste gruppe. Her er det kun ca. énud af 18 borgere, der rubriceres. Mellemrisikogruppen omfatter mere end dobbelt såmange borgere som højrisikogruppen, men er mindre end en sjettedel af segmentetmed lav risiko.Det er i øvrigt interessant at lægge mærke til, at fordelingen på de tre risikogrupperer nogenlunde den samme for hver region. Sammenligner man Vestdanmark med6
Østdanmark, kan man dog se, at der er lidt højere risiko i øst end i vest. Detstemmer også med det billede, vi konstaterede i 2006-rapporten, hvor regelefter-levelsen var ringere øst for Storebælt.Med det valgte stikprøvedesign har vi i meget høj grad overrepræsenteret højrisiko-gruppen og tilsvarende underrepræsenteret lavrisikogruppen, men dette er der, somdet fremgår ovenfor, gode argumenter for. Borgere med mellem risiko er en smuleoverrepræsenteret i stikprøven (17 pct. mod 13 pct. i befolkningen). Det betyder tilgengæld, at de vægte, der skal anvendes til at finde et gennemsnit eller aggregerettal for hele befolkningen bliver meget forskellige, jf. tabel 3.Tabel 3. Skaleringsfaktorer til brug for opvægtning af resultater fra stikprøven til derespektive stratumpopulationerRegionLavNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavn3 3825 6476 0494 1394 6093 456RisikoMellem503860876669794629Høj529899738255
En fejl på 1000 kr. i højrisikogruppen i Nordjylland bidrager fx til skattegabet med52.000 kr., mens en tilsvarende fejl i lavrisikogruppen i Syddanmark bidrager medgodt 6 mio. kr. (1000×6049). For lavrisikogruppen er der som sagt ikke ret mangefejl. For de 750 kontroller, der er gennemført i denne gruppe, er der faktisk kunfundet 12 borgere med fejl, jf. tabel 4 nedenfor. Det betyder for så vidt angårskattegabet, at det ikke bliver meningsfuldt at opregne disse meget få fejl tilmakroniveau, hvad enten det er brutto-, netto- eller provenugabet5, vi taler om.Usikkerheden er simpelt hen for stor, da de enkelte fejl kan variere nærmestubegrænset. Til gengæld kan man sagtens udtale sig med god præcision om såvelfejlprocenten som compliancegraden, og gevinsten er jo, at vi med det valgte designfår meget større viden om især højrisikogruppen, hvor langt de fleste fejl ligger.Tabel 4. Borgere med fejl inden for stikprøven, fordelt regionalt og efter risikoRegionLavNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI altVestØst31.2241248RisikoMellemAntal
I altHøj22272623252514875732021811891841902301 1765726042272092152092172591 336651685
For alle tre risikogrupper er alle kontrollerne foretaget i region Midt- og Sydsjælland,hvor opgaven har været forankret i SC Korsør. Ved igen at samle opgaven ét sted i5
Se definitionen af disse begreber i det følgende afsnit.
7
landet var der et stærkt grundlag for, at kontrolkonceptet igen kunne følges på enensartet måde. Ensartetheden er yderligere understøttet ved, at principperne for deenkelte kontrolhandlinger fra start af har været nøje beskrevet. På denne måde sikrervi, at de forskelle, vi observerer, er udtryk for reelle forskelle i skatteydernes regel-efterlevelse og ikke blot dækker over variation i kontroltilgangen.
VURDERING AF SIGNIFIKANSMange steder i det følgende sammenholdes fx compliancegrader, fejlprocenter ellerskattegab mellem 2006 og 2008 eller mellem forskellige regioner, aldersgrupper ellerkøn. For at kunne vurdere om eventuelle forskelle blot kan være udslag af tilfældigvariation i den udsøgte stikprøve, eller om de vitterlig er udtryk for en reel udvikling iskatteydernes regelefterlevelse, er der er foretaget en vurdering af om disse forskelleersignifikante.6I resten af dokumentet anvendes termensignifikantom, hvorvidt den observeredeforskel, når den testes ud fra den relevante statistiske metode (uden andreforklarende variable), findes statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.7De signifikante resultater kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derforsætte væsentlig større lid hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.
NY TERMINOLOGI VEDR.REGULERINGSBELØB OG SKATTEGABNår SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT idet indberettede beløb.8Forskellen på det tidligere og det nye beløb kalder vi for enregulering.Når reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – taler vi om enforhøjelse.Omvendt kalder vi negative reguleringsbeløb fornedsættelser.I den første rapport var vi ikke helt konsekvente i sprogbrugen, når vi skelnedemellem reguleringer af den skattemæssige ansættelse på hhv. individniveau og påmakroniveau. Dette råder vi bod på her.På individniveau taler vi nu konsekvent omreguleringsbeløb,mens de tilsvarendetermer på makroniveau alle hedderskattegab– også hvis de fx er underopdelt pårisikogrupper, regioner eller årsopgørelsens rubrikker.
BRUTTO,NETTO OG PROVENUDerudover skelner vi mellem beløb opgjortbrutto, nettoeller iprovenu.Brutto-termen fremkommer, når vi lægger forhøjelser og nedsættelser sammen numerisk,dvs. uden brug af fortegnet, mens netto-termer anvendes om forhøjelser minusnedsættelser.9På individniveau taler vi om hhv.bruttoreguleringognettoregulering,mens vi anvender betegnelserneBruttoskattegabetellerNettoskattegabetpå aggre-
6
IfølgeDen Danske Ordboganvendes ordetsignifikantom noget,som er til stede el. gør siggældende i så høj grad at det tydeligt kan mærkes, måles e.l.7
Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældig-hed. Nulhypotesen er den hypotese, man gerne vil afprøve – fx om den gennemsnitligecompliancegrad er den samme i 2008 som i 2006. Hvis vi afviser denne hypotese siger vi, atcompliancegraderne i de to indkomstår er signifikant forskellige. Signifikansniveauet er denaccepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden ersand! En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen erforkert. Det indebærer blot, at man på grundlag af de observerede data ikke mener at kunneopretholde hypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi altså risikoen for atdrage forkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand!Signifikanssandsynligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og denopstillede nulhypotese.89
Eller evt. i andre oplysninger, der har betydning for skatteansættelsen.
I stedet for at opgøre en forhøjelse på fx 10 000 kr. og en nedsættelse på 10 000 kr. som etsamlet stort rundt nulnetto,indregnerbrutto-størrelsernealtså dette som en fejl på 20 000 kr.
8
geret niveau. Ofte bruger vi endda den korte – indforståede form –BruttogabetellerNettogabet.Både brutto- og nettotallene opgøresfør skat.For at kunne udtale os om den skattemæssige værdi af disse reguleringer, ser viogså på ændringen direkte i slutskatten. Her tages altså i fuld udstrækning højde forasymmetrisk beskatning af forhøjelser og nedsættelser og forskellige typer afindkomst – fx aktieindkomst og kapitalindkomst. På individniveauet anvendes termenReguleringsbeløb i provenuellerProvenumæssig regulering,mens vi på makroniveautaler omSkattegabet i provenueller kort og godtProvenugabet.Hvorfor anvender vi så alle de tre former? Det er oplagt interessant at kende gabetopgjort i tabt provenu, da det er de penge, som alternativt kunne være anvendt til fxvelfærdsformål eller sænkning af skatter. Ud fra et politisk synspunkt vil sådanne talaltid have størst fokus, men tallene før skat er også interessante. Særligt, når detdrejer sig om at få et overblik over hvilke områder, hvor fejl og snyd er mestudbredte. Man kan jo ikke dele den skattemæssige værdi ud på årsopgørelsensenkelte rubrikker, når der er mere end én regulering på en skatteyder, da skattenberegnes samlet. Hvilken ændring skulle i så fald beskattes med højest marginalskat?Derfor vil det ud fra et indsatsmæssigt perspektiv også have relevans at se på brutto-og nettogabet. Desuden er det interessant, at kunne se hvor stor en del afindkomsten, der ikke bringes til beskatning.Hvis man anvender nettogabet, er man tættere på provenugabet – dog før skat. Menher skal man være forsigtig. For det første kan det være misvisende, at forhøjelserog nedsættelser ofte beskattes med forskellige satser. Desuden ser vi på visseområder, at der både er meget store forhøjelser og meget store nedsættelser. Nårman beregner et nettogab, kan resultatet derfor blive meget tæt på et rundt nul. Deter meget misvisende, hvis man ønsker at afdække regelefterlevelsen på området.Har man kun nettogabet, risikerer man at komme til den konklusion, at der ikke ernoget problem. Til dette formål vil bruttogabet i langt de fleste tilfælde være klartbedst egnet, da både forhøjelser og nedsættelser øger bruttogabet, og dermed giveret præcist billede af omfanget af den manglende regelefterlevelse.Vær i øvrigt opmærksom på følgende forhold: Hvis en borger har angivet et korrektbeløb i en forkert rubrik, vil flytningen udløse en brutto- og nettoregulering på rubrik-niveau, men ikke på individniveau, hvor vi altid opgør netto. Derimod kan detsagtens udløse en ændring i slutskatten for personen og dermed bidrage til provenu-gabet. Tilsvarende kan fx en ændring af en ejerandel på en ejendom eller informationom indflytningsdato påvirke den beregnede ejendomsværdiskat og dermed prove-nuet, uden at det udløser hverken en brutto- eller nettoregulering, da der ikke ernoget ændringsbeløb.
SKATTEBASEN OG FEJLANDELENFor at få et mål for, hvor stor betydning bruttoskattegabet har – fx for de enkelterubrikker på årsopgørelsen – anvender vi den relative størrelseFejlandelen,dernetop sætter bruttogabet i forhold til det, vi her definerer somSkattebasen.Skattebasen er SKATsseneste opgør,dvs. det selvangivne/indberettede beløb plusgennemførte reguleringer. Fejlandelen måler således den absolutte fejl i forhold tildet beløb, der burde være angivet.
COMPLIANCEKORT UDGÅRCompliancekortene, der blev bragt i rapporten for indkomståret 2006, udgår. Viopgør ikke længere regelefterlevelsen lokalt på skattecenterniveau, da skattecentrene– som nævnt ovenfor – ikke længere fungerer som organisatoriske enheder medselvstændig beslutningskompetence. Regionalt opgøres compliance imidlertid fortsat,men der er blot 6 regioner, og det er enklere at overskue fordelinger herfor i en tabelfrem for at anvende landkortene.
9
UDVIKLINGEN FRA2006TIL2008I dette afsnit sammenholdes regelefterlevelsen for indkomståret 2008 med resultatetfor 2006. Sammenligningen foretages på et overordnet niveau for compliancegrader,fejlprocenter og skattegab. For alle disse komponenter af regelefterlevelsen er derforuden vores bedste estimat –middelskønnet– også opgjort et konfidensintervalbestående af ennedreog enøvre grænsefor, hvor meget middelskønnet med rimeligsandsynlighed kan forventes at variere.10Når man arbejder med en stikprøve fra en større population kan man aldrig væresikker på, at resultatet i data præcis afspejler den ”sande fordeling” for helepopulationen. Generelt øges præcisionen desto større stikprøven er og desto mindrevariationen i data viser sig at være. For at få et indtryk af præcisionen i de fundnehovedresultater anføres for hvert af disse – udover middelskønnet – altså også dennedre og øvre grænse, som udgør konfidensintervallet. På baggrund heraf kan detogså vurderes om eventuelle forskelle til resultaterne fra 2006 kan skyldes tilfældigvariation, eller om der er reelt er tale om en bedring eller forværring i regelefter-levelsen.Udover at opgøre regelefterlevelsen for hele landet, er der også underopdelt på de trerisikogrupper, der ligger til grund for stikprøveudsøgningen for indkomståret 2008, ogpå hhv.LetteogTunge borgerefor 2006.
DEN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE–COMPLIANCEGRADENCompliancegraden er det tal, der bedst udtrykker den samlede regelefterlevelse. Påen skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst, vurderes i hver kontrol den respektive skatte-yders grad af compliance – eller efterrettelighed om man vil. I denne vurderingindgår både, om der er lavet fejl og i givet fald hvor mange, hvor store fejlene er, ogom fejlene med rimelighed kan anses for at være resultat af et bevidst snyd, eller omde blot beror på misforståelse af reglerne eller regulære fejl. På den måde ercompliancegraden et langt bedre mål for den samlede regelefterlevelse end isoleretat betragte fejlprocenter eller reguleringsbeløb/skattegab. Disse parametre kan dogopfattes som delkomponenter af compliancegraden og er derfor vigtige for at kunneforstå udviklingen i regelefterlevelsen.Tabel 5. Compliancegrader 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupperNedre grænseIndex (0-6)
MiddelskønIndex (0-6)
Øvre grænseIndex (0-6)
Udførte kontrolleruvægtetAntal
2008‒ Lavrisiko‒ Mellemrisiko‒ Højrisiko
5,805,955,254,76
5,825,975,334,80
5,845,995,414,85
4 4957497502 996
2006‒ Lette borgere‒ Tunge borgere
5,745,835,53
5,755,855,55
5,775,875,57
10 7292 7198 010
Af tabel 5 fremgår det, at compliancegraden er signifikant højere i 2008 end i 2006.Stigningen fra 5,75 til 5,82 svarer til, at 7 pct. af alle borgere er rykket én kategoriopad på complianceskalaen. Det svarer til 300 tusinde skatteydere, der nu har en
10
Der opereres her med et signifikansniveau på 5 pct.
10
(ét trin) højere efterrettelighed. Samtidig kan man sige, at vi ligger ganske tæt påden maksimale compliancegrad på 6, hvilket i sig selv er et imponerende resultat.En stor del af denne meget gunstige udvikling kan forklares med de mange fejl, derer fjernet fra rubrik 11, på grund af de automatiske feedback-mekanismer, der eretableret i SKATs egne systemer – se også afsnittetÅrsopgørelsens rubrikker,side 26. Omvendt er der flere fejl på aktier denne gang, men mange har snydt sigselv på grund af tabene fra konjunkturnedgangen. Skatteydere, der har begået fejl iSKATs favørratesgenerelt bedre end, de der begår fejl i eget favør. Så nårkonjunkturerne igen slår om, er det sandsynligt at en del af fejlene på aktieområdetvil resultere i lavere compliancegrader og dermed trække den samlede regelefter-levelse lidt ned igen. På sigt vil de automatiske indberetninger af både køb og salg påaktier, dog kunne fjerne en hel del af fejlene på området.På tværs af risikogrupperne er der et tydeligt mønster med faldende regelefterlevelsedesto højere risiko. Forskellen mellem de tre grupper er tilmed klart signifikant. Ilavrisikogruppen er der stort set ingen fejl, og den gennemsnitlige compliancegrad igruppen er blot 0,03 point fra at være fuldstændig perfekt. Omvendt begynder der atvære noget kød på i mellemrisikogruppen og især i højrisikogruppen, hvor dengennemsnitlige compliancegrad er nede på 4,80.Den nye måde at stratificere på, er med andre ord meget succesfuld. Vi fårsegmenteret borgerne på en langt mere effektiv måde end i 2006, hvor der var ennoget mere beskeden forskel mellem de to grupperinger –LetteogTunge.Ud over atder er mere tyngde i såvel mellem- som højrisikogruppen – ift. deTunge borgere–så er vi også lykkedes med at få lagt hovedvægten af kontrollerne i særligthøjrisikogruppen, hvor variationen i regelefterlevelsen er stor, og værdien af at havemange kontroller derfor er størst ud fra et hensyn om høj statistisk præcision.Tabel 6 viser mere specifikt den gennemsnitlige compliancegrad udelukkende blandtde borgere, derharbegået fejl. Det giver et billede, som i højere grad ligner det,sagsbehandlerne normalt møder, når der udsøges efter væsentlighed og risiko. Herligger regelefterlevelsen per definition meget lavere end for alle borgere under ét.Tabel 6. Compliancegrader alene blandt borgere med fejl hhv. for 2008 og 2006, inkl.konfidensgrænser og undergrupperNedre grænseIndex (0-6)
MiddelskønIndex (0-6)
Øvre grænseIndex (0-6)
Borgere med fejluvægtetAntal
2008‒ Lavrisiko‒ Mellemrisiko‒ Højrisiko
3,443,763,193,41
3,483,933,303,45
3,514,103,423,48
1 336121481 176
2006‒ Lette borgere‒ Tunge borgere
3,513,553,39
3,573,773,45
3,633,993,50
1 1501401 010
Gennemsnittet på 3,48 er imidlertid fortsat i den ”pæne” ende – midt mellem lys ogmørk grøn i medspillersegmentet. I forhold til 2006, er der tale om en forværring,som dog kun er på kanten af at være signifikant. Compliancegraden for alle borgereer altså signifikant bedre i 2008, men for de, der begår fejlene, er billedet muligvislidt mere alvorligt end i 2006.Bemærk at konfidensintervallet er indsnævret ganske pænt i 2008, fordi vi med dennye stratificering af stikprøven netop har fået lidt flere fejl ud (1 336 mod 1 150 i2006) – på trods af det markant mindre omfang af kontroller. Konkret har vi flere
11
kontroller i de segmenter, hvor variationen er størst, og derfor bliver præcisionennæsten fordoblet11, selvom stikprøvestørrelsen er reduceret med knap 60 pct. Dennemetodiske forbedring har kun været mulig fordi vi kunne analysere på data fra denførste undersøgelse. Vi kunne derfor ikke på forhånd have planlagt en så optimalstikprøve allerede for indkomståret 2006.Også her er compliancegraden og dermed regelefterlevelsen signifikant bedre i lav-risikogruppen end i de to andre grupper. Til gengæld er der en indikation af, at regel-efterlevelsen nok er dårligere i mellemrisikogruppen end i højrisikogruppen. Her erdet vigtigt at gøre opmærksom på, at SLS-P-kriterierne, der ligger til grund forinddelingen i de tre risikogrupper, primært er valgt ud fra, hvor sandsynligt det var,at de forskellige kriterier ville resultere i fejl. Der er altså ikke lagt vægt på, om defundne fejl er særligt store/alvorlige, men blot på, om de er hyppige.Tabel 7. Fordeling på compliancegrader og modspillere for 2008 og 2006Indkomstår0200820060,00,010,00,2Compliancegrad20,30,63Andel i pct.
Modspillere51,43,8692,288,3AndelPct.
43,54,0
AntalTusinde
2,63,1
0,40,9
1636
Der er i 2008 hele 92 pct., der opnår den maksimale compliancegrad på 6, svarendetil at alt er i skønneste orden. Det er en flot stigning på 4 procentpoint fra et iforvejen højt niveau. Samtidig er det værd at lægge mærke til, at modspillerandelener halveret og nu er nede på blot 4 promille. Faldet er da også klart signifikant.12Pålandsplan svarer det til, at antallet, der efter SKATs vurdering bevidst snyder, erreduceret med hele 20 tusinde personer fra 36 til 16.
FEJLPROCENTEREn opgørelse af fejlprocenten er god til at sige noget om, hvor udbredt det er, atskatteyderne begår fejl, men siger til gengæld ikke umiddelbart noget om størrelsenaf fejlene eller alvoren heraf. Det er imidlertid altid væsentligt at vide, om det ermange eller et fåtal af skatteyderne, der ikke formår/ønsker at angive korrekt.Fejlprocenten fremgår af tabel 8.For alle borgere under ét er fejlprocenten for indkomståret 2008 nu under 6 pct. Deter et signifikant fald på godt en fjerdedel i forhold til 2006. Her ser vi også megettydeligt, at udsøgningen der inddeler borgerne i de tre risikogrupper fungerer overbe-visende med stort set ingen fejl i lavrisikogruppen og tæt på 20 og 40 pct. fejl i hhv.mellem- og højrisikogrupperne. Det var netop sandsynligheden for at begå en fejl,der lå til grund for de opstillede kriterier – snarere end fejlenes alvor – så det erlykkedes meget flot. Inddelingen ses også på denne led at fungere væsentligt bedreend opdelingen iLetteogTunge borgere,som vi anvendte i udsøgningen for 2006.Bemærk at der kun er forholdsvis få borgere i de to segmenter med højest risiko –hhv. 13 og 5 pct. i mellem- og højrisikogruppen. Derfor ender det vægtede gennem-snit for alle borgere tættere på resultatet for lavrisikogruppen. Det svarer til, at detfor hele landet er ca. én ud af 17 borgere, der angiver forkert.
11
Intervalbredden er næsten halveret fra 0,12 (3,63-3,51) til 0,07 (3,51-3,44), og dermed er vinæsten dobbelt så præcise.12
For 2008 kan et 95% konfidensinterval for modspillerandelen opgøres til mellem 0,24 og 0,53pct., mens det tilsvarende for 2006 er mellem 0,63 og 1,10 pct.
12
Tabel 8. Fejlprocenter for 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupperNedre grænsePct.
MiddelskønPct.
Øvre grænsePct.
Udførte kontrolleruvægtetAntal
2008‒ Lavrisiko‒ Mellemrisiko‒ Højrisiko
5,10,517,136,9
5,81,420,038,6
6,52,222,840,4
4 4957497502 996
2006‒ Lette borgere‒ Tunge borgere
7,54,413,1
8,05,213,8
8,56,114,6
10 7292 7198 010
Det er tanken at forsøge at anvende resultaterne fra risikogrupperne til at forfine deudsøgningskriterier, SKAT i det daglige anvender. Ved at se nærmere på, hvilkekriterier, der giver ”bid” i de forskellige segmenter, håber vi at kunne justere voresudsøgninger, så det bliver muligt at udpege skatteydere med fejl med endnu størrepræcision og dermed også bruge mindre tid på at ulejlige borgere, der viser sig athave orden i tingene.Af tabel 9 fremgår det, at antallet af personer på landsplan, der har lavet en ellerflere fejl i årsopgørelsen, er faldet fra 329 tusinde til 243 tusinde - et fald på 86tusinde borgere! Bemærk at hele faldet alene ligger på forhøjelserne, mens antalletaf nedsættelser er uforandret. At der ikke er fremgang på nedsættelserne hængernøje sammen med finanskrisen og de store og hyppige afledte tab på aktieområdet,som mange desværre glemmer at fradrage.Tabel 9. Borgere med fejl fordelt på forhøjelser og nedsættelser for 2008 og 2006Indkomstår20082006Forhøjelser163250NedsættelserAntal tusinde
Fejl i alt8079243329
Selv om faldet i antallet af fejl samlet set er meget stort, så er det ikkeforholdsmæssigt lige så stort som reduktionen i antallet af modspillere/snydere, jf.tabel 7. Dvs. der bliver markant færre, der laver fejl, men faldet er samtidig særligtstort blandt de alvorlige fejl. Det er unægtelig en positiv udvikling.
SKATTEGABETEn anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed, fås ved at opgøreskattegabet. Skattegabet kan så at sige kvantificere regelefterlevelsen i kroner ogører – noget som alle kan forholde sig til.Med udgangspunkt i reguleringsbeløbene for de udsøgte skatteydere i vores 3 risiko-grupper og 6 regioner, har vi beregnet skattegabet for hvert af de i alt 18 strata.Herefter er brutto-, netto- og provenugabet aggregeret op til de tre risikogrupper ogsamlet til en sum for hele landet.For alle de tre typer af gab gælder imidlertid, at beregningen for lavrisiko-segmentet– ironisk nok – er alt for usikker til at kunne bruges til noget. Dette er også nævnt iforbindelse med tabel 4 under afsnittet vedr. stikprøvedesignet fra side 5 og frem.Med blot 12 fejl blandt de 749 udsøgte i lavrisikogruppen, bliver variationen i
13
reguleringsbeløbene for stor til, at det er meningsfuldt at gange op til et skattegab forde 3,4 mio. borgere i dette segment.13I de følgende tre tabeller er skattegabet for 2008 opgjort hhv. brutto, netto og iprovenu og sammenlignet med de tilsvarende skattegab for indkomståret 2006. I alletabellerne er skattegabet for borgere med lav risiko angivet med en lys grå farve forat understrege usikkerheden af tallet. For alle tre tabeller er desuden angivet de øvreog nedre konfidensgrænser.I tabel 10 er bruttoskattegabet angivet. Bruttogabet er desværre steget til 8,0 mia.kr. fra 6,4 mia. kr. i 2006. Stigningen er dog ikke signifikant, og derfor kan man ikketillægge stigningen nogen særlig vægt. Bruttogabet er godt dobbelt så højt forgruppen med mellem risiko som for borgere med høj risiko, hvilket nogenlundesvarer til gruppernes indbyrdes vægt i populationen – se tabel 2. Forskellen på de togrupper er tilmed signifikant. Bemærk også at konfidensintervallet er snævrere forhøjrisikogruppen – både absolut og relativt – på grund af det større antal uvægtedefejl i gruppen.Tabel 10. Skattegabet brutto i 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupperNedre grænseMia. kr.
MiddelskønMia. kr.
Øvre grænseMia. kr.
Borgere med fejluvægtetAntal
2008 ekskl. Lavrisiko2008 inkl. Lavrisiko‒ Lavrisiko‒ Mellemrisiko‒ Højrisiko
5,96,30,13,62,1
8,08,40,45,52,5
10,110,50,77,42,8
1 3241 336121481 176
2006‒ Lette borgere‒ Tunge borgere
5,01,92,8
6,43,23,2
7,94,53,7
1 1501401 010
Det er ærgerligt, at skattegabet ikke kan opgøres præcist for lavrisikogruppen. Reeltset ved vi ikke, om det sande tal er 100 mio. kr. eller 1 mia. kr., men det ændrerikke ved det billede, vi allerede har set ovenfor – nemlig, at der er meget få fejl idenne gruppe, og den gennemsnitlige compliancegrad ligger helt i top. I densammenhæng betyder det mindre, at der måske kan være ½ mia. kr. at hente, delsfordi fejlene er yderst svære at finde blandt de langt over 3 mio. borgere med lavrisiko, og dels fordi det sikkert vil kræve mange ressourcer, som kan anvendes megetmere effektivt i de to andre segmenter.Tabel 11 viser en fremgang i nettoskattegabet, der er faldet til 3,7 mia. kr. fra 5,0mia. kr. i 2006. Dette fald er dog heller ikke signifikant. Når nettogabet er faldetsamtidig med, at bruttogabet er steget, så skyldes det, at værdien af nedsættelserneer steget meget i forhold til 2006 – især på aktieområdet, som vi skal se senere.Stigningen i nedsættelserne trækker nettogabet ned, men øger bruttogabet.Også for nettogabet er gabet for mellemrisikogruppen omtrent dobbelt så stort somfor højrisikogruppen, men her bliver forskellen ikke signifikant. Præcisionen formellemrisikogruppen er ikke tilstrækkelig, og derfor spænder konfidensintervallet retbredt her.
13
Tabel 3 viser også, at skaleringsfaktorerne for lavrisikogruppen er helt op på ca. 3-6.000. Enenkelt regulering på blot 50.000 kr. vil således alene kunne løfte skattegabet med op til300 mio. kr.
14
Tabel 11. Skattegabet netto i 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupperNedre grænseMia. kr.
MiddelskønMia. kr.
Øvre grænseMia. kr.
Borgere med fejluvægtetAntal
2008 ekskl. Lavrisiko2008 inkl. Lavrisiko‒ Lavrisiko‒ Mellemrisiko‒ Højrisiko
1,61,9-0,10,40,9
3,74,00,32,41,3
5,86,20,64,51,7
1 3241 336121481 176
2006‒ Lette borgere‒ Tunge borgere
3,51,22,0
5,02,62,4
6,43,92,9
1 1501401 010
Skattegabet opgjort i provenu udviser også et fald til 1,1 mia. kr. fra 1,6 mia. kr. i2006, jf. tabel 12. Heller ikke dette fald er i nærheden af at være signifikant.Konfidensintervallet for provenugabet i 2008 spænder fra 0,5 til 1,7 mia. kr. I forholdtil gabet blandt selskaber og selvstændige erhvervsdrivende er det meget beskedent.Tabel 12. Skattegabet provenu 2008 og 2006, inkl. konfidensgrænser og undergrupperNedre grænseMia. kr.
MiddelskønMia. kr.
Øvre grænseMia. kr.
Borgere med fejluvægtetAntal
2008 ekskl. Lavrisiko2008 inkl. Lavrisiko‒ Lavrisiko‒ Mellemrisiko‒ Højrisiko
0,50,60,00,30,2
1,11,30,20,80,3
1,71,90,31,40,3
1 3241 336121481 176
2006‒ Lette borgere‒ Tunge borgere
1,00,30,6
1,60,80,8
2,11,30,9
1 1501401 010
Overordnet set kan det med meget høj sikkerhed konkluderes, at regelefterlevelsenhar udviklet sig meget positivt på borgerområdet fra 2006 til 2008. Siden da er enrække yderligere tiltag iværksat, som forventes at bringe regelefterlevelsen til etendnu højere niveau.
15
REGELEFTERLEVELSEN I2008I resten af rapporten vil vi hovedsageligt gå i dybden med resultaterne vedrørendeindkomståret 2008, men vil fra tid til anden sammenholde med resultaterne fra 2006
COMPLIANCEGRADER OG FEJLPROCENTERSom noget nyt lancerer vi hercompliancetrekanten,der viser fordelingen af skatte-ydernes regelefterlevelse ved brug af de syv farver fra complianceskalaen. Medudgangspunkt i den relative fordeling af skatteydere på de syv compliancetrin, farve-lægges trekanten, så arealet for hver af de syv farver udgør præcis samme andel aftrekantens totale areal, som den respektive compliancegrads andel af skatteyderne.Trekanten farvelægges med de laveste compliancegrader oppefra og de højeste ibunden. Det giver et meget hurtigt overblik over sammensætningen af regelefter-levelsen.I figur 1 er således tegnet compliancetrekanterne for 2008 og 2006. Som det ses, erdet hvide areal vokset markant, samtidig med, at det gule og røde areal i toppen,som repræsenterer modspillerne, er blevet væsentligt mindre.Figur 1. Compliancetrekanter for 2008 og 2006
2008
2006
Figur 2 viser så de respektive compliancetrekanter for hver af de tre risikogrupper, vihar anvendt i 2008. Det ses meget tydeligt, at der er enorm stor forskel på disse tresegmenter.I lavrisikogruppen har vi næsten kun ”hvide” borgere og ingen modspillere overhove-det. I gruppen med høj risiko har vi netop fået identificeret rigtig mange af de grønneog gule (og nogle få røde). I forhold til mellemrisikogruppen er forskellen primært, atder er flere i de to grønne segmenter og dermed færre hvide. Der er altså ikke taleom meget alvorligere fejl, men derimod langt hyppigere fejl i højrisikogruppen.Af tabel 13 fremgår de underliggende data for figur 2. Fx kan man se, at andelen af”hvide” skatteydere (rating 6) i grupperne med lav, mellem og høj risiko er hhv. tætpå 100, lige godt 70 og knap 50 pct. For lavrisikogruppen er der totalt fravær afmodspillere, mens modspillerandelen ligger på 1,9 og 2,4 pct. i hhv. mellem- oghøjrisikogruppen. Som tidligere nævnt er fejlprocenten meget lav i lavrisikogruppen,med kun godt 1, mens den er 20 i mellemrisikogruppen og næsten det dobbelte igruppen med høj risiko. Alt dette giver sig selvfølgelig også udslag i store forskelle ide gennemsnitlige compliancegrader for de tre segmenter. Som det også er nævnttidligere, er compliancegraden i gennemsnit nede på 4,80 i højrisikogruppen, mens16
mellemoglaver hhv. 5,33 og 5,97. Der er altså et meget bredt spænd på de tregrupper, og det understreger, at vores stikprøvedesign har fungeret efter hensigten.Figur 2. Compliancetrekanter for borgere i hver af de tre risikogrupper i 2008
Lavrisiko
Mellemrisiko
Højrisiko
Tabel 13. Compliancegrader, modspillerandele og fejlprocenter for hver risikogruppeRisiko-gruppeLavMellemHøjI altCompliancegrad0.0,20,20,01.0,20,50,02.1,61,80,330,111,018,92,64Pct.
50,17,18,11,4
698,570,748,492,2
Modspiller-andel.1,92,40,4
Fejl- Compliance-pct.gradGns.
1,39,222,13,5
1,420,038,65,8
5,975,334,805,82
Figur 3 er taget med for at vise effekten af det nye stikprøvedesign. Figuren visernemlig de to compliancetrekanter for hhv.LetteogTungeborgere, som udsøgningenvar baseret på i 2006. Her bliver det meget synligt, at deLetteikke har nær så højefterrettelighed som den nye lavrisikogruppe, og at deTungeend ikke er lige såmålrettet som den nye mellemrisikogruppe. Højrisikogruppen er der således langtmere ”musik” i, end blandt deTunge.Figur 3. Compliancetrekanter for hhv. lette og tunge borgere i 2006
Lette borgere
Tunge borgere
17
En anden detalje er, at gruppen med lav risiko er helt uden modspillere, hvilket ikkeer tilfældet blandt deLette.Det er meget nyttigt at have fået større spredning på deforskellige grupperinger, da det giver mulighed for at øge præcisionen i udsøgningen,hvilket her var absolut nødvendigt på grund af den mindre stikprøve.
REGULERINGSBELØB OG SKATTEGABMed udgangspunkt i compliancekontrollerne, har vi beregnet de gennemsnitligereguleringsbeløb for hvert af de 18 strata. Ved at anvende disse gennemsnit oggange med populationsstørrelserne i hvert af de respektive strata er skattegabetfastlagt for hvert stratum. Endelig har vi summeret resultatet over alle 18 strata ogdermed fremkommer det samlede skattegab for borgere for indkomståret 2008. I detfølgende har vi dog set bort fra bidraget fra hele lavrisikosegmentet, jf. ogsåkommentarerne til tabel 3 og tabel 4.
REGULERINGSBELØB FOR HØJRISIKOGRUPPENFor at få et indtryk af, hvor store ændringer SKAT i praksis foretager i den skatte-mæssige ansættelse af skatteyderne, og i hvilket omfang det sker, så kan det værenyttigt at afbilde hele fordelingen af de observerede reguleringsbeløb.I vores stikprøve, har vi som bekendt overrepræsenteret højrisikosegmentet ganskemeget, så dette segment udgør to tredjedele af hele stikprøven. Da det også er her,vi har den klart største fejlprocent, har vi også det bedste grundlag for at vise enfordeling af reguleringsbeløbene for dette segment. Vi har tidligere argumenteret for,at kun reguleringsbeløbene fra lavrisikosegmentet var for usikre til at anvende i denvidere analyse, men når det kommer til at vise en regulær fordeling, bliver billedetfor mellemrisikogruppen også noget mudret. Godt nok dækker højrisikosegmentet”kun” godt en tredjedel af alle reguleringer for hele befolkningen, men analysen harvist, at reguleringsbeløbene er på samme niveau som i mellemrisikosegmentet, derdækker yderligere 44 pct. af alle fejl, jf. tabel 17 i det følgende. I figur 4 nedenfor erderfor alene fokuseret på fordelingen af reguleringsbeløb for højrisikogruppen.Figur 4. Fordeling af reguleringsbeløb før skat i højrisikogruppen
Tusinde skatteydere
1612840-60-50-50-40-30-20-20-10
80%60%40%20%0%
-40-30
<-60
-10-5
5-10
0-5
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
Beløbsgrænser i tusinde kr.
18
-5-0
>60
Kumulativ procent
20
100%
Figuren viser fordelingen af de faktiske reguleringsbeløb før skat, hvor hver enkeltobservation er skaleret op med de respektive regionale skaleringsfaktorer, jf. tabel 3.På den måde kan det på værdiaksen til venstre aflæses, hvor mange tusindeskatteydere i hele landet, der burde reguleres med et beløb svarende til de respektiveværdier på kategoriaksen (den vandrette akse).14Fordelingen er koncentreret om intervallet fra 0 til 5 tkr. (modus), hvor en femtedelaf alle reguleringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer i højrisikosegmentetligger under ca. 4½ tkr. (medianen) og resten tilsvarende over. Samlet udgørbeløbsstørrelser over 20 tkr. præcis 20 pct. af det totale antal reguleringer, mens kun7 pct. tilsvarende ligger under -20 tkr. Fordelingen er tydeligthøjreskæv.10 pct. af alle reguleringerne i segmentet er over 50 tkr., og halvdelen af disse erendda over 100 tkr. Lige godt en tredjedel af alle reguleringsbeløbene før skat ernedsættelser, mens knap to tredjedele omvendt er forhøjelser.Figur 5 viser fordelingen af reguleringsbeløbene efter skat for højrisikosegmentet.15Figur 5. Fordeling af ændringsbeløb for slutskatten i højrisikogruppen
Tusinde skatteydere
129630<-10-10-8-8-6-6-4-4-3-3-2-2-1-1-00-11-22-33-44-55-66-88-1010-1212-1414-1616-1818-20>20
80%60%40%20%0%
Beløbsgrænser i tusinde kr.
Fordelingen efter skat ligner fordelingen før skat en del men ikke helt. Beløbenebliver selvfølgelig noget lavere, men samtidig bliver fordelingen også mere skæv, daskatteværdien af et overset fradrag typisk vil være relativt lavere end den relativebeskatning af en ekstra indkomst.Modus ligger lige ved intervallerne fra 0 til 1 tkr. og fra 1 til 2 tkr., der hver isærudgør 14-15 pct. Medianen er på 1,3 tkr. Kun 4 pct. af højrisikoborgerne med fejl fårmere end 10 tkr. tilbage i skat, mens 14 pct. må aflevere mere end 10 tkr. 6 pct. må
14
Bemærk, at de midterste fire intervaller fra -10 til +10 tkr. er markeret med en mørkere blåfarve. Dette er for at indikere, at disse intervaller kun omfatter 5 tkr., hvor de øvrige intervallerer 10 tkr. bortset fra de to endeintervaller, der jo principielt er uendeligt lange. Dissehalerermarkeret med en lilla farve.15
Bemærk, at de 10 intervaller fra -4 til +6 tkr. er markeret med en mørkere blå farve. Dette erfor at indikere, at disse intervaller kun omfatter 1 tkr., hvor de øvrige intervaller er 2 tkr.bortset fra de to endeintervaller, der jo principielt er uendeligt lange. Dissehalerer markeretmed en lilla farve.
Kumulativ procent19
15
100%
af med mere end 20 tkr. og 2 pct. får en ekstraregning på over 40 tkr. Samlet set erdet kun 31 pct. af de regulerede borgere i højrisikosegmentet, hvor slutskattenændres op eller ned med mindst 5 tkr. Det svarer til 27 tusinde personer eller 12 pct.af alle borgere med høj risiko (inkl. de der ikke er reguleret).Begge fordelingerne er forholdsvis pæne, som man kan forvente det i så stort etdatamateriale. Der lader ikke til at være nogle særlige tærskelværdier.
SKATTEGABETAf tabel 14 fremgår det, at nettogabet er 3,7 mia. kr. for hele landet ekskl.lavrisikogruppen. Det dækker over forhøjelser i den skattepligtige indkomst samtaktieindkomsten på 5,9 mia. kr. og nedsættelser på 2,1 mia. kr. Lægger man gabeneop og ned sammen numerisk for at få indtryk af den samlede fejl, der begås vedindberetningen/selvangivelsen, fremkommer bruttogabet på 8,0 mia. kr.Tabel 14. Skattegabet før og efter skat fordelt efter risiko og opdelt på forhøjelser ognedsættelserRisikogruppeBruttoMellemHøjI alt (ekskl. lavrisiko)5,52,58,0Netto2,41,33,7SkattegabetOpMia. kr.
Ned4,01,95,91,50,62,1
Provenu
Op/ned ift.bruttogabetPct.
0,8 72% / 28%0,3 76% / 24%1,1 73% / 27%
I 2006 udgjorde nedsættelserne kun ca. en niendedel af bruttogabet, mens det i2008 er omtrent en fjerdedel af gabet, der er nedsættelser. Andelen er nogenlundeden samme, hvad enten vi ser på segmentet af borgere med mellem eller høj risiko.Målt på antallet af reguleringer, var det imidlertid godt en tredjedel, der varnedsættelser, jf. kommentarerne til figur 4. Det betyder altså, at den gennemsnitligeforhøjelse udgør et større beløb end den gennemsnitlige nedsættelse – ca. 36 tkr.mod ca. 27 tkr. før skat.Selv om skattegabet som tidligere nævnt udmåler hele den manglende regelefter-levelse i kroner og ører, så kan gabet ikke i sig selv sige noget om, hvor alvorligtproblemet er i relation til fejl og snyd. Det kan man imidlertid, når man inddeler alleborgerne efter compliancegrad og efterfølgende beregner gabet for hvert niveau påcomplianceskalaen, som det er gjort i tabel 15 nedenfor.Tabel 15. Skattegab (ekskl. lavrisiko) fordelt relativt på compliancegraderCompliancegrad0BorgereBruttogabNettogabProvenugab120,421122732,64362274Andel i pct.
I alt561,400192,2000100100100100
3,5362644
Note: Vi har kun 6, 14 og 69 uvægtede ratings på hhv. 0, 1 og 2 Usikkerheden på skattegabs-opgørelser for ratings på 0 eller 1 isoleret set bliver meget store. Tallene for de tre modspiller-kategorier (0, 1 og 2) er derfor samlet under ét for at opnå en rimelig statistisk præcision.
20
Heraf ses det, at 21 pct. af bruttogabet og mere end en fjerdedel af provenugabetkan henføres til summen af de tre modspillerkategorier, selvom disse kun udgør 4promille af borgerne.I tabel 16 er skattegabet i mia. kr. delt ud på compliancegraderne. Samtidig erbrutto- og nettogabet inden for hvert complianceniveau sat i forhold tilsamletindkomst16, mens provenugabet er holdt op mod det samlede provenu.17Tabel 16. Skattegab fordelt absolut på compliancegrader og opgjort relativt til samletindkomst eller provenuSkattegab0BruttogabNettogabProvenugabBruttogab i pct. afsamlet indkomstNettogab i pct. afsamlet indkomstProvenugab i pct. af samlet provenuUvægtet antal12Compliancegrad33,442,300,3014,19,43,36624Mia. kr.
I alt50,000,000,010,00,00,229460,000,000,000,00,00,02 7008,003,731,111,10,50,44 495
1,640,440,3041,811,316,289
2,910,980,497,82,63,2Antal
Andel i pct.
750
For hele landet udgør bruttogabet 1,1 pct. af den samlede indkomst, mens det er 8,14 og 42 pct. for personer, der er ratet hhv. lys grøn, mørk grøn eller i en af de tremodspillerkategorier. Det er meget tydeligt, at problemerne har en helt andenvolumen blandt, de der bevidst snyder. Dette billede går også igen for nettoskatte-gabet og skattegabet opgjort i provenu.Nettogabet i pct. af samlet indkomst udgør 0,5 pct. i 2008 mod 0,6 pct. i 2006.Dermed er det historiske fald – fra 1950’erne frem til i dag – fortsat, jf. tabel 13 i dentidligere rapportBorgernes efterlevelse af skattereglerne – Indkomståret 2006.Når man sammenholder provenugabet med det skatteprovenu, borgerne efter for-skrifterne er pligtige til at betale, så er det kun 0,4 pct. af slutskatten, der mangler.Det vil altså sige at 99,6 pct. af hele den retmæssige skat kommer ind ad fordøren.For de grønne segmenter er det knap 97 pct., der kommer ind ad fordøren, mens deter 84 pct. for modspillerne under ét.I tabel 17 er den manglende regelefterlevelse kvantificeret i form af fejl, modspillereog skattegab for hver af de tre risikogrupper holdt op i mod deres relative andel afbefolkningen og af den samledeskattebase.Skattebasen er det samlede beløb, derer selvangivet eller indberettet fra tredjepart plus de reguleringer (netto), som SKAThar foretaget. Den samlede skattebase er så summen for samtlige felter/rubrikker påårsopgørelsen og for alle risikogrupper under ét.Som vi tidligere har været inde på, udgør lavrisikogruppen langt den overvejende delaf befolkningen, men denne gruppe står for mindre end en femtedel af alle fejlene.Høj- og mellemrisikogruppen er omvendt hver især ansvarlig for omtrent dobbelt såmange fejl, dog med lidt større andel af fejlene blandt borgere i mellemrisikogruppen.Gruppen udgør til gengæld også 13 pct. af befolkningen mod højrisikogruppens kungodt 5 pct.1617
Vi bruger termenSamlet indkomstom summen af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
Det samlede provenu opgøres efter, at ændringerne i slutskatten er foretaget og inkluderersåledes provenugabet.
21
Målt på andelen af modspillere og skattegabet er fordelingen endda endnu mereskæv. Billedet med, at fejlene blandt borgere med høj risiko ikke er højere end demmed mellem risiko, bliver også bekræftet her. Andelen af bruttogabet og afmodspillerne er nemlig godt dobbelt så stor i sidstnævnte gruppe, hvilket nogenlundesvarer til den indbyrdes repræsentation af skatteyderne i befolkningen.Tabel 17. Andele af fejl, modspillere og skattegabet for hver risikogruppeRisikogruppeAndel afAndelAndel afAndel af skattegabetpopulation af allealleBruttoProvenufejlmodspillerePct.1)
Andel afsamletskattebase73,718,47,9100,0
LavMellemHøjI alt1)
81,613,05,5100,0
19,344,336,3100,0
.65,035,0100,0
4,965,629,5100,0
12,966,820,3100,0
Som tidligere anført er usikkerheden på opgørelsen af skattegabet for lavrisikogruppenisoleret set så stor, at det ikke giver meget mening at opgøre det. I tabellen er gabet fordenne gruppe dog medtaget alligevel, da skattegabet for de tre risikogrupper opgøres somandelen af det totale skattegab for alle grupperne. I tråd med tidligere tabeller er andelen forlavrisikogruppen imidlertid anført med en lys grå farve, for at indikere, at manikkekan hæftestørre lid til resultatet.
Endelig viser tabellen også, at indkomsten er noget højere i mellem- og højrisiko-grupperne end i gruppen med lav risiko. De to grupper med størst risiko står nemligtil sammen for 18 pct. af befolkningen men for hele 26 pct. af den samledeskattebase.
22
FEJLTYPERI det sidste afsnit blev skattegabet præsenteret som et mål – i kroner og ører – forden manglende regelefterlevelse. Det er interessant at følge, hvordan denne størrelseudvikler sig, men for at SKAT kan anvende det til noget i en indsatsmæssig sammen-hæng og i forhold til den interne dimensionering af SKATs ressourcer, er der behovfor en dekomponering af gabet på forskellige typer af fejl. Opdelingen giver ogsåvigtigt input til ekstern kommunikation med synliggørelse af, på hvilke felter, der erproblemer med regelefterlevelsen. En sådan underopdeling er derfor foretaget inærværende afsnit.Ved gennemgangen af de knap 4 500 sager, er der for hver eneste fejl, skatteydernehar begået, foretaget en registrering af beløbet henført til den relevante rubrik påårsopgørelsen. På baggrund heraf kan skattegabet – brutto, netto og i provenu –opgøres både for årsopgørelsens hovedposter såvel som for hver enkelt rubrik. Forudvalgte rubrikker, er der endda foretaget en mere detaljeret registrering af fejltypeneller årsagen til fejl, jf. afsnittetYderligere opdeling af fejltyper på udvalgte rubrikkerside 34 og frem.
ÅRSOPGØRELSENS HOVEDPOSTERTabel 18 viser bruttoskattegabet opgjort på årsopgørelsens hovedposter. For hverkategori er bruttogabet sat i forhold til skattebasen for at bestemme fejlandelen.Tabel 18. Bruttoskattegab, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens hovedkategorierHovedkategoriBruttogab Skattebase1)2)(A)(B)Mia. kr.
Fejlandel(A/ B)
Andel afbruttogabi altPct.
Borgeremed fejl,uvægtetAntal / Andel
Personlig indkomstFradrag i personlig indkomstKapitalindkomstFradrag i kapitalindkomstLigningsmæssige fradragAktieindkomstUdenlandsk indkomstØvrigeI alt1)
1,10,21,30,51,33,01,40,18,9
933,712,119,080,639,815,65,20,91 107,0
0,1270,631927140,8
12 297 / 17%364 /4%14 433 / 25%5 222 / 13%14 429 / 25%34 206 / 12%16136 /18 /2%1%
3)
100 1705/100%
Bruttogabet er opgjort ekskl. bidrag fra lavrisikogruppen, da tallene herfor er for usikre.Skattebasen udtrykker det samlede beløb til beskatning inden for de respektive hoved-kategorier. Beløbet stammer fra den seneste årsopgørelse vedr. 2008 for de 4 495 skatte-ydere i stikprøven. Beløbet indeholder på den måde både indberettede/selvangivne beløbsamt beløb efter evt. korrektion fra SKATs side, og disse beløb er så skaleret op tilmakroniveau.Bemærk at det samlede bruttoskattegab på 8,9 mia. kr. er højere end det tilsvarende tal på8,0 mia. kr. fra tabel 14 ovenfor. Dette skyldes, at opregningen af bruttogabet her er fore-taget for hver af årsopgørelsens hovedkategorier for sig (Personligindkomst, Kapitalindkomstosv.). Hvis en skatteyder fx har ændringer i den personlige indkomst og kapitalindkomsten påhhv. -10 og +5 tkr., medtages for denne skatteyder et reguleringsbeløb på +5 tkr. i bereg-ningen af det ”uopdelte” bruttoskattegab på de 8,0 mia. kr. (tallene lægges altså førstsammen og derefter fjernes fortegnet). Men når hvert enkelt hovedkategori tæller for sig,bliver den numeriske regulering +15 tkr. (fortegnene fjernes først og tallene lægges dereftersammen) – svarende til de 8,9 mia. kr. opregnet.
2)
3)
23
Aktieindkomster den hovedkategori, der har det i særklasse største bruttogab i2008. Med 3,0 mia. kr. andrager gabet vedr. aktier i sig selv en tredjedel af detsamlede bruttoskattegab. Samtidig er fejlandelen på næsten 20 pct. en af deallerstørste. KunUdenlandsk indkomster ringere med 27 pct. Dette tal er dogbaseret på blot 36 fejl, og skal derfor vurderes med nogen forsigtighed, selvom derhelt sikkert er grund til løftede øjenbryn også her.Den laveste fejlandel – blot 1 promille – finder vi påPersonlig indkomst.Absolut seter der tale om et betydeligt beløb, men i forhold til den store skattebase på op imoden billion kr. her, er det altså en beskeden fejlandel. Samtidig er bruttogabetreduceret med mere end 2 mia. kr. fra 3,3 i 2006 til ”blot” 1,1 mia. kr. i 2008.En væsentlig årsag hertil er, at der pga. konstaterede fejlindberetninger fra et parstørre tredjeparts-indberettere blev iværksat en særlig procedure for at håndteredisse fejl. I denne procedure blev øvrige rettelser/sene indberetninger medtaget,hvorved antallet og omfanget af differencer faldt. Fra og med indkomståret 2010 erder indført en såkaldtautoagter,når SKAT modtager rettelser eller seneindberetninger fra tredjepart. I disse tilfælde udsendes automatisk en skrivelse tilskatteyderen om, at SKATagterat ændre dennes årsopgørelse. Dermed kan vieliminere mange af de differencer, der ellers ville forekomme.18OgsåFradrag i kapitalindkomsthar en meget lille fejlandel på kun 6 promille. Her –såvel som forPersonlig indkomst– er den lave fejlandel i høj grad resultat af godetredjepartsindberetninger.I tabel 19 nedenfor er bruttoskattegabet delt op på forhøjelser og nedsættelser ognettoskattegabet er bestemt som differencen mellem disse.Tabel 19. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort brutto ognetto og fordelt på forhøjelser og nedsættelserHovedkategoriSkattegabet før skat (ekskl. lavrisiko)BruttoPersonlig indkomstFradrag i personlig indkomstKapitalindkomstFradrag i kapitalindkomstLigningsmæssige fradragAktieindkomstUdenlandsk indkomstØvrigeI alt1,10,21,30,51,33,01,40,18,9NettoMio. kr.
Op0,90,20,80,31,01,71,20,16,3
Ned0,10,10,50,10,21,30,20,02,6
Op/ned ift.bruttogabetPct.
0,80,10,30,20,80,41,00,13,7
89 / 1179 / 2161 / 3973 / 2781 / 1956 / 4485 / 15100 /071 / 29
Tabellen viser bl.a., at det store bruttogab på aktieindkomst modsvares af et megetmindre gab opgjort i nettotermer. Nettogabet er således ”kun” 0,4 mia. kr., hvilkethænger sammen med en voldsom stigning i antallet af skatteydere, der ”snød” sigselv på området i 2008. I 2006 var omfanget afnedsættelseri aktieindkomstenbegrænset til 0,1 mia. kr. mod hele 1,3 mia. kr. i 2008. Det ses da også, at 44 pct. afbruttogabet kommer fra nedsættelser. Forklaringen skal primært findes i finans-krisen, der medførte massive tab på aktier i 2008, mens man i 2006 oplevede en
18
Bemærk i øvrigt, at der ved rettelse af A-indkomst som regel ikke vil være de store provenu-mæssige konsekvenser af disse reguleringer, da der oftest vil være indeholdt A-skat af denekstra indkomst.
24
fornuftig positiv kursudvikling.19Der er sikkert mange, som ikke realiserede de storetab i 2008, men blandt de, der gjorde, har en hel del åbenbart glemt eller ikkeforstået at udnytte deres fradrag. Bemærk at også forhøjelserne steg meget fra 1,1mia. kr. i 2006 til 1,7 mia. kr. i 2008.Aktieindkomsten er her et supergodt eksempel på, at det kan være farligt at vurdereregelefterlevelsen ud fra nettogabet alene. I så fald kunne man komme til den kon-klusion, at to tredjedele af den manglende regelefterlevelse var fjernet (nettogabetvar 1,1 mia. kr. i 2006). Det ser altså enormt positivt ud, men virkeligheden er altså,at regelefterlevelsen – målt i kroner og ører – tværtimod er forværret på området,hvilket dog i høj grad er konjunkturbestemt.Et andet område, hvor mange skatteydere snød sig selv i 2008, erKapitalindkomst.Her var det 39 pct. af bruttogabet, der kom fra nedsættelser, mens det kun var dethalve i 2006. Også her er nettogabet faldet – fra 0,4 til 0,3 mia. kr. – mensbruttogabet samtidig er fordoblet fra 2006 til 2008.Bemærk, at renteniveauet vokser væsentligt fra 2006 til 2008.20Dette kan forklareen del af den store stigning i niveauet for reguleringer på kapitalindkomsten – ogfradragene i denne. Når renterne stiger, vil fejlene vedr. kapitalindkomsten – altandet lige – blive forøget.I den anden ende af skalaen erPersonlig indkomstden kategori, hvor flestreguleringer foretages til SKATs fordel. Blot én ud af ni kr. i bruttogabet kommer franedsættelser. For det samlede bruttoskattegab er det 29 pct. nedsættelser, hvilket ertæt på en fordobling i forhold til niveauet på 15 pct. i 2006. Det er især udviklingen iaktie- og kapitalindkomsten, der er årsag hertil.Figur 6 nedenfor viser, hvordan brutto- og nettoskattegabet fordelte sig på årsop-gørelsens hovedposter i 2008 og 2006. Selvom der samlet set måske ikke er tale omvoldsomme ændringer i brutto- og nettogabets niveau, så er det meget tydeligt, atder er sket store ændringer i de respektive gabs sammensætning.For bruttogabets vedkommende er den største ændring i sammensætningen sketvedr.Personlig indkomst,der tidligere udgjorde næsten halvdelen af gabet, og nukun andrager 12 pct. Omvendt erAktieindkomstensandel af bruttogabet øget fraknap en femtedel til mere end en tredjedel.OgsåUdenlandsk indkomstudgør med en sjettedel af hele bruttogabet en væsentligstørre andel end i 2006, hvor området kun udgjorde én pct. af bruttogabet. Som føromtalt skal resultatet dog anvendes med nogen forsigtighed, da antallet afobservationer er begrænset. Usikkerheden på de opgjorte reguleringsbeløb er derforforholdsvis høj.Af de nederste to ”lagkager” i figuren fremgår forskydningerne i nettoskattegabet.Også her er der store bevægelser i andelen af gabet fra bådePersonlig indkomst,AktieindkomstogUdenlandsk indkomst.Vedr. aktieindkomsten er det imidlertidinteressant at se, at andelen af nettogabet er halveret fra godt 20 til kun 10 pct.,samtidig med at andelen af bruttoindkomsten fra 2006 til 2008 stort set blevfordoblet. Som tidligere nævnt, skyldes det altså, at der er gennemført rigtig mangenedsættelser på aktieområdet, fordi skatteyderne ikke har udnyttet deres retmæssigefradrag efter tab på aktier.
19
Eksempelvis steg OMXC20-aktieindekset med 12 pct. fra 393,52 ultimo 2005 til 441,48 ultimo2006, mens der i 2008 var tale om et massivt fald på 47 pct. fra 464,14 ultimo 2007 til 247,72ultimo 2008. Dette billede genfindes også globalt. Kilde:Danmarks Statistik, StatistikbankenPenge og kapitalmarkedRente- og kursudviklingtabellenDNRENTA20
Den gennemsnitlige obligationsrente for alle stats- og realkreditobligationer steg fra 4,09 pct.i 2006 til 5,03 pct. i 2008. Den relative stigning var dermed på 23 pct. Kilde:Danmarks Stati-stik, StatistikbankenPenge og kapitalmarkedRente- og kursudviklingtabellenDNRENTA
25
Man ser også, at der for 2008 er endog meget stor forskel på fordelingen af brutto-hhv. nettogabet på årsopgørelsens hovedkategorier. I 2006 er fordelingen på brutto-og nettogab derimod rimelig ens. Igen kan den store forskel i 2008 i høj gradforklares med, at der pludselig er rigtig mange skatteydere, der har uudnyttedefradrag, hvor der tidligere primært blev gennemført forhøjelser. Dette forrykker altsåbilledet mellem brutto og netto ganske meget.Figur 6. Brutto- og nettoskattegabet 2008 og 2006, fordelt på årsopgørelsenshovedkategorierBruttogab 2008Bruttogab 2006
2%16%12%3%
1%18%14%
1%
46%16%
34%14%
5%
5%9%4%
Nettogab 2008
Nettogab 2006
3%22%26%
-1%21%
1%
4%8%10%21%6%12%3%8%4%
50%
Personlig indkomstKapitalindkomstLigningsmæssige fradragUdenlandsk indkomst
Fradrag i personlig indkomstFradrag i kapitalindkomstAktieindkomstØvrige
ÅRSOPGØRELSENS RUBRIKKERI dette afsnit går vi et niveau længere ned i fejltypeanalysen og ser på, hvor megethver enkelt rubrik på årsopgørelsen bidrager med til skattegabet. Her bliver detvæsentligt mere interessant ud fra en indsatsmæssig synsvinkel, da vi kan se heltpræcist, hvor problemerne er størst. Dette er første skridt på vejen til at finde en
26
løsning. Bemærk i øvrigt, at man ikke kan beregne provenugabet fra de enkelterubrikker, da samme skatteyder sagtens kan begå mere end én fejl.21Tabel 20 viser bruttoskattegabet for de enkelte rubrikker på årsopgørelsen. Tabellener altså en dekomponering af tabel 18, der viste fordelingen af bruttogabet påhovedkategorier. Bruttogabet er i tabellen opgjort for de fleste rubrikker på årsop-gørelsen, men ikke for alle, da vi i visse rubrikker fandt for få fejl til meningsfuldt atkunne opregne til et tal for hele landet. Udover de rubrikker, der helt er udeladt, erder et antal rubrikker, hvor præcisionen ikke er så høj som for de øvrige. De ermarkeret med * i tabellen.Fra tidligere ved vi, atAktieindkomsthar det største bruttogab, og her kan vi se, atdet især er rubrik 66,Anden aktieindkomst,der giver problemer på området. Fejl-andelen er også meget høj for denne rubrik. Blandt de positive beløb er fejlandelensåledes helt oppe på 55 pct., mens den også ligger højt med 42 pct. blandt denegative beløb i rubrikken.Det er også værd at bemærke, at der under hovedkategorierne med de lavestefejlandele – nemligPersonlig indkomstogFradrag i kapitalindkomst– er enkelterubrikker med meget store fejlandele. Således har rubrik 15 og 20, der begge ved-rører forskellige former forAnden personlig indkomst,samt rubrik 44,Renteudgifteranden gæld,alle ganske store fejlandele. Sidstnævnte er endda over 40 pct.Også forKapitalindkomstkan man se, at den forholdsvise lave fejlandel på ligeomkring 7 pct. alene er båret af rubrik 31,Renteindtægter,hvor fejlandelen er heltnede på 4 promille. Det er den klart vigtigste rubrik, og der er rigtig godetredjepartsindberetninger for dette felt. Alle andre rubrikker under kapitalindkomstenser dog ikke for godt ud.I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at samtlige rubrikker med to-cifredefejlandele er på de områder, hvor SKAT ikke modtager dækkende information fratredjepart. Disse rubrikker andrager tilsammen omtrent � af hele bruttogabet!22På alle øvrige rubrikker, hvor vi har tredjepartsindberetninger og fornuftig statistiskpræcision, kan vi se en entydig forbedring i forhold til sidst. Det drejer sig omrubrikkerne: 11, 16, 17, 31, 51, 52 og 56.23,24Som tidligere nævnt – se s. 24 – blevder i 2008 iværksat en særlig procedure for at håndtere rettelser eller seneindberetninger fra tredjepart. Det er givetvis en medvirkende årsag til det forbedrederesultat, at disse indberetninger er inkorporeret.Især bruttogabet for rubrik 11,lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.,er på dennekonto blevet væsentligt indskrænket. Fra at udgøre knap 2,2 mia. kr. i 2006 erbruttogabet under 0,5 mia. kr. i 2008.
21
Derved er det vanskeligt at fordele ændringen i slutskatten på de forskellige fejl. I princippetkunne man beregne ændringen ved først at lægge den ene fejl ind og derefter den anden ognotere de to ændringer i slutskatten, men hvilken af fejlene skal så lægges ind først? På grundaf progressionen kan beskatningen af den sidste fejl sagtens blive hårdere, men det er jo ikkemuligt at afgøre, hvilken fejl, der er sket sidst. Desuden ville en sådan beregning skulle udføresmanuelt for hver skatteyder, og det ville tage meget tid.22
Det drejer sig konkret om rubrikkerne: 15, 20, 29, 35-39, 44, 53, 66-67 og alle rubrikkervedrørende udenlandsk indkomst.23
For rubrik 12,Honorarer og vederlager der tale om en stigning i fejlandelen, men her byggerbruttogabet for både 2008 og 2006 kun på ca. 20 observationer. Stigningen bliver derfor forusikker til at regne med.24
Bemærk vi opgjorde ikkeFradrag i personlig indkomstogFradrag i kapitalindkomstpårubrikniveau for indkomståret 2006, og derfor kan vi ikke sammenligne for rubrikkerne: 21-22og 41-43, hvor vi ellers også har info fra tredjepart.
27
Tabel 20. Bruttogab, skattebase og fejlandel på årsopgørelsens rubrikkerHovedkategoriRubriknummer. RubriktekstBruttogab Skattebase FejlandelGns.Fejl i1)2)(A)(B)(A/ B)reg.beløb rubrik,3)brutto uvægtetMio. kr.Pct.Tkr.Antal
Personlig indkomst11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.12. Honorarer og vederlag15. Anden pers. indkomst som fx fri tlf.,privat dagpleje og hushjælp mv.16. Pensioner, dagpenge mv. og SU17. Uddelinger fra fonde mv.20. Anden pers. indk. ex AM-bidragspligt
1 0664546816813856139
933 729684 7177661 188242 2832 911713
0,10,18,814,20,11,919,5
5546331919957*****
324931837936415
Fradrag i personlig indkomst21. Bidrag til priv. pension m. løb. ydelser22. Bidrag til privattegnet kapitalpension29. Øvrige fradrag i personlig indkomst
2759834138
12 1076 0965 626255
2,31,60,654,2
21271527
82292524
Kapitalindkomst31. Renteindtægter35. Over-/underskud skibsprojekter36. Fortjeneste/tab skibsprojekter37. Lejeindtægt hus/sommerhus38. Renter af pantebrev ej i depot mv.- heraf positive beløb- heraf negative beløb39. Anden kapitalindkomst- heraf positive beløb- heraf negative beløb4)
1 31563303122455169482414295119
18 99417 87610669746-423425-849147659-512
6,90,428,045,830,1**16,256,8**44,723,3
18167253230943172012*
50954491531161748719210686
Fradrag i kapitalindkomst41. Renteudgifter til realkredit42. Renteudgifter til pengeinstitutter m.v.43. Renteudgifter af studielån (SU)44. Renteudgifter anden gæld
496262179244
80 64549 61929 2811 159587
0,60,10,70,741,5
15815926**
243341661627
Ligningsmæssige fradrag51. Befordringsfradrag52. Fagligt kontingent53. Øvrige lønmodtagerudgifter56. Underholdsbidrag
1 3105744063534
39 16810 09321 2591 4522 456
3,35,70,243,71,4
10135326
4882461098436
Aktieindkomst61. Udbytte af danske børsnoteredeaktier i dansk depot samt udlodning fravisse inv.foren. indberettet til SKAT66. Anden aktieindk., børsnoterede aktier- heraf positive beløb- heraf negative beløb
3 1277
15 5773 358
20,10,2
683*
22817
2 3379111 426
-1 7601 652-3 412
**55,241,8
699559
18957132
Udenlandsk indkomstF290
5)
1 554742
5 2302 222
29,733,4
149163*
4619
* Her har vi konstateret færre end 30 fejl. Bruttogab, fejlandel og gns. reg.beløb for dennerubrik må derfor statistisk anses for noget usikre og skal således anvendes med forsigtighed.Rubrikker med færre end 15 fejl er helt udeladt af tabellen, da præcisionen her bliver for lille.** Det er ikke meningsfuldt at opgøre fejlandelen her, da man i denne rubrik kan angive såvelpositive som negative beløb. Da skattebasen regnes med fortegn, kan positive og negativeværdier altså opveje hinanden. Skattebasen kan derfor blive ret tæt på nul, og da fejlandelenberegnes med skattebasen i nævneren, så kan man altså risikere at få nogle meningsløst højefejlprocenter. Derfor er rubrikken nedenfor opdelt i positive og negative angivelser, ogfejlandelen kan så opgøres isoleret for hver af disse. Bemærk desuden, at fejlandelen for denegative beløb er opgjort uden fortegn.
28
1)
Bemærk at bruttogabet for hovedkategorierne ikke nødvendigvis stemmer helt overens medopgørelsen i tabel 18. Dette skyldes, at resultatet her opgøres som summen af de numeriskereguleringer på hver af underposterne for sig. Har en skatteyder fx ændringer i rubrik 31 og39 på hhv. +10 og -5 tkr., tæller det med til bruttogabet for kapitalindkomsten med +5 tkr. itabel 18, mens det her bidrager med +15 tkr., da det er en sum af de numeriske reguleringerpå hver underrubrik. Tallene i denne tabel vil altid være større end eller lig med de tilsvarendefor tabel 18.Beløbet stammer fra den seneste årsopgørelse vedr. 2008 for de 4 495 skatteydere i stik-prøven. Beløbet indeholder altså både indberettede/selvangivne beløb samt beløb efter evt.korrektion fra SKATs side, og disse beløb er så skaleret op til makroniveau. Vi anvendertermenskattebase,da det er dette beløb, der er (det korrekte) udgangspunkt for skatte-beregningen.Antal reguleringer er detuvægtedeantal for stikprøven (dvs. det faktiske antal observationeri de gennemførte kontroller) mens angivne beløb er opregnede, vægtede tal for hele landet.Den præcise ordlyd for rubrik 38 er:Renter af pantebrev ej i depot. Gevinst/tab på bevis iinvesteringsselskab, og i udloddende blandet og obligationsbaseret investeringsforening.Feltnumrene stammer fra den særlige deklareringsblanket 04.012Selvangivelse forudenlandsk indkomst.Der er ikke konstateret hverken fejl eller indberettet/angivet nogetbeløb i felterne F285, F289, F291, F293, F295, F296, F297, F299, F413 og F496, og i felterneF228, F283, F287, F294, F298, F414 og F495 er der kun 1 til 7 registrerede fejl, og usikker-heden på tallene er derfor for stor til at bringe. Yderligere er der i felterne F281 og F493 ingenfejl men indberettet/selvangivet et beløb.
2)
3)
4)
5)
En anden forbedring vedrører rubrik 55,Gaver til foreninger.Her skønnes der i 2006,at være mere end 15 tusind skatteydere med fejl i feltet, hvilket er ca. 70 gange såmange som i 2008. På grund af feltlåsning er fejlene stort set elimineret. Rubrik 55figurerer heller ikke i tabel 20, da antal observationer med fejl ikke længere ertilstrækkeligt til at beregne et bruttogab.Som noget nyt har vi i denne afrapportering opdelt udvalgte rubrikker beløbs-mæssigt. I de fleste af rubrikkerne kan man kun angive positive beløb, men i noglekan der angives negative såvel som positive beløb – fx tab eller gevinst fra salg afaktier. De mest interessante af disse ”dobbeltfelter” er i tabellen spaltet op i netop depositive beløb. Det drejer sig om rubrikkerne 38-39 underKapitalindkomstog rubrik66,Anden aktieindkomst.Det har stor betydning for beregning af fejlandelen, jf.også den tekniske note under tabellen. Man ser da også, at der er ganske storeforskelle i fejlandelen afhængig af, om der er positive eller negative beløb på derespektive rubrikker.Ser man på de gennemsnitlige bruttoreguleringsbeløb, der også fremgår af tabel 20,er det især vedrørendeUdenlandsk indkomstogAktieindkomst,der er storereguleringer. Blandt reguleringer påUdenlandsk indkomstligger gennemsnittetsåledes på tæt ved 150 tkr. og under rubrik 66,Anden aktieindkomst,er der i snitgennemført reguleringer for knap 70 tkr. Alene blandt de positive angivne beløbunder tabel 66 er der i snit foretaget bruttoreguleringer for 95 tkr. i gennemsnit. Denrubrik, hvor der optræder flest reguleringer erBefordringsfradrag,rubrik 51, menbruttoreguleringerne blandt skatteydere med fejl her er til sammenligning blot 13 tkr.I tabel 21 nedenfor er skattegabet opdelt på brutto- og nettostørrelser samt iforhøjelser (Op) og nedsættelser (Ned). Man kan også se, hvor stor en relativ andelaf bruttogabet, der stammer fra hhv. forhøjelser og nedsættelser.For otte rubrikker – 12, 15, 20, 29, 35, 43, 44 og F290 – tegner forhøjelser sig formindst 95 pct. af bruttogabet. Det er tankevækkende, at skatteyderne for disserubrikker er så meget mere tilbøjelige til at begå fejl til egen fordel. Typisk handlerdet nok om, at skatteyder enten slet ikke har været opmærksom på den indkomst,der skulle selvangives, eller bevidst har valgt at unddrage den. Hvis folk er bevidsteom, at der skal selvangives en indkomst, er det sjældent, de angiver for meget. Dér,hvor folk snyder sig selv, er som oftest på fradragssiden, hvad tabellen også viser.
29
Tabel 21. Skattegabet brutto og netto på rubrikniveau, fordelt på forhøjeler og nedsættelserHovedkategoriRubriknummer. RubriktekstPersonlig indkomst11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.12. Honorarer og vederlag15. Anden pers. indkomst som fx fri tlf.,privat dagpleje og hushjælp mv.16. Pensioner, dagpenge mv. og SU17. Uddelinger fra fonde mv.20. Anden pers. indk. ex AM-bidragspligt*****
Skattegabet før skatBrutto1)
NettoMio. kr.
Op941420661655750139
Ned1253423816.
Op/ned ift.bruttogabetPct.
1 0654546816813856139
81638664162-2344139
88 / 1293 /98 /98 /722
42 / 5889 / 11100 /0
Fradrag i personlig indkomst21. Bidrag til priv. pension m. løb. ydelser22. Bidrag til privattegnet kapitalpension29. Øvrige fradrag i personlig indkomst
2759834138
143-519124
2094626131
665187
76 / 2447 / 5377 / 2395 /5
Kapitalindkomst31. Renteindtægter35. Over-/underskud skibsprojekter36. Fortjeneste/tab skibsprojekter37. Lejeindtægt hus/sommerhus38. Renter af pantebrev ej i depot mv.- heraf positive beløb- heraf negative beløb39. Anden kapitalindkomst- heraf positive beløb- heraf negative beløb2)
1 3156330*3122455169482414295119
281483024137-19069-259233290-57
7985630281811816911232329231
51770343371037091288
61 / 3988 / 12100 /089 / 1181 / 1933 / 67100 /023 / 7778 / 2299 /126 / 74
Fradrag i kapitalindkomst41. Renteudgifter til realkredit42. Renteudgifter til pengeinstitutter m.v.43. Renteudgifter af studielån (SU)44. Renteudgifter anden gæld**
496262179244
2166-189219
356161009231
14010118.13
72 / 2862 / 3846 / 54100 /95 /05
Ligningsmæssige fradrag51. Befordringsfradrag52. Fagligt kontingent53. Øvrige lønmodtagerudgifter56. Underholdsbidrag
1 3105744063534
784359124263
1 0474662653119
2631081410416
80 / 2081 / 1965 / 3584 / 1655 / 45
Aktieindkomst61. Udbytte af danske børsnoteredeaktier i dansk depot samt udlodning fravisse inv.foren. indberettet til SKAT66. Anden aktieindk., børsnoterede aktier- heraf positive beløb- heraf negative beløb*
3 1277
367-3
1 7472
1 3805
56 / 4431 / 69
2 3379111 426
-360908-1 268
98991079
1 34921 347
42 / 58100 /06 / 94
Udenlandsk indkomst
3)
1 554*742
989740
1 272741
2831
82 / 18100 /0
F290. Anden udenlandsk personligindkomst (ikke AM-bidragspligtig mv.)
* Her har vi konstateret færre end 30 fejl. Resultaterne for denne rubrik må derfor statistiskanses for noget usikre og skal således anvendes med forsigtighed. Rubrikker med færre end15 fejl er helt udeladt af tabellen, da præcisionen her bliver for lille.1)
Se note 1 under tabel 20.Den præcise ordlyd for rubrik 38 er:Renter af pantebrev ej i depot. Gevinst/tab på bevis iinvesteringsselskab, og i udloddende blandet og obligationsbaseret investeringsforening.Se note 5 under tabel 20.
2)
3)
30
TOP-10FEJLI dette afsnit uddrages de mest betydende fejlområder på rubrikniveau medudgangspunkt i tabel 20 og tabel 21. De 10 rubrikker med hhv. størst brutto- ognettogab, størst fejlandel og største relative andel af fejl til egen ulempe erpræsenteret i de følgende fire figurer.I figur 7 er det i første omgang de 10 rubrikker med størst bruttogab, der er vist.Gabet spænder altså fra over 200 mio. kr. til op i nærheden af 2½ mia. kr. for rubrik66, som er den helt store topscorer.Figur 7. De 10 rubrikker med størst bidrag til bruttoskattegabetMillioner
2 5002 000
66. Anden aktieindk., børsnoterede aktierF290. Anden udenlandsk pers. indkomst53. Øvrige lønmodtagerudgifter51. Befordringsfradrag
1 5001 000500
38. Renter af pantebrev ej i depot mv.11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.39. Anden kapitalindkomst44. Renteudgifter anden gæld37. Lejeindtægt hus/sommerhus
0123456789 10
42. Renteudgifter til pengeinstitutter mv.
7 af de 10 felter på top-10 listen har SKAT ikke tredjepartsinformation om, og tre afdisse er de øverste tre. Så igen er det meget tydeligt, at regelefterlevelsen er megetringere på felter uden oplysninger fra tredjepart.Rubrik 51,Befordringsfradrag,er som nævnt det felt, hvor der sker allerflest fejl, ogdet figurerer også som nummer 4 på listen over størst bruttogab. Det er muligt, atder kan tilvejebringes mere præcise oplysninger om arbejdssted og arbejdsdage fraarbejdsgiversiden, så beregningen af fradraget evt. kunne automatiseres. Udviklingengår imidlertid i retning af, at flere og flere inden for især kontorerhverv arbejderhjemmefra en eller flere dage om ugen. Det kan derfor være vanskeligt at opgøre detfaktiske antal dage, folk rent faktisk pendler. Måske er tiden ved at være moden til atoverveje en forenkling af reglerne, da så mange laver fejl og det tilmed er vanskeligtat kontrollere.Renteudgifter til pengeinstitutter mv.,rubrik 42, er et felt, som man kunne overvejeat feltlåse, da man har gode tredjepartsindberetninger på området. P.t. er detimidlertid ikke muligt på grund af det såkaldteAnders Fogh cirkulære,der giverægtefæller mulighed for at omfordele beløb indbyrdes for denne rubrik.25,26Problemet opstår fx, når begge ægtefæller medregner det fulde fradrag. Alternativt tilen egentlig feltlåsning for hver ægtefælle, kan man med en samlet ”fastlåsning” af25
I Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 20, står bl.a. følgende:Sålænge ægteskabet består, er det uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvorledesformuegoder og kapitalindtægter og – udgifter er fordelt mellem ægtefællerne (fordelingen harderimod betydning for den enkelte ægtefælles skat). Skattemyndighederne vil derfor normalthenholde sig til den fordeling af formueaktiver og kapitalindtægter og -udgifter, som ægte-fællerne har foretaget.26
Indkomstsystemet er principielt baseret på særbeskatning. Det vil sige, at alle personer –enlige såvel som gifte – som hovedregel beskattes af hver deres selvangivne indkomst. Det harværet det bærende princip siden 1982, hvor det bl.a. blev vedtaget i Folketinget medargumenter om økonomisk ligestilling mellem kønnene.
31
rentefradragsfeltet, sikre sig at en ændret indberetning fra den ene ægtefælle,automatisk fører til en lige så stor og modsatrettet ændring hos den andenægtefælle. Der kan dog være tekniske/praktiske udfordringer ved en sådan løsning.For personer, der ikke er gift, bør man i princippet kunne gennemføre feltlåsning.Det er i øvrigt værd at notere, at rubrik 11,Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.i2006 var suveræn topscorer på listen over største bruttogab, men for 2008 er gledetned på en sjetteplads.Figur 8 viser top-10-listen for nettogabet fordelt på årsopgørelsens rubrikker. Igen erdetAnden aktieindkomst, Anden udenlandsk personlig indkomstogØvrigelønmodtagerudgifter,der topper listen i nævnte rækkefølge.Figur 8. De 10 rubrikker med størst bidrag til nettoskattegabetMillioner1 000900800
66. Anden aktieindkomst… (positive beløb)F290. Anden udenlandsk pers. indkomst53. Øvrige lønmodtagerudgifter11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.51. Befordringsfradrag39. Anden kapitalindkomst (positive beløb)44. Renteudgifter anden gæld15. Anden pers. indkomst, som fx fri tlf. mv.20. Anden pers. indkomst ex AM-bidragspligt123456789 10
7006005004003002001000
37. Lejeindtægt hus/sommerhus
Samlet set er der hele 8 gengangere fra figur 7. Rubrik 38 og 42 er gledet ud, mensde to rubrikker vedr.Anden personlig indkomst,rubrik 15 og 20 er med pånettogabslisten. De to kapitalindkomstrubrikker, 38 og 42, er sammensat af bådemange forhøjelser og nedsættelser og bliver derfor mindre betydende, når deopgøres netto. Der er imidlertid næsten udelukkende tale om forhøjelser angåenderubrik 15 og 20.Figur 9. De 10 rubrikker med størst fejlandel – bruttogab ift. skattebaseBruttogab ift. selvangivet beløb
60%50%40%30%
38. Renter af pantebrev mv. (neg. beløb)66. Anden aktieindkomst… (positive beløb)29. Øvrige fradrag i personlig indkomst36. Fortjeneste/tab skibsprojekter39. Anden kapitalindkomst (positive beløb)53. Øvrige lønmodtagerudgifter
20%10%0%123456789 10
66. Anden aktieindkomst… (negative beløb)44. Renteudgifter anden gældF290. Anden udenlandsk pers. indkomst37. Lejeindtægt hus/sommerhus
Top-10 listen over de største fejlandele på rubrikniveau er afbilledet i figur 9 ovenfor.Når bruttogabet sættes i forhold til skattebasen er der for de 10 værste områder alleen fejlandel på mindst 30 pct. I de tre værste tilfælde er der endda tale om en
32
fejlandel på mere end 50 pct. Det drejer sig om de negative angivne beløb forRenteraf pantebrev,de positive angivne beløb forAnden aktieindkomstsamt rubrik 29,Øvrige fradrag i personlig indkomst.Det er altså mere end halvdelen af det beløb, derskulle være angivet disse steder, som ikke er blevet det.For samtlige rubrikker på top-10-listen over bruttogab er der ingen information fratredjepart, hvilket er ganske sigende.Figur 10 viser top-10-listen over de rubrikker, hvor skatteyderne snyder sig selvmest. For de fem rubrikker øverst på listen udgør nedsættelserne mere end halvdelenaf bruttogabet, og er dermed større end de samme rubrikkers respektive forhøjelser.Figur 10. De 10 rubrikker, hvor borgerne snyder sig selv mestNedsættelser i pct. af bruttogab1)
70%60%
38. Renter af pantebrev ej i depot mv.16. Pensioner, dagpenge mv. og SU66. Anden aktieindk., børsnoterede aktier
50%40%
42. Renteudgifter til pengeinstitutter mv.21. Bidrag til privattegnet pension m. løb. yd.56. Underholdsbidrag41. Renteudgifter til realkredit52. Fagligt kontingent22. Bidrag til privattegnet kapitalpension
30%20%
10%0%123456789 10
39. Anden kapitalindkomst
1)
Rubrik 61.Udbytte af danske børsnoterede aktier i dansk depot samt udlodning fra visseinvesteringsforeninger indberettet til SKATer trukket ud af listen, selvom den egentlig lå nr.1. Men tallet var temmelig usikkert. Da vi kun har konstateret 17 fejl, som er yderst småbeløb, bliver det samlede bruttogab for denne rubrik desuden kun på 7 mio. kr.
Mønstret er i 2008 stærkt præget af finanskrisen, der medførte store kurstab påaktier og generelle stigninger i renteniveauet, og hvor mange skatteydere somresultat heraf ikke formåede at udnytte deres retmæssige fradrag. Hele fem afrubrikkerne på top-10-listen vedrører renter, aktieindkomst eller anden kapital-indkomst. Yderligere tre rubrikker på listen vedrører pensioner, rubrik 16, 21 og 22.Fra og med 2010 er en række felter på årsopgørelsen blevet låst med udgangspunkt ide automatiske indberetninger, som SKAT modtager fra tredjepart, jf. bekendtgørelsenr. 783 af 24.06.2010.27Det drejer sig blandt andet netop om rubrik 16 og 22, menogså om rubrik 52,Fagligt kontingent, bidrag til A-kasse, efterlønsordning ogfleksydelse,der ligeledes figurerer på top-10-listen ovenfor. Yderligere er rubrikkerne11, 14, 18, og 23 blevet låst fra og med indkomståret 2010. Herefter kanerklærings-skatteydere(borgere med simple forhold),borgere med servicemeddelelse(udsendestil ægtefæller til personer, der modtager udvidet selvangivelse) ogbegrænsetskattepligtigeikke selvangive i de respektive rubrikker. Ved uoverensstemmelsehenvises man overordnet til at kontakte indberetteren.Feltlåsningen ventes at eliminere mange fejl, herunder også fejl, hvor skatteydernesnyder sig selv. Samlet for de syv omfattede rubrikker var bruttogabet i 2008 på 0,7mia. kr., hvor forhøjelser udgjorde tæt ved 0,6 mia. kr. og nedsættelser var mereend 0,1 mia. kr.
27
BEK nr. 783:Bekendtgørelse om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplys-ninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT omen for lav skatteansættelse.
33
YDERLIGERE OPDELING AF FEJLTYPER PÅ UDVALGTE RUBRIKKERDer er foretaget en forholdsvis detaljeret fejltyperegistrering på otte udvalgterubrikker på årsopgørelsen. Resultatet heraf er vist i tabel 22.28Det har desværre ikke rent teknisk været muligt at registrere fejltyperne med beløb iSKATs afrapporteringssystem KMD, hvorfor tabel 22 alene viser fordelingen afantallet af fejl uden beløb. Der er kun medtaget de fejlbeskrivelser, der har optrådtmindst 5 gange i stikprøven som helhed. Kommentarerne her knytter sig først ogfremmest til de områder, hvor der er observationer nok, til at man kan udtale sigmed en vis grad af statistisk sikkerhed.De rubrikker, hvor der er klart flest fejlregistreringer blandt de udvalgte, ervedrørendeBefordringsfradrag(rubrik 51) ogFremførsel af fradragsberettiget tab(felt 893). Begge steder er der tæt ved 300 registreringer af fejl.Vedr. befordringsfradraget fremgår det af tabellen, at halvdelen af fejlene, borgernebegår, er fejl mht. antal dage, afstanden og satsen. KategorienAndetvedr.befordring dækker over flere forskellige fejl, eller at der slet og ret ikke foreligger denfornødne dokumentation for det foretagne fradrag, eller at man både har anvendtbefordringsfradrag og modtaget skattefri kørselsgodgørelse.29Også under de to kapitalindkomstfelter, rubrik 38 og 39 er der konstateret rigtigmange fejl – lige omkring 200 i hver rubrik. Med hensyn til rubrik 38,Renter afpantebreve mv.,vedrører halvdelen af fejlene værdipapirer omfattet afAktieavance-beskatningslovens§19, som omhandler gevinst og tab på aktier og investerings-foreningsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab.Vi ved fra tidligere, at mange skatteydere ikke forstår reglerne om lagerbeskatning,der jo indebærer, at såvel realiserede som urealiserede tab eller gevinster skaloplyses som kapitalindkomst. Ydermere gjaldt der frem til og med indkomståret 2009et princip om tidsforskudt lagerbeskatning. Det betød, at hvis både skatteyderen oginvesteringsselskabet havde kalenderåret som indkomstår, skulle gevinst eller tab fordet pågældende kalenderår først medregnes i det efterfølgende indkomstår.30Forindkomståret 2008, vil der altså i vid udstrækning skulle selvangives urealiseredegevinster (eller tab) fra 2007, og omvendt skulle man altså ikke medregne urealise-rede tab (eller gevinster) fra 2008.Især 2008 er jo et år, hvor der skete meget store tab på aktiemarkederne og dermedogså i investeringsselskaberne. De skatteydere, der har forstået, at urealiseredetab/gevinster skal indberettes, kan meget vel have misforstået, at indberetningerneskal ske et år forskudt. Det er med andre ord et område, hvor reglerne er megetvanskelige at forstå, og hvor fejl derfor opstår hyppigt.UnderAnden kapitalindkomst,rubrik 39, er der tre fejltyper, der alle vedrørerIndekserede/strukturerede obligationer,og som tilsammen udgør ca. 80 pct. af defejl, der er konstateret. Særligt forbundet med finansielle kontrakter, lagerbeskat-ning, fradragsbegrænsning og fordringer i fremmed valuta er der problemer med deindekserede/strukturerede obligationer.
28
Resultatet vedr. rubrik 29 er ikke medtaget i tabellen, da der ikke var nogen af de anvendtefejlbeskrivelser, der opnåede mindst 5 hits.29
Det skal bemærkes, at summen af registrerede fejl for hver rubrik ikke nødvendigvis stemmerfuldstændig overens med antallet af uvægtede fejl anført i tabel 20. Det kan skyldes, at der kanvære flere typer af fejl på en givet rubrik for den samme skatteyder.30
Med virkning fra indkomståret 2010 gælder der nu almindelig lagerbeskatning – altså ikketidsforskudt. Dette er på sigt en forenkling, men for indkomståret 2010, skal både bevægelservedr. kalenderåret 2009 og 2010 angives som led i overgangen.
34
Tabel 22. Underopdeling af fejltyper på udvalgte rubrikker på årsopgørelsenAndelFejlaf fejl i uvægtetrubrikPct.Antal
11. Lønindkomst, best.honorar, fri bil mv.– Skatteyder har selvangivet forkert (omfatter bl.a.: Difference på feriepenge og Korrektbeløb i forkert felt)– Der er modtaget indberetning (evt. ændring) fra tredjepart efter årsopgørelsen erdannet– Fejl fra den indberetningspligtige– Andet (omfatter bl.a.: Arbejdsgiver konkurs / manglende indberetning)
10036301124
9144251210
37. Lejeindtægt hus/sommerhus– Sommerbolig – standardfradrag– Andet (omfatter bl.a.: Helårsbolig – standardfradrag, Sommerbolig – regnskabsmetode,Værelsesudleje – regnskabsmetode, Værelsesudleje – standardfradrag og Helårsbolig -regnskabsmetode)
1002674
361224
38. Renter af pantebreve mv.– Værdipapirer omfattet af ABL §19 (Skattekode 8)– Værdipapirer (Skattekode 1 O)– Værdipapirer (Skattekode 1 D)– Forkert anvendelse af feltet– Andet (omfatter bl.a.: Renteindtægter af pantebreve, der ikke opbevares i depot)2)3)1)
100521911143
19910844231113
39. Anden kapitalindkomst– Indekseret/struktureret obligation KGL §§29 stk. 3, 32 og 33 (finansielle kontrakter,lagerbeskatning samt fradragsbegrænsning)– Indekseret/struktureret obligation KGL §§16 og 25 (fordring i fremmed valuta)– Øvrige finansielle produkter omfattet af KGL §29– Indekseret/struktureret obligation KGL §§14 stk. 2 og 25 (mindsterenteregel)– Forkert anvendelse af felt– Andet (omfatter bl.a.: Kursregulering fordringer og gæld, Øvrige finansielle produkteromfattet af andre regelsæt og Ejendomsavance)
100344164214
19810244197620
51. Befordringsfradrag– Antal dage– Afstand/transportvej– Satser– 24 km bundfradrag– Fradrag og arbejdsgiverbetalt befordring– Indberettet arbejdssted (P-kode) forkert (Fejl i indberetning fra tredjepart)– Andet (omfatter bl.a.: Flere forhold, Generelt for højt beløb og Fradrag samtidig medmodtaget skattefri godtgørelse)
10019131754142
2926228271785145
53. Øvrige lønmodtagerudgifter– Rejseregler – øvrige forhold– SL §6A – afgrænsning erhverv/private– Andet (omfatter bl.a.: Rejseregler – afstandskrav, Rejseregler – fradrag samtidig medskattefrie godtgørelser)
100372340
9142940
Felt 893
4)
10091522
3282971597
– Beløb omfattet af fradragsbegrænsning indberettet ved gennemgang– Fejl i opgørelse af beløb– Forkert anvendelse af feltet– Andet1)
Investeringsforeningen er klassificeret som et investeringsselskab (investerings-forening/investeringsselskab/hedgefond).Investeringsforeningen er klassificeret som en minimumsudloddende forening, der aleneinvesterer i obligationer i fremmed mønt.
2)
35
3)
Investeringsforeningen er klassificeret som en minimumsudloddende forening, der aleneinvesterer i obligationer, der skattemæssigt er klassificeret som danske, eller investerer i bådedanske og udenlandske obligationer.Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002-2008 til fremførsel til senereindkomstår vedrørende finansielle kontrakter og aftaler mv.
4)
For rubrik 37,Lejeindtægt hus/sommerhus,er den væsentligste enkeltstående fejlvedrørendeSommerbolig – standardfradrag.Der indføres fra indkomståret 2011obligatorisk indberetningspligt vedrørende sommerhuse, der udlejes via et bureau.31Denne nye tredjepartsindberetning forventes at reducere antallet af fejl i rubrik 37.
31
Jf. LOV nr. 1560 af 21.12.2010 §4, stk. 4, der indsætter en ny §11G i Skattekontrolloven:Envirksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fri-tidsbolig, skal til told- og skatteforvaltningen indberette de lejeindtægter, som den skattepligtigehar opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det foregående kalenderår.Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og fritids-boligen.
36
TEMAERI dette afsnit tages forskellige temaer op, der umiddelbart kan tænkes at havebetydning for regelefterlevelsen.
REGIONALE FORSKELLEI stikprøven er der, jf. tabel 23, udsøgt omtrent lige mange i hver region. På denmåde bliver Syddanmark og Midtjylland underrepræsenteret en smule og Nordjyllandog København tilsvarende overrepræsenteret. Det betyder dog ikke noget særligt forpræcisionen her.Tabel 23. Regional fordeling af skatteydere i populationen og i stikprøvenRegionPopulationAntal
StikprøvenAntal
Borgere med fejl,uvægtetAntal
NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI altVestØst
511 613862 308915 214633 290721 080534 3644 177 8692 289 1351 888 734
7497517517447537474 4952 2512 244
2272092152092172591 336651685
Tabellen viser også, at der ikke er voldsomt store forskelle i det faktiske antal fejl, vihar konstateret blandt skatteyderne i de forskellige regioner. Kun København skillersig lidt ud med 259 uvægtede fejl, hvor de øvrige regioner ligger mellem 209 og 227.Der er også konstateret nogenlunde lige mange fejl i Vest- og Østdanmark.I tabel 24 er både fejlprocenten, compliancegraden og modspillerandelen angivet forhver region. Ser vi på compliancegraden, der giver det bedste samlede billede afregelefterlevelsen, så er der ikke de store regionale udsving.Tabel 24. Regelefterlevelsen fordelt regionaltRegionFejlprocentPct.
CompliancegradBlandt alleBlandt fejl3,573,313,403,593,463,593,483,413,54Skala 0-6
ModspillerandelBlandt allePct.
Blandt fejl2,511,58,74,05,94,96,68,25,0
NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI altVestØst
6,25,44,55,96,27,95,85,26,6
5,815,835,875,835,805,785,825,845,80
0,150,620,400,240,370,390,380,430,33
37
Syddanmark er den eneste region, der skiller sig lidt ud med den absolut højesterating – 5,87. I bunden er det København med 5,78. Den lidt dårligere rating forKøbenhavn skyldes primært en noget højere fejlprocent end i resten af landet. Nårman alene betragter den gennemsnitlige compliancegrad blandt de, der har én ellerflere fejl, så ligger København nemlig højest sammen med Midt- og Sydsjælland. Deter altså ikke alvorlige fejl, der trækker København en smule ned, men derimodhyppigheden af fejl. Tilsvarende er Syddanmarks høje compliancegrad trukket af enmeget lav fejlprocent – på blot 4,5 – mens den gennemsnitlige compliancegradblandt de, der har begået fejl, er en smule ringere end for landet i snit. Så dettrækker i modsat retning.Den samlede regionale variation i compliancegraden er ikke signifikant, om end denikke er langt fra at være det. For landsdelene er regelefterlevelsen i øst akkuratsignifikant dårligere end i vest. Dette resultat er altså båret af, at de to lavesteregionale compliancegrader er på Sjælland og de to højeste er i vest for Storebælt.På tværs af de seks regioner er der heller ikke signifikant forskel i fejlprocenterne.Når man sammenligner vest og øst under ét er den lavere fejlprocent vest forStorebælt dog meget tæt på at være signifikant forskellig fra fejlprocenten i øst.32For2006 var fejlprocenten faktisk signifikant lavere i Vestdanmark, men nu er fejlpro-centerne jo generelt faldet – selv København, som har den klart højeste fejlprocent,ligger under gennemsnittet for 2006. Derfor bliver der ikke lige så meget ”rum” til atskille sig ud. Desuden er stikprøven også væsentligt mindre denne gang, hvilket gørdet vanskeligere at påvise signifikans. Når den noget lavere fejlprocent i Vest-danmark ikke gør compliancegraden endnu højere i vest end i øst, skyldes det, at defejl, der begås vest for Storebælt, er mere alvorlige end de, som opstår i øst – 3,41mod 3,54.Modspillerandelen ligger i alle regioner klart under gennemsnittet på 0,9 pct. for2006. Der er tilsyneladende noget variation regionerne imellem, og modspiller-andelen er således fire gange så høj i Midtjylland som i Nordjylland. Da disse talbygger på et ret beskedent antal observationer – 89 for hele landet – viser det sigigen at forskellene regionalt ikke er signifikante. Heller ikke isoleret for vest og øst.Bemærk, vi har observeret mellem 13 og 17 modspillere (uvægtet) i hver enesteregion. Der er ingen modspillere i lavrisikosegmentet for nogen af regionerne! Det eraltså primært fordelingen af disse ret få modspillere, der giver de store relativeforskydninger på de gennemsnitlige modspillerandele!Tabel 25. Fordeling af compliancegraderne fra 0 til 6 for hver regionRegion0NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI altVestØst0,00,10,0..0,00,00,10,01.0,00,10,00,00,00,00,10,0Compliancegrad20,10,50,30,20,30,40,30,30,332,82,51,92,33,13,02,62,32,843,92,72,54,03,65,23,52,94,252,01,20,91,22,31,41,41,31,7691,293,094,392,390,690,192,293,191,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0Andel i pct.
I alt
32
Signifikanssandsynligheden er 5,88 pct., og dermed er forskellen klart signifikant på 10 pro-cents niveau.
38
De beskedne regionale forskelle i de gennemsnitlige compliancegrader genfindes ogsåi tabel 25, der viser skatteydernes relative fordeling på complianceskalaen i hverregion. Der er ikke meget nævneværdige forskelle. Primært kan man hæfte sig ved,at andelen i helt hvidt segment – rating 6 – udgør mere end 90 pct. i alle regioner,samtidig med, at der ingen steder er mere end 1 promille i rødt eller mørkegultsegment.I tabel 26 er der til gengæld store forskelle. Her er skattegabet nemlig opgjortregionalt og både brutto, netto og i provenu. Tilmed er forhøjelser og nedsættelser(før skat) opgjort.Tabel 26. Skattegabet før og efter skat regionalt fordelt og opdelt på forhøjelser ognedsættelser – ekskl. lavrisikoRegionBruttoNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og SydsjællandNordsjællandKøbenhavnI alt (ekskl. lavrisiko)VestØst0,71,71,80,91,71,28,04,13,9Netto0,41,01,5-0,20,60,43,72,90,8SkattegabetOpMia. kr.
Ned0,51,31,60,41,20,85,93,52,30,10,30,10,60,60,42,10,61,6
Provenu0,10,20,50,10,20,01,10,80,3
Op/ned ift.bruttogabetPct.
81 / 1979 / 2194 /638 / 6267 / 3368 / 3273 / 2786 / 1460 / 40
For bruttogabets vedkommende er Syddanmark, Midtjylland og Nordsjælland stortset lige i kampen om at have det største gab. Provenugabet er til gengæld klartstørst i Syddanmark med 0,5 mia. kr. eller næsten halvdelen af gabet for hele landet.I Midtjylland og Nordsjælland ligger provenugabet blot på 0,2 mia. kr.Forskellen skyldes, at det høje bruttogab i Syddanmark stort set er fremkommet vedforhøjelser alene, mens bruttogabet i Nordsjælland indeholder nedsættelser for0,6 mia. kr. Dette er også meget tydeligt, når man ser på den sidste kolonne itabellen, hvor forhøjelser/nedsættelser er sat i forhold til bruttogabet. Syddanmarkhar næsten udelukkende forhøjelser (94 pct.), mens Midt- og Sydsjælland i denanden ende skiller sig helt ud, ved at 62 pct. af bruttogabet udgøres af nedsættelser.De meget store regionale variationer i forhøjelser og nedsættelsers andele afbruttogabet kunne skyldes den interne relative fordeling på risikogrupperne, mensom vi så i tabel 2, er der ikke nævneværdig forskel på sammensætningen på tværsaf regionerne.Ser man på de to landsdele – vest og øst – så er bruttogabet stort set ens, mensnetto- og provenugabet er omtrent tre gange så stort i vest som i øst. Igen hængerdet sammen med fordelingen på forhøjelser og nedsættelser. I vest er der kun 14pct. af bruttogabet, der er nedsættelser, mens det er 40 pct. i øst. Alene på rubrik66,Anden aktieindkomst, børsnoterede aktier,er der gennemført nettoforhøjelser iJylland og på Fyn for ca. 450 mio. kr., mens der på Sjælland er foretaget netto-nedsættelser for mere end 800 mio. kr. Denne rubrik isoleret forklarer altså mere endhalvdelen af forskellen i nettogabene mellem de to landsdele.Årsagen til de store nedsættelser skal nok findes i finanskrisen, der har betydet storetab på aktier og investeringsforeningsbeviser, som skatteyderne i vid udstrækningglemmer at fradrage. Hvorfor man har større tab på Sjælland er uvist, men nogetkunne tyde på, at man måske er lidt mere risikobetonede øst for Storebælt ellermåske simpelthen har en større portefølje af værdipapirer, og dermed også får større39
absolutte tab, når alt falder. Måske har man bare været mere tilbøjelige til atrealisere sine tab i øst end i vest eller måske har man en relativt større andel afværdipapirer, der er lagerbeskattede.I tabel 27 er regionernes respektive andele af hele landet opgjort på borgere, fejl,modspillere, skattegab og skattebase. På den måde kan man sammenholderegionernes relative størrelse med deres andel af den manglende regelefterlevelse.Tabel 27. Regionale andele af fejl, modspillere og skattegabetRegionAndel afpopulationAndelaf allefejl1319171518171004951Andel afalle mod-spillere533231017131006139Andel af skattegabetBruttoPct.1)
Provenu8212212228164672121007030
Andel af2)skattebase
NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkMidt- og Sydsjæl.NordsjællandKøbenhavnI altVestØst1)
1221221517131005545
1320211618121005446
151005149
Skattegabet er opgjort ekskl. bidraget fra lavrisikogruppen
Fx udgør Midtjylland godt en femtedel af hele befolkningen, men har en tredjedel afalle modspillerne. Syddanmark har både 22 pct. af befolkningen og af bruttogabet,men 46 pct. af provenugabet, som omtalt ovenfor. København har omvendt kun 2pct. af provenugabet, mens de trods alt udgør 13 pct. af befolkningen.
INDKOMSTINTERVALLERHer ser vi nærmere på, om indkomsten har betydning for regelefterlevelsen. Detførste man i den sammenhæng bør gøre sig klart er, at der findes en rækkeforskellige indkomstbegreber –Personlig indkomst, Lønindkomst, Kapitalindkomst,Aktieindkomst, Disponibel indkomst, Husstandsindkomstosv. I det følgende har vivalgt at tage udgangspunkt i denSkattepligtige indkomst,da dette indkomstbegreber veldefineret og omfatter mange af de foranstående termer, samt modregnerdiverse fradrag. Denne størrelse er også oplagt som basis for at vurdere, omskatteyderne formår at angive korrekt, da skatteberegningen netop tager udgangs-punkt i denSkattepligtige indkomst.Tabel 28 viser en entydigt stigende fejlprocent med stigende skattepligtig indkomst –bortset fra nul-kategorien. Fra de underliggende data kan vi endda påvise, at dennesammenhæng er endnu tydeligere, når vi kigger på modspillerandelen. Der bliveraltså i langt højere grad snydt, desto større indkomsten er. Det er ikke overraskende,at der sker flere fejl med stigende indkomst, da de skattemæssige forhold samlet setofte er mere komplekse for personer med høje indkomster. Men forklaringen på detøgede omfang af snyd, er også at det især er borgere med høje indkomster, der harmuligheden for at snyde, mens borgere med lave indkomster ofte har så enkleindkomst- og skatteforhold, at der stort set ikke er mulighed for at træde ved sidenaf – specielt på grund af de omfattende indberetninger fra tredjepart.Tilsvarende er der et entydigt og meget markant fald i den gennemsnitligecompliancegrad ved stigende skattepligtig indkomst – bortset igen fra nulkategorien.
40
Det er værd at lægge mærke til, at en skattepligtig indkomst på 0, er behæftet meden regelefterlevelse, der er en smule ringere end gennemsnittet blandt alle med enpositiv skattepligtig indkomst.Tabel 28. Fejlprocent og compliancegrad fordelt efter skattepligtig indkomstSkattepligtig1), 2)indkomstTusinde kr.
Fejlprocent
CompliancegradBlandt fejlBlandt alleSkala 0-6
Andel afpopulationog af fejlPct. / pct.
Borgeremed fejl,uvægtetAntal
Pct.
Skala 0-6
00-100100-200200-300300-400400-500500+I alt1)
6,32,84,96,99,414,118,45,8
3,343,213,523,563,513,563,193,48
5,775,905,855,805,725,585,415,82
3 /
3
6814342139117969651 336
22 / 1137 / 3126 / 308 / 133 /2 /65
100 / 100
2)
Skattepligtig indkomster defineret somPersonlig indkomst+Kapitalindkomst–Lignings-mæssige fradrag.Den skattepligtige indkomst er her opgjortefterkorrektion af de fejl, somskatteyderne har begået!Bemærk: Når intervallet fx er angivet som 0 til 100, så er 0ikkemed, mens 100ermed osv.
Hvis man udelukkende ser på compliancegraden blandt de, der begår fejl, er der ikketydelig forskel på alvoren af fejlene – dog lidt ringere for meget lave og meget højeindkomster. Bemærk også, at det gennemsnitlige niveau blandt de skatteydere, derhar en eller flere fejl, ligger på ca. 3,5 altså et sted mellem lys og mørk grøn!Den øverste ottendedel af indkomstfordelingen (over 300.000 kr. i skattepligtigindkomst) står for en fjerdedel af skatteyderne med fejl!
ALDER OG KØNDer tales ofte om, at kvinder er mere efterrettelige end mænd, hvilket også blevbekræftet i 2006. Tabel 29 viser billedet for 2008. Igen har kvinderne med 5,85 i sniten højere compliancegrad end mændenes 5,79. Forskellen er også signifikant.Tabel 29. Regelefterlevelsen for kvinder og mændKønFejlprocentPct.
CompliancegradGns.
Udførte kontrolleruvægtetAntal
PopulationAntal
KvinderMænd
5,06,8
5,855,79
2 1602 335
2 260 1031 917 765
Vi mangler fortsat at undersøge, hvordan det kan være. Selvfølgelig er det muligt, atkvinderne bare er mere regelrette, men noget af forklaringen kan selvfølgelig ogsåvære, at mændene har mere komplicerede indkomstforhold, der lettere fører til fejl.Måske fordi de tjener mere og er mere tilbøjelige til at kaste sig ud i diverseinvesteringer. Samtidig er det svært helt at skille gifte mænd og kvinder adskattemæssigt eller samlevende par for den sags skyld. Er det fx den ene part, derstår for begges indberetninger og afstemmer årsopgørelsen? Kan det tænkes, at detofte er manden, der står registreret som ejer af huset eller bilen, og derfor i højeregrad end kvinderne begår fejl i de skatterelaterede forhold vedr. disse dispositioner?
41
Også fejlprocenten ligger væsentligt lavere for kvinder end for mænd. Bemærk iøvrigt, at der er langt flere kvinder end mænd i populationen! Det hænger sammenmed, at langt flere mænd er selvstændige erhvervsdrivende og derfor ikke er med ivores population af borgere.Det fremgår af tabel 30, at reguleringsbeløbene også er mindst dobbelt så høje formænd som for kvinder. Dette gælder både for reguleringer brutto, netto og i provenu– og uanset om det er gennemsnittet eller medianen, vi sammenligner.Tabel 30. Reguleringsbeløb for kvinder og mænd, i tusinde kr.KønGns.
BruttoMedianGns.
NettoMedianGns.
ProvenuMedian
KvinderMænd
22,045,5
6,813,5
8,623,4
3,06,4
2,67,0
0,81,7
Alderen har ikke nogen entydig betydning for regelefterlevelsen, jf. tabel 31nedenfor. Dog skiller de helt unge under 20 og de ældre over 70 sig ud medvæsentligt lavere fejlprocenter og højere compliancegrader. De ældre har somhovedregel enklere indkomstforhold, da de fleste er trådt ud af arbejdsmarkedet. Dervil dog ofte være formueforhold, der kan give skattemæssige fejl – fx i form afkapital- eller aktieindkomst. De unge har typisk ikke nogen væsentlig indkomst ellerformue så tidligt i livet, og det giver meget enkle skatteforhold, som måske oven ikøbet varetages af forældrene. Så snart de kommer ud på arbejdsmarkedet og skalstå på egne ben, stiger fejlprocenterne markant og compliancegraden faldertilsvarende.Tabel 31. Fejlprocent og compliancegrad fordelt efter alder og kønAlderKvinderPct.
FejlprocentMændPct.
CompliancegradI altPct.
Kvinder5,995,785,825,875,835,805,895,85
Mænd5,985,825,695,725,765,775,875,79
I alt5,995,805,765,815,805,785,885,82
Udførte kontrolleruvægtetAntal
0-1920-2930-3940-4950-5960-6970+I alt
0,37,66,74,25,56,43,55,0
0,86,210,18,58,96,83,36,8
0,56,98,36,17,06,63,55,8
1586078558968236874694 495
For mændene er efterretteligheden særlig dårlig, når de er mellem 30 og 39 år. Herer det hver tiende, der laver fejl og compliancegraden er nede på 5,69. På allealderstrin er mændene dårligere end kvinderne bortset fra intervallet fra 20 til 29 år,hvor kvinderne falder en smule dårligere ud.
Hermed afsluttes præsentationen af de overordnede resultater fra complianceunder-søgelsen af borgere vedr. indkomståret 2008. Der er mulighed for at underkastematerialet en nærmere analyse, der forhåbentlig vil kunne give en dybere forståelseaf de observationer, der er gjort her.
42
